tirsdag den 31. maj 2011

Fra Aarhus til Kalø Slotsruin

Klar til afgang fra Aarhus Havn tirsdag morgen kl. 6:40.



Kulturarvsstyrelsen er i gang med en nænsom restaurering af Kalø Slotsruin.
.
Jeg startede tirsdagsturen inde fra Aarhus Havn, nærmere bestemt fra den fælles bådebro som Århus Kano og Kajak Klub deler med Aarhus Roklub. Jeg havde for en gangs skyld taget mig sammen til at stå tidligt op, så jeg var klar til at ro allerede 6:40 - det giver jo en god lang dag. Vandet inde i havnen var helt spejlblankt og vejrudsigten var god.

Det med det blanke vand varede ikke ved så længe, vel ude af havnebassinet satte det ind med nogle godmodige dønninger. Hvor de kom fra kunne jeg ikke lige gennemskue, måske en sydøstlig vindretning natten igennem? I starten troede jeg det var hækbølgen fra en katamaranfærge, men de blev ved og ved så det kunne jo ikke passe.

Kort efter passere jeg en af Aarhus fine gamle perler »Den Permanente Badeanstalt« som ligger smukt neden for Riis Skov. Da jeg boede i Aarhus, i Kaløgade lige bag arkitektskolen, brugte jeg ofte at løbe her, ud langs vandet, og har set badeanstalten utallige gange fra landsiden - men det er faktisk første gang jeg ser den ude fra vandsiden. Det er også her en anden af byens kajakklubber holder til: Århus Kajakpoloklub.

Kort efter begynder rækken af rigmandsvillaer i vandkanten. Der er både ældre klassisk byggeri og en hel del splinternyt. Selvfølgelig med en badebro for hver 200 m. Faktisk var jeg overrasket over hvor fint det meste egenetlig er tilpasset beliggenheden helt ned til vandet. Der var enkelte kiksere imellem, men det generelle indtryk fra vandsiden var ganske pænt. Det er hele kysten, helt ud til Studstrupværket, der er bebygget og der ligger rigtig mange villaer langs de ti kilometer. Gad vide hvor mange millioner kroner jeg er roet forbi i dag?

En enkelt ting skiller sig ud i paraden af overklasseboliger, er det lille grønne klubhus hvor Njord Havkajak holder til. En lille klub som holder til i et bådhuset tilhørende sindsygehospitalet, der ligger lidt længere inde på land. Kort efter ligger Kajakklubben Skjold der vist er en ren tur- og kapkajakklub.

På et tidspunkt kan jeg svagt høre en hurtigfærge på vej ud af havnen. Selv om jeg har hørt ufattelig meget rockmusik gennem tiden, er jeg stadig i stand at høre den specielle lavfrekvente lyd som den laver. Støjen er dog blevet betydelig mindre end de første færger de havde - de larmede helt vildt. Jeg begynder at holde øje med vandet for at se hvornår hækbølgen når ind til mig, for jeg kender ikke havbunden her. Derfor har jeg ingen anelse om hvor bølgen vil rejse sig. Det er først lang tid efter at færgen er væk i horisonten at bølgen når ind og den rejser sig så et godt stykke ude. Fra bare at være en undseelig dønning kommer den pludselig op i halvanden meters højde i løbet af få sekunder. Jeg var glad for at jeg fik vendt kajakken da jeg så den første bule et stykke ude - ellers var jeg sgu røget i baljen. Jeg er heldigvis så tæt på at den ikke er knækket endnu.

Så er det Egå Marina der lige bryder billedet med sin enorme skov af master. Inde i marinaen er der endnu en kajakklub, eller det vil sige, det er roklubben HEI-rosport der også har en stor kajakafdeling. Efter marinaen holder dønningerne pludselig op og erstattes af almindelige bølger der også er op til en halv meter høje. Det må være Skødshoved der sætter en stopper for dønningerne. Området her nord for Egå er i øvrigt det eneste sted jeg har roet tidligere, det var under et kajakkursus tilbage i 2007.

Det næste jeg kommer til, er Kaløvig Havn der selvfølgelig også har en kajakklub: Kaløvig Havkajak. Det det så også den sidste kajakklub jeg kommer forbi i dag - men det er da godt nok en hel del her nord for Aarhus - der er selvfølgelig også mange mennesker og meget vand!

Umiddelbart efter havnen ligger det noget dominerende kraftværk Studstrupværket. Lige inden jeg kommer helt op til værket får jeg øje på et marsvin kun 20 m fra kajakken. Den springer ikke, det er bare lige kroppen og finnen der bliver luftet. Jeg kigger og kigger, men der var altså kun den ene - og kun den ene gang.

Lige efter værket, bliver vandet så pludselig helt og aldeles fladt. Sjovt hvordan vandet kan falde i tre forskellige typer den samme dag: dønninger, bølger og fladt vand. Det er egentlig også først her der begynder at dukke noget natur op - det er lidt dejligt efter al det bebyggelse. Da jeg krydser over til Vosnæs Pynt og runder Hundshøj kan jeg se den bro som oprindelig var dagens mål for en 40 km tur, men klokken var ikke så mange, så nu vil jeg altså over for at se Kalø Slotsruin. Den har jo ligget i horisonten, i tågedisen, temmelig længe, så tanken strejfede mig flere gange, at det kunne være fedt at komme derover. Så jeg tog lige de ekstra kilometer og kom derover.

Da jeg gik på land ved Kalø Slotsruin var klokken blevet 10:20 og GPSen viste lige præcist 25 km. Det var et okay stykke at ro uden pause, men det gik problemfrit. Jeg var efterhånden blevet sulten, så jeg fik noget at spise inden jeg gik op for at se ruinen. Mens jeg sad og spiste kunne jeg se syv kajakker der kom tæt forbi halvøen - hyggeligt syn.

På trods af det gode vejr var der ikke ret mange mennesker, men det var selvfølgelig også bare en almindelig tirsdag. Det var spændende at gå rundt og se ruinerne, som var noget større i omfang end jeg var klar over. Med lidt fantasi kan man godt forestille sig hvordan der har været i middelalderen.

Kulturarvsstyrelsen har et stort restaureringsarbejde i gang med murværket, så store dele af ruinen var dækket til, som det kan ses på billedet øverst. Et besøg herude kan bestemt anbefales, om man så vil tage det i kajak eller besøge det fra landsiden. Der er meget mere at læse om stedet på Miljøministeriets hjemmeside. Nationalmuseet har også et flot billedgalleri derfra, bl.a. denne tegning over området som man formoder det har set ud. Det har virkelig været et sværtindtageligt slot. Bemærk i øvrigt kajakken der er ved at lægge til ude i venstre side af tegningen.

Selv om det er spændende at gå rundt er der jo også lige en hjemtur der venter, så efter en times tid får jeg pakket ned og kommer af sted. Jeg har ikke roet særlig længe før det begynder at trække sammen med skyer - det har ellers mest været sol indtil nu. Vinden er også tiltagende, men det havde jeg nu også regnet med. Der var varslet 8 m/s fra DMI,
men det har jeg ikke mærket meget til indtil nu.

Inden hjemturen glemte jeg at få tisset af før jeg sprang i kajakken, så allerede efter syv kilometer måtte jeg simpelthen ind for at få lettet trykket. Det er godt nok for dumt at glemme det.

Da jeg rigtig gerne vil have mere end 50 km i mit roskema vælger jeg at gå lidt længere ind i de forskellige bugter og vige jeg kommer forbi - det ser så dumt ud med fx 49,9 km. Da jeg kommer forbi Studstrupværket igen er de åbenbart ved at lukke kølvand ud, for der er meget kraftig strøm ved en kanal lige syd for værket. Jeg havde i hvert tilfælde ikke lagt mærke til det på da jeg roede forbi tidligere.

Efter Egå Marina holder jeg så min anden pause og får noget tomatsuppe med loganbrød. Det var godt at få noget varmt, for det var begyndt at blæse godt op og vejret var betydelig koldere end om formiddagen, hvor det nærmest var sommervejr. Der ligger en flok windsurfere og leger i vandet mens jeg sidder på land. Det var en flok unge fyre som virkelig havde gang i den.

Lige før jeg ror forbi Den Permanente igen, begynder det at småregne - godt at der ikke er langt tilbage. Da jeg kommer tilbage til bådebroen er der 3-4 hold rorer fra roklubben der skal til at gøre klar til at få både i vandet. Der bliver bandet lidt over vejret som burde have været bedre! Jeg skynder mig at få kajakken af vejen - jeg er her jo kun på lånebasis. Bilen bliver pakket til hjemturen og Bob Marley bliver smidt i CD-afspilleren. Dejligt afslappende når nu jeg skal køre gennem Aarhus lige i myldretrafikken.

Dejlig dag med blandet vejr og +50 i roskemaet.

Vejr: Jævn til frisk vind, lidt bølger (max 0,5 m), sol og skyet plus en sjat regn
Distance: 51,4 km
Fugle: Fiskehejre, skarv, gråand, knopsvane, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, terne, ringdue, strandskade,

søndag den 22. maj 2011

Mange nye kajakbloggere fra hele norden

Denne gang har jeg stykket en ren nordisk samling af kajaksider sammen. For første gang har jeg fundet en finske side: det er Pekka Lassila som jævnligt opdatere. Da jeg ikke kan ret meget finsk bruger jeg altid GoogleTranslate når jeg læser den - siderne på norsk og svensk går det fint med at læse på originalsprogene. Thomas G. Nielsen fra Danmark har en side som lægger meget vægt på test af grej og gode råd om teknik og sikkerhed - og meget andet også. Det er ikke så meget turbeskrivelser der fylder.

To af de norske sider (Miamaris og Magnus) er fra det nordlige Norge - spændende landskab de har at komme omkring. Der er mange flotte foto på begge disse blogs. To andre (Ronny og Odin) er fra det mellemste Norge: Bergen og lidt nord for. Jørn Hagen bor 100 km nord for Oslo, så han beskriver en hel del ture på søer og elve, men også en del andet.

Peter Svenssons side er helt ny og flot side, men Peter har tidligere skrivet meget på sine to tidligere blogs. Han har denne gang valgt at skrive bloggen på engelsk, det giver unægteligt et større potentiale af læsere. På siderne er der læsestof om både Danmark, Finland, Norge og Sverige. En mand der kommer en del rundt. Den sidste svensker er Bengt Larsson der er fra Stockholm, han har ikke mindre end 12-15 og har bl.a. en forkærlighed for antikke kajaker - ganske interessant.

God læselyst, men glem nu ikke at komme på vandet!

Disse links er altid at finde i højre spalte under: Oversigt over personlige sider

torsdag den 19. maj 2011

Smukke Lillebælt

Den gamle Lillebæltsbro tager sig flot ud i solen. Her set fra Fyn.

Den lille ø Fænø Kalv kan ses i forgrunden. Bag den er det Nørreskov der kan anes.

Jeg trængte virkelig til at få noget nyt vand under kajakken. Det kan godt blive lidt trivielt altid at ro de samme steder - sådan har jeg det i hvert tilfælde. Der skal helst være et eller andet der trækker. Denne gang var det så Lillebælt jeg havde fået øje på.

Jeg stor nogenlunde tidligt op for der var omkring en times kørsel ned til Snoghøj hvor jeg ville starte turen. Ruten var genske let. Tag motorvejen mod Fyn og kør fra ved frakørsel 59 Fredericia S. Desværre var den frakørsel lukket på grund af vejarbejde, så jeg måtte fra ved frakørsel 60 og gætte mig vej igennem Fredericia.

Jeg nåede dog frem til Gl. Færgevej i Snaptun hvor jeg ville starte. Der er en lille parkeringsplads og ganske få meter at bære kajakken ned til en fin sandstrand. Stedet kan varmt anbefales som udgangspunkt for en tur på Lillebælt. Det er let at finde fra både Jyllands- og Fynssiden, når nu afkørsel 59 åbner igen.

Kl. 8:10 var der så vand under kajakken og jeg roede sydover. Det gav en ny bro til samlingen efter få meters roning, så nu er jeg oppe på 48 stk. I min nye bog om fyrtårne havde jeg set at der er var en hel del af slagsen i Lillebælt - nogle af dem ville jeg også gerne høste til samlingen af fyrtårne. Der ligger faktisk fire stykker lige umiddelbart syd for broen. Jeg ville dog først tage dem på turen tilbage. På det her første stykke var jeg helt i læ for vinden som dog ikke var overvældende: 5-6 m/s.

På et tidspunkt fik jeg øje på en enormt stor fugl som sad på en stolpe tæt på land. Det lignede en eller anden rovfugl - den måtte jeg lige lidt tættere på. Jeg blev dog noget forbavset over at se en meget kraftig, brunlig fugl med nogle enormt store øjenbryn. Det var en stor hornugle - på en stolpe ude i vandet! Det havde jeg simpelthen ikke forventet. Jeg troede at ugler sov om dagen, jagede om natten og for det meste holdt sig dybt inde i dunkle skove. Men ikke den her - den sad bare og gloede ud over vandet. Det er faktisk første gang jeg har set en ugle på så tæt hold. Da jeg nu alligevel var tæt på kysten og kunne se Damgård Fyr var jeg lige omkring og tage et billede.

Lige dette område af Lillebælt er domineret af skov alle vegne. Der var dog en lille ø som skilte sig noget ud med nogle flotte skrænter når solen ramte dem. Jeg er ikke så kendt i området, så jeg måtte lige kigge på kortet for at finde ud af at det var Fænø Kalv. Allerede nu begynder tankerne at rumle - hvad med at ro en anden vej end planlagt?

Turen gik så ned forbi byen Skærbæk, med det noget dominerende Skærbækværk. Det er ikke kønt, men et eller andet sted skal vores energi jo komme fra. Jeg holdt en god afstand til værket for ikke at komme ind i alt for mange refleksbølger. Efter værket kom jeg forbi de fredede Kidholme som i dag tilhører KFUM-spejdere som også har Houens Odde Spejderenter der ligger lidt længere inde i vigen. Jeg var ikke på land, for der er kun adgang i perioden 16. juli til 31. marts. Der ligger for øvrigt en lille hytte på toppen af den største ø - den bliver lejet ud af spejderne.

Derefter ror jeg over til den smukke række af huse der ligger ved det fredede Eltang Strand. Jeg troede faktisk det var her der lå et fyrtårn jeg også ville besøge, men et mere grundigt tjek på GPS’en viste at det var forkert. Jeg får justeret kursen og går kort på land ved Drejens Odde for at tage et par foto af det måske grimmeste fyrtårn i Danmark: Drejensodde Fyr. Mage til smagløs grøn farve skal man lede længe efter - men det skiller sig selvfølgelig ud på den måde. Jeg fik i hvert tilfælde lyst til at få det med i samlingen da jeg så det i bogen!

Da jeg lige var på land kiggede jeg også lidt på kort og besluttede mig for ro via Fænø Kalv og Fænø på vej hjem, og måske snuppe et par fyrtårn ovre ved den nye Lillebæltsbro - det måtte tiden vise. I hvert tilfælde krydser jeg over til Skarre Odde, forbi teltplads nr. 524 som Skov- og Naturstyrelsen har helt nede ved vandet og runder også Løver Odde. Derefter krydser jeg over til Fænø Kalv med de flotte skrænter og videre over mod Fænø som jeg nu har besluttet mig for at ro rundt om.

Mens jeg ror over mod Fænø kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om jeg skal ro med eller mod uret rundt. Det kan også ses på sporet fra min GPS. Kursen bliver ændret nogle gange undervejs. Men til sidst beslutter jeg mig for at ro med uret rundt om øen, dvs. at jeg starter med at ro nord om øen først. Desværre er det kun en mindre del af Fænø der er med på mit kort, så jeg ved ikke helt hvor stor den egentlig er. Jeg mente dog at kunne huske at den højst er en 4-5 km lang - den er dog kun lidt mere end 3 km lang. Inde i Fænøsund er der rigtig flot og her er vandet fuldstændig roligt. Det er også her jeg møder de eneste tre kajakroere jeg ser hele dagen.

Da jeg kommer ned på sydspidsen af øen får jeg lige taget et billede af endnu et mærkværdigt fyrtårn. Det er bare et vindue på førstesalen i en villa fra år 1900. At øen i dag primært benyttes af overklassen fandt jeg først ud af ved research efter hjemkomsten. Det er nemlig milliardæren Flemming Skovboe der ejer hele øen hvor alle tidligere bygninger (bortset fra villaen der rummer fyret) er revet ned og erstattet med nye. Se de smukke bygninger på øens elegante hjemmeside - bestemt et besøg værd. Med mulighed for helikoptertur!

Alt dette var jeg lykkeligt uvidende om da jeg gik på land på Fænøs vestside efter 4 timer og 25 km i kajakken. Jeg trængte virkelig også til en pause - jeg havde kun haft en fem minutters pause nede ved Drejens Odde. Det var dejligt at komme ud af kajakken og få rettet ryggen ud. Jeg holdt en lang pause på øen, fik noget at spise og en kop kaffe, men lå mest og kiggede ud over vandet. Skønt.

Mens jeg holder pause kan jeg godt se at der bliver mere og mere trafik på vandet, ud over de store fragtskibe var der også mange lystsejlere, motorbåde og masser af mindre joller. Det var vist Bededagsferien der allerede var i gang. Efter Fænø krydser jeg over til Fyn, for første gang i kajak. Jeg ror op mod den gamle bro og beslutter mig for at krydse over ved den. Med al den trafik er broen ideel, fordi den har fire bropiller hvor det er muligt at vente til der bliver fri bane. Der er dog vildt meget strøm i sydgående retning, så det bliver nærmest at »færge« over. Da jeg kom over til den næstsidste bropille inden Snoghøj var der ikke længere læ for vinden og det gav nogle underlige bølger fordi strøm og vind var modsatrettede. Ikke så behageligt at ro i, men det hjalp lidt da jeg vendte kajakken og roede med strømmen i stedet.

Da jeg var tilbage ved udgangspunktet havde jeg ikke tid til at ro ned og snuppe de fyrtårne som ellers lå ganske tæt ved. Jeg havde lovet fruen i huset at være hjemme ved 17-tiden. Så kajakken kommer hurtigt på taget og næsen vendes hjemad med nogle smukke klaversonater af Friedrich Kuhlau i bilstereoen.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været på disse kanter. Der er en del fyrtårne tilbage dernede og der er faktisk også en del historisk interessante ruiner der nok er et besøg værd. Og ellers er der jo bare smukt.

På gensyn Lillebælt!

Vejr: Jævn vind, lidt bølger (max 0,5 m), sol og lidt skyet
Distance: 32,2 km
Fugle: Skarv, edderfugl, toppet skallesluger, digesvale, to rovfugle, strandskade, stormmåge, stor hornugle, krage

tirsdag den 17. maj 2011

Ny udgave af »Danmarks fyrtårne og fyrskibe«

Ove Hermansen - Danmarks fyrtårne og fyrskibe
Billesø & Baltzer, 2011 - 216 sider


Endelig er der kommet en ny revideret udgave af den gamle klassiker om  fra 2001, som i mange år har været udsolgt fra forlaget - og umulig at opdrive antikvarisk. Jeg har ofte lånt den på mit lokale bibliotek når jeg skulle bruge den, men nu har den heldigvis fået en plads i samlingen af kajakrelaterede bøger.

Bogen er den eneste på markedet som systematisk gennemgår alle danske fyrtårne, hvilket er interessant hvis man samler på fyrtårne som jeg gør. En ellers æstetisk smuk bog som »Lys langs kysten« har blot de mest bemærkelsesværdige med - og giver derfor ikke det fulde overblik.

Der er i den nye udgave kun ændret ved tekstdelen hvor det er relevant, ved ændringer og/eller ombygning af tårnet. Der er kommet en hel den nye foto med som er af bedre kvalitet end i den gamle version. Flere af billederne er de samme, men de har bare fået en betydelig bedre billedbehandling.

En praktisk detalje ved bogen er at alle tårnenes position er angivet - det gør dem ganske lette at finde hvis man har en GPS med i kajakken. Oversigten er opdelt logisk efter landsdele og der er et kort i starten af hvert afsnit, så du hurtigt kan finde de tårne der findes i din landsdel. Heldigvis er der ikke ændret ved nummeringen af tårnene - så jeg slipper for at skulle ændre i min liste!

Bogen er genudgivet i anledning af at Farvandsvæsenet har 450 års jubilæum i år.

Den kan købes hos Saxo for kr. 238,40 + porto
eller direkte hos forlaget Billesø & Baltzer for kr. 298,00 + porto.

fredag den 6. maj 2011

Hvor meget er IPX7 værd?

Min fine nye Garmin eTrex Legend HCx.
Så holdt min gode gamle Garmin ikke længere til at være udsat for saltvand. Da den på den seneste tur droppede i vandet, mens jeg var ved at stige ombord i kajakken, har den åbenbart taget for meget vand ind - selv om det maksimalt har drejet sig om 3-4 min hængende i snoren lige under vandoverfladen.

Man kan så spørge sig selv hvor meget den mærkning som HCx’en har, egentlig er værd.  Den er, efter IEC 60529 standarden, mærket med koden IPX7. Denne kode har denne definition: »Indtrængen af vand, i skadelige mængder, må ikke være muligt, når enheden er nedsænket i vand op til 1 meters dybde i 30 min.«

Jeg må jo bare konstatere at det ikke gjaldt i dette tilfælde - selv om alle dæksler og lukninger var forsvarligt lukkede. Den har været fugtig tidligere, men er hver gang kommet sig efter at have ligget på radiatoren et stykke tid. Men ak, ikke denne gang. Den kan tændes og skærmbilledet kan svagt anes, men ingen af knapperne fungere. Desuden kan Garmins MapSource program på PC’en heller ikke finde den. Den er hermed erklæret afgået ved døden.

Men den har også gjort det godt. Den holdt i 33 måneder, har været med på 58 kajakture og har således været med gennem 1509 km vand. Med en indkøbspris i august 2008 på kr. 1499,- er det jo meget let at regne ud hvad det cirka har kostet pr km at anvende den! Ud over kajakture har jeg selvfølgelig også brugt den flere gange på land.

I dag har jeg så modtaget en helt ny Garmin med posten. Nøjagtig den samme model som den gamle. Jeg valgte HCx’en igen, fordi jeg egentlig har været ganske tilfreds med den gamle, men jeg må jo erkende at den ikke har været behandlet pænt. Jeg har overhovedet ikke brugt nogen af de mange avancerede funktioner som den indeholder, så jeg havde ikke noget behov for at skifte til en større og dyrere model. Det jeg bruger allermest af et skærmbillede hvor tre ting bliver vist på skærmen: distance, hastighed og klokkeslet. Det er stort set det jeg har brug for at vide mens jeg ror. Indimellem kigger jeg også på mine spor når jeg kommer hjem - men det er egentlig ikke ret tit.

Jeg overvejede dog et kort øjeblik at vælge en decideret maritim model, som fx Garmin GPSmap 62, men den har kun den samme IPX7 kode for vandtæthed som Legend har, så det droppede jeg ret hurtigt igen. Hvis den havde haft koden IPX8 havde jeg helt klart valgt den - eller en anden model som havde det. Men det er der ingen af Garmins håndholdte der har.

Jeg bestilte den nye hos Wupti i går kl. 14:20 og den kom med posten her til formiddag. Det kan man da kalde hurtig levering - mindre end 20 timer. Den er nu fjernet fra deres hjemmeside, så det har sikkert været den sidste de havde - det er jo også en ældre model. Prisen var lavere end sidste gang, nemlig kr. 1.239,-.

Den nye må jeg nok hellere passe lidt bedre på, jeg har overvejet at købe et etui at have den i, som jeg også har til min mobil. Eller måske bare sørge for at den altid sidder ordentlig fast på dækket af kajakken.

onsdag den 4. maj 2011

Svensker på kajajeventyr i Norge

Barbro Lindman - Kajakäventyr längs norska kusten
Vildmarksbiblioteket, 2008 - 160 sider

Nu mens Erik B. Jørgensen er på vej langs den norske kyst er det jo oplagt med en omtale af en bog skrevet af en der tog den samme tur. Det er svenskeren Barbor Lindman (kaldet Babs) der i sommeren 2005 brugte 78 dage på at ro de 2.835 km som der er langs norges kyst.

Hun startede, ligesom Erik, helt oppe ved den norsk-russiske grænse og tog så turen helt ned til Strömstad sydøst for Oslo. Selv om det er en solotur er hun ikke alene de måneder. Hun møder mange mennesker de steder hvor hun overnatter eller holder pause og beskriver generelt nordmændene som meget gæstfrie.

Bogen er nærmest opbygget som en dagbog, hvor der for hver dag er opregnet start- og slutsted, distance, vejret og ting der var specielle for dagen. I selve teksten er der så en meget mere udførlig beskrivelse af hvad der sker under turen. Ting som går galt, lidt om grej ind imellem og rigtig mange fine naturbeskrivelser. Hun går meget i detaljen med de specielle farer der er ved at ro omkring de rigtig mange norske fjorde. Hvilke problemer der kan være med vinde og tidevand osv.

Ud over det indeholder bogen også en masse tanker som hun gør sig undervejs: om livet, om hvad turen gør ved hende og lidt om årsagen til at hun overhovedet tog afsted. Det er bestemt spændende afbræk i den generelle beskrivelse af rejsen - det løfter bogen op på et andet plan, efter min mening.

Bogen er spækket med flotte foto fra turen og indeholder som bilag bl.a. en komplet udstyrsliste og ti gode råd hvis man selv planlægger at tage på en længere solotur.

Bogen er skrevet på svensk, men er let nok at læse for en tålmodig dansker som mig. Jeg rakte dog nogle få gange ud efter min dansk-svenske ordbog hvor der var ord der ikke umiddelbart gav mening. Bogen er bestemt værd at læse - fin underholdning for kajakroere.

Bogen kan købes hos adlibris.com for 126 kr. + levering.
Den kan også bestilles til lån vis bibliotek.dk.


Kajak Galleriet, dag sytten - udstillingen lukker for denne gang

På denne sidste dag i galleriet er vi kommet til rosinen i pølseenden, om jeg så må sige. Det vel næsten være det bedste stykke kunst som er præsenteret i hele galleriets levetid. Værket er intet mindre end genialt. Derfor er værket naturligvis også prissat en anelse højt ud fra devisen: stor kunst - store priser. Så dette værk kan blive Deres for det yderst rimelige beløb: kr. 33.500,00 excl. et ikke nærmere definerede salær. Og det er uden ramme, må jeg hellere skynde mig at påpege. Bemærk at pagajen er en Werner.

Det er i al beskedenhed lavet af undertegnede selv. Tak for Deres tålmodighed med galleriet og den interesse De har udvist for vores værker. (Selv om det mest er fattigrøve der har været forbi!)

Venlig hilsen KajakGalleriets indehaver.

mandag den 2. maj 2011

Forårsdag på fjorden


Alle foto er taget med app’en Hipstamatic.
Egentlig havde jeg taget fri fra arbejde i dag for at melde mig som forældre-backup til min store søns blå mandag, men da der ret hurtigt meldte sig 14 personer som gerne ville med, valgte jeg at bruge dagen på noget andet.

Efter at have sat knægten af hos klasselæreren hvor der var morgenmad, gik turen videre ned til dæmningen ved Alrø hvor jeg ville starte i dag. Vinden ville være mest østlig med en gennemsnitsvind på 8 m/s og vindstød op til 15 m/s. Så en tur ind i Horsens Fjord virkede som en god ide. Det ville blive medvind først og så modvind på hjemturen.

Kl. 10:30 startede turen vestover. Hvor er det flot at se alt det grønne der endelig er kommet frem - specielt set fra kajakken hvor det spejler sig i vandet. Jeg ror hen forbi det idylliske Sondrup Strand og videre hen forbi Vorsø

Det gik strygende med vinden i ryggen. Jeg kunne dog ikke se min hastighed, fordi min GPS havde været en tur i vandet, mens jeg var ved at gøre klar til afgang - den er altså ikke helt vandtæt længere. Jeg har prøvet det et par gange før. Den virker sådan set godt nok alligevel, men det er ikke muligt at skifte skærmbillede, det eneste jeg kan se er kortet - og det er ikke meget bevendt. Heldigvis laver den stadig spor for turen, så jeg kan se det hele når jeg kommer hjem. De gange hvor det er sket tidligere har den været fuldt funktionsdygtig efter tørring med åbent batteridæksel - det håber jeg også er tilfældet denne gang!

Da jeg kommer et stykke hen forbi Husodde Strand Camping vender jeg om i forventning om at jeg sikkert har rundet de 15 km. Jeg ror lige ind og kigger på de smukke huse som ligger helt ned til vandet. Jeg fandt ud af at de hedder Elbæk Huse, her efter at jeg er kommet hjem. I en folder fra Horsens Kommune står der om husene:

»Elbæk Huse er en koloni af små fritidshuse bygget i 1920erne og 1930erne af havne-arbejdere. Arealet ejes af Horsens Kommune. Kolonien afspejler den fritidskultur, som hang sammen med et vist økonomisk overskud og mere fritid. Husene er et kulturminde, da deres præg af uensartethed er bevaret.«

Desværre blæste det så meget at jeg ikke ville slippe pagajen for at fotografere, men jeg tror jeg vil tage herned en dag med lidt mindre vind og tage nogle billeder - husene ligger fantastisk flot helt ned til vandet.

Lidt længere henne går jeg på land ved en skrænt og en hel del væltede træer. Det er der alle indlæggets foto stammer fra. Jeg kunne godt mærke, selv på det korte stykke jeg havde roet op mod vinden, at hjemturen ville blive hård.

Nu hvor vandtemperaturen er kommet lige op over de 10° C har jeg smidt min neoprenhætte. Den ror jeg helt konsekvent med når vandet er under den temperatur. Men det er heldigvis slut nu. Det er lidt underligt at høre lydene gennem den tætsiddende hætte. Da jeg er færdig med pausen bliver jakken snøret godt til og solbrillerne kommer på. Det er nu mest for at holde vinden væk fra øjnene - solen kommer ind fra siden nu. 

Da jeg kommer hen til Vorsø beslutter jeg mig for at forsøge mig med at ro nord om øen, i håb om at der er lidt mere læ på den side. Det var der også - lidt mere læ. Men desværre var det ikke, som jeg havde håbet, højvande. Vandstanden heromme svingede mellem 40-80 cm. Det er ikke ret sjovt at ro i. Det er som at ro med håndbremsen trukket. Surt - den anden vej rundt havde været lettere, selv med vinden.

Her omme »bag ved« Vorså ligger i øvrigt teltplads nr. 449 (Brigsted) fra bogen Overnatning i det fri. Efter at have roet her, undrer det mig meget at pladsen er markeret med et symbol som betyder: »Pladsen kan nås i kano eller jolle.« Det må vel betyde at den også kan nås i kajak. Men hvis det er ved lavvande vil jeg meget nødig slæbe kajakken hen over havbunden hen til den plads - for det kommer man altså helt sikkert til ved lavvande. Det kan lige gå at ro derhen ved max. højvande, hvis man er i en fuldt lastet kajak.

Nå, men selv om det var et ringe valg at tage den vej, lærte jeg jo alligevel noget. Resten at turen hjem var op mod den rene modvind, med alt hvad det indebærer at fornøjelse! Da jeg var næsten helt tilbage ved udgangspunktet, så jeg en flok andre kajakroere, sikkert en efterskole eller lignende, som også var ude i dag, dog betydelig tættere på land end jeg roede. Sikker et klogt valg fra instruktørens side. Da jeg kommer på land kan jeg se at deres minibus og kajaktraileren holder lige ved siden af min bil. Men jeg kan ikke se hvor de kommer fra.

En dejlig, men opslidende mandag på Horsens Fjord.

Vejr: Frisk vind, nogen bølger, høj sol, vand 10° C, luft 10° C
Distance: 31,4 km
Fugle: Ederfugl, skarv, fjordterne, strandskade, krage

Du syntes måske også om: