KajakBloggen.dk

Oktober - retrospektivt

2011-10-31T16:15:00.000+01:00

Her er lidt foto fra mine kajakture i oktober måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Kajakkerne er smidt på taget af Michaels Land Rover efter en herlig fem dages tur.

Læs historien her.

Meget tidligt en morgen mødte jeg denne hest ved Kællinghøl Teltplads.

Læs historien her.

En lille fin blomst i oktober - på stranden lige efter Moesgård.

Læs historien her.

Det trækker op til dårligt vejr i den vestre ende af Mossø.

Læs historien her.

Smukke efterårsfarver på strækningen mellem Emborg Bro og Gudensø.

Læs historien her.

I oktober måned har jeg i alt roet 390 km gennem årene og det er fordelt på bare 13 dage.Det var nu tilbage i 2006 og 2007 jeg var mest aktiv i oktober for de 11 af dagene var i de to år. I år og sidste år har jeg slet ikke roet i oktober. Selv om det er her i efteråret det begynder at blive køligere i vejret er turene alligevel på 30 km i gennemsnit.

Måneden har sit navn fra Octo der betyder ottende. Det er et lævn fra den gamle romerske kalender der havde marts som første måned. I gamle dage blev måneden herhjemme kaldt for både sædemåned og slagtemåned. Det var her vintersæden skulle i jorden og der skulle slagtes.

Historiske begivenheder af maritim karakter i oktober måned:
1658: Slaget i Øresund . Efter slaget trækker svenskerne sig tilbage til Brønshøj.
1690: Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskiold, fødes i Trondhjem.
1807: Englænderne bortfører den danske flåde: 15 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 andre fartøjer.

Månedens vers:

Nu skal man pløje og ruge så,
med ny vin man fadene fylde må.
Nu monne kulde til os henskride.
En varm kakkelovn kan jeg vel lide.

September - retrospektivt

2011-09-14T15:31:00.000+02:00

Her er lidt foto fra mine kajakture i september måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

En septemberaften på vej hjem fra en tur rundt om Tunø sammen med Henrik Sønderstrup.
Læs historien her.

Klar til afgang fra stranden nord for Hov havn - tre kvarter før solen står op.
Læs historien her.

Et skibsvrag der havde lagt sig lidt om på siden i Mariager Fjord. Forfaldets smukke æstetik.
Læs historien her.

Min dengang 12-årige søn Anders i fin stil ud mod en øde ø hvor vi overnattede.
Læs historien her.

Kajakker linet op til Havkajakroernes efterårstræf i september 2007
Læs historien her.

Jeg har gennem tiden roet 21 kajakture i september måned - det har resulteret i 708 km i alt. Gennemsnitslængden for mine septemberture ligger på 34 km pr. tur, det er kun overgået af juli måned hvor den gennemsnitlige turlængde er helt oppe på 37 km. Desuden er det kun juni der overgår september med hensyn til antal ture (24) og antal km (768). Så alt i alt er september en god kajakmåned for mig. Måneden har også budt på i alt fire ture med overnatninger gennem tiden.

September er med 73 mm nedbør en af de tre måneder der er vådest. Dagtemperaturen ligger på kun 16,4° C og nattemperaturen er nede på 9,1° C. Men måneden byder heldigvis også på en del sol - 128 timer i snit.

September har sit navn fra den gamle romerske kalender hvor den var den syvende måned, septem på latin. Det gamle danske navn for måneden var Fiskemåneden. Det var her de fede sild skulle fanges og nedsaltes til vinteren og en stor del desuden til eksport.

Månedens vers

Nu skal bonden sit korn udtærske,
og fiskeren fanger silden ferske.
Svineflæsk jeg gerne æde må,
dejligste fåremælk og gedemælk også.

Forskningsprojektet TRYG i naturen

2011-09-11T23:27:00.003+02:00

400 medlemmer af Havkajakroerne er blevet udvalgt til at medvirke til et spændende forskningsprojekt med titlen TRYG i naturen. Undersøgelsen drejer sig om sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med aktivt friluftsliv og omfatter, ud over havkajakroere, også kitesurfere og jollesejlere.

Det er Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik der står bag undersøgelsen som er støttet af Trygfonden. Institutet skriver selv om forskningsprojektet:

Inden for de seneste 30 år er der sket en kraftig udvikling i friluftslivet og i interessen for naturoplevelser i Danmark. Friluftslivet er i udstrakt grad blevet pædagogiseret og kommercialiseret, samtidig med at der er kommet mere fokus på individuelle og risikobetonede aktiviteter.

Der findes ingen egentlig forskning som beskæftiger sig med sikkerhed og risiko i forbindelse med friluftsliv i Danmark. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med aktivt friluftsliv i det kystnære område i Danmark. I forhold til tidligere undersøgelser er det intentionen at inddrage et bredere begreb om ulykker og bl.a. undersøge betydningen af organisering, uddannelse og oplæring i forhold til sikkerhed samt inddrage internationale forskningsresultater.

Jeg er et af de 400 medlemmer af Havkajakroerne der er blevet tilfældigt udvalgt til at deltage i den spørgeskemaundersøgelse som er en del af projektet. Interesserede kajakroere kan smugkikke alle spørgsmålene her.

Det bliver spændende at se det færdige resultet når forskningsprojektet engang er færdigt. Umiddelbart er min forventning at sikkerheden er høj hos havkajakroere og sikkert også hos kitesurferne, men at den er jævnt ringe hos jollefolket. Men det er bare min lille private fordom!

Grøn eller gul spork

2011-09-10T10:00:00.000+02:00

Til familiens cykelferie på Samsø her i sommer manglede vi lidt grej til turen. Fx havde vi ikke letvægtsbestik nok. Så, sammen med en del andre ting, var jeg i Spejder Sport for at købe nogle flere af Light my Fire Spork. Eller skaffel som nogle kalder dem på dansk. Dem vi havde i forvejen var gule, men inde i butikken faldt jeg for de mørkegrønne udgaver.

Men her for nylig hvor jeg var afsted på kajaktur, gik det op for mig hvorfor den gule udgave, som jeg ellers altid har med, er meget mere praktisk!

Jeg havde siddet ude på Kanaløen i Randers Fjord og selvfølgelig brugt skaflen til at spise aftensmad med. Da jeg senere, efter solnedgang, skulle bruge den igen var den væk. Jeg vidste præcist hvor i græsset jeg havde siddet og spist, men den var ikke til at finde. Jeg hentede min pandelampe og fandt den langt om længe, godt camoufleret i græsset - på grund af den grønne farve.

Fremover tager jeg en spork i en skarp gul eller rød farve med på tur - i stedet for en grøn...

Fra Skanderborg til Bønnerup Strand

2011-09-06T23:19:00.001+02:00

Det lykkedes mig at tiltuske mig et par feriedage her i starten af september, i forbindelse med den weekend hvor fruen havde planlagt et større rykind af kvinder og børn. De dage skulle så selvfølgelig bruges i kajakken. Turen skulle gå fra Skanderborg til enten Bønnerup Strand eller Grenå afhængig af hvordan det hele spændte af. På den måde ville jeg få roet et langt stykke af Norddjursland som jeg endnu ikke har besøgt.

En af de ubekendte var om jeg kunne nå gennem slusen i Silkeborg på den første dag - den lukker nemlig allerede kl. 17:00. Hvis jeg ikke kunne nå det ville jeg maksimalt komme 43 km på den første dag og jeg ville helst et godt stykke længere.

Den smukke telt- og shelterplads »De små Fisk« tæt ved Silkeborg.

1. dag - torsdag. Skanderborg - De små Fisk
Jeg ville gerne have været tidligt af sted men familielogistikken gjorde at jeg måtte vente til drengene var taget i skole, så klokken var lidt over otte før jeg kunne køre til Skanderborg. Jeg kom så i kajakken og var på vandet kl. 8:45 fra den lille sandstrand i den østlige ende af Skanderborg Sø. Jeg har godt nok set at det også er muligt at komme på vandet ved Vestermølle, men jeg ved ikke hvor langt der at bære grejet ned til vandet der - det må jeg lige have undersøgt en dag.

Det var en noget blæsende dag, men det var ikke noget jeg mærkede noget til før jeg var forbi den første overbæring ved Fuldbro Mølle og inde i Mossø. Så var det også ganske tydeligt. Min fart faldt til et sted mellem 4 og 4,5 km/t. Så føles Mossø faktisk betydeligt længere end normalt. Fordelen var selvfølgelig at jeg lige fik vasket dækket af kajakken på turen hen over søen. Jeg når langt om længe om i selve Gudenåen hvor der er læ og holder en pause ved Emborg Bro efter ca. 18 km.

Der er blevet lavet en del forbedringer på arealet ved broen - der er bygget en ordentlig landgangsbro, der er sat flere borde-bænke op og såmænd og så et par grillsteder. Henne ved parkeringspladsen er der også bygget et overdækket madpakkehus. Så med det toilet der hele tiden har været er det blevet et rigtig godt sted at holde pauser.

Da jeg kommer forbi Gudensø og ror op mod Ry møder jeg en helt masse kanoer med unge mennesker der åbenbart er på en slags orienteringsløb. Det viser sig at de ikke er de eneste som er på vandet i dag for oppe ved Ry Højskole ligger der også en masse kajakker i vandet, hvor en flok unge mennesker øver makkerredninger. Desuden er to hold i gang med at spille kajakpolo. Fedt at se så megen aktivitet på vandet.

Da jeg ror gennem den lille kanal hen til den anden overbæring ved Ry Mølle ser jeg isfuglen for først gang på turen - faktisk er jeg kommet forbi to andre steder hvor ellers jeg plejer at se den. Efter overbæringen er der bare et par kilometer op til Julsø hvor jeg godt vidste at der igen ville være modving. Her var vinden hårdere end på Mossø, enten fordi den var taget til eller også fordi søen ligger omgivet af højere bakker. Resultatet var i hvert tilfælde at min hastighed nu faldt til 3,5-4 km/t. Det var på vej gennem Julsø at det langsomt gik op for mig at jeg ikke ville nå slusen i Silkeborg inden den lukkede. Ærgerligt.

Der er ikke andet at gøre end at overnatte på den i øvrigt dejlige lejrplads De små Fisk. Her var jeg fremme ved halv sekstiden og kunne se at der ikke var et øje på pladsen. Det var fedt, så kunne jeg sove i et af de to shelters der er på pladsen. Mange som kommer til denne plads går på land et forkert sted, henne ved badestranden. Det betyder at de ofte ikke opdager den hyggeligt plads helt inde mellem træerne omme bagved, men i stedet slår deres telte op på den forblæste åbne plads ved anløbsbroen. Det er egentlig synd at der ikke er et skilt der viser vej for kano- og kajakfolket.

Efter en ret overskyet dag kommer solen lidt frem her hen under aften mens jeg laver mad. Det var dejligt.

Vejr: Jævn vind, overskyet, lidt sol, fladt vand - bølger i søerne
Distance: 42,1 km
Fugle: Blishøne, toppet lappedykker, knopsvane, gråand, isfugl, hættemåge, skarv, fiskehejre, bysvale, 4 rovfugle

Der er ved at blive bygget en flot tømmerbro over Gudenåen ved Kællinghøl teltplads.

2. dag - fredag. De små Fisk - Langå
Jeg fik sovet forholdsvis længe, stod op ved sekstiden og havde rigtig god tid til alting. Jeg vidste at slusen først ville være åben kl. 9 - og der var kun omkring tre kilometers roning derind. Da jeg er kommet igennem smutter jeg lige ned for at snuppe en bro til min brosamling som jeg havde opdaget at jeg manglede. Det er broen Viborg Bro som går over Silkeborg Langsø. Det er ikke en bro man normalt vil ro under for den fører ikke rigtigt nogen steder hen, med mindre man rigtig gerne vil rundt i den vestlige del af søen.

Det var som at ro under tag denne morgen, der var det flottest skydække som lå temmelig lavt. Ganske smukt, når det nu ikke var solskin. Da jeg er tilbage i Gudenåen igen er det tydeligt at se at der er usædvanligt meget vand i åen. Det er langt over normal vandstand, men der er jo også kommet temmelig meget vand denne sommer. En del af lodsejerne langt Gudenåen mener dog at en yderligere forklaring på den meget høje, nærmest konstant høje, vandstand også skal findes i det faktum at alle kommuner langs åen har sparet på grødeskæringen i år. Det er nok muligt, jeg syntes i hvert tilfælde der er mere grøde end der plejer at være.

Da tiden for en spisepause nærmer sig »lykkedes« det mig faktisk at misse tre af de oplagte steder. Først må jeg droppe Tvilum Bro fordi vandstanden er alt for høj - der er kun nogle mudderskrænter som jeg ikke har lyst til at prøve kræfter med. Derefter tænkte jeg på Kongens Bro - men der var spærret af tomme kanoer som ventede på afhentning. Slutteligt lykkedes det mig at ro forbi pladsen ved Ormstrup Skov. Jeg kunne simpelthen ikke finde vejen ind gennem sivene til landgangsbroen. Den burde jeg have haft i GPSen for den er rigtig svær at finde uden. Det er ellers et hyggeligt sted i skovkanten med spiseplads og et multtoilet hvis man lige har brug for det.

Det bliver så i stedet for i Ans jeg kommer på land og får holdt en spisepause efter at have siddet i kajakken de sidste 30 km. Det første jeg gjorde var dog at smutte på toilet - efter tre missede landgange. Efter pausen var det en stille Tange Sø som ventede før jeg kom på til overbæringen ved Tangeværket. Der hvor man sætter i efter overbæringen plejer der at være en bro man kan stå på for at stige i kajakken. Den var dækket af 20 cm vand i dag - det har jeg ikke set før.

Efter Bjerringbro kommer jeg til Kællinghøl teltplads hvor der til min forbavselse var ved at blive bygget en fin tømmerbro. Broen bliver bygget primært for penge bevilget af Skov- og Naturstyrelsen, Nordea Fonden og Viborg Kommune. Nu bliver det endnu mere spændende at få en overnatning der en gang - med direkte adgang til den anden bred også.

Det var egentlig pladsen ved netop Kællinghøl der var mit oprindelige mål for dagens etape, men klokken var ikke så mange så jeg roede videre mod Langå 15 km længere nede ad åen. Her var jeg så fremme kvart over seks og så frem til en rolig aften som den eneste beboer på Langå Campings teltplads nede ved vandet. Selve campingpladsen længere oppe var helt fyldt op af campingvogne. Det er mest lystfiskere der bruger Langå Camping, så de er åbenbart ikke så hårdt ramt af den ellers ret ringe sommer.

Det med den rolige aften fik desværre en brat afslutning da tre kanoer med stangstive ungersvende gik i land lidt over klokken otte. De var helt klar til fest og ballade. Den første time gik dog med at slå et hærget telt, som mirakuløst havde overlevet Roskilde Festivalen, op. En del af dem gik senere op i Langå City for at score, kunne jeg forstå på deres ret højrøstede samtale. Resten blev på pladsen og drak videre. Klokken halv fem kom scoreselskabet så storskrydende tilbage - dog uden kvindeligt selskab. Tja - det var sgu ikke så meget jeg fik sovet den nat.

Vejr: Let vind, overskyet, lidt sol, fladt vand
Distance: 60,7 km
Fugle: Isfugl, fasan, vibe, fiskehejre, toppet lappedykker, knopsvane, blishøne, krage, digesvale, bysvale, rørhøg og 2 andre rovfugle

Min lejrplads på Kanaløen i Randers Fjord. Fint, fint sted lige i vandkanten.

3. dag - lørdag. Langå - Kanaløen
Nattens begivenheder betød at jeg slet ikke kom så tidligt af sted som jeg havde regnet med. Min plan var at stå på ved femtiden og ro senest kl. syv. Nu blev klokken altså ti inden jeg var klar, så der røg chancen for at nå til Grenå.

På det første stykke jeg ror er der utroligt mange lystfiskere denne lørdag formiddag. De første tre kilometer efter lange kan jeg hele tiden se en fiskestang og en snøre i vandet. Jeg kunne forstå på de fleste at der ikke rigtigt var bid endnu. Der var dog en enkelt som viste en laks på 70-80 cm frem - den var sgu flot.

Tæt på Stevnstrup mødte jeg en rigtig flot robåd med vel 14-16 mand ombord. De sad lige i den flotte travalje og fik en morgenbajer inden turen tilbage til Randers Roklub. Det så hyggeligt ud og jeg blev da også tilbudt en bajer, som jeg dog venligt takkede nej til.

På dette stykke af Gudenåen lige før den bliver til Randers Fjord er der stort set etableret vådenge langs den sydlige bred - det er rigtig godt for fuglelivet i området. Også her var det tydeligt at vandstanden var unormalt høj for vådengene var helt oversvømmede. Det ville faktisk være muligt at ro derinde - jeg tror dog ikke det er tilladt. Jeg passerer Randers og smutter ind i Dronningborg Lystbådehavn for at spise frokost. Jeg snakker lidt med en ældre mand derinde og spørger til muligheden for at over natte ude på Kanaløen. Han forklarer at det er Randers Kommune der ejer øen, men at den drives i fællesskab af alle sejl- og motorbådsklubberne i området. Han mener det er helt i orden at komme derud og tage en enkelt overnatning i et telt.

Det lyder rigtig godt, for der er ikke så mange andre områder i fjorden hvor det er muligt at overnatte - det meste er siv- og engarealer. Jeg havde overvejet at smutte en tur ind i Grund Fjord for lige at få lidt roet lidt ekstra kilometer, men jeg havde egentlig mere lyst en eftermiddag på land. Så allerede ved halv fire tiden går jeg på land på Kanaløen. Jeg spørger mig lidt for om det er i orden at sætte mit telt op og får at vide at selvfølgelig er det i orden - men jeg bør nok placere det et stykke fra området ved marinaen for der skal være lidt festligheder om aftenen. Da jeg spørger til hvordan det i det hele taget er med at komme i kajak og få en plads på øen fik jeg at vide at der måske en sjælden gang i højsommeren kan være lidt pladsproblemer. Men jeg vil nu vurdere at hvis man vil tage til takke med at slå op oven i noget tynd sivbevoksning yderst på øen kan man sikkert godt få en plads alligevel.

Jeg har en rigtig afslappende eftermiddag og aftenen hvor jeg egentlig ikke rigtig laver andet end at sidde og nyde udsigten og gå lidt rundt på den meget lange og tynde ø. Rigtig hyggeligt.

Vejr: Jævn vind, mest overskyet, fladt vand
Distance: 32,7 km
Fugle: Blishøne, skarv, krage, knopsvane, rørsanger, toppet lappedykker, fiskehejre, fjoreterne, vibe, sølvmåge, stormmåge

Tæt på zen - fiskeredskaber i en diset morgen på Randers Fjord.

4. dag - søndag. Kanaløen - Bønnerup
Næste morgen står jeg op kl. 5:00 og får stille og rolige spist morgenmad og går stå igang med at pakke kajakken endnu engang - det bliver lettere og lettere for hver dag der går.

Fjorden var usædvanligt smuk denne morgen, med en tynd tåge hen over vandet. Så det var med et kæmpestort smil på læben jeg gik på vandet ved syv-tiden. Der stod en del fiskeredskaber langt ud i vandet på begge sider af sejlrenden - det så flot ud i det helt spejlblanke vand. Ude ved sejlrenden kan jeg se på bøjerne at der er en smule strøm ud af fjorden, så jeg beslutter mig for at ro lige uden for sejlrenden for at få mest mulig gavn af strømmen. Hvis det havde været strøm indad, på grund af højvande, havde jeg nok valgt at søge lidt længere væk fra sejlrenden og strømmen.

Ud for Øster Tørslev Kær lukker tågen fuldstændig til og jeg kan ikke se ret meget mere end ti meter frem og kan slet ikke se frem til næste grønne bøje. Det er ikke så smart når jeg lå så tæt på sejlrenden. Derfor beslutter jeg mig for at ændre min vinket til solen, som jeg tydeligt kan se gennem tågen, for at komme sikkert fri af sejlrenden. Det var virkelig fantastisk at ro i den tågebanken der vel bare var 3-4 meter høj, så jeg kunne tydeligt se himlen selv om alt andet bare var hvidt.

På et tidspunkt hvor jeg er ved at være ude af tågen igen kan jeg se at jeg er kommet temmelig langt væk fra sejlrenden, jeg er faktisk helt inde ved sivene - så min kursændring har mildest talt været på den sikre side. Men heller være på den sikre side en blive sejlet ned. Det konstatere jeg et stykke fremme hvor jeg møder det gode skib Lisbeth på vej ind i mod Randers. Det ville jeg meget nødigt have mødt i tågen - midt i sejlrenden. De har jo ikke en chance for at vide at jeg ligger og plasker rundt der - jeg tror ikke en kajak kan ses på deres radar.

Da jeg ror forbi Udbyhøj og er ude af fjorden er jeg endelig ude i nyt rovand og ude i en type kyst som jeg ikke tidligere har prøvet at ro langs, nemlig den typiske østjyske kyst med lavvande meget, meget langt ud. Faktisk er der den slags kyst helt oppe fra Hals nord for Limfjorden og helt ned til midten af Norddjursland.

Her er man nødt til at ro omkring en kilometer ude for at få vand nok under kajakken - det virker lidt besynderligt. Selv om jeg var klar over at man skal langt ud faldt jeg alligevel i den fælde med lige at ville skære et hjørne da jeg ror ud af fjorden - af ren dovenskab. Det blev straffet med en længere spadseretur med kajakken på slæb i 15-20 cm vand. Man skal altså forbi den yderste bøje inden man drejer sydover - det lærte jeg så i dag.

Der var en hel del vind da jeg kom herud og vinden var i syd-øst, så det var modvind! Bølgerne var omkring 50-60 cm høje og stort set ind forfra. Det føles specielt at ro så langt fra kysten og alligevel have brændingen tæt på - fra mine hjemlig kyster ligger jeg vel maksimalt 50-100 m fra land hvis jeg ror i samme afstand til brændingen. Meget besynderligt.

Ulempen ved denne type kyst er at der er fandens langt til land for at holde pause, for slet ikke at snakke om at skulle ind og finde et sted at overnatte. Det mener jeg faktisk ikke kan lade sig gøre - hvem gider slæbe en fuldt lastet kajak omkring 1000 m hen over havbunden? Jeg finder dog en tør sandbanke der ligger ret langt ude og holder en kort tisse-pause der. Kort efter kommer jeg forbi det militære øvelsesområde Hevringlejren. Jeg havde sikret mig hjemmefra at der ingen aktivitet var i området denne dag. Det er vigtigt at man undersøger det inden man ror her - det kan blandt andet gøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Den forbistrede modvind fortsætter helt ned til Fjellerup Strand hvor det er muligt at komme så tæt på land at der er en smule læ. Derefter kommer der endelig lidt fart i kajakken igen. Derfra går det hurtigt hen til Bønnerup Strand hvor jeg kommer på land med alt mit grej og venter på at blive hentet af fruen.

Vejr: Jævn til frisk vind, en del sol, skyer, bølger max. 50-60 cm
Distance: 41,1 km
Fugle: Skarv, gråand, stormmåge, sølvmåge, fjordterne

Alt i alt en forrygende tur
Turen endte med at blive på knap 177 km i det der sikkert var den absolut sidste del af sommeren 2011 - hvis det kan kaldes en sommer! Faktisk var jeg så heldig at det ikke regnede en eneste gang på hele turen. Det må siges at være svineheldigt. Dejligt at få lidt tid for sig selv med plads til at tænke over stort og småt i livet... og nyde en masse stilhed, storhed og natur.

Følg med rundt om Sydamerika

2011-08-31T17:08:00.000+02:00

Så er Freya Hoffmeister i gang med endnu en utrolig bedrift. Denne gang har hun sat sig for at ro hele Sydamerika rundt. Hun startede ud i går i Buenos Aires i Argentina. Turen er delt op i flere deletaper som kan ses her.

Når hun har gennemført dette er det det andet kontinent hun har roet rundt om. Den 15. december 2009 afsluttede hun sin et år lange rejse rundt om Australien. I 2007, roede hun sammen med Greg Stamer rundt om Island i rekordtiden 33 dage. Tre måneder senere, satte hun sig for at blive den første kvinde til at ro rundt om New Zealands sydø - solo og helt uden støtte fra land. Halvfjerds dage senere afsluttede hun så denne bedrift. Det er ikke småting den dame får oplevet.

Du kan følge hende på bloggen Qajaqunderground

Hvad er der i dagslugen?

2011-08-29T15:32:00.187+02:00

1 Kiks
2 Frugtstænger
3 Pudseklud
4 Øjendråber

5 Solcreme
6 Læbesolcreme
7 Ekstra batteri til kamera
8 Nød pandelampe

9 Sportstape
10 Druesukker
11 Småpenge
12 Ekstra batterier til GPS

I min tidligere kajak var der ikke nogen dagsluge og det var jeg ret træt af. De ting jeg gerne ville have lige ved hånden måtte jeg have i en vandtæt pose direkte på dækket. Da jeg skiftede til Barracudaen var der heldigvis dagsluge i den. Det er godt nok en dagsluge bag cockpit men det fungere fint nok. Det havde selvfølgelig været optimalt at den havde siddel umiddelbart foran cockpit, men det var der ikke i denne model.

De ting jeg plejer at have med er dem på billedet herover. En del af tingene bruger jeg sjældent, men er glad for at vide at de er ved hånden og andre bruger jeg stort set hver gang jeg er ude at ro. Alle småtingene har jeg samlet i en orange vandtæt pose fra Sea to Summit, så er det let lige at tage den om på mit sprayskirt og finde det jeg skal bruge.

Det jeg stort set altid bruger er det spiselige: mine All in One kiks (1) og frugtstængerne (2). Det er fordi jeg ofte ikke gider at gå på land når jeg bliver sulten, så er det hurtigere ligt at snuppe lidt at spise i kajakken og så ro videre. Så er det altså rart at have lidt ved hånden. Desuden bruger jeg ofte de fugtige brillepudseklude (3) når der er indtørret for meget salt på mine solbriller.

Det jeg nogen gange bruger er Piz Buin solcremen med en faktor +30 (5), læbesolcremen (6), småpengene (11) og de ekstra batterier til GPSen (12). Solcremen og læbesolcremen burde jeg faktisk bruge alle de dage hvor solen skinner, men som regel glemmer jeg det desværre. Specielt det til læberne burde jeg huske for jeg får let sår på læberne. Småpengene (indeholder mest 20-ere) bruger jeg hvis jeg skal købe et eller andet på land, som regel en is eller kaffe og kage. Batterierne til GPSen forsøger jeg at huske at udskifte hjemmefra hvis jeg kan se at de er ved at være i bund, men det glipper jo ind imellem. Så er det rart at have ekstra lige ved hånden. Der ligger forresten en 50-øre i låget som jeg bruger til at vippe batterierne ud af GPSen med - smart ikke!

Det jeg stort set aldrig bruger er øjendråberne (4), det ekstra batteri til mit vandtætte Olympus kamera (7), pandelampen (8), sportstapen (9) og druesukker (10). Øjendråberne har jeg heldigvis sjældent brug for, men da jeg bruger kontaktlinser når jeg ror kajak kan det, hvis det bliver en rigtig lang rodag, være nødvendigt lige at friske øjnene op med lidt sterilt saltvand.

Det ekstra batteri til mit kamere har jeg faktisk kun brug for hvis jeg er afsted på tur eller hvis jeg har glemt at oplade det batteri der sidder i kameraet. Det er da sket nogle gange. Pandelampen tror jeg kun jeg har brugt to eller tre gange hvor det er det er blevet helt mørkt inden jeg er kommet på land. Det er som regel hvis der sker et eller andet uforudset undervejs og jeg egentlig havde planlagt turen ret præcist til at slutte ved solnedgang. Den skal ligge i dagslugen og batteriet bliver tjekket ind imellem.

Sportstapen har jeg kun brugt en enkelt gang hvor jeg fik en vabel på en finger. Da var jeg glad for at del lå der. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg bliver ved med at ro rundt med druesukker, jeg bruger det aldrig. Det kan være jeg bare skal smide det ud...

Fregatten Jylland og Ahl skanse - kom bare an prøjser og engelskmand

2011-08-25T21:20:00.001+02:00

Fregatten Jylland ligger tørt og godt på land i Ebeltoft.

Ahl Skanse, der ikke længere er befæstet med 18-pundige kanoner.

Der er masser af historisk drama at spore i Ebeltoft Vig hvis man ser godt efter. Det er her den stolte fregat »Jylland« er endt sine dage som museumsskib efter en omtumlet tilværelse. Fregatten Jylland, der er fra 1860 deltog blandt andet i et stort slag ved Helgoland mod prøjsiske og østriske skibe i den 2. Slesviske Krig (1864). Her er også en velbevaret skanse fra englandkrigene (1807-1814) der dengang var bevæbnet med tre 18-pundige kanoner.

Det meste af det vidste jeg ikke meget om da jeg startede dagens kajaktur. Min plan var egentlig bare at komme op og få roet et lille stykke af Djursland som jeg manglede. Teknisk set har jeg vel roet dette stykke kyst, for jeg har krydset over fra Helgenæs Naturefterskole til Ebeltoft Færgehavn ved Havkajakroernes Efterårstræf i 2009. Men turen rundt langs kysten har jeg aldrig roet, det ville jeg så gøre i dag.

Da jeg kom derud startede jeg med at gå op til det godt skjulte fyrtårn »Ebeltoft Vig Fyr«. Jeg fik det behørigt fotograferet til min samling af fyrtårne som dermed kom op på 18 stykker. Jeg er glad for at jeg i forvejen grundigt havde undersøgt hvor det lå, for ellers havde jeg ikke fundet det - det ligger godt skjult af høje træer mellem en masse ældre villaer på en skrænt.

Da jeg kommer tilbage til bilen igen begyndte jeg at bære grej ned til vandkanten og startede turen fra Lyngsbæk Strand kl. 9:30. Der er en mindre parkeringsplads i vejsiden hvor der er plads til 4-5 biler, derfra er der 100 meter at bære grejet ned til vandet. Der er åbenbart nogle kajakroere der bruger stedet, for der lå fem kajakker ved stranden. De så nu ikke ud til at være i al for god stand.

Det første jeg kom forbi var en mindre mole hvor søværnets minerydningsfartøj MSD6 lå. De var i gang med at få deres fjernstyrede ubåd om bord fortalte de da jeg snakkede med dem. Ellers går turen udelukkende langs beboerse og trafikstøjen er ikke til at overhøre. Egentlig ikke specielt charmerende. Det er først nede ved selve Ebeltoft by at støjen tager lidt af og det er også her jeg lige ror ind for at skyde nogle billeder af Fregatten Jylland der ligger klemt inde mellem de omkringliggende museumsbygninger. Lige efter ligger så lystbådehavnen som har en del flot rødt træbyggeri. Smukt syn herude fra vandsiden.

Herefter kommer jeg faktisk til det første sted på turen hvor der er lidt ro. Intet byggeri og noget skov at kigge på. Jeg kommer til Sandhagen som jeg havde regnet med at skulle ro uden om. Det viste sig dog at der var omkring 70-80 cm vand så jeg gad ærlig talt ikke at ro omvejen når det nu var muligt at stikke ind over.

På et tidspunkt dukker der en hel del digesvaler op ude over vandet. De bor i skrænterne kan jeg se og da jeg ror lidt ind kan jeg se at alle deres reder er helt oppe i den øverste halve meter af skrænten, hvor der er et jordlag som det åbenbart er let for dem at lave huller i. Hele vejen langs denne skrænt ligger hullerne ganske tæt.

Herefter er jeg nede ved de fire kæmpestore Nordex vindmøller som står ved hurtigfærgens havn. Der er nu ikke meget gang i dem med den smule vind der er. Da jeg er nået herned har jeg fået dækket det område der var dagens plan og jeg vender snuden den anden vej.

På tilbagevejen gør jeg holdt ved Ahl Skanse for at spise min frokost. Der er en ret god planche ved området der beskriver stedets plads i historien. Du kan se den i stort format ved at klikke på billedet her til venstre. Jeg fandt stedet på Fund og Fortidsminder som jeg ofte tjekker inden jeg ror en ny rute. Desuden fandt jeg hos Danmarks Naturfredningsforening en rigtig god beskrivelse at det område som skansen ligger i udkanten af. Der var blandt andet en PDF-fil med kort over hele området med flere forskellige seværdigheder. Denne side bruger jeg også en del i min planlægning af kajakture. Jeg blev der dog blot for at spise min frokost. Men en dag vender jeg sikkert tilbage med konen og ungerne for at se resten - det er et flot område.

Turen tilbage går så igen forbi Ebeltoft og al trafiklarmen nord og vest for byen. Hele bugten var i øvrigt fuld af røde brandmænd (Cyanea capillata), så det er bare med at blive i kajakken. Jeg roede ikke en meter hvor jeg ikke kunne se brandmand et eller andet sted. Jeg prøvede på at fotografere dem, for de ser egentlig ret flotte ud, men ingen af billederne var særligt gode.

Da jeg kommer tilbage til molen ligger der endnu et minestrygerfartøj ved siden af det andet. Det er MSF1, der åbenbart er en nyere model. Jeg fortsætter turen forbi startstedet ned mod Helgenæs for lige at få nogle kilometer ind på bogen. Her på det sidste stykke af turen bryder solen igennem den tunge dis og tåge der ellers har ligget over området hele dagen. Det var en dejlig afslutning på dagen med en smule sol.

Vejr: Svag vind, fladt vand, overskyet og diset, sidst lidt sol
Distance: 41,6 km
Fugle: sølvmåge, sildemåge, digesvale, havterne, skade, skarv

3.000 kilometers test af Werner Camano Straight Shaft glasfiber

2011-08-17T17:59:00.001+02:00

Bladene er ridsede og har fået nogle skader langs kanten, men det har ingen indvirkning på roningen.

Samlingen fungere stadig perfekt efter så lang tids hård brug. Sløret ved vrid er minimalt.

Jeg har efterhånden haft min Werner pagaj i mere end fire år og har roet 3.161 km med den, så det er vist ved at være på tide at komme med en seriøs vurdering af den.

Modellen jeg valgte dengang i 2007 var en Werner Camano Straight Shaft glasfiber, men der var dog flere modeller i spil inden jeg valgte den. Alle facts om pagajen kan du selv se via dette link, men kort fortalt er det en forholdsvis let glasfiberpagaj med et lige, justerbart skaft af carbon.

I det daglige er den yderst behagelig at ro med for den kun vejer 772 g, det har stor betydning når man ror langt, at det er så lille en vægt som muligt man holder i hænderne. Desuden føles skaftet varmt at holde ved, selv om vinteren hvor jeg ror med open-palm luffer og altså har fat direkte om pagajen. En anden god ting er at skaftet er en smule ovalt der hvor man tager fat, det virker utroligt naturligt at holde på den måde.

Den model jeg har, der som sagt er fra 2007, er ændret på et afgørende punkt, nemlig udløserknappen til delingen. På min pagaj stikker knappen et stykke ud af skaftet, men på de nye modeller er knappen forsænket. Det er langt at foretrække. Jeg vil dog rose Werner for at de ikke lod købere af den gamle model i stikken da de lancerede den nye. Alle med gamle modeller kunne frit bestille en lille Button Cover der kunne sættes hen over udløserknappen så den også var beskyttet. Den kan ses til højre på den nederste foto.

Hvordan ser pagajen så ud i dag?
Nu har jeg så haft pagajen i fire år og har ikke behandlet den skånsomt. Jeg betragter mit kajakgrej som værktøj, ikke som noget der skal passes på og nusses om. Jeg har det for at bruge det og det skal det kunne holde til. Ellers skal jeg have noget andet og bedre. Da jeg stort set altid starter ud fra en strand eller det der er værre, får pagajen selvfølgelig nogle knubs når jeg skal i kajakken og når jeg går på land, men som det kan ses på billederne er glasfiberbladene selvfølgelig ridsede og en anelse ujævne i kanten, men det er virkelig småting efter den har været med på 106 ture. Det vidner om at materialet er ekstremt slidstærkt.

Selve samlingen har det stadigvæk godt, selv om der dog er kommet en anelse slør. Jeg kan vel vride det samlede skaft noget der minder om en kvart mm hvis jeg vrider hårdt til. Det er virkelig i småtingsafdelingen og ikke noget jeg overhovedet bemærker til dagligt. Det forbavser mig egentlig lidt at der ikke er mere slør, for jeg bruger den som kraftig støtte hver gang jeg skal i og ud af kajakken og jeg kravler jo nærmest op på den med hele min vægt når jeg øver selvredning. Jeg havde måske også forventet at der lettere kom slør fordi jeg helt konsekvent bruger den samme skivning - nemlig 0°. Jeg går ud fra at hvis man ændre skivning ind imellem vil slitagen blive mere jævnt fordelt. Men den kan jo næsten ikke blive mindre end det er - efter så lang tids brug.

Den eneste vedligeholdelse pagajen har fået, er at den altid er blevet skyllet under koldt ferskvand i samlingen efter hver eneste tur. Det er faktisk også den eneste vedligeholdelse som Werner selv anbefaler. Hvis man ikke gør det vil der komme små saltpartikler i samlingen der så kan virke som sandpapir. Jeg har helt bevidst altid holdt samlingen langt væk fra sand, for det er selvfølgelig muligt at ødelægge den, hvis der kommer sand derind. Hvis samlingen en enkelt gang har været i sandet, er den altid blevet skyllet i ferskvand inden den bliver samlet igen. Det er nok det eneste man skal være yderst påpasselig med ved denne type delt pagaj: skyl altid efter i ferskvand!

Jeg valgte bevidst en pagaj til low angel roning. Jeg ror ikke om kap med nogen og har ikke noget specielt ønske om høje hastigheder - hvis jeg havde det, havde jeg valgt en wingpagaj. Alligevel syntes jeg at pagajen har en passende størrelse til at kunne få fin fart i kajakken - også over lange stræk. Selv på distancer på 30-40 km kan jeg med Camano’en holde en gennemsnitsfart på mere end 6 km/t uden at blive overanstrengt. Det er fint nok til mig.

Jeg har ikke oplevet nogle gener i skuldre eller arme ved brug af den. Jeg kan selvfølgelig godt være træt i kroppen efter en tur på mere end 60 km, men har ikke efterfølgende haft nogle problemer med ledene eller lignende.

Hvis jeg i dag skulle ud og købe en ny pagaj ville jeg nok vælge den samme igen...
Men på den anden side kunne jeg også godt tænke mig en grønlandsk åre...

August - retrospektivt

2011-08-14T18:06:00.001+02:00

Her er lidt foto fra mine kajakture i august måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Jeg holder en spisepause på en tur rundt om øen Fur. Der var en smule diset ind imellem.
Læs historien her.

Et magisk øjeblik på Mossø hvor en regnbue pludselig viser sig.
Læs historien her.

Det er de mest utrolige ting som folk vælger at smide i strandkanten - her fandt jeg en gammel cykel.
Læs historien her.

Et træ på en skrænt fotograferet i 1907. Nå nej, det er i 2007 - på vej mod Juelsminde.
Læs historien her.

Smuk solnedgang over Gylling Næs en stille august-aften.
Læs historien her.

Ialt gennem årene har jeg brugt 14 augustdage på at ro kajak - det er ikke en af de sommermåneder jeg er mest aktiv. Der er ofte en helt masse arrangementer og andet der skal afvikles denne måned. Så må kajakken ligge lidt stille. Det er dog blevet til 455 km. Det betyder at mine augistture i gennemsnit er på 32 km. Det er nok noget med at få en ordentlig lang tur når så chancen endelig melder sig!

Måneden har sit navn fra den romerske kejser Octavius Augustus. Det gamle nordiske navn var, ikke så underligt, høstmåneden. Det var en måned man håbede på godt og især tørt vejr. Det gør landbruget vel egentlig stadig, men det har de altså ikke haft i år.

August burde også, ifølge klimanormalerne, være den varmeste måned i året, med en gennemsnitlig dagtemperatur på 20° C og en middeltemperatur på 15,7° C. Det kommer vist ikke til at holde stik i år, med det vejr der har været indtil nu. Men mon ikke at de 67 mm regn der plejer at komme i august kommer til at ligge i overkanten i år?

Tænk hvis det havde været en kajak!

2011-08-08T19:25:00.004+02:00

Den norske supertanker »Hanne Knutsen« påsejlede i lørdags en sejlbåd ved den engelse ø Isle of Wight.

Med sine 264 meter og en dødvægt på ikke mindre end 123.581 tons er det ikke et skib man har lyst til at komme i vejen for. Men det var desværre det der skete for en mindre sejlbåd under regattaen Cowes Week. Heldigvis kom ingen personer i sejlbåden alvorligt til skade, selv om sejl og mast blev ødelagt.

Til sidst i videoen ser det ud til at en bugserbåd forsøger at bremse tankskibet - der er i hvert tilfælde en wire mellem de to skibe.

Tænk hvis det havde været en kajak der var kommet i vejen!
Så pas godt på når du skal passere sejlrender - skibene kommer hurtigere end man lige tror...

Følg med rundt i grønlandske fjorde

2011-07-20T12:00:00.000+02:00

De fire venner Søren Telling, Christian Johnsen, Bruno Kiilerich og Simon Børresen tager på en spændende 1000 km lang ekspedition rundt i forskellige østgrønlandske fjorde.

De starter i Mestervig hvor der er en lille landingsbane for fly og efter planen skal de slutte turen i Nyhavn ganske tæt ved. Et af formålene med turen er at opmåle Waltershausen gletscheren og stille disse målinger til rådighed for forskere. Desuden er der selvfølge selve eventyret ved at være af sted.

Turen er planlagt til 30 dage og mange lejrpladser er valgt på forhånd, men som ved så mange andre ekspeditioner er det ikke sikkert at det kommer til at gå helt efter planen - der er jo vind og vejr og ikke mindst is-forholdene at tage hensyn til.

Der er ikke nogle oplysninger om det grej de anvender på deres hjemmeside, så hvilke kajakker og pagajer osv. bliver det måske muligt at se når der dukker billeder op på hjemmesiden fra turen. Men mon ikke det er en eller anden model fra Boréal Design de bruger. De er i hvert tilfælde en af sponsorerne til turen.

Turen starter engang efter den 20. juli og hele turen kan følges på Greenland 2011 eller på deres blog hos JP Blogs. Fordelen hos JP Blogs er det muligt at få et RSS-feed af indholdet, det er det ikke umiddelbart på deres egen blog.

God tur til gutterne når det går løs!

At bide i det sure æble...

2011-07-18T10:00:00.001+02:00

Jeg har måttet indse at Garmins produkter ikke er vandtætte, selv om de er testet til at være det. Så jeg har måttet bide i det sure æble og købe en vandtæt pose til at opbevare min helt nye »vandtætte« Garmin eTrex Legend HCx i.

Jeg er endt med at købe en Over Board Waterproof Camera Case der, som navnet antyder, er beregnet til kameraer, men altså også passer perfekt til en Legend HCx. Den plast som posen er lavet af er ret blød og føjelig, så alle knapper kan meget let betjenes. Det vandtætte etui købte jeg hos KajakHuset for kr. 200,-.

Med i æsken var også en lille pose med det fugtabsorberende materiale silica gel. Der stod på emballagen at det helst skulle være i posen, hvis den blev anvendt i stærk sollys. Det er ikke bare for sjov at den er vedlagt. På den første tur med GPS’en i etuiet havde jeg ikke lagt den ned i og det resulterede faktisk i en smule fugt i posen. Så nu ligger den permanent i posen omme bag ved enheden. Posen har allerede været med på en del ture med meget vand ind over og den er 100% tæt kan jeg konstatere. Eneste ulempe er at det er nødvendigt at tage GPS’en ud af etuiet når der skal skiftes batterier. Men det kan jo ikke undgås.

Mine problemer med Garmin har stået på længe. Først var det en Garmin Forerunner 101 som jeg nåede at få byttet ikke mindre end tre gange inden jeg leverede den retur. I august 2008 købte jeg så en Garmin eTrex Legend HCx der faktisk viste sig at være ganske holdbar. Den tog en sjat vand ind enkelte gange hvor den droppede ned i vandet, men ikke noget der gav nævneværdige problemer. Jeg har konsekvent roet med den på fordækket - sommer og vinter - udsat for en masse saltvand hver gang der skyllede noget ind over dækket - hvilket har været ganske tit. Den har aldrig været i nogen vandtæt pose eller beskyttet på anden måde.

Denne første udgave af HCx’en, indkøbt i august 2008, holdt frem til maj 2011. Den har altså holdt i 33 måneder, har været med på 58 kajakture og har således været med gennem 1509 km vand. Det må siges at være OK, når den er blevet behandlet som jeg har gjort - uden at beskytte den på nogen måde. Til sidst måtte den dog opgive ævred.

Den nye jeg så fik var desværre ikke nær så stabil som den gamle. Noget tyder på at det har været en mandags-udgave. Allerede på den første tur den var med på tog den vand ind - og det var endda en hel del. Det mærkelige var at der næsten ikke har været vand ind over kajakken på den tur og den har ikke været droppet i vandet. Den er simpelthen bare dårligt samlet tror jeg. Heldigvis lykkedes det mig at få den tømt for vand og tørret uden at den tog skade. Der sikker blot enkelte saltkorn på indersiden af glasset.

Siden den gang har den været i en stramt bundet plastpose når jeg har været på vandet, men til sidst gad jeg ikke at se på sådan en pose mere - og måtte så bide i det sure æble og have pungen op.

Juli - retrospektivt

2011-07-14T16:53:00.000+02:00

Her er lidt foto fra mine kajakture i juli måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

En af de mange spændende broer der går over Gudenåen. Her en gammel jernbanebro ved Langå.

Læs historien her.

På herretur sidste sommer med primitiv overnatning. Tre mand, en kano, et telt og en masse godt humør.

Læs historien her.

Det lille sjove fyrtårn ligger i Horsens Fjord. Navnet er Sejet Mark Fyr og fyrlistenummeret er 2282 b.
Læs historien her.

Dette lille pittoreske skur ligger på Hjarnø, et stykke til venstre for havnen.

Læs historien her.

Fra min første tur med overnatning i kajak. Billedet er taget kort efter Gudensø, på vej mod Ry.
Læs historien her

Det gamle nordiske navn for juli måned var ormemåned, muligvis fordi hugorme og snoge kunne ses oftere end normalt, fordi de gerne kom frem for at sole sig. Det kan også have været fordi der let gik orm i kødet i sommervarmen - føj for pokker. I oldtiden hed måneden sólmándr.

Juli er den måned i sommerhalvåret hvor jeg ror mindst, fordi det som regel er her jeg holder sommerferie med familien. Faktisk har jeg kun roet kajak i juli måned i 2006 og 2008. Det er blevet til i alt 8 rodage med en samlet distance på 294 km. Juli er så til gengæld den måned hvor jeg suverænt ror de længste ture. Gennemsnitslængden for juli ligger på 37 km i pr. tur. Korteste tur er på bare 12,9 km mens den længste er på 58,7 km.

Til gengæld får jeg roet en del kano i juli, for jeg har flere gange været med mine sønner på kanotur på Gudenåen. Sammenlagt er det blevet til 211 km i kano i juli måned gennem tiden. Disse km er fordelt på 14 dage, hvilket giver en gennemsnitlig længde på 15,8 km pr. tur.

Vejret i juli er som regel lidt vådt, der er ifølge DMI 10 nedbørsdage mens måneden byder på 196 solskinstimer - det er faktisk mindre end både maj og juni. Dagtemperaturen ligger i snit på 19,8 mens nattemperaturen er på 11,5, så det er den måned med højeste nattemperatur.

Månedens sang må være Thøger Larsens Sommervise:

Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler

Følg med Danmark Rundt - men skynd dig!

2011-07-10T22:31:00.000+02:00

Der starter helt tiden nye forsøg på at erobre Havkajakroernes Rød-Hvide Bånd. Mange af dem foregår i al stilhed, men mange vælger at blogge om det, så alle har mulighed for at følge projektet.

Det forsøg som er i gang for øjeblikket er et forsøg på at komme hurtigst muligt rundt. Til dato er den hurtigste tid for turen 24 dage, men den har Fylkir Sævarsson tænkt sig at slå. Og foreløbigt ser det rigtig godt ud. På bare fem dage er han nået til Blokhus - lidt af en bedrift.

Du kan læse mere om forsøget på hjemmesiden Icekayak der indeholder et væld af informationer om manden og projektet. En interessant detalje ved det hele er den kajak han har valgt: en lang, smal og superhurtig SeaBird Designs Sport 600 kayak. Det er en seks meter lang videreudvikling af deres interessante H2O model - Sport 600 ser ganske spændende ud. Der bliver selvfølgelig roet med wingpagaj - ellers er en sådan rekord svær at opnå. Desuden ser det ud til at Fylkir også har monteret sea wings på kajakken, men om de er monteret permanent ved jeg ikke. Kik ind omkring hans hjemmeside - men skynd dig inden han kommer i mål.

Kanotur med drengene i sol og regn

2011-07-08T20:52:00.001+02:00

Tid til både afslapning og læsning mens far padler

Selv om det her er en kajakblog er der også plads til et indlæg om kajakkens venlige fætter: kanoen. Jeg har nemlig lige været på en fem-dages tur ud i det blå med mine sønner.

Det er efterhånden fjerde år vi er afsted på herretur i kano. I år gik turen fra Ry til Fladbro, en tur på omkring 86 km. Rejsen er gået hen over alle Silkeborg-søerne, ned ad Gudenåen, over Tange Sø, videre ad Gudenåen, for til sidst at ende et stykke oppe i Nørreå. Det har været med tre overnatninger på primitive lejrpladser og en enkelt på en almindelig campingplads. Vi har været så heldige at kunne overnatte i shelter på de to af pladserne.

Slutstatus: Al maden er spist, alt tøjet er møgbeskidt og/eller vådt og humøret højt. Ingen tilskadekomne.

Herunder er lidt stemningsbilleder fra turen:

Et par cool fyre klar til frokost

Vi venter ved slusen i Silkeborg

Vi var forbi Deadwood skoven

Udsigten over Sminge Sø fra Troldhøj

Laurits tager chancen på spidsen af kanoen

Anders foran shelteret ved De Små Fisk

Første frokostplads på Lilleø i Julsø

Vi synger vores egen Regnvejrs Blues

Vejr: Mest godt vejr og sol, men for meget regn sidste dag
Distance: 15 + 15 + 18 + 17 + 21 = 86 km
Fugle: Mange forskellige, men ingen isfugl i år

Storkøbenhavn ligner Venedig

2011-07-03T11:11:00.000+02:00

Det er selvfølgelig ikke sjovt for alle de mennesker i Storkøbenhavn som er ramt af gårsdagens massive regnmængder. Men der er da heldigvis nogen som kan se det fra den humoristiske side og få noget godt ud af det. Som for eksempel fyren her der får en lidt usædvanlig rotur. Billedet er fra Christianshavn, selv om det ligner Venedig. Sakset fra DRs hjemmeside. Foto: Dorthe Lemke.

Grå og småkriminel dag i Vejle

2011-06-30T20:12:00.368+02:00

En helt grå dag på Vejle Fjord - ikke en eneste solstråle.

En fin gammel bro i Vejle - den er fra 1804 stod der på den.

På min fridag kom jeg, for en gangs skyld, op i ordentlig tid, så jeg kunne få en god lang dag i kajakken. Jeg havde udset mig Vejle Fjord til dagens tur og på nettet havde jeg fundet et godt sted hvor jeg kunne køre helt ned i vandkanten. På GoogleMaps så vejen derned også helt fin ud. Men billederne var ikke helt nye, fandt jeg ud af. Nu stod der desværre et skilt med »Privat vej - adgang forbudt«. Og det så bestemt ud til at beboerne mente det alvorligt, for der lå en kæde over vejen til at lukke den med. Chancen for at komme til at holde på indersiden af den kæde og ikke kunne komme hjem, havde jeg ikke lyst til at tage - så det var ikke her jeg var småkriminel i dag.

Tilfældigvis - og heldigvis - havde jeg taget en kørselsvejledning med til et andet isætningssted lidt længere ude i fjorden, så det måtte jeg ty til. Det korte af det lange var at jeg først var på vandet kl. 7:30 ved Fakkelgrav fordi jeg måtte køre lidt rundt. Ved Fakkelgrav er der en lille kant på en meter som man lige skal have kajakken ned af, men det er let nok. Der er højst plads til 2-3 parkerede biler, hvis man ikke vil holde i vejen for beboerne.

Endelig kommer jeg på vandet og kommer af sted. Jeg ror ind mod byen, for det er dét stykke af fjorden jeg mangler. Efter at have roet tre km kan jeg mærke at jeg har for lidt tøj på, så jeg ror ind for også at tage min tykke fleecetrøje på. Det var godt jeg havde den med - jeg stod derhjemme, da jeg pakkede og tænkte: skal - skal ikke. Godt den kom med - ellers var turen blevet kort! Selv om temperaturen var oppe på 15° C var det rigtig koldt når vinden nu blæste med 10 m/s. Vinden var i nordvest, så bølgerne var til at leve med på trods af vindstyrken.

På et tidspunkt skal jeg lige kigge på kort og læse noget med småt, så skal der læsebriller til. Dem har jeg også altid i vesten, men i dag fumlede jeg så meget med dem at de strøg i vandet. De var væk inden jeg nåede at række ud efter dem. Det næste par skal jeg lige finde ud af at få en snor i, tror jeg. Det jeg skulle læse på kortet var navnet på et flot gods jeg kunne se fra vandet.

Charmerende gammelt hus i vandkanten.

Hvad jeg ikke kunne læse på det tidspunkt, men har fundet ud af senere, var at godset hedder Tirsbæk Gods. Et rigtig flot og velholdt gods; det er dog ikke så meget af det man kan se fra vandet. Men jeg syntes faktisk at det lille røde hus ved godset, helt ned til vandet så mere charmerende ud. Dér vil jeg bo når jeg bliver gammel - altså rigtig gammel. Jeg skal bare lige have overtalt fruen. Og selvfølgelig ejeren af huset.

Jeg nærmer mig nu Vejlefjordbroen som jeg har kunnet se længe. Ganske kort før broen ligger en kunstig anlagt strand der kaldes Albuen Strand. Der ser rigtig hyggeligt ud derinde, selv om det var begrænset hvor mange besøgende der var i det grå og blæsende vejr - der var dog nogen. Også nogen der var ude at bade. Anlæggelsen af denne strand startede helt tilbage i 1942. De bygninger der ligger der ser dog ikke ud til at stamme fra besættelsens tid. Men området er også blevet renoveret i 2005.

Jeg har god tid i dag, så jeg vil også et smut op i Vejle Å for lige at snuppe de tre broer som jeg ikke fik sidst jeg var på disse kanter. Mit kamera løb dengang tør for strøm, så jeg vendte om. Men dem vil jeg op og tage i dag. Det er faktisk hyggeligt at ro op gennem Vejle by - der er mange mennesker overalt, nu hvor skoleferien er startet.

Spændende arkitektur
Der er en del spændende ny arkitektur i Vejle som kan beundres fra åen. Blandt andet centeret Bryggen, der tager sig fantastisk ud med sin enorme rustne overflade. Lidt derfra ligger et af NCC’s store boligprojekter: »De Fem Søstre«. Foreløbig er der kun én færdig »søster« og en der er halvfærdig. Men det ser ud til at blive et rigtig spændende område med vand lige ved fordøren. Om man kan få egen kajakplads ved jeg ikke - men muligheden burde være der, med den kunstige sø der er anlagt - med adgang til åen. Nu jeg er ved spændende arkitektur ligger Bølgen forresten også i Vejle, nede ved lystbådehavnen - den var jeg forbi tidligere i dag.

Nu er jeg efterhånden kommet så langt op ad åen at jeg har fået taget de tre broer som jeg ikke nåede sidste gang. Så min bro-samling er nu oppe på 51 broer. Det er så her, hvor jeg roer under Billundvejen, at min kriminelle løbebane starter. Man må nemlig kun ro hertil, hvis man ikke har registreringsmærke. Det fandt jeg først ud af længere oppe ad åen, så jeg ror glad og frejdig videre. Der er forresten ikke mange steder hvor det er muligt at komme på land, jeg så kun tre steder hvor det, omend lidt besværligt, er muligt. Det ene sted var der hvor jeg holdt pause for at få lidt at spise. Det er dog lidt besværligt at komme på land, for det hele var vokset til - det er tydeligt at åen ikke bliver brugt ret meget. Det er her, hvor jeg sidder og spiser min mad, at jeg bliver opmærksom på dette skilt der gør mig til småkriminel - men da er det jo for sent, jeg er en del kilometer forbi Billundvejbroen!

Hvis andre skulle få lyst til en tur på Vejle Å, og blive på det tilladte stykke, er der to steder hvor det er nogenlunde let at komme på land. Det er her og her. Stederne ligger ret tæt på hinanden, cirka 2,7 km oppe ad åen.

På vej tilbage regner jeg med at det bliver »a piece of cake«, for vinden skulle gå om i vest - dejlig let tur med vind i ryggen, men det blev i stedet »pain in the ass«. Det viste sig at fjorden kunne generere betydeligt større bølger end jeg havde forventet og desuden var vinden ikke ren vest, men nærmere vestsydvest. Så det var fandme med tungen lige i munden de fleste af de 15 kilometer tilbage til startstedet. Jeg havde på forhånd tænkt at jeg måske ville lidt længere østpå inden afslutningen, for at få turen op over 50 km, men det gad jeg simpelthen ikke med den vind. Det bedste der var at sige om det skyede og grå vejr i dag var at det trods alt ikke regnede.

Så alligevel et OK gensyn med Vejle Fjord.

Vejr: Frisk vind, fladt vand og bølger, overskyet
Distance: 44,1 km
Fugle: Skarv, gråand, blishøne, bysvale, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, krage, fiskehejre,

Fyraftenstur til Norsminde

2011-06-28T22:05:00.003+02:00

Inderste række af sejlbåde i Norsminde Lystbådehavn.

En fyraftenstur der i dag gik fra stranden nord for Hou til Norsminde Havn. DMI havde sagt at vinden ville være 7 m/s, men det tror jeg nu knap den var. Vinden kom fra sydsydøst så det var med bølger ind skråt bagfra på hele turen nordpå mod Norsminde.

Lige når man runder Kysing Næs har man et rigtig flot vue over hele Århusbugten. Tilbage over skulderen ligger Tunø og nordspidsen af Samsø. Til højre længst væk ligger halvøen med Ebeltoft, foran den ligger Helgenæs og til venstre derfor Skødshoved. Lige frem, men mere end 25 km væk, ligger Studstrupværket som kan ses ganske tydeligt og noget tættere på er Århus Havn med sine karakteristiske kraner.

Jeg kommer på land inde i lystbådehavnen og håber på denne gang at få den is jeg bliv snydt for på sidste tur. Og minsanten om ikke den lille iskiosk var åben. Det var helt turen værd at sidde i skyggen på bænken og spise en sommeris. Ud over kiosken er her også den lille fiskerestaurant »Fiskehuset« helt nede på kajen og lidt tilbagetrukket ligger gourmetrestauranten Norsminde Kro. Det er faktisk et rigtig hyggeligt fiskerleje.

På turen hjem møder jeg en flok kajakroere der er på vej nordover. Jeg tror de var fra Hou Kajak Klub. Da jeg er ved at få kajakken på taget af bilen, efter veloverstået tur, kan jeg se at de også er ved at vende tilbage til havnen.

Vejr: Jævn vind, bølger omkring ½ meter, sol
Distance: 28,1 km
Fugle: skarv, sølvmåge, stormmåge

De gode gamle kajakdage

2011-06-27T18:00:00.104+02:00

Karen Kjærgaard - Kajak- og landliggerlivet ved Rungsted KystKongevejens Mediehus, 2011 - 44 sider

»En fortælling om opblomstringen af kajaksporten ved Øresundskysten i 1920’erne og det ubekymrede strandliv ved Rungsted fiskerleje før krigen, med landliggere, badehotel, ture til Hven, grønlændervendinger, unge mænd i badedragt, drenge i matrostøj, herrer med stok og damer med klokkehat.«

Således indledes omtalen af bogen på dennes bagside. Det er en sjov lille bog spækket med unikke gamle billeder fra en kajakklub der ikke længere eksisterer, nemlig Rungsted Kajak-Klub. Klubben eksisterede fra 1923 til 1947. Der blev dog, i 2002, stiftet en ny kajakklub i Rungsted der tog navnet Rungsted Kajakklub - uden binde-stregen fra den gamle klub.

Det sjoveste ved bogen er helt klart de spændende foto af kajaklivet i mellemkrigsårene. Det er ikke ofte man ser kajakbilleder der er så gamle - ganske underholdende. Der er også nogle spændende fortællinger om forskellige markante profiler fra klubben. Blandt andet om Herman Koplev der var en mester i at rulle i de lærredsbetrukne turkajakker. Han og en makker kunne også et stunt med at lave et dobbelt rul hvor de, under vandet, skiftede kajak. Det lyder ganske interessant.

Historierne er fra en svundet tid hvor der ikke var noget mærkeligt i at man tog en tur i kajakken i sit hverdagstøj med piben i mundvigen.

Bogen, eller nærmere hæftet, er i formatetet 21x21 cm og er naturlige årsager primært i sort-hvid, der er dog enkelte farvebilleder af nyere dato. Den koster kr. 150,- og kan købes direkte hos Karen Kjærgaard eller lånes via bibliotek.dk.

Marsvin, måger og snorklere

2011-06-26T00:44:00.003+02:00

Lige inden afgang fra det sydlige Elsegårde. Det er Hjelm i horisonten.

Inden jeg kunne komme af sted i dag skulle jeg lige have sendt den yngste søn af sted på fem dages spejderlejr. Jeg håber han får en rigtig god tur - også i år. Da Laurits så var sendt godt af sted med stor rygsæk, blå uniform og vandrestøvler startede jeg køreturen til Ebeltoft.

Først ved tolvtiden var jeg på vandet i den sydlige ende af Elsegårde Strand, hvorfra det var min plan at ro så langt nordpå jeg nu havde lyst til. Vandet var helt fladt, selv om vinden var omkring 8 m/s - vinden var nemlig i vestlig retning. Det skulle være endnu en bid af mit projekt med at får roet al kysten fra Randers Fjord til Kolding Fjord færdig i 2011.

Der ligger tre campingpladser på ruten i dag og dem ville jeg lige kigge an fra vandsiden. Den første jeg kommer forbi er Blushøj Camping ikke langt fra startstedet. Den må jeg sige ikke egner sig for kajakroere - eller alle andre der måtte komme fra vandsiden. Pladsen ligger nemlig oppe på en 30 meter høj skrænt. Men der er garanteret en flot udsigt fra pladsen.

Mellem campingpladsen og Kobberhage får jeg øje på et marsvin der kommer og overhaler mig. Den stikker rygfinnen op med jævne mellemrum. Selv om jeg på dette sted har lidt rygvind og holder en fart på omkring 8 km/t kommer marsvinet støt og roligt foran. Lidt længere fremme dukker endnu et frem som har kurs stik øst. Det var fedt at se dem. Det er faktisk kun femte gang i alle de år jeg har roet kajak at jeg har mødt denne lille danske hval, men det er anden gang i år. På kortet til venstre har jeg markeret hvor jeg tidligere har set dem.

Et par kilometer efter Kobberhage ligger der et par sommerhusområder og en campingplads: Dråby Strand Camping. Den ligger direkte ned til vandet, så den er ganske velegnet til kajakfolket. Det ser dog ud til at det for en stor dels vedkommende er jolle- og lystfiskere der holder til der. De har ikke et specielt område til småtelte, men mon ikke de kan finde plads til et eller to små et-personstelte hvis der skulle komme nogle kajakroere forbi?

Jeg fortsætter nordpå forbi Jernhatten, der med sine 47 meter et det mest dominerende jeg kommer forbi i dag. Den ligger lidt sjovt for sig selv og troner, med sine fine skrænter og træerne på toppen. Jeg er ved at være lidt sulten så jeg tager lige et par All in One kiks og et par frugtstænger i dagslugen. Jeg har vænnet mig til altid at have lidt at spise med i dagslugen til situationer som denne, hvor jeg ikke gider at gå på land for at spise, men alligevel er blevet sulten

Et stykke efter næste pynt ser jeg nogle underlige fjernstyrede fartøjer helt inde under land. Små orange tingester med små flag agter. Det viser sig dog at de ikke er fjernstyrede, men bliver trukket frem ved menneskekraft - det er nogle snorklere der er ude for at kigge på havbunden, så det var bare deres markeringer. Der bliver lige hilst venligt på, så er det ned under overfladen igen - altså ikke mig, men de to andre.

Jeg er nu efterhånden nået frem til Rugaard Camping efter ca. 16 kilometers roning og beslutter mig for at få en fed sommeris, selv om det er overskyet. Da jeg kommer op til kiosken viser det sig at de holder en temmelig lang middagslukning og ikke lukker op lige med det samme. Øv, øv - ingen is i denne omgang. Jeg kan så desværre heller ikke spørge dem, om det er i orden at benytte deres toiletfaciliteter - men vælger dog skamløst at gøre det alligevel.

Rugaard Camping er faktisk en ret hyggelig plads, selv om den meget henvender sig til folk med hang til fiskeri - det er der jo ikke noget galt i. Jeg har været der nogle gange med familien. De har nogle helt fantastiske pladser liggende på én lang stribe helt ned til vandet, det har altid været dér vi har valgt at slå teltet op. Det er pladserne 1-25 på deres pladskort. De er i den sydlige ende af pladsen og er sjovt nok tit ledige, selv i højsæsonen, for der er ikke strøm på disse pladser. Det er et oplagt at tage en overnatning her, hvis man er på kajaktur i området. Men husk at købe ind inden de holder siesta!

Generelt er dette område, på østsiden af Djursland, meget anderledes end det jeg normalt ror i. Langt de fleste steder skal du ikke langt fra kysten før vanddybten er langt over to meter. Mange steder nede på Odderkanten skal man langt ud før der er vand nok til at ro i.

Efter pausen, der jo ikke blev til noget, vender jeg kajakken og begynder på turen hjemad. Jeg tænkte at jeg ville ro nogle få kilometer sydpå og holde en regulær pause der, men jeg kom godt i gang med at ro, så jeg roede faktisk hele vejen tilbage igen uden pause. Kl. 17:30 var jeg på land igen og kunne konstatere at jeg havde roet 32,2 km med en gennemsnitsfart på 6,2 km/t. Det betød så at jeg kunne spise min madpakke på turen hjemad i bilen, mens jeg blandt andet lyttede til Stand By Me og resten af Playing for Change CD’en. Tag dig tiden og hør denne overraskende version til ende - det er den værd.

Dejlig kajakdag i læ for vinden og med marsvin, måger og snorklere som selskab.

Vejr: Frisk vind, dønninger, mest skyet
Distance: 32,2 km
Fugle: Gråand, grågås, stormmåge, sølvmåge, strandskade, skarv, ederfugl

Hyggelig eftermiddag i frisk vind

2011-06-23T21:21:00.175+02:00

Her var bølgerne så små at jeg kunne tage kameraet frem for at få et billede.

I dag tillod den almindelige familielogistik at jeg kunne komme en tur på vandet til fyraften. Jeg har gået og luret på det et stykke tid, men der har hele tiden lige været et eller andet der kom i vejen. Det er klart at en lille eftermiddagstur er nødt til at være i lokalt farvand, for ikke at spilde for meget tid på kørsel. Så dagens tur skulle gå rundt om Alrø og Hjarnø. Farvandsvæsentes Sejladsudsigt bød på vindstyrker på 8-10 m/s og bølger på max. 0,5 m.

Jeg var på vandet øst for Alrødæmningen kl. 15:15 og turen gik i første omgang ud forbi pollerne, hvor det tre kilometer kryds over til Hjarnø starter. Det beskyttede vand på det første stykke er faktisk uden bølger, men det var noget anderledes da jeg kom ud på krydset. Her kunne den friske vind godt lave nogle bølger. De var op til 70-80 cm, så Farvandsvæsenet tog lidt fejl med max 50 cm. Der var bølger i vindretningen af den størrelse, kombineret med nogle dønninger som åbenbart blev presset ind mellem øerne af Gylling Næs. Det var en sjov kombination. Men det var nu bølgerne ind skråt forfra der var de mest dominerende. Heldigvis er vinden helt uden kastevinde, den er helt jævn og konstant - det er egentlig det letteste at ro i, efter min mening. Der var hvide afrivninger på toppen af stort set alle bølger og et par gange var der også bølger der knækkede direkte ind i brystkassen, så er det sgu med at holde tungen lige i munden.

Men krydset gik udmærket og Barracudaen opfører sig eksemplarisk under disse forhold når den holdes oppe i fart. Dog kunne jeg godt ønske mig at den skar lidt dybere ned i bølgerne, for den tager nogle gevaldige huk i nedslaget efter en bølge. Dog ikke mere end det er til at leve med, men jeg har set kajakker der laver den øvelse mere elegant. Men så fik jeg da lige vasket fordækket. Da jeg så kommer om i nogenlunde læ bag Hjarnø tager bølgerne meget af. Her var det muligt at få kameraet frem og skyde nogle billeder. Det havde jeg ikke lige tid til da jeg krydsede over.

Vinden løjer en smule af, føler jeg, mens jeg ligger og venter på at komme over sejlrenden i Hjarnø Sund. Færgen til Endelave skal afsted og et par fragtskibe skal passere, før jeg kan komme over. Da det sidste fragtskib er næsten forbi starter jeg ud mod hækbølgen for lige at få den smule sjov med også.

Mens jeg ror hen mod Draget trækker der nogle dybsorte skyer sammen inde over land og det giver en væsentlig tiltagende vind. Desværre ror jeg her på langs af bølgerne, så jeg ændre min kurs en anelse op mod vinden for lige at få lidt spids på bølgerne.

Da jeg ror forbi langs Alrø, ned mod Strevelshoved, har jeg vinden lige i ryggen. Det giver en udmærket fart. For sjov prøvede jeg at bruge pagajen som sejl, ved at holde den lodret op i luften. Det gav en fremdrift på mellem 3,6 og 4,0 km i timen. Man skulle jo have haft et kajaksejl!

Det havde jeg ikke, men det havde alle surferne jeg mødte inde i bunden af Amstrup Red. Der var både kitesurfere og almindelige surfere. Jeg overvejede om jeg skulle finde min fløjte frem, men de var utroligt disciplinerede og opmærksomme, så det var slet ikke nødvendigt. Men jeg vil sige, at sådan en kitesurfer vil jeg godt nok nødigt have i hovedet, med den fart de skyder - det er helt vildt.

Jeg kommer sikkert på land på vestsiden af Alrødæmningen og får hentet bilen de få hundrede meter på den anden side af dæmningen og kører hjem gennem Sankt Hans Danmark.

Kanon dag med bølger og vind. Der er ingen grund til at blive hjemme for lidt vind...

Vejr: Frisk vind, bølger op til 0,8 m, mest skyet
Distance: 20,5 km
Fugle: Skarv, grågås, fjordterne, sølvmåge, hættemåge, strandskade, gråand

Økologisk strøm til mobilen

2011-06-20T16:21:00.001+02:00

Min fine gamle Nokia 1600 får økologisk strøm.

Jeg har anskaffet mig en solcelleoplader der skal bruges når jeg er af sted på ture. Opladeren lader på to genopladelige 1,2V AA-batterier, der så kan »fyldes« over på min mobiltelefon. Jeg har en gammel simpel Nokia 1600 som jeg altid har liggende i en lomme på min svømmevest. Den kan stort set ikke andet end at ringe - men det er den så til gengæld god til. Betjeningen er meget simpel og det vurdere jeg er vigtigt hvis jeg en dag skulle få brug for den i en nødsituation. Det håber jeg selvfølgelig aldrig jeg får brug for!

Ud over denne gamle svinger har jeg også en vandtæt Android telefon. Det er en Motorola Defy, som jeg har med på tur, den er dog stuvet ned i kajakken. Den er til at tjekke vind, vejr, havprognoser, seværdigheder og alt muligt andet med. Desværre følger der ikke et adapterstik med til denne model - den bruger et af de nye USB stik. Jeg vil dog se om det ikke er muligt at købe dette adapterstik et eller andet sted, for det er helt sikkert den der bruger mest strøm af de to modeller.

Inden opladeren tages i brug skal den lades helt op ved stå i solen to hele dage. Mens den gjorde det lod jeg den være i en vandtæt pose og det ser ud til at den sagtens kan lade alligevel. Efter denne første opladning burde den kunne lave strøm nok til at fylde telefonen i løbet af otte solskinstimer. Det vil vise sig om det holder stik - det har jeg ikke prøvet endnu.

Opladeren er ikke ret stor, sammenfoldet fylder den (DxBxH) 105x60x25 mm. Når den er lukket op og klar til at lade er den dog 170 cm lang. Vægten er 115 g med batterier monteret. Mærket er det, for mig, helt ukendte PF Concept. Der står også »Made in China« på enheden - det er næsten en selvfølge nu om dage.

Prisen er til at overskue, jeg har nemlig ikke givet nogen penge den. Den er købt for point jeg har samlet i hos YouGov. Jeg har dog fundet den på en engelsk hjemmeside til kr. 268 (det er ved køb af min. 10 stk.!) og på en spansk hjemmeside til kr. 232 kr.

En ældre kano- og kajakbog om langture

2011-06-18T16:43:00.000+02:00

Bengt Bengtson - På sø og å
SBBU, 1971 - 100 sider

Jeg har fået fingrene i endnu en ældre kajakbog - denne gang er det et eksemplar med 40 år på bagen. Det drejer sig om bogen »På sø og å - 18 langture i kano og kajak.« Bogen er udgivet af Frederiksdals Kano- og Kajakklub og Kano- og Kajakklubben SBBU i anledning af Dansk Kano og Kajakforbunds 50 års jubilæum. Som altså var i 1971.

Det fremgår af forordet at bogen er blevet til for at propagandere for turroningen som udgiverne mener at D.K.F. ikke gør nok ud af. Det er vel nogenlunde den samme situation man står i her 40 år senere. Det er ikke min vurdering at det har særlig høj prioritet hos D.K.F. Så er det jo godt at fået en forening som Havkajakroerne der i meget større grad har fokus på langture.

Bogen består af 18 forslag til længere ture i kano- og kajak i både Danmark og Sverige. Seks af forslagene er i Danmark mens de resterende 12 er i Sverige. Selv om titlen indikere at turene er »i sø og å« er der faktisk flere af turene som er i åbent vand. Turene er lige fra bare 40 km op til den længste som er på 600 km. Hvor de enkelte ture er fremgår af dette kort som stammer fra bogen. Der er ikke nogen grundig gennemgang af de enkelte ture, det er nærmere en overordnet beskrivelse af området og mulighederne. Dog er der ved svære passager eller farlige steder levet et lille kort man kan bruge til at orientere sig med. Men som udgangspunkt til selv at udforske turmulighederne er bogen udmærket - men yderligere grundig research vil være påkrævet da bogen har 40 år på bagen. Det er fx ikke længere tilladt at tage tur nr. 5, da al færden på Odense Å er forbudt...

Det er muligt at låne bogen gennem bibliotek.dk og det er måske også muligt ind imellem at få fat i den antikvarisk.

De 18 ture er følgende:

Fra Blichers fødeegn til Randers Fjord (55 km)
Ad Karup Å gennem Alheden (65 km)
Kongeåen - vor gamle grænseå (40 km)
På opdagerfærd ad Ribe Å (40 km)
Ad Odense Å gennem »Danmarks Have« (45 km)
En tur på Arresø og Roskilde Fjord (70 km)
Kanofart på Rønne Å i Skåne (75 km)
Fra Immeln til Ivosjön i Sydsverige (80 km)
Krydstogt på Åsnen Sjön i Småland mellem tusind klippeøer (80 km)
Fra Ruskensjön gennem Furen til Flåren og Laganelven (90 km)
Langtursbeskrivelse til Laganelven i forbindelse med DKF’s sommerlejr 1969 (100 km)
Langtur på Götaelven - fra Vänern til Göteborgs skærgård (115 km)
Rundfart på Vänern (600 km)
Fra Västervik til Borgholm langs Smålands østkyst og skærgård (150 km)
Östergotlands skærgård - fra Nyköping til Våstervik (155 km)
En rundtur i Stockholms skærgård (225 km)
Langtur gennem Mäleren og Hjälmeren (225 km)
På Siljansjöen og Dalelven (400 km)

Juni - retrospektivt

2011-06-14T22:29:00.001+02:00

Her er lidt foto fra mine kajakture i juni måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

En diset morgenstund ved Gudenåen - malerisk stemning ved Langå.
Læs historien her.

Et kik fra Ulbjerg Klint ned på kajakken og en stump af Limfjorden.
Læs historien her.

Amtmand Hoppes Bro er Danmarks første jernbetonbro. Den stod færdig i 1905.
Læs historien her.

Lagunestemning ved Henneskov Hage på Alrø. En sommerdag i juni 2008.
Læs historien her.

Det er næsten som at være på tur i junglen. Min største søn viser vejen.
Læs historien her.

Det gamle folkelige navn for juni var skærsommermåned - meget smuk og poetisk betegnelse efter min mening. Måneden er opkaldt efter den den smukke romerske gudinde Juno.

Juni måned er, sammen med maj, den måned om året, hvor jeg ror flest ture. Jeg regner dog med at ro to -tre ture mere denne måned, så kommer juni op på førstepladsen med 22 eller 23 ture. Sammen med august er det også den måned hvor turene er længst, nemlig 32 km i gennemsnit.

Underligt nok er det ikke ture med overnatninger der præger juni, selv om vejret ofte indbyder til det. Den eneste tur med overnatning var tilbage i 2009. Jeg har i alt roet 644 km i juni - her var 2006 det år som gav flest km på kontoen: 177 km.

Historiske begivenheder af maritim karakter i juni måned:
1565: Admiral Herluf Trolle såres dødeligt under et søslag mellem Danmark og Sverige i syvårs krigen.
1861: Danmarks ældste dampskib, »Hjejlen« søsættes - og hun sejler stadig.
1904: Dansk skibshistories største katastrofe: Amerikadamperen »S/S Norge« forliser i stærk tåge og strander ved Rockall-klippen i Atlanterhavet. 146 bliver reddet, mens 650 omkommer.

Månedens vers:

Nu vil jeg mit hø afslå,
og rive det sammen også.
I denne tid jeg lidet sove vil
og æde latok med eddike til

Spis naturen omkring dig

2011-06-12T15:17:00.002+02:00

Steen Viggo Jensen - Vorherres Køkkenhave
Forlaget Revling, 2009 - 110 sider.

Bogen består af en lang række livsbekræftende essays, efterfulgt af beskrivelser af forskellige anvendelige planter med dertil hørende opskrifter.

Det der, efter min mening bærer bogen, er de fine essays, som da også fylder mest i bogen. Forfatteren har tydeligvis en stor viden om naturen og de mennesker som lever i og af den. Bogen er sammensat så den følger årets gang fra forår til vinter.

Forfatteren har en helt speciel grund til at vide så meget om hvad der er spiseligt i naturen: han har selv boet i skovene på Nordfyn et par år som hjemløs. Her var det »learning by doing«, som han selv udtrykker det, for at overleve. Det er den viden han i bogen øser ud af. Bogens udgivelse er støttet af Tips- og Lottomilder til friluftsliv som da også har et indslag med Steen Viggo Jensen på deres hjemmeside. I indslaget forsøger han at få værtinden til at spise hyldebærblade - uden den helt store succes.

Noget der altid er lige ved hånden for os kajakroere er jo blæretang. Det er muligt at lave en smagfuld ret ud af det, sammen med muslinger og fisk som jo også er lige ved hånden. Opskriften bringer jeg nederst i indlægget. Og sørme om der ikke også er en opskrift på tobak! Men den må du selv finde i bogen.

Bogen koster kr. 149,00 og kan fx købes hos Gyldendal eller direkte på bogens egen hjemmeside
Bogens egen hjemmeside er kokkenhaven.dk og bogen er også at finde på Facebook.

● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Blæretangsuppe

5-6 håndfulde frisk blæretang
3 håndfulde muslinger
1 kg fisk af en art
Det hvide af 2 porrer
5-6 gulerødder
5-6 vilde pastinakrødder eller 1 dyrket fra supermarkedet
Et drys løvstikke
Hvidvin, salt og peber

Hæld tangen i gryden med 1½ 1 vand, bring i kog og lad det koge 15-20 min. Si tangen fra.
Kog blåmuslingerne, til de åbner sig. Tag dem op med en hulske, fjern kødet og kom det i tangsuppen. Kog fisken, de fint snittede porrer og pastinakrødder sammen med et drys løvstikke.
Kog grønsagerne næsten møre, tag dem op med en hulske og hæld dem i suppen. Fjern benene fra fisken, pluk den i små stykker og kom den i suppen. Kog suppen ved svag varme i ca. 5 min., tilsæt under omrøring ½-1 l af fiskefonden.
Smag til med salt, peber og hvidvin. Suppen kan jævnes, men det er ikke nødvendigt, den er fyldig i sig selv.

Kajak Galleriet, dag atten - reprise

2011-06-10T16:43:00.002+02:00

KajakGalleriet åbner igen denne smukke sommerdag for en kort bemærkning. Vi har nemlig modtaget et værk som galleriejeren simpelthen må dele med den måbende offentlighed.

Værkets helt præcise oprindelse er en smule vanskelig at fastslå, men ejeren af værket mumlede noget om at det vist stammer fra østen, hjemtaget af et tidligere medlem af Næstved Kajak- & Canoklub.

Værket er et smukt eksempel på etnisk kunst når det er mest... - tja, hvad skal jeg sige - etnisk.

Galleriejeren er glad for ikke at have siddet model til værket her: Lidt for stor mand i lidt for lille kajak. Hvilken type kajak det drejer sig om lader sig heller ikke helt bestemme. Men lad os bare slå fast at det i hvert tilfælde er en trækajak.

Galleriejeren mener også, i ansigtstrækkene, at kunne genkende lidt af sig selv på en hård dag på vandet, men det er sikkert bare et tilfældigt sammentræf.

Tak til Poul Møller for tilsendte billeder. Poul har en kajakblog der bestemt er et besøg værd: Pouls Kajakblog.

Andre af de faste gallerigæster som ligger inde med kunstværker der har forbindelse til kajaklivet er yderst velkomne til at sende en mail til kajakgalleriet@h-online.dk.

Kryds og tværs

2011-06-08T21:27:00.008+02:00

Sletterhage Fyr fra en lidt anderledes vinkel.

Omme på læsiden af Sletterhage hvor jeg gik på land.

Jeg startede dagens tur ved Dragsmur, det helt smalle stykke øverst på Helgenæs. Her er det muligt at parkere helt ned til vandet og af øvrige faciliteter er der, tja - ingen. Men det at kunne smide bilen i vandkanten er da også fint nok med mig. Jeg ville ind og ro de seks-syv kilometer af Begtrup Vig som jeg manglede, men da det var lige i underkanten at ro så lidt, ville jeg også et smut ned for at se Sletterhage Fyr igen.

Da jeg kommer på vandet opdager jeg at jeg har glemt at tage solcreme på, men jeg har det heldigvis i dagslugen, så det må lige frem. Man skal jo lytte til sin kone, og hun havde sagt at det skulle jeg huske. Sikkert fordi jeg efter sidste tur kom hjem helt rød i kinderne og på halsen. Jeg havde ment at en hat på hovedet måtte være rigeligt.

Det var faktisk en læge som gav det råd til mænd, omkring sundere livsstil, at de blot skulle høre efter hvad deres koner sagde var godt for dem. De var som regel klogere end deres mænd. Og jeg vil så tilføje - måske lige på det område. Så ellers videre - nu med solcreme anbefalet af fruen.

En skibssætning i forhaven

Jeg har set hos Kulturarvstyrelsen at der ligger resterne af en fredet skibssætning fra vikingetiden inde midt i sommerhusområdet. Da jeg kommer derom og finder Solvej, hvor jeg kunne se at den skulle ligge, går jeg ned ad vejen for at finde den fredede grund. Men jeg finder ikke umidddelbart noget. For enden af vejen går en ældre mand og slår græs, så jeg spørger ham om han kender noget til skibssætningen. Jo, jo, det gør han skam - den ligger dernede hvor jeg lige er gået forbi. Mens vi går tilbage fortæller han, at han kan huske da der var en professer ude for at bese området dengang han var barn. Det må have været den besigtigelse af området i 1949 som fredningen omtaler - det var da et pudsigt sammentræf. Det viser sig at resterne af skibssætningen, for det er virkelig kun rester, ligger i forhaven til et sommerhus - dem havde jeg ikke fundet selv! Som det kan ses på billedet drejer det sig kun om to sten der står tilbage, mens en tredje ligger ned. Men sjovt nok at finde stedet. Hvis du vil se stedet ligger det Solvej 9 ved Begtrup Vig - og dem der har sommerhuset hedder sjovt nok Skibsted, fortalte den venlige molbo.

Da jeg var færdig med at fotografere med mit Nikon DSR, som jeg for en gangs skyld har med, var det tid til at komme videre. Jeg vælger at krydse de 4,5 km direkte over til det vestlige Helgenæs, for vejret er fint. Der er en smule modvind, men ingen bølger af betydning. Da jeg rammer Helgenæs ror jeg videre sydpå mod Sletterhage Fyr. Jeg går på land på vestsiden hvor der er mest læ. Da jeg ser stranden, hvis man kan kalde en stor bunke sten for strand, er jeg oprigtigt glad for at det ikke er en glasfiberkajak jeg er ankommet i. Det ville ikke have været sjovt. Men jeg skramler bare på land med min Barracuda og får den slæbt så langt op at den ikke kan blive taget af eventuelle bølger fra katamaranfærgerne.

Jeg får spist frokost og går lidt rundt i området for at fotografere. Der er faktisk mange mennesker herude selv om det bare er en almindelig onsdag middag. Der står en 6-8 stykker med nogle helvedes store fiskestænger og den ene bus efter den anden ankommer med ældre medborgere. Midt i det hele er der et ægtepar der trækker rundt med en lille puddelhund iført et lyserødt dækken - er det ikke at tage pis på hunden? Kan man melde det nogen steder?

Det kan man sikkert ikke - jeg kan jo også være ligeglad, for det ser hunden ud til at være og ægteparret ser egentlig glade ud. Men jeg fik da lige luftet mine fordomme.

Ud over fordommene trænger kajakken faktisk også til at blive luftet lidt, jeg har roet i nærmest fladt vand indtil nu. Indtil nu vil, ifølge min GPS, sige næsten 18 km. Det betyder at jeg godt kan tage en tur om på den side af Helgenæs hvor der ikke er læ. Jeg havde tjekket hos Farvandsvæsenets sejladsudsigt i går aftes og set at bølgehøjden ville være 0,5 - 1 meter over middag på den side af næsset, så der ville jeg en tur om. Og deres forudsigelse passede meget godt, jeg tror dog ikke der var noget der lignede 1 meter bølger, jeg vurdere at bølger i skulderhøjde maximalt er 70 cm. På grund af vindretningen løb bølgerne hen langs kysten og samtidig kom der dønninger fra skibstrafikken ind parallelt med kysten, så man kan sige at der var bølger både på kryds og tværs. Sjov kombination.

Jeg ror vel omkring 3-4 km inden jeg igen vender næsen mod Sletterhage. Endnu engang må jeg konstatere at jeg meget bedre kan lide at ro op mod bølger end at have dem ind bagfra. Jeg fandt dog ud af at det ikke er nødvendigt at kigge sig tilbage over skulderen hele tiden, for at se hvad der kommer af bølger. Det er en rigtig dårlig vane jeg har tillagt mig. Men jeg bestemte mig for at lade være i dag. Der kommer jo det der kommer og det er egentlig let nok at korrigere det der skal korrigeres for når man mærker det i kajakken. Det er faktisk en meget lettere måde at ro på og det gør at det er lettere at holde fokus. Så lærte jeg sørme også noget i dag.

Det har været dejligt at have det digitale spejlreflekskamera med, men jeg skal altså have købt en vandtæt transportløsning af en eller anden slags. Jeg putter bare min almindelige kamerataske ned i en vandtæt pose, men det er ærlig talt lidt bøvlet. Derfor ender det som regel med at blive hjemme.

Men ellers en fin tur, selv om solen kun var fremme den sidste kilometer...

Vejr: Let til jævn vind, fladt vand og nogen bølger, skyet og diset
Distance: 34,0 km
Fugle: Fiskehejre, skarv, strandskade, sølvmåge, stormmåge, toppet skallesluger

Få en speciel oplevelse i kajakken

2011-06-07T21:17:00.000+02:00

Kajakroere inde i værket »Sky« af Marianne Jørgensen (Foto: Anders Hede)

Der er, den næste lille måneds tid, mulighed for at få en oplevelse i kajakken som er lidt ud over det sædvanlige. Det er udstillingen Sculpture by the sea, der åbnede den 2. juni 2011 og holder åbent frem til den 3. juli, der giver denne mulighed. Udstillingen er i Aarhus, nærmere bestemt i området fra Tangkrogen ud til til Ballehage. Langt de fleste skulpturer står selvfølgelig inde på land, men mange er så store at de fint kan ses fra vandet og en del, som fx den på fotoet, står faktisk ude i vandet, så man kan komme helt tæt på.

Udstillingen består af 65 værker af kunstnere fra hele verden og ud fra det lille kig jeg har haft fra en bilrude og det jeg har set i pressen, ser det yderst lovende ud. Mange af værkerne forholder sig direkte til det faktum at de er opstillet ved havet og ifølge flere af anmelderne er det de mest vellykkede. Men tag selv derud og kig med. Ro en tur rundt i skulpturene, men tag også en pause og se dem fra land.

Hvis du selv vil ro i egen kajak og vil kombinere besøget med en lidt længere tur, er der mulighed for også at komme forbi den smukke kyststrækning med skovene lige syd for Aarhus. Det er et af de flotteste steder at ro omkring Aarhus - tro mig, jeg har roet alle de andre steder også.

Hvis du vil ro 12 km i alt kan du sætte i ved Moesgård Strand. Her er gode parkeringsmuligheder, kiosk og offentlige toiletter. Der er en stykke at bære kajakken og en lille stigning, men ikke noget særligt. Jeg vil dog ikke anbefale at man bruger trappen, brug nogle af stierne i stedet. Hvis du har mod på en lidt længere tur på knap 20 km, er Mariendal et godt sted at starte. Her er der mulighed for at parkere direkte ved vandet, men der er ingen faciliteter af nogen art.

Hvis du ikke selv har en kajak, men gerne vil opleve kulturen i vandet alligevel, har DGI Østjylland et rigtig godt tilbud. De kalder arrangementet »Sculpture by the Sea - view from the sea«. Her er der mulighed for at komme med på en fælles tur i lånte kajakker. Disse ture afholdes den 19. og 26 juni samt den 3. juli. Det er der meget mere at læse om det på deres egen hjemmeside. Men der er kun 35 kajakker til rådighed, så jeg tror det er noget med at skynde sig med tilmeldingen.

Glæd dig til en anderledes oplevelse på vandet - husk af kunst er godt for sjælen og en vigtig del af livet. Jeg skal selv med familien ud og se udstillingen engang i pinsen og vil senere ud og se det hele fra kajakken.

Flak! Hvad fanden er et flak?

2011-06-06T17:38:00.001+02:00

Lige efter starten fra parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin.

De flotte skrænter i det fredede område ved Mols Hoved.

Først lidt om starten på dagens tur, det med flak vender jeg lige tilbage til senere: Det var endnu en dag hvor jeg stor tidligt op for at få en god lang tur. Starten går denne gang fra Kalø Slotsruin, som var mit slutsted sidste gang. Der er måske nogen der er ved at gætte hvad det er jeg har gang i med mine roture i år?

Det er et projekt som jeg begyndte at udtænke for nogle uger siden, da jeg lavede et kort over de steder hvor jeg har roet indtil nu. Kortet er at finde ved at klikke på det lille lyseblå Danmarks-ikon i spalten til højre. Det er på den side hvor alle mine ture er listet op geografisk, så folk kan finde inspiration til et bestemt område. Da jeg kiggede på kortet, fik jeg den ide at jeg ville have det fyldt ud fra Randers Fjord til Kolding Fjord. Det er nogle kilometer der mangler, men det burde kunne nåes i år. For ikke at få alt for mange lange køreture har jeg valgt at mindst to af turene skal være med en enkelt overnatning. Jeg kan bare tage afsted dagen før en af mine fridage og så ro et kortere stykke den første dag. Det skal nok blive et sjovt kajakår.

Men som sagt startede dagens tur ved Kalø Slotsruin, hvor der er gode parkeringsforhold og såmænd også et offentligt toilet. Da jeg kom lidt over syv var der ikke et øje nogen steder. Desværre var der lavvande, så jeg måtte trække kajakken næsten 300 m før der var vand nok til at ro. Så fik jeg lige mærket at vandet egentlig var ganske varmt. Fladt var det også, for der var ikke en vind der rørte sig. Det øverste foto er taget lige efter jeg begyndte at ro. Det er utroligt at vand kan være så stille.

Hvad fanden er et flak?
Men ellers gik turen sydover, først forbi Knebel Vig og videre ned mod Skødshoved. På kortet stod der at der var et flak dernede, men jeg var ikke helt klar over hvad betegnelsen dækkede over. Da jeg gik i folkeskolen var geografi eller et af de fag jeg var mest interesseret i. Så, hvad en vig, en bugt, et næs, et rev, et sund osv, var for noget, har jeg haft helt styr på lige fra barnsben. Og kort har jeg altid været vild med. Men jeg må have været syg den dag resten af klassen lærte om hvad et flak var for noget. I hvert tilfælde blev jeg noget overrasket over hvor langt jeg skulle ro ud da jeg nærmede mig Skødshoved. Doven som man jo er, havde jeg kurs mod at skære hjørnet tæt på, men det blev straffet. Jeg måtte ro noget der ligner en hel kilometer direkte ud fra kysten, på næsten intet vand, før der var vand nok til at ro i. Så på den måde lærte jeg i dag hvad et flak er for noget!

Med denne nye viden i bagagen fortsætter jeg ned mod de smukke skrænter ved Mols Hoved. Her rejser skrænterne sig op til 48 meters højde og de tog sig godt ud i det smukke solskin. Hele området hernede er fredet. Det er der meget mere at læse om det hos Danmarks Naturfredningsforening. Efter dette smukke område kommer der et sommerhusområde inde i Begtrup Vig hvor jeg her besluttet mig for at vende kajakken. Jeg vil nemlig gerne om til Mols Hoved for at holde min første pause der.

Da jeg endelig går på land efter 4 timer og 37 minutter kan jeg se på GPSen at jeg har roet 29,1 km. Jeg har altså holdt en gennemsnitsfart på 6,4 km/t over den strækning. Lige inden jeg holdt pause havde jeg set en katamaranfærge sejle forbi, men den var helt væk i horisonten inden hækbølgerne nåede ind. Jeg talte fyrre bølger inden det ebber ud. Sjovt nok var det ikke de første som var de mest voldsomme, det var dem fra 9-11 der skyllede helt op til, der hvor jeg havde lagt kajakken. Et stort containerskib kommer også forbi, men det laver kun 15-20 bølger, som er meget mindre. Jeg kunne godt være blevet liggende her og tælle bølger hele dagen - men der var desværre også en arbejdsdag i morgen som jeg lige måtte forholde mig til.

Hele turen hjemad var i lige så strålende vejr som turen ud - det blæste dog noget op, men ikke noget særligt. Omme ved Knebel Vig er der en hel del trafik ind og ud - joller, store motorbåde og sejlskibe. Jeg blev nødt til at ligge og vente uden for sejlrenden et godt stykke tid. På turen får jeg også lige spottet to fugle som jeg ikke har set før, så vidt jeg husker: sortand og svartbag. Sidstnævnte måge, der ofte kaldes havmåge, er godt nok en stor krabat, når man ser den tæt på.

Da jeg kommer tilbage til parkeringspladsen ser stedet noget anderledes ud end da jeg tog afsted. Der er et mylder af mennesker på stranden, parkeringspladsen er helt fyldt op og kiosken og restauranten er åben. Grejet bliver dog hurtigt pakket ned og jeg er klar til hjemturen. Jeg overvejer et kort sekund at spise en kæmpestor hjemmelavet isvaffel, men så får jeg øje på køen og dropper det. I stedet trykker jeg Jimi Hendrix ind i CD-afspilleren og bevæger mig sydover.

Excuse me while i kiss the sky... en herlig sommerdag på vandet.

Vejr: Let vind, fladt vand, sol og sommer
Distance: 49,2 km
Fugle: Knopsvane, krage, skarv, strandskade, edderfugl, digesvale, sortand, svartbag

Fra Aarhus til Kalø Slotsruin

2011-05-31T19:07:00.517+02:00

Klar til afgang fra Aarhus Havn tirsdag morgen kl. 6:40.

Kulturarvsstyrelsen er i gang med en nænsom restaurering af Kalø Slotsruin.

.
Jeg startede tirsdagsturen inde fra Aarhus Havn, nærmere bestemt fra den fælles bådebro som Århus Kano og Kajak Klub deler med Aarhus Roklub. Jeg havde for en gangs skyld taget mig sammen til at stå tidligt op, så jeg var klar til at ro allerede 6:40 - det giver jo en god lang dag. Vandet inde i havnen var helt spejlblankt og vejrudsigten var god.

Det med det blanke vand varede ikke ved så længe, vel ude af havnebassinet satte det ind med nogle godmodige dønninger. Hvor de kom fra kunne jeg ikke lige gennemskue, måske en sydøstlig vindretning natten igennem? I starten troede jeg det var hækbølgen fra en katamaranfærge, men de blev ved og ved så det kunne jo ikke passe.

Kort efter passere jeg en af Aarhus fine gamle perler »Den Permanente Badeanstalt« som ligger smukt neden for Riis Skov. Da jeg boede i Aarhus, i Kaløgade lige bag arkitektskolen, brugte jeg ofte at løbe her, ud langs vandet, og har set badeanstalten utallige gange fra landsiden - men det er faktisk første gang jeg ser den ude fra vandsiden. Det er også her en anden af byens kajakklubber holder til: Århus Kajakpoloklub.

Kort efter begynder rækken af rigmandsvillaer i vandkanten. Der er både ældre klassisk byggeri og en hel del splinternyt. Selvfølgelig med en badebro for hver 200 m. Faktisk var jeg overrasket over hvor fint det meste egenetlig er tilpasset beliggenheden helt ned til vandet. Der var enkelte kiksere imellem, men det generelle indtryk fra vandsiden var ganske pænt. Det er hele kysten, helt ud til Studstrupværket, der er bebygget og der ligger rigtig mange villaer langs de ti kilometer. Gad vide hvor mange millioner kroner jeg er roet forbi i dag?

En enkelt ting skiller sig ud i paraden af overklasseboliger, er det lille grønne klubhus hvor Njord Havkajak holder til. En lille klub som holder til i et bådhuset tilhørende sindsygehospitalet, der ligger lidt længere inde på land. Kort efter ligger Kajakklubben Skjold der vist er en ren tur- og kapkajakklub.

På et tidspunkt kan jeg svagt høre en hurtigfærge på vej ud af havnen. Selv om jeg har hørt ufattelig meget rockmusik gennem tiden, er jeg stadig i stand at høre den specielle lavfrekvente lyd som den laver. Støjen er dog blevet betydelig mindre end de første færger de havde - de larmede helt vildt. Jeg begynder at holde øje med vandet for at se hvornår hækbølgen når ind til mig, for jeg kender ikke havbunden her. Derfor har jeg ingen anelse om hvor bølgen vil rejse sig. Det er først lang tid efter at færgen er væk i horisonten at bølgen når ind og den rejser sig så et godt stykke ude. Fra bare at være en undseelig dønning kommer den pludselig op i halvanden meters højde i løbet af få sekunder. Jeg var glad for at jeg fik vendt kajakken da jeg så den første bule et stykke ude - ellers var jeg sgu røget i baljen. Jeg er heldigvis så tæt på at den ikke er knækket endnu.

Så er det Egå Marina der lige bryder billedet med sin enorme skov af master. Inde i marinaen er der endnu en kajakklub, eller det vil sige, det er roklubben HEI-rosport der også har en stor kajakafdeling. Efter marinaen holder dønningerne pludselig op og erstattes af almindelige bølger der også er op til en halv meter høje. Det må være Skødshoved der sætter en stopper for dønningerne. Området her nord for Egå er i øvrigt det eneste sted jeg har roet tidligere, det var under et kajakkursus tilbage i 2007.

Det næste jeg kommer til, er Kaløvig Havn der selvfølgelig også har en kajakklub: Kaløvig Havkajak. Det det så også den sidste kajakklub jeg kommer forbi i dag - men det er da godt nok en hel del her nord for Aarhus - der er selvfølgelig også mange mennesker og meget vand!

Umiddelbart efter havnen ligger det noget dominerende kraftværk Studstrupværket. Lige inden jeg kommer helt op til værket får jeg øje på et marsvin kun 20 m fra kajakken. Den springer ikke, det er bare lige kroppen og finnen der bliver luftet. Jeg kigger og kigger, men der var altså kun den ene - og kun den ene gang.

Lige efter værket, bliver vandet så pludselig helt og aldeles fladt. Sjovt hvordan vandet kan falde i tre så forskellige typer den samme dag: dønninger, bølger og fladt vand. Det er egentlig også først her der begynder at dukke noget natur op - det er lidt dejligt efter al det bebyggelse. Da jeg krydser over til Vosnæs Pynt og runder Hundshøj kan jeg se den bro som oprindelig var dagens mål for en 40 km tur, men klokken var ikke så mange, så nu vil jeg altså over for at se Kalø Slotsruin. Den har jo ligget i horisonten, i tågedisen, temmelig længe, så tanken strejfede mig flere gange, at det kunne være fedt at komme derover. Så jeg tog lige de ekstra kilometer og kom derover.

Da jeg gik på land ved Kalø Slotsruin var klokken blevet 10:20 og GPSen viste lige præcist 25 km. Det var et okay stykke at ro uden pause, men det gik problemfrit. Jeg var efterhånden blevet sulten, så jeg fik noget at spise inden jeg gik op for at se ruinen. Mens jeg sad og spiste kunne jeg se syv kajakker der kom tæt forbi halvøen - hyggeligt syn.

På trods af det gode vejr var der ikke ret mange mennesker, men det var selvfølgelig også bare en almindelig tirsdag. Det var spændende at gå rundt og se ruinerne, som var noget større i omfang end jeg var klar over. Med lidt fantasi kan man godt forestille sig hvordan der har været i middelalderen.

Kulturarvsstyrelsen har et stort restaureringsarbejde i gang med murværket, så store dele af ruinen var dækket til, som det kan ses på billedet øverst. Et besøg herude kan bestemt anbefales, om man så vil tage det i kajak eller besøge det fra landsiden. Der er meget mere at læse om stedet på Miljøministeriets hjemmeside. Nationalmuseet har også et flot billedgalleri derfra, bl.a. denne tegning over området som man formoder det har set ud. Det har virkelig været et sværtindtageligt slot. Bemærk i øvrigt kajakken der er ved at lægge til ude i venstre side af tegningen.

Selv om det er spændende at gå rundt er der jo også lige en hjemtur der venter, så efter en times tid får jeg pakket ned og kommer af sted. Jeg har ikke roet særlig længe før det begynder at trække sammen med skyer - det har ellers mest været sol indtil nu. Vinden er også tiltagende, men det havde jeg nu også regnet med. Der var varslet 8 m/s fra DMI,
men det har jeg ikke mærket meget til indtil nu.

Inden hjemturen glemte jeg at få tisset af før jeg sprang i kajakken, så allerede efter syv kilometer måtte jeg simpelthen ind for at få lettet trykket. Det er godt nok for dumt at glemme det.

Da jeg rigtig gerne vil have mere end 50 km i mit roskema vælger jeg at gå lidt længere ind i de forskellige bugter og vige jeg kommer forbi - det ser så dumt ud med fx 49,9 km. Da jeg kommer forbi Studstrupværket igen er de åbenbart ved at lukke kølvand ud, for der er meget kraftig strøm ved en kanal lige syd for værket. Jeg havde i hvert tilfælde ikke lagt mærke til det på da jeg roede forbi tidligere.

Efter Egå Marina holder jeg så min anden pause og får noget tomatsuppe med loganbrød. Det var godt at få noget varmt, for det var begyndt at blæse godt op og vejret var betydelig koldere end om formiddagen, hvor det nærmest var sommervejr. Der ligger en flok windsurfere og leger i vandet mens jeg sidder på land. Det var en flok unge fyre som virkelig havde gang i den.

Lige før jeg ror forbi Den Permanente igen, begynder det at småregne - godt at der ikke er langt tilbage. Da jeg kommer tilbage til bådebroen er der 3-4 hold rorer fra roklubben der skal til at gøre klar til at få både i vandet. Der bliver bandet lidt over vejret som burde have været bedre! Jeg skynder mig at få kajakken af vejen - jeg er her jo kun på lånebasis. Bilen bliver pakket til hjemturen og Bob Marley bliver smidt i CD-afspilleren. Dejligt afslappende når nu jeg skal køre gennem Aarhus lige i myldretrafikken.

Dejlig dag med blandet vejr og +50 i roskemaet.

Vejr: Jævn til frisk vind, lidt bølger (max 0,5 m), sol og skyet plus en sjat regn
Distance: 51,4 km
Fugle: Fiskehejre, skarv, gråand, knopsvane, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, terne, ringdue, strandskade,

Mange nye kajakbloggere fra hele norden

2011-05-22T09:32:00.000+02:00

Denne gang har jeg stykket en ren nordisk samling af kajaksider sammen. For første gang har jeg fundet en finske side: det er Pekka Lassila som jævnligt opdatere. Da jeg ikke kan ret meget finsk bruger jeg altid GoogleTranslate når jeg læser den - siderne på norsk og svensk går det fint med at læse på originalsprogene. Thomas G. Nielsen fra Danmark har en side som lægger meget vægt på test af grej og gode råd om teknik og sikkerhed - og meget andet også. Det er ikke så meget turbeskrivelser der fylder.

To af de norske sider (Miamaris og Magnus) er fra det nordlige Norge - spændende landskab de har at komme omkring. Der er mange flotte foto på begge disse blogs. To andre (Ronny og Odin) er fra det mellemste Norge: Bergen og lidt nord for. Jørn Hagen bor 100 km nord for Oslo, så han beskriver en hel del ture på søer og elve, men også en del andet.

Peter Svenssons side er helt ny og flot side, men Peter har tidligere skrivet meget på sine to tidligere blogs. Han har denne gang valgt at skrive bloggen på engelsk, det giver unægteligt et større potentiale af læsere. På siderne er der læsestof om både Danmark, Finland, Norge og Sverige. En mand der kommer en del rundt. Den sidste svensker er Bengt Larsson der er fra Stockholm, han har ikke mindre end 12-15 og har bl.a. en forkærlighed for antikke kajaker - ganske interessant.

God læselyst, men glem nu ikke at komme på vandet!

Disse links er altid at finde i højre spalte under: Oversigt over personlige sider

Pekka Lassila (SF)	Thomas Galasz Nielsen (DK)	Miamaria (Vesteråling) (N)
Ronny Riise (N)	Magnus Nilsen (N)	Odin Hestholm (N)
Jørn Hagen (N)	Peter Svensson (S)	Bengt Larsson (S)

Smukke Lillebælt

2011-05-19T11:35:00.398+02:00

Den gamle Lillebæltsbro tager sig flot ud i solen. Her set fra Fyn.

Den lille ø Fænø Kalv kan ses i forgrunden. Bag den er det Nørreskov der kan anes.

Jeg trængte virkelig til at få noget nyt vand under kajakken. Det kan godt blive lidt trivielt altid at ro de samme steder - sådan har jeg det i hvert tilfælde. Der skal helst være et eller andet der trækker. Denne gang var det så Lillebælt jeg havde fået øje på.

Jeg stor nogenlunde tidligt op for der var omkring en times kørsel ned til Snoghøj hvor jeg ville starte turen. Ruten var genske let. Tag motorvejen mod Fyn og kør fra ved frakørsel 59 Fredericia S. Desværre var den frakørsel lukket på grund af vejarbejde, så jeg måtte fra ved frakørsel 60 og gætte mig vej igennem Fredericia.

Jeg nåede dog frem til Gl. Færgevej i Snaptun hvor jeg ville starte. Der er en lille parkeringsplads og ganske få meter at bære kajakken ned til en fin sandstrand. Stedet kan varmt anbefales som udgangspunkt for en tur på Lillebælt. Det er let at finde fra både Jyllands- og Fynssiden, når nu afkørsel 59 åbner igen.

Kl. 8:10 var der så vand under kajakken og jeg roede sydover. Det gav en ny bro til samlingen efter få meters roning, så nu er jeg oppe på 48 stk. I min nye bog om fyrtårne havde jeg set at der er var en hel del af slagsen i Lillebælt - nogle af dem ville jeg også gerne høste til samlingen af fyrtårne. Der ligger faktisk fire stykker lige umiddelbart syd for broen. Jeg ville dog først tage dem på turen tilbage. På det her første stykke var jeg helt i læ for vinden som dog ikke var overvældende: 5-6 m/s.

På et tidspunkt fik jeg øje på en enormt stor fugl som sad på en stolpe tæt på land. Det lignede en eller anden rovfugl - den måtte jeg lige lidt tættere på. Jeg blev dog noget forbavset over at se en meget kraftig, brunlig fugl med nogle enormt store øjenbryn. Det var en stor hornugle - på en stolpe ude i vandet! Det havde jeg simpelthen ikke forventet. Jeg troede at ugler sov om dagen, jagede om natten og for det meste holdt sig dybt inde i dunkle skove. Men ikke den her - den sad bare og gloede ud over vandet. Det er faktisk første gang jeg har set en ugle på så tæt hold. Da jeg nu alligevel var tæt på kysten og kunne se Damgård Fyr var jeg lige omkring og tage et billede.

Lige dette område af Lillebælt er domineret af skov alle vegne. Der var dog en lille ø som skilte sig noget ud med nogle flotte skrænter når solen ramte dem. Jeg er ikke så kendt i området, så jeg måtte lige kigge på kortet for at finde ud af at det var Fænø Kalv. Allerede nu begynder tankerne at rumle - hvad med at ro en anden vej end planlagt?

Turen gik så ned forbi byen Skærbæk, med det noget dominerende Skærbækværk. Det er ikke kønt, men et eller andet sted skal vores energi jo komme fra. Jeg holdt en god afstand til værket for ikke at komme ind i alt for mange refleksbølger. Efter værket kom jeg forbi de fredede Kidholme som i dag tilhører KFUM-spejdere som også har Houens Odde Spejderenter der ligger lidt længere inde i vigen. Jeg var ikke på land, for der er kun adgang i perioden 16. juli til 31. marts. Der ligger for øvrigt en lille hytte på toppen af den største ø - den bliver lejet ud af spejderne.

Derefter ror jeg over til den smukke række af huse der ligger ved det fredede Eltang Strand. Jeg troede faktisk det var her der lå et fyrtårn jeg også ville besøge, men et mere grundigt tjek på GPS’en viste at det var forkert. Jeg får justeret kursen og går kort på land ved Drejens Odde for at tage et par foto af det måske grimmeste fyrtårn i Danmark: Drejensodde Fyr. Mage til smagløs grøn farve skal man lede længe efter - men det skiller sig selvfølgelig ud på den måde. Jeg fik i hvert tilfælde lyst til at få det med i samlingen da jeg så det i bogen!

Da jeg lige var på land kiggede jeg også lidt på kort og besluttede mig for ro via Fænø Kalv og Fænø på vej hjem, og måske snuppe et par fyrtårn ovre ved den nye Lillebæltsbro - det måtte tiden vise. I hvert tilfælde krydser jeg over til Skarre Odde, forbi teltplads nr. 524 som Skov- og Naturstyrelsen har helt nede ved vandet og runder også Løver Odde. Derefter krydser jeg over til Fænø Kalv med de flotte skrænter og videre over mod Fænø som jeg nu har besluttet mig for at ro rundt om.

Mens jeg ror over mod Fænø kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om jeg skal ro med eller mod uret rundt. Det kan også ses på sporet fra min GPS. Kursen bliver ændret nogle gange undervejs. Men til sidst beslutter jeg mig for at ro med uret rundt om øen, dvs. at jeg starter med at ro nord om øen først. Desværre er det kun en mindre del af Fænø der er med på mit kort, så jeg ved ikke helt hvor stor den egentlig er. Jeg mente dog at kunne huske at den højst er en 4-5 km lang - den er dog kun lidt mere end 3 km lang. Inde i Fænøsund er der rigtig flot og her er vandet fuldstændig roligt. Det er også her jeg møder de eneste tre kajakroere jeg ser hele dagen.

Da jeg kommer ned på sydspidsen af øen får jeg lige taget et billede af endnu et mærkværdigt fyrtårn. Det er bare et vindue på førstesalen i en villa fra år 1900. At øen i dag primært benyttes af overklassen fandt jeg først ud af ved research efter hjemkomsten. Det er nemlig milliardæren Flemming Skovboe der ejer hele øen hvor alle tidligere bygninger (bortset fra villaen der rummer fyret) er revet ned og erstattet med nye. Se de smukke bygninger på øens elegante hjemmeside - bestemt et besøg værd. Med mulighed for helikoptertur!

Alt dette var jeg lykkeligt uvidende om da jeg gik på land på Fænøs vestside efter 4 timer og 25 km i kajakken. Jeg trængte virkelig også til en pause - jeg havde kun haft en fem minutters pause nede ved Drejens Odde. Det var dejligt at komme ud af kajakken og få rettet ryggen ud. Jeg holdt en lang pause på øen, fik noget at spise og en kop kaffe, men lå mest og kiggede ud over vandet. Skønt.

Mens jeg holder pause kan jeg godt se at der bliver mere og mere trafik på vandet, ud over de store fragtskibe var der også mange lystsejlere, motorbåde og masser af mindre joller. Det var vist Bededagsferien der allerede var i gang. Efter Fænø krydser jeg over til Fyn, for første gang i kajak. Jeg ror op mod den gamle bro og beslutter mig for at krydse over ved den. Med al den trafik er broen ideel, fordi den har fire bropiller hvor det er muligt at vente til der bliver fri bane. Der er dog vildt meget strøm i sydgående retning, så det bliver nærmest at »færge« over. Da jeg kom over til den næstsidste bropille inden Snoghøj var der ikke længere læ for vinden og det gav nogle underlige bølger fordi strøm og vind var modsatrettede. Ikke så behageligt at ro i, men det hjalp lidt da jeg vendte kajakken og roede med strømmen i stedet.

Da jeg var tilbage ved udgangspunktet havde jeg ikke tid til at ro ned og snuppe de fyrtårne som ellers lå ganske tæt ved. Jeg havde lovet fruen i huset at være hjemme ved 17-tiden. Så kajakken kommer hurtigt på taget og næsen vendes hjemad med nogle smukke klaversonater af Friedrich Kuhlau i bilstereoen.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været på disse kanter. Der er en del fyrtårne tilbage dernede og der er faktisk også en del historisk interessante ruiner der nok er et besøg værd. Og ellers er der jo bare smukt.

På gensyn Lillebælt!

Vejr: Jævn vind, lidt bølger (max 0,5 m), sol og lidt skyet
Distance: 32,2 km
Fugle: Skarv, edderfugl, toppet skallesluger, digesvale, to rovfugle, strandskade, stormmåge, stor hornugle, krage

Ny udgave af »Danmarks fyrtårne og fyrskibe«

2011-05-17T22:23:00.002+02:00

Ove Hermansen - Danmarks fyrtårne og fyrskibe
Billesø & Baltzer, 2011 - 216 sider

Endelig er der kommet en ny revideret udgave af den gamle klassiker om fra 2001, som i mange år har været udsolgt fra forlaget - og umulig at opdrive antikvarisk. Jeg har ofte lånt den på mit lokale bibliotek når jeg skulle bruge den, men nu har den heldigvis fået en plads i samlingen af kajakrelaterede bøger.

Bogen er den eneste på markedet som systematisk gennemgår alle danske fyrtårne, hvilket er interessant hvis man samler på fyrtårne som jeg gør. En ellers æstetisk smuk bog som »Lys langs kysten« har blot de mest bemærkelsesværdige med - og giver derfor ikke det fulde overblik.

Der er i den nye udgave kun ændret ved tekstdelen hvor det er relevant, ved ændringer og/eller ombygning af tårnet. Der er kommet en hel den nye foto med som er af bedre kvalitet end i den gamle version. Flere af billederne er de samme, men de har bare fået en betydelig bedre billedbehandling.

En praktisk detalje ved bogen er at alle tårnenes position er angivet - det gør dem ganske lette at finde hvis man har en GPS med i kajakken. Oversigten er opdelt logisk efter landsdele og der er et kort i starten af hvert afsnit, så du hurtigt kan finde de tårne der findes i din landsdel. Heldigvis er der ikke ændret ved nummeringen af tårnene - så jeg slipper for at skulle ændre i min liste!

Bogen er genudgivet i anledning af at Farvandsvæsenet har 450 års jubilæum i år.

Den kan købes hos Saxo for kr. 238,40 + porto
eller direkte hos forlaget Billesø & Baltzer for kr. 298,00 + porto.

Hvor meget er IPX7 værd?

2011-05-06T15:35:00.000+02:00

Min fine nye Garmin eTrex Legend HCx.

Så holdt min gode gamle Garmin ikke længere til at være udsat for saltvand. Da den på den seneste tur droppede i vandet, mens jeg var ved at stige ombord i kajakken, har den åbenbart taget for meget vand ind - selv om det maksimalt har drejet sig om 3-4 min hængende i snoren lige under vandoverfladen.

Man kan så spørge sig selv hvor meget den mærkning som HCx’en har, egentlig er værd. Den er, efter IEC 60529 standarden, mærket med koden IPX7. Denne kode har denne definition: »Indtrængen af vand, i skadelige mængder, må ikke være muligt, når enheden er nedsænket i vand op til 1 meters dybde i 30 min.«

Jeg må jo bare konstatere at det ikke gjaldt i dette tilfælde - selv om alle dæksler og lukninger var forsvarligt lukkede. Den har været fugtig tidligere, men er hver gang kommet sig efter at have ligget på radiatoren et stykke tid. Men ak, ikke denne gang. Den kan tændes og skærmbilledet kan svagt anes, men ingen af knapperne fungere. Desuden kan Garmins MapSource program på PC’en heller ikke finde den. Den er hermed erklæret afgået ved døden.

Men den har også gjort det godt. Den holdt i 33 måneder, har været med på 58 kajakture og har således været med gennem 1509 km vand. Med en indkøbspris i august 2008 på kr. 1499,- er det jo meget let at regne ud hvad det cirka har kostet pr km at anvende den! Ud over kajakture har jeg selvfølgelig også brugt den flere gange på land.

I dag har jeg så modtaget en helt ny Garmin med posten. Nøjagtig den samme model som den gamle. Jeg valgte HCx’en igen, fordi jeg egentlig har været ganske tilfreds med den gamle, men jeg må jo erkende at den ikke har været behandlet pænt. Jeg har overhovedet ikke brugt nogen af de mange avancerede funktioner som den indeholder, så jeg havde ikke noget behov for at skifte til en større og dyrere model. Det jeg bruger allermest af et skærmbillede hvor tre ting bliver vist på skærmen: distance, hastighed og klokkeslet. Det er stort set det jeg har brug for at vide mens jeg ror. Indimellem kigger jeg også på mine spor når jeg kommer hjem - men det er egentlig ikke ret tit.

Jeg overvejede dog et kort øjeblik at vælge en decideret maritim model, som fx Garmin GPSmap 62, men den har kun den samme IPX7 kode for vandtæthed som Legend har, så det droppede jeg ret hurtigt igen. Hvis den havde haft koden IPX8 havde jeg helt klart valgt den - eller en anden model som havde det. Men det er der ingen af Garmins håndholdte der har.

Jeg bestilte den nye hos Wupti i går kl. 14:20 og den kom med posten her til formiddag. Det kan man da kalde hurtig levering - mindre end 20 timer. Den er nu fjernet fra deres hjemmeside, så det har sikkert været den sidste de havde - det er jo også en ældre model. Prisen var lavere end sidste gang, nemlig kr. 1.239,-.

Den nye må jeg nok hellere passe lidt bedre på, jeg har overvejet at købe et etui at have den i, som jeg også har til min mobil. Eller måske bare sørge for at den altid sidder ordentlig fast på dækket af kajakken.

Svensker på kajajeventyr i Norge

2011-05-04T20:11:00.003+02:00

Barbro Lindman - Kajakäventyr längs norska kusten
Vildmarksbiblioteket, 2008 - 160 sider

Nu mens Erik B. Jørgensen er på vej langs den norske kyst er det jo oplagt med en omtale af en bog skrevet af en der tog den samme tur. Det er svenskeren Barbor Lindman (kaldet Babs) der i sommeren 2005 brugte 78 dage på at ro de 2.835 km som der er langs norges kyst.

Hun startede, ligesom Erik, helt oppe ved den norsk-russiske grænse og tog så turen helt ned til Strömstad sydøst for Oslo. Selv om det er en solotur er hun ikke alene de måneder. Hun møder mange mennesker de steder hvor hun overnatter eller holder pause og beskriver generelt nordmændene som meget gæstfrie.

Bogen er nærmest opbygget som en dagbog, hvor der for hver dag er opregnet start- og slutsted, distance, vejret og ting der var specielle for dagen. I selve teksten er der så en meget mere udførlig beskrivelse af hvad der sker under turen. Ting som går galt, lidt om grej ind imellem og rigtig mange fine naturbeskrivelser. Hun går meget i detaljen med de specielle farer der er ved at ro omkring de rigtig mange norske fjorde. Hvilke problemer der kan være med vinde og tidevand osv.

Ud over det indeholder bogen også en masse tanker som hun gør sig undervejs: om livet, om hvad turen gør ved hende og lidt om årsagen til at hun overhovedet tog afsted. Det er bestemt spændende afbræk i den generelle beskrivelse af rejsen - det løfter bogen op på et andet plan, efter min mening.

Bogen er spækket med flotte foto fra turen og indeholder som bilag bl.a. en komplet udstyrsliste og ti gode råd hvis man selv planlægger at tage på en længere solotur.

Bogen er skrevet på svensk, men er let nok at læse for en tålmodig dansker som mig. Jeg rakte dog nogle få gange ud efter min dansk-svenske ordbog hvor der var ord der ikke umiddelbart gav mening. Bogen er bestemt værd at læse - fin underholdning for kajakroere.

Bogen kan købes hos adlibris.com for 126 kr. + levering.
Den kan også bestilles til lån vis bibliotek.dk.

Kajak Galleriet, dag sytten - udstillingen lukker for denne gang

2011-05-04T17:14:00.000+02:00

På denne sidste dag i galleriet er vi kommet til rosinen i pølseenden, om jeg så må sige. Det må vel næsten være det bedste stykke kunst som er præsenteret i hele galleriets levetid. Værket er intet mindre end genialt. Derfor er værket naturligvis også prissat en anelse højt ud fra devisen: stor kunst - store priser. Så dette værk kan blive Deres for det yderst rimelige beløb: kr. 33.500,00 excl. et ikke nærmere definerede salær. Og det er uden ramme, må jeg hellere skynde mig at påpege. Bemærk at pagajen er en Werner.

Det er i al beskedenhed lavet af undertegnede selv. Tak for Deres tålmodighed med galleriet og den interesse De har udvist for vores værker. (Selv om det mest er fattigrøve der har været forbi!)

Venlig hilsen KajakGalleriets indehaver.

Forårsdag på fjorden

2011-05-02T19:00:00.219+02:00

Alle foto er taget med app’en Hipstamatic.

Egentlig havde jeg taget fri fra arbejde i dag for at melde mig som forældre-backup til min store søns blå mandag, men da der ret hurtigt meldte sig 14 personer som gerne ville med, valgte jeg at bruge dagen på noget andet.

Efter at have sat knægten af hos klasselæreren hvor der var morgenmad, gik turen videre ned til dæmningen ved Alrø hvor jeg ville starte i dag. Vinden ville være mest østlig med en gennemsnitsvind på 8 m/s og vindstød op til 15 m/s. Så en tur ind i Horsens Fjord virkede som en god ide. Det ville blive medvind først og så modvind på hjemturen.

Kl. 10:30 startede turen vestover. Hvor er det flot at se alt det grønne der endelig er kommet frem - specielt set fra kajakken hvor det spejler sig i vandet. Jeg ror hen forbi det idylliske Sondrup Strand og videre hen forbi Vorsø.

Det gik strygende med vinden i ryggen. Jeg kunne dog ikke se min hastighed, fordi min GPS havde været en tur i vandet, mens jeg var ved at gøre klar til afgang - den er altså ikke helt vandtæt længere. Jeg har prøvet det et par gange før. Den virker sådan set godt nok alligevel, men det er ikke muligt at skifte skærmbillede, det eneste jeg kan se er kortet - og det er ikke meget bevendt. Heldigvis laver den stadig spor for turen, så jeg kan se det hele når jeg kommer hjem. De gange hvor det er sket tidligere har den været fuldt funktionsdygtig efter tørring med åbent batteridæksel - det håber jeg også er tilfældet denne gang!

Da jeg kommer et stykke hen forbi Husodde Strand Camping vender jeg om i forventning om at jeg sikkert har rundet de 15 km. Jeg ror lige ind og kigger på de smukke huse som ligger helt ned til vandet. Jeg fandt ud af at de hedder Elbæk Huse, her efter at jeg er kommet hjem. I en folder fra Horsens Kommune står der om husene:

»Elbæk Huse er en koloni af små fritidshuse bygget i 1920erne og 1930erne af havne-arbejdere. Arealet ejes af Horsens Kommune. Kolonien afspejler den fritidskultur, som hang sammen med et vist økonomisk overskud og mere fritid. Husene er et kulturminde, da deres præg af uensartethed er bevaret.«

Desværre blæste det så meget at jeg ikke ville slippe pagajen for at fotografere, men jeg tror jeg vil tage herned en dag med lidt mindre vind og tage nogle billeder - husene ligger fantastisk flot helt ned til vandet.

Lidt længere henne går jeg på land ved en skrænt og en hel del væltede træer. Det er der alle indlæggets foto stammer fra. Jeg kunne godt mærke, selv på det korte stykke jeg havde roet op mod vinden, at hjemturen ville blive hård.

Nu hvor vandtemperaturen er kommet lige op over de 10° C har jeg smidt min neoprenhætte. Den ror jeg helt konsekvent med når vandet er under den temperatur. Men det er heldigvis slut nu. Det er lidt underligt at høre lydene gennem den tætsiddende hætte. Da jeg er færdig med pausen bliver jakken snøret godt til og solbrillerne kommer på. Det er nu mest for at holde vinden væk fra øjnene - solen kommer ind fra siden nu.

Da jeg kommer hen til Vorsø beslutter jeg mig for at forsøge mig med at ro nord om øen, i håb om at der er lidt mere læ på den side. Det var der også - lidt mere læ. Men desværre var det ikke, som jeg havde håbet, højvande. Vandstanden heromme svingede mellem 40-80 cm. Det er ikke ret sjovt at ro i. Det er som at ro med håndbremsen trukket. Surt - den anden vej rundt havde været lettere, selv med vinden.

Her omme »bag ved« Vorså ligger i øvrigt teltplads nr. 449 (Brigsted) fra bogen Overnatning i det fri. Efter at have roet her, undrer det mig meget at pladsen er markeret med et symbol som betyder: »Pladsen kan nås i kano eller jolle.« Det må vel betyde at den også kan nås i kajak. Men hvis det er ved lavvande vil jeg meget nødig slæbe kajakken hen over havbunden hen til den plads - for det kommer man altså helt sikkert til ved lavvande. Det kan lige gå at ro derhen ved max. højvande, hvis man er i en fuldt lastet kajak.

Nå, men selv om det var et ringe valg at tage den vej, lærte jeg jo alligevel noget. Resten at turen hjem var op mod den rene modvind, med alt hvad det indebærer at fornøjelse! Da jeg var næsten helt tilbage ved udgangspunktet, så jeg en flok andre kajakroere, sikkert en efterskole eller lignende, som også var ude i dag, dog betydelig tættere på land end jeg roede. Sikker et klogt valg fra instruktørens side. Da jeg kommer på land kan jeg se at deres minibus og kajaktraileren holder lige ved siden af min bil. Men jeg kan ikke se hvor de kommer fra.

En dejlig, men opslidende mandag på Horsens Fjord.

Vejr: Frisk vind, nogen bølger, høj sol, vand 10° C, luft 10° C

Distance: 31,4 km

Fugle: Ederfugl, skarv, fjordterne, strandskade, krage

Kajak Galleriet, dag seksten

2011-04-27T16:00:00.001+02:00

Vi vender denne gang lidt tilbage til det traditionelle. Altså til god klassisk billedkunst som vi alle kan forstå og forholde os til. Noget vi kan være bekendt at have hængende i vores dagligstue ved siden af Amagerhylden. Der skal jo også sælges nogle værker i dette galleri så ejeren kan overleve.

Billedet er malet af den kvindelige californiske kunstner Robin L. Chandler og maleriet bærer titlen »Kayaking near Hog Island, Tomales Bay«.

Kajak Galleriet, dag femten

2011-04-20T16:00:00.002+02:00

Denne gang præsentere KajakGalleriet et stykke lillebitte kunst - det skal ikke misforstås - det er selvfølgelig samtidig stor beundringsværdig kunst. Værket hælder vel lidt til den kubistiske side og er et smukt og skarpt kunstværk på sin egen klodsede måde.

Til galleriejerns store undren kan dette unika kunstværk erhverves på op til flere forskellige udenlandske hjemmesider, fx Brickset, ToyWiz og Amazon, ligesom det er omtalt i Brickipedia - det er en smule forurolignende.

Galleriejeren smutter lige ud i bagbutikken og fundere over om han mon er blevet snydt af en kunstsvindler i dette tilfælde!

Kajak Galleriet, dag fjorten

2011-04-13T16:00:00.002+02:00

KajakGalleriet har af forskellige årsager været lukket et stykke tid. Men nu holder vi åbent igen og præsentere nyt fra kajakkunstens overdrev de næste uger. Du er også velkommen til at klikke ind i de hellige kunsthaller på linket i højre spalte.

Denne uges kajakkunstværk er vel nærmest kunsthåndværk. Det er et halssmykke lavet i sølv monteret på en sort lædersnor. Det er nok et smykke som mest henvender sig til det kvindelige publikum. Smykket der blev fremstillet af iCandy Jewelry er desværre ikke i produktion mere.

Blæser det altid på Mors?

2011-04-05T23:55:00.000+02:00

Tøj til tørre på det elektriske hegn - der var heldigvis ikke strøm på...

Jeg havde en enkelt uges ferie tilbage som jeg havde bestilt til uge 14. Jeg ville bruge ugen på en tur rundt om Mors, for jeg havde printet kort ud og havde lagt overnatningssteder og seværdigheder ind på GPS’en. Det var allerede gjort sidste år, hvor jeg ville have været deroppe.

Sidste år var turen planlagt til blot tre dage for de ca. 135 km der er rundt langs kystlinjen. Jeg droppede dengang turen fordi jeg kunne se at jeg ikke kunne nå rundt uden at skære mange kilometer af, ved en del kryds. Desværre blev vejret så dårligt, at jeg på forhånd kunne se at de nødvendige kryds var urealistiske på en solotur. Desuden - hvis jeg skulle ro 135 km på tre dage, var der ikke meget tid til at komme på land og se forskellige ting jeg gerne ville se.

Men nu havde jeg fem dage til min rådighed - desværre også lortevejr denne gang. DMI havde følgende meldinger om vinden: mandag 8 m/s, tirsdag 10 m/s, onsdag 11 m/s, torsdag 14 m/s og fredag 15 m/s. Det så ærlig talt ikke alt for lovende ud. Men nu har DMI jo taget fejl enkelte gange - så jeg tog chancen og tog af sted. I håb om bedre vejr end vejrmeldingerne.

Fra Sallingsundbroen til Dråby Vig – i tåleligt vejr
Jeg startede ud fra Sallingsundbroen ved 15-tiden, nærmere bestemt ved Plagen hvor færgeruten »Pinen og Plagen« havde havn på Mors før broen blev bygget. Det første jeg gjorde var at tage et billede af broen til min samling af broer jeg har roet under. Vejret var fantastisk med høj sol og nogenlunde varme i luften. Blæsten var ikke så generende da der var nogenlunde læ. Jeg har planlagt at tage turen rundt mod uret, så jeg starter med at ro nordpå. Jeg kommer hurtigt op til Nykøbing og forbi shelterpladsen ved Refshammer som faktisk ligger inde i byen, men det er for tidligt at tænke på overnatning endnu. Jeg smutter ind i Nykøbing Bugt for at kigge lidt nærmere på byen, der nok er den by som har sit rådhus smukkest placeret. Det ligger lidt tilbagetrykket i bunden af bugten med frit syn ud over vandet - lige ved siden af lystbådehavnen.

På vej ud af bugten kommer jeg over forbi Sillerslev Værft hvor der ikke lige er læ for vinden mere. Her er der nogle refleksbølger som virkelig vil noget. Det er som at ro i kogende vand eller som at sidde på en mekanisk rodeotyr. Store bølger rejste sig nærmest nedefra og direkte op og boksede rundt med kajakken. På det tidspunkt var jeg glad for at kajakken var fuldlastet og havde ror. Desuden er Barracuda’en utroligt retningsstabil når den er i fart, så det var bare fremad.

Da jeg har rundet pynten er der igen helt stille vand - mærkelig kontrast. Jeg fortsætter op forbi vandrerhjemmet og den endnu lukkede campingplads. Ved den sidste villavej i byens nordlige ende går jeg på land for at få endnu et fyrtårn til min samling. Det er Vodstrup Fyr der ligger på denne spøjse position - for enden af en villavej. Da jeg ror derfra igen får jeg øje på en stor præstekrave inde på stranden - den er jeg ikke stødt på tidligere.

Klokken er nu blevet så meget at jeg skal til at kigge mig om efter et sted at overnatte og jeg gik på land på kysten lidt sydøst for Alsted Kirke, hvor der er en lille plet med fast grund til teltet. Men der var nu ingen læ. Det er godt for tøjet - det tørrer hurtigt, men det er irriterende at sove i et telt der blafrer konstant. Mens min mad bliver klar, ringer jeg lige hjem for at få en frisk vejrudsigt læst op af min store søn - det var ikke gode nyheder. Vejret ville blive værre end forudsagt, både tirsdag og onsdag - føj for den!

Vejr: Frisk vind, nogen bølger, sol
Distance: 15,9 km
Fugle: Stor præstekrave, skarv, fjordterne, gråand, strandskade, gravand, sølvmåge

Fra Dråby Vig til Skarrehage – i utåleligt vejr

På grund af vindens rusken i teltet sov jeg ikke specielt godt og vågnede tidligt. Da jeg kigger ud af teltet er der overskyet i alle retninger - ikke antydningen af et lille hul i skydækket. Men heldigvis var det ikke begyndt at regne - endnu. Jeg pakker ned og starter turen rundt i Dråby Vig, her er der godt med vind. Jeg regner så med at der vil være læ på den anden side af Buksør Odde, men det er ikke tilfældet. Vinden er gået mere om i syd, måske næsten i sydsydøst - der er i hvert tilfælde gode bølger ind skråt bagfra. Det er med at holde tungen lige i munden, men farten er der jo ikke noget i vejen med. Nu kommer så den lovede regn, den starter ved ellevetiden og fortsætter faktisk helt frem til kl. 15. Og det står bare ned i stænger. Jeg læste efterfølgende at der i Thy var faldet 12 mm regn i den periode og det er sikkert det samme der kom her.

Jeg ror forbi shelterpladsen ved Ejerslev Lyng og op til Ejerslev Havn hvor jeg går på land. Her kommer jeg i snak med en Falckredder der kommer ned på havnen for at lede efter to joller der var blevet stjålet i løbet af natten. Den ene var hurtigt fundet - den lå og vippede for anker et stykke uden for havnen. Den anden lovede jeg at kigge efter på min videre tur op mod Feggeklit. Jeg fortalte om mine videre planer, men Falckredderen
advarede mod at ro på sydsiden af Feggeklit sådan som vejret var. Der er ikke mulighed for at redde sig på land på skræntens sydøstlige side, den går direkte ned i vandet. Jeg har tidligere lært at man skal tage de advarsler som lokale kommer med alvorligt. Så et kik på kortet afgjorde sagen, kajak og al bagage måtte bæres over ved Feggeklit Hals hvis turen skulle fortsætte - øv, øv.

På vejen kommer jeg forbi Hulhøj der med sine 41 m skulle have en fantastisk udsigt, men i det møgvejr gider jeg simpelthen ikke at kravle helt derop, bare for at se endnu mere gråt, bare lidt tættere på. Kort efter er jeg ved Feggeklit Hals og jeg giver lige besked om at jeg ikke havde set den stjålne jolle på det stykke jeg havde roet. Men han fik da fat i én ud af to joller - det er vel en bedre opklaringsprocent end ved så mange andre sager, vil jeg tro. Jeg ror også lige over for at se sydsiden af Feggeklit med egne øjne - jeg kunne straks se hvad han havde ment. Bølgerne står langt op ad skrænten

Der er jo ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og få al bagagen ud af kajakken og så i gang med at slæbe. Det bliver til tre vandreture hen over grøfter, landevej og en sumpet eng før kajakken igen kan komme i vandet. Nu med den lille forskel at al bagagen også er drivende våd, ikke inde i de vandtætte sække selvfølgelig, men alligevel træls. Med denne afkortning af turen er det jo ikke længere en tur rundt om Mors der er målet, det kræver vel at man ror hele vejen? Jeg fortsætter sydover i strid modvind, gennemsnitsfarten ligger et godt stykke under 3 km/t mens turen fortsætter ned forbi molerværket.

Da jeg runder Skarrehage og ser hvad der venter mig videre sydover, beslutter jeg at stoppe mens legen er god. Det ser helt vildt ud. Jeg havde godt lagt mærke til at røgen på Damolins høje skorsten indikerede at vinden igen havde skiftet retning - desværre over til sydvest. Så vinden kom fejende med stiv kuling ind fra Thisted Bredning. Det gad jeg simpelthen ikke - specielt ikke når morgendagen ville blive værre. Det var så her turen stoppede - jeg var faktisk også ved at være kold og træt.

Jeg får så hentet bilen, pakket grejet sammen - meget af det nu farvet smukt rødligt af støvet fra molerværket. Lidt ærgerligt at skulle stoppe, men nu havde jeg da forsøgt. Nogle gange går det bare ikke helt som man ønsker.

PS: Taxaturen kostede kr. 373,00 hvis det har nogen interesse - men chaufføren var vældig flink!

Vejr: Hård vind - stiv kuling, bølger omkring og over 1 m, regn, overskyet

Distance: 26,8 km

Fugle: Skarv, knopsvane, strandskade (sikkert flere - som jeg bare ikke så)

Ny flot hjemmeside for Havkajakroerne

2011-04-05T23:00:00.000+02:00

Rigtig flot ny hjemmeside for Havkajakroerne.

Så er den nye flotte hjemmeside for Havkajakroerne oppe at køre. Den virker dejligt enkel at kikke på umiddelbart, men der er rigtig mange informationer gemt på siden - og heldigvis superlogisk med en enkel, men effektiv, navigation i toppen.

Der er enkelte ting som ikke er helt på plads endnu, fx er der ikke nogen endelig aftale på plads med de mange kajaknetværk rundt om i landet. Men det kommer sikkert på plads efter endnu et møde med dem.

Det er flot med sidebjælken hvor der er kalender, ugens billede og vejret nederst. Et enkelt kritikpunkt er at sidehovedet (med de skiftende billeder) er for højt efter min smag. På en netbook snupper den alt for meget af skærmbilledet - på min 22" skærm er det selvfølgelig ligegyldigt. Efter min mening ville den halve højde havde været rigeligt. Men det er selvfølgelig en bagatel.

Alt i alt en rigtig flot og overskuelig side. Tillykke med den.

Pust, pust

2011-03-24T17:17:00.029+01:00

Det var skønt at finde et lille sted i læ for vinden.

Det var godt nok en blæsende dag - 11 m/s med vindstød op til 20 m/s, kaldet hård kuling. Da det var fralandsvind gav det ikke nogle nævneværdige bølger, det var sådan set kun vinden man lige skulle være opmærksom på.

Jeg havde egentlig planlagt at ro fra Århus Havn og nordpå, ud forbi Studstrupværket, men broerne inde hos Århus Kano og Kajakklub var taget ned for vinteren - og der var gang i noget nyt støberi derinde. Jeg har fået lov af klubbens formand til at bruge deres bro til en enkelt tur. Men uden mulighed for søsætning blev det ikke til noget - bortset fra den skønne køretur derind og tilbage igen. I myldretrafikken om morgenen!

Det var selvfølgelig ærgerligt - men det må blive en anden gang. I stedet valgte jeg at høre til Hou og starte lige nord for havnen. Jeg var på vandet kl. 9:30 og startede turen nordover. Der var ikke mange bølger, når det gik højest var det vel omkring en halv meter. Der var nogle dønninger ind fra nordøst. De så sjove ud, for oven på dem blev der dannet små vindbølger som løb på langs af den. Mærkeligt syn.

Det er selvfølgelig ikke helt ufarligt at ro med så kraftig en fralandsvind. På et tidspunkt skulle jeg lige ordne noget ved kajakken og jeg blev temmelig overrasket over hvor hurtigt jeg var langt fra land. Tanken slog mig, hvor langt jeg ville blæse ud, hvis det blev nødvendigt at lave en selvredning med paddlefloat. Det ville være et betragteligt stykke. Jeg må indrømme at det fik mig til at søge noget tættere ind under land. På dette stykke her, mellem Hov og Norsminde, er der ikke nær så meget læ, som på det stykke jeg tog sidste gang (fra Norsminde til Århus). Med vindstyrker af denne karakter er det oplagt at bruge turen på at øve lidt balance i kajakken, så jeg beslutter mig for at forsøge at klare mig uden støttetag. Det er en udmærket måde at træne kantning og forskydning af vægt, som de primære elementer til at holde balancen. Der blev virkelig blæst igennem fra vest og nordvest. Jeg blev forbavset over hvor langt man kan læne sig ind i vinden uden at vælte - yderst lærerigt. Og - he-he - man skal lige huske at sætte sig tilbage igen, når kastevinden stopper! Heldigvis kan man for det meste se på vandet når en kastevind kommer.

Turen går op til Norsminde, hvor jeg vender kajakken og ror tilbage igen. Efter ca. 15 km går jeg på land under en lille skrænt hvor der er læ. Et rigtig hyggeligt sted at holde sin pause. Det er også et ret sjovt sted at fotografere - der er en masse store sten og flere væltede træer som rager ud i vandet. Det er ikke et sted som ret mange mennesker går tur - det er for besværligt at komme forbi dette stykke. Så er det jo godt at man har en kajak.

En dejlig forblæst tur...

PS: Duftindtryk fra turen: Dejlig nypløjet jord og stinkende gylle - desværre mest af det sidste.

Vejr: Hård vind, lidt bølger, sol, luft 12° C, vand 2,6° C
Distance: 27,2 km
Fugle: Strandskade, stormmåge, havterne, gråand, krage

I dag var jeg ét med havet

2011-03-20T21:29:00.002+01:00

Jeg var lige et smut inde ved Århus Havkajakklub på Marselisborg Havn. (Edit: Adobe Photoshop)

En forrygende første tur i saltvand i år. Jeg var på vandet ved 10-tiden lidt nord for Norsminde og ville ro nordpå. Her kan bilen køres helt ned til stranden og efterlades, det er perfekt. Vejret var temmelig gråt fra starten, men jeg satte min lid til vejrudsigten som levede sol senere på dagen. Vinden kom fra vest-sydvest og det betyder, på disse kanter, at der er læ. Så vinden på 7 m/s mærkede jeg ikke noget til. Der var absolut heller ingen bølger, lidt små dønninger kunne hurtigfærgerne levere.

Så med de ideelle forhold arbejdede kroppen helt af sig selv, armenes bevægelser, rotationen af overkroppen, stem fra med fødderne - det hele blev hurtigt meditativt. Så jeg gav mig til at koncentrere mig om mit åndedræt og holde fokus på det. Hver gang en tanke dukker op i bevidstheden acceptere jeg den bare og skubber den væk igen - en teknik jeg kender fra meditation. Det er virkelig en fantastisk måde at ro på, specielt når det lykkedes at få pagaj-tagene til at passe med ind- og udåndingen. Der er kun lyden af pagajen og kroppen som arbejder - intet andet. Hvis man er i stand til at være i denne tilstand gennem længer tid opstår den sindsstemning at man bliver ét med alt omkring sig. Der er ingen forskel på dig selv og havet. Man bliver langsomt ét med havet. Det lyder måske mærkeligt for nogen som ikke har prøvet det, men det er en oplevelse som giver så meget positiv energi. Sindet bliver helt renset.

Det sjove er, at det ikke er muligt at komme i den tilstand ved at koncentrere sig om det eller ved at ville det. Hvis man prøver på det, sker det ikke. Det er selvfølgelig også noget som er lettere at gøre når man ror alene som jeg plejer at gøre - i en gruppe, hvor der sker en masse og hvor der er snak er det nok umuligt.

Nå, det blev vist lidt langhåret! Der var en del andre kajakroere som også havde fået den gode ide at tage på vandet. Specielt helt inde ved Århus var der mange turbåde og jeg mødte også en 4-5 havkajakker. Jeg havde ikke på forhånd bestemt hvor langt jeg ville ro, men inden jeg fik set mig om var jeg helt inde ved Marselisborg Lystbådehavn. Her roede jeg lige ind, for at se om der skulle være nogle kendte ansigter hos Århus Havkajakklub - men der var ikke et øje. Jeg overvejede et øjeblik at smutte ind og få en kop kaffe på en af de fine restauranter som ligger der, men klam neopren er nok ikke lige acceptabel dresscode på de kanter, så det droppede jeg hurtigt. I stedet begyndte jeg turen tilbage.

Efter ca. tre timer i kajakken går jeg på land og holder en længere pause. Der kommer en del folk forbi mens jeg sidder der og det er tydeligt at folk nyder at solen skinner og temperaturen er oppe omkring de 10 grader. Det gør jeg sådan set også, selv om der endnu ikke er tegn på at skoven er ved at blive grøn. Jeg ror dog stadig i mit vinterudstyr for vandet er kun 2,5° C. En tur i baljen kunne hurtigt gå hen at blive kritisk uden ordentlig påklædning.

Efter pausen er det på med solbrillerne igen og så ellers se at få roet det sidste stykke ned til Norsminde. En skøn tur med forårsfornemmelser og havet helt ind under huden...

Vejr: Jævn vind, fladt vand, skyet og en del sol, luft 10° C, vand 2,5° C
Distance: 26,4 km
Fugle: Skarv, gråand, måge, måge, terne, skade, toppet lappedykker

Kajakken til 3000 km eftersyn

2011-03-19T18:16:00.000+01:00

Det originale net foran er udskiftet med elastiksnore.

Elastikken ved ror “hæve-sænke” er udskiftet.

Træksnoren foran er afkortet.

Min grå Prijon Barracuda havde nået alderen hvor den skulle til sit første eftersyn. Kajakken er næsten fire år gammel (købt april 2007) og jeg har snart roet 3000 km i den.

Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg aldrig lavet noget på den i de fire år - ud over at tørre den over med en fugtig klud nu og da. OK - indrømmet - det var heller ikke særlig tit jeg gjorde det. Den lå endda udenfor både sommer og vinter de første tre år. Nu har jeg langt om længe fået plads til den under tag.Men der var efterhånden lige nogle småting som jeg var nødt til at få lavet. To ting som var rent kosmetiske og en enkelt ting som var bydende nødvendig.

Det mest presserende var udskiftningen af elastikken lige bag cockpit som holder sammen på de to kugler der bruges til at hæve og sænke roret. Selve snorene til roret er der ikke noget i vejen med, men elastikken var slidt næsten helt over. Så den er blevet skiftet.

Det på kajakken som jeg var mest træt af at se på var det slatne net lige foran cockpit - det var virkelig medtaget af vind og vejr. Jeg tror også det har været hårdt ved nettet, at jeg altid kører rundt med den på taget når jeg skal ud at ro - det har sikkert ikke godt af al den blafren i længden. Da jeg ikke bruger nettet til noget særligt, valgte jeg at montere et kryds af elastik i stedet for. Det er som regel kun min GPS jeg har på dækket - og ind imellem selvfølgelig også kort, hvis jeg er i nye områder. Så et enkelt kryds af elastik dækker fuldt ud mit behov.

Den sidste lille ting som var gået i stykker var den træksnor der sidder foran. Jeg har ikke set andre kajakker som har denne anordning, som jeg har brugt rigtig meget. Det er ganske enkelt en snor foran til at holde kajakken med - som der altid er på kanoer. Når den ikke bruges sidder den på et øje der er forsænket i skroget foran på højre side. Ganske smart hvis landgang foregår fra en bro eller lignende.

Alt i alt vil jeg sige at det er ganske godt med kun tre mindre reparationer på en kajak efter hele fire år. Det må da siges at være i orden at man skal bruge ca. 30 minutter på vedligeholdelse for hver 3000 km. Hvor mange andre kajakker mon kan nøjes med så lidt vedligeholdelse? Tingene er sgu lavet ordentligt når det kommer fra Prijon.

Hvordan er kajakken
Jeg vil sige at jeg er ganske godt tilfreds med min Barracuda. Den er hurtig af en plastkajak at være og den er meget sødygtig. Dens største force er helt klart retningsstabiliteten som er formidabel og hastigheden. Det med hastigheden er nu ikke noget jeg tænker så meget over. Det betyder bare at jeg kan komme længere for de samme kræfter, ikke at jeg ror specielt hurtigt.

Den er temmelig livlig lige først når man kommer i den, men den har en udmærket sekundær stabilitet. Men det er altså ikke en kajak man kan sidde og fiske fra - den er primært beregnet til at komme fremad i. En enkelt negativ ting ved den er at konstruktionen ikke velegnet til surf - den er næsten umulig at holde på ret køl, så det holder jeg mig som regel fra - det var en helt anderledes sjovt i den gamle gule jeg havde før Barracudaen. Den var også temmelig fladbundet. Den var til gengæld ikke sjov at ro på langs ad bølger med - for at sige det mildt.

Desværre er den model jeg har gået helt ud af produktion, men jeg kan se at Prijon har lanceret en Barracuda RS som kan fås i både glasfiber og carbon/aramid. Sidstnævnte med en vægt på kun 15 kg. Det er vist mest en træningskajak - den er ikke velegnet til ture da den kun har et enkelt skot bagtil. Men umiddelbart tror jeg den er ganske hurtig.

Hvis jeg på et tidspunkt skal have en anden kajak vil jeg helt klart se på hvad Prijon har at tilbyde af hurtige HTP kajakker for kvaliteten er virkelig i top - de har dog ikke nogen i øjeblikket som på papiret ser hurtige ud.

Jubilæumstur i møgvejr

2011-03-10T18:01:00.000+01:00

Foto er denne gang taget med app’en “Hipstamatic”.

Det er kun 2.988 af de 4000 km der er roet i Barracudaen.

Da jeg var ved at indskrive forrige tur i mit ro-skema gik det op for mig at jeg efterhånden havde roet 3.988 km - altså var jeg kun 12 km fra at have roet 4.000. Så selv om vejrudsigten for min fridag om torsdagen mildest talt så elendigt ud ville jeg af sted.

Jeg bruger dog rigeligt med tid på at gå at pakke om formiddagen og kaster jævnligt stjålne blikke ud på den silende regn - så jeg kommer lidt sent ud af døren. Jeg er ikke på vandet oppe ved Kongens Bro før 11:15. Det var noget senere end jeg egentlig havde forestillet mig.

På det første lille stykke af turen op mod Sminge Sø går det udmærket med mellem 3,5-4,5 km i timen på GPSen, men det ændre sig hurtigt - det er vel kun den første km hvor jeg er så heldig. Det viser sig nemlig at strømmen er usædvanlig stærk i dag, lidt underligt for vandstanden var helt normal. Der plejer kun at være et enkelt eller to steder hvor der virkelig skal lægges kræfter i på dette stykke.

Men ud over strømmen var der selvfølgelig også vinden som blæste med en konstant på 11 m/s med vindstød på op til 20 m/s. Det viste sig at disse vindstød kom som nogle lange »pust« på 15-30 sekunders varighed, så det var til at leve med. Det betød dog at hastigheden faldt til 0,0 km/t! Og det selv om jeg knoklede med pagajen det bedste jeg havde lært. Jeg håber ikke der var nogle som har set det inde fra land - det må sgu have set helt idiotisk ud.

Ud over denne dejlige kombination af stærk strøm og hård vind var der selvfølgelig også lige den mere eller mindre konstante regn som et ekstra krydderi. Jo, jo, det så ud til at blive en hyggelig tur. Det var egentlig også fint nok, jeg fandt blandt andet ud af at man, her om vinteren, sagtens kan se den smukke gamle Tvilum Kirke nede fra vandet. Et flot syn med det næsten 800 år gamle augustinerkloster set gennem den bladløse skov. Om sommeren er det umulig at få øje på fra vandet. Jeg havde desværre for travlt med at padle til at få et foto! Der var også rigtig mange svaner i området i dag og en stor smuk rovfugl så jeg flere gange ganske tæt på. Jeg tror det var en fjeldvåge, den havde nogle meget smukke aftegninger på undersiden, men jeg er ikke helt sikker.

Allerede efter 7,4 km var jeg helt klar til at holde en pause, så da jeg kom til Tvilum Bro gik jeg på land der, selv om jeg havde regnet med at nå Sminge Sø Teltplads. Jeg havde på det tidspunkt roet konstant i 2½ time med en gennemsnitsfart helt nede på 3 km/t. Så det var rigtig dejligt med en pause og noget mad - jeg holdt faktisk en hel times pause her og bruger lidt tid på at lege med den nyt kamera-app Hipstamatic. Med den kan man tage foto der ligner forskellige kameraer fra 60erne - totalt retro.

Efter pausen var jeg lidt i tvivl om jeg gad ro mere op mod strømmen og vinden, men jeg ville lige prøve om ikke pausen havde givet lidt flere kræfter. Jeg besluttede at jeg ville ro indtil jeg første gang ville løbe ind i at GPSen viste en gennemsnitshastighed på 0,0! Det skete så en kilometer længere oppe. Så blev kajakken vendt og så kom der ellers fart over feltet. Turen tilbage til startstedet tilbagelagde jeg på bare 70 minutter - og det nærmest uden at have pagajen i vandet. Da jeg var tilbage til udgangspunktet var der lidt tid tilbage, så jeg var også et smut nord for broen.

En fed jubilæumstur, men elendigt vejr!

Vejr: Hård vind, fladt vand, overskyet og regn
Distance: 21 km
Fugle: Knopsvane, blishøne, skade, gråand, fiskehejre, fjeldvåge, 2 andre rovfugle

Årets første kajaktur

2011-03-06T19:36:00.145+01:00

Det var dejligt at komme lidt på vandet igen - og så i perfekt vejr.

Ude på Gudensø var der stadig masser af is - det samme var tilfældet i Mossø.

Det er efterhånden ved at være ret lang tid siden jeg sidst var ude at ro seriøst - det er faktisk 11 måneder siden. Sidste gang var da jeg var på Vejle Fjord den 6. april sidste år. Det har nu ikke været planlagt til at være næsten et helt års pause, det er bare sådan det er gået. Faktisk har jeg kun roet 121,6 km de sidste 12 måneder, det er ikke alverden.

Men for pokker hvor var det dejligt at komme i gang igen. Jeg var ét stort smil på hele turen. Men vejret var også bare i orden. Næsten ingen vind, nogenlunde varmt i luften, med 5-7° C og helt fladt vand.

Jeg startede ud fra Emborg Bro som jeg har besøgt mange gange. Jeg regnede med at kunne komme et smut på Mossø, men allerede i bilen på vej derover kunne jeg se at der var en hel del is. Men fra startstedet er der heldigvis flere muligheder. Jeg startede med at ro op til Gudensø for lige at se på forholdene deroppe. Det så ikke helt så slemt ud som på Mossø, men der var dog en del is. Så roede jeg ned mod Mossø. Jeg regnede med at den strøm som gik gennem den vestlige del af søen, ville holde vandet åbent hen til Klostermølle som er et rigtig hyggeligt sted at holde pause. Det var dog ikke tilfældet, det var kun muligt at ro 50 meter ud i søen. Her var isen så tyk at det var umuligt at bryde den med en kajak. Det var jo en streg i regningen - det afkortede jo også turen en hel del.

Jeg vendte så om og tog en afstikker op i Salten Å hvor Gammel Rye Teleplads er et udmærket sted at holde pause. Først var jeg lige så langt oppe ad åen som man kan komme, nemlig til cykelbroen ved Ryvej. Her er der nu sat en fysisk afspærring med kæder op, så al videre sejlads er umulig. Tidligere kunne man godt lige snige sig et stykke længer op i åen - men det er slut nu.

Efter en kort pause med lidt mad og to kopper lunken kakao (Note til mig selv: smid den termokande ud) havde jeg mod på mere kajaktur end blot turen tilbage til startstedet. Så jeg roede igen op til Gudensø for at se hvor åbent vandet var deroppe - det var måske muligt at komme helt op til Ry? Det var det dog ikke. Jeg roede en tur rundt langs iskanten for at markere på GPSen hvor der var åbent vand. Det har jeg lavet et kort af som du kan se her. Det mørkeblå er åbent vand, resten er is. Så der blev ingen tur til Ry i dag. Jeg var i øvrigt helt inde ved isen nogle gange for lige at mærke hvor tykt det var. Den var omkring 10 cm tyk hele vejen rundt - det forbavsede mig egentlig. Efter denne lille is-inspektion var det så snuden hjemad.

En skøn dag på vandet. Nu håber jeg ikke der kommer til at gå lige så lang tid som sidst, inden jeg kommer i kajakken igen!

Vejr: Let vind, fladt vand, høj sol og en hel del is
Distance: 20,1 km
Fugle: Skovskade, skarv, ringdue, gråand, stor skallesluger, stormmåge, fiskehejre, knopsvane, toppet lappedykker, blishøne

Kajakåret 2010

2011-01-01T20:52:00.001+01:00

Mit kajakår 2010 var mest præget af is og sne.

Islag på kajakken er noget man vender sig til.

Kajakåret 2010 har været et af de år der løb lidt ud i sandet. Det startede udmærket med tre ture om måneden de første tre måneder, men efter en enkelt tur i april var det som om luften gik lidt af ballonen. Efter det blev det kun til et par småture på under 10 km.

Det var som om lysten var helt væk og hver eneste lille undskyldning for ikke at tage afsted blev grebet med kyshånd. Jeg havde flere gange planlagt længere ture med overnatninger, men løb hver gang ind i rigtig dårligt vejr. Så - tjae - andre interesser tog over, og kajakken blev mere eller mindre glemt.

Det blev dog til 283 roede km i 2010, det mindste antal km jeg har roet på på et år, hvis man lige ser bort fra 2005. Årets længste tur var på 39,8 km og den korteste på bare 6 km.

Det som er specielt ved året er at næsten alle turene var i vintervejr og bidende frost. Også den enkelte tur med overnatning som jeg tog i februar måned.

Nu må vi se om 2011 byder på lidt mere lyst til kajakken...

Sviptur med Søren

2010-08-07T20:01:00.010+02:00

Jeg var på en lille hyggetur med min kammerat Søren i dag. En tur fra Hou ud til Søby Rev. Flot, flot vejr og kaffetår på en øde ø. På billedet er han roet ind ved Trillingestenen, som jo faktisk er tre selvstændige sten.

Vejr: Vindstille, fladt vand, sol

Distance: 8,7 km

Kanotur med drengene

2010-07-02T20:55:00.005+02:00

Her i den første uge af sommerferien har jeg været på kanotur på Gudenåen med drengene. Vi startede ud i Tørring og afleverede kanoen igen i Ry. Nogle dejlige dage med rigtig godt vejr, bortset fra en enkelt voldsom byge. Her er lidt stemningsbilleder fra turen.

En skøn eftermiddag med Anders

2010-06-22T20:00:00.024+02:00

En af de smukke smutveje man kan finde på Gudenåen

Var lige et lille smut på Gudenåen her i eftermiddag med min ældste søn - han er efterhånden blevet 13 år. Det er fedt at han gider andet end at spille Counter-Strike og andre bloddryppende spil på de bærbare. Turen var i stille og roligt tempo med god tid til at få pjattet og snakket sammen. Dejlig tur.

Vejr: Jævn vind, fladt vand, sol
Distance: 6 km
Fugle: Svale, blishøne, toppet lappedykker, skovskade

Maj - retrospektivt

2010-05-31T21:09:00.004+02:00

Her er lidt foto fra mine kajakture i maj måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Her har jeg fanget seks kajakker på vej syd om Store Okseø under Havkajakroernes forårstræf i 2009.
Læs historien her.

Fra en af de første længere ture i min Prijon Barracuda. De 54 km blev roet i 2007.
Læs historien her.

En del af dæmningen ved det gamle elværk »Tangeværket«. Fanget en smuk majdag i 2008.
Læs historien her.

En diset morgen ved Palsgård voldsted i starten af maj sidste år.
Læs historien her.

En fantastisk udsigt fra en lejrplads højt over Vejle Fjord. Der er rigtig langt op, men det er besværet værd.
Læs historien her.

Gennem tiden har jeg roet 17 ture i kajak i maj måned. Det er i alt blevet til 453 km i (for det meste) godt maj-vejr. Sidste år var jeg på to ture med overnatning i løbet af maj måned - ellers har mine ture med overnatning faktisk mest ligget om efteråret.

Her i år har jeg overhoved ikke roet en eneste kilometer i maj måned. Faktisk har jeg slet ikke siddet i min kajak siden i starten af april. Mon ikke det er ved at være tid til at får skrabet de værste alger af?

Kajak Galleriet, dag tretten

2010-05-25T16:46:00.004+02:00

Dagens maleri i Kajak Galleriet er lavet af den 15-årige Rostislav Balakir. Maleriet er lavet til fordel for Children of Chernobyl Foundation. Dette maleri er desværre solgt, men der er stadig enkelte malerier til salg på deres hjemmeside.

Kajak Galleriet, dag tolv

2010-05-18T13:34:00.003+02:00

KajakGalleriet bevæger sig denne gang over i en, for os, ny kunstart: det tredimentionelle træskærerarbejde. Dette værk, lavet af William Aubrey fra Texas, har den korte titel »Kayaker«. Et yderst interessant kunstværk i 3D, som helt sikkert vil skille vandene blandt galleriets gæster.

Kajak Galleriet, dag elleve

2010-05-11T14:15:00.006+02:00

Denne gang bliver vi ved de canadiske inuiter og viser det måske første foto nogensinde af en canadisk inuit ved sin skindkajak. Billedet er helt tilbage fra 1854. Der er mange, mange flere motiver af historisk tilsnit på den yderst interessante hjemmeside om canadas oprindelige befolkning: Canada's First Peoples.

Kajak Galleriet, dag ti - jubilæumsudstilling

2010-05-04T14:33:00.003+02:00

Denne tirsdag, den 10. i rækken, præsentere KajakGalleriet med stor fornøjelse hele to forskellige inuit-kunstnere der har kajakker som centrale motiver. Begge værker er limited edition print fremstillet ud fra originaler af canadiske iniut-kunstnere. Det øverste, lavet af Jolly Atagooyuk, bærer titlen »Hoping to Gather Eggs«. Det nederste blålige værk »Whalehunt In Kayak« er tilvirket af Annie Kilabuk og Jolly Atagooyuk i fællesskab.

Begge print og rigtig mange andre smukke kunstværker sælges gennem Tivi Inuit Art Gallery.

Kajak Galleriet, dag ni

2010-04-27T16:00:00.002+02:00

Vi vender denne gang igen tilbage til en af de helt traditionelle kunstarter - malerkunsten. Vi vender blikket mod Canada som i kunstverdenen er mest kendt for - ja, vel nærmest ingenting. Men, mine damer og herrer, det bliver der rettet op på nu. Kajak Galleriet præsenterer her et værk af Galina Cooper. Dagens værk kalder hun for: »Kayak, Georgian Bay«. Galina tager selv gerne en tur i kano eller kajak, ligesom hun også henter inspiration til sin kunst på de forsekllige hiking ture hun tager på. Kik ind på hendes hjemmeside og se mange flere flotte værker. Hun har en meget frodig og naturalistisk udtryksform.

Flere bloggere - ultimo april

2010-04-26T19:50:00.002+02:00

Denne gang er der mange nationer repræsenteret i bloglisten: Japan, USA, Canada, Australien, Storbritanien, Italien og lilleput-staterne Holland og Danmark. Det er første gang jeg har en kajakblog fra Japan med. Denne er lavet af en familie som driver et lille kajakudlejningsfirma - det ser faktisk rigtig hyggeligt ud. Siden vil være svær at læse for de fleste uden GoogleTranslate.

Det er også længe siden at der har været nye blogs fra Danmark med, men i dag kom turen til Tue. Hvis du syntes at navnet Tue Olesen lyder bekendt er det sikkert fordi du har hørt den tur rundt om Færøerne som Tue roede med makkeren Jesper Tilsted tilbage i 2008.

Disse links er altid at finde i højre spalte under: Oversigt over personlige sider

Surakkurain (JP)	Seth Dent (US)	Rob, Ruud og Nico (NL)
Roy Henderson (UK)	Ken Oliver (UK)	Richard Hoar (CA)
Laurie Geoghegan (AU)	Tatiana og Mauro (IT)	Tue Olesen (DK)

Ny kajakjakke

2010-04-25T19:36:00.235+02:00


Min nye Hiko Breeze rojakke.

Min gamle kajak-jakke var efterhånden ved at blive lidt slidt. Velcro-lukningen ved neopren-manchetterne var slidt op og et forsøg på selv at udskifte det faldt mildest talt ikke heldigt ud. Mig og symaskiner er ikke den bedste kombination. Jakken blev købt i sensommeren 2007 og mit gæt er at den har været med på 62 ture, for jeg har talt mine rodage siden købet - bortset fra de tre sommer-måneder hvert år.

Det betyder at jakken har været ude på en samlet distance på næsten 1700 km. Jeg har ikke behandlet den pænt - den er sjældent blevet skyllet i ferskvand efter hjemkomsten, så salt har bare fået lov til at tørre ind til næste tur. Den gennemsnitlige pris pr. tur er dermed nede på kr. 6,44 - stik den Kokatat. Med jeres pris på kr. 3975 for en jakke skal den holde til 618 lange dage på vandet for at matche prisen. Lidt må vi fattigrøve vel have at gælde os over!

Da jeg begyndte at kigge mig rundt efter en ny var det et ubetinget krav at der skulle være en hætte på jakken - den har jeg været rigtig glad for at have. I regn, hård blæst og sne er den slet ikke til at undvære. Jeg fandt hurtigt ud af at det begrænser udbuddet en hel del. Desuden ville jeg godt prøve at have en jakke med latex-manchetter og tunnel til sprayskirt. Om der er lommer på jakken er jeg fuldstændig ligeglad med - jeg har de lommer jeg skal bruge i min svømmevest. Jeg vil egentlig helst have en jakke helt uden lommer - det må alt andet lige gøre jakken mere tæt.

Jeg tjekkede internet-butikkerne i mit nærområde. KajakHuset i Egå havde slet ikke noget som jeg havde råd til - deres priser startede ved kr. 2000. Kronjyllands kano & kajakcenter havde en Artistic Vecchio til kr. 1099 som egentlig ser ret fed ud, men den har kun neopren ved håndleddene og jeg ville gerne prøve at have en jakke med latex-manchetter. Den blev så sorteret fra.

Den nye butik som Kajakgården har åbnet i Århus havde de bedste bud, nemlig en Artistic Nino nedsat fra 1399 til 1000, en Stohlquist Torrent Sea Touring til 1199 og endelig en Hiko Breeze til 1249 kr. Jeg kunne se at SpejderSport også havde Hiko Breeze jakken. Desværre havde Kajakgården ikke Nino’en hjemme, så jeg kunne ikke komme til at prøve den. De havde den i øvrigt ikke i størrelse large som jeg sikkert skulle bruge. Stohlquist-jakken var lidt for tynd i det og desuden ikke med sprayskirt-tunnel og heller ikke med manchetter. Så var der Breeze-jakken tilbage. Den passede fint og opfyldte til fulde mine ønsker. Desværre var den noget dyrere hos Kajakgården end hos Spejdersport hvor jeg får 10 % rabat. Men prisen var ikke til forhandling sagde den venlige ekspedient - det var deres klare politik.

Så jeg endte inde hos SpejderSport som har nøjagtig den samme Hiko Breeze til 1170. Her fortalte ekspedienten at det nok var en god ide at vente med at købe jakken til søndag den 25. april - den dag var der 20 % rabat på alle varer for kunder med Spejderrabetkort. Så jeg fik lagt den til side og har så hentet den i dag - og kun betalt kr. 1040 for den.

Nu er jeg så spændt på om jakken lever op til mine forventninger. Hvis den ikke gør det kan det være jeg vender tilbage til en vade-jakke igen - det har jeg været ganske tilfreds med. Der er mange at vælge imellem til priser der ligger langt under det halve af en kajakjakke. Men nu skal den nye selvfølgelig have en fair chance. Den virker faktisk ret lækker.

April - retrospektivt

2010-04-23T16:21:00.010+02:00

Her er lidt foto fra mine kajakture i april måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Et ensomt skur på en klint - i nærheden af Gjerrild Fyr på Norddjursland.
Læs om turen her.

Et godt sted at holde pause ved Amstrup Red - der var læ for vinden.
Læs om turen her.

Gudensø på en rigtig varm aprildag i 2007 - der var omkring 20 ºC.
Læs om turen her.

Ren idyl med bindingsværk og stråtag - smukt beliggende ned til Vejle Fjord.
Læs om turen her.

Sletterhage Fyr på sydspidsen af Helgenæs - set oppe fra Tyskertårnet.
Læs om turen her.

Det er indtil nu blevet til ti april-ture i kajakken siden 2006. I alt har jeg roet 326 kilometer, så gennemsnitslængden for mine april-ture er jo let at regne ud. Det er som regel i april det rigtigt begynder at blive sjovt at ro kajak - det er ved at blive lidt lunere og det er lyst meget længere om aftenen. I år lader det varme vejr dog vente på sig. Vandtemperaturen skal stadig tages alvorligt her i april. På nuværende tidspunkt er vandet kun 7,7 ºC i mit lokalområde.

I det gamle landbrugs-danmark blev måneden kaldt græsmåned eller fåremåned. Det var nu fårene og kreaturerne kom på græs efter den lange vinter i stalden.

Der vil gennemsnitligt være 162 solskinstimer i denne måned - det er cirka fire gange så mange som i januar. Desuden er det den måned med næstmindst nedbør, kun februar er mere tør end april. Med en gennemsnitlig dagstemperatur på 9,6 ºC er der ved at være en smule varme i luften nogle dage.

Et gammelt danske vejrvarsler for april måned lyder sådan her:

Svaler i april varsler en lun sommer

- så hold godt øje med svalen!

Topografiske kort over Danmark fra Garmin

2010-04-21T10:00:00.006+02:00

Så er det langt om længe blevet muligt at købe detaljerede topografiske kort over Danmark til din Garmin.

Kortene er baseret på Kort- og Matrikelstyrelsens materiale og det tyder på en rigtig god kvalitet. Det er de helt fine 1:25 000 kort som er forlægget, så der må være fantastisk mange detaljer. Jeg har selv et kort fra Geodætisk Institut over mit lokalområde, i det målestoksforhold, hængende - selv små stier og nærmest ikke eksisterende ruiner i landskabet er med. Desuden er alle søer i Danmark der er store nok til at man gider sætte en kajak i vandet er med på kortet selvfølgelig også søerne i Gudenå-systemet. Der er endda dybdekurver på disse søer. Det er der selvfølgelig også i havområderne, men der er ikke bøjer og sejlrender som ellers er med på søkort.

Topo Danmark kan anvendes på alle de Garmin-modeller der kan vise kort, men de er dog optimeret til Dakota og Oregon modellerne. Hvis du vil være sikker på om det kan bruges i din Garmin så gå ind på deres hjemmeside og find præcist din model - der vil så stå om kortet kan bruges til den eller ej. Det kan leveres på enten DVD eller sd-kort som blot sættes i selve GPS’en - mon ikke de fleste vil finde det sidste mest attraktivt.

Topo Danmark er i handlen den 1. maj og kommer til at koste 1499,- kr. Det eneste sted jeg har set at de allerede kan bestilles nu er hos Marinetorvet. Men SpejderSport har den også - det kan bare ikke bestilles endnu.

Kajak Galleriet, dag otte

2010-04-20T14:36:00.003+02:00

I anledning af Danmarks monark Dronning Margrethe II’s 70-års fødselsdag i fredags er vi her på Kajak Galleriet stolte af at præsentere endnu en kvindelig kunstner for vore gæster. Vi giver ordet til den amerikanske kunstner Judy McWilliam der har udført dagens værk »Kayaking«: - »Jeg forsøger at indfange den menneskelige ånd i sin forenklede form, med farve og varme forsøger jeg at fremkalde følelser fra beskueren. Hvis du kan se på det og blive eftertænksom, så jeg har jeg nået mit mål.«Det lykkedes til fulde i dette stemningsfulde mesterværk - der er endnu et kajak-kunstværk på hendes hjemmeside.

Lækker og hurtig müsli til turen

2010-04-19T20:02:00.002+02:00


Der er kun ganske få ting i min morgenmad - dem har vi altid i huset.

Tilsat iskoldt vand er det straks klar til at spise.

Når jeg tager på tur har jeg det sådan at jeg helst ikke vil bruge al for megen tid på at lave mad - heller ikke morgenmad.

Menuen er næsten uden undtagelse en simpel hjemmelavet müsli-blanding som blot skal tilsættes iskoldt vand. Dertil selvfølgelig den obligatoriske kop morgenkaffe.

Blandingen er specielt tilpasset min Light my Fire kop - som også fungere som tallerken når jeg er på tur. Hele posens indhold hældes op i tallerkenen og iskoldt vand tilsættes - så er der serveret.

Alle produkter er økoligiske bortset fra mælkepulveret - det har jeg ikke kunnet finde økologisk nogen steder. Prisen pr portion har jeg udregnet til ca. 12 kr.

Min blanding indeholder:
75 g finvalsede havregryn
25 g hakkede hasselnødder
25 g sorte rosiner
25 g skummetmælkspulver

Næringsindhold pr. 100 g: Energi 1381. Protein 18,8. Kulhydrat 51,9. Fedt 11,6.

Følg med rundt om Storbritannien

2010-04-15T18:46:00.001+02:00

Det engelske makkerpar Joe Andrews og James Bonell starter den 20. april ud på en længere kajakekspedition som de kalder Gone Paddling: Sea Kayak Circumnavigation of Britain 2010. De vil ro rund om hele det britiske fastland - en tur på omkring 4800 km. De skal være hjemme igen midt i september, så der er omkring 150 dage til rådighed for turen. Det betyder at de skal tilbagelægge 32 km hver eneste dag - hvis de ikke får overliggerdage. Start- og slutpunkt er National Maritime Museum i byen Falmouth. Og så er der ellers mange tusinde smukke kilometer britisk kyststrækning ind imellem. Deres fremskridt kan selvfølgelig følges på deres blog hvor der også vil være muligt at spotte deres position under hele turen.

Indtil videre er der ikke ret meget kajakrelateret på deres hjemmeside, men det kommer forhåbentlig når turen starter. Det er tydeligt at deres fokus mere ligger på det egentlige formål med turen, nemlig at indsamle midler til de to velgørende foreninger WaterAid og NACC.

De har selvfølgelig oprettet en fanside for ekspeditionen på Facebook.

James Bonell skal ro i en H&P Cetus og det skulle Joe Andrews også have gjort, men han valgte i sidste øjeblik at skifte til en Nigel Dennis Explorer HV. Deres pagajsponsor sprang fra i sidste øjeblik så det er spændende hvad de ender med at ro med.

Tilbage er vist kun at sige til gutterne: Rigtig god tur de næste fem måneder.

Flot fotobog om Grønland

2010-04-14T21:41:00.000+02:00

Ture og John Andersen - Rundt om Grønland
Gyldendal, 2009 - 192 sider

John Andersen og hans søn Ture har sidste år udgivet en rigtig flot fotobog med titlen »Rundt om Grønland«. Fotografierne er taget på mange forskellige ture rundt i Grønland - en del er fra nogle af de mange kajakture som John og Ture har været på.

Det er først og fremmest en fotobog, men den indeholder dog også 36 siders tekst som fint supplere fotodelen. Tematisk er bogen delt op i Vestgrønland, Østgrønland og Nordgrønland. Hvert område får som indledning nogle ord med på vejen. Ganske fin opbygning. Efter hvert afsnit er der et kort som viser hvor de forskellige fotos er taget.

Ud over selve bogen følger der også en DVD med som har en spilletid på 15 minutter. Den indeholder et diasshow som har noget fint musik af jazzmusikeren Thulla C. Wamberg som ledsagelse. Langt de fleste billeder fra bogen er med her, plus mange, mange flere. Jeg syntes at fremvisningen af billederne går alt for hurtigt, der er vel ikke mere end 4-5 sekunder til at se hvert billede. Jeg valgte at spille på slowmotion anden gang jeg så den igennem - men det er jo så uden musikken.

Bogen koster kr. 249,95 og kan blandt andet bestilles gennem Saxo.

Kajak Galleriet, dag syv

2010-04-13T15:51:00.002+02:00

Syvende uges værk i Kajak Galleriet er et stykke rigtig flot smykkekunst. Et perfekt formet pagajblad. Det ligner ret meget bladet på min egen Werner pagaj, altså bortset fra farven.

Smykket er lavet af new zealandske Nathan Pettigrew, der også er kajakroer. Smykket sælges, sammen med flere andre af hans modeller, hos den amerikanske forhandler Savannah Canoe and Kayak.

Et stykke kunst som galleriejeren gerne selv ville have om halsen.

Nyt dansk kajakblad på banen

2010-04-12T19:27:00.002+02:00

Så er Danmark blevet beriget med endnu et seriøst kajakmagasin, nemlig Dansk Kano & Kajakforbunds nye satsning: Magasinet kano & kajak. Indtil nu har der kun, på dansk, været HavkajakInfo som udgives af Havkajakroerne.

Jeg tegnede mest abonnementet for sjovt, uden at have de helt store forventninger til det. Men jeg må sige at jeg er blevet positivt overrasket. Det meste af stoffet er faktisk rigtig spændende - også de artikler der omhandler elitegrenen. Det er egentlig ikke, som udgangspunkt, noget som overhovedet interessere mig, men artiklerne har en tilpas længde og er godt skrevet. Så jeg læste det faktisk alligevel.

For havkajakroere er der også en del spændende stof. Først og fremmest en stort opsat artikel om Erik. B. Jørgensens vintertur Danmark rundt - den strækker sig over ikke mindre end 12 sider, med en masse lækre foto. I forlængelse af dette er der en portrætartikel af det nye danske kajakmærke ArrowPlay - det var sådan en kajak Erik brugte på sin tur. Der er også et fint preview omkring Sea Challenge Fyn som vil interessere mange havkajakroere. Men alt dette stof var også med i HavkajakInfo 34/Marts 2010. Det kunne se ud som om de også læser det på redaktionen.

Der er også blevet plads til lidt grejtest. Garmin 310xt, der er afløseren for de gamle Forerunner modeller, bliver grundigt testet - blandt andet tre døgn på bunden af et akvarium! Desuden testes en nyudviklet vinter-rohandske fra Max-Kayak som faktisk ser ret god ud. Det er rart at se at der bliver gået grundigt til værks i begge tests - både fordele og ikke mindst ulemper bliver listet op. Prisværdigt.

En ting ved bladet jeg er meget forbavset over er fraværet af reklamer. Kun 1,5 % af bladet er dækket af betalte reklamer - det er forbavsende lidt. Til sammenligning var procenten i seneste nummer af HavkajakInfo 6,3. Det nye magasin er på 68 sider og er selvfølgelig 4-farve tryk hele vejen igennem.

Det er spændende om de kan holde den fine stil og balancen mellem elite- og breddestoffet. Hvis det lykkedes for forbundet og redaktionen har de fundet en ny fast læser. For dem (fx sådan en som mig) som ikke er medlem af en kajakklub og får magasinet ad den vej, er der mulighed for at tegne et abonnement direkte hos forbundet. Prøv selv om du kan finde ud af hvor du tegner et sådan abonnement på Danmarks grimmeste hjemmeside - det er ikke let! Men det er beværet være hvis det lykkedes.