»Gearet to tænder«

Jeg har købt en ny pagaj - en italiensk træpagaj af mærket Azzali, model: K.S.A. Det var egentlig lidt af et impulskøb - for det er ikke sådan en pagaj jeg leder efter. Men jeg så den tilfældigt på Gul&Gratis til kr. 450,00 og fik den pruttet ned i kr. 350,00 - så jeg slog til. Det viste sig at den var helt ny og aldrig havde været i vandet! Hos KajakCentrum koster den kr. 690,00 fra ny, så måske var det lidt flovt at prutte den ned, men hvad.

Det er en smuk italiensk træpagaj med en skivning på 80°, 218 cm lang, et blad på 790 cm² og en vægt på hele 1124 g (bliver af flere forhandlere opgivet til 1000 g - men det vejer min altså ikke). Det er en tung pagaj med nogle ret store blade og en voldsom skivning efter min smag. Det er ikke en jeg kommer til at bruge på lange ture - men den kan flytte noget vand på kortere ture - og hvis turen er under 2-3 timer betyder vægten ikke så meget for mig. Det er noget andet når jeg er afsted en hel dag (eller flere dage) - så er vægten vigtig.

Jeg var lige ude her til aften og prøve den i vandet. Til min overraskelse faldt jeg hurtige ind i det rigtige drej med pagajen, selv om jeg normalt anvender en skivning på 0°. En anden ting jeg straks bemærkede var at det er meget anderledes at holde ved lakeret træ end aluminium med plastbelægning. Det er utroligt glat at holde ved, men det er nok en tilvænningssag og så savner jeg nogle markeringer på træskaftet så det er til at fatte rigtigt om det (altså lige langt fra begge blade), men det er jo bare at sætte nogle stykker gaffatape på. En anden ting jeg straks bemærkede var at det var dejligt varmt at holde om, min Boréal er altid pissekold i skaftet, det er selvfølgelig dejligt når vandet er 20° varmt - men det er det sjældent der hvor jeg ror!

En sjov ting ved pagajen er at den automatisk fik mig til at læne overkroppen en anelse forover, så ryggen kom fri af rygstøtten - det var simpelthen sådan det føltes mest naturligt at sidde, med den high-angel stil man er nødt til at anvende med pagajen.

Jeg holdt samme styrke i tagene og samme kadence som jeg plejer - men det gav noget mere fremdrift i kajakken. På turen holdt jeg en gennemsnitsfart på 7,3 km/h over en strækning på 13,3 km - ikke det helt vilde, men det er noget hurtigere end jeg kan ro med min gamle Boréal plast/aluminium pagaj med samme arbejdsindsats. Turen var en ud-hjem tur, så vind, bølger og strømforhold har vel ophævet hinanden - om jeg så må sige.

Det bliver sjovt at prøve at give den hele armen en dag med den pagaj - på en kort tur altså!