Viser opslag med etiketten Kajak Galleriet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kajak Galleriet. Vis alle opslag

fredag den 10. juni 2011

Kajak Galleriet, dag atten - reprise

KajakGalleriet åbner igen denne smukke sommerdag for en kort bemærkning. Vi har nemlig modtaget et værk som galleriejeren simpelthen dele med den måbende offentlighed.

Værkets helt præcise oprindelse er en smule vanskelig at fastslå, men ejeren af værket mumlede noget om at det vist stammer fra østen, hjemtaget af et tidligere medlem af Næstved Kajak- & Canoklub.

Værket er et smukt eksempel på etnisk kunst når det er mest... - tja, hvad skal jeg sige - etnisk.

Galleriejeren er glad for ikke at have siddet model til værket her: Lidt for stor mand i lidt for lille kajak. Hvilken type kajak det drejer sig om lader sig heller ikke helt bestemme. Men lad os bare slå fast at det i hvert tilfælde er en trækajak.

Galleriejeren mener også, i ansigtstrækkene, at kunne genkende lidt af sig selv på en hård dag på vandet, men det er sikkert bare et tilfældigt sammentræf.

Tak til Poul Møller for tilsendte billeder. Poul har en kajakblog der bestemt er et besøg værd: Pouls Kajakblog.

Andre af de faste gallerigæster som ligger inde med kunstværker der har forbindelse til kajaklivet er yderst velkomne til at sende en mail til kajakgalleriet@h-online.dk.


onsdag den 4. maj 2011

Kajak Galleriet, dag sytten - udstillingen lukker for denne gang

På denne sidste dag i galleriet er vi kommet til rosinen i pølseenden, om jeg så må sige. Det vel næsten være det bedste stykke kunst som er præsenteret i hele galleriets levetid. Værket er intet mindre end genialt. Derfor er værket naturligvis også prissat en anelse højt ud fra devisen: stor kunst - store priser. Så dette værk kan blive Deres for det yderst rimelige beløb: kr. 33.500,00 excl. et ikke nærmere definerede salær. Og det er uden ramme, må jeg hellere skynde mig at påpege. Bemærk at pagajen er en Werner.

Det er i al beskedenhed lavet af undertegnede selv. Tak for Deres tålmodighed med galleriet og den interesse De har udvist for vores værker. (Selv om det mest er fattigrøve der har været forbi!)

Venlig hilsen KajakGalleriets indehaver.

onsdag den 27. april 2011

Kajak Galleriet, dag seksten


Vi vender denne gang lidt tilbage til det traditionelle. Altså til god klassisk billedkunst som vi alle kan forstå og forholde os til. Noget vi kan være bekendt at have hængende i vores dagligstue ved siden af Amagerhylden. Der skal jo også sælges nogle værker i dette galleri så ejeren kan overleve.

Billedet er malet af den kvindelige californiske kunstner Robin L. Chandler og maleriet bærer titlen »Kayaking near Hog Island, Tomales Bay«.

onsdag den 20. april 2011

Kajak Galleriet, dag femten




Denne gang præsentere KajakGalleriet et stykke lillebitte kunst - det skal ikke misforstås - det er selvfølgelig samtidig stor beundringsværdig kunst. Værket hælder vel lidt til den kubistiske side og er et smukt og skarpt kunstværk på sin egen klodsede måde.

Til galleriejerns store undren kan dette unika kunstværk erhverves på op til flere forskellige udenlandske hjemmesider, fx BricksetToyWiz og Amazon, ligesom det er omtalt i Brickipedia - det er en smule forurolignende.

Galleriejeren smutter lige ud i bagbutikken og fundere over om han mon er blevet snydt af en kunstsvindler i dette tilfælde!

onsdag den 13. april 2011

Kajak Galleriet, dag fjorten

KajakGalleriet har af forskellige årsager været lukket et stykke tid. Men nu holder vi åbent igen og præsentere nyt fra kajakkunstens overdrev de næste uger. Du er også velkommen til at klikke ind i de hellige kunsthaller på linket i højre spalte.

Denne uges kajakkunstværk er vel nærmest kunsthåndværk. Det er et halssmykke lavet i sølv monteret på en sort lædersnor. Det er nok et smykke som mest henvender sig til det kvindelige publikum. Smykket der blev fremstillet af iCandy Jewelry er desværre ikke i produktion mere.

tirsdag den 25. maj 2010

Kajak Galleriet, dag tretten






































Dagens maleri i Kajak Galleriet er lavet af den 15-årige Rostislav Balakir. Maleriet er lavet til fordel for Children of Chernobyl Foundation. Dette maleri er desværre solgt, men der er stadig enkelte malerier til salg på deres hjemmeside.

tirsdag den 18. maj 2010

Kajak Galleriet, dag tolv

KajakGalleriet bevæger sig denne gang over i en, for os, ny kunstart: det tredimentionelle træskærerarbejde. Dette værk, lavet af William Aubrey fra Texas, har den korte titel »Kayaker«. Et yderst interessant kunstværk i 3D, som helt sikkert vil skille vandene blandt galleriets gæster.

tirsdag den 11. maj 2010

Kajak Galleriet, dag elleve






































Denne gang bliver vi ved de canadiske inuiter og viser det måske første foto nogensinde af en canadisk inuit ved sin skindkajak. Billedet er helt tilbage fra 1854. Der er mange, mange flere motiver af historisk tilsnit på den yderst interessante hjemmeside om canadas oprindelige befolkning: Canada's First Peoples.

tirsdag den 4. maj 2010

Kajak Galleriet, dag ti - jubilæumsudstilling

Denne tirsdag, den 10. i rækken, præsentere KajakGalleriet med stor fornøjelse hele to forskellige inuit-kunstnere der har kajakker som centrale motiver. Begge værker er limited edition print fremstillet ud fra originaler af canadiske iniut-kunstnere. Det øverste, lavet af  Jolly Atagooyuk, bærer titlen »Hoping to Gather Eggs«. Det nederste blålige værk »Whalehunt In Kayak« er tilvirket af Annie Kilabuk og Jolly Atagooyuk i fællesskab.

 Begge print og rigtig mange andre smukke kunstværker sælges gennem Tivi Inuit Art Gallery.

tirsdag den 27. april 2010

Kajak Galleriet, dag ni

Vi vender denne gang igen tilbage til en af de helt traditionelle kunstarter - malerkunsten. Vi vender blikket mod Canada som i kunstverdenen er mest kendt for - ja, vel nærmest ingenting. Men, mine damer og herrer, det bliver der rettet op på nu. Kajak Galleriet præsenterer her et værk af Galina Cooper. Dagens værk kalder hun for: »Kayak, Georgian Bay«. Galina tager selv gerne en tur i kano eller kajak, ligesom hun også henter inspiration til sin kunst på de forsekllige hiking ture hun tager på. Kik ind på hendes hjemmeside og se mange flere flotte værker. Hun har en meget frodig og naturalistisk udtryksform.

tirsdag den 20. april 2010

Kajak Galleriet, dag otte






































I anledning af Danmarks monark Dronning Margrethe II’s 70-års fødselsdag i fredags er vi her på Kajak Galleriet stolte af at præsentere endnu en kvindelig kunstner for vore gæster. Vi giver ordet til den amerikanske kunstner Judy McWilliam der har udført dagens værk »Kayaking«: - »Jeg forsøger at indfange den menneskelige ånd i sin forenklede form, med farve og varme forsøger jeg at fremkalde følelser fra beskueren. Hvis du kan se på det og blive eftertænksom, så jeg har jeg nået mit mål.« Det lykkedes til fulde i dette stemningsfulde mesterværk - der er endnu et kajak-kunstværk på hendes hjemmeside.

tirsdag den 13. april 2010

Kajak Galleriet, dag syv

Syvende uges værk i Kajak Galleriet er et stykke rigtig flot smykkekunst. Et perfekt formet pagajblad. Det ligner ret meget bladet på min egen Werner pagaj, altså bortset fra farven.

Smykket er lavet af new zealandske Nathan Pettigrew, der også er kajakroer. Smykket sælges, sammen med flere andre af hans modeller, hos den amerikanske forhandler Savannah Canoe and Kayak.

Et stykke kunst som galleriejeren gerne selv ville have om halsen.

tirsdag den 6. april 2010

Kajak Galleriet, dag seks

KajakGalleriet præsentere denne gang et par ret nyt kunstvært - de er fra den 24. marts 2010. De er det danske bidrag til den nordiske serie »Norden ved havet«. Der er ganske vist ikke kajakker med i motivet denne gang, men begge værker repræsentere dog steder hvor danske kajakroere ofte kommer forbi. Det øverste er fra Århus Havn og det nederste er fra Lindøværftet på Fyn. Begge motiver er fotograferet af den fabelagtige fotograf Steen Larsen. Hans hjemmeside er et besøg værd.

 Det er de otte nordiske lande Danmark, Norge, Sverige, Finland, Åland, Island, Færøerne og Grønland der står bag udgivelsen. Temaet i år er »Livet ved kysten«. Der kommer også en hel serie i 2012 og 2014. Temaerne er ikke fastlagt endnu - KajakGalleriet vil derfor gerne foreslå »Kakakker i norden« som et oplagt tema for 2012. 

Det er kun lykkedes mig at finde det norske og det grønlandske bidrag på nettet. Men alle otte kan skaffes via PostDanmark - endda i en samlemappe til 135 kr.

tirsdag den 30. marts 2010

Kajak Galleriet, dag fem








































Vi vender denne gang tilbage til en af de mere traditionelle kunstarter, nemlig glaskunsten. Kajak Galleriet har fornøjelsen af at præsentere dette smukke og for en gangs skyld let gennemskuelige værk af Tiffany Waterbrook. Værket bærer den enkle, men sigende titel: Kayak. Størrelsen på dette stykke unikke glaskunst er 71 x 66 cm, så det er ikke egnet til at medbringe på længere ture i kajakken. Kan også ses hos en af vores værste konkurrenter: American Heirlooms Tiffany Lamps & Window Panels i Ohio. (Hov, det var måske dumt at nævne dem!)

fredag den 19. marts 2010

Kajak Galleriet, dag fire


Installationskunst er en flygtig, men til tider sprængfarlig kunstart som med sin anmasende attitude ofte kan overvælde svagelige kunstelskere. Den skal gribe beskueren i nuet. I nærværet med værket skal det vække undren, frygt eller noget helt andet. Forestil dig at du sad i et af disse fartøjer lige nu? Tag den følelse helt ind i sindet - og du oplever stor kunst lige nu. Værket findes desværre ikke mere, men var tilbage i 2006 opstillet foran Lincoln Center for the Performing Arts i New York.

fredag den 12. marts 2010

Kajak Galleriet, dag tre


I dag gør Kajak Galleriet noget usædvanligt. Vi vil præsentere vore galleri-gæster for brugskunst. Vi ved at det kan støde nogle at puritanerne blandt vore besøgende, men er meningen med god kunst ikke netop at provokere beskueren? Derfor, mine damer og herrer: Et bærbart masseproduceret kunstværk. Selv om kunstneren er yderst kommerciel i sin medietilgang er hans navn stadig ukendt for offentligheden. Kajak Galleriet har dog gennem grundig research sporet ham til denne adresse.

Kajak Galleriet er, denne gang, nødt til at påpege:
De i kunstværket fremførte synspunkter udtrykker ikke galleriets holdninger - kun kunstnerens egne.

fredag den 5. marts 2010

Kajak Galleriet, dag to




















Denne fredag præsenterer Kajak Galleriet en forholdsvis ukendt, men yderst interessant amerikansk kunstner Van Gobot.  Han maler nogle stærke impressionistiske og emotionelle værker der ofte udstråler vitalitet og styrke. Dette værk bærer titlen: White Water Kayaking. Normalt holder V. Gobot til på galleriet Pop Art Machine, hvor det er muligt at se mange flere af de utallige værker han laver.

fredag den 26. februar 2010

Kajak Galleriet, dag et - fernisering

Velkommen til ferniseringen på udstillingen »Kajakken i kunsten« som nu starter her i Kajak Galleriet. Galleriet holder åbent døgnet rundt på KajakBloggen.dk. Udstillingen vil strække sig over de næste mange uger. Der vil blive hængt et nyt værk op hver fredag kl. 16.00. Skål og velkommen til udstillingen...
Vi starter med et værk af den amerikanske kunstner Mary Michael Shelley. Titlen er »Kayaking on Cayuga Lake, Geese« - det er udskåret i fyrretræ, bemalet med akryl og delvist belagt med bladguld. Originalen er desværre solgt, men det er muligt at købe en reproduceret plakat af motivet.

Du syntes måske også om: