lørdag den 7. august 2010
fredag den 2. juli 2010
Kanotur med drengene
Her i den første uge af sommerferien har jeg været på kanotur på Gudenåen med drengene. Vi startede ud i Tørring og afleverede kanoen igen i Ry. Nogle dejlige dage med rigtig godt vejr, bortset fra en enkelt voldsom byge. Her er lidt stemningsbilleder fra turen.
Skrevet af
Helge Helligsøe
1 kommentarer
tirsdag den 22. juni 2010
En skøn eftermiddag med Anders
En af de smukke smutveje man kan finde på Gudenåen
Var lige et lille smut på Gudenåen her i eftermiddag med min ældste søn - han er efterhånden blevet 13 år. Det er fedt at han gider andet end at spille Counter-Strike og andre bloddryppende spil på de bærbare. Turen var i stille og roligt tempo med god tid til at få pjattet og snakket sammen. Dejlig tur.
Vejr: Jævn vind, fladt vand, sol
Distance: 6 km
Fugle: Svale, blishøne, toppet lappedykker, skovskade
Skrevet af
Helge Helligsøe
0
kommentarer
tirsdag den 6. april 2010
Endnu et besøg på Vejle Fjord
...men også smukt orange træ havde Vejle Fjord at byde på.
>> Flere foto
Efter at have pjasket rundt i kendt farvand hele vinteren syntes jeg efterhånden det var ved at være tid for at få noget nyt vand under kajakken. Jeg valgte at tage en tur ned i Vejle Fjord for at ro lidt af den sydlige kyst.
Jeg stod nogenlunde tidligt op og havde så hele huset for mig selv. Fik i fred og ro pakket de sidste ting sammen og kom så endelig ud på landevejen. Her var jeg så overhovedet ikke alene og der var ingen fred og ro - jeg var selvfølgelig ramlet lige ind i myldre-trafikken. Stressede folk på vej til arbejde - kofanger ved kofanger. Jeg holdt dog ikke stille på noget tidspunkt - det er trods alt ikke Storkøbenhavn det her, det er bare Jylland. Hvor er jeg glad for at min arbejdsplads kun ligger knap tre kilometer væk, så jeg kan tage cyklen på arbejde og køre gennem skoven og en af Danmarks smukkeste alléer.
Nå - men efter denne 50 minutters biltur, gennem det adrenalin-helvede som er mange danskeres hverdag, var jeg nede ved Vejle Fjord hvor jeg havde planlagt at starte. Helt inderst i fjorden havde jeg på Google StreetView set at der var nogle enkelte parkeringspladser helt ned til vandet. Umiddelbar så det ud til at der var en lille strand lige på den anden side. Det var der heldigvis også. Jeg vil dog ikke anbefale stedet til andre for der var ikke sand - det var mudder. På vej tilbage opdagede jeg at der er et bedre isætningssted lidt længere henne, hvor kajakken kan bæres helt ned til vandet via en stensætning. Hellere det end mudder. De samme parkeringspladser kan sagtens bruges, der er ikke så langt at bære kajakken.
Lige på dette sted må man sige at Vejlefjordbroen er ret dominerende i landskabet, men det gav da en bro mere til samlingen. Uden at jeg ved præcist hvor høj Vejlefjordbroen er, kan jeg med sikkerhed sige at det er den højeste jeg til dato har roet under. Lige da jeg er kommet under broen bliver jeg overhalet af en flok morgenduelige roere inde fra Vejle Roklub - de var af sted med fire fartøjer. En enkelt firer med styrmand og resten toere med styrmand. Fine gamle træbåde som skød en lidt højere fart end min kajak. De var nu også ude på en lidt kortere distance end den jeg havde planlagt, de vendte om ude ved Andkær Vig. Jeg fortsætter dog forbi Holsterhage, for dagens mål er at komme ned og se Hvidbjerg. Jeg havde måbende betragtet denne mærkelige hvide plet fra fjordens nordlige kyst på en tidligere tur.
Da jeg ror ned forbi Hvidbjerg er der endnu ikke helt gået tre timer, så jeg fortsætter ned til byen Høl inden jeg vender om. Da jeg går på land for en pause ved Hvidbjerg har jeg roet 18,4 km - det var dejligt at få strakt benene og få lidt at spise. Bagefter var jeg lidt rundt i området for at tage nogle billeder - desværre var vejret ret diset. Det er lidt specielt med sådan en stor hvid klit midt i Østjylland - faktisk er dette tilbageværende hvide »bjerg« det sidste af flere på stedet. Tilbage i 1800-tallet var der en del flere ved siden af hinanden, men de voksede til og blev bebygget i løbet af 1900-tallet. Denne oplysning og mange andre interessante ting kan læses i et par bøger der er udgivet om Hvidbjerg-området. Begge bøger er udsolgt, men ligger i stedet til fri download på nettet: Hvidbjerg - Historien om perlen ved Vejle Fjord (1992) og Hvidbjerg - et andet Skagen (1994). Begge indeholder mange sjove anekdoter og spændende historisk materiale.
Noget om området som ikke står i ovennævnte bøger, men som jeg erfarede, er at der faktisk er en del harer i området - i hvert fald her udenfor turistsæsonen. Det er så desværre også uden for sæsonen at det ellers fine offentlige toilet er aflåst - det var skide ærgerligt. Det var også her lige bag det sted hvor jeg sad og spiste min frokost jeg opdagede det flotte nærmest orangefarvede træ som var fældet for nylig. Jeg er faktisk ikke klar over hvilken type træ det er - men det var rigtig flot. Jeg vil prøve at spørge min gode ven Søren en gang ved lejlighed - han ved det med sikkerhed.
Efter en lille times pause er jeg klar til hjemturen og igen får jeg kigget en del på naturen og det mere eller mindre kønne byggeri der er helt ud til kysten. Jeg tør slet ikke gætte på priserne på noget af det som ligger her hen langs sydkysten. Nogle enkelte af husene har helt sikkert mere end 100 år på bagen og falder ganske naturligt ind, mens andre ser underligt tresser-agtige ud, med deres tre etages fuld glasfacade og et James-Bond-agtige forfald. Specielt et af disse huse ligner et sted hvor der kan have været nogle fede coctail-parties på terassen i 1969. Nu ligner det et glemt, slidt og indeklemt byggeri. Tankerne får sgu frit løb i sådan en kajak!
Da jeg er kommet tilbage til Vejle igen slår jeg lige et smut op i Vejle Å. På et kort stræk ligger der en del broer som jeg godt lige vil have ind i samlingen. Det blev til syv stykker, plus selvfølgelig Vejlefjordbroen. Et par gange langs åen fik jeg øje på den lille gærdesmutte som jeg ikke er stødt på tidligere. På det første stykke af åen virker det virkelig som om hele byen vender ryggen til dette vandløb, men det billede ændrer sig en smule når man kommer ind omkring centrum. Her er der flere steder, blandt andet ved Sønderbro, åbnet op mod vandet med store trapper som indbyder til udendørs by-liv om sommeren - dejligt at se.
Inden jeg gik på land igen så jeg lige dagens eneste kajak, en turkajak - sikkert en fra Vejle Kajakklub. Så blev fjorden ad besejlet af to kajakker denne dejlige aprildag.
Vejr: Svag til let vind, fladt vand, overskyet men lidt sol
Distance: 38,7 km
Fugle: Skarv, knopsvane, toppet skallesluger, solsort, skade, gråand, gravand, stormmåge, fjordterne, hvid vipstjært, gærdesmutte
Skrevet af
Helge Helligsøe
2
kommentarer
fredag den 26. marts 2010
Forårstur til Gulstavns Hage
| Ved landgang på sådan en strand er jeg glad for at jeg ikke har en glasfiber-kajak. | |
| Ståstenen i As Hoved Skov - ifølge sagnet kastede en trold fra Endelave stenen herover. |
Endelig er dagene blevet så lange at det er muligt at planlægge en kajaktur med indlagt sightseeing - det har der ikke været så meget plads til de sidste mange måneder. Men nu er der jo lyst næsten 13 timer hver dag, så er der pludselig mulighed for det. De ture jeg bedst kan lide er faktisk dem hvor jeg har god tid til det. Så i dag ville jeg en tur ned for at kigge nærmere på As Hoved - jeg er roet forbi mange gange, men har aldrig været på land for at se skoven og skrænterne dernede.
Jeg satte kajakken i vandet nede ved broen på Alrøs sydlige ende. Der holdt en autocamper som »piratovernatter« omme på parkeringspladsen. Skøn udsigt at vågne til sådan en morgen - det så dog ikke ud til at de var vågne endnu, heller ikke da jeg lagde fra land 8:45. Jeg krydsede sejlrenden over til Snaptun-siden straks ved broen og fortsatte ned til Snaptun hvor Hjarnø-færgen stille tøffede ud fra havnen med kurs mod Hjarnø. Turen fortsætter rundt om Hundshage, hvor jeg mødet dagens eneste dønninger som fortsatte omtrent ned til Nørgård Strand. Det var specielt at ro uden noget synderlig vind og alligevel have et ret levende hav. Lige da jeg havde rundet Hundshage havde jeg frit udsyn ned til As Hoved som var dagens mål - det var dog gemt noget bag den dis der lå over hele As Vig.
Da jeg efter lidt mere end 16 km når mit mål bliver jeg rigtig glad for at jeg har en plastkajak - stranden bestod udelukkende af sten, alle omtrent så store som et barnekranie (ja, ja - skummel sammenligning - men størrelsen passer). Jeg lægger mit våde rotøj til tørre i solen, skifter hurtigt over til tørt tøj og smider mig på ryggen i solen. Det er skønt, sådan en dag med 15 graders varme. Åh - endelig forår. Jeg bliver liggende og nyder duftene, lydene og solens prikken på huden en times tid.
Jeg får gang i mit nye Nikon D3000 spejlreflekskamera, som jeg har med i kajakken for første gang. Jeg har ikke turdet have det med ud før på grund af frostvejret. Jeg har planlagt nogle fotos til senere brug på bloggen, så dem får jeg lige stillet op og får fotograferet. Det er fedt at have et spejlreflekskamera som giver en helt masse nye muligheder i forhold til mit vandtætte Olympus. Det er dog fortsat på sin faste plads i lommen på svømmevesten - det kan tåle mosten.
Derefter går turen langs en lille bæk op til stierne i skoven. Jeg har set på kortet at der ligger en speciel sten inde i skoven som hedder Ståstenen - den vil jeg prøve at finde. Jeg har tidligere ledt efter afmærkede sten i landskabet uden at blive specielt overrasket over deres størrelse. Men denne er virkelig stor. Ingen svensker ville vende sig om efter den, men efter danske forhold er den ganske stor. Sagnet fortæller, at den blev kastet af en trold på Endelave (som immervæk ligger 12 km ude i havet), efter at have fået afslag på frieri til gårdens frue. De må have haft nogle fandens smukke fruer på Endelave! At stenen er af rød granit er svært at se, for den er fuld af mos.
Rundt i skoven var der også tydelige tegn på at skovarbejderne havde været i gang med at forårsarbejdet, der var stablet nyskovet træ op mange steder. På min tur rundt i skoven kommer jeg også ad en sti helt ud til klippeskrænterne der er erklæret for Nationalt geologisk område. Der er en smuk, smuk udsigt derfra. På grund af disen er det desværre ikke muligt at se Endelave - den er ikke engang at skimte. Jeg havde regnet med at det var muligt at kravle en tur ned ad skrænten for at tage det hele i nærmere øjesyn. Men det kan altså ikke lade sig gøre. Der er vel 10-11 meter ned og skrænten hælder den »forkerte« vej.
Tilbage ved Gulstavns Hage, hvor kajakken ligger, begynder jeg så småt at gøre alt klar til afgang igen. Jeg har også allerede brugt tre timer på dette dejlige sted. Da sidder i kajakken og er ved at gøre mit sprayskirt fast klokker jeg i det og får en ordentlig balje vand ind i cockpittet - men hvad pokker, med neopren på bliver det jo hurtigt varmt igen.
Efter knap et par timer er jeg tilbage i Horsens Fjord igen og bliver overhalet af Endelave-færgen lige inden havnen. Den må være for sent på den, for den får fuld skrue helt ind til det punkt hvor den svinger ind i havnen. Det giver nogle gevaldige dønninger, da jeg jo er nødt at holde mig inde på det lav vand for ikke at ro i sejlrenden. Da jeg kommer tilbage til Alrø er der 6-8 biler i området og mange mennesker der er ude at gå en aftentur. Der er flere der, ligesom jeg, har opdaget det gode vejr.
Vejr: Let vind, nogle dønninger, solskin, men diset
Distance: 31,7 km
Fugle: Ederfugl, knopsvane, skarv, gråand, sølvmåge, strandskade, stormmåge, hættemåge, fasan, ringdue, krage, toppet skallesluger, to rovfugle
Skrevet af
Helge Helligsøe
0
kommentarer
torsdag den 11. marts 2010
Dovnetur i dis
Forhåbentlig en af de sidste isflager vi ser i år. Denne er fra Hou - ikke Horsens Fjord!
Jeg var lige ude på en lille eftermiddags-tur ved Hou, men vejret var ret kedeligt, gråt og diset, så det var ikke særlig inspirerende at ro. Derfor blev turen temmelig kort: sølle 12 km. Og da der stort set ikke var nogle farver på de billeder jeg tog, valgte jeg at konvertere dem til sort-hvid i stedet for.
Jeg havde ellers store planer. Morten Lunde havde skrevet på Havkajakroernes forum at der var åbent vand ved sydspidsen af Alrø, så jeg havde planlagt en tur derfra og ned i As Vig. Da jeg kommer derned er der ganske rigtigt isfrit. Men på grund af vinden fra nordvest samtidig med ebbe, var isen ved at forlade Horsens Fjord under højlydt knasen og bragen. Lige da jeg stod ud af bilen undrede jeg mig over støjen, men efterhånden som jeg kom længere og længere ud ad broen gik sammenhængen op for mig. De 30-40 cm tykke og kæmpestore isflager kom i en lind strøm ud af fjorden og tromlede alt ned undervejs. Den bøje der ligger ud for broen var kun at se nogle få gange. Den sprang op som en trold af en æske hver gang der var et lille slip i isflagerne. Fascinerende syn. Broen som jeg stod på og betragtede scenariet, rokkede da også gevaldigt hver gang en flage bankede ind i stolperne.
Mit problem var, at denne strøm af is skulle jeg på en eller anden måde passere, hvis jeg skulle over på Snaptun siden. Det vurderede jeg var for farligt at bevæge sig ud i. Selv om der, når der var lidt mere plads ude i fjorden blev længere mellem flagerne, ville jeg ikke tage chancen for at blive klemt inde mellem to af disse heftige »isterninger«. Så derfor blev det til en kort doven tur i dis ved Hou - øv.
Jeg må prøve igen hernede en dag når fjorden er ved at være tom for is.
Vejr: Svag vind, fladt vand, overskyet og diset
Distance: 12,1 km
Fugle: Skarv, hættemåge, sangsvane, knopsvane, strandskade, stor skallesluger, sortand
Skrevet af
Helge Helligsøe
0
kommentarer
lørdag den 6. marts 2010
Næsten ingen is - og høj himmel
| Kajakken på land nede på Gylling Næs |
| Prijon og Werner er som sædvanlig godt selskab |
| Varm kakao, loganbrød og grødis i vandkanten |
I går var jeg var rundt for at se lidt på isforholdene i mit daglige rovand - og det så fantastisk ud. Jeg var dog lidt nysgerrig efter hvordan det så ud fra Hou og ned til Horsens Fjord - så det var oplagt at lægge dagens tur den vej.
Jeg starter ud syd for Hou havn og tager turen uden om Søby Rev. Der er selvfølgelig lidt is inde på revet, men slet ikke så meget som jeg havde forventet. Jeg var dog ikke derinde, men det så ret isfrit ud. Omme på den anden side var der dog en del is og grødis ovre ved Gyllingskov. Jeg har lavet et kort som viser hvor der var is i dag.
Turen er rigtig flot med al den sol og den frostklare luft. Jeg har mest vinden i ryggen på turen ud så det er dejligt varmt. Normalt ville jeg ikke starte en tur med at ro med vinden og så tage den mest besværlige tur på tilbagevejen. Men vinden var nordlig, så hvis jeg skulle have gjort som jeg plejer, var det blevet en tur fra Hou og op langs de dødssyge sommerhusområder - der skulle noget andet på nethinden i dag bestemte jeg mig for. Heldig vis tog vinden også af i løbet af dagen, så alt i alt var det en udmærket disposition.
Jeg holder en pause nede ved Gylling Næs efter ca. 12 km og ligger lidt og slapper af på mit liggeunderlag med et par skibukser under nakken. Det er sgu da livet. Inden jeg fortsætter får jeg også lige noget varm kakao og et næsten nybagt loganbrød. De kan jo holde sig 2-3 måneder med den rette opbevaring - så det kan stadig kaldes nybagt.
Hjemad ror jeg med ryggen mod solen og med næsen op i vinden - så der var ikke brug for solbriller på denne del af turen - som for øvrigt var årets første tur med solcreme og læbepomade med solfaktor. Det er meget snart forår!
Vejr: Let vind, mest fladt vand, frost, høj sol, en smule is
Distance: 24,4 km
Fugle: Skarv, hættemåge, strandskade, blishøne, knopsvane, gravand, stormmåge
Skrevet af
Helge Helligsøe
2
kommentarer
torsdag den 18. februar 2010
Årets første tur med overnatning
| Night and Day | |
| Night and Day II (Titler inspireret af Joe Jacksons albums) |
Nu skulle det endelig være - årets første tur med overnatning. Vinterferien gav lige mulighed for et par dage på egen hånd midt i alle familieaktiviteterne. Da is-situationen stadig ikke er særlig god i havet blev turen henlagt til noget af det sidste åbne vand i nærheden, nemlig Gudenåen.
Jeg bruger tirsdag aften på at pakke grej sammen - det er ved at være længe siden det har været i brug, faktisk ikke siden min tur med den store søn i september. Jeg havde taget et par overnatninger uden kajak for at tjekke om mit lejrudstyr fungerede i frostvejr. Den test faldt heldigvis godt ud.
Så onsdag morgen er jeg klar med bilen lastet og turen går nordover mod Fladbro ved Randers hvor jeg vil starte. Desværre er der sket et uheld på motorvejen så jeg spilder omkring en time på at holde i kø og køre omveje. Mens jeg holdt i kø var jeg glad for at jeg havde taget Black Sabbaths »Master of Reality« med i bilen. Det er en udmærket og effektiv heavy metal plade lytte til når man holder i kø. Men jeg når da langt om længe frem og får pakket grejet ned i kajakken. Jeg har måttet prioritere udstyret lidt anderledes end om sommeren, for jeg var nødt til at have et ekstra liggeunderlag med. Det fylder desværre en del. Men jeg havde plads til det nødvendige.
Klokken ti var jeg så endelig klar til at komme på vandet ved Fladbro og turen går ud af Nørreåen og om i Gudenåen, op mod strømmen. Vinden er heldigvis i østlig retning, så jeg har fordel af at have den kolde vind i ryggen. Det er dejligt endelig at være af sted.
Ikke lang tid efter starten ser jeg en ræv som står inde på bredden. Da den ikke har fået øje på mig endnu tager jeg forsigtigt mit kamera frem, men bare den lille bevægelse var nok til at jeg blev opdaget og væk var ræven. Så - ikke noget foto af den. Kort efter mødet jeg den første af mange lystfiskere på denne tur. De var alle sammen ude efter gedder, der skulle være nogle store krabater på denne årstid. Ham her havde også set ræven og havde bedre udsyn end mig. Han mente at den var halt på det ene ben - den overlever måske ikke vinteren hvis denne frost fortsætter.
Jeg tog mig selv i at ro og synge en gammel Grateful Dead sang som jeg holder meget af, nemlig deres gamle Black Muddy River fra albummet »In the Dark«. Et rigtig fedt nummer om den fred og trøst det kan give at vandre langs vandet. Man er vel passioneret hippie inderst inde. Hvis nogen hørte mig synge nummeret ville de sikkert ikke syntes det lød godt! Det håber jeg dog ikke der var.
Turen fortsætter ud i det smukke vinterlandskab, hvor det der mest falder i øjnene er de utroligt mange fugle der er på og langs åen. Det er især svaner der er rigtig mange af. Der er hele tiden svaner, både foran og bag mig begge dage - der har været mange, mange hundrede. Den store skallesluger er der usædvanligt mange af, jeg ser dem af og til på mine ture, men normalt ikke så mange som på denne tur.
Da jeg kommer op til Ulstrup efter omkring 18 kilometers roning er det ved at være tid for en pause. Det var dog lidt vanskeligt at komme på land på grund af is. Jeg måtte virkelig til at lege isbryder. Heldigvis var kajakken tungt lastet, så det lykkedes at få al isen brudt og skubbet væk med pagajen af flere omgange, men det tog vel et kvarters tid. Hvis du kigger på dette foto kan jeg fortælle at isen gik ud til den yderste stolpe i broen, så meget måtte jeg rydde væk. Vel på land var det dejligt at få lidt at spise og noget varmt at drikke.
Jeg fortsætter turen op mod Kjællinghøl Teltplads hvor jeg har planlagt at overnatte. Da jeg når frem er klokken kun fire og jeg har roet 26 km. Jeg tager en hurtig beslutning - jeg vil lige et smut op til Tangeværket og tilbage igen, inden jeg går på land og slår lejr. Det er omkring 14 km ekstra, men jeg regner med at jeg kan nå det inden det bliver helt mørkt. Solen går ned kl. 17.28, men der bør være lys nok til at ro mindst 1½ time efter dette tidspunkt. Så turen fortsætter forbi Bjerringbro og efter et stykke tid når jeg Tangeværket. Snupper nogle billeder og vender kajakken for at ro med strømmen ned til overnatningsstedet.
Heldigvis fandt jeg min ekstra pandelampe frem fra dagslugen da jeg var ved Tangeværket. Det er en lille, men forbavsende effektiv Petzl e+lite der sælges med en lille vandtæt beholder til opbevaring - den har mine varmeste anbefalinger. Det er ikke så tit jeg har haft brug for den, men de gange jeg har haft det, har jeg været rigtig glad for at have den lige ved hånden. Den ligger fast i den pose jeg har med i min dagsluge. Det viser sig nemlig at skydækket er så tæt, at det bliver mørkt tidligere end jeg havde forventet. Men i pandelampens skær lykkedes det mig ubesværet at komme på land. Jeg havde tjekket på vej forbi første gang, at der ikke var så meget is at det gjorde landgangen kompliceret.
Lejrliv - vinterudgaven
Da jeg kommer på land er det første jeg gør at trække kajakken helt op til et sted hvor der er læ for østenvinden. Det går forholdsvis let gennem sneen, selv om det er op ad bakke Det blæser en del, så teltet skal helst stå i læ. Derefter skynder jeg mig at skifte tøj. Jeg har ikke så meget rutine i at klæde om udendørs i frostvejr, så jeg står og får alt for kolde fødder inden jeg får mig snøvlet færdig. Så med kolde fødder og en foldespade får jeg skrabet en plads til et bål og får hentet noget brænde i pladsens brændeskur. Det er en fantastisk service at det er fyldt op året rundt. Det vil man jo gerne betale 35 kroner for - det er prisen for en overnatning. Der dukker dog ikke nogen op for at opkræve beløbet, så det var jo en gratis omgang denne gang.
Snart knitrer bålet lystigt og giver lys og varme, så det er let at få slået teltet op i de 20 cm sne. Min plan var egentlig at rydde en plads helt for sne til at stille teltet op på, men de nederste 15 cm er frosne, det gider jeg alligevel ikke bruge tid på at hugge i. Jeg kan jo også udmærket sove på isen med mit udstyr.
Da jeg har fået al mit grej pakket ud er det tid til lidt aftensmad og så ellers ind i teltet at ligge. Jeg opvarmer teltet med ni fyrfadslys som jeg beskytter med den nederste perforerede del af min Trangia. Det er en ide jeg har fået af min gamle ven Ole K. fra Randers - han er også kajakroer. Jeg er ikke blevet helt færdig med udformningen - det var blot en interimistisk udgave jeg havde med denne gang. Men mere om det færdige resultat i et senere blogindlæg. Det var faktisk fint til at holde teltet nogenlunde varmt indtil jeg skulle i soveposen.
Ved 22 tiden er jeg ved at være godt træt og slukker lyset og snører soveposen godt til. Jeg når lige at sætte mobiltelefonen til at ringe kl. 7.
Da den så ringer næste morgen gider jeg ikke stå op lige med det samme. Jeg får tændt »brændeovnen« og ligger og gasser mig en times tid yderligere i soveposen. Men det kan jo ikke blive ved hele dagen, så jeg kommer ud af posen og får tøj på. Jeg starter dagen med at hugge noget mere brænde og få gang i et bål igen. Mens bålet kommer i gang, får jeg mig noget morgenmad og derefter sætter jeg mit våde kajaktøj rundt om bålet for at få det (nogenlunde) tørt. Jeg sidder lidt og hygger mig over min morgenkaffe og tiden går - det er rigtig hyggeligt at være helt alene herude. Misforstå mig ikke, jeg elsker min familie og at være sammen med dem - de er det vigtigste i mit liv. Men det er altså herude, alene i naturen, jeg lader sindet op og får ny energi og overskud.
Langsomt kommer jeg op i omdrejninger og begynder så småt at pakke sammen. Det tager lidt længere tid end normalt i det her vejr. Som en sidegevinst begynder det at sne mens jeg pakker ned. En ting jeg var rigtig glad for at jeg huskede at få med var mine Gore-tex gamacher fra Sea to Summit som gjorde at mine bukseben ikke blev våde af at vade rundt i sneen. Og vade rundt i sneen blev jeg bl.a. nødt til da et toiletbesøg blev aktuelt. Jeg vidste godt fra et tidligere besøg på pladsen, at skideskuret var låst af for vinteren, men jeg har jo altid min foldespade med så - no problem. Det blev nu lettere end jeg havde regnet med, for ganske tæt ved, løb en bæk. Det var næsten bedre end træk og slip. Det aflagte papir, som ikke længere er helt hvidt, tager man selvfølgelig med sig.
Hjemad igen
Da kajakken endelig er pakket færdig og slæbt ned til vandet er klokken, til min store forbavselse, blevet 11:30. Jeg har da taget den temmelig meget med ro her til morgen. Jeg kommer i kajakken iført mit næsten tørre tøj og glæder mig til turen tilbage. Nu er det den lette vej, nemlig med strømmen. Vinden er dog imod. Men strømmen er dog stærkest. En sjov detalje ved at strømmen og vinden går hver sin vej, er at det bliver ganske tydeligt hvor strømmen er stærkest. Det er der hvor de små bølger er flest og mest spidse. Så er det bare med at holde sig der. Man er vel mageligt anlagt.
Der var dog mange steder hvor åen var helt lige og helt parallel med vinden. Der var det lidt hårdt at ro. Vinden var taget en smule til siden i går. Desuden begyndte det at sne en del ved 12-tiden og det blev ved hele eftermiddagen, nogle gange mere ind andre. Jeg så et par sjove ting på turen hjem. For det første så jeg et par gange svaner flyve med mad i munden. Det foregår på den måde at hovedet står lige op fra kroppen og er bøjet som en omvendt fiskekrog - det ser helt naturstridigt ud, når man er vant til at se dem flyve med halsen strakt elegant lige frem. Meget underligt syn, men det var også helt unge fugle begge gange. Måske er det bare en ungdommelig overmodig idé.
Et makabert syn jeg så senere, var en blishøne som blev nappet af en gedde. Jeg så godt blishønen svømme rundt ude til højre og på et tidspunkt så det ud som om den sat fast i et eller andet. Sikkert en fiskeline, tænke jeg og ville ro over for at skære den fri hvis det var muligt. Den kæmpede bravt og efterhånden var det kun den ene vinge som baskede over vandet. Så så jeg ryggen at en temmelig stor gedde der lige skød ryggen ud af vandet og forsvandt. Blishønen så jeg ikke mere til. Lidt længere nede ser jeg nogle canadagæs inde på engarealet. Dem er jeg ikke tidligere stødt på.
Da jeg kommer ned til Langå vælger jeg at holde en pause ved Langå Camping, lige før den vintertomme jollehavn. Her er det også mere besværligt at komme på land, end det er om sommeren - campingpladsen havde simpelthen fjernet deres bro. Men på land kommer jeg da. Man lærer virkelig at improvisere når man ror om vinteren. Der er ikke meget der ser ud som om sommeren.
Campingpladsen har venligst stillet en bænk op helt nede ved vandet. Den er fastmonteret, så den kan de da ikke lige tage ind for vinteren. Det var et udmærket sted at indtage sin frokost. Ved siden af bænken ligger en turkajak med bunden i vejret. Det ser ud som om den jævnligt bliver brugt, for det eneste sne der ligger på den er det lag der er kommet i dag. Jeg kunne ikke lade være med lige at skrive »Go’ tur« i den nyfaldne sne.
En erfaring jeg har med hjem fra turen er, at man altid skal forsøge at gøre så meget som muligt uden at tage vanterne af. Det er ikke altid det lykkedes, men forbavsende meget kan man faktisk gøre med vanter på. Og fingrene bliver altså kolde hver gang vanterne skal af. Toiletbesøg vil jeg dog fraråde at man eksperimentere med iført vanter! En anden ting jeg har med hjem fra turen er en del bøjede pløkke. Jorden var mere frosset på Kjællinghøl end der hvor jeg ellers har prøvet at slå teltet op i frost - så der skal lige investeres i nogle bedre pløkke. Jeg vil desuden have dem farvede, så de er til at få øje på i sne.
Efter frokost ror jeg lige de sidste 10 km tilbage til bilen og får alt grejet pakket ind i bilen. Det fylder dobbelt så meget som da jeg tog hjemmefra, virker det til. Men det meste blev også bare smidt ind. Snefaldet har betydet at tempoet på motorveje ligger nede på 80-90 km/timen, men jeg har Ricky Lee Jones debutplade fra 1979 i cd-afspillerne og kaffe i kruset - så det er ligegyldigt. Hastigheden er valgt ud fra de givne konditioner: fedtet snesjap, hård østenvind, sommerdæk og en kajak på taget. Heldigvis holder de fleste dette marchtempo. Der er selvfølgelig lige de sædvanlige typer i overhalingsbanen som lever et fortravlet liv og har vinterdæk.
Jeg når heldigvis hjem i god behold med endnu en skøn oplevelse i bagagen. Og stadig tre dage af vinterferien tilbage sammen med familien. Perfekt
Vejr: Jævn til frisk vind, fladt vand, overskyet, sne, frost
Distance: 65,9 km (onsdag 39,8 km, torsdag 26,1 km)
Fugle: Knopsvane, sangsvane, gråand, troldand, canadagås, husskade, fiskehejre, skarv, krage, isfugl, vandstær, stor skallesluger, blishøne, hættemåge, syv-otte rovfugle.
Skrevet af
Helge Helligsøe
10
kommentarer
torsdag den 11. februar 2010
Jagten på åbent vand
| Klar til en tur ud gennem grødisen. Tunø og Samsø i horisonten. |
Da jeg var i Århus i sidste uge så jeg at der var isfrit inde ved Tangkrogen, så jeg vurderede at der nu var mulighed for at få kajakken i saltvand for en gangs skyld. Muligheden skulle i hvert tilfælde tjekkes i dag. Jeg havde planlagt at starte ved Mariendal og så ro »det pæne stykke« med skov ind til Århus, i stedet for det mere kedelige sommerhus-område som ligger syd for.
På vej derud kører jeg ud til kysten for at se på forholdene de steder hvor jeg plejer at starte fra. Det første sted var ved Saxild Strand. Her var der sidst jeg var her rigtig meget is. Men i dag var der kun 15-20 meter let grødis - det tegnede jo godt for forholdene længere nordpå. Oppe ved Ajstrup Strand var der en hel del mere grødis - det strakte sig vel 30-40 meter ud. Hele bugten nede, omkring Norsminde Havn, var også godt iset til. Jeg fortsætter så op til stranden ved Mariendal men er ikke længere helt så optimistisk. Der er da også en del grødis her og det er fyldt med en masse store isklumper - det gider jeg egentlig ikke kæmpe mig ud igennem. På kortet havde jeg set at der også var et sted lidt længere nord for Mariendal, hvor man kunne køre tæt på stranden. Så det vil jeg prøve i stedet for. Det så nemlig ud som om der ikke var så meget is deroppe. Desværre kunne jeg ikke komme igennem for sne på den lille grusvej der gik ud over markerne, så det måtte jeg opgive. En firhjulstrækker kunne let være kørt igennem, men ikke vores lille bil. Jeg havde heldigvis monteret snesko på fordækkene allerede da jeg kørte ind på grusvejen nede ved Ajstrup Strand Camping. Vejen var kun fastkørt sne og is - det lignede lidt Sverige om vinteren. Uden snesko ville jeg være kørt fast, det er helt sikkert. Men jeg ønsker mig en Land Rover Defender i julegave! Den behøver ikke være helt ny. Den behøver heller ikke at blive pakket ind.
Nå, men nede ved Saxild Strand havde jeg jo set at det var muligt at komme i vandet, så jeg valgte at køre derned. Hele dagen skulle jo heller ikke gå med at køre rundt efter åbent vand. Området mellem Hou og Norsminde er ganske vist ikke så spændende, men der var ikke så meget at vælge imellem i dag. Jeg får slæbt kajak og udstyr ned på stranden og gør klar til at komme på vandet. Der er en høj kant af sne lige i vandkanten som jeg kunne bruge. Jeg løftede kajakken op, så cockpittet lå lige over snebunken, så kunne jeg sidde i ro og mag og få sprayskirt på. Derefter kunne jeg få kajakken i vandet bare ved at læne mig forover og rutsje ned i vandet. Det er nok den letteste måde at komme i vandet på jeg endnu har prøvet. Bare nogle enkelte rotag gennem den tykke grødis - så var jeg ude i det forjættede åbne vand.
Jeg valgte at ro nordpå først, så langt jeg nu kunne komme. Jeg var godt klar over at det ville stoppe inden Norsminde. Oppe ved NFJ Naturist Camping var der grødis så langt ud at jeg ikke vurderede at det var forsvarligt at ro udenom, så her vendte jeg om. Når jeg ror alene, i de her vandtemperaturer som er under frysepunktet, ror jeg altid så tæt inde under land at jeg er sikker på at jeg kan komme hurtigt på land. Det må højst tage 10 minutter.
Turen går tilbage til Saxild Strand og videre sydover. Nede ved Hou Strand Camping går jeg på land efter 14 km og spiser min frokost. Der er stadig, på trods af årstiden, opstillet tre borde med bænke - tak for det. Pausen bliver nu lidt kort for det var hundekoldt.
Når jeg holder pauser på denne årstid har jeg altid et par skibukser som jeg tager uden over mine longjohn, et poncho til at skærme for vinden, et par varme vanter og en hue. Min neopenhætte skubber jeg altid om i nakken og tager en varm hue på i stedet, for neoprenen bliver hurtigt kold når man ikke laver noget.
Alligevel var det koldt at sidde i den bidende kolde vind. Da jeg skal have kajakken i vandet igen er der en lille flok knortegæs som svømmer rundt lige uden for grødisen. De fleste af dem når at lette inden jeg får dem fotograferet. Efter en kold pause er det godt at komme i gang med pagajen igen. Der er en del bølger på hele turen så der er masser af vand ind over kajakken og underarmene er våde hele tiden. Men det var sgu sjovt at komme ud på noget levende vand igen. Dejlig dag. Men nu må frosten alligevel godt snart blive erstattet af nogle plusgrader.
Vejr: Sol og lidt skyer, jævn vind, 50-70 cm bølger, luft -5° C, vand -0,5° C
Distance: 21,2 km
Fugle: Stormmåge, sølvmåge, knopsvane, knortegås, skarv, krage
Skrevet af
Helge Helligsøe
2
kommentarer
torsdag den 28. januar 2010
Solskin og plusgrader
| Morgenstemning lidt vest for Langå hvor jeg startede. | |
| Kjællinghøl Teltplads: frokost i det grønne - øh, i det hvide! |
Som jeg skrev i et tidligere indlæg er der ingen steder mellem Århus og Horsens hvor det er muligt at få en kajak i vandet. Det sætter jo visse begrænsninger med hensyn til at komme ud i saltvand at ro. Da det åbenbart tager noget længere tid at få strømmende ferskvand til at fryse, var det nærliggende at finde et stykke af Gudenåen at ro på, lige som sidste tur.
Valget faldt i dag på stykket fra Langå til Bjerringbro. Jeg startede ud fra Åbro lidt vest for Langå. Normalt kan man køre næsten helt hen til vandet ad en lille grusvej, men den var desværre helt blokeret af sne som sneploven havde skubbet til side. Derfor måtte jeg ned ved broen af en meget glat og stejl stentrappe. Det var ikke let at få kajakken op og ned der. Desuden holdt jeg en smule ulovligt med katastrofeblink slået til mens jeg fik grejet smidt af og senere på igen.
Det var en rigtig smuk dag i dag med høj himmel stort set hele dagen - det er altså sjovere end at ro i gråvejr. Som jeg plejer startede jeg med at tage turen op mod strømmen, som i dag var knap så slem som det stykke jeg tog sidst. På et tidspunkt så jeg en rovfugl som anvendte en lidt speciel jagtteknik. Den kom flyvende hen over åen helt nede ved vandoverfladen så vingerne næsten rørte vandet. Så slår den lige et sving op over brinken og slår ned på et eller andet bytte inde på land. Normalt ser man dem slå ned fra stor højde, men det her så elegant ud.
Da jeg kommer op til Kjællinghøl Teltplads, efter ca. 12 km, går jeg på land og holder min frokost og sidder for at nyde solen og varmen. Jeg går lidt rundt og mindes den overnatning jeg havde her sammen med Michael tilbage i oktober 2007. Da var vejret noget mildere end nu. Desuden var toilettet også åbent dengang - det er låst af for vinteren nu. Godt jeg ikke havde brug for det.
Derefter fortsætter jeg op forbi Bjerringbro, inden jeg vender og nyder tilbageturen i fulde drag. Jeg er dog nødt til at ro lidt til for jeg har lovet fruen at være hjemme senest 17.30 med automobilen.
Længste og skønneste tur til dato i år.
Vejr: Let vind, fladt vand, sol, plusgrader
Distance: 31,0 km
Fugle: Knopsvane, sangsvane, canadagås, husskade, lille lappedykker, grønbenet rørhøne, skarv, blishøne, solsort, krage, gråand, stor skallesluger, stormmåge, en enkelt rovfugl.
Skrevet af
Helge Helligsøe
2
kommentarer
torsdag den 14. januar 2010
Næsten isfri vintertur
| En lille is-skulptur på en brostolpe ved Sminge Kanoteltplads.
| |
|
| |
| Stilheden sænker sig efter en veloverstået frokost i det fri.
|
Når nu frosten har valgt at blive i landet bliver det sværere og sværere at finde steder at få adgang til vandet. Det meste af Horsens Fjord er frosset til. Ifølge DMI’s iskort er der et islag på mellem 10-20 cm, jeg har dog ikke selv været dernede for at tjekke det, men mon ikke de har ret? Da jeg var i Hou for 11 dage siden var der tynd grødis syd for havnen og så begyndende isdannelse nord for havnen - og det har været frostvejr lige siden. Hvad gør man så?
Jeg valgte at tage en tur på Gudenåen i stedet. Jeg satsede på at strømmen ville forhindre isdannelse og heldigvis havde jeg ret. Da jeg kom til Kongensbro for at sætte kajakken i vandet ved kano-opsamlingspladsen var der masser af sne, men kun en lille smule is helt inde ved kanten. Men vandstanden var langt over normal og det så også ud til at strømmen var kraftigere end jeg tidligere har set. Der var et par håndværkere i en varevogn som havde valgt at holde deres pause med en ordentlig udsigt. De var noget skeptiske da det gik op for dem at det var mit alvor at skulle ud at ro i kajak. De ville ikke bytte med den varme bil påstod de.
Jeg fik hurtigt alt det varme tøj på og kom i kajakken - så gik turen sydover mod Sminge Sø. Ud over den kraftige strøm betød det også modvind, for vinden var i sydøst. Men det gik egentlig ret fint den første times tid. Da jeg så efter på GPS’en kl. 10.57 kunne jeg se at jeg havde roet 4,5 km på den første time. Udmærket efter omstændighederne. Jeg var allerede begyndt at overveje om jeg måske kunne komme helt op til Resenbro i stedet for. Som det ofte sker, bliver den slags kåde tanker straffet hårdt. Ruten drejede tættere op mod vinden, der var mindre læ og åen blev smallere. Det samlede resultat af disse uheldige omstændigheder var at en hastighed ofte lå nede på 1-2 km/t. Men det var rimelig let at holde varmen!
Faktisk var jeg et par gange ved at opgive at komme videre - det var de gange jeg kikkede ned på GPS’en mens jeg roede som en gal - og så konstatere at hastigheden var 0,0 km/t. Så var der ikke andet at gøre end at finde et sted i åen med lidt mindre strøm. Jeg er ellers efterhånden ved at være god til at aflæse et vandløb og skære hjørnerne på den rigtige måde i modstrøm, men den var altså strid i dag.
Da jeg kommer op til Tvilum Bro vælger jeg at holde en ganske kort pause inde under broen. På grund af den høje vandstand kan man ikke komme på land det »rigtige« sted - der er ingen landgangsbro at se. Men herinde under broen er det let at komme på land. Jeg får lidt vand og et par kiks. Der er ikke rigtig mulighed for at drikke vand undervejs, ligesom det ikke er ideelt at fotografere. Jeg forsøgte på et tidspunkt, men droppede det hurtigt. Jeg var drevet 100-200 meter bagud allerede inden jeg fik valgt det rigtige program på mit kamera. Billeder måtte vente til turen hjemad.
Kort efter broen så jeg en rigtig stor rovfugl som slog ned på en blishøne et stykke foran mig. Af en eller anden grund gav den dig slip allerede da den var omkring en meter oppe. Det så virkelig spøjst ud. Jeg fandt ikke ud af hvorfor - blishønen kunne jeg ikke spørge, den fortrak skyndsomt. Fugle var der ellers rigtig mange af i dag: både svaner, ænder og blishøns - der var et leben og skræppen hele dagen. En anden - noget mere undseelig - fugl var den lille lappedykker som virkelig er en meget lille fugl. Andre gange hvor jeg har set den har jeg blot fået et ganske lille blik på den inden den var helt væk i rørskoven. Men i dag så jeg den flere gange og den virkede ikke helt så sky som sædvanligt. En sjov bitte fugl.
Da jeg langt om længe får mig kæmpet op til Sminge Kanolejrplads viser det sig at det ikke er helt let at komme på land. Landgangsbroen som plejer at være 20-30 cm over vandet ligger i dag mindst 20 cm under vandspejlet. Desuden er den inderste halvdel af broen dækket af is. Men jeg vælger at være optimistisk (nogle ville sige naiv) og regner med at jeg kan bryde isen med kajakken - men den går ikke. Det er kun en lille smule ude i kanten som knækkede. Hvad så? Jeg ville jo helst nogenlunde tørskoet på land. Jeg vælger til sidst at tage lidt tilløb og så læne mig bagover i kajakken så jeg kommer et godt stykke op på isen. Ved at få fat i stolperne på broen kan jeg så få skubbet kajakken helt op. Det var så lige her at den fede ide - at anskaffe sig en isøkse - pludselig strejfede mig. Sådan en ville være rar at have med den vinter vi har. Hug den ned i isen foran dig og træk løs. Den er hermed på ønskelisten.
Jeg holder en halvlang pause på stedet inden jeg fortsætter turen. Søsætningen af kajakken foregår så direkte fra isen og ud i vandet - det har jeg godt nok ikke prøvet før, men det var uden problemer. Inden jeg ror tilbage vil jeg lige det korte stræk ned til Sminge Sø for at se hvordan isforholdene er der. Ganske som ventet er 3/4 af søen frosset til. Det er kun lige over i den vestlige side af søen, hvor Gudenåen løber igennem, der er isfri.
Turen tilbage er den rene svir. Selv uden at ro kan jeg holde en hastighed på 4-5 km/t - når der er mindst strøm. Jeg er dog nødt til at ro en smule for at holde varmen. Men jeg vælger at holde det på et minimum og bare nyde turen. Det meste at tiden holder jeg uden synderlig anstrengelse mellem 8 og 11 km/t - det er bare i orden. Et stykke nede ser jeg et par store rovfugle som med ét letter da jeg runder et hjørne. De var i gang med et festmåltid lige i vandkanten. Jeg kunne dig ikke nå at se hvad det var de havde fanget. Jeg var egentlig ikke klar over at rovfugle delte deres bytte - måske det var et par? Jeg har aldrig set det før, må jeg indrømme.
Jeg får også taget en del foto på turen tilbage, men må sortere kraftigt i dem efter hjemkomsten for flere af dem var slørede. De var taget for tæt på land med for høj fart. Da jeg kommer retur til bilen har jeg kun knap brugt den halve tid på turen hjem i forhold til den satans tur mod strømmen og vinden.
Men alt i alt en kanon vintertur. Hvor mon jeg kan komme på vandet næste gang? Det ser desværre ud til at frosten bliver ved og ved.
Vejr: Jævn-frisk vind, fladt vand, overskyet, -2° C
Distance: 21,6 km
Fugle: Knopsvane, sangsvane, skarv, husskade, lille lappedykker, blishøne, gråand, troldand, ringdue, krage, hættemåge, fiskehejre, grønbenet rørhøne, fire store rovfugle, to små rovfugle
Skrevet af
Helge Helligsøe
0
kommentarer
søndag den 3. januar 2010
Istur
| Det var tydeligt at se det spor jeg havde lavet med kajakken. | |
| Der dannede sig efterhånden et godt lag is på kajakken. |
Da jeg har arbejdet en hel del her op til jul og mellem jul og nytår har der ikke været mange muligheder for at komme på vandet. Så da chancen bød sig i dag var det bare med at få pakket og komme afsted. Min første tanke var at tage ned til Alrødæmningen og ro en tur ind i Horsens Fjord, men med de seneste ugers frost i tankerne, var jeg bange for at fjorden var ved at fryse til. Så i stedet valgte jeg en tur omkring Hov, hvor vandet trods alt er mere saltholdigt end det stillestående vand inde på Amstrup Red. Jeg startede fra det sted hvor kitesurferne plejer at holde til om sommeren - her kan man praktisk talt køre helt ned til vandkanten. Da jeg fik kajakken i vandet var der hist og her en lille antydning af grødis, men ikke noget af betydning - det tegnede rigtig godt.
Det er en måned siden jeg var afsted sidst, så det er blevet en hel del koldere i den mellemliggende periode. Jeg har garderet mig med en ekstra uldsweater og min neoprenhætte. Det blev jeg ret glad for i løbet af dagen.
Først på turen frøs jeg mine fingre ad Pommern til. Faktisk var fingrene kolde de første tre kvarter indtil neoprenlufferne var varmet ordentlig op - jeg kom til at stikke begge hænder ned i det iskolde vand inden afgang. Det var ikke for klogt. Men da lufferne først var varmet op var det fint nok. På hele turen var det faktisk kun fødderne som føltes en smule kolde. Så næste gang tager jeg et par kraftige uldsokker på, i stedet for sokkerne i kunststof.
Jeg starter med at ro hen forbi skoven syd for Hov og kan konstatere at der faktisk er en hel del grødis inde ved kysten og det fortsætter sådan set hele vejen rundt om Søby Rev. Der danner sig også hurtigt et godt lag is på kajakken og pagajen der hvor vandet løber ned ad skaftet. Selv om det fryser 10 grader er det ikke så slemt fordi der næsten ingen vind er. Heldigvis kommer solen frem en time eller halvanden midt på dagen - det var hele turen værd.
Min plan var at ro en tur ned til Gylling Næs for at holde pause der nede. Men den plan må jeg opgive da jeg kommer om forbi skydebanen ved Gyllingskov. Her ligger der en ordentlig sammenskruet isbræmme som strækker sig en eller to km østpå. Isen er noget tykkere end det andet grødis jeg er roet igennem indtil nu. Den er vel 15-20 cm tyk og selv om det ikke er en sammenhængende flade har jeg ikke mod på at forsøge at komme igennem for det er umuligt at slå pagajen ned gennem isen. Så det var hertil jeg nåede i dag. I stedet vender jeg om og ror tilbage til Søby Rev for at holde en pause der i stedet for.
Men også derovre var det svært at komme igennem isen. Det sidste lange stykke ind til land er der meget lavvandet så her har isen bedre fat, men jeg får mig da manøvreret ind til land. Jeg vil egentlig ikke kalde manøvren for at ro, for det var nærmere noget med at hamre pagajen ned og så trække kajakken en enkelt meter frem for så at gentage manøvren i den modsatte side. Men jeg kom da på land til sidst og fik holdt en kort pause. Skønt at få noget varmt.
Da jeg skulle ud igen valgte jeg at ro tilbage i det samme spor som jeg var kommet ind ad, selv om det egentlig var en omvej. Alternativet, at hakke et nyt spor ud, overvejede jeg slet ikke!
I dag var det nærmest ikke til at komme frem for andre kajakker, i hvert tilfælde hvis jeg skal sammenligne med de seneste ture jeg har været på, hvor jeg ikke har mødt et øje på vandet. Jeg mødte hele tre andre kajakroere i dag - egentlig meget hyggeligt. Da nu turen ikke var blevet så lang som jeg havde regnet med slog jeg lige et smut om på nordsiden af Hov Havn for at se hvordan det så ud med is deromme. Her var der kun nogle enkelte ansamlinger af tynd grødis ganske få steder, så det er måske her andre ture i frost skal lægges.
Da jeg igen ror forbi havnen på tilbagevejen får jeg øje på det lille fyrtårn som står ved indsejlingen til lystbådehavnen og kommer i tanke om at jeg aldrig har fotograferet det til min samling selv om jeg er roet forbi det mange gange. Jeg er dog lidt i tvivl om det overhovedet er med i min bog om fyrtårne, men det er det, kan jeg konstatere da jeg kommer hjem. Det var så et mere til samlingen.. Mens jeg er ved at trække kajakken op på land efter dagens tur er der en lille flok af almindelig ryle der tumler rundt i vandkanten. Den har jeg ikke tidligere set på mine ture - den er rigtig flot i sin hvide vinterdragt.
En fin, men pissekold, søndagstur på vandet - og årets første, af forhåbentlig mange.
Vejr: Svag vind, fladt vand, overskyet med lidt sol, luft -10° C, vand 1°
Distance: 21,6 km
Fugle: Sølvmåge, stormmåge, knopsvane, almindelig ryle, strandskade, gråand, skarv, fiskehejre
Skrevet af
Helge Helligsøe
0
kommentarer





























