Tåge og is

Foto: Der var et tyndt lag is inde ved Haldrup Mark Fyr.

>> Flere foto

Jeg kørte hjemmfra i rigtig godt vejr - høj sol og vindstille. Da jeg kom ned til Sondrup Strand hvorfra årets sidste kajaktur skulle starte, var der stadig næsten ingen vind, men der var tæt tåge i stedet for høj sol. Mens jeg læssede kajakken af og gjorde klar til afgang fik jeg lige en hyggelig snak med en af de lokale (en tilflytter - jeg ved ikke rigtigt om det gælder som en rigtig lokal på de kanter). Han havde selv tidligere roet en del kajak og bl.a. været med til at starte Norsminde Kajakklub i sin tid. Han havde da også stadig nogle kajakker, men var ikke rigtig kommet i gang med at ro igen.

Det er det fantastiske ved at ro kajak, man ved aldrig hvordan dagen bliver, der sker altid noget andet på vandet end inde i landet hvor jeg bor. Jeg kom lidt sent af sted og er derfor først på vandet kl. 11:30. Det betyder at det er begrænset hvor lang dagens tur kan blive, når solen ifølge almanakken går ned kl. 15:49 - det er nu heller ikke fordi mine planer er så vilde, eneste mål er at jeg vil have endnu et par fyrtårn til min samling.

Da jeg starter med at ro mod vest, over mod Vorsø, er tågen temmelig tyk. Sigtbarheden er i hvert tilfælde under 200 m, så det er noget med hele tiden at være sikker på at kunne se land. Heldigvis letter det lidt da jeg kommer uden om Vorsø og da jeg runder Vorsø Kalv for at ro ind mod Haldrup Mark Fyr kan jeg faktisk se både for- og bagfyret. Men det er virkelig underligt som den skiftende vind (eller brise) skubber tågen rundt, for da jeg er tæt på fyret og skal til at fotografere det forreste af dem, er bagfyret helt og aldeles væk i tågen. Det oplever jeg flere gange på turen, at tågen kommer og går. Jeg får taget nogle billeder til mit fyrtårngalleri, men de bliver altså taget fra kajakken denne gang. Der er fuldt af mudder og elektriske hegn i vandkanten, det gider jeg simpelthen ikke at skulle til at forcere - så bagfyret må vente på bedre adgangsforhold. Måske til sommer.

Lige efter at jeg har vendt kajakken for at fortsætte turen kommer jeg ind i et område med et tyndt islag. Det er en sjov fornemmelse at skulle banke pagajen gennem isen for at ro og det larmer helt vildt når isen brydes under kajakken.

Det er godt at have noget varmt tøj på i sådan noget koldt vejr. Og varmt udstyr fik jeg heldigvis i julegave i år. Det allerbedste er lufferne med åben håndflade. I forhold til mine gamle Helly-Hansen neoprenvanter er de nye helt fantastisk varme. Det er også ganske let at frigøre fingrene for at fotografere, så det er en ren fornøjelse med dem. De lange vandtætte forede vinterstøvler fra GUL er også dejligt varme. Jeg har et par tykke sokker på indenunder og det er tydeligt at fødderne er varmere end de plejer. Da jeg satte kajakken i vandet var jeg nødt til at vade et godt stykke ud i vandet, men støvlerne tog intet vand ind - perfekt. Den langærmede uldundertrøje virkede også helt efter hensigten, på trods af sved var den hele tiden varm mod huden på overkrop og arme - det har ikke altid været min oplevelse med svedtransporterende undertøj af kunststof. Så disse tre ting har mine varmeste anbefalinger.

Derimod var jeg knap så begejstret for den NeilPryde hætte jeg tidligere har købt, men ikke tidligere har afprøvet. Den er egentlig behagelig nok at have på og den er også god varm uden at man koger over med den på. Desværre er det en underlig fornemmelse at det meste af den omgivende lyd forsvinder - det får jeg virkelig svært ved at vænne mig til. Det er som om lydene fra tøjet, ved rotationen af overkroppen, forplanter sig op i hætten og overdøver andre omgivende lyde. Det er underligt nok at lyden sådan næsten er væk, for der er lavet små huller i siderne ved ørene. Det kan være at jeg med tiden vænner mig til det, men det er altså en underlig fornemmelse. Af sikkerhedsmæssige grunde må jeg nok hellere tage mig sammen og bruge den på når vandet er så koldt som nu.

Turen fortsætter rundt om Brakør Nakke med retning mod Horsens. Planen er dog ikke at ro helt til Horsens så jeg går på land ved Elbæk Skov inden hjemturen. Det er rigtig godt at få noget varm tomatsuppe i det kolde vejr. Selv om det er koldt i vejret af det dog dejligt at solen skinner og at det ikke blæser nævneværdigt. Efter noget varmt i maven starter den noget kortere hjemtur, jeg kan jo ro direkte over mod Vorsø Kalv da jeg ikke skal ind for at fotografere fyrtårne.

Da jeg startede på at ro det korte stræk fra Brakør Skov over til Vorsø Kalv kunne jeg godt se at en stor tæt tågebanke var på vej nordover - og sikkert ville dække for udsynet. Heldigvis havde jeg været så forudseende at lave et waypoint ved kalven, så jeg satte GPS’en til at vise vejen. Og ganske rigtigt, uendeligt langsomt blev et mælkehvidt gardin trukket ind mellem mig og øen. Inden jeg var nået helt over var det som om tågebanken lige med et opløstes og forsvandt igen. Der var dog mere tåge i vente hele vejen hen forbi selve Vorsø. Det var faktisk først lige før jeg skulle på land igen ved 15:30-tiden at der var helt klart vejr igen. Her fik jeg fx dagens første glimt af Alrø, som trods alt kun ligger 7-800 m fra Sondrup Strand. En rigtig smuk tur i vinterkulden, trods det begrænsede udsyn.

Jeg ved med stor sikkerhed at det bliver den sidste tur år, for jeg skal desværre på arbejde både den 29, 30. og den 31. december! Så dette bliver årets sidste turberetning...

Vejr: Svag vind, tåget med nogen sol, fladt vand

Distance: 20,4 km

Fugle: Skarv, sølvmåge, stormmåge, fjordterne, fiskehejre, gråand, toppet skallesluger, strandskade, knopsvane

I læ for hård vind

Foto: Den flotte Marselisborg Lystbådehavn.

>> Flere foto

Efter at have konsulteret DMI som forudsagde 11 m/s fra vest, var det ikke svært at vælge rute i dag. Rostrækningen fra Norsminde til Århus ligger nemlig ganske godt i læ bag bakker og skrænter det meste af vejen. Så det blev dagens rute.

Jeg havde udset mig broen ved Norsminde Kajakklub som udgangspunkt for dagens tur, her er gode adgangsforhold og mulighed for parkering. Så i skumringen ved 7:30-tiden har jeg pakket kajakken og er klar til turen. Jeg kommer dog ikke til at ro mere end 25 meter i første omgang, for jeg finder ud af at slusen er lukket. Det er første gang jeg har set at den er helt nede, men den bliver åbenbart lukket når der er for højvandet, eller noget i den retning. Der er i hvert tilfælde ikke mulighed for at komme ud i åbent vand. Der er så ikke andet at gøre end at få kajakken på land igen. Der var heldigvis mulighed for at få kajakken i vandet ved jollehavnen lige på den anden side af landevejen. Her er der en god lav bro at starte fra, den vil jeg bruge i fremtiden når jeg skal starte fra Norsminde tror jeg - så er det ligegyldigt om slusen er åben eller ej. Jeg tillod mig at låne en af klubbens transportvogne til at fragte kajakken derover - tak for lån i øvrigt.

Så ved ottetiden kom jeg endelig af sted. Da jeg kikkede mig omkring kunne jeg godt se at der var mere end almindelig højvandet. Den lille gangbro som man skal ro under når man har passeret slusen kunne jeg ikke være roet under, selv om slusen havde været åben. Det gjorde såmænd ikke noget at der var gået en halv time med at flytte kajakken - der var meget mere lyst nu.

Ude i åbent vand er der ingen bølger, men i stedet nogle hyggelige lange dønninger. Vinden er heller ikke begyndt at blæse op endnu. Det første stykke af turen her går op forbi et større sommerhusområde som ligger helt øde hen på denne tid af året ser det ud til. Det er først efter 3-4 km jeg kommer op til det store skovområde som strækker sig uafbrudt helt ind til Århus. Et rigtig fedt område som jeg selv brugte meget for år tilbage da jeg boede i Århus. Et stykke længere fremme ligger en kæmpestor narhval begravet. Det er dog kun den ene stødtand som stikker omkring 5-6 meter op af jorden. Det kan selvfølgelig også være at det kun en udskåret træstamme - det er svært at sige, men fabelagtigt ser det ud.

Vejret er ret diset og det støvregner meget af tiden, så der er ikke så meget at kigge på. De skibe som ligger for svaj ude i Århusbugten kan kun lige anes ude styrbord. Da selve Århus by dukker op efter at jeg har rundet en af de sidste pynter står den kun som svage grålige konturer. Da jeg er kommet forbi den første kajakklub begynder der at dukke en del roere i turbåde op på vandet. Der er åbenbart andre end mig som holder fridag sådan en helt almindelig onsdag. Uden at jeg kan sige det med sikkerhed ser det dog ud som om det er »det grå guld« der er på vandet i dag. Der ligger faktisk ikke mindre end fire kajakklubber her i den sydlige ende af Århus: Kajakklubben Viking, Marselisborg Kajak Club, FDF Århus Kajak og ikke mindst Århus Havkajakklub som ligger inde i Marselisborg Lystbådehavn. De to første er, så vidt jeg ved, mest tur- og kapkajakklubber, mens de to sidste er havkajakklubber. Faktisk er der mange kajakklubber i omegnen af Århus for de interesserede, kik evt. på det udmærkede kort som Peter Unold har udarbejdet og zoom ind på Århus.

Jeg er lige inde i Marselisborg Lystbådehavn for at fotografere lidt i den flotte havn, inden tilbageturen. Efter en lille fotosession fra kajakken ror jeg så tilbage forbi den sjove bygning til omklædning ved stranden Ballehage og vinterbadernes lille skur lidt længere ude. Der var dog ingen i vandet i dag. Men inde på stranden og i skoven i hele dette 10 km lange rekreative område myldrer det med hundeluftere (og deres hunde), mountainbikere, fuglekiggere, løbere og alle mulige andre århusianske friluftsmennesker som har trodset det lidt kedelige vejr.

Kort før Moesgård strand går jeg på land for at holde min første (og eneste) pause på turen. GPSen viser tæt på 20 km. Det er helt tydeligt at vandstanden er højere end bare almindeligt højvande, for der er kun et par meter fra vandkanten ind til skrænten. Der plejer at være et noget bredere stykke at sidde på heromkring. Jeg får nu lejlighed til at få afprøvet de nye skibukser jeg har købt til at tage over mine neopren-longjohns når jeg holder pauser. Det er efterhånden blevet for koldt til bare at sidde i dem. De holder benene godt varme gennem hele pausen og de er lette at få på. Jeg gik bevidst efter et par som havde glat stof indeni så de var lette at få ud over. De er købt med seler og rigeligt store til at være lette at få på. Dem skal jeg nok blive rigtig glade for i løbet af vinteren.

Det bliver jeg helt sikkert også for et andet af mine nye indkøb, nemlig et par uldunderbukser. Det er en dejlig fornemmelse ikke at kunne mærke sine våde underbukser - det plejer jeg at kunne med de bomuldsmodeller jeg har brugt indtil nu. Det kan være at det bliver nødvendigt at have mere end det ene par hvis jeg skal af sted på en længere tur. Men på den anden side så praler Icebreaker jo med at deres undertøj ikke kommer til at lugte - det kunne jeg selvfølgelig lade komme an på en prøve! Jeg har købt forskelligt som jeg skal anvende i kajaksammenhænge, jeg laver lige et indlæg når jeg får tid til det.

Efter at have fået noget varm kartoffel/porre-suppe og en kop varm kakao er der bare den sidste bid af turen tilbage. Lige inden jeg fortsætter turen kommer der en katamaranfærge susende gennem bugten med kurs mod havnen i Århus. Jeg er lidt spændt på dønningerne, men det er nu ikke noget jeg bemærkede ud over dem som var der i forvejen. Men jeg mener også de er blevet pålagt at sænke farten når de nærmer sig land.

Dagens højdepunkt, lige inden jeg kommer tilbage til Norsminde, var solen som lige tittede frem fra kl. 13:19-13:23. Så blev dagen alligevel ikke udelukkende overskyet.

Vejr: Hård vind, mindre dønninger, overskyet, støvregn

Distance: 29,8 km

Fugle: Knopsvane, skarv, skade, ederfugl, sølvmåge, stormmåge, sildemåge

Fuldmånetur

Foto: Gudensø i fuldmånelyset. Det er min kajak helt nederst i billedet.

>> Flere foto

Når efteråret falder på og dagene bliver kortere er det jo også ensbetydende med at der er færre lyse timer at ro i. Jeg havde tænkt at der vel en gang om måneden, ved fuldmåne, ville være mulighed for lidt roning i måneskin. Hvis det ellers var skyfrit. Jeg har tidligere benyttet mig af fuldmånen til at starte en morgentur tidligere end det ellers var muligt. Her i november var det den 13. at månen var helt fuld, og da DMI ikke viste en eneste sky på deres vejrkort var det let at tage en beslutning - nu skulle måneskinsroning afprøves.

Jeg smider kajakken i vandet ved Emborg Bro og bruger lidt tid på at tage nogle billeder i den specielle belysning. Jeg har nemlig for en gangs skyld husket at få mit kamerastativ med. Heldigvis er temperaturen et godt stykke over frysepunktet så det er muligt at ro uden neoprenhandsker. Der er heller ikke megen chance for at få våde hænder i det fuldstændigt spejlblanke vand. Jeg starter med at ro op mod Gudensø og der er rigeligt med hvidt lys til at orientere sig.

Det er meget specielt at ro i måneskin. Der er overhovedet ingen farver og alligevel kan man se det meste af omgivelserne. Det hele er bare i sort/hvidt. Stemningen er også helt anderledes end om dagen, for her er fuldstændigt stille, ikke en fugl giver en lyd fra sig, når man altså ser bort for de eddikesure fiskehejrer som skriger op når de er nødt til at flytte sig. De eneste fugle som, ud over fiskehejren, opholder sig på vandet er knopsvanerne, dem er der faktisk en del af her til aften. Det er også specielt at lyset i de få huse som er heromkring kan ses rigtig langt væk. Huse jeg ikke tidligere har lagt mærke på dette stykke dukker pludselig op.

Da jeg kommer op i Gudensø går jeg i land for at eksperimentere lidt mere med kameraet, nu da jeg har stativet med. Månen står helt klart og rent på himmelen og spejler sig flot i det blanke vand på søen. Da jeg ikke gider tage flere billeder ror går jeg i kajakken igen og ror tilbage mod Emborg Bro. På tilbageturen bliver jeg opmærksom på at det langsomt bliver mere og mere mørkt. Da jeg kigger tilbage mod månen kan jeg se at der er trukket skyer sammen. Det var jo ikke lige det DMI havde forudsagt.

Da jeg ror forbi mit startsted for at fortsætte ned til Mossø, håber jeg virkelig på at skyerne driver forbi. Der er snart ikke meget lys at orientere sig ved. Træerne er nu blot en svag grafik mod den lidt lysere himmel. Efterhånden kan jeg ikke se vandoverfladen. Jeg navigere efter træerne, forstået på den måde, at der jo må være vand mellem dem! Det fungere egentlig fint nok, men det er lidt kedeligt at ro uden at kunne se noget. Da det ikke ser ud til at skyerne har tænkt sig at forsvinde, beslutter jeg mig for at vende om, selv om turen ikke har været ret lang.

Jeg tænder så pandelampen som jeg heldigvis har med. Så kan jeg sidde som en anden idiot og dreje hovedet for at finde ud af hvor bredden er. En sjov lille tur, som selvfølgelig havde været sjovere hvis DMI’s forudsigelse om skyfrit vejr havde holdt stik...

Vejr: Stille, fladt vand, fuldmåne, diset

Distance: 8,7 km

Fugle: Fiskehejre, knopsvane

Tågedis i Paradis

Foto: Broen i Ry havn tidligt onsdag morgen - klar til afgang.

>> Flere foto

Endnu engang tidligt op for at få en ordentlig rotur ud af dagen. Jeg havde nemlig en aftale om at køre sønnike til musikskolen kl. 15.30 - og sådan noget har man bare at overholde!

Efter knap en halv times køretur til Ry og pakning af kajakken er jeg klar til at ro ud omkring klokken syv. Inden jeg ror ud tager jeg lige nogle billeder i mørket - der er heldigvis en natindstilling på mit kamera. Det kræver dog at kameraet er helt i ro. Jeg fandt forskellige faste underlag at stille kameraet på for at det skulle lykkedes. Til trods for det, var der adskillige af billederne som måtte kasseres. Det var sikkert blevet bedre hvis jeg havde haft mit stativ med, men det glemmer jeg rimelig konsekvent at pakke.

Startstedet inde i bunden af havnen i Ry har jeg brugt flere gange. Det ligger kun 25 skridt fra en lille rund parkeringsplads og der er et par pontoner i vandet beregnet til kanoer - de klarer nu også fint kajakker! Den eneste ulempe ved disse broer er at de er uhyggeligt glatte i fugtigt vejr - kombinationen af træ, andelort og støvregn er ikke god! Lige da jeg var klar til at springe i kajakken fik jeg øje på et par parkeringsskilte som jeg ikke tidligere har bemærket. Pokkers - hvad mon der egentlig stod på dem? Der stod desværre max. 3 timer. Da jeg var helt klar til at tage af sted gad jeg simpelthen ikke at flytte bilen så jeg tog chancen og stillede P-skiven til kl. 10.00 og håbede på sygdom blandt P-vagterne.

Da jeg ror ud i disen glemmer jeg dog hurtigt alt om P-vagter og bilen. Vejret er helt utroligt. Sigtbarheden er lav og luften er nærmest helt våd af disen. Det er nok det tætteste man kommer på regn uden at det regner rigtigt. Jeg startede med at ro en tur rundt i Knudsø. På den måde fik jeg lige to nye broer til min samling - troede jeg - det ene foto var ubrugeligt, kunne jeg se da jeg kom hjem. Nå, den tager jeg igen en anden gang. Efter rundturen i Knudsø sætter jeg kursen op mod Bryggebjerg. Der ville jeg lige en tur op for at nyde udsigten.

Jeg gik i land ved foden af Bryggebjerg for at tage stigningen op til de 80 moh som »bjerget« kan snige sig op på. Det er selvfølgelig langt fra fx Himmelbjergets 147 moh, men dog højt nok til at man let kan kikke over på Himmelbjergstårnet. I klart vejr, vel at mærke. I dag var der ikke skyggen af tårn, endsige Himmelbjerg, at se fra Bryggebjerg. Da jeg var på vej ned til kajakken igen besluttede jeg mig for at fortsætte turen om til Paradisøerne. Det mente jeg godt jeg kunne nå på den afsatte tid.

Så turen gik om i Julsø, hen forbi Dynæs, Møgelø og Lilleø. Her på Julsø var vandet ikke længere totalt fladt som det havde været tidligere. Det var specielt at ro i så diset vejr på Julsø. Der var ikke meget af den sædvanlige storslåede udsigt - det var lidt som at ro rundt i et dystert landskab fra Ringenes Herre. Bestemt stemningsfuldt.

Omme i Borre Sø overvejer jeg at gå i land ved bro 31, for at gå en tur rundt om den smukke Slåensø, men det er tiden desværre ikke til - det må blive en anden gang. Så turen går videre ned i det område som hedder Paradisøerne. Et spændende område som dog i dag mere minder om Tolkiens Mordor end paradiset. Helt nede i bunden af området er der i øvrigt et fredet område, Skibsted Vig, hvor al sejlads er forbudt, også kanoer og kajakker - så det roede jeg pænt uden om. Alt hvad der ligger mellem Brasenkas og Gravhoved (hvem har dog fundet på disse navne!) inkl. den lille ø midt imellem, er fredet.

Derefter gik turen tilbage mod Julsø for at holde en sidste pause enten ved Himmelbjerget eller pladsen lidt længere henne. Det endte med at blive Rye Nørreskov rasteplads. Jeg har været forbi den flere gange, også i kano, men har aldrig været på land. Jeg kunne se at der er blevet bygget et shelter siden jeg sidst kikkede på pladsen, eller måske har den bare været helt skjult af vegetation så jeg ikke opdagede det - hvad ved jeg. Her er i hvert tilfælde en oplagt overnatningsmulighed - hvis man selv husker at medbringe foldespade og vand! Her er både en flydebro og sandstrand, så der er også muligheder for glasfiberkajakker.

Efter dagens anden kop tomatsuppe og de sidste krummer fra madpakken går turen så tilbage mod Ry. Da jeg igen ror forbi Bryggebjerg prøver jeg lige den funktion på GPSen som kan finde hen til et waypoint - det virker ganske fortrinligt. Jeg skal nok ved en senere lejlighed vende tilbage med en mere fyldig rapport om mine erfaringer med min Garmin eTrex Legend HCx.

Da jeg nærmer mig Ry er jeg spændt på om der sidder en parkeringsbøde i forruden, men på lang afstand kan jeg se at det gør der ikke. Puha - der sparede jeg lige 500 kr. For andre som vil bruge dette startsted er der faktisk en anden oplagt parkeringsmulighed lige oven for trappen. Den opdagede jeg på kortet da jeg var kommet hjem. Så kan man jo bare holde nede i »cirklen« mens man læsser af bilen og så flytte den derop bagefter.

En anden oplagt mulighed, som jeg tænkte på mens jeg roede gennem Knudsø, er parkeringspladsen i søens vestlige ende. Jeg har ikke selv benyttet den, men det tror jeg da jeg vil en anden gang. Her er både langtidsparkering og sandstrand at starte ud fra. En tredje mulighed er selvfølgelig at forhøre sig hos Ry Roklub om man må bruge deres bro for en kort bemærkning. Der er egentlig muligheder nok her i Ry.

Det har været en fin tur selv om der ikke var skyggen af en solstråle, men alt vejr er jo kajakvejr...

PS: Jeg nåede at få den mindste søn til musikundervisning, selv om jeg ankom i våddragt, møgbeskidte støvler og dryppende af vand - man er vel en ordentlig far!

Vejr: Jævn vind, fladt vand med krusninger, overskyet og diset

Distance: 35,9 km

Fugle: Blishøne, fjordterne, knopsvane, toppet lappedykker, hættemåge, gråand, fiskehejre, isfugl, krage, skarv, husskade, troldand, blåmejse, stormmåge, vandstær

Kajakroerens bedste ven

Foto: Brændingen ved Rude Strand på hjemturen (beklager vanddråben på kameralinsen!).

>> Flere foto

Hvad er kajakroerens bedste ven? På denne tur fandt jeg ud af at det må være pagajen. Vinden var i øst - det vil, op langs Odderkysten, sige pålandsvind. Vinden var ikke noget særligt, omkring 6-7 m/s, men bølgerne inde under land var nogenlunde høje. Det kræver en noget speciel teknik at ro med brydende bølger ind direkte fra siden - det fik jeg så lige lejlighed til at træne i dag!

For det meste skulle jeg sætte pagajen i vandet omkring skulderhøjde i den side som vendte bort fra land. Lige den første halve time var det noget anstrengende og det blev da også til temmelig mange støttetag. Men efterhånden kom teknikken. Det er noget med at sætte pagajen ind i bølgen lige under det punkt hvor den bryder. Hvis man så har lænet sig en anelse for meget ind mod bølgen er pagajen parat til et hurtigt støttetag i den side. Denne teknik betyder så desværre at man må afpasse sine rotag efter bølgernes frekvens. Jeg prøvede at ro i min egen rytme - men det var ikke så smart, flere gange endte jeg på toppen af en bølge og skulle tage et rotag på ydersiden af bølgen - der var bare ikke noget vand at sætte pagajen i. Det holder man hurtigt op med, skulle jeg hilse og sige. Jeg strøg dog ikke i baljen, men det var meget tæt på et par gange.

Men efter den første halve times eksperimenteren med at ro i samme frekvens som bølgerne slog ind over kajakken, gik det faktisk udmærket. Men ikke meget hyggeroning - det kræver 100 % opmærksomhed ud over vandet. Og hvis jeg havde glemt hvordan koldt havvand føltes i ansigtet, fik jeg også lige det opfrisket.

Dagens tur startede nede ved Hou nordstrand, hvor havneterminalen er ved at blive udvidet, så et stort område af stranden er spærret af til opmagasinering af byggematerialer. Så der var lidt længere end sædvanligt at gå for at få kajakken i vandet. Vejret var flot, friskt og klart her lige inden solen stod op. Faktisk kunne jeg ganske tydeligt se skorstenen på Studstrupværket som er omkring 40 km nordpå. Det tegnede til en hyggelig dag på vandet med godt vejr. Det var inden jeg havde kikket nøjere på hvordan vandet så ud. Der var jo en del buler på vandet og det i en kedelig retning, nemlig direkte ind på tværs af kajakken som jeg har beskrevet ovenfor.

Det var ikke så meget andet end bølger jeg fik set på turen op mod Norsminde. Dog så jeg en enkelt nysgerrig sæl oppe ved de sidste sommerhuse ved Rude Strand. Jeg tror faktisk at det er den første jeg har set i år.

Det var virkelig skønt at holde pause inde i Norsminde Fjord ved kajakklubbens bro. Så blev det tid til at spise resterne af sønnikes hjemmelavede pizza - lækkert. Mens jeg holdt pause kom tre kajakroere fra klubben for at komme på vandet i deres turbåde. De havde set bølgerne i havet og valgte i stedet en tur på fjordens blanke vand. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg roede også en tur rundt i søen så jeg fik set andet end bølger! Der var nu ikke så mange fugle på fjorden som jeg havde regnet med - der var dog en ordentlig flok knopsvaner, vel omkring 60-70 stykker vil jeg tro.

Efter den hyggelige tur rundt i fjorden var det tid for hjemturen - det var sgu ikke fordi jeg havde specielt lyst til de bølger igen, men der var jo ikke så meget at vælge imellem. Jeg måtte i øvrigt konstatere at jeg har det meget bedre med langsgående bølger når de kommer fra styrbords side. Egentlig underligt når jeg er venstrehåndet. Bølgerne var en smule i aftagende på hjemturen, der var ikke så mange af bølgerne som brød. Hvor det på turen ud var mere end 75 % af bølgerne som brød, var det betydeligt mindre på hjemturen, så jeg behøvede ikke at kigge så meget efter dem. Det var nok at være opmærksom på lyden og så kigge i den retning.

Jeg kunne godt mærke i musklerne, at det er tre måneder siden jeg har roet lidt længere ture. Allerede nede omkring Pensionist Højskolen (!) ved Rude Strand trængte jeg til en pause igen. Her gik det op for mig hvorfor besværligt det kan være at komme ud gennem en brænding. Det er noget med at ruppe nallerne og komme i kajakken og få sprayskirtet på i en pokkers fart - ellers ligger kajakken på tværs. Det tog mig fire forsøg inden jeg kom ud igen. For pokker hvor kan man råbe mange grimme ting ud over havet i sådan en situation.

De sidste kilometer tilbage til bilen var svære at komme igennem. Jeg var ved at være træt og det var ikke sjovt længere at skulle koncentrere sig så meget. Men ellers en fed dag på vandet - jeg var stolt af mig selv fordi jeg slap igennem turen uden at stryge i baljen...

Vejr: Jævn vind, høje bølger, næsten skyfrit, luft 10° C, vand 8° C

Distance: 34,9 km

Fugle: Skarv, hættemåge, ederfugl, knopsvane, sølvmåge, krage, stormmåge, gråand

Morgentur ved Emborg Bro

Foto: Fugletårnet i Mossøs nordvestlige hjørne i den tidlige efterårsmorgensol.

>> Flere foto

Så fik jeg langt om længe tid og overskud til at ro kajak igen. Det er faktisk mere end tre måneder siden min sidste tur. Sagen er at jeg har fået nyt job og det har virkelig tæret på kræfterne, så jeg bliver nødt til at skrue voldsomt ned på mit ambitionsniveau med hensyn til roningen. Det bliver ikke til så mange km i år og det bliver også til meget færre rodage end tidligere - det er lidt ærgerligt, men det er sådan virkeligheden er!

Men endelig på vandet igen og det var fedt! Jeg havde ikke så lang tid til min rådighed denne fredag, der var efterårsferieprogram med familien om eftermiddagen. Jeg satte i vandet lidt før solopgang ved Emborg Bro hvor jeg ofte før har roet. Der var nu lidt koldt her i skumringen. Der var rigeligt med lys til at orientere sig da det var skyfrit og en stor »næsten fuldmåne« som gav et flot mælkehvidt lys. Det blev nu hurtigt fortrængt af det tiltagende gul-orange morgensollys.

Jeg startede med at ro ned i Mossø, for jeg ville ned og se om det var muligt at komme i land ved det fugletårn som står i søens nordvestlige hjørne og hvis landgang var muligt også gå en tur op og kikke på den primitive lejrplads som ligger et stykke nord for tårnet. Jeg måtte dog konstatere at det ikke var muligt at komme i land pga. rørskoven langs hele kysten.

Derefter var jeg lige et smut ovre omkring Klostermølle for at høre brølet fra vandet ved den gamle mølle inden turen gik nordover ad Gudenåen igen. Overalt var der smukke efterårsfarver: mørkegrønt, gult, rødt og brunt - det er lige før denne årstid er den jeg holder mest af. Den eneste farve som skiller sig lidt ud er den funklende metalliske blå farve på oversiden af isfuglen som jeg ser rigtig mange gang på denne tur. Alle steder på turen (bortset fra ude på selve Mossø) dukker den op. Det bliver til mere en 15 gange den dukker op. I starten lavede jeg waypoints på GPSen som jeg plejer, men det droppede jeg hurtigt igen. Jeg plejer at plotte koordinater og dato ind på mit elektroniske kort for at få et overblik over hvor jeg møder denne bemærkelsesværdige fugl.

Da jeg ror op ad Salten Å har solen fået så megen magt at en flot dis begynder at stige op fra åen. Da jeg ror under broen hen over åen får jeg taget et rigtig smukt billede af den til min samling af broer jeg har roet under.

Det blev ikke til så mange km, men alt i alt en rigtig dejlig efterårstur. Turen gav heldigvis blod på tanden til flere ture.

Vejr: Let vind, fladt vand, høj sol, koldt

Distance: 15,6 km

Fugle: Skarv, isfugl, fjordterne, fiskehejre, knopsvane, toppet lappedykker, blishøne, gråand, husskade, krage, solsort, blåmejse, rødhals

Fyrtårnsafari

Foto: Det specielle fyrtårn som ligger på Hjarnø, ved indsejlingen til Horsens Fjord

>> Flere foto

Jeg var på en lille eftermiddagstur Horsens Fjord i dag. Jeg ville ud for at finde nogle af de 13-15 østjyske fyrtårne som er i rimelig afstand fra min bopæl. Hvis jeg startede ud fra færgebroen på Alrø regnede jeg med at jeg kunne nå en tre stykker i dag. Så efter arbejde smed jeg kajakken på taget og fik kajakken i vandet ved 14:30 tiden. Der var faktisk god vind hernede - det havde jeg ikke lagt mærke til hjemmefra. Det var egentlig varmt, men pga. vinden valgte jeg alligevel at ro i min rojakke. Det var jeg rigtig glad for da jeg rigtig kom ud i vinden.

Turen var denne gang uden min GPS, der endnu engang er bukket under for indtrængende vand, men det var egentlig meget rart at ro uden, for en gangs skyld. Den kunne jeg godt undvære på denne tur - det var straks noget værre at jeg havde glemt mine vandflasker hjemme i køleskabet! Det må bare ikke ske. Heldigvis havde jeg en ½ liters termokande kogt vand med, så jeg fik da noget at drikke på turen. Men jeg savnede det kolde vand.

Jeg startede med at krydse over mod Borres Knob for at komme ind i det inderste af fjorden. Herinde ligger der to små fyrtårne som Horsens Kommune ejer. Dem ville jeg lige se nærmere på. Da jeg runder Borres Knob er jeg blevet blæst for langt ind (eller er vendt for tidligt) så jeg kommer til at ro på tværs af bølgerne inde i brændingen på vestsiden. Det var noget med at holde tungen lige i munden og pagajen inde i de brækkende bølger. Skummelt, men selvfølgelig helt ufarligt - det vildeste der kunne ske var at jeg ville blive skyllet op på stranden. Det skete heldigvis ikke. Men jeg fandt da ud af at det blæste ½ pelikan direkte fra vest.

Da jeg var kommet ind på mere roligt vand igen var det at tanken om at filme min tur gennem disse bølger faldt mig ind. Det ville jeg prøve på hjemturen. Jeg har et par gange før prøvet at sætte kameraet fast under nettet på fordækket og så filme dele af min ture. Det fungere egentlig fint nok, selv om det selvfølgelig ville være bedre med en montering på en trefod eller noget lignende. Men det ville jeg lige arrangere på tilbagevejen.

Nu gik turen om mod Sejet Mark Fyr. Selv om der hang tunge sorte skyer inde over Horsens var det en udmærket og flot tur - og regnen udeblev heldigvis. For at komme til fyret skal jeg hen forbi Flinte Hage hvor Spindekonens Høj ligger. Det er tomten af en gammel rundhøj som jeg må se at få besøgt en anden gang. Da jeg nærmer mig fyret kan jeg godt huske at jeg har set det før - men tanken om at det lille hvide skur på stranden skulle være et fyrtårn har aldrig strejfet mig. Jeg har troet at det var et lille fiske- eller badehus. Men nej. Det er et at de stolte fyrtårne fra 1902 som ejes og drives af Horsens Kommune. Henne ved fyret er jeg nødt at stå ud af kajakken mere end 50 meter fra land og vade ind med kajakken på slæb, så lavvandet er der lige ud for. Jeg kommer på land og får fotograferet lidt og går også de ca. 400 meter ind i landet for at se det noget højere bagfyr også.

Da jeg er kommet tilbage til kajakken og vil sætte mig for at få en kop kakao opdager jeg at det er en rigtig dårlig ide at have en skrigende gul vindbreaker på. Det er totalt umuligt at sidde i sandet for nogle irriterende små sorte insekter. Oppe på en høj sten, nu i den mørkegrønne kajakjakke i stedet for, holder de sig væk. Lige på dette tidspunkt har vinden fuldstændigt lagt sig og vandet er helt fladt, så jeg overvejer at krydse over fjorden til fyret på fjordens nordside og så vente med Hjarnø Fyr til en anden dag. Det er et kryds på ca. tre km. Men efter nærmere overvejelse lader jeg dog være. Hvis vinden igen blæser op fra samme vestlige retning, bliver det en rotur på omkring ½ time med bølgerne direkte ind fra bagbord. Det var en udmærket beslutning, for inden der var gået den halve time var vinden taget godt til igen. Dog ikke til helt samme niveau som tidligere.

Da jeg på tilbageturen mod Alrø igen nærmer mig Borres Knob får jeg slået kameraet over på indstillingen til filmoptagelse og får det sat fast i frontnettet. Men bølgerne er ikke nær så store som før, så det dropper jeg at filme. Herefter går turen ned mod først Snaptun og videre over til Hjarnø, som har et noget specielt fyr stående nær havnen. Det specielle ved dette fyr er at fyrlampen sidder uden på tårnet - det er ret usædvanligt.

På vejen tilbage er det blæst en smule mere op igen og jeg beslutter at krydse fra Hjarnø direkte op imod vinden for at filme kajakken gennem bølgerne. Men desværre væltede kameraet allerede ved den første sjat vand ind over kajakken - det opdagede jeg først ovre på den anden side. Så jeg fik lige filmet rigtig mange minutter af mit fordæk på Barracudaen - ikke ligefrem til en Oscar!

Alt i alt en hyggelig og blæsende eftermiddag på fjorden. Tre fyrtårn rigere. Og med blod på tanden til at finde en monteringsløsning for kameraet.

Vejr: Jævn vind, høje bølger enkelte steder, overskyet

Distance: 23,3 km

Fugle: Skarv, sølvmåge, stormmåge, knopsvane, strandskade, krage, hættemåge, sildemåge, fiskehejre

Nåede han til Grenå?

Foto: Klar til at starte turen på anden dagen.

>> Flere foto

Jeg havde i forvejen afsat de fire første dage i juli til kajaktur fordi jeg gerne ville med på den tur til Samsø som Århus Havkajakklub havde arrangeret. Turen ville dog kun blive til noget hvis vinden holdt sig under 4-5 m/s. Da jeg kikkede vejrudsigten hos DMI et par dage før, kunne jeg se det ville blæse væsentligt mere end det. Det var rigtigt ærgerligt - den tur fra Århus, over Tunø til Samsø, ville jeg rigtig gerne have været med på. Men den skulle ikke blive til noget i år - desværre. Så jeg måtte kikke mig om efter en anden tur. Det var vel dybest set mangel på fantasi som gjorde, at jeg endnu engang valgte at starte turen fra Skanderborg. Denne gang var planen blot at tage nogle længere dagsture og så slutte turen i Grenå. Med fem dage på hver 40 km skulle det let kunne nås.

Alt for sent af sted
Men allerede fra starten var der noget som ikke føltes helt rigtigt. Jeg gik og smølede rigtig længe om at få pakket det sidste ned og komme af sted mod Skanderborg, så klokken var 13 inden jeg tog det første tag med pagajen. Dejligt vejr, høj himmel og strålende solskin. Et enkelt mål jeg havde sat mig for på turen, var at huske at fotografere alle de broer jeg roede under. Jeg ligger jo langt efter Poul Møller fra Næstved i kampen om at have roet under flest broer. Nu var chancen der for at få indhentet en lille smule! De første tre var allerede digitalt foreviget inden jeg roede op i Tåning Å.

Jeg havde alt det flade vand for mig selv, helt over til Mossøs vestre ende. Her dukkede de første kanofolk op og nogle kajakker, som var på vej til Mossø, mødte jeg også på vejen videre mod Ry. Oppe ved overbæringen i Ry holdt jeg min første pause og fik lidt at spise. Det var også her jeg konstaterede at min termokande stadig stod hjemme på køkkenbordet. Ærgerligt, men ingen katastrofe - Trangiaen måtte så bare i sving flere gange om dagen. Her ved overbæringen faldt jeg i snak med en mand fra Ry Roklub som var ude for at lege i polokajak sammen med sønnike.

Videre op gennem Birksø til Julsø med den smukke udsigt til Himmelbjerget og det næsten uundgåelige møde med hjuldamperen Hjejlen. På turen fik jeg også øje på nogle sorthalsede lappedykkere med de spøjse knaldrøde øjne. Hvis jeg skulle have navngivet den, ville jeg have kaldt den rødøjet lappedykker - de øjne er meget specielle.

Jeg havde glemt at undersøge hvordan åbningstiderne for slusen i Silkeborg var, så jeg roede godt til for at være der inden kl. 20, som jeg mente var det tidligste den kunne tillade sig at lukke her i højsæsonen. Da jeg nåede frem viste det sig heldigvis at den var åben til solnedgang. Så, igennem slusen og ned forbi de hyggelige caféer langs åen ved den nedlagte papirfabrik og videre ud i Silkeborg Langsø. Mens jeg halsede mod slusen havde jeg overvejet overnatning forskellige steder: ved Silkeborg Langsø, ved Sminge Sø eller at fortsætte turen helt til Ans.

Nu hvor jeg lige var kommet igennem slusen kunne jeg godt mærke at det var pladsen lige henne i den østlige ende af Silkeborg Langsø som trak mest, så her gik jeg i land. Pladsen er egentlig ikke beregnet til overnatning, men jeg snakkede med en gammel gut som fortalte at stedet var ejet af Skov- og Naturstyrelsen. Han mente at det var i orden at overnatte der en enkelt nat - det var der faktisk ofte kanofolk som gjorde. Så var det afgjort. Alternativet var at ro de yderligere ca. syv km til Sminge Teltplads - dette var mere tiltrækkende.

Jeg fik straks gang i Trangiaen for at lave noget aftensmad og pakkede kajakken ud og slog teltet op imens. Aftensmaden blev indtaget med den smukke solnedgang ved Silkeborg Langsø som udsigt, akkompagneret af trafiklarmen fra hovedvej 15.

Vejr: Høj sol, varmt, fladt vand
Distance: 45,0 km
Fugle: Sangsvane, toppet lappedykker, isfugl, solsort, fiskehejre, sorthalset lappedykker, gråand, gravand, hættemåge, blishøne, fjordterne, sølvmåge, krage, landsvale, bysvale, tre rovfugle


GPS slave
Jeg blev vækket af mobilen kl. 8 og måtte konstatere at jeg havde sovet elendigt om natten. Det virkede som om trafikken stort set ikke var taget af i løbet af natten, hvilket sikkert ikke er tilfældet. Men jeg var i hvert fald blevet vækket af støjen ca. en gang hver time hele natten igennem. Så jeg var noget klatøjet da jeg sad og kiggede ud over søen og fik morgenmad bestående af loganbrød med jordbærmarmelade og varm kakao. Det var måske Silkeborgs hævn over et tidligere indlæg på bloggen om trafikstøj i Silkeborg?

Dagens rotur starter på et stykke med god strøm. Det er der hele vejen fra Silkeborg Langsø til Tange Sø. Selv om man tager en slapper går det raskt frem. Middagspausen holdt jeg på den hyggelige plads ved Ormstrup Skov, lige inden Tange Sø. Et friskt ældre ægtepar på vandretur med fyldte rygsække gjorde også holdt her for en frokostpause. Det var skønt at se nogle ældre mennesker, på i hvert tilfælde langt over 60 år, så friske og glade for friluftslivet. Fremme ved overbæringen ved Tangeværket var der nogle venlige mennesker som havde kørt en flok transportvogne op til anløbsbroen. Tusind tak for det. Som regel skal man gå de 400 m ned til udskibningsbroen for at hente en vogn og så tilbage igen. Et lille stykke efter Bjerringbro kan jeg høre at en motorbåd nærmer sig. Det viser sig at være et par yngre mandspersoner i en speedbåd - for fuld skrue. De har åbenbart kunnet se på mit ansigtsudtryk at jeg syntes at de var nogle idioter, for de sagtnede farten en anelse da de sejlede forbi mig, op mod Tangeværket.

Kort efter kommer jeg forbi Kjællinghøl Teltplads og kan se at der er opsat en ny landgangsbro på stedet. Sidst jeg var her havde jeg jo konstateret at den gamle bro næsten var oversvømmet og i ringe stand. Den nye flydebro gør at det er let at komme på land, også med glasfiberkajakker. Det er jo en rigtig god forbedring. Kort efter Ulstrup kommer speedbåden tilbage igen - og igen for fuld skrue. Denne gang gider de ikke sænke farten. Utroligt at der er folk som er fuldstændig ligeglade med fugle- og fiskelivet i åen. Der er jo en hastighedsbegrænsning på dette stykke af Gudenåen af samme grund - det var de åbenbart ligeglade med. Trist.

På turen i dag er jeg igen alt for fokuseret på at kikke på GPSens visning af distancen og glemmer helt at nyde turen. Jeg får dog øje på adskillige mudderklire, den har jeg ikke set tidligere. Desuden så jeg flere gange den grønbenede rørhøne med det smukke rødgule næb. Jeg vælger at slutte dagens tur ved Langå Camping efter 53 km.

Det er en fin lille plads, som har et afsnit for åfolket helt nede ved åen. Denne plads var desværre helt optaget for en længer periode af en stor gruppe hollændere. Heldigvis har campingpladsen en stor trækvogn, så alt udstyr kan fragtes op på selve pladsen i én omgang. I kiosken på pladsen opdagede jeg at de forhandlede Hancock øl. Det er jo ikke til at stå for. Jeg kender deres øl rigtig godt, for min svoger har Hancock-depotet i Århus. Det var en liflig fornemmelse med en Old Gambrinus Dark ned gennem halsen. Fornemmelsen var næsten lige så god, da jeg benyttede muligheden for at få et varmt bad.

Jeg bruger en del tid om aftenen på at kikke på kort over Randers Fjord som jo bliver næste dags rovand. Der er overhovedet ingen autoriserede overnatningssteder ved fjorden, og langt de fleste bredder er engarealer. Et enkelt sted som er et oplagt at overnatte er kanaløen, men jeg har ikke undersøgt hvem der ejer øen og om overnatning er velkommen. Alternativet er at ro helt ud ad fjorden og så finde et sted på Djurslands nordkyst at overnatte. På kortet så det dog ud til at der helt ned til det militære øvelsesterræn ved Hevring Hede også var engarealer og ikke strand. Det ville sige en rodistance på 55 km som det mest sandsynlige minimum. Nå, men så godnat Langå.

Efter at jeg er kommet hjem har jeg fundet ud af at der faktisk ligger en lille campingplads ved Udbyhøj, næsten ved Randers Fjords udmunding. Det havde været en oplagt overnatningsmulighed, hvis nu kanaløen ikke var en mulighed.

Vejr: Høj sol, varmt, fladt vand
Distance: 52,9 km
Fugle: Toppet lappedykker, knopsvane, blishøne, skarv, gråspurv, isfugl, gråand, hættemåge, hvid vipstjært, fiskehejre, grønbenet rørhøne, vibe, mudderklire, stormmåge, sølvmåge, krage, husskade, landsvale, bysvale, syv rovfugle hvoraf den ene var meget stor


Turen stoppet i utide
Da jeg vågner 5:30 tænker jeg stadig alt for meget over overnatningsmulighederne i Randers Fjord. Jeg kan godt mærke at det lægger en dæmper på lysten. Men jeg får da spist morgenmad og får pakket kajakken, får snakket med en masse hollændere og kommer af sted ved halv otte tiden. Turen er faktisk flot her ned mod Stevnstrup, langs de nyanlagte våde enge ved Væth. Nede ved det nye flotte fugletårn går jeg på land for at holde en hurtig pause. Jeg havde i forvejen bestemt mig for at holde lidt flere pauser i dag. Jeg ville ikke ro stræk på mere end 15 km ad gangen.

Men da jeg kom på land kunne jeg mærke at min motivation til at fortsætte turen slet ikke var tilstede. Så jeg ringede til fruen og aftale en afhentning i Randers i stedet for Grenå.

Vejr: Høj sol, varmt, fladt vand, nogen vind
Distance: 12,9 km
Fugle: Knopsvane, bysvale, landsvale, isfugl, gravand, skarv, husskade, gråand, hættemåge

Efterskrift: Selv om jeg måtte stoppe turen i utide og ikke nåede mit mål, var det en lærerig tur alligevel. Jeg lærte at det først og fremmest skal være sjovt at ro kajak. Det med bare at sidde og kikke på GPSen det meste af tiden, holder bare ikke for mig. Det er vigtigt for mig at være tilstede i nuet når jeg ror. Desuden er det en god ide at undersøge overnatningsmulighederne lidt bedre!

Stentur

Foto: Et gammelt havneanlæg ved Gyllingnæs.

>> Flere foto

Turen i dag startede lidt sent, for vores yngste søn skulle på lejrtur med friskolen - og det var første gang. Så han skulle selvfølgelig lige sendes ordentligt af sted. Det betød så at kajakken først kom i vandet kl. 10:15 syd for havnen i Hou. Her er der parkeringsmulighed for en enkelt bil - hvis man er flere er det bedst at køre længere hen ad Strandgade hvor der er plads til mange flere biler. Det er lige hvor vejen svinger ind i land. Dagens tur skulle gå sydover - ned til Alrø. At turen skulle blive fuld af sten vidst jeg endnu ikke på dette tidspunkt.

Da jeg lagde ud var det højvande, vandet stod helt op til græsset hernede hvor der ofte er 3-4 meter strand. Og det var jo gode nyheder, for når vandet står så højt er det muligt at ro indenom Søby Rev og spare omkring tre km. Så i dag gik turen hen langs kysten, bl.a. forbi Trillingestenen. Så vidt jeg kan se er det tre selvstændige sten, men det kan være de hænger sammen nede i undergrunden. Inde bag Søby Rev er der ganske rigtigt godt med vand, ingen steder under ½ meter - det rækker! Men en advarsel til folk med glasfiberkajakker - hold øjnene godt åbne, her er pokkers mange sten.

Da jeg kom ned omkring Kalsemade fik jeg øje på årets første sæl, som selvfølgelig var væk inden jeg fik fumlet kameraet op af vesten. Jeg håbede på en ny chance nede ved Kalsenakke hvor jeg tidligere har set sæler, men nej - selvfølgelig ikke i dag hvor jeg havde kameraet klar. Det eneste jeg får set er Hjarnø lige overfor og det smukke skovklædte As hoved omkring 12 km væk. Da jeg runder Kalsenakke får jeg virkelig sydvestenvinden at føle, den har jeg roet i læ for indtil nu. Så her skal der lige bestilles lidt mere med pagajen. Bølgerne kommer ind fra siden/skråt forfra.

Et stykke henne ad Gyllingnæs’ sydkyst ligger resterne af et gammelt skibsted. Her har åbenbart været et udskibningssted i tidernes morgen. Jeg har tidligere kun set det ude fra vandet, hvor man egentlig ikke lægger så meget mærke til det, men når man ser det fra land kan man tydeligt se hvad det har været brugt til, selv om det hele er sunket sammen. Jeg holder lige min frokost nu jeg alligevel er på land. Jeg får også lige skudt en fotoserie af provianten, jeg skulle bruge et foto til et indlæg på bloggen.

Nu havde jeg godt gang i sten-temaet, så da jeg ror forbi Polstenen som ligger helt yderst i det fredede område Alrø Poller, er jeg nødt til at have et billede af den også. Den er overskidt af fugle som de fleste store sten jeg kommer forbi. Turen går videre over til Henneskov Hage hvor jeg lige er på land igen - jeg har drukket en del på turen, så... Da jeg står og gør, det man nu gør når man har drukket rigtig meget vand, kan jeg se at der er så meget vand i fjorden (det kan umuligt være min skyld) at det er muligt at ro runde om den lillebitte ø som er her. Så den runder jeg lige og får set på de mange forskellige fugle som holder til her. Blandt andet klyden og stor præstekrave som jeg ikke tidligere har set. Klyden er en sjov fugl at se når den flyver rundt med sine lange ben hængende løst efter sig. En skam at jeg ikke så en stenvender - det ville have passet perfekt til sådan en stendag.

Så starter turen hjemad. Denne gang kan jeg se den smukke hovedbygning på Gylling Gods. Godset som ejes i dag af Bestseller-dynastiet er blevet nænsomt istandsat siden overtagelsen i 1996 - det står utroligt smukt i solen i dag. Her er dog så megen vind at jeg ikke vil tage chancen med at fotografere - det må blive en anden gang. Ind til videre må i nøjes med et historisk foto.

Tilbage i læ ved Kalsenakke går jeg på land for at få en kaffetår og lave lidt amatørarkæologi. Jeg havde nemlig set at der skulle være ikke mindre end tre gravsætninger fra oldtiden i skoven på Gyllingnæs. Dem ville jeg prøve at opspore. Jeg var dog godt klar over at der nok ikke var noget imponerende at se. De rester som var tilbage var kun mellem ½-1½ meter høje. Men det lykkedes mig at opspore både langdyssen og de to rundhøje. De eneste sten som er tilbage ved langdyssen er en lille række kantsten langs dyssens nordside. Men ellers ligger gravsætningerne flot på rad og række her ned til vandet. Det har været et smukt syn fra vandet på den tid de blev opført. De har sandsynligvis ligget i det åbne land dengang.

Her ude på spidsen af næsset ligger et par af de tidligere godsejeres gravsted. Godset var i Niels og Eva Baners besiddelse fra 1925-66. Gravstedet ligger rigtig smukt med udsigt over Horsens Fjord. Da jeg er tilbage på stranden kan jeg se en hvid VW-varevogn som kommer kørende helt ud på næsset. Det er et forbavsende syn, for det er kun tilladt at færdes på næsset til fods eller på cykel. Det er sikkert nogle tyske turister som er faret vild. Men nej, den er en dansk gulpladebil kan jeg se da den parkere lige bag mig. Jeg går op for at få en sludder med passagerne - det viser sig at de er ansat på godset til at tage sig af kreaturerne. Så de må gerne køre her.

På tilbageturen, da jeg kommer forbi hjemmeværnets skydeterræn, begynder det bare at lugte ganske forfærdeligt. Det kan da ikke passe at hjemmeværnet lugter så grimt. Oppe bagved får jeg så øje på synderen - en gyllevogn sprøjter uhæmmet til alle sider. Sådan en stank ud over vandet kan godt give lidt ekstra kræfter så man kan komme væk i en fart. Jeg kan se at der ikke er vand nok til at stikke inden om Søby Rev på dette tidspunkt, så turen går udenom. På vej fra revet ind mod byen møder jeg tre havkajakroere fra Hou Kajakklub som er ude på tirsdagstur.

Da jeg kommer på land ved 19-tiden efter en god dag, møder jeg en godt solbrændt pensionist som viser sig at være en garvet havkajakroer. Han var faktisk den ene af de to initiativtagere til Hou Kajakklub som startede for nogle år siden. Han havde tidligere roet Prijon Millenium, men havde nu en af de store Lettmann. Efter turen og en masse termokaffe syntes jeg egentlig at jeg fortjente en ordentlig kop kaffe, så jeg tog hen på Caféen på havnen i Hou og fik mig en rigtig god kop kaffe. Jeg var den eneste som sad udenfor i den smukke solnedgang - folk syntes sikkert det var for køligt. For mig var det en perfekt afslutning på en stenet dag.

Vejr: Jævn vind, skyfrit/skyet, fladt vand og nogen bølger

Distance: 38,87 km

Fugle: Skarv, strandskade, vibe, krage, bysvale, gråand, gravand, stormmåge, hættemåge, sildemåge, havterne, knopsvane, grågås, toppet skallesluger, klyde, stor præstekrave og tre ikke identificerede rovfugle

Mellem Randers og Tangeværket

Foto: Der er rigtig mange flotte broer på dette stykke af Gudenåen. Her ved Langå kan den gamle jernbanebro skimtes gennem den nye.

>> Flere foto

På dagens tur ville jeg prøve kræfter med at ro mod strømmen, fra Fladbro op mod Tangeværket. Det er det eneste stykke af Gudenåen jeg ikke har prøvet at ro den »forkerte« vej. Ellers har jeg været frem og tilbage alle steder i Gudenåsystemet. Selvfølgelig ikke det allerførste stykke fra Tørring til Klostermølle - her er det ikke tilladt at ro opstrøms. Da jeg ikke helt var klar over hvor meget strøm der var på dette nederste stykke af åen havde jeg ikke sat mig noget endemål. Det måtte strømmen og vinden afgøre. Men jeg vidste hvor jeg ville starte. Det var fra den plads i Fladbro, som jeg tidligere har benyttet som udgangspunkt for en tur på Nørreå. Her er ingen faciliteter, ud over muligheden for at parkere. Fladbro Kro ligger dog kun et stenkast væk, hvis man er sulten når man kommer på land efter dagens rotur.

Her klokken ca. halv syv da jeg lægger fra land er der fuldkommen stille her i Fladbro, solen skinner fra en skyfri himmel og vandet er spejlblankt. Jeg ror de få hundrede meter ned ad Nørreå og kommer så ud i Gudenåen hvor turen opstrøms starter. Mon jeg kun kommer til Ulstrup eller kan jeg klare den helt op til Tangeværket? Det sidste regnede jeg ikke for realistisk, for der er omkring 33 km derop - mod strømmen. Men der er nu ikke så megen strøm hernede hvor åen er rimelig bred, så det starter rigtig godt. Jeg kan da holde hastigheden over 6 km/t.

Jeg er hurtigt forbi Stevnstrup Stationsby med sine larmende fabrikker og kommer op til Væth Enge, hvor Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland er i gang med at etablere et ret stort vådområde. Det er en del af et i alt 760 ha stort vådområde, som kommer til at strække sig fra Randers til Langå når det er færdigt i efteråret 2009. Det vil helt sikkert betyde en stor fremgang for fuglelivet i området. Og en stor gevinst for vandmiljøet også. Alle digerne på denne strækning er gennembrudt for hver ca. hundrede meter, så vandet kan strømme ind på de bagvedliggende enge. Samtidig er pumpestationerne og træbevoksningen på diget fjernet. Man kan stadig se at digerne ikke er vokset helt til endnu, men her bliver flot når det er vokset rigtig til. Jeg prøvede, men det er ikke muligt at ro derind - det er sikkert heller ikke lovligt.

Lige efter kommer jeg til Langå, som byder på ikke mindre end fire broer inden for en strækning på kun to km. Nummer to bro man kommer til, når man kommer mod strømmen, er Amtmand Hoppes Bro, der kan bryste sig af at være Danmarks første jernbetonbro. Den er fra 1905 og den ser ganske finurlig ud med alle sine fine buede betonsøjler.

Turen opad havde jeg på forhånd bestemt mest skulle være en motionstur, så jeg ror godt til. I Ulstrup er der vist mulighed for at komme på land, men jeg vælger at fortsætte. Oppe ved dagrastepladsen ved Busbjerg gør jeg så dagens første stop efter 22 km. Det var godt med en pause. Her er fine forhold med borde og bænke, skraldespand og et multtoilet. Overnatning og åben ild er ikke tilladt. Efter at have fået noget at spise og en kop kaffe beslutter jeg mig for at gå den korte tur op til toppen af Busbjerg. Der er kun 1,5 km.

På toppen bliver man belønnet med en utrolig udsigt over et kæmpestort stykke af ådalen. Men man står jo altså også i en højde af 92 m. Spøjst at tænke på at det var gennem dette smukke område pramdragerne sled og slæbte de tunge pramme, også kaldet kåge, fra Randers til Bjerringbro. En af St. St. Blichers røverhistorier »Røverne fra Busbjerg« foregår i dette område. Den vil jeg prøve få fat i på biblioteket og læse. Områdets drabelige fortid mærker man nu ikke meget til her mellem de roligt græssende får. Og så lige en servicemeddelelse: Hvis du har tænkt dig at sidde ned på Busbjerg, så tag noget med at sidde på. Der er fårelort over det hele. Jeg stod op og fik en kop kaffe!

Da jeg ror videre har jeg endnu ikke besluttet om jeg vil vende om ved Kjællinghøl eller fortsætte op til Bjerringbro hvor der er lavet en teltplads som jeg endnu ikke har besøgt. Jeg kan godt mærke at det er det sidste der trækker mest, så jeg ror forbi Kjællinghøl da jeg kommer dertil, for kræfterne er stadig OK.

Teltpladsen i Bjerringbro ligger inde midt i byen, det er ikke så charmerende. Men pladsen er forsynet med vand, bålpladser og der er ved at blive indrettet toiletter med bad. Det er selvfølgelig en fordel at der er butikker i nærheden hvis man er løbet tør for det lækre frysetørrede mad og loganbrød. Der er også lavet en ny beplantning i et par sjove cirkler, som med årene vil give noget hygge og læ, men personligt vil jeg til enhver tid hellere ro de små tre km der er ned til Kjællinghøl Teltplads.

Det var så det jeg gjorde, da jeg vendte kajakken. GPS’en stod her i Bjerringbro på 28,5 km og jeg havde også en tilbagetur at tænke på. Selv om tilbageturen ville gå hurtigere end turen op, var jeg godt klar over at jeg, med den forholdsvis svage strøm, ikke ligefrem ville blive spulet tilbage. Første stop var ved Kjællinghøl Teltplads som jeg besøgte sidste efterår sammen med Michael. Nu jeg havde noget at sammenligne med, kunne jeg se at vandet stod meget lavt i dag. Her var en lille anløbsbro som stak sådan nogenlunde op af vandet. Sidste efterår stod vandet så højt vi slet ikke opdagede den. Vi roede direkte op på græsset dengang. Men det var rigtig hyggeligt at gense pladsen og mindes den dejligt efterårstur med Michael sidste år.

Det er rigtig mange forskellige fugle jeg får set på denne tur bl.a. den lille rørspurv som jeg ikke tidligere har set. På dette stykke Gudenå er den alle vegne. Selv isfuglen så jeg, helt nede ved Væth. Tidligere har jeg ikke set den længere nede end Vellev Mose. Der var også forbandet mange insekter, så taktikken i dag var at holde munden lukket - jeg er nemlig vegetar! Specielt den flotte metallic-lilla pragtvandnymfe er der rigtig mange af i dag. Men svalerne var lige i deres es i dette overdådige spisekammer. Det ser rigtig flot ud når de dykker helt ned til vandoverfladen og man lige kan se den lange ridse de trækker i vandet for at fange et insekt med næbet. Det er præcisionsflyvning der vil noget.

Tilbageturen går også forbi Bamsebo Camping, der jo også er en overnatningsmulighed, hvis man er til ekstrem hygiejne på sine ture. Så som fx brusebad med varmt vand. Man kan selvfølgelig også stoppe her for at spise en is. Jeg gjorde nu ingen af delene, men fortsatte gennem Ulstrup, for at finde den lille rasteplads i byen. Jeg har aldrig benyttet den og jeg kan se, da jeg ror forbi og fotografere, at det vist er meget godt. Selve ophalingsrampen er af beton og den er ikke så bred at man kan komme på tværs af den, for at stige ud. Og selvom jeg ikke er specielt sart med min kajak, vil jeg trods alt ikke ro den for fuld skure op på beton. Dem med glasfiberkajakker må gerne gispe nu! Hvis vandstanden er lidt højere er det måske muligt med landgang ved græsset. Sådan et sted havde det været fedt med en flydebro.

Her imellem Ulstrup og Langå kan vandvejen næsten forveksles med en motorvej, der er i hvert fald flere færdselstavler for dem som færdes på floden. Først en advarsel om sten i vandet og senere et skilt med påbudt kørselsretning eller det hedder måske roretning? - eller sejlretning? I begge tilfælde er det fornuftigt at følge anvisningerne, hvis man ikke vil komme galt af sted.

Lige før Langå ligger den smukke og yderst velholdte Østergaard Hovedgård, hvis hovedbygning er opført 1839-41. I haven foran ligger et meget specielt lysthus som er opført i bindingsværk - det er rigtig flot. Her ved gården skulle der ligge en lille teltplads, men da jeg roede forbi så det nu ud til at området blev brugt til fårehold. Men teltpladsen ligger måske oppe bagved. Det må jeg lige se at få undersøgt nærmere.

Så går turen ind under et par jernbanebroer. Den første og nyeste er fra 1948. Den er opført som erstatning for den som blev sprængt i luften den 15. november 1943, i det som var danmarkshistoriens største jernbanesabotage. Umiddelbart efter ligger den smukke rustrøde bro, der i dag benyttes af bl.a. vandrere som går ad pramdragernes træksti. Det paradoksale ved at det netop er via en tidligere jernbanebro »nutidens pramdragere« skal skifte side er, at det jo var jernbanedriften som var med til at sætte en stopper for pramdriften. Det endelige dødsstød gav Tangeværket så i 1920.

Kort efter passagen af den ræverøde bro ligger på bagbord side Langå Egeskov som i dag ligger som den så ud for 200 år siden. Den er blevet bevaret som græsningsskov helt frem til vore dage og er helt enestående af din art. Da jeg kigger væk fra skoven får jeg allerede herfra øje på herregård Løjstrup som er fra midten af 1800-tallet. Den smukke gård med sine takkede gavle virker nu, i mine øjne, ældre end det. Jeg kunne sagtens forestille mig mennesker i middelalderdragter bevæge sig rundt i haven. Stedet har da også været bebygget helt tilbage i 1300-tallet. Rundt om hovedbygningerne er der stadig voldgrave, som jo godt nok ikke kan ses her fra kajakken!

Jeg er efterhånden ved at være ret sulten, så jeg går på land ved Langå Camping, som har en kanooptræksplads her lige før Langå Bådelaugs lille havn. Heldigvis er her en lille flydebro som det er let at lægge til ved. Det er dejligt at sidde på bænken og få lidt mad og betragte livet på den lille havn. Lige bagved er der en dejlig indhegnet teltplads som man kan benytte hvis man vælger at overnatte på campingpladsen. Det er trods alt mere hyggeligt end at skulle ligge oppe blandt deres campingvogne. Hernede er der fredeligt på denne tid af året - ikke et eneste telt.

Da jeg fortsætter turen under de truende skyer. Siden først på eftermiddagen er der kommet flere og flere, men nu ser de ud til også at indeholde regn. Og ganske rigtigt, mindre end en time senere blæser det noget op og så kommer en kraftig byge. Desværre har jeg været så dum at efterlade både min kajakjakke og min vindstopper i bageste luge. Torskedumt, nu hvor det står ned i stænger. Min ide, med at gå på land ved de nyetablerede våde enge for at kigge fugle med kikkerten, dropper jeg. Hvor sjovt er det lige at sidde på en lerknold med vådt tøj og pudse vanddråber af en kikkert - nej vel!

Efter Stevnstrup kommer jeg lynhurtigt ud af naturidyllen (her er virkelig skønt, trods regnen) for jeg kan høre at der bliver trænet på speedwaybanen i Fladbro. For pokker hvor det larmer. Jeg håber ikke, for naboerne, at de træner hver aften. De heat som køres er dog ikke så lange kan jeg høre, men der er mange af dem! Da jeg forlader Gudenfloden og ror op i Nørreå mod parkeringspladsen kan jeg se at jeg næsten har roet 60 km. Men næsten er jo ikke nok, så jeg smutter lige et stykke op ad Nørreå for at være sikker på at jeg runder det magiske tal. Da jeg lander ved parkeringspladsen er klokken efterhånden også blevet kvart over syv og jeg glæder mig til at komme hjem efter en skøn dag. Turen blev ikke nogen længderekord, den fra sidste år på 61,25 holder stadig. Øv.

PS: Jeg så en uhyrlig arkitektonisk øjebæ oppe ved Bjerringbro. Hvad tænker de mennesker dog på? Formidabel udsigt til Gudenåen, men nej-nej, hellere 500 satellitkanaler. Pænt hus, grim parabol - Peter Olesen ville hade at se det!

Vejr: Jævn vind, skyfrit, skyet og byger, fladt vand

Distance: 60,7 km

Fugle: Rørspurv, husskade, skovskade, isfugl, hættemåge, stormmåge, landsvale, bysvale, hvid vipstjert, ringdue, gråand, solsort, gråspurv, vibe, tårnfalk, fiskehejre, knopsvane, blishøne, gravand

Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Foto: Ved indgangen til slusen ved Virksunddæmningen.

>> Flere foto

Jeg ville ro i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, så jeg gad egentlig vide om overskriften er helt retvisende. Hvor mange af de tilstødende fjorde, bredninger og sunde regnes med til Limfjorden? Er det mon kun hovedløbet der kan smykke sig med denne højt besungne titel? Jeg mener dog at kunne huske fra min skoletid at det var Limfjorden som skilte Nørrejyske Ø fra resten af Jylland - så det er vel det hele der tæller!

Nå, men det var nu ikke det som fyldte mine tanker da jeg var kommet af sted i bilen. Ud af højtalerne tonede den behagelige musik fra en Café del Mar CD, mens jeg fik min morgenmad på farten. Her ved halv seks tiden var solen allerede godt på vej op på himmelen og kursen sat mod Hjarbæk, en køretur på en god time. I dag havde jeg hele dagen til at ro, fruen derhjemme havde ikke indlagt nogle deadlines som jeg skulle overholde. Jeg skulle sådan set bare være på land mens der stadig var lys nok til at orientere sig. I Hjarbæk finder jeg hurtigt det sted jeg har udset mig til at sætte kajakken i vandet, nemlig ved stranden nordøst for byen. Her er der en lille parkeringsplads blot 80 meter fra stranden. Her er også et offentligt toilet af festivaltypen, som dog lige for tiden ikke har nogen dør monteret!

Der er ikke megen vind da jeg kommer på vandet ved syvtiden og her er ikke et øje at se nogen steder. Det tegner til en god dag, endda med høj sol. Jeg var dog godt klar over at det ville blæse noget mere op ved middagstid, DMI havde meldt 7 m/s for Nordjylland. Jeg starter hen forbi Hjarbæk Havn og Kvols Hage, op forbi den smukke Tårupgård fra 1583, som har en smuk majestætisk blodbøg stående ned mod vandet. Her var tidligere en overnatningsplads (Overnatning i det fri, plads nr. 171) med fem sheltere der kunne nås fra vandet, men den blev desværre nedlagt i 2006, så her går jeg ikke i land for at kigge.

I stedet fortsætter jeg op mod Virksunddæmningen, men tager først lige en afstikker ind for at se om det er muligt at ro gennem det lille vandløb ind til Ørslevkloster Sø. På findvej.dk kunne det godt se ud som en mulighed, men her er slet ikke nok vand og der er praktisk talt slet ikke hul gennem sivene, så det dropper jeg. Fuglelivet ved søen skulle ellers være værd at se. Oppe ved dæmningen er slusemanden hurtig på aftrækkeren og sluseporten er allerede på vej ned i vandet da jeg nærmer mig. Her er vandforskellen noget mindre end ved slusen i Silkeborg, der er den eneste jeg til dato har været igennem. Slusemanden var lige inde i maskinrummet for at tjekke den nøjagtige højdeforskel - 7 cm kunne det svinge sig op til! Han fortalte i øvrigt at der lige i nærheden lå et lille nyåbnet tangmuseum hvor det var overnatningsmulighed. Det ville jeg da lige kigge på på hjemturen, hvis der blev tid til det.

Straks på den anden side af slusen får jeg straks øje på Ulbjerg Klint og den mere iøjnefaldende Store Klinthøj lidt længere væk. Det vil vist være et passende sted for dagens første pause. Jeg ror hen langs klinten på udkik efter et sted hvor det er muligt at bestige den, men det ser ikke ud til at være muligt uden noget klatreudstyr. Så jeg ender med at gå på land ved klintens nordside hvor den flader lidt ud. Her er det muligt at gå bag om en lille skov og komme op på klinten den vej. Så turen går over og under en del elektriske hegn. Da jeg kravler under det sidste hegn og kommer ud på kanten af klinten får jeg øje på et skilt der hænger på hegnet, med den lakoniske meddelelse: »Tyr i hegnet«. Lidt sent med den advarsel - men folk plejer åbenbart ikke at komme den vej op som jeg valgte.

Heroppefra er der en fantastisk udsigt over hele Lovns Bredning, et perfekt sted til en kop kaffe og lidt at spise. Digesvalerne føler sig også rigtigt hjemme her højt over havet, lagde jeg mærke til. På turen tilbage til kajakken var jeg lidt mere opmærksom på eventuelle køer uden yver - og ganske rigtigt der var en tyr i hegnet, så jeg går langs det elektriske hegn, så det var muligt med en hurtig retræte. Det var heldigvis først da jeg var kommet ud af indhegningen at »Ferdinand« gad hidse sig op til at nærme sig og brumme lidt truende ad mig. En anden gang vil jeg nok vælge at gå i land syd for klinten hvor det sikkert også er muligt at komme op. Vær opmærksom på at der er lavvandet meget langt ud fra kysten, så det sidste stykke ind skal man være opmærksom på sten i vandet. Dem er der i øvrigt også færre af nede ved sydenden. De fleste steder langs kysten i Lovns Bredning er der kun omkring en meters vanddybde, selv 500 meter fra kysten og helt galt er det i den nordlige ende - her strækker det lave vand sig 1 km ud fra kysten!

Mæt og tilfreds, og mange fotos senere, er det så i kajakken igen. Videre rundt i bredningen. Vinden er tydeligvis taget til, hvilket jeg godt kan mærke. Det virker som mere den de 7 m/s som var forudsagt. Et tjek efter hjemkomsten hos Skive Lufthavn viste af også en middelvind på 9 m/s i tidsrummet mellem kl. 11-18. Så selv om GPS’en kun viste 24 km valgte jeg at gå på land ved Alstrup, der var jo også en tur hjem og det ville blive i mere eller mindre modvind. Men det viste sig at være et fedt sted for en pause. Selvfølgelig med endnu en skrænt at bestige. Oppe på toppen var placeret en mindesten om besættelsestiden i en lille lund. Den er rejst til minde om den polske soldat i RAF-tjeneste der på dette sted kravlede i land efter at hans Lancaster-bombemaskine var blevet skudt ned af tyskerne i luftkrigen over Lovns Bredning.

Men ser man bort fra de dramatiske begivenheder, er der herfra en fantastisk smuk udsigt over Lovns Bredning. Nede på engen var et lille militært voldanlæg fra middelalderen - der er nu ikke så meget at se, men så må fantasien jo til hjælp. Mens jeg stod på toppen af det lille voldanlæg smuttede en lille gulspurv pludseligt tæt forbi mig - det er første gang jeg har set denne smukke fugl. Hele området her syd for Alstrup er spækket med fortidsminder hvis man bevæger sig rundt i området. Absolut en tur værd. Nede på stranden lå i øvrigt en masse forvitrede bygningsrester, som det ikke er lykkedes mig at finde nogen forklaring på.

Men jeg kan jo ikke blive med ved at gå og sparke i jorden og tænke på fortiden, der er en hjemtur som kalder. Det er nu lidt sjovere at ro med vinden ind skråt forfra, men der skal lægges lidt flere kræfter i tagene. Her i modvinden bliver trøjeærmerne også sprøjtet godt våde, men vinden tørrer det hurtigt og efterlader store saltskjolder på ærmerne. Jeg var lige inde i læ bag Store Klinthøj for at få et foto af det. Det forbavsede mig at vandet var så salt her. Ifølge Miljøministeriet var saltindholdet i Lovns Bredning ved de seneste prøver i december 2007 på 29,4 ‰. Det er væsentligt højere end de 10-16 ‰ der ifølge DMI var på Odderkysten i dag. Det havde jeg faktisk forventet at det havde været omvendt, men sådan har man jo lov til at blive klogere.

På de små strande nord for Sundstrup var der rigtig mange mennesker på denne tid af dagen, men vandet her er jo også perfekte for børnefamilier, når der er mindst 4-500 meter ud til dybt vand. Nu var det ved at være farvel til Lovns Bredning for forude ventede en sidste tur gennem slusen ind til Hjarbæk Fjord. Her lige nord for dæmningen mødte jeg nogle enkelte kajakroere - det var faktisk de eneste jeg mødte på hele turen.

Da jeg var vel igennem slusen roede jeg over til det lille hus som slusemanden havde fortalt mig om - her gik jeg på land for at se nærmere på forholdene. Det viste sig at Tanghuset var et lille spændende museum over tidligere tiders tangproduktion, der har været udbredt på stedet. Desuden rummede huset et shelter med plads ret mange personer. Et godt sted at overnatte hvis man var på tur i flere dage, selv om stedet mangler både vand og toiletforhold. På pladsen foran huset er der en god bålplads med en skøn udsigt ud over Hjarbæk Fjord. En anden interessant udsigt, der fik mig til at tænke lidt på fruen derhjemme, var de to gravhøje som folkeviddet selvfølgelig har døbt »Marens Patter«.

Med fruen lidt i baghovedet og stadig mange kilometer foran mig, ror jeg ned langs kysten for at få lidt læ for sydøstenvinden. Jeg ror bl.a. ned forbi Hjarbæk Fjord Golf Klub, heldigvis uden at blive ramt af golfkugler på afveje. Da jeg ror forbi Lynderup Hage er det helt slut med læ for vinden. Men i stedet fik jeg udsigt til mere end hundrede svaner som holder til her i den østligste ende af fjorden - et betagende syn. Gravænder var her også mange af, flere af dem med et stort kuld nuttede ællinger. Men trods de mange flotte svaner var det altså direkte op mod vinden, for jeg havde besluttet mig for at ro over i den fjerneste ende af fjorden for at se nærmere på Skals Å’s udmunding. Det skulle nemlig være muligt at ro helt fra søerne ved Viborg via Skals Å helt ud i Hjarbæk Fjord, men de beskrivelser jeg har læst af ruten ender alle ved Skals, så jeg var i tvivl om der overhovedet var ordentlig passage under broen. Men her var masser af plads og der var også vand nok.

Det sidste lille stykke tilbage til Hjarbæk bød på magisk roning i gyldne sol, som nu stod lavt over fjorden. Blandingen af trætheden, varmen og solens flimrende genspejling i vandet gjorde turen fuldstændig meditativ. Tilbage på stranden mødet dette syn mig på stranden - det var tid til at få pakket sammen i en fart og komme hjem til fruen...

Vejr: Frisk vind, skyfrit, mest bølger, varmt

Distance: 53,7 km

Fugle: Knopsvane, skarv, gravand, gråand, stormmåge, vibe, strandskade, fjordterne, fiskehejre, gulspurv, digesvale, kragetoppet skallesluger