Fra Skanderborg til Bønnerup Strand

Det lykkedes mig at tiltuske mig et par feriedage her i starten af september, i forbindelse med den weekend hvor fruen havde planlagt et større rykind af kvinder og børn. De dage skulle så selvfølgelig bruges i kajakken. Turen skulle gå fra Skanderborg til enten Bønnerup Strand eller Grenå afhængig af hvordan det hele spændte af. På den måde ville jeg få roet et langt stykke af Norddjursland som jeg endnu ikke har besøgt.

En af de ubekendte var om jeg kunne nå gennem slusen i Silkeborg på den første dag - den lukker nemlig allerede kl. 17:00. Hvis jeg ikke kunne nå det ville jeg maksimalt komme 43 km på den første dag og jeg ville helst et godt stykke længere.

Den smukke telt- og shelterplads »De små Fisk« tæt ved Silkeborg.

1. dag - torsdag. Skanderborg - De små Fisk
Jeg ville gerne have været tidligt af sted men familielogistikken gjorde at jeg måtte vente til drengene var taget i skole, så klokken var lidt over otte før jeg kunne køre til Skanderborg. Jeg kom så i kajakken og var på vandet kl. 8:45 fra den lille sandstrand i den østlige ende af Skanderborg Sø. Jeg har godt nok set at det også er muligt at komme på vandet ved Vestermølle, men jeg ved ikke hvor langt der at bære grejet ned til vandet der - det må jeg lige have undersøgt en dag.

Det var en noget blæsende dag, men det var ikke noget jeg mærkede noget til før jeg var forbi den første overbæring ved Fuldbro Mølle og inde i Mossø. Så var det også ganske tydeligt. Min fart faldt til et sted mellem 4 og 4,5 km/t. Så føles Mossø faktisk betydeligt længere end normalt. Fordelen var selvfølgelig at jeg lige fik vasket dækket af kajakken på turen hen over søen. Jeg når langt om længe om i selve Gudenåen hvor der er læ og holder en pause ved Emborg Bro efter ca. 18 km.

Der er blevet lavet en del forbedringer på arealet ved broen - der er bygget en ordentlig landgangsbro, der er sat flere borde-bænke op og såmænd og så et par grillsteder. Henne ved parkeringspladsen er der også bygget et overdækket madpakkehus. Så med det toilet der hele tiden har været er det blevet et rigtig godt sted at holde pauser.

Da jeg kommer forbi Gudensø og ror op mod Ry møder jeg en helt masse kanoer med unge mennesker der åbenbart er på en slags orienteringsløb. Det viser sig at de ikke er de eneste som er på vandet i dag for oppe ved Ry Højskole ligger der også en masse kajakker i vandet, hvor en flok unge mennesker øver makkerredninger. Desuden er to hold i gang med at spille kajakpolo. Fedt at se så megen aktivitet på vandet.

Da jeg ror gennem den lille kanal hen til den anden overbæring ved Ry Mølle ser jeg isfuglen for først gang på turen - faktisk er jeg kommet forbi to andre steder hvor ellers jeg plejer at se den. Efter overbæringen er der bare et par kilometer op til Julsø hvor jeg godt vidste at der igen ville være modving. Her var vinden hårdere end på Mossø, enten fordi den var taget til eller også fordi søen ligger omgivet af højere bakker. Resultatet var i hvert tilfælde at min hastighed nu faldt til 3,5-4 km/t. Det var på vej gennem Julsø at det langsomt gik op for mig at jeg ikke ville nå slusen i Silkeborg inden den lukkede. Ærgerligt.

Der er ikke andet at gøre end at overnatte på den i øvrigt dejlige lejrplads De små Fisk. Her var jeg fremme  ved halv sekstiden og kunne se at der ikke var et øje på pladsen. Det var fedt, så kunne jeg sove i et af de to shelters der er på pladsen. Mange som kommer til denne plads går på land et forkert sted, henne ved badestranden. Det betyder at de ofte ikke opdager den hyggeligt plads helt inde mellem træerne omme bagved, men i stedet slår deres telte op på den forblæste åbne plads ved anløbsbroen. Det er egentlig synd at der ikke er et skilt der viser vej for kano- og kajakfolket.

Efter en ret overskyet dag kommer solen lidt frem her hen under aften mens jeg laver mad. Det var dejligt.

Vejr: Jævn vind, overskyet, lidt sol, fladt vand - bølger i søerne
Distance: 42,1 km
Fugle: Blishøne, toppet lappedykker, knopsvane, gråand, isfugl, hættemåge, skarv, fiskehejre, bysvale, 4 rovfugle

Der er ved at blive bygget en flot tømmerbro over Gudenåen ved Kællinghøl teltplads.

2. dag - fredag. De små Fisk - Langå
Jeg fik sovet forholdsvis længe, stod op ved sekstiden og havde rigtig god tid til alting. Jeg vidste at slusen først ville være åben kl. 9 - og der var kun omkring tre kilometers roning derind. Da jeg er kommet igennem smutter jeg lige ned for at snuppe en bro til min brosamling som jeg havde opdaget at jeg manglede. Det er broen Viborg Bro som går over Silkeborg Langsø. Det er ikke en bro man normalt vil ro under for den fører ikke rigtigt nogen steder hen, med mindre man rigtig gerne vil rundt i den vestlige del af søen.

Det var som at ro under tag denne morgen, der var det flottest skydække som lå temmelig lavt. Ganske smukt, når det nu ikke var solskin. Da jeg er tilbage i Gudenåen igen er det tydeligt at se at der er usædvanligt meget vand i åen. Det er langt over normal vandstand, men der er jo også kommet temmelig meget vand denne sommer. En del af lodsejerne langt Gudenåen mener dog at en yderligere forklaring på den meget høje, nærmest konstant høje, vandstand også skal findes i det faktum at alle kommuner langs åen har sparet på grødeskæringen i år. Det er nok muligt, jeg syntes i hvert tilfælde der er mere grøde end der plejer at være.

Da tiden for en spisepause nærmer sig »lykkedes« det mig faktisk at misse tre af de oplagte steder. Først må jeg droppe Tvilum Bro fordi vandstanden er alt for høj - der er kun nogle mudderskrænter som jeg ikke har lyst til at prøve kræfter med. Derefter tænkte jeg på Kongens Bro - men der var spærret af tomme kanoer som ventede på afhentning. Slutteligt lykkedes det mig at ro forbi pladsen ved Ormstrup Skov. Jeg kunne simpelthen ikke finde vejen ind gennem sivene til landgangsbroen. Den burde jeg have haft i GPSen for den er rigtig svær at finde uden. Det er ellers et hyggeligt sted i skovkanten med spiseplads og et multtoilet hvis man lige har brug for det.

Det bliver så i stedet for i Ans jeg kommer på land og får holdt en spisepause efter at have siddet i kajakken de sidste 30 km. Det første jeg gjorde var dog at smutte på toilet - efter tre missede landgange. Efter pausen var det en stille Tange Sø som ventede før jeg kom på til overbæringen ved Tangeværket. Der hvor man sætter i efter overbæringen plejer der at være en bro man kan stå på for at stige i kajakken. Den var dækket af 20 cm vand i dag - det har jeg ikke set før.

Efter Bjerringbro kommer jeg til Kællinghøl teltplads hvor der til min forbavselse var ved at blive bygget en fin tømmerbro. Broen bliver bygget primært for penge bevilget af Skov- og Naturstyrelsen, Nordea Fonden og Viborg Kommune. Nu bliver det endnu mere spændende at få en overnatning der en gang - med direkte adgang til den anden bred også.

Det var egentlig pladsen ved netop Kællinghøl der var mit oprindelige mål for dagens etape, men klokken var ikke så mange så jeg roede videre mod Langå 15 km længere nede ad åen. Her var jeg så fremme kvart over seks og så frem til en rolig aften som den eneste beboer på Langå Campings teltplads nede ved vandet. Selve campingpladsen længere oppe var helt fyldt op af campingvogne. Det er mest lystfiskere der bruger Langå Camping, så de er åbenbart ikke så hårdt ramt af den ellers ret ringe sommer.

Det med den rolige aften fik desværre en brat afslutning da tre kanoer med stangstive ungersvende gik i land lidt over klokken otte. De var helt klar til fest og ballade. Den første time gik dog med at slå et hærget telt, som mirakuløst havde overlevet Roskilde Festivalen, op. En del af dem gik senere op i Langå City for at score, kunne jeg forstå på deres ret højrøstede samtale. Resten blev på pladsen og drak videre. Klokken halv fem kom scoreselskabet så storskrydende tilbage - dog uden kvindeligt selskab. Tja - det var sgu ikke så meget jeg fik sovet den nat.

Vejr: Let vind, overskyet, lidt sol, fladt vand
Distance: 60,7 km
Fugle: Isfugl, fasan, vibe, fiskehejre, toppet lappedykker, knopsvane, blishøne, krage, digesvale, bysvale, rørhøg og 2 andre rovfugle

Min lejrplads på Kanaløen i Randers Fjord. Fint, fint sted lige i vandkanten.

3. dag - lørdag. Langå - Kanaløen
Nattens begivenheder betød at jeg slet ikke kom så tidligt af sted som jeg havde regnet med. Min plan var at stå på ved femtiden og ro senest kl. syv. Nu blev klokken altså ti inden jeg var klar, så der røg chancen for at nå til Grenå.

På det første stykke jeg ror er der utroligt mange lystfiskere denne lørdag formiddag. De første tre kilometer efter lange kan jeg hele tiden se en fiskestang og en snøre i vandet. Jeg kunne forstå på de fleste at der ikke rigtigt var bid endnu. Der var dog en enkelt som viste en laks på 70-80 cm frem - den var sgu flot.

Tæt på Stevnstrup mødte jeg en rigtig flot robåd med vel 14-16 mand ombord. De sad lige i den flotte travalje og fik en morgenbajer inden turen tilbage til Randers Roklub. Det så hyggeligt ud og jeg blev da også tilbudt en bajer, som jeg dog venligt takkede nej til.

På dette stykke af Gudenåen lige før den bliver til Randers Fjord er der stort set etableret vådenge langs den sydlige bred - det er rigtig godt for fuglelivet i området. Også her var det tydeligt at vandstanden var unormalt høj for vådengene var helt oversvømmede. Det ville faktisk være muligt at ro derinde - jeg tror dog ikke det er tilladt. Jeg passerer Randers og smutter ind i Dronningborg Lystbådehavn for at spise frokost. Jeg snakker lidt med en ældre mand derinde og spørger til muligheden for at over natte ude på Kanaløen. Han forklarer at det er Randers Kommune der ejer øen, men at den drives i fællesskab af alle sejl- og motorbådsklubberne i området. Han mener det er helt i orden at komme derud og tage en enkelt overnatning i et telt.

Det lyder rigtig godt, for der er ikke så mange andre områder i fjorden hvor det er muligt at overnatte - det meste er siv- og engarealer. Jeg havde overvejet at smutte en tur ind i Grund Fjord for lige at få lidt roet lidt ekstra kilometer, men jeg havde egentlig mere lyst en eftermiddag på land. Så allerede ved halv fire tiden går jeg på land på Kanaløen. Jeg spørger mig lidt for om det er i orden at sætte mit telt op og får at vide at selvfølgelig er det i orden - men jeg bør nok placere det et stykke fra området ved marinaen for der skal være lidt festligheder om aftenen. Da jeg spørger til hvordan det i det hele taget er med at komme i kajak og få en plads på øen fik jeg at vide at der måske en sjælden gang i højsommeren kan være lidt pladsproblemer. Men jeg vil nu vurdere at hvis man vil tage til takke med at slå op oven i noget tynd sivbevoksning yderst på øen kan man sikkert godt få en plads alligevel.

Jeg har en rigtig afslappende eftermiddag og aftenen hvor jeg egentlig ikke rigtig laver andet end at sidde og nyde udsigten og gå lidt rundt på den meget lange og tynde ø. Rigtig hyggeligt.

Vejr: Jævn vind, mest overskyet, fladt vand
Distance: 32,7 km
Fugle: Blishøne, skarv, krage, knopsvane, rørsanger, toppet lappedykker, fiskehejre, fjoreterne, vibe, sølvmåge, stormmåge

Tæt på zen - fiskeredskaber i en diset morgen på Randers Fjord.

4. dag - søndag. Kanaløen - Bønnerup
Næste morgen står jeg op kl. 5:00 og får stille og rolige spist morgenmad og går stå igang med at pakke kajakken endnu engang - det bliver lettere og lettere for hver dag der går.

Fjorden var usædvanligt smuk denne morgen, med en tynd tåge hen over vandet. Så det var med et kæmpestort smil på læben jeg gik på vandet ved syv-tiden. Der stod en del fiskeredskaber langt ud i vandet på begge sider af sejlrenden - det så flot ud i det helt spejlblanke vand. Ude ved sejlrenden kan jeg se på bøjerne at der er en smule strøm ud af fjorden, så jeg beslutter mig for at ro lige uden for sejlrenden for at få mest mulig gavn af strømmen. Hvis det havde været strøm indad, på grund af højvande, havde jeg nok valgt at søge lidt længere væk fra sejlrenden og strømmen.

Ud for Øster Tørslev Kær lukker tågen fuldstændig til og jeg kan ikke se ret meget mere end ti meter frem og kan slet ikke se frem til næste grønne bøje. Det er ikke så smart når jeg lå så tæt på sejlrenden. Derfor beslutter jeg mig for at ændre min vinket til solen, som jeg tydeligt kan se gennem tågen, for at komme sikkert fri af sejlrenden. Det var virkelig fantastisk at ro  i den tågebanken der vel bare var 3-4 meter høj, så jeg kunne tydeligt se himlen selv om alt andet bare var hvidt.

På et tidspunkt hvor jeg er ved at være ude af tågen igen kan jeg se at jeg er kommet temmelig langt væk fra sejlrenden, jeg er faktisk helt inde ved sivene - så min kursændring har mildest talt været på den sikre side. Men heller være på den sikre side en blive sejlet ned. Det konstatere jeg et stykke fremme hvor jeg møder det gode skib Lisbeth på vej ind i mod Randers. Det ville jeg meget nødigt have mødt i tågen - midt i sejlrenden. De har jo ikke en chance for at vide at jeg ligger og plasker rundt der - jeg tror ikke en kajak kan ses på deres radar.

Da jeg ror forbi Udbyhøj og er ude af fjorden er jeg endelig ude i nyt rovand og ude i en type kyst som jeg ikke tidligere har prøvet at ro langs, nemlig den typiske østjyske kyst med lavvande meget, meget langt ud. Faktisk er der den slags kyst helt oppe fra Hals nord for Limfjorden og helt ned til midten af Norddjursland.

Her er man nødt til at ro omkring en kilometer ude for at få vand nok under kajakken - det virker lidt besynderligt. Selv om jeg var klar over at man skal langt ud faldt jeg alligevel i den fælde med lige at ville skære et hjørne da jeg ror ud af fjorden - af ren dovenskab. Det blev straffet med en længere spadseretur med kajakken på slæb i 15-20 cm vand. Man skal altså forbi den yderste bøje inden man drejer sydover - det lærte jeg så i dag.

Der var en hel del vind da jeg kom herud og vinden var i syd-øst, så det var modvind! Bølgerne var omkring 50-60 cm høje og stort set ind forfra. Det føles specielt at ro så langt fra kysten og alligevel have brændingen tæt på - fra mine hjemlig kyster ligger jeg vel maksimalt 50-100 m fra land hvis jeg ror i samme afstand til brændingen. Meget besynderligt.

Ulempen ved denne type kyst er at der er fandens langt til land for at holde pause, for slet ikke at snakke om at skulle ind og finde et sted at overnatte. Det mener jeg faktisk ikke kan lade sig gøre - hvem gider slæbe en fuldt lastet kajak omkring 1000 m hen over havbunden? Jeg finder dog en tør sandbanke der ligger ret langt ude og holder en kort tisse-pause der. Kort efter kommer jeg forbi det militære øvelsesområde Hevringlejren. Jeg havde sikret mig hjemmefra at der ingen aktivitet var i området denne dag. Det er vigtigt at man undersøger det inden man ror her - det kan blandt andet gøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Den forbistrede modvind fortsætter helt ned til Fjellerup Strand hvor det er muligt at komme så tæt på land at der er en smule læ. Derefter kommer der endelig lidt fart i kajakken igen. Derfra går det hurtigt hen til Bønnerup Strand hvor jeg kommer på land med alt mit grej og venter på at blive hentet af fruen.

Vejr: Jævn til frisk vind, en del sol, skyer, bølger max. 50-60 cm
Distance: 41,1 km
Fugle: Skarv, gråand, stormmåge, sølvmåge, fjordterne


Alt i alt en forrygende tur
Turen endte med at blive på knap 177 km i det der sikkert var den absolut sidste del af sommeren 2011 - hvis det kan kaldes en sommer! Faktisk var jeg så heldig at det ikke regnede en eneste gang på hele turen. Det må siges at være svineheldigt. Dejligt at få lidt tid for sig selv med plads til at tænke over stort og småt i livet... og nyde en masse stilhed, storhed og natur.

Fregatten Jylland og Ahl skanse - kom bare an prøjser og engelskmand

Fregatten Jylland ligger tørt og godt på land i Ebeltoft.

Ahl Skanse, der ikke længere er befæstet med 18-pundige kanoner.

Der er masser af historisk drama at spore i Ebeltoft Vig hvis man ser godt efter. Det er her den stolte fregat »Jylland« er endt sine dage som museumsskib efter en omtumlet tilværelse. Fregatten Jylland, der er fra 1860 deltog blandt andet i et stort slag ved Helgoland mod prøjsiske og østriske skibe i den 2. Slesviske Krig (1864). Her er også en velbevaret skanse fra englandkrigene (1807-1814) der dengang var bevæbnet med tre 18-pundige kanoner.

Det meste af det vidste jeg ikke meget om da jeg startede dagens kajaktur. Min plan var egentlig bare at komme op og få roet et lille stykke af Djursland som jeg manglede. Teknisk set har jeg vel roet dette stykke kyst, for jeg har krydset over fra Helgenæs Naturefterskole til Ebeltoft Færgehavn ved Havkajakroernes Efterårstræf i 2009. Men turen rundt langs kysten har jeg aldrig roet, det ville jeg så gøre i dag.

Da jeg kom derud startede jeg med at gå op til det godt skjulte fyrtårn »Ebeltoft Vig Fyr«. Jeg fik det behørigt fotograferet til min samling af fyrtårne som dermed kom op på 18 stykker. Jeg er glad for at jeg i forvejen grundigt havde undersøgt hvor det lå, for ellers havde jeg ikke fundet det - det ligger godt skjult af høje træer mellem en masse ældre villaer på en skrænt.

Da jeg kommer tilbage til bilen igen begyndte jeg at bære grej ned til vandkanten og startede turen fra Lyngsbæk Strand kl. 9:30. Der er en mindre parkeringsplads i vejsiden hvor der er plads til 4-5 biler, derfra er der 100 meter at bære grejet ned til vandet. Der er åbenbart nogle kajakroere der bruger stedet, for der lå fem kajakker ved stranden. De så nu ikke ud til at være i al for god stand.

Det første jeg kom forbi var en mindre mole hvor søværnets minerydningsfartøj MSD6 lå. De var i gang med at få deres fjernstyrede ubåd om bord fortalte de da jeg snakkede med dem. Ellers går turen udelukkende langs beboerse og trafikstøjen er ikke til at overhøre. Egentlig ikke specielt charmerende. Det er først nede ved selve Ebeltoft by at støjen tager lidt af og det er også her jeg lige ror ind for at skyde nogle billeder af Fregatten Jylland der ligger klemt inde mellem de omkringliggende museumsbygninger. Lige efter ligger så lystbådehavnen som har en del flot rødt træbyggeri. Smukt syn herude fra vandsiden.

Herefter kommer jeg faktisk til det første sted på turen hvor der er lidt ro. Intet byggeri og noget skov at kigge på. Jeg kommer til Sandhagen som jeg havde regnet med at skulle ro uden om. Det viste sig dog at der var omkring 70-80 cm vand så jeg gad ærlig talt ikke at ro omvejen når det nu var muligt at stikke ind over.

På et tidspunkt dukker der en hel del digesvaler op ude over vandet. De bor i skrænterne kan jeg se og da jeg ror lidt ind kan jeg se at alle deres reder er helt oppe i den øverste halve meter af skrænten, hvor der er et jordlag som det åbenbart er let for dem at lave huller i. Hele vejen langs denne skrænt ligger hullerne ganske tæt.

Herefter er jeg nede ved de fire kæmpestore Nordex vindmøller som står ved hurtigfærgens havn. Der er nu ikke meget gang i dem med den smule vind der er. Da jeg er nået herned har jeg fået dækket det område der var dagens plan og jeg vender snuden den anden vej.

På tilbagevejen gør jeg holdt ved Ahl Skanse for at spise min frokost. Der er en ret god planche ved området der beskriver stedets plads i historien. Du kan se den i stort format ved at klikke på billedet her til venstre. Jeg fandt stedet på Fund og Fortidsminder som jeg ofte tjekker inden jeg ror en ny rute. Desuden fandt jeg hos Danmarks Naturfredningsforening en rigtig god beskrivelse at det område som skansen ligger i udkanten af. Der var blandt andet en PDF-fil med kort over hele området med flere forskellige seværdigheder. Denne side bruger jeg også en del i min planlægning af kajakture. Jeg blev der dog blot for at spise min frokost. Men en dag vender jeg sikkert tilbage med konen og ungerne for at se resten - det er et flot område.

Turen tilbage går så igen forbi Ebeltoft og al trafiklarmen nord og vest for byen. Hele bugten var i øvrigt fuld af røde brandmænd (Cyanea capillata), så det er bare med at blive i kajakken. Jeg roede ikke en meter hvor jeg ikke kunne se brandmand et eller andet sted.  Jeg prøvede på at fotografere dem, for de ser egentlig ret flotte ud, men ingen af billederne var særligt gode.

Da jeg kommer tilbage til molen ligger der endnu et minestrygerfartøj ved siden af det andet. Det er MSF1, der åbenbart er en nyere model. Jeg fortsætter turen forbi startstedet ned mod Helgenæs for lige at få nogle kilometer ind på bogen. Her på det sidste stykke af turen bryder solen igennem den tunge dis og tåge der ellers har ligget over området hele dagen. Det var en dejlig afslutning på dagen med en smule sol.

Vejr: Svag vind, fladt vand, overskyet og diset, sidst lidt sol
Distance: 41,6 km
Fugle: sølvmåge, sildemåge, digesvale, havterne, skade, skarv

Grå og småkriminel dag i Vejle

En helt grå dag på Vejle Fjord - ikke en eneste solstråle.

En fin gammel bro i Vejle - den er fra 1804 stod der på den.

På min fridag kom jeg, for en gangs skyld, op i ordentlig tid, så jeg kunne få en god lang dag i kajakken. Jeg havde udset mig Vejle Fjord til dagens tur og på nettet havde jeg fundet et godt sted hvor jeg kunne køre helt ned i vandkanten. På GoogleMaps så vejen derned også helt fin ud. Men billederne var ikke helt nye, fandt jeg ud af. Nu stod der desværre et skilt med »Privat vej - adgang forbudt«. Og det så bestemt ud til at beboerne mente det alvorligt, for der lå en kæde over vejen til at lukke den med. Chancen for at komme til at holde på indersiden af den kæde og ikke kunne komme hjem, havde jeg ikke lyst til at tage - så det var ikke her jeg var småkriminel i dag.

Tilfældigvis - og heldigvis - havde jeg taget en kørselsvejledning med til et andet isætningssted lidt længere ude i fjorden, så det måtte jeg ty til. Det korte af det lange var at jeg først var på vandet kl. 7:30 ved Fakkelgrav fordi jeg måtte køre lidt rundt. Ved Fakkelgrav er der en lille kant på en meter som man lige skal have kajakken ned af, men det er let nok. Der er højst plads til 2-3 parkerede biler, hvis man ikke vil holde i vejen for beboerne.

Endelig kommer jeg på vandet og kommer af sted. Jeg ror ind mod byen, for det er dét stykke af fjorden jeg mangler. Efter at have roet tre km kan jeg mærke at jeg har for lidt tøj på, så jeg ror ind for også at tage min tykke fleecetrøje på. Det var godt jeg havde den med - jeg stod derhjemme, da jeg pakkede og tænkte: skal - skal ikke. Godt den kom med - ellers var turen blevet kort! Selv om temperaturen var oppe på 15° C var det rigtig koldt når vinden nu blæste med 10 m/s. Vinden var i nordvest, så bølgerne var til at leve med på trods af vindstyrken.

På et tidspunkt skal jeg lige kigge på kort og læse noget med småt, så skal der læsebriller til. Dem har jeg også altid i vesten, men i dag fumlede jeg så meget med dem at de strøg i vandet. De var væk inden jeg nåede at række ud efter dem. Det næste par skal jeg lige finde ud af at få en snor i, tror jeg. Det jeg skulle læse på kortet var navnet på et flot gods jeg kunne se fra vandet.

Charmerende gammelt hus i vandkanten.

Hvad jeg ikke kunne læse på det tidspunkt, men har fundet ud af senere, var at godset hedder Tirsbæk Gods. Et rigtig flot og velholdt gods; det er dog ikke så meget af det man kan se fra vandet. Men jeg syntes faktisk at det lille røde hus ved godset, helt ned til vandet så mere charmerende ud. Dér vil jeg bo når jeg bliver gammel - altså rigtig gammel. Jeg skal bare lige have overtalt fruen. Og selvfølgelig ejeren af huset.

Jeg nærmer mig nu Vejlefjordbroen som jeg har kunnet se længe. Ganske kort før broen ligger en kunstig anlagt strand der kaldes Albuen Strand. Der ser rigtig hyggeligt ud derinde, selv om det var begrænset hvor mange besøgende der var i det grå og blæsende vejr - der var dog nogen. Også nogen der var ude at bade. Anlæggelsen af denne strand startede helt tilbage i 1942. De bygninger der ligger der ser dog ikke ud til at stamme fra besættelsens tid. Men området er også blevet renoveret i 2005.

Jeg har god tid i dag, så jeg vil også et smut op i Vejle Å for lige at snuppe de tre broer som jeg ikke fik sidst jeg var på disse kanter. Mit kamera løb dengang tør for strøm, så jeg vendte om. Men dem vil jeg op og tage i dag. Det er faktisk hyggeligt at ro op gennem Vejle by - der er mange mennesker overalt, nu hvor skoleferien er startet.

Spændende arkitektur
Der er en del spændende ny arkitektur i Vejle som kan beundres fra åen. Blandt andet centeret Bryggen, der tager sig fantastisk ud med sin enorme rustne overflade. Lidt derfra ligger et af  NCC’s store boligprojekter: »De Fem Søstre«. Foreløbig er der kun én færdig »søster« og en der er halvfærdig. Men det ser ud til at blive et rigtig spændende område med vand lige ved fordøren. Om man kan få egen kajakplads ved jeg ikke - men muligheden burde være der, med den kunstige sø der er anlagt - med adgang til åen. Nu jeg er ved spændende arkitektur ligger Bølgen forresten også i Vejle, nede ved lystbådehavnen - den var jeg forbi tidligere i dag.

Nu er jeg efterhånden kommet så langt op ad åen at jeg har fået taget de tre broer som jeg ikke nåede sidste gang. Så min bro-samling er nu oppe på 51 broer. Det er så her, hvor jeg roer under Billundvejen, at min kriminelle løbebane starter. Man må nemlig kun ro hertil, hvis man ikke har registreringsmærke. Det fandt jeg først ud af længere oppe ad åen, så jeg ror glad og frejdig videre. Der er forresten ikke mange steder hvor det er muligt at komme på land, jeg så kun tre steder hvor det, omend lidt besværligt, er muligt. Det ene sted var der hvor jeg holdt pause for at få lidt at spise. Det er dog lidt besværligt at komme på land, for det hele var vokset til - det er tydeligt at åen ikke bliver brugt ret meget. Det er her, hvor jeg sidder og spiser min mad, at jeg bliver opmærksom på dette skilt der gør mig til småkriminel - men da er det jo for sent, jeg er en del kilometer forbi Billundvejbroen!

Hvis andre skulle få lyst til en tur på Vejle Å, og blive på det tilladte stykke, er der to steder hvor det er nogenlunde let at komme på land. Det er her og her. Stederne ligger ret tæt på hinanden, cirka 2,7 km oppe ad åen.

På vej tilbage regner jeg med at det bliver »a piece of cake«, for vinden skulle gå om i vest - dejlig let tur med vind i ryggen, men det blev i stedet »pain in the ass«. Det viste sig at fjorden kunne generere betydeligt større bølger end jeg havde forventet og desuden var vinden ikke ren vest, men nærmere vestsydvest. Så det var fandme med tungen lige i munden de fleste af de 15 kilometer tilbage til startstedet. Jeg havde på forhånd tænkt at jeg måske ville lidt længere østpå inden afslutningen, for at få turen op over 50 km, men det gad jeg simpelthen ikke med den vind. Det bedste der var at sige om det skyede og grå vejr i dag var at det trods alt ikke regnede.

Så alligevel et OK gensyn med Vejle Fjord.

Vejr: Frisk vind, fladt vand og bølger, overskyet
Distance: 44,1 km
Fugle: Skarv, gråand, blishøne, bysvale, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, krage, fiskehejre,

Fyraftenstur til Norsminde

Inderste række af sejlbåde i Norsminde Lystbådehavn.

En fyraftenstur der i dag gik fra stranden nord for Hou til Norsminde Havn. DMI havde sagt at vinden ville være 7 m/s, men det tror jeg nu knap den var. Vinden kom fra sydsydøst så det var med bølger ind skråt bagfra på hele turen nordpå mod Norsminde.

Lige når man runder Kysing Næs har man et rigtig flot vue over hele Århusbugten. Tilbage over skulderen ligger Tunø og nordspidsen af Samsø. Til højre længst væk ligger halvøen med Ebeltoft, foran den ligger Helgenæs og til venstre derfor Skødshoved. Lige frem, men mere end 25 km væk, ligger Studstrupværket som kan ses ganske tydeligt og noget tættere på er Århus Havn med sine karakteristiske kraner.

Jeg kommer på land inde i lystbådehavnen og håber på denne gang at få den is jeg bliv snydt for på sidste tur. Og minsanten om ikke den lille iskiosk var åben. Det var helt turen værd at sidde i skyggen på bænken og spise en sommeris. Ud over kiosken er her også den lille fiskerestaurant »Fiskehuset« helt nede på kajen og lidt tilbagetrukket ligger gourmetrestauranten Norsminde Kro. Det er faktisk et rigtig hyggeligt fiskerleje.

På turen hjem møder jeg en flok kajakroere der er på vej nordover. Jeg tror de var fra Hou Kajak Klub. Da jeg er ved at få kajakken på taget af bilen, efter veloverstået tur, kan jeg se at de også er ved at vende tilbage til havnen.

Vejr: Jævn vind, bølger omkring ½ meter, sol
Distance: 28,1 km
Fugle: skarv, sølvmåge, stormmåge

Marsvin, måger og snorklere

Lige inden afgang fra det sydlige Elsegårde. Det er Hjelm i horisonten.

Inden jeg kunne komme af sted i dag skulle jeg lige have sendt den yngste søn af sted på fem dages spejderlejr. Jeg håber han får en rigtig god tur - også i år. Da Laurits så var sendt godt af sted med stor rygsæk, blå uniform og vandrestøvler startede jeg køreturen til Ebeltoft.

Først ved tolvtiden var jeg på vandet i den sydlige ende af Elsegårde Strand, hvorfra det var min plan at ro så langt nordpå jeg nu havde lyst til. Vandet var helt fladt, selv om vinden var omkring 8 m/s - vinden var nemlig i vestlig retning. Det skulle være endnu en bid af mit projekt med at får roet al kysten fra Randers Fjord til Kolding Fjord færdig i 2011.

Der ligger tre campingpladser på ruten i dag og dem ville jeg lige kigge an fra vandsiden. Den første jeg kommer forbi er Blushøj Camping ikke langt fra startstedet. Den må jeg sige ikke egner sig for kajakroere - eller alle andre der måtte komme fra vandsiden. Pladsen ligger nemlig oppe på en 30 meter høj skrænt. Men der er garanteret en flot udsigt fra pladsen.

Mellem campingpladsen og Kobberhage får jeg øje på et marsvin der kommer og overhaler mig. Den stikker rygfinnen op med jævne mellemrum. Selv om jeg på dette sted har lidt rygvind og holder en fart på omkring 8 km/t kommer marsvinet støt og roligt foran. Lidt længere fremme dukker endnu et frem som har kurs stik øst. Det var fedt at se dem. Det er faktisk kun femte gang i alle de år jeg har roet kajak at jeg har mødt denne lille danske hval, men det er anden gang i år. På kortet til venstre har jeg markeret hvor jeg tidligere har set dem.

Et par kilometer efter Kobberhage ligger der et par sommerhusområder og en campingplads: Dråby Strand Camping. Den ligger direkte ned til vandet, så den er ganske velegnet til kajakfolket. Det ser dog ud til at det for en stor dels vedkommende er jolle- og lystfiskere der holder til der. De har ikke et specielt område til småtelte, men mon ikke de kan finde plads til et eller to små et-personstelte hvis der skulle komme nogle kajakroere forbi?

Jeg fortsætter nordpå forbi Jernhatten, der med sine 47 meter et det mest dominerende jeg kommer forbi i dag. Den ligger lidt sjovt for sig selv og troner, med sine fine skrænter og træerne på toppen. Jeg er ved at være lidt sulten så jeg tager lige et par All in One kiks og et par frugtstænger i dagslugen. Jeg har vænnet mig til altid at have lidt at spise med i dagslugen til situationer som denne, hvor jeg ikke gider at gå på land for at spise, men alligevel er blevet sulten

Et stykke efter næste pynt ser jeg nogle underlige fjernstyrede fartøjer helt inde under land. Små orange tingester med små flag agter. Det viser sig dog at de ikke er fjernstyrede, men bliver trukket frem ved menneskekraft - det er nogle snorklere der er ude for at kigge på havbunden, så det var bare deres markeringer. Der bliver lige hilst venligt på, så er det ned under overfladen igen - altså ikke mig, men de to andre.

Jeg er nu efterhånden nået frem til Rugaard Camping efter ca. 16 kilometers roning og beslutter mig for at få en fed sommeris, selv om det er overskyet. Da jeg kommer op til kiosken viser det sig at de holder en temmelig lang middagslukning og ikke lukker op lige med det samme. Øv, øv - ingen is i denne omgang. Jeg kan så desværre heller ikke spørge dem, om det er i orden at benytte deres toiletfaciliteter - men vælger dog skamløst at gøre det alligevel.

Rugaard Camping er faktisk en ret hyggelig plads, selv om den meget henvender sig til folk med hang til fiskeri - det er der jo ikke noget galt i. Jeg har været der nogle gange med familien. De har nogle helt fantastiske pladser liggende på én lang stribe helt ned til vandet, det har altid været dér vi har valgt at slå teltet op. Det er pladserne 1-25 på deres pladskort. De er i den sydlige ende af pladsen og er sjovt nok tit ledige, selv i højsæsonen, for der er ikke strøm på disse pladser. Det er et oplagt at tage en overnatning her, hvis man er på kajaktur i området. Men husk at købe ind inden de holder siesta!

Generelt er dette område, på østsiden af Djursland, meget anderledes end det jeg normalt ror i. Langt de fleste steder skal du ikke langt fra kysten før vanddybten er langt over to meter. Mange steder nede på Odderkanten skal man langt ud før der er vand nok til at ro i.

Efter pausen, der jo ikke blev til noget, vender jeg kajakken og begynder på turen hjemad. Jeg tænkte at jeg ville ro nogle få kilometer sydpå og holde en regulær pause der, men jeg kom godt i gang med at ro, så jeg roede faktisk hele vejen tilbage igen uden pause. Kl. 17:30 var jeg på land igen og kunne konstatere at jeg havde roet 32,2 km med en gennemsnitsfart på 6,2 km/t. Det betød så at jeg kunne spise min madpakke på turen hjemad i bilen, mens jeg blandt andet lyttede til Stand By Me og resten af Playing for Change CD’en. Tag dig tiden og hør denne overraskende version til ende - det er den værd.

Dejlig kajakdag i læ for vinden og med marsvin, måger og snorklere som selskab.

Vejr: Frisk vind, dønninger, mest skyet
Distance: 32,2 km
Fugle: Gråand, grågås, stormmåge, sølvmåge, strandskade, skarv, ederfugl

Hyggelig eftermiddag i frisk vind

Her var bølgerne så små at jeg kunne tage kameraet frem for at få et billede.

I dag tillod den almindelige familielogistik at jeg kunne komme en tur på vandet til fyraften. Jeg har gået og luret på det et stykke tid, men der har hele tiden lige været et eller andet der kom i vejen. Det er klart at en lille eftermiddagstur er nødt til at være i lokalt farvand, for ikke at spilde for meget tid på kørsel. Så dagens tur skulle gå rundt om Alrø og Hjarnø. Farvandsvæsentes Sejladsudsigt bød på vindstyrker på 8-10 m/s og bølger på max. 0,5 m.

Jeg var på vandet øst for Alrødæmningen kl. 15:15 og turen gik i første omgang ud forbi pollerne, hvor det tre kilometer kryds over til Hjarnø starter. Det beskyttede vand på det første stykke er faktisk uden bølger, men det var noget anderledes da jeg kom ud på krydset. Her kunne den friske vind godt lave nogle bølger. De var op til 70-80 cm, så Farvandsvæsenet tog lidt fejl med max 50 cm. Der var bølger i vindretningen af den størrelse, kombineret med nogle dønninger som åbenbart blev presset ind mellem øerne af Gylling Næs. Det var en sjov kombination. Men det var nu bølgerne ind skråt forfra der var de mest dominerende. Heldigvis er vinden helt uden kastevinde, den er helt jævn og konstant - det er egentlig det letteste at ro i, efter min mening. Der var hvide afrivninger på toppen af stort set alle bølger og et par gange var der også bølger der knækkede direkte ind i brystkassen, så er det sgu med at holde tungen lige i munden.

Men krydset gik udmærket og Barracudaen opfører sig eksemplarisk under disse forhold når den holdes oppe i fart. Dog kunne jeg godt ønske mig at den skar lidt dybere ned i bølgerne, for den tager nogle gevaldige huk i nedslaget efter en bølge. Dog ikke mere end det er til at leve med, men jeg har set kajakker der laver den øvelse mere elegant. Men så fik jeg da lige vasket fordækket. Da jeg så kommer om i nogenlunde læ bag Hjarnø tager bølgerne meget af. Her var det muligt at få kameraet frem og skyde nogle billeder. Det havde jeg ikke lige tid til da jeg krydsede over.

Vinden løjer en smule af, føler jeg, mens jeg ligger og venter på at komme over sejlrenden i Hjarnø Sund. Færgen til Endelave skal afsted og et par fragtskibe skal passere, før jeg kan komme over. Da det sidste fragtskib er næsten forbi starter jeg ud mod hækbølgen for lige at få den smule sjov med også.

Mens jeg ror hen mod Draget trækker der nogle dybsorte skyer sammen inde over land og det giver en væsentlig tiltagende vind. Desværre ror jeg her på langs af bølgerne, så jeg ændre min kurs en anelse op mod vinden for lige at få lidt spids på bølgerne.

Da jeg ror forbi langs Alrø, ned mod Strevelshoved, har jeg vinden lige i ryggen. Det giver en udmærket fart. For sjov prøvede jeg at bruge pagajen som sejl, ved at holde den lodret op i luften. Det gav en fremdrift på mellem 3,6 og 4,0 km i timen. Man skulle jo have haft et kajaksejl!

Det havde jeg ikke, men det havde alle surferne jeg mødte inde i bunden af Amstrup Red. Der var både kitesurfere og almindelige surfere. Jeg overvejede om jeg skulle finde min fløjte frem, men de var utroligt disciplinerede og opmærksomme, så det var slet ikke nødvendigt. Men jeg vil sige, at sådan en kitesurfer vil jeg godt nok nødigt have i hovedet, med den fart de skyder - det er helt vildt.

Jeg kommer sikkert på land på vestsiden af Alrødæmningen og får hentet bilen de få hundrede meter på den anden side af dæmningen og kører hjem gennem Sankt Hans Danmark.

Kanon dag med bølger og vind. Der er ingen grund til at blive hjemme for lidt vind...

Vejr: Frisk vind, bølger op til 0,8 m, mest skyet
Distance: 20,5 km
Fugle: Skarv, grågås, fjordterne, sølvmåge, hættemåge, strandskade, gråand

Kryds og tværs

Sletterhage Fyr fra en lidt anderledes vinkel.

Omme på læsiden af Sletterhage hvor jeg gik på land.

Jeg startede dagens tur ved Dragsmur, det helt smalle stykke øverst på Helgenæs. Her er det muligt at parkere helt ned til vandet og af øvrige faciliteter er der, tja - ingen. Men det at kunne smide bilen i vandkanten er da også fint nok med mig. Jeg ville ind og ro de seks-syv kilometer af Begtrup Vig som jeg manglede, men da det var lige i underkanten at ro så lidt, ville jeg også et smut ned for at se Sletterhage Fyr igen. 

Da jeg kommer på vandet opdager jeg at jeg har glemt at tage solcreme på, men jeg har det heldigvis i dagslugen, så det må lige frem. Man skal jo lytte til sin kone, og hun havde sagt at det skulle jeg huske. Sikkert fordi jeg efter sidste tur kom hjem helt rød i kinderne og på halsen. Jeg havde ment at en hat på hovedet måtte være rigeligt.

Det var faktisk en læge som gav det råd til mænd, omkring sundere livsstil, at de blot skulle høre efter hvad deres koner sagde var godt for dem. De var som regel klogere end deres mænd. Og jeg vil så tilføje - måske lige på det område. Så ellers videre - nu med solcreme anbefalet af fruen.

En skibssætning i forhaven

Jeg har set hos Kulturarvstyrelsen at der ligger resterne af en fredet skibssætning fra vikingetiden inde midt i sommerhusområdet. Da jeg kommer derom og finder Solvej, hvor jeg kunne se at den skulle ligge, går jeg ned ad vejen for at finde den fredede grund. Men jeg finder ikke umidddelbart noget. For enden af vejen går en ældre mand og slår græs, så jeg spørger ham om han kender noget til skibssætningen. Jo, jo, det gør han skam - den ligger dernede hvor jeg lige er gået forbi. Mens vi går tilbage fortæller han, at han kan huske da der var en professer ude for at bese området dengang han var barn. Det må have været den besigtigelse af området i 1949 som fredningen omtaler - det var da et pudsigt sammentræf. Det viser sig at resterne af skibssætningen, for det er virkelig kun rester, ligger i forhaven til et sommerhus - dem havde jeg ikke fundet selv! Som det kan ses på billedet drejer det sig kun om to sten der står tilbage, mens en tredje ligger ned. Men sjovt nok at finde stedet. Hvis du vil se stedet ligger det Solvej 9 ved Begtrup Vig - og dem der har sommerhuset hedder sjovt nok Skibsted, fortalte den venlige molbo.

Da jeg var færdig med at fotografere med mit Nikon DSR, som jeg for en gangs skyld har med, var det tid til at komme videre. Jeg vælger at krydse de 4,5 km direkte over til det vestlige Helgenæs, for vejret er fint. Der er en smule modvind, men ingen bølger af betydning. Da jeg rammer Helgenæs ror jeg videre sydpå mod Sletterhage Fyr. Jeg går på land på vestsiden hvor der er mest læ. Da jeg ser stranden, hvis man kan kalde en stor bunke sten for strand, er jeg oprigtigt glad for at det ikke er en glasfiberkajak jeg er ankommet i. Det ville ikke have været sjovt. Men jeg skramler bare på land med min Barracuda og får den slæbt så langt op at den ikke kan blive taget af eventuelle bølger fra katamaranfærgerne.

Jeg får spist frokost og går lidt rundt i området for at fotografere. Der er faktisk mange mennesker herude selv om det bare er en almindelig onsdag middag. Der står en 6-8 stykker med nogle helvedes store fiskestænger og den ene bus efter den anden ankommer med ældre medborgere. Midt i det hele er der et ægtepar der trækker rundt med en lille puddelhund iført et lyserødt dækken - er det ikke at tage pis på hunden? Kan man melde det nogen steder?

Det kan man sikkert ikke - jeg kan jo også være ligeglad, for det ser hunden ud til at være og ægteparret ser egentlig glade ud. Men jeg fik da lige luftet mine fordomme.

Ud over fordommene trænger kajakken faktisk også til at blive luftet lidt, jeg har roet i nærmest fladt vand indtil nu. Indtil nu vil, ifølge min GPS, sige næsten 18 km. Det betyder at jeg godt kan tage en tur om på den side af Helgenæs hvor der ikke er læ. Jeg havde tjekket hos Farvandsvæsenets sejladsudsigt i går aftes og set at bølgehøjden ville være 0,5 - 1 meter over middag på den side af næsset, så der ville jeg en tur om. Og deres forudsigelse passede meget godt, jeg tror dog ikke der var noget der lignede 1 meter bølger, jeg vurdere at bølger i skulderhøjde maximalt er 70 cm. På grund af vindretningen løb bølgerne hen langs kysten og samtidig kom der dønninger fra skibstrafikken ind parallelt med kysten, så man kan sige at der var bølger både på kryds og tværs. Sjov kombination.

Jeg ror vel omkring 3-4 km inden jeg igen vender næsen mod Sletterhage. Endnu engang må jeg konstatere at jeg meget bedre kan lide at ro op mod bølger end at have dem ind bagfra. Jeg fandt dog ud af at det ikke er nødvendigt at kigge sig tilbage over skulderen hele tiden, for at se hvad der kommer af bølger. Det er en rigtig dårlig vane jeg har tillagt mig. Men jeg bestemte mig for at lade være i dag. Der kommer jo det der kommer og det er egentlig let nok at korrigere det der skal korrigeres for når man mærker det i kajakken. Det er faktisk en meget lettere måde at ro på og det gør at det er lettere at holde fokus. Så lærte jeg sørme også noget i dag.

Det har været dejligt at have det digitale spejlreflekskamera med, men jeg skal altså have købt en vandtæt transportløsning af en eller anden slags. Jeg putter bare min almindelige kamerataske ned i en vandtæt pose, men det er ærlig talt lidt bøvlet. Derfor ender det som regel med at blive hjemme.

Men ellers en fin tur, selv om solen kun var fremme den sidste kilometer...

Vejr: Let til jævn vind, fladt vand og nogen bølger, skyet og diset
Distance: 34,0 km
Fugle: Fiskehejre, skarv, strandskade, sølvmåge, stormmåge, toppet skallesluger

Flak! Hvad fanden er et flak?

Lige efter starten fra parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin.

De flotte skrænter i det fredede område ved Mols Hoved.

Først lidt om starten på dagens tur, det med flak vender jeg lige tilbage til senere: Det var endnu en dag hvor jeg stor tidligt op for at få en god lang tur. Starten går denne gang fra Kalø Slotsruin, som var mit slutsted sidste gang. Der er måske nogen der er ved at gætte hvad det er jeg har gang i med mine roture i år?

Det er et projekt som jeg begyndte at udtænke for nogle uger siden, da jeg lavede et kort over de steder hvor jeg har roet indtil nu. Kortet er at finde ved at klikke på det lille lyseblå Danmarks-ikon i spalten til højre. Det er på den side hvor alle mine ture er listet op geografisk, så folk kan finde inspiration til et bestemt område. Da jeg kiggede på kortet, fik jeg den ide at jeg ville have det fyldt ud fra Randers Fjord til Kolding Fjord. Det er nogle kilometer der mangler, men det burde kunne nåes i år. For ikke at få alt for mange lange køreture har jeg valgt at mindst to af turene skal være med en enkelt overnatning. Jeg kan bare tage afsted dagen før en af mine fridage og så ro et kortere stykke den første dag. Det skal nok blive et sjovt kajakår.

Men som sagt startede dagens tur ved Kalø Slotsruin, hvor der er gode parkeringsforhold og såmænd også et offentligt toilet. Da jeg kom lidt over syv var der ikke et øje nogen steder. Desværre var der lavvande, så jeg måtte trække kajakken næsten 300 m før der var vand nok til at ro. Så fik jeg lige mærket at vandet egentlig var ganske varmt. Fladt var det også, for der var ikke en vind der rørte sig. Det øverste foto er taget lige efter jeg begyndte at ro. Det er utroligt at vand kan være så stille.

Hvad fanden er et flak?
Men ellers gik turen sydover, først forbi Knebel Vig og videre ned mod Skødshoved. På kortet stod der at der var et flak dernede, men jeg var ikke helt klar over hvad betegnelsen dækkede over. Da jeg gik i folkeskolen var geografi eller et af de fag jeg var mest interesseret i. Så, hvad en vig, en bugt, et næs, et rev, et sund osv, var for noget, har jeg haft helt styr på lige fra barnsben. Og kort har jeg altid været vild med. Men jeg må have været syg den dag resten af klassen lærte om hvad et flak var for noget. I hvert tilfælde blev jeg noget overrasket over hvor langt jeg skulle ro ud da jeg nærmede mig Skødshoved. Doven som man jo er, havde jeg kurs mod at skære hjørnet tæt på, men det blev straffet. Jeg måtte ro noget der ligner en hel kilometer direkte ud fra kysten, på næsten intet vand, før der var vand nok til at ro i. Så på den måde lærte jeg i dag hvad et flak er for noget!

Med denne nye viden i bagagen fortsætter jeg ned mod de smukke skrænter ved Mols Hoved. Her rejser skrænterne sig op til 48 meters højde og de tog sig godt ud i det smukke solskin. Hele området hernede er fredet. Det er der meget mere at læse om det hos Danmarks Naturfredningsforening. Efter dette smukke område kommer der et sommerhusområde inde i Begtrup Vig hvor jeg her besluttet mig for at vende kajakken. Jeg vil nemlig gerne om til Mols Hoved for at holde min første pause der.

Da jeg endelig går på land efter 4 timer og 37 minutter kan jeg se på GPSen at jeg har roet 29,1 km. Jeg har altså holdt en gennemsnitsfart på 6,4 km/t over den strækning. Lige inden jeg holdt pause havde jeg set en katamaranfærge sejle forbi, men den var helt væk i horisonten inden hækbølgerne nåede ind. Jeg talte fyrre bølger inden det ebber ud. Sjovt nok var det ikke de første som var de mest voldsomme, det var dem fra 9-11 der skyllede helt op til, der hvor jeg havde lagt kajakken. Et stort containerskib kommer også forbi, men det laver kun 15-20 bølger, som er meget mindre. Jeg kunne godt være blevet liggende her og tælle bølger hele dagen - men der var desværre også en arbejdsdag i morgen som jeg lige måtte forholde mig til.

Hele turen hjemad var i lige så strålende vejr som turen ud - det blæste dog noget op, men ikke noget særligt. Omme ved Knebel Vig er der en hel del trafik ind og ud - joller, store motorbåde og sejlskibe. Jeg blev nødt til at ligge og vente uden for sejlrenden et godt stykke tid. På turen får jeg også lige spottet to fugle som jeg ikke har set før, så vidt jeg husker: sortand og svartbag. Sidstnævnte måge, der ofte kaldes havmåge, er godt nok en stor krabat, når man ser den tæt på.

Da jeg kommer tilbage til parkeringspladsen ser stedet noget anderledes ud end da jeg tog afsted. Der er et mylder af mennesker på stranden, parkeringspladsen er helt fyldt op og kiosken og restauranten er åben. Grejet bliver dog hurtigt pakket ned og jeg er klar til hjemturen. Jeg overvejer et kort sekund at spise en kæmpestor hjemmelavet isvaffel, men så får jeg øje på køen og dropper det. I stedet trykker jeg Jimi Hendrix ind i CD-afspilleren og bevæger mig sydover.

Excuse me while i kiss the sky... en herlig sommerdag på vandet.

Vejr: Let vind, fladt vand, sol og sommer
Distance: 49,2 km
Fugle: Knopsvane, krage, skarv, strandskade, edderfugl, digesvale, sortand, svartbag

Fra Aarhus til Kalø Slotsruin

Klar til afgang fra Aarhus Havn tirsdag morgen kl. 6:40.

Kulturarvsstyrelsen er i gang med en nænsom restaurering af Kalø Slotsruin.

.
Jeg startede tirsdagsturen inde fra Aarhus Havn, nærmere bestemt fra den fælles bådebro som Århus Kano og Kajak Klub deler med Aarhus Roklub. Jeg havde for en gangs skyld taget mig sammen til at stå tidligt op, så jeg var klar til at ro allerede 6:40 - det giver jo en god lang dag. Vandet inde i havnen var helt spejlblankt og vejrudsigten var god.

Det med det blanke vand varede ikke ved så længe, vel ude af havnebassinet satte det ind med nogle godmodige dønninger. Hvor de kom fra kunne jeg ikke lige gennemskue, måske en sydøstlig vindretning natten igennem? I starten troede jeg det var hækbølgen fra en katamaranfærge, men de blev ved og ved så det kunne jo ikke passe.

Kort efter passere jeg en af Aarhus fine gamle perler »Den Permanente Badeanstalt« som ligger smukt neden for Riis Skov. Da jeg boede i Aarhus, i Kaløgade lige bag arkitektskolen, brugte jeg ofte at løbe her, ud langs vandet, og har set badeanstalten utallige gange fra landsiden - men det er faktisk første gang jeg ser den ude fra vandsiden. Det er også her en anden af byens kajakklubber holder til: Århus Kajakpoloklub.

Kort efter begynder rækken af rigmandsvillaer i vandkanten. Der er både ældre klassisk byggeri og en hel del splinternyt. Selvfølgelig med en badebro for hver 200 m. Faktisk var jeg overrasket over hvor fint det meste egenetlig er tilpasset beliggenheden helt ned til vandet. Der var enkelte kiksere imellem, men det generelle indtryk fra vandsiden var ganske pænt. Det er hele kysten, helt ud til Studstrupværket, der er bebygget og der ligger rigtig mange villaer langs de ti kilometer. Gad vide hvor mange millioner kroner jeg er roet forbi i dag?

En enkelt ting skiller sig ud i paraden af overklasseboliger, er det lille grønne klubhus hvor Njord Havkajak holder til. En lille klub som holder til i et bådhuset tilhørende sindsygehospitalet, der ligger lidt længere inde på land. Kort efter ligger Kajakklubben Skjold der vist er en ren tur- og kapkajakklub.

På et tidspunkt kan jeg svagt høre en hurtigfærge på vej ud af havnen. Selv om jeg har hørt ufattelig meget rockmusik gennem tiden, er jeg stadig i stand at høre den specielle lavfrekvente lyd som den laver. Støjen er dog blevet betydelig mindre end de første færger de havde - de larmede helt vildt. Jeg begynder at holde øje med vandet for at se hvornår hækbølgen når ind til mig, for jeg kender ikke havbunden her. Derfor har jeg ingen anelse om hvor bølgen vil rejse sig. Det er først lang tid efter at færgen er væk i horisonten at bølgen når ind og den rejser sig så et godt stykke ude. Fra bare at være en undseelig dønning kommer den pludselig op i halvanden meters højde i løbet af få sekunder. Jeg var glad for at jeg fik vendt kajakken da jeg så den første bule et stykke ude - ellers var jeg sgu røget i baljen. Jeg er heldigvis så tæt på at den ikke er knækket endnu.

Så er det Egå Marina der lige bryder billedet med sin enorme skov af master. Inde i marinaen er der endnu en kajakklub, eller det vil sige, det er roklubben HEI-rosport der også har en stor kajakafdeling. Efter marinaen holder dønningerne pludselig op og erstattes af almindelige bølger der også er op til en halv meter høje. Det må være Skødshoved der sætter en stopper for dønningerne. Området her nord for Egå er i øvrigt det eneste sted jeg har roet tidligere, det var under et kajakkursus tilbage i 2007.

Det næste jeg kommer til, er Kaløvig Havn der selvfølgelig også har en kajakklub: Kaløvig Havkajak. Det det så også den sidste kajakklub jeg kommer forbi i dag - men det er da godt nok en hel del her nord for Aarhus - der er selvfølgelig også mange mennesker og meget vand!

Umiddelbart efter havnen ligger det noget dominerende kraftværk Studstrupværket. Lige inden jeg kommer helt op til værket får jeg øje på et marsvin kun 20 m fra kajakken. Den springer ikke, det er bare lige kroppen og finnen der bliver luftet. Jeg kigger og kigger, men der var altså kun den ene - og kun den ene gang.

Lige efter værket, bliver vandet så pludselig helt og aldeles fladt. Sjovt hvordan vandet kan falde i tre så forskellige typer den samme dag: dønninger, bølger og fladt vand. Det er egentlig også først her der begynder at dukke noget natur op - det er lidt dejligt efter al det bebyggelse. Da jeg krydser over til Vosnæs Pynt og runder Hundshøj kan jeg se den bro som oprindelig var dagens mål for en 40 km tur, men klokken var ikke så mange, så nu vil jeg altså over for at se Kalø Slotsruin. Den har jo ligget i horisonten, i tågedisen, temmelig længe, så tanken strejfede mig flere gange, at det kunne være fedt at komme derover. Så jeg tog lige de ekstra kilometer og kom derover.

Da jeg gik på land ved Kalø Slotsruin var klokken blevet 10:20 og GPSen viste lige præcist 25 km. Det var et okay stykke at ro uden pause, men det gik problemfrit. Jeg var efterhånden blevet sulten, så jeg fik noget at spise inden jeg gik op for at se ruinen. Mens jeg sad og spiste kunne jeg se syv kajakker der kom tæt forbi halvøen - hyggeligt syn.

På trods af det gode vejr var der ikke ret mange mennesker, men det var selvfølgelig også bare en almindelig tirsdag. Det var spændende at gå rundt og se ruinerne, som var noget større i omfang end jeg var klar over. Med lidt fantasi kan man godt forestille sig hvordan der har været i middelalderen.

Kulturarvsstyrelsen har et stort restaureringsarbejde i gang med murværket, så store dele af ruinen var dækket til, som det kan ses på billedet øverst. Et besøg herude kan bestemt anbefales, om man så vil tage det i kajak eller besøge det fra landsiden. Der er meget mere at læse om stedet på Miljøministeriets hjemmeside. Nationalmuseet har også et flot billedgalleri derfra, bl.a. denne tegning over området som man formoder det har set ud. Det har virkelig været et sværtindtageligt slot. Bemærk i øvrigt kajakken der er ved at lægge til ude i venstre side af tegningen.

Selv om det er spændende at gå rundt er der jo også lige en hjemtur der venter, så efter en times tid får jeg pakket ned og kommer af sted. Jeg har ikke roet særlig længe før det begynder at trække sammen med skyer - det har ellers mest været sol indtil nu. Vinden er også tiltagende, men det havde jeg nu også regnet med. Der var varslet 8 m/s fra DMI,
men det har jeg ikke mærket meget til indtil nu.

Inden hjemturen glemte jeg at få tisset af før jeg sprang i kajakken, så allerede efter syv kilometer måtte jeg simpelthen ind for at få lettet trykket. Det er godt nok for dumt at glemme det.

Da jeg rigtig gerne vil have mere end 50 km i mit roskema vælger jeg at gå lidt længere ind i de forskellige bugter og vige jeg kommer forbi - det ser så dumt ud med fx 49,9 km. Da jeg kommer forbi Studstrupværket igen er de åbenbart ved at lukke kølvand ud, for der er meget kraftig strøm ved en kanal lige syd for værket. Jeg havde i hvert tilfælde ikke lagt mærke til det på da jeg roede forbi tidligere.

Efter Egå Marina holder jeg så min anden pause og får noget tomatsuppe med loganbrød. Det var godt at få noget varmt, for det var begyndt at blæse godt op og vejret var betydelig koldere end om formiddagen, hvor det nærmest var sommervejr. Der ligger en flok windsurfere og leger i vandet mens jeg sidder på land. Det var en flok unge fyre som virkelig havde gang i den.

Lige før jeg ror forbi Den Permanente igen, begynder det at småregne - godt at der ikke er langt tilbage. Da jeg kommer tilbage til bådebroen er der 3-4 hold rorer fra roklubben der skal til at gøre klar til at få både i vandet. Der bliver bandet lidt over vejret som burde have været bedre! Jeg skynder mig at få kajakken af vejen - jeg er her jo kun på lånebasis. Bilen bliver pakket til hjemturen og Bob Marley bliver smidt i CD-afspilleren. Dejligt afslappende når nu jeg skal køre gennem Aarhus lige i myldretrafikken.

Dejlig dag med blandet vejr og +50 i roskemaet.

Vejr: Jævn til frisk vind, lidt bølger (max 0,5 m), sol og skyet plus en sjat regn
Distance: 51,4 km
Fugle: Fiskehejre, skarv, gråand, knopsvane, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, terne, ringdue, strandskade,

Smukke Lillebælt

Den gamle Lillebæltsbro tager sig flot ud i solen. Her set fra Fyn.

Den lille ø Fænø Kalv kan ses i forgrunden. Bag den er det Nørreskov der kan anes.

Jeg trængte virkelig til at få noget nyt vand under kajakken. Det kan godt blive lidt trivielt altid at ro de samme steder - sådan har jeg det i hvert tilfælde. Der skal helst være et eller andet der trækker. Denne gang var det så Lillebælt jeg havde fået øje på.

Jeg stor nogenlunde tidligt op for der var omkring en times kørsel ned til Snoghøj hvor jeg ville starte turen. Ruten var genske let. Tag motorvejen mod Fyn og kør fra ved frakørsel 59 Fredericia S. Desværre var den frakørsel lukket på grund af vejarbejde, så jeg måtte fra ved frakørsel 60 og gætte mig vej igennem Fredericia.

Jeg nåede dog frem til Gl. Færgevej i Snaptun hvor jeg ville starte. Der er en lille parkeringsplads og ganske få meter at bære kajakken ned til en fin sandstrand. Stedet kan varmt anbefales som udgangspunkt for en tur på Lillebælt. Det er let at finde fra både Jyllands- og Fynssiden, når nu afkørsel 59 åbner igen.

Kl. 8:10 var der så vand under kajakken og jeg roede sydover. Det gav en ny bro til samlingen efter få meters roning, så nu er jeg oppe på 48 stk. I min nye bog om fyrtårne havde jeg set at der er var en hel del af slagsen i Lillebælt - nogle af dem ville jeg også gerne høste til samlingen af fyrtårne. Der ligger faktisk fire stykker lige umiddelbart syd for broen. Jeg ville dog først tage dem på turen tilbage. På det her første stykke var jeg helt i læ for vinden som dog ikke var overvældende: 5-6 m/s.

På et tidspunkt fik jeg øje på en enormt stor fugl som sad på en stolpe tæt på land. Det lignede en eller anden rovfugl - den måtte jeg lige lidt tættere på. Jeg blev dog noget forbavset over at se en meget kraftig, brunlig fugl med nogle enormt store øjenbryn. Det var en stor hornugle - på en stolpe ude i vandet! Det havde jeg simpelthen ikke forventet. Jeg troede at ugler sov om dagen, jagede om natten og for det meste holdt sig dybt inde i dunkle skove. Men ikke den her - den sad bare og gloede ud over vandet. Det er faktisk første gang jeg har set en ugle på så tæt hold. Da jeg nu alligevel var tæt på kysten og kunne se Damgård Fyr var jeg lige omkring og tage et billede.

Lige dette område af Lillebælt er domineret af skov alle vegne. Der var dog en lille ø som skilte sig noget ud med nogle flotte skrænter når solen ramte dem. Jeg er ikke så kendt i området, så jeg måtte lige kigge på kortet for at finde ud af at det var Fænø Kalv. Allerede nu begynder tankerne at rumle - hvad med at ro en anden vej end planlagt?

Turen gik så ned forbi byen Skærbæk, med det noget dominerende Skærbækværk. Det er ikke kønt, men et eller andet sted skal vores energi jo komme fra. Jeg holdt en god afstand til værket for ikke at komme ind i alt for mange refleksbølger. Efter værket kom jeg forbi de fredede Kidholme som i dag tilhører KFUM-spejdere som også har Houens Odde Spejderenter der ligger lidt længere inde i vigen. Jeg var ikke på land, for der er kun adgang i perioden 16. juli til 31. marts. Der ligger for øvrigt en lille hytte på toppen af den største ø - den bliver lejet ud af spejderne.

Derefter ror jeg over til den smukke række af huse der ligger ved det fredede Eltang Strand. Jeg troede faktisk det var her der lå et fyrtårn jeg også ville besøge, men et mere grundigt tjek på GPS’en viste at det var forkert. Jeg får justeret kursen og går kort på land ved Drejens Odde for at tage et par foto af det måske grimmeste fyrtårn i Danmark: Drejensodde Fyr. Mage til smagløs grøn farve skal man lede længe efter - men det skiller sig selvfølgelig ud på den måde. Jeg fik i hvert tilfælde lyst til at få det med i samlingen da jeg så det i bogen!

Da jeg lige var på land kiggede jeg også lidt på kort og besluttede mig for ro via Fænø Kalv og Fænø på vej hjem, og måske snuppe et par fyrtårn ovre ved den nye Lillebæltsbro - det måtte tiden vise. I hvert tilfælde krydser jeg over til Skarre Odde, forbi teltplads nr. 524 som Skov- og Naturstyrelsen har helt nede ved vandet og runder også Løver Odde. Derefter krydser jeg over til Fænø Kalv med de flotte skrænter og videre over mod Fænø som jeg nu har besluttet mig for at ro rundt om.

Mens jeg ror over mod Fænø kan jeg ikke helt blive enig med mig selv om jeg skal ro med eller mod uret rundt. Det kan også ses på sporet fra min GPS. Kursen bliver ændret nogle gange undervejs. Men til sidst beslutter jeg mig for at ro med uret rundt om øen, dvs. at jeg starter med at ro nord om øen først. Desværre er det kun en mindre del af Fænø der er med på mit kort, så jeg ved ikke helt hvor stor den egentlig er. Jeg mente dog at kunne huske at den højst er en 4-5 km lang - den er dog kun lidt mere end 3 km lang. Inde i Fænøsund er der rigtig flot og her er vandet fuldstændig roligt. Det er også her jeg møder de eneste tre kajakroere jeg ser hele dagen.

Da jeg kommer ned på sydspidsen af øen får jeg lige taget et billede af endnu et mærkværdigt fyrtårn. Det er bare et vindue på førstesalen i en villa fra år 1900. At øen i dag primært benyttes af overklassen fandt jeg først ud af ved research efter hjemkomsten. Det er nemlig milliardæren Flemming Skovboe der ejer hele øen hvor alle tidligere bygninger (bortset fra villaen der rummer fyret) er revet ned og erstattet med nye. Se de smukke bygninger på øens elegante hjemmeside - bestemt et besøg værd. Med mulighed for helikoptertur!

Alt dette var jeg lykkeligt uvidende om da jeg gik på land på Fænøs vestside efter 4 timer og 25 km i kajakken. Jeg trængte virkelig også til en pause - jeg havde kun haft en fem minutters pause nede ved Drejens Odde. Det var dejligt at komme ud af kajakken og få rettet ryggen ud. Jeg holdt en lang pause på øen, fik noget at spise og en kop kaffe, men lå mest og kiggede ud over vandet. Skønt.

Mens jeg holder pause kan jeg godt se at der bliver mere og mere trafik på vandet, ud over de store fragtskibe var der også mange lystsejlere, motorbåde og masser af mindre joller. Det var vist Bededagsferien der allerede var i gang. Efter Fænø krydser jeg over til Fyn, for første gang i kajak. Jeg ror op mod den gamle bro og beslutter mig for at krydse over ved den. Med al den trafik er broen ideel, fordi den har fire bropiller hvor det er muligt at vente til der bliver fri bane. Der er dog vildt meget strøm i sydgående retning, så det bliver nærmest at »færge« over. Da jeg kom over til den næstsidste bropille inden Snoghøj var der ikke længere læ for vinden og det gav nogle underlige bølger fordi strøm og vind var modsatrettede. Ikke så behageligt at ro i, men det hjalp lidt da jeg vendte kajakken og roede med strømmen i stedet.

Da jeg var tilbage ved udgangspunktet havde jeg ikke tid til at ro ned og snuppe de fyrtårne som ellers lå ganske tæt ved. Jeg havde lovet fruen i huset at være hjemme ved 17-tiden. Så kajakken kommer hurtigt på taget og næsen vendes hjemad med nogle smukke klaversonater af Friedrich Kuhlau i bilstereoen.

Det er bestemt ikke sidste gang jeg har været på disse kanter. Der er en del fyrtårne tilbage dernede og der er faktisk også en del historisk interessante ruiner der nok er et besøg værd. Og ellers er der jo bare smukt.

På gensyn Lillebælt!

Vejr: Jævn vind, lidt bølger (max 0,5 m), sol og lidt skyet
Distance: 32,2 km
Fugle: Skarv, edderfugl, toppet skallesluger, digesvale, to rovfugle, strandskade, stormmåge, stor hornugle, krage