søndag den 28. februar 2010

Endelig er Hayley Shephard klar til South Georgia

Crewet kikker på mens Hayley gør klar til afgang.

Så er Hayley Shephard langt om længe klar til sit forsøg på at ro solo rundt om South Georgia. Jeg har tidligere omtalt hendes ekspedition mere udførligt her på bloggen.

Uheldigvis har hendes ekspedition været ramt af en del forsinkelser. Først og fremmest fordi skipperen på følgeskibet, som også står for transporten til South Georgia, kom ud for en ulykke undervejs fra Argentina. Derfor måtte de søge havn på Falklandsøerne for at få hospitalshjælp til skipperen Greg. Det viste sig desværre at han ikke var i stand til at fortsætte turen. På et tidspunkt så  det faktisk ud til at forsøget måtte aflyses og i stedet erstattes af en tur rundt om Falklandsøerne. Men heldigvis lykkedes det teamet at finde en ny skipper og turen kunne efter store forsinkelser fortsættes.

Da hun så endelig kommer frem til startstedet King Edwards Point og pakker sin helt nye specialbyggede Looksha IV Necky kajak ud er den desværre meget beskadiget under transporten - hvor uheldig kan man være? Det lykkedes heldigvis at få udbedret skaderne på stedet, men det betød jo yderligere forsinkelse med ekspeditionen. Nu - efter lang tids forsinkelse - er Hayley klar til at tage af sted. Det bliver sikkert i morgen.

Det er »Northanger« som ejes af Greg Landreth og Keri Pashuk der er hyret som følgeskib. Det er det samme skib om blev benyttet af holdet bag den første kajakekspedition rundt om øen. Her var Greg og Keri også en del af crewet.

Ifølge den oprindelige plan skulle ekspeditionen være startet den 22. januar - men den starter altså først i morgen. Følg hendes tur i kajakken på hendes blog. Det bliver garanteret spændende. Hun starter fra King Edwards Point (KEP), lige som teamet bag  den første ekspedition.

Du burde også besøge South Georgias officielle hjemmeside, den er spækket med information om øen. Snyd ikke dig selv for de utroligt flotte 380° panoramafoto fra forskellige lokaliteter på øen. De ligger under menupunktet Photographs/panoramas (flash påkrævet).

UPDATE: Turen er startet. Læs selv her.

lørdag den 27. februar 2010

En konkurrent til HavkajakInfo?

I foreningen Havkajakroerne i Danmark, som jeg er medlem af, har vi vort eget medlemsblad der hedder »HavkajakInfo«. Det er et superflot magasin som specielt henvender sig til folk som er interesseret i havkajak. Det udkommer fire gange om året - hvis der er stof nok. Det er endnu ikke muligt at tegne særskilt abonnement på bladet, den eneste mulighed er at melde sig ind i foreningen. Men det koster kun kr. 165 om året og der er ingen forpligtelser. Hvert blad koster på denne måde kr. 41,25 inclusiv forsendelse.

Her omkring 1. marts får vi så en konkurrent på bladmarkedet. Man kunne vel kalde det en kolosalt velvoksen storesøster. Dansk Kano og Kajak Forbund (de har Danmarks grimmeste hjemmeside) søsætter nemlig bladet »kano & kajak magasinet«. De beskriver selv bladet således:
Magasinet er et livsstilsmagasin for kano og kajak entusiaster. Indholdet vil blive historier om eliten, kap, surf, fos, kano, hav, interviews, rejser og destinationer, grej, gear, test, internationalt stof, fagindlæg, kalenderstof, debat og læserindlæg plus masser af billeder. Indholdet indbyder også almindeligt friluftsinteresserede til at læse med. Magasinet bliver fast på 64 farvesider og vil have et format, der er lidt mindre end A4.
Det nye ved deres blad er at det nu er muligt for ikke medlemmer at tegne abonnement på bladet. Det koster kr. 219 for et årsabonnement, hvilket svarer til en stykpris på kr. 36,50. De har sikkert bevidst lagt sig en smule under vores pris, mon ikke.

Jeg har lige tegnet et abonnement, det bliver spændende at se hvad de har at byde på. Man kan jo ikke ligefrem sige at det vrimler med danske kajakmagasiner. Der er vel heller ikke plads til andre end de to - hvis der er plads til begge i det lange løb. Det kan godt være at kampen om reklamekronerne på kajakmarkedet er slut med DKF’s nye initiativ. Deres magasin udkommer trods alt i et oplag på 120.000 eks., mod vores 1.700 eks. Det er jeg bange for at annoncørerne vil se på som et yderst vigtigt argument. Jeg håber og tror dog at der er plads til begge blade. Det er bare rigtig ærgerligt at vi ikke fik vores ud til en bredere kreds, som det var på tale på et tidspunkt.

Der var forresten et udmærket forsøg på at stabel et andet magasin på benene for nogle år siden, nemlig Kajak Magasinet, men det udkom kun med to numre så vidt jeg ved. Jeg var så heldig at have et helsidefoto på en af deres forsider og en lang historie med inde i bladet. Jo, jo - man har været i medierne!

I vore nabolande har de også nogle flotte kajakmagasiner, Norge har padling og Sverige har Nya Padling.

fredag den 26. februar 2010

Kajak Galleriet, dag et - fernisering

Velkommen til ferniseringen på udstillingen »Kajakken i kunsten« som nu starter her i Kajak Galleriet. Galleriet holder åbent døgnet rundt på KajakBloggen.dk. Udstillingen vil strække sig over de næste mange uger. Der vil blive hængt et nyt værk op hver fredag kl. 16.00. Skål og velkommen til udstillingen...
Vi starter med et værk af den amerikanske kunstner Mary Michael Shelley. Titlen er »Kayaking on Cayuga Lake, Geese« - det er udskåret i fyrretræ, bemalet med akryl og delvist belagt med bladguld. Originalen er desværre solgt, men det er muligt at købe en reproduceret plakat af motivet.

torsdag den 25. februar 2010

Det vrimler med kajakbloggere derude

Jeg har over tid oparbejdet en omfattende samling af links til personlige kajaksider som jeg kan se at rigtig mange benytter. Linket er i højre spalte lige under Månefase. Jeg finder en del nye på PaddlingPlanet, men det er en side som man aktivt skal melde sig til for at blive komme med. Det er også kun sider der kan levere et feed der kan komme med - folk med mere traditionelt opbyggede sider kan ikke optages på grund af teknikken bag. Hvis du har en kajakblok, men ikke er med, vil jeg da anbefale at du tilmelder dig. At sproget er dansk er ikke noget problem, for efterhånden er der mange som anvender GoogleTranslate som er kommet til at virke nogenlunde. Den bliver hele tiden bedre, især hvis du indberetter forkerte oversættelser.

Ud over det har jeg programmeret forskellige »støvsugere«, som gennemsøger nettet for kajakrelaterede ting. Her finder jeg de fleste. Tidligere har jeg blot lagt nye links ind listen og markeret dem som nye, men fremover vil jeg lade de sidste nye stå for sig selv øverst på listen så det er hurtigere at orientere sig om nyhederne. De vil fremover blive lagt på i puljer - det er lettere for mig.

Siderne herunder er de seneste ni som er tilføjet:

onsdag den 24. februar 2010

Ikke kun for ældre gråskæggede mænd

Det er en udbredt myte at havkajak er for midaldrende gråskæggede mænd med for meget fritid. Denne type kajakroer findes, bevares, men der er altså også mange andre der dyrker havkajak-roning. Blandt andet Alana Orr som er en ung canadier. Hun har lavet denne flotte rullefilm.

tirsdag den 23. februar 2010

Tre mand rundt om South Georgia

Charles, Jones og Waters - Unclaimed Coast
Penguin Books, 2007 - 144 sider

Fuldstændig titel: Unclaimed Coast: The First Kayak Journey Around Shackleton's South Georgia.

Det blev tre gutter fra New Zealand der blev de første til at ro rundt om South Georgia i havkajak. Flere havde forsøgt før dem, men ikke fuldført og et brittisk team forberedte en tur på nogenlunde samme tidspunkt.

Men det blev kiwierne der kom først rundt. Det gjorde de tilbage i 2005 og det er der senere kommet denne  flotte bog ud af. De tre eventyrer skriver på skift de forskellige afsnit i bogen og det giver bogen en behagelig afveksling. De har forskellige fortællemåder og lægger vægt på forskellige ting. Men altid fortælles der med et glimt i øjet og dejligt fri for selvhøjtidelighed. Der er grundige beskrivelser af deres forberedelser og alle deres overvejelser omkring en sådan ekspedition.

Bogens helt store styrke er de mange fantastisk flotte foto fra turen. Rigtig mange af dem er heldækkende dobbeltopslag. Alene disse foto er hele bogen værd. Bogen er selvfølgelig på engelsk, men er letlæst, selv om der var en del fagudtryk som jeg lige måtte slå op. Man får ved gennemlæsning en rigtig god fornemmelse af hvilken kæmpebedrift det har været at gennemføre en tur som denne - til et af verdens smukkeste og ugæstfrie steder. Der er et godt kort i bogen med alle lejre markeret. Der er mange referencer til øens dramatiske historie og er selvfølgelig fyldt med flotte naturbeskrivelser. Absolut værd at læse.

Om hinanden skriver de, humoristisk, i bogen:
Graham Charles - ekseptionel fotograf, professionelle eventyrer, en af de bedste i branchen, taberen af mange ting, bæreren af sjove hatte.
Marcus Waters - logistisk superhelt, vedholdende som en pitbullterrier, altid fotomodel. Ingen kulinariske færdigheder eller ambitioner, mener at dagen begynder ved middagstid.
Mark Jones - indbegrebet af en improvisator og håndværker, jæger/samler, altid »the dark horse«, ødelæggeren og brækkeren af mange ting (reparere altid). Fantastisk friluftsmenneske.
Til sammen kalder de sig »Adventure Philosophy«.

Jeg købte bogen på Amazon.co.uk og var så heldig at få et af de sidste eksemplarer af 2007 udgaven fra New Zealand som er på 144 sider. Der findes også en nyere udgave fra 2008 som kun er på 128 sider. Måske er det alle de flotte fotosider der er skåret væk - jeg ved det ikke, men det ville godt nok være en skam.

søndag den 21. februar 2010

Februar - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i februar måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Første gang jeg stødte på is under en kajaktur var på en tur i Mossø i februar 2008. Dog kun tynd is.

En tur på Gudenåen i 2009 med en lille smule februar-sol.

En helt isfri tur ved Odderkysten sidste år - sådan ser det desværre ikke ud i år.


Frokost i en smule sne inde ved skovene syd for Århus.

I år er der så en del problemer med is i farvandet, men nogle dage er det dog muligt at komme ud.
Læs om turen her

Til dato er det kun blevet til syv ture i februar - men det er selvfølgelig også årets korteste måned. Det er i alt blevet til 181 km gennem årene, så det giver en gennemsnitlig længde for turene på 26 km. Det kan godt nogle gange føles som langt om vinteren. Sådan har jeg det i hvert tilfælde. Mine ture i februar har budt på meget forskelligt vejr og som regel temperaturer lige omkring eller lidt over frysepunktet. Det har dog ikke været tilfældet for turene i år!

I løbet af måneden tager dagene til med hele to timer. Så det er i løbet af denne måned der er ved at være timer nok til nogle gode lange ture - hvis ellers vejret er til det. Samtidig er februar, sammen med januar, årets koldeste måned med middeltemperatur på 0,0 °C. Februar er den af vintermånederne som normalt byder på flest solskinstimer og samtidig den måned som normalt giver mindst nedbør. Så bare kom ud i kajakken. Men det er ikke altid at normalen holder stik!

Februar blev tidligere kaldt blidemåneden, blid i betydningen lys eller hvid - det er sikkert sne der hentydes til. Det er også i februar at Kyndelmisse falder, poetisk beskrevet af Steen Steensen Blicher, som i parentes bemærket boede her på Odder-egnen en kortere periode:

        Det er hvidt herude,
        kyndelmisse slår sin knude
        overmåde hvas og hård,
        hvidt forneden, hvidt foroven,
        pudret tykt står træ i skoven
        som udi min abildgård.

Man må sige at det er en ret præcis beskrivelse at situationen februar 2010, selv om teksten er fra 1838.

torsdag den 18. februar 2010

Årets første tur med overnatning

Night and Day

Night and Day II (Titler inspireret af Joe Jacksons albums)

>> Flere foto

Nu skulle det endelig være - årets første tur med overnatning. Vinterferien gav lige mulighed for et par dage på egen hånd midt i alle familieaktiviteterne. Da is-situationen stadig ikke er særlig god i havet blev turen henlagt til noget af det sidste åbne vand i nærheden, nemlig Gudenåen.

Jeg bruger tirsdag aften på at pakke grej sammen - det er ved at være længe siden det har været i brug, faktisk ikke siden min tur med den store søn i september. Jeg havde taget et par overnatninger uden kajak for at tjekke om mit lejrudstyr fungerede i frostvejr. Den test faldt heldigvis godt ud.

Så onsdag morgen er jeg klar med bilen lastet og turen går nordover mod Fladbro ved Randers hvor jeg vil starte. Desværre er der sket et uheld på motorvejen så jeg spilder omkring en time på at holde i kø og køre omveje. Mens jeg holdt i kø var jeg glad for at jeg havde taget Black Sabbaths »Master of Reality« med i bilen. Det er en udmærket og effektiv heavy metal plade lytte til når man holder i kø. Men jeg når da langt om længe frem og får pakket grejet ned i kajakken. Jeg har måttet prioritere udstyret lidt anderledes end om sommeren, for jeg var nødt til at have et ekstra liggeunderlag med. Det fylder desværre en del. Men jeg havde plads til det nødvendige.

Klokken ti var jeg så endelig klar til at komme på vandet ved Fladbro og turen går ud af Nørreåen og om i Gudenåen, op mod strømmen. Vinden er heldigvis i østlig retning, så jeg har fordel af at have den kolde vind i ryggen. Det er dejligt endelig at være af sted.

Ikke lang tid efter starten ser jeg en ræv som står inde på bredden. Da den ikke har fået øje på mig endnu tager jeg forsigtigt mit kamera frem, men bare den lille bevægelse var nok til at jeg blev opdaget og væk var ræven. Så - ikke noget foto af den. Kort efter mødet jeg den første af mange lystfiskere på denne tur. De var alle sammen ude efter gedder, der skulle være nogle store krabater på denne årstid. Ham her havde også set ræven og havde bedre udsyn end mig. Han mente at den var halt på det ene ben - den overlever måske ikke vinteren hvis denne frost fortsætter.

Jeg tog mig selv i at ro og synge en gammel Grateful Dead sang som jeg holder meget af, nemlig deres gamle Black Muddy River fra albummet »In the Dark«. Et rigtig fedt nummer om den fred og trøst det kan give at vandre langs vandet. Man er vel passioneret hippie inderst inde. Hvis nogen hørte mig synge nummeret ville de sikkert ikke syntes det lød godt! Det håber jeg dog ikke der var.

Turen fortsætter ud i det smukke vinterlandskab, hvor det der mest falder i øjnene er de utroligt mange fugle der er på og langs åen. Det er især svaner der er rigtig mange af. Der er hele tiden svaner, både foran og bag mig begge dage - der har været mange, mange hundrede. Den store skallesluger er der usædvanligt mange af, jeg ser dem af og til på mine ture, men normalt ikke så mange som på denne tur.

Da jeg kommer op til Ulstrup efter omkring 18 kilometers roning er det ved at være tid for en pause. Det var dog lidt vanskeligt at komme på land på grund af is. Jeg måtte virkelig til at lege isbryder. Heldigvis var kajakken tungt lastet, så det lykkedes at få al isen brudt og skubbet væk med pagajen af flere omgange, men det tog vel et kvarters tid. Hvis du kigger på dette foto kan jeg fortælle at isen gik ud til den yderste stolpe i broen, så meget måtte jeg rydde væk. Vel på land var det dejligt at få lidt at spise og noget varmt at drikke.

Jeg fortsætter turen op mod Kjællinghøl Teltplads hvor jeg har planlagt at overnatte. Da jeg når frem er klokken kun fire og jeg har roet 26 km. Jeg tager en hurtig beslutning - jeg vil lige et smut op til Tangeværket og tilbage igen, inden jeg går på land og slår lejr. Det er omkring 14 km ekstra, men jeg regner med at jeg kan nå det inden det bliver helt mørkt. Solen går ned kl. 17.28, men der bør være lys nok til at ro mindst 1½ time efter dette tidspunkt. Så turen fortsætter forbi Bjerringbro og efter et stykke tid når jeg Tangeværket. Snupper nogle billeder og vender kajakken for at ro med strømmen ned til overnatningsstedet.

Heldigvis fandt jeg min ekstra pandelampe frem fra dagslugen da jeg var ved Tangeværket. Det er en lille, men forbavsende effektiv Petzl e+lite der sælges med en lille vandtæt beholder til opbevaring - den har mine varmeste anbefalinger. Det er ikke så tit jeg har haft brug for den, men de gange jeg har haft det, har jeg været rigtig glad for at have den lige ved hånden. Den ligger fast i den pose jeg har med i min dagsluge. Det viser sig nemlig at skydækket er så tæt, at det bliver mørkt tidligere end jeg havde forventet. Men i pandelampens skær lykkedes det mig ubesværet at komme på land. Jeg havde tjekket på vej forbi første gang, at der ikke var så meget is at det gjorde landgangen kompliceret.

Lejrliv - vinterudgaven
Da jeg kommer på land er det første jeg gør at trække kajakken helt op til et sted hvor der er læ for østenvinden. Det går forholdsvis let gennem sneen, selv om det er op ad bakke Det blæser en del, så teltet skal helst stå i læ. Derefter skynder jeg mig at skifte tøj. Jeg har ikke så meget rutine i at klæde om udendørs i frostvejr, så jeg står og får alt for kolde fødder inden jeg får mig snøvlet færdig. Så med kolde fødder og en foldespade får jeg skrabet en plads til et bål og får hentet noget brænde i pladsens brændeskur. Det er en fantastisk service at det er fyldt op året rundt. Det vil man jo gerne betale 35 kroner for - det er prisen for en overnatning. Der dukker dog ikke nogen op for at opkræve beløbet, så det var jo en gratis omgang denne gang.

Snart knitrer bålet lystigt og giver lys og varme, så det er let at få slået teltet op i de 20 cm sne. Min plan var egentlig at rydde en plads helt for sne til at stille teltet op på, men de nederste 15 cm er frosne, det gider jeg alligevel ikke bruge tid på at hugge i. Jeg kan jo også udmærket sove på isen med mit udstyr.

Da jeg har fået al mit grej pakket ud er det tid til lidt aftensmad og så ellers ind i teltet at ligge. Jeg opvarmer teltet med ni fyrfadslys som jeg beskytter med den nederste perforerede del af min Trangia. Det er en ide jeg har fået af min gamle ven Ole K. fra Randers - han er også kajakroer. Jeg er ikke blevet helt færdig med udformningen - det var blot en interimistisk udgave jeg havde med denne gang. Men mere om det færdige resultat i et senere blogindlæg. Det var faktisk fint til at holde teltet nogenlunde varmt indtil jeg skulle i soveposen.

Ved 22 tiden er jeg ved at være godt træt og slukker lyset og snører soveposen godt til. Jeg når lige at sætte mobiltelefonen til at ringe kl. 7.

Da den så ringer næste morgen gider jeg ikke stå op lige med det samme. Jeg får tændt »brændeovnen« og ligger og gasser mig en times tid yderligere i soveposen. Men det kan jo ikke blive ved hele dagen, så jeg kommer ud af posen og får tøj på. Jeg starter dagen med at hugge noget mere brænde og få gang i et bål igen.  Mens bålet kommer i gang, får jeg mig noget morgenmad og derefter sætter jeg mit våde kajaktøj rundt om bålet for at få det (nogenlunde) tørt. Jeg sidder lidt og hygger mig over min morgenkaffe og tiden går - det er rigtig hyggeligt at være helt alene herude. Misforstå mig ikke, jeg elsker min familie og at være sammen med dem - de er det vigtigste i mit liv. Men det er altså herude, alene i naturen, jeg lader sindet op og får ny energi og overskud.

Langsomt kommer jeg op i omdrejninger og begynder så småt at pakke sammen. Det tager lidt længere tid end normalt i det her vejr. Som en sidegevinst begynder det at sne mens jeg pakker ned. En ting jeg var rigtig glad for at jeg huskede at få med var mine Gore-tex gamacher fra Sea to Summit som gjorde at mine bukseben ikke blev våde af at vade rundt i sneen. Og vade rundt i sneen blev jeg bl.a. nødt til da et toiletbesøg blev aktuelt. Jeg vidste godt fra et tidligere besøg på pladsen, at skideskuret var låst af for vinteren, men jeg har jo altid min foldespade med så - no problem. Det blev nu lettere end jeg havde regnet med, for ganske tæt ved, løb en bæk. Det var næsten bedre end træk og slip. Det aflagte papir, som ikke længere er helt hvidt, tager man selvfølgelig med sig.

Hjemad igen
Da kajakken endelig er pakket færdig og slæbt ned til vandet er klokken, til min store forbavselse, blevet 11:30. Jeg har da taget den temmelig meget med ro her til morgen. Jeg kommer i kajakken iført mit næsten tørre tøj og glæder mig til turen tilbage. Nu er det den lette vej, nemlig med strømmen. Vinden er dog imod. Men strømmen er dog stærkest. En sjov detalje ved at strømmen og vinden går hver sin vej, er at det bliver ganske tydeligt hvor strømmen er stærkest. Det er der hvor de små bølger er flest og mest spidse. Så er det bare med at holde sig der. Man er vel mageligt anlagt.

Der var dog mange steder hvor åen var helt lige og helt parallel med vinden. Der var det lidt hårdt at ro. Vinden var taget en smule til siden i går. Desuden begyndte det at sne en del ved 12-tiden og det blev ved hele eftermiddagen, nogle gange mere ind andre. Jeg så et par sjove ting på turen hjem. For det første så jeg et par gange svaner flyve med mad i munden. Det foregår på den måde at hovedet står lige op fra kroppen og er bøjet som en omvendt fiskekrog - det ser helt naturstridigt ud, når man er vant til at se dem flyve med halsen strakt elegant lige frem. Meget underligt syn, men det var også helt unge fugle begge gange. Måske er det bare en ungdommelig overmodig idé.

Et makabert syn jeg så senere, var en blishøne som blev nappet af en gedde. Jeg så godt blishønen svømme rundt ude til højre og på et tidspunkt så det ud som om den sat fast i et eller andet. Sikkert en fiskeline, tænke jeg og ville ro over for at skære den fri hvis det var muligt. Den kæmpede bravt og efterhånden var det kun den ene vinge som baskede over vandet. Så så jeg ryggen at en temmelig stor gedde der lige skød ryggen ud af vandet og forsvandt. Blishønen så jeg ikke mere til. Lidt længere nede ser jeg nogle canadagæs inde på engarealet. Dem er jeg ikke tidligere stødt på.

Da jeg kommer ned til Langå vælger jeg at holde en pause ved Langå Camping, lige før den vintertomme jollehavn. Her er det også mere besværligt at komme på land, end det er om sommeren - campingpladsen havde simpelthen fjernet deres bro. Men på land kommer jeg da. Man lærer virkelig at improvisere når man ror om vinteren. Der er ikke meget der ser ud som om sommeren.

Campingpladsen har venligst stillet en bænk op helt nede ved vandet. Den er fastmonteret, så den kan de da ikke lige tage ind for vinteren. Det var et udmærket sted at indtage sin frokost. Ved siden af bænken ligger en turkajak med bunden i vejret. Det ser ud som om den jævnligt bliver brugt, for det eneste sne der ligger på den er det lag der er kommet i dag. Jeg kunne ikke lade være med lige at skrive »Go’ tur« i den nyfaldne sne.

En erfaring jeg har med hjem fra turen er, at man altid skal forsøge at gøre så meget som muligt uden at tage vanterne af. Det er ikke altid det lykkedes, men forbavsende meget kan man faktisk gøre med vanter på. Og fingrene bliver altså kolde hver gang vanterne skal af. Toiletbesøg vil jeg dog fraråde at man eksperimentere med iført vanter! En anden ting jeg har med hjem fra turen er en del bøjede pløkke. Jorden var mere frosset på Kjællinghøl end der hvor jeg ellers har prøvet at slå teltet op i frost - så der skal lige investeres i nogle bedre pløkke. Jeg vil desuden have dem farvede, så de er til at få øje på i sne.

Efter frokost ror jeg lige de sidste 10 km tilbage til bilen og får alt grejet pakket ind i bilen. Det fylder dobbelt så meget som da jeg tog hjemmefra, virker det til. Men det meste blev også bare smidt ind. Snefaldet har betydet at tempoet på motorveje ligger nede på 80-90 km/timen, men jeg har Ricky Lee Jones debutplade fra 1979 i cd-afspillerne og kaffe i kruset - så det er ligegyldigt. Hastigheden er valgt ud fra de givne konditioner: fedtet snesjap, hård østenvind, sommerdæk og en kajak på taget. Heldigvis holder de fleste dette marchtempo. Der er selvfølgelig lige de sædvanlige typer i overhalingsbanen som lever et fortravlet liv og har vinterdæk.

Jeg når heldigvis hjem i god behold med endnu en skøn oplevelse i bagagen. Og stadig tre dage af vinterferien tilbage sammen med familien. Perfekt

Vejr: Jævn til frisk vind, fladt vand, overskyet, sne, frost

Distance: 65,9 km (onsdag 39,8 km, torsdag 26,1 km)

Fugle: Knopsvane, sangsvane, gråand, troldand, canadagås, husskade, fiskehejre, skarv, krage, isfugl, vandstær, stor skallesluger, blishøne, hættemåge, syv-otte rovfugle.

tirsdag den 16. februar 2010

Gør det selv, men gør det hurtigt!

Byg din egen skin-on-frame kajak. Det tager kun 64 sekunder, hvis du rubber nallerne!

søndag den 14. februar 2010

Test af vinterudstyr


Med det vejr vi har for tiden er der jo rig lejlighed for at få tjekket hvordan ens grej har det med sne og frostvejr. Så nu hvor det er blevet vinterferie (fri hele ugen!) fik jeg endelig taget mig sammen til at få en overnatning i mit telt.

Det er første gang jeg slår telt op på sne, så det tog lidt længere tid end sædvanligt. Jeg satte bare teltet op på de ca. 15 cm sne der var, men gravede ned til jorden med min foldespade så pløkkerne kunne få fat. Det fungerede sådan set fint, men en anden gang vil jeg nok skrabe sneen væk, hvis snelaget ikke er tykkere. Men det var jo sjovt at prøve at sove på sne. Det kan også godt være at nogle snepløkke skal indlemmes i samlingen. Foldespaden er i øvrigt udmærket som pløkhammer.

Jeg havde forskelligt udstyr som jeg ville prøve af med ud i teltet. Jeg startede med så lidt som muligt og prøvede mig så frem. Det var ganske enkelt - hvis jeg vågnede og frøs havde jeg valgt forkert. Det skete et par gange hvor der så blev suppleret med mere eller varmere grej. Det som til sidst fungerede for mig var dette:

  • Uld-undertøj: JBS 100% ren uld, lange ærmer og ben
  • Let fleecetøj: Out 4 Living
  • Hue: Arc'teryx Covert Beanie
  • Liggeunderlag: Therm-a-rest Trail Light Regular
  • Ekstra liggeunderlag: kraftigt traditionelt spejder liggeunderlag
  • Varmeforstærker: Sea to Summit Thermolite Reactor Liner
  • Sovepose: Robens Nordic Comfort, helårs dunsovepose
  • Telt: Robens Small Dreamer

Min kone, som er meget kuldskær, har et rigtig lækkert og kraftigt Term-a-rest Basecamp Regular underlag som er hele 5 cm tykt - det skal jeg lige have testet en nat. Det er sikkert lige så varmt som det set-up jeg sov med i nat og det fylder meget mindre end de to jeg sov med i nat. Jeg havde helt glemt at vi havde det.

Jeg skal også lige have undersøgt muligheden for, på forsvarlig vis, at opvarme teltet, så det er mere behageligt at være der om aftenen inden sengetid. Det vil også give mulighed for at få rotøj tørret til næste dag. Der skal lige surfes lidt rundt på nettet for at undersøge mulighederne.

Men det var en hyggelig nat hvor der også kom en smule sne - det lød som en rigtig hyggeligt knitren mod teltdugen - det er ikke sidste gang jeg har sovet på sne.

torsdag den 11. februar 2010

Jagten på åbent vand

Klar til en tur ud gennem grødisen. Tunø og Samsø i horisonten.
>> Flere foto

Da jeg var i Århus i sidste uge så jeg at der var isfrit inde ved Tangkrogen, så jeg vurderede at der nu var mulighed for at få kajakken i saltvand for en gangs skyld. Muligheden skulle i hvert tilfælde tjekkes i dag. Jeg havde planlagt at starte ved Mariendal og så ro »det pæne stykke« med skov ind til Århus, i stedet for det mere kedelige sommerhus-område som ligger syd for.

På vej derud kører jeg ud til kysten for at se på forholdene de steder hvor jeg plejer at starte fra. Det første sted var ved Saxild Strand. Her var der sidst jeg var her rigtig meget is. Men i dag var der kun 15-20 meter let grødis - det tegnede jo godt for forholdene længere nordpå. Oppe ved Ajstrup Strand var der en hel del mere grødis - det strakte sig vel 30-40 meter ud. Hele bugten nede, omkring Norsminde Havn, var også godt iset til. Jeg fortsætter så op til stranden ved Mariendal men er ikke længere helt så optimistisk. Der er da også en del grødis her og det er fyldt med en masse store isklumper - det gider jeg egentlig ikke kæmpe mig ud igennem. På kortet havde jeg set at der også var et sted lidt længere nord for Mariendal, hvor man kunne køre tæt på stranden. Så det vil jeg prøve i stedet for. Det så nemlig ud som om der ikke var så meget is deroppe. Desværre kunne jeg ikke komme igennem for sne på den lille grusvej der gik ud over markerne, så det måtte jeg opgive. En firhjulstrækker kunne let være kørt igennem, men ikke vores lille bil. Jeg havde heldigvis monteret snesko på fordækkene allerede da jeg kørte ind på grusvejen nede ved Ajstrup Strand Camping. Vejen var kun fastkørt sne og is - det lignede lidt Sverige om vinteren. Uden snesko ville jeg være kørt fast, det er helt sikkert. Men jeg ønsker mig en Land Rover Defender i julegave! Den behøver ikke være helt ny. Den behøver heller ikke at blive pakket ind.

Nå, men nede ved Saxild Strand havde jeg jo set at det var muligt at komme i vandet, så jeg valgte at køre derned. Hele dagen skulle jo heller ikke gå med at køre rundt efter åbent vand. Området mellem Hou og Norsminde er ganske vist ikke spændende, men der var ikke så meget at vælge imellem i dag. Jeg får slæbt kajak og udstyr ned på stranden og gør klar til at komme på vandet. Der er en høj kant af sne lige i vandkanten som jeg kunne bruge. Jeg løftede kajakken op, så cockpittet lå lige over snebunken, så kunne jeg sidde i ro og mag og få sprayskirt på. Derefter kunne jeg få kajakken i vandet bare ved at læne mig forover og rutsje ned i vandet. Det er nok den letteste måde at komme i vandet på jeg endnu har prøvet. Bare nogle enkelte rotag gennem den tykke grødis - så var jeg ude i det forjættede åbne vand.

Jeg valgte at ro nordpå først, så langt jeg nu kunne komme. Jeg var godt klar over at det ville stoppe inden Norsminde. Oppe ved NFJ Naturist Camping var der grødis så langt ud at jeg ikke vurderede at det var forsvarligt at ro udenom, så her vendte jeg om. Når jeg ror alene, i de her vandtemperaturer som er under frysepunktet, ror jeg altid så tæt inde under land at jeg er sikker på at jeg kan komme hurtigt på land. Det må højst tage 10 minutter.

Turen går tilbage til Saxild Strand og videre sydover. Nede ved Hou Strand Camping går jeg på land efter 14 km og spiser min frokost. Der er stadig, på trods af årstiden, opstillet tre borde med bænke - tak for det. Pausen bliver nu lidt kort for det var hundekoldt.

Når jeg holder pauser på denne årstid har jeg altid et par skibukser som jeg tager uden over mine longjohn, et poncho til at skærme for vinden, et par varme vanter og en hue. Min neopenhætte skubber jeg altid om i nakken og tager en varm hue på i stedet, for neoprenen bliver hurtigt kold når man ikke laver noget.

Alligevel var det koldt at sidde i den bidende kolde vind. Da jeg skal have kajakken i vandet igen er der en lille flok knortegæs som svømmer rundt lige uden for grødisen. De fleste af dem når at lette inden jeg får dem fotograferet. Efter en kold pause er det godt at komme i gang med pagajen igen. Der er en del bølger på hele turen så der er masser af vand ind over kajakken og underarmene er våde hele tiden. Men det var sgu sjovt at komme ud på noget levende vand igen. Dejlig dag. Men nu må frosten alligevel godt snart blive erstattet af nogle plusgrader.

Vejr: Sol og lidt skyer, jævn vind, 50-70 cm bølger, luft -5° C, vand -0,5° C

Distance: 21,2 km

Fugle: Stormmåge, sølvmåge, knopsvane, knortegås, skarv, krage

lørdag den 6. februar 2010

Fridtjof Nansen: Eskimoliv

Hovedet vendt halvt bagud for at spejde efter søen

Til havs efter sæl

Dårligt vejr

På fiskepladsen

For dem som er interesseret i eskimoernes brug af kajakken er der mulighed for at læse Fridjof Nansens bog »Eskimoliv« fra 1891. Det er online og ganske gratis. Der er specielt to kapitler fra bogen som er interessante for kajakfolket. Det er Kapitel III: Kajakken og kajakredskaberne og Kapitel IV: Tilhavs i kajak. De fine illustrationer fra bogen, som jeg har gengivet herover, er lavet af den norske kunstmaler Otto Sinding. Der er også et væld af små detalje-illustrationer af kajakker og udstyr som er lavet af H. Magnus. Hvis du hellere vil sidde med bogen i hånden og læse den, kan den bestilles på Bibliotek.dk. At Fridjof Nansen selv var en habil kajakroer kan læses ud fra Knud Rasmussens mindetale ved hans død:
»Da han skrev „Eskimoliv", nøjedes han saaledes ikke med, som saa mange andre vilde have gjort, blot at være i Grønland og fra de Danskes hyggelige Hjem at se paa det brogede Liv, der omgav ham. Nej, han levede selv Eskimoernes Liv, flyttede sammen med dem, spiste deres Mad, drev Jagt sammen med dem, og sidst men ikke mindst imponerende, lærte at ro i Kajak og opnaaede heri paa en eneste Vinteren Færdighed som meget faa Europæere før ham.«

tirsdag den 2. februar 2010

Den sande historie om hajen og kajakken

For nogle år siden gik dette kajakfoto verden rundt og det nåede selvfølgelig også min mailboks. Jeg må indrømme at jeg fandt billedet ret sjovt. Men min første tanke var: det er sgu fotomanipulation, ingen er så heldige at tage sådan et foto. Et nærmere kig på billedet gjorde mig endnu mere sikker i min sag. Det ser nemlig ud som nogen for sjov har kopieret skyggen af et liggende kranium ind i nederste højre hjørne.

Det kan ses på det lille foto herunder som var det jeg modtog. Jeg har lagt en rød ring om det sted som ser manipuleret ud. Men når jeg så nu ser det originale billede, er det tydeligt at det blot er et kluntet forsøg på at fjerne copyright teksten på billedet. Det er rigtig dårligt lavet. Jeg kunne have gjort det bedre i Photoshop.

Men forleden fandt jeg ud af at billedet er ægte nok - det er et fantastisk pletskud taget af fotografen Thomas P. Peschak. Han beskriver sig selv som miljøbevidst fotojournalist, undervandsfotograf, havbiolog og forfatter. På hans hjemmeside kan du læse hele historien om hvordan fotoet blev taget - Fake or Not.

Desuden er det muligt at købe billedet som plakat for ca. kr. 120 incl. forsendelse - det burde jo hænge i enhver kajakklub!

Du syntes måske også om: