Godt nytår

Jeg vil gerne ønske alle læserne af KajakBloggen.dk et rigtig godt kajaknytår 2009. Og selvfølgelig en speciel tak til dem som har tilmeldt sig som faste læsere af bloggen - der er vist stadig enkelte ledige pladser i det panel. Det har været dejligt at opleve at så mange følger med på bloggen - det giver mig helt sikket lyst til at gøre lidt mere ud af det hele. Jeg må indrømme at jeg ikke havde regnet med at skulle runde de 10.500 besøg her inden nytår, det overstiger mine vildeste forventninger til en lille privat blog.

Jeg vil også sige at det har været inspirerende at læse de andre kajakblogge som jeg har fulgt her i 2008 - både begynderne og nogle af de mere garvede roere. Det er altid sjovt at læse om jeres små og store oplevelser på vandet og i værkstedet.

Jeg har i øvrigt en meget glædelig nyhed til jer alle sammen - fra nu af og det næste halve års tid bliver rodagene bare længere og længere og vandet bliver varmere og varmere. Se, det er da noget at fejre i aften!

Så ha’ nu en rigtig festlig nytårsaften - jeg regner med at blive på land, så hvis nogen af jer skal ud at ro i aften må i have en god tur. Det bliver i hvert tilfælde ikke i aften vi ses på vandet - men måske i det nye år!

Håber at i alle får et godt år i 2009 med en masse kilometer under kajakken...

Danmarks kyster

Erik Johannesen - Danmark rundt langs kysten
Centrum, 1992 - 360 sider

En lidt ældre sag som jeg har købt brugt hos det lokale bogantikvariat Thurs Antikvariat. Bogen er ikke specielt flot i udstyret - kun få farvebilleder, en masse håndtegnede kort i sort/hvid og så ellers bare en masse sider med ren tekst. Men det skal man nu ikke lade sig narre af.

Bogen gennemgår simpelthen de alle ydre danske kyststrækninger delt op i 96 småbidder startende ved Vidå Sluse og sluttende med Bornholm. For hvert af de 96 udsnit er der et lille kort og en tekstbeskrivelse som indeholder informationer om: terræn og geologisk beskrivelse, strandene, marina, færdsel, seværdigheder, større byer i baglandet og turistmæssige forhold.

Det siger næsten sig selv at en del af oplysningerne i en bog fra 1992 ikke længere er helt aktuelle, det drejer sig fx om informationer om hoteller, vandrerhjem, campingpladser og mange af de telefonnumre som er opgivet til marinaer og turistattraktioner. Dem vil jeg ikke stole på.

Det som er mest interessant, set fra en kajakroers synspunkt, er beskrivelserne af terrænet og den grundige forklaring omkring de geologiske forhold. Det er spændende informationer som jeg ikke er stødt på i andre opslagsværker af denne slags. Desuden er strandforholdene særdeles brugbare, ligesom der under »færdsel« beskrives hvordan/eller om det er muligt at færdes langs kysten - det kan jo give en indikation om sandsynligheden for at blive taget på fersk gerning med et ikke helt lovligt placeret telt. Alle informationerne om kirker, herregårde, historiske monumenter og lignende er også yderst brugbare for den nysgerrige roer - det sker jo at vi er nødt til at holde en pause, så kan man jo lige så godt kikke sig omkring.

Bogen er, med sine selvfølgelige begrænsninger, et udmærket supplement til andre opslagsværker om vore rovande. Som en lille indikation af hvad bogen byder på er her det afsnit som omhandler noget af mit daglige rovand, nemlig området fra Moesgård Strand til Gyllingnæs.

Bogen er for længst udsolgt for forlaget, men er indimellem til salg antikvarisk. Prøv evt. antikvariat.net. Sidst jeg kikkede var der ni stk. til salg, med priser startende ved kun kr. 75,00. Den findes sikkert også på dit lokale bibliotek - ellers kan den bestilles via bibliotek.dk.

Werners justerbare pagajer endnu bedre

Werner, som efter min mening laver nogle fantastiske pagajer, har gjort deres unikke delbare system endnu bedre. Udløserknappen, som tidligere stak 6 mm ud fra skaftet, er på de nye modeller forsænket så den flugter med skaftet. Det er en rigtig god ide at forsænke knappen, specielt hvis man bliver nødt til at anvende pagajen til makkerredning eller selvredning med paddlefloat. Når jeg har trænet selvredning har jeg altid været meget opmærksom på hvor knappen var, så jeg ikke kom til at udløse den under redningen. Det har fungeret fint under øvelse - men ville jeg huske det den dag det blev alvor?

Det er efter min mening en glimrende produktforbedring Werner her har lavet. Jeg ror selv med deres Camano, men har egentlig aldrig i daglig brug oplevet nogen form for gener ved udløserknappen. Deres delbare system er perfekt, det eneste man skal huske med deres pagajer er at samlesystemet lige skal skylles grundigt med ferskvand når man kommer på land - så fungerer det altid perfekt.

Ejere af ældre Wernerpagajer med det gamle system bliver dog ikke ladt i stikken. De har udviklet et cover som kan eftermonteres på disse pagajer. Det bedste ved det hele er at det fra deres hjemmeside kan bestilles gratis. Det er service der vil noget - jeg har selv lige bestilt et...

Tåge og is

Foto: Der var et tyndt lag is inde ved Haldrup Mark Fyr.

>> Flere foto

Jeg kørte hjemmfra i rigtig godt vejr - høj sol og vindstille. Da jeg kom ned til Sondrup Strand hvorfra årets sidste kajaktur skulle starte, var der stadig næsten ingen vind, men der var tæt tåge i stedet for høj sol. Mens jeg læssede kajakken af og gjorde klar til afgang fik jeg lige en hyggelig snak med en af de lokale (en tilflytter - jeg ved ikke rigtigt om det gælder som en rigtig lokal på de kanter). Han havde selv tidligere roet en del kajak og bl.a. været med til at starte Norsminde Kajakklub i sin tid. Han havde da også stadig nogle kajakker, men var ikke rigtig kommet i gang med at ro igen.

Det er det fantastiske ved at ro kajak, man ved aldrig hvordan dagen bliver, der sker altid noget andet på vandet end inde i landet hvor jeg bor. Jeg kom lidt sent af sted og er derfor først på vandet kl. 11:30. Det betyder at det er begrænset hvor lang dagens tur kan blive, når solen ifølge almanakken går ned kl. 15:49 - det er nu heller ikke fordi mine planer er så vilde, eneste mål er at jeg vil have endnu et par fyrtårn til min samling.

Da jeg starter med at ro mod vest, over mod Vorsø, er tågen temmelig tyk. Sigtbarheden er i hvert tilfælde under 200 m, så det er noget med hele tiden at være sikker på at kunne se land. Heldigvis letter det lidt da jeg kommer uden om Vorsø og da jeg runder Vorsø Kalv for at ro ind mod Haldrup Mark Fyr kan jeg faktisk se både for- og bagfyret. Men det er virkelig underligt som den skiftende vind (eller brise) skubber tågen rundt, for da jeg er tæt på fyret og skal til at fotografere det forreste af dem, er bagfyret helt og aldeles væk i tågen. Det oplever jeg flere gange på turen, at tågen kommer og går. Jeg får taget nogle billeder til mit fyrtårngalleri, men de bliver altså taget fra kajakken denne gang. Der er fuldt af mudder og elektriske hegn i vandkanten, det gider jeg simpelthen ikke at skulle til at forcere - så bagfyret må vente på bedre adgangsforhold. Måske til sommer.

Lige efter at jeg har vendt kajakken for at fortsætte turen kommer jeg ind i et område med et tyndt islag. Det er en sjov fornemmelse at skulle banke pagajen gennem isen for at ro og det larmer helt vildt når isen brydes under kajakken.

Det er godt at have noget varmt tøj på i sådan noget koldt vejr. Og varmt udstyr fik jeg heldigvis i julegave i år. Det allerbedste er lufferne med åben håndflade. I forhold til mine gamle Helly-Hansen neoprenvanter er de nye helt fantastisk varme. Det er også ganske let at frigøre fingrene for at fotografere, så det er en ren fornøjelse med dem. De lange vandtætte forede vinterstøvler fra GUL er også dejligt varme. Jeg har et par tykke sokker på indenunder og det er tydeligt at fødderne er varmere end de plejer. Da jeg satte kajakken i vandet var jeg nødt til at vade et godt stykke ud i vandet, men støvlerne tog intet vand ind - perfekt. Den langærmede uldundertrøje virkede også helt efter hensigten, på trods af sved var den hele tiden varm mod huden på overkrop og arme - det har ikke altid været min oplevelse med svedtransporterende undertøj af kunststof. Så disse tre ting har mine varmeste anbefalinger.

Derimod var jeg knap så begejstret for den NeilPryde hætte jeg tidligere har købt, men ikke tidligere har afprøvet. Den er egentlig behagelig nok at have på og den er også god varm uden at man koger over med den på. Desværre er det en underlig fornemmelse at det meste af den omgivende lyd forsvinder - det får jeg virkelig svært ved at vænne mig til. Det er som om lydene fra tøjet, ved rotationen af overkroppen, forplanter sig op i hætten og overdøver andre omgivende lyde. Det er underligt nok at lyden sådan næsten er væk, for der er lavet små huller i siderne ved ørene. Det kan være at jeg med tiden vænner mig til det, men det er altså en underlig fornemmelse. Af sikkerhedsmæssige grunde må jeg nok hellere tage mig sammen og bruge den på når vandet er så koldt som nu.

Turen fortsætter rundt om Brakør Nakke med retning mod Horsens. Planen er dog ikke at ro helt til Horsens så jeg går på land ved Elbæk Skov inden hjemturen. Det er rigtig godt at få noget varm tomatsuppe i det kolde vejr. Selv om det er koldt i vejret af det dog dejligt at solen skinner og at det ikke blæser nævneværdigt. Efter noget varmt i maven starter den noget kortere hjemtur, jeg kan jo ro direkte over mod Vorsø Kalv da jeg ikke skal ind for at fotografere fyrtårne.

Da jeg startede på at ro det korte stræk fra Brakør Skov over til Vorsø Kalv kunne jeg godt se at en stor tæt tågebanke var på vej nordover - og sikkert ville dække for udsynet. Heldigvis havde jeg været så forudseende at lave et waypoint ved kalven, så jeg satte GPS’en til at vise vejen. Og ganske rigtigt, uendeligt langsomt blev et mælkehvidt gardin trukket ind mellem mig og øen. Inden jeg var nået helt over var det som om tågebanken lige med et opløstes og forsvandt igen. Der var dog mere tåge i vente hele vejen hen forbi selve Vorsø. Det var faktisk først lige før jeg skulle på land igen ved 15:30-tiden at der var helt klart vejr igen. Her fik jeg fx dagens første glimt af Alrø, som trods alt kun ligger 7-800 m fra Sondrup Strand. En rigtig smuk tur i vinterkulden, trods det begrænsede udsyn.

Jeg ved med stor sikkerhed at det bliver den sidste tur år, for jeg skal desværre på arbejde både den 29, 30. og den 31. december! Så dette bliver årets sidste turberetning...

Vejr: Svag vind, tåget med nogen sol, fladt vand

Distance: 20,4 km

Fugle: Skarv, sølvmåge, stormmåge, fjordterne, fiskehejre, gråand, toppet skallesluger, strandskade, knopsvane

Kajakjulegaver

Her er så årets høst af kajakrelaterede julegaver. Allesammen ting jeg har ønsket mig - hvor heldig kan man være.

Neopren-vinterstøvler: Et par gode varme GUL 3mm Fleece Lined Portage Boot fra Surfline i Egå. De skulle efter sigende være vandtætte - selvfølgelig ikke hvis man bliver stående i vandet i timevis, men det er nu heller ikke min plan med dem! De er købt så store at der kan være et par uldsokker i dem - det bliver ren luksus ift. de korte kajakstøvler jeg har haft indtil nu.

Neoprenluffer: På Havkajakroernes debatforum var der flere som anbefalede at ro med luffer om vinteren. Nu er jeg spændt på om mine nyt Crewsaver Open Palm luffer lever op til de anbefalinger. I forhold til de neopren-fingervanter som jeg bruger nu tror jeg det bilver en kæmpeforbedring. Mine nuværende luffer har både tommel- og pegefingrene frie og det bruger jeg rigtig meget, fx når jeg skal fotografere. Heldigvis er det hurtigt og let at få frigjort alle fingrene i denne type luffe med åben håndflade - samtidig med at de varmer rigtig meget når de bruges til at ro med. Lufferne er fra KajakHuset i Egå, som for et stykke tid siden flyttede sammen med Surfline - heldigvis er det stadig Ole der er ansat til at tage sig af kajakkunder.

Uldundertøj: Jeg har også fået to stk. JBS langærmede undertrøjer i 100% ren uld. De er købt i en lokal herreekviperingsforretning til priser som ligger væsentligt under det man skal give for tilsvarende produkt i en af de mere cool outdoorbutikker inde i Århus. Uld varmer meget bedre som inderste lag end almindeligt svedtransporterende undertøj i kunststof. Min oplevelse er at kunststor har en tendens til at føles koldt når det er gennemvådt af sved. Jeg har noget tilsvarende uldundertøj til at bruge på arbejde og det er ganske vist: uldundertøj lugter ikke grimt efter at have været brugt 5-6 dage i træk. Men det bør selvfølgelig vaskes ind imellem - i hvert tilfælde til jul!

MP4-afspiller med FM radio: Denne lille Lumatron MP4 8GB spilledåse er primært til at have med på flerdagesture. Funktionen med at kunne vise små mpg-4 film kommer jeg sandsynligvis aldrig til at bruge, men det var nu også mest fordi den har radio indbygget at jeg har ønsket mig den. Måske noget med lige at høre en vejrudsigt om aftenen... Det er selvfølgelig også rart at kunne slappe af med noget god musik efter en lang rodag.

Og hvis nogen skulle være i tvivl, sidder jeg altså ikke og blogger juleaften - indlægget var skrivet i forvejen til automatisk udgivelse...

Fra Hellerup til Nice i kajak

Peter Jerndorff-Jessen - 3000 Kilometer i Kajak
Konrad Jørgensens Bogtrykkeri, 1938 - 62 sider

Hvis du mangler lidt sjov kajaklæsning her i højtiden er denne lille bog en oplagt mulighed.

Her er der virkelig tale om en fortælling fra en af kajakroningens pionerer. Peter Jerndorff-Jessen tog den 5. juni 1932 af sted fra Hellerup Havn for at ro de ca. 3000 km ned gennem Europas floder, søer og kanaler til Nice. Han ankom på et ikke nærmere angivet tidspunkt i oktober måned.

Bogen er let læst og rummer en del sjove beretninger fra turen. Det er ikke en traditionel kajakbog, der er ikke meget fokus på udstyr, teknik og andet vi er vant til, det er egentligt mere en klassisk europæisk dannelsesrejse. Men der er skam en del dramatiske fortællinger om episoder som kunne have sat en stopper for hele projektet. Det er fx ikke helt let at ro gennem Rotterdams industrihavn i en spinkel kajak. En anden bemærkelsesværdig ting, er at nogle af de steder som beskrives i bogen slet ikke eksistere længere, eller er meget anderledes. Det gælder fx den hollandske Zuider Sø, som på det tidspunkt var ved at blive drænet og en syv km lang kanal, »Canal du Rove«, som går gennem et bjerg lige uden for Marseille - den styrtede sammen i 1963.

Kajakken, var et skelet af lærketræ betrukket med grønmalet sejldug - og den klarede hele turen. Udstyret han medbragte var ret sparsomt: en reservepagaj, sprayskirt af vandtæt sejldug, redningsvest, dunsovepose, underlag af svampegummi, benzinprimus, kasserolle, fotografiapparat og vigtige papirer i vandtætte poser. Bemærk at han tog af sted uden telt.

Sproget i bogen bærer tydeligt præg af at være fra en svunden tid - det er i sig selv en del af charmen ved at læse bogen. Jeg syntes det var ret morsomt at læse bogen.

Da bogen desværre er umulig at opdrive (også antikvarisk, jeg har forsøgt) er den eneste mulighed at låne bogen på Bibliotek.dk, hvor der stadig findes fire eksemplarer. Det er egentlig imponerende for en lille pamflet med 70 år på bagen.

Jeg har lavet et kort i Google Maps så du kan følge hans tur ned gennem Europa. (1)

(1) Det er kun ned til Paris at selve ruten er tegnet op. Det viste sig at Google Maps ikke er gearet til at redigere så mange punkter som jeg var nødt til at lave. På resten af ruten er det kun fikspunkter som er markeret - desværre.

Svenske drømmerier

Sidder du her i vintermørket og drømmer om sommerroning i Sverige, så har Orust Kajak lavet alle tiders værktøj til at drømme lidt mere konkret med. De har lavet en oversigt i Google Maps over en pokkers masse teltpladser i det vestlige Sverige. Området dækker næsten fra Göteborg og op til den norske grænse. Ud over teltpladser er der også markeringer af andre overnatningsmuligheder i området fx Vandrerhjem hvis man er mere mageligt anlagt. En masse steder med forholdsvis lette overbæringer er også markeret på kortet, selvfølgelig med en beskrivelse af forholdene på stedet.

Hvis du klikker på de enkelte teltpladser får du koordinaterne til at taste ind i en GPS, et lille kort over området samt en kort beskrivelse af pladsen. Det er simpelthen et genialt værktøj. En anden mulighed er at åbne kortet i Google Earth. Så er der faktisk mulighed for en ret god turplanlægning, her er det jo muligt at opmåle forskellige dagsetaper med måleværktøjerne i Google Earth.

De håber selvfølgelig på at du vil blive så bidt af området at du tager en tur derop. Derfor er det også muligt at købe en trykt udgave af kortet. Her er dette store område dog delt ind i tre hæfter til hver 100 SKR.

Bliv nu ikke siddende for længe oppe og planlæg næste års sommerferie!

This Is The Sea 3

Foto: En rigtig barsk kajaktur i Antarktis - det er der ikke meget sommer over!

Justine Curgenven - This Is The Sea 3
Crackle TV, 2007 - 129 min.

Det her er klart den bedste af de kajakfilm fra Justine Curgenvens hånd som jeg endnu har set - og denne gang på langt over to timer. Heraf er ca. 1½ time med fire rigtig gode turberetninger. Og til en forandring er musikken som ledsager indslagene faktisk udmærket. Der er virkelig sket en utrolig positiv udvikling siden den første udgivelse.

Det længste og mest spektakulære indslag er med tre garvede australske kajakroere som ror på Antarktis. De ror 800 km i bidende kulde med de utroligste forhindringer. Grødis som pakker så hårdt at det ikke er muligt at få ro med kajakkerne - de prøver ganske vist - men det kan ikke lade sig gøre. Det ender med at de må bruge en hel dag på at bære alle tre kajakker hen til et sted hvor isen er pakket mindre hårdt. De finder også ud af hvor kold man bliver hvis man får vand ind i tørdragten. Det er faktisk dødsensfarligt på de breddegrader, hvis man ikke får skiftet sit tøj hurtigt. Ud over disse og nogle flere dramatiske elementer er der også mange flotte naturscenarier. Et af de steder hvor gruppen slår lejr sammenligner en af deltagerne det dog med Mordor, kendt fra Ringenes Herre. Der er også mange klip med sæler, søløver, delfiner, hvaler og pingviner - det er jo sydpolen. Kan ses igen og igen!

Det andet indslag jeg vil fremhæve er det om en 18 dages tur rundt om Færøerne. Justine og hendes kæreste tager turen i noget mildest talt blandet vejr. En nat blæser det så meget at deres telt går i stykker. Et af problemerne ved at ro på Færøerne er at det er så få steder det er muligt at komme på land - men belønningen er den utrolige kystlinje som nogle steder tårner sig 800 meter over havoverfladen. Fantastisk tur som bliver flot skildret på næsten en halv time.

Der er også et kombineret portræt- og turafsnit med den newzealandske kajaklegende Paul Caffyn. Han er nok en af de kajakroere som har roet de fleste og længste ekspeditioner i verden. Han har rundet: New Zealand, Australien, Japan, Alaska, Storbritannien og Ny Kaledonien. Der er både nutidige klip og interview og en del stilbilleder og klip fra nogle af hans mange fabelagtige ture. Et skønt indslag med en af kajakverdenens sande pionerer. Han siger i interviewet at det eneste han fortryder, er at han ikke har taget mange flere ture!

Endeligt er der et rigtig godt indslag fra Shetlandsøerne hvor en større gruppe er på tur. Masser af flotte klip fra bl.a. en tur ind i nogle vandfyldte grotter. Indslaget afsluttes med Justine og kærestens 23 km lange kryds over til øen Foula. Hjemturen glemmer de sikkert ikke lige foreløbige - se selv hvorfor...

Desuden er der selvfølgelig det smukke indslag med de rå havfruer Cheri og Freya som viser fantastiske rul og forbavsende kajakakrobatik og en sjov test af dobbeltkajakker - også kaldet en skilsmissekajak. Det her er noget som ligner den perfekte kajakfilm. Gad vide om This Is The Sea 4 kan være bedre end denne - der er i hvert tilfælde noget at leve op til.

Filmen indeholder:

• Introduction
• Scottish Races (lokalitet, whirlpool)
• Paul Caffyn (portræt, turberetning)
• Rolling with Cheri and Freya (portræt, rul og kajakakrobatik)
• Double Trouble (reportage, dobbeltkajakker)
• The Faroe Island (turberetning)
• Surfing New Zealand (lokalitet, surf)
• The Shetland Islands (turberetning)
• Seakayak Cartwheel (lokalitet, bølger)
• Epic in Ice - Antarctic Kayak Odyssey (turberetning)

This Is The Sea 2

Foto: For første gang ror en ren kvindegruppe rundt om Tasmanien.

Justine Curgenven - This Is The Sea 2
Crackle TV, 2005 - 92 min.

Denne anden udgivelse i serie er ca. ½ gange længere end forgængeren - det giver plads til mere kvalitet.

Der er blevet plads til nogle spændende portrætter med fokus på nogle lidt mere specielle ting. Der er nemlig et rigtig godt portræt af Doug Van Doren om hans brug af grønlandsk åre og et af Ben Lawry som ror surfski med forrygende hastighed. Sjovt med nogle (for mig) lidt andre vinkler på kajakroning.

Det absolutte højdepunkt i denne film er faktisk en bonusfilm, nemlig »Tasmanian Circumnavigaton«. Det er en halv times beretning om tre kvinders tur rundt om Tasmanien i november 2004. Faktisk er det første gang at en ren kvindeekspedition har præsteret denne 850 km lange tur. Justine Curgenven, Trys Morris og Gemma Rawlings bruger seks uger på turen. Det er et både smukt og barskt afsnit. Det er simpelthen ufatteligt så meget modvind de tre kvinder har kæmpet mod. Man får virkelig en god fornemmelse for hvilke strabadser de har været udsat for og hvilke storslåede og rå landskaber de har roet forbi.

Den længste tur som er omtalt er en tur rundt om Japan - en tur på 7000 km, som Hadas Feldman og Jeff Allen ror på seks måneder. Det har uden tvivl været en fed tur, men, som de siger, har der været en hel del overliggerdage på grund af de mange tyfoner som hærger i området. Masser af flotte naturbilleder fra turen og deres møder med japanerne. Utroligt at den tur kan skæres ned til blot seks minutter - jeg vil se mere!

Der er også nogle fantastiske beskrivelser fra Newfoundland og Labrador med gigantiske hvaler, masser af isbjerge og et formidabelt fugleliv. Turguiden siger til gruppen, da de ror ind under et fuglefjeld: »Kik endelig op, men hold for guds skyld munden lukket«. Et andet afsnit er fra Lofoten som har en fantastisk natur selv om det umiddelbart virker goldt. Det sidste afsnit med turbeskrivelser er fra Michigansøen hvor vi følger en større gruppe roere som besøger Manitou øerne. De er blandt omkring et strandet spøgelsesskib og på vandreture rundt på øerne.

Ligesom med den første film, er der en del afsnit som for mig er uinteressante. Denne gang drejer det sig om: Skooks, Sean Morley, Penrhyn Mawr - Middle Race, The Bitches og Penrhyn Mawr - Outer Race. Alle disse afsnit handler om grænsesøgning i hårdt vand - det er ikke noget som jeg på nogen måde gider bruge min tid på eller har evnerne til i øvrigt. Men det er da fint at det er muligt at bruge kajakken på så mange forskellige måder - alt efter folks behov og ønsker.

Som helhed en vellykket film som tilgodeser rigtig mange roeres behov for underholdning i de kolde og mørke måneder. Det er dejligt at turberetningerne efterhånden fylder godt i sendefladen. Her på »This Is The Sea 2« er det vel omkring 2/3 af filmen som er turberetninger - godt kajakstof.

Filmens afsnit:

• Introduction
• Skooks (bølger)
• Doug Van Doren (portræt, rul, grønlandsk årer)
• Japan Circumnavigaton (turberetning)
• Sean Morley (portræt, bølger)
• Newfoundland (turberetning)
• Penrhyn Mawr - Middle Race (lokalitet, tidal race)
• Lofoten Islands (turberetning)
• Ben Lawry (portræt, surfski, hastighed)
• "The Bitches" (lokalitet, tidal race)
• Lake Michigan (turberetning)
• Penrhyn Mawr - Outer Race (lokalitet, tidal race)
• Bonusfilm: Tasmanian Circumnavigaton Movie (turberetning)

This is the Sea

Foto: Kamchatka, Rusland, en af de få stille dage på turen.

Justine Curgenven - This Is The Sea
Crackle TV, 2004 - 60 min.

Filmen starter med følgende spørgsmål: »Havkajakroning, er det ikke mænd med fuldskæg der kommer tæt på naturen?«, mens et par, af netop denne type, kommer roende hen mod kameraet. Men speakeren fortsætter: »Ikke altid!«, hvorefter først skægget, derefter tøjet bliver taget af - blot efterladende tre kvinder iført havkajak og BH. Og de ror ikke rundt på fladt vand - de er ude i seriøse bølger. Det er en dejlig humoristisk måde at indlede filmen på.

Dette er den første af, foreløbigt, fire havkajakfilm med titlen »This Is The Sea« som walisiske Justine Curgenven har lavet. Filmen er en time lang og består af portrætter, turberetninger og præsentationer af forskellige ro-lokaliteter med mere eller mindre råt vand. Filmen er på engelsk, uden danske undertekster, men det er ikke noget problem.

Der er næsten 20 minutter af filmen, som er dedikeret til surf, tide race og vilde bølger. Det er ikke noget som interesserer mig specielt, så hvis jeg skal se den igen er det helt klart afsnit som jeg vil springe over. Men mange vil selvfølgelig finde det interessant.

Portrætterne af de forskellige kajakpersonligheder er rigtig gode. Det er altid spændende at høre andres historier og erfaringer. Dog syntes jeg generelt at portrætterne er for korte, den dobbelte længde ville give plads for mere fordybelse. Det gode er at portrætterne fokusere på mange forskellige ting, så som: rul, teknik, ture, bølger. Den eneste som jeg havde hørt om i forvejen var Nigel Foster.

Filmens absolutte højdepunkter er turberetningerne. Specielt det 17 min. lange afsnit hvor Justine Curgenven, sammen med sin israelske veninde Hadad Feldman og en påtvunget russer, ror 650 km i det barske Kamchatka i Rusland. Det fremgår ikke helt tydeligt af filmen hvorfor den uerfarne russer Alexey Sitnokov skal med, men det er muligvis myndighederne som forlanger det. Det er et fremragende stykke kajakdokumentar der er kommet ud af den tur. Man sidder og nyder både de gode og de dårlige dage deltagerne har.

Der er også et kombineret portræt og turberetning af Shawna Franklin og Leon Somme, som driver en kajakskole på øen San Juan nord for Seattle, ganske tæt på grænsen til Canada. Der er en virkelig storslået natur i det område - det er helt tydeligt. En lille appetitvækker om Grønland er også med, samt en lillebitte beretning fra Weeki Wachee River i Florida, hvor Nigel Foster åbenbart var turguide.

Generelt syntes jeg godt om filmen, men afsnittene med »de store drenge og piger« i vildt vand fylder efter min mening for meget. En enkelt anden ting som virkelig irriterede mig gennem store dele af filmen er underlægningsmusikken. Den er for det meste ganske forfærdelig.

Filmens afsnit:

• Introduction
• Maligiaq Padilla (portræt, rul)
• Sonoma Coast, California, (lokalitet, surf)
• Ginni Callahan (portræt, bølger)
• Weeki Wachee River, Florida (turberetning, Nigel Foster)
• Tybee Island, Georgia (surf)
• Greenland (lokalitet, turberetning)
• Chris Duff (portræt, turberetning)
• Kamchatka, Russia (turberetning)
• Shawna Franklin og Leon Somme (portræt, turberetning)
• Greg Stamer (portræt, rul)
• Nigel Foster (portræt, teknik)
• Penryn Mawr, Wales (lokalitet, tidal race)

Gaver og indkøb i vinterkulden

Jeg har fået en del kajakgaver her til min fødselsdag og har desuden selv købt lidt forskelligt nyt til kajakbrug. Både noget som jeg kommer til at bruge i den daglige roning og noget som er til turbrug.

NeilPride neoprenhætten skal jeg bruge her i de kolde vintermåneder. Jeg går ud fra at den nedsætter chokvirkningen hvis jeg ryger en tur i baljen. Jeg kan fornemme at den lukker en del lyde ude, men det er nok bare en vanesag. En fed detalje ved den er at den har en lille kasketskygge monteret - det er fedt. Der er dog den hage ved den, at mine øreringe hænger fast i neoprenet på indersiden - jeg er nødt til at tape dem over med sportstape når jeg skal bruge den.

Uldunderbukserne fra Icebreaker er virkelig behagelige at ro med. Fornemmelsen af klamme bomuldsunderbukser er helt væk. Et rigtig godt køb. Og så er der vist noget med at man kun behøver at vaske dem et par gange om året...

Så har jeg fået et par skibukser til at trække ud over neoprenbukserne, når jeg holder pauser. Her i vintermånederne er det sørme koldt at sidde med halvtørre/klamme neoprenben, specielt når det blæser. Derfor købte jeg disse skibukser til lige at trække ud over. Skibukserne har en helt glat inderside så det er let at få dem ud over neoprenet.

Til turbrug i den kolde periode har jeg længe savnet en ordentlig sovepose. Al overnatning i telt ved temperaturer under 0° C var helt udelukket i min fiberfyldte sommersovepose. Derfor købte jeg denne Robens Nordic Comfort dunsovepose, som har en komforttemperatur for mænd på -6° C. Jeg gælder mig rigtig meget til at prøve en dunsovepose - der skulle efter sigende være bedre komfort i dun end i fiber. Desuden er pakvolumen en hel del mindre end den sommersovepose som jeg har i forvejen. Det betyder meget i en smal Barracuda. For at have mulighed for at kunne gå længere ned i temperatur, købte jeg også en varmeforstærkende lagenpose fra Sea to Summit, som giver yderligere 8° C. Så i teorien kan jeg sove ude i temperaturer ned til -14° C. Faktisk tror jeg ikke det er helt umuligt - jeg er ikke særlig kuldskær. I min Haglöfs sommerpose har jeg overnattet ude, i temperaturer ned i nærheden af frysepunktet - og det er den mildest talt ikke beregnet til.

Af andre småting har jeg fået en ny pandelampe - den gamle var knækket i vippeanordningen og jeg havde ofte problemer med en løs forbindelse - det er simpelthen ikke til at leve med på denne tid af året. Det rigtig gode ved e+lite er at den er vandtæt ned til 1 meter, så den må kunne tåle en del regn og andet vand. Desuden har jeg fået mig endnu en Buff og endnu en beanie, bare i andre farver - sikke noget modefis! Og så fik jeg langt om længe købt yderligere et par små vandtætte pakposer for at lette pakningen af kajakken til tur.

De ting som jeg kommer til at bruge på de almindelige ture:
NeilPride Pro Hood, er en neoprenhætte lavet af 3 mm tykt materiale. Kr. 249,- (SS).
Icebreaker Beast Boxer Brief 150, uldunderbukser. Kr. 279,- (FL).
Killtec Damasco, skibukser. Kr. 399,- (B).

Ting jeg skal bruge til kajakture:
Robens Nordic Comfort, helårs dun-sovepose. Kr. 999,- (VM).
Sea to Summit Thermolite Reactor Liner, varmeforstærker til sovepose. Kr. 299,- (FL).
Arc'teryx Covert Beanie, hue. Kr. 149,- (TS).
Buff Original, hoved- og/eller halsbeklædning. Kr. 119,- (FL).
Sea to Summit Ultra-Sil Dry Sacks, vandtætte poser 4 L og 2 L. Kr. 69,- og 59,- (FL).
Petzl E+LITE Emergency headlamp, pandelampe. Kr. 229,- (VM).
(Alle navnene herover er linkt til producentene side)

Tingene er købt hos:
(SS) SpejderSport, (FL) Friluftsland, (B) Bilka, (VM) Vildmand og (TS) Toursport.

Grønlandsk kajak - originale litografier

Hvis der sidder nogen derude som er vilde med grønlandske kajakker er her et par lidt specielle julegaver man kan ønske sig til jul. Hvis man altså virkelig er entusiast.

Det drejer sig om et par originale litografier fra ca. 1840 trykt på kinapapir. Prøv at klikke på dem for at se dem i stor størrelse, de er virkelig smukke. Det er lidt specielt at se originalt materiale af grønlandske kajakker der er så gammelt.


Litografierne kan findes gennem antikvariat.net.

Find dem her og her. Der er yderligere information om litografierne at finde via disse link.

Det er det københavnske bogantikvariat Herman H. J. Lynge & Søn A/S som har dem til salg. Prisen er kr. 1.200,00 pr. stk.



Det er godt nok forbavsende hvad man kan falde over når man surfer rundt på nettet!
Desværre har jeg ikke lige 2.400 kroner tilovers til litografier - ellers havde jeg nok købt dem.

I læ for hård vind

Foto: Den flotte Marselisborg Lystbådehavn.

>> Flere foto

Efter at have konsulteret DMI som forudsagde 11 m/s fra vest, var det ikke svært at vælge rute i dag. Rostrækningen fra Norsminde til Århus ligger nemlig ganske godt i læ bag bakker og skrænter det meste af vejen. Så det blev dagens rute.

Jeg havde udset mig broen ved Norsminde Kajakklub som udgangspunkt for dagens tur, her er gode adgangsforhold og mulighed for parkering. Så i skumringen ved 7:30-tiden har jeg pakket kajakken og er klar til turen. Jeg kommer dog ikke til at ro mere end 25 meter i første omgang, for jeg finder ud af at slusen er lukket. Det er første gang jeg har set at den er helt nede, men den bliver åbenbart lukket når der er for højvandet, eller noget i den retning. Der er i hvert tilfælde ikke mulighed for at komme ud i åbent vand. Der er så ikke andet at gøre end at få kajakken på land igen. Der var heldigvis mulighed for at få kajakken i vandet ved jollehavnen lige på den anden side af landevejen. Her er der en god lav bro at starte fra, den vil jeg bruge i fremtiden når jeg skal starte fra Norsminde tror jeg - så er det ligegyldigt om slusen er åben eller ej. Jeg tillod mig at låne en af klubbens transportvogne til at fragte kajakken derover - tak for lån i øvrigt.

Så ved ottetiden kom jeg endelig af sted. Da jeg kikkede mig omkring kunne jeg godt se at der var mere end almindelig højvandet. Den lille gangbro som man skal ro under når man har passeret slusen kunne jeg ikke være roet under, selv om slusen havde været åben. Det gjorde såmænd ikke noget at der var gået en halv time med at flytte kajakken - der var meget mere lyst nu.

Ude i åbent vand er der ingen bølger, men i stedet nogle hyggelige lange dønninger. Vinden er heller ikke begyndt at blæse op endnu. Det første stykke af turen her går op forbi et større sommerhusområde som ligger helt øde hen på denne tid af året ser det ud til. Det er først efter 3-4 km jeg kommer op til det store skovområde som strækker sig uafbrudt helt ind til Århus. Et rigtig fedt område som jeg selv brugte meget for år tilbage da jeg boede i Århus. Et stykke længere fremme ligger en kæmpestor narhval begravet. Det er dog kun den ene stødtand som stikker omkring 5-6 meter op af jorden. Det kan selvfølgelig også være at det kun en udskåret træstamme - det er svært at sige, men fabelagtigt ser det ud.

Vejret er ret diset og det støvregner meget af tiden, så der er ikke så meget at kigge på. De skibe som ligger for svaj ude i Århusbugten kan kun lige anes ude styrbord. Da selve Århus by dukker op efter at jeg har rundet en af de sidste pynter står den kun som svage grålige konturer. Da jeg er kommet forbi den første kajakklub begynder der at dukke en del roere i turbåde op på vandet. Der er åbenbart andre end mig som holder fridag sådan en helt almindelig onsdag. Uden at jeg kan sige det med sikkerhed ser det dog ud som om det er »det grå guld« der er på vandet i dag. Der ligger faktisk ikke mindre end fire kajakklubber her i den sydlige ende af Århus: Kajakklubben Viking, Marselisborg Kajak Club, FDF Århus Kajak og ikke mindst Århus Havkajakklub som ligger inde i Marselisborg Lystbådehavn. De to første er, så vidt jeg ved, mest tur- og kapkajakklubber, mens de to sidste er havkajakklubber. Faktisk er der mange kajakklubber i omegnen af Århus for de interesserede, kik evt. på det udmærkede kort som Peter Unold har udarbejdet og zoom ind på Århus.

Jeg er lige inde i Marselisborg Lystbådehavn for at fotografere lidt i den flotte havn, inden tilbageturen. Efter en lille fotosession fra kajakken ror jeg så tilbage forbi den sjove bygning til omklædning ved stranden Ballehage og vinterbadernes lille skur lidt længere ude. Der var dog ingen i vandet i dag. Men inde på stranden og i skoven i hele dette 10 km lange rekreative område myldrer det med hundeluftere (og deres hunde), mountainbikere, fuglekiggere, løbere og alle mulige andre århusianske friluftsmennesker som har trodset det lidt kedelige vejr.

Kort før Moesgård strand går jeg på land for at holde min første (og eneste) pause på turen. GPSen viser tæt på 20 km. Det er helt tydeligt at vandstanden er højere end bare almindeligt højvande, for der er kun et par meter fra vandkanten ind til skrænten. Der plejer at være et noget bredere stykke at sidde på heromkring. Jeg får nu lejlighed til at få afprøvet de nye skibukser jeg har købt til at tage over mine neopren-longjohns når jeg holder pauser. Det er efterhånden blevet for koldt til bare at sidde i dem. De holder benene godt varme gennem hele pausen og de er lette at få på. Jeg gik bevidst efter et par som havde glat stof indeni så de var lette at få ud over. De er købt med seler og rigeligt store til at være lette at få på. Dem skal jeg nok blive rigtig glade for i løbet af vinteren.

Det bliver jeg helt sikkert også for et andet af mine nye indkøb, nemlig et par uldunderbukser. Det er en dejlig fornemmelse ikke at kunne mærke sine våde underbukser - det plejer jeg at kunne med de bomuldsmodeller jeg har brugt indtil nu. Det kan være at det bliver nødvendigt at have mere end det ene par hvis jeg skal af sted på en længere tur. Men på den anden side så praler Icebreaker jo med at deres undertøj ikke kommer til at lugte - det kunne jeg selvfølgelig lade komme an på en prøve! Jeg har købt forskelligt som jeg skal anvende i kajaksammenhænge, jeg laver lige et indlæg når jeg får tid til det.

Efter at have fået noget varm kartoffel/porre-suppe og en kop varm kakao er der bare den sidste bid af turen tilbage. Lige inden jeg fortsætter turen kommer der en katamaranfærge susende gennem bugten med kurs mod havnen i Århus. Jeg er lidt spændt på dønningerne, men det er nu ikke noget jeg bemærkede ud over dem som var der i forvejen. Men jeg mener også de er blevet pålagt at sænke farten når de nærmer sig land.

Dagens højdepunkt, lige inden jeg kommer tilbage til Norsminde, var solen som lige tittede frem fra kl. 13:19-13:23. Så blev dagen alligevel ikke udelukkende overskyet.

Vejr: Hård vind, mindre dønninger, overskyet, støvregn

Distance: 29,8 km

Fugle: Knopsvane, skarv, skade, ederfugl, sølvmåge, stormmåge, sildemåge

Fuldmånetur

Foto: Gudensø i fuldmånelyset. Det er min kajak helt nederst i billedet.

>> Flere foto

Når efteråret falder på og dagene bliver kortere er det jo også ensbetydende med at der er færre lyse timer at ro i. Jeg havde tænkt at der vel en gang om måneden, ved fuldmåne, ville være mulighed for lidt roning i måneskin. Hvis det ellers var skyfrit. Jeg har tidligere benyttet mig af fuldmånen til at starte en morgentur tidligere end det ellers var muligt. Her i november var det den 13. at månen var helt fuld, og da DMI ikke viste en eneste sky på deres vejrkort var det let at tage en beslutning - nu skulle måneskinsroning afprøves.

Jeg smider kajakken i vandet ved Emborg Bro og bruger lidt tid på at tage nogle billeder i den specielle belysning. Jeg har nemlig for en gangs skyld husket at få mit kamerastativ med. Heldigvis er temperaturen et godt stykke over frysepunktet så det er muligt at ro uden neoprenhandsker. Der er heller ikke megen chance for at få våde hænder i det fuldstændigt spejlblanke vand. Jeg starter med at ro op mod Gudensø og der er rigeligt med hvidt lys til at orientere sig.

Det er meget specielt at ro i måneskin. Der er overhovedet ingen farver og alligevel kan man se det meste af omgivelserne. Det hele er bare i sort/hvidt. Stemningen er også helt anderledes end om dagen, for her er fuldstændigt stille, ikke en fugl giver en lyd fra sig, når man altså ser bort for de eddikesure fiskehejrer som skriger op når de er nødt til at flytte sig. De eneste fugle som, ud over fiskehejren, opholder sig på vandet er knopsvanerne, dem er der faktisk en del af her til aften. Det er også specielt at lyset i de få huse som er heromkring kan ses rigtig langt væk. Huse jeg ikke tidligere har lagt mærke på dette stykke dukker pludselig op.

Da jeg kommer op i Gudensø går jeg i land for at eksperimentere lidt mere med kameraet, nu da jeg har stativet med. Månen står helt klart og rent på himmelen og spejler sig flot i det blanke vand på søen. Da jeg ikke gider tage flere billeder ror går jeg i kajakken igen og ror tilbage mod Emborg Bro. På tilbageturen bliver jeg opmærksom på at det langsomt bliver mere og mere mørkt. Da jeg kigger tilbage mod månen kan jeg se at der er trukket skyer sammen. Det var jo ikke lige det DMI havde forudsagt.

Da jeg ror forbi mit startsted for at fortsætte ned til Mossø, håber jeg virkelig på at skyerne driver forbi. Der er snart ikke meget lys at orientere sig ved. Træerne er nu blot en svag grafik mod den lidt lysere himmel. Efterhånden kan jeg ikke se vandoverfladen. Jeg navigere efter træerne, forstået på den måde, at der jo må være vand mellem dem! Det fungere egentlig fint nok, men det er lidt kedeligt at ro uden at kunne se noget. Da det ikke ser ud til at skyerne har tænkt sig at forsvinde, beslutter jeg mig for at vende om, selv om turen ikke har været ret lang.

Jeg tænder så pandelampen som jeg heldigvis har med. Så kan jeg sidde som en anden idiot og dreje hovedet for at finde ud af hvor bredden er. En sjov lille tur, som selvfølgelig havde været sjovere hvis DMI’s forudsigelse om skyfrit vejr havde holdt stik...

Vejr: Stille, fladt vand, fuldmåne, diset

Distance: 8,7 km

Fugle: Fiskehejre, knopsvane

Tågedis i Paradis

Foto: Broen i Ry havn tidligt onsdag morgen - klar til afgang.

>> Flere foto

Endnu engang tidligt op for at få en ordentlig rotur ud af dagen. Jeg havde nemlig en aftale om at køre sønnike til musikskolen kl. 15.30 - og sådan noget har man bare at overholde!

Efter knap en halv times køretur til Ry og pakning af kajakken er jeg klar til at ro ud omkring klokken syv. Inden jeg ror ud tager jeg lige nogle billeder i mørket - der er heldigvis en natindstilling på mit kamera. Det kræver dog at kameraet er helt i ro. Jeg fandt forskellige faste underlag at stille kameraet på for at det skulle lykkedes. Til trods for det, var der adskillige af billederne som måtte kasseres. Det var sikkert blevet bedre hvis jeg havde haft mit stativ med, men det glemmer jeg rimelig konsekvent at pakke.

Startstedet inde i bunden af havnen i Ry har jeg brugt flere gange. Det ligger kun 25 skridt fra en lille rund parkeringsplads og der er et par pontoner i vandet beregnet til kanoer - de klarer nu også fint kajakker! Den eneste ulempe ved disse broer er at de er uhyggeligt glatte i fugtigt vejr - kombinationen af træ, andelort og støvregn er ikke god! Lige da jeg var klar til at springe i kajakken fik jeg øje på et par parkeringsskilte som jeg ikke tidligere har bemærket. Pokkers - hvad mon der egentlig stod på dem? Der stod desværre max. 3 timer. Da jeg var helt klar til at tage af sted gad jeg simpelthen ikke at flytte bilen så jeg tog chancen og stillede P-skiven til kl. 10.00 og håbede på sygdom blandt P-vagterne.

Da jeg ror ud i disen glemmer jeg dog hurtigt alt om P-vagter og bilen. Vejret er helt utroligt. Sigtbarheden er lav og luften er nærmest helt våd af disen. Det er nok det tætteste man kommer på regn uden at det regner rigtigt. Jeg startede med at ro en tur rundt i Knudsø. På den måde fik jeg lige to nye broer til min samling - troede jeg - det ene foto var ubrugeligt, kunne jeg se da jeg kom hjem. Nå, den tager jeg igen en anden gang. Efter rundturen i Knudsø sætter jeg kursen op mod Bryggebjerg. Der ville jeg lige en tur op for at nyde udsigten.

Jeg gik i land ved foden af Bryggebjerg for at tage stigningen op til de 80 moh som »bjerget« kan snige sig op på. Det er selvfølgelig langt fra fx Himmelbjergets 147 moh, men dog højt nok til at man let kan kikke over på Himmelbjergstårnet. I klart vejr, vel at mærke. I dag var der ikke skyggen af tårn, endsige Himmelbjerg, at se fra Bryggebjerg. Da jeg var på vej ned til kajakken igen besluttede jeg mig for at fortsætte turen om til Paradisøerne. Det mente jeg godt jeg kunne nå på den afsatte tid.

Så turen gik om i Julsø, hen forbi Dynæs, Møgelø og Lilleø. Her på Julsø var vandet ikke længere totalt fladt som det havde været tidligere. Det var specielt at ro i så diset vejr på Julsø. Der var ikke meget af den sædvanlige storslåede udsigt - det var lidt som at ro rundt i et dystert landskab fra Ringenes Herre. Bestemt stemningsfuldt.

Omme i Borre Sø overvejer jeg at gå i land ved bro 31, for at gå en tur rundt om den smukke Slåensø, men det er tiden desværre ikke til - det må blive en anden gang. Så turen går videre ned i det område som hedder Paradisøerne. Et spændende område som dog i dag mere minder om Tolkiens Mordor end paradiset. Helt nede i bunden af området er der i øvrigt et fredet område, Skibsted Vig, hvor al sejlads er forbudt, også kanoer og kajakker - så det roede jeg pænt uden om. Alt hvad der ligger mellem Brasenkas og Gravhoved (hvem har dog fundet på disse navne!) inkl. den lille ø midt imellem, er fredet.

Derefter gik turen tilbage mod Julsø for at holde en sidste pause enten ved Himmelbjerget eller pladsen lidt længere henne. Det endte med at blive Rye Nørreskov rasteplads. Jeg har været forbi den flere gange, også i kano, men har aldrig været på land. Jeg kunne se at der er blevet bygget et shelter siden jeg sidst kikkede på pladsen, eller måske har den bare været helt skjult af vegetation så jeg ikke opdagede det - hvad ved jeg. Her er i hvert tilfælde en oplagt overnatningsmulighed - hvis man selv husker at medbringe foldespade og vand! Her er både en flydebro og sandstrand, så der er også muligheder for glasfiberkajakker.

Efter dagens anden kop tomatsuppe og de sidste krummer fra madpakken går turen så tilbage mod Ry. Da jeg igen ror forbi Bryggebjerg prøver jeg lige den funktion på GPSen som kan finde hen til et waypoint - det virker ganske fortrinligt. Jeg skal nok ved en senere lejlighed vende tilbage med en mere fyldig rapport om mine erfaringer med min Garmin eTrex Legend HCx.

Da jeg nærmer mig Ry er jeg spændt på om der sidder en parkeringsbøde i forruden, men på lang afstand kan jeg se at det gør der ikke. Puha - der sparede jeg lige 500 kr. For andre som vil bruge dette startsted er der faktisk en anden oplagt parkeringsmulighed lige oven for trappen. Den opdagede jeg på kortet da jeg var kommet hjem. Så kan man jo bare holde nede i »cirklen« mens man læsser af bilen og så flytte den derop bagefter.

En anden oplagt mulighed, som jeg tænkte på mens jeg roede gennem Knudsø, er parkeringspladsen i søens vestlige ende. Jeg har ikke selv benyttet den, men det tror jeg da jeg vil en anden gang. Her er både langtidsparkering og sandstrand at starte ud fra. En tredje mulighed er selvfølgelig at forhøre sig hos Ry Roklub om man må bruge deres bro for en kort bemærkning. Der er egentlig muligheder nok her i Ry.

Det har været en fin tur selv om der ikke var skyggen af en solstråle, men alt vejr er jo kajakvejr...

PS: Jeg nåede at få den mindste søn til musikundervisning, selv om jeg ankom i våddragt, møgbeskidte støvler og dryppende af vand - man er vel en ordentlig far!

Vejr: Jævn vind, fladt vand med krusninger, overskyet og diset

Distance: 35,9 km

Fugle: Blishøne, fjordterne, knopsvane, toppet lappedykker, hættemåge, gråand, fiskehejre, isfugl, krage, skarv, husskade, troldand, blåmejse, stormmåge, vandstær

Kajakroerens bedste ven

Foto: Brændingen ved Rude Strand på hjemturen (beklager vanddråben på kameralinsen!).

>> Flere foto

Hvad er kajakroerens bedste ven? På denne tur fandt jeg ud af at det må være pagajen. Vinden var i øst - det vil, op langs Odderkysten, sige pålandsvind. Vinden var ikke noget særligt, omkring 6-7 m/s, men bølgerne inde under land var nogenlunde høje. Det kræver en noget speciel teknik at ro med brydende bølger ind direkte fra siden - det fik jeg så lige lejlighed til at træne i dag!

For det meste skulle jeg sætte pagajen i vandet omkring skulderhøjde i den side som vendte bort fra land. Lige den første halve time var det noget anstrengende og det blev da også til temmelig mange støttetag. Men efterhånden kom teknikken. Det er noget med at sætte pagajen ind i bølgen lige under det punkt hvor den bryder. Hvis man så har lænet sig en anelse for meget ind mod bølgen er pagajen parat til et hurtigt støttetag i den side. Denne teknik betyder så desværre at man må afpasse sine rotag efter bølgernes frekvens. Jeg prøvede at ro i min egen rytme - men det var ikke så smart, flere gange endte jeg på toppen af en bølge og skulle tage et rotag på ydersiden af bølgen - der var bare ikke noget vand at sætte pagajen i. Det holder man hurtigt op med, skulle jeg hilse og sige. Jeg strøg dog ikke i baljen, men det var meget tæt på et par gange.

Men efter den første halve times eksperimenteren med at ro i samme frekvens som bølgerne slog ind over kajakken, gik det faktisk udmærket. Men ikke meget hyggeroning - det kræver 100 % opmærksomhed ud over vandet. Og hvis jeg havde glemt hvordan koldt havvand føltes i ansigtet, fik jeg også lige det opfrisket.

Dagens tur startede nede ved Hou nordstrand, hvor havneterminalen er ved at blive udvidet, så et stort område af stranden er spærret af til opmagasinering af byggematerialer. Så der var lidt længere end sædvanligt at gå for at få kajakken i vandet. Vejret var flot, friskt og klart her lige inden solen stod op. Faktisk kunne jeg ganske tydeligt se skorstenen på Studstrupværket som er omkring 40 km nordpå. Det tegnede til en hyggelig dag på vandet med godt vejr. Det var inden jeg havde kikket nøjere på hvordan vandet så ud. Der var jo en del buler på vandet og det i en kedelig retning, nemlig direkte ind på tværs af kajakken som jeg har beskrevet ovenfor.

Det var ikke så meget andet end bølger jeg fik set på turen op mod Norsminde. Dog så jeg en enkelt nysgerrig sæl oppe ved de sidste sommerhuse ved Rude Strand. Jeg tror faktisk at det er den første jeg har set i år.

Det var virkelig skønt at holde pause inde i Norsminde Fjord ved kajakklubbens bro. Så blev det tid til at spise resterne af sønnikes hjemmelavede pizza - lækkert. Mens jeg holdt pause kom tre kajakroere fra klubben for at komme på vandet i deres turbåde. De havde set bølgerne i havet og valgte i stedet en tur på fjordens blanke vand. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg roede også en tur rundt i søen så jeg fik set andet end bølger! Der var nu ikke så mange fugle på fjorden som jeg havde regnet med - der var dog en ordentlig flok knopsvaner, vel omkring 60-70 stykker vil jeg tro.

Efter den hyggelige tur rundt i fjorden var det tid for hjemturen - det var sgu ikke fordi jeg havde specielt lyst til de bølger igen, men der var jo ikke så meget at vælge imellem. Jeg måtte i øvrigt konstatere at jeg har det meget bedre med langsgående bølger når de kommer fra styrbords side. Egentlig underligt når jeg er venstrehåndet. Bølgerne var en smule i aftagende på hjemturen, der var ikke så mange af bølgerne som brød. Hvor det på turen ud var mere end 75 % af bølgerne som brød, var det betydeligt mindre på hjemturen, så jeg behøvede ikke at kigge så meget efter dem. Det var nok at være opmærksom på lyden og så kigge i den retning.

Jeg kunne godt mærke i musklerne, at det er tre måneder siden jeg har roet lidt længere ture. Allerede nede omkring Pensionist Højskolen (!) ved Rude Strand trængte jeg til en pause igen. Her gik det op for mig hvorfor besværligt det kan være at komme ud gennem en brænding. Det er noget med at ruppe nallerne og komme i kajakken og få sprayskirtet på i en pokkers fart - ellers ligger kajakken på tværs. Det tog mig fire forsøg inden jeg kom ud igen. For pokker hvor kan man råbe mange grimme ting ud over havet i sådan en situation.

De sidste kilometer tilbage til bilen var svære at komme igennem. Jeg var ved at være træt og det var ikke sjovt længere at skulle koncentrere sig så meget. Men ellers en fed dag på vandet - jeg var stolt af mig selv fordi jeg slap igennem turen uden at stryge i baljen...

Vejr: Jævn vind, høje bølger, næsten skyfrit, luft 10° C, vand 8° C

Distance: 34,9 km

Fugle: Skarv, hættemåge, ederfugl, knopsvane, sølvmåge, krage, stormmåge, gråand

Morgentur ved Emborg Bro

Foto: Fugletårnet i Mossøs nordvestlige hjørne i den tidlige efterårsmorgensol.

>> Flere foto

Så fik jeg langt om længe tid og overskud til at ro kajak igen. Det er faktisk mere end tre måneder siden min sidste tur. Sagen er at jeg har fået nyt job og det har virkelig tæret på kræfterne, så jeg bliver nødt til at skrue voldsomt ned på mit ambitionsniveau med hensyn til roningen. Det bliver ikke til så mange km i år og det bliver også til meget færre rodage end tidligere - det er lidt ærgerligt, men det er sådan virkeligheden er!

Men endelig på vandet igen og det var fedt! Jeg havde ikke så lang tid til min rådighed denne fredag, der var efterårsferieprogram med familien om eftermiddagen. Jeg satte i vandet lidt før solopgang ved Emborg Bro hvor jeg ofte før har roet. Der var nu lidt koldt her i skumringen. Der var rigeligt med lys til at orientere sig da det var skyfrit og en stor »næsten fuldmåne« som gav et flot mælkehvidt lys. Det blev nu hurtigt fortrængt af det tiltagende gul-orange morgensollys.

Jeg startede med at ro ned i Mossø, for jeg ville ned og se om det var muligt at komme i land ved det fugletårn som står i søens nordvestlige hjørne og hvis landgang var muligt også gå en tur op og kikke på den primitive lejrplads som ligger et stykke nord for tårnet. Jeg måtte dog konstatere at det ikke var muligt at komme i land pga. rørskoven langs hele kysten.

Derefter var jeg lige et smut ovre omkring Klostermølle for at høre brølet fra vandet ved den gamle mølle inden turen gik nordover ad Gudenåen igen. Overalt var der smukke efterårsfarver: mørkegrønt, gult, rødt og brunt - det er lige før denne årstid er den jeg holder mest af. Den eneste farve som skiller sig lidt ud er den funklende metalliske blå farve på oversiden af isfuglen som jeg ser rigtig mange gang på denne tur. Alle steder på turen (bortset fra ude på selve Mossø) dukker den op. Det bliver til mere en 15 gange den dukker op. I starten lavede jeg waypoints på GPSen som jeg plejer, men det droppede jeg hurtigt igen. Jeg plejer at plotte koordinater og dato ind på mit elektroniske kort for at få et overblik over hvor jeg møder denne bemærkelsesværdige fugl.

Da jeg ror op ad Salten Å har solen fået så megen magt at en flot dis begynder at stige op fra åen. Da jeg ror under broen hen over åen får jeg taget et rigtig smukt billede af den til min samling af broer jeg har roet under.

Det blev ikke til så mange km, men alt i alt en rigtig dejlig efterårstur. Turen gav heldigvis blod på tanden til flere ture.

Vejr: Let vind, fladt vand, høj sol, koldt

Distance: 15,6 km

Fugle: Skarv, isfugl, fjordterne, fiskehejre, knopsvane, toppet lappedykker, blishøne, gråand, husskade, krage, solsort, blåmejse, rødhals

Garmin eTrex Legend HCx

Efter at min tredje udgave af Garmin Forerunner 101 brød sammen var jeg simpelthen så træt af den model at jeg ville have en anden. Egentlig opfyldte 101’en nogenlunde mit behov, men det var for træls at den reelt ikke var vandtæt.

De krav jeg havde til en ny GPS var at den helst skulle kunne vise distance, hastighed, klokkeslæt og forbrugt tid, i et og samme vindue. Desuden skulle den være batteridrevet (med mere end 10 timers drift), der skulle være mulighed for at kommunikere med en PC og den skulle være ordentligt vandtæt. Desuden skulle prisen holdes under kr. 2000, det var hvad jeg maksimalt havde til dette projekt. Jeg endte med at kikke på Garmins modeller eTrex H, eTrex Venture HC og eTrex Legend HCx. Efter at have læst om de forskellige modeller og fået gode råd på Havkajakroernes debatforum, endte jeg med at købe en Garmin eTrex Legend HCx hos SpejderSport for kr. 1499,-.

Ekspedienten hos SpejderSport kunne dog ikke oplyse mig om det var muligt at opsætte GPS’en så den kunne vise de skærmbilleder jeg havde brug for, men hvis den ikke kunne opfylde mine behov måtte jeg komme tilbage med den og få pengene tilbage. Jeg skulle bare lade være med at bryde plomben til PC-softwaren. Det var sådan set fair nok.

Så her i min kajakløse familie-sommerferie havde jeg rig mulighed for at få den afprøvet - kun på landjorden ganske vist! Der gik lige et stykke tid inden det gik op for mig at det ikke var i stopursfunktionen jeg kunne finde det som jeg havde brug for. Efter at have anvendt Garmin Forerunner 101 som jo bare er et meget avanceret stopur, troede jeg det var her guldkornene var gemt. Men det er under Trip computer og Kompas de informationer jeg skal bruge ligger.

Legend HCx er opbygget med en række Hovedsider, der er fire valgt som standard, men man kan tilføje og fjerne sider som man har lyst. De sider som man så vælger som Hovedsider kan der hurtigt bladres mellem via en knap på siden, på den måde er det let at nå de sider man anvender mest. Det er sikkert forskelligt fra person til person hvordan man ønsker denne opsætning. Dem jeg kommer til at bruge mest er nok Kompas og Trip computer.

På Kompas siden (foto til venstre) er det muligt at vælge at der skal vises fire felter over kompasset. Her har jeg så valgt de fire som jeg fra starten stillede som krav at GPS’en skulle kunne vise. Men jeg tror at det bliver Trip computer siden (foto til højre) jeg kommer til at anvende mest. Her er der i standardindstillingen otte felter, som alle kan ændres til at vise det man ønsker - og der er ikke mindre end 34 forskellige informationer at vælge imellem! En anden mulighed er at få en side med kun tre felter. Disse er så til gengæld meget store. Her har jeg valgt at få vist Trip tæller, Fart og Klokkeslæt. I nogle situationer vil jeg måske vælge Tid i bevægelse i det sidste felt i stedet for Klokkeslæt.

Jeg tror ikke at jeg kommer til at bruge kortfunktionen særligt meget, det medfølgende kort er simpelthen for dårligt og det er desværre ikke muligt at tilkøbe topografiske kort over Danmark. Det kan være at det ender med at jeg køber et søkort over de indre danske farvande i stedet for.

En ting ved HCx’en jeg bliver rigtig glad for er den lynhurtige adgang til at markere et waypoint. Uanset på hvilken af dine Hovedsider du er på, er det blot at trykke på frontens joystick for at få Waypoint siden frem. Et tryk mere og punktet er markeret - herefter vender du tilbage til den tidligere side igen. Det er genialt. På Forerunner 101 skulle jeg igennem adskillige menuer før et punkt var markeret og så skulle jeg tilbage gennem de samme menuer igen. En anden detalje jeg tror jeg kommer til at bruge en del er muligheden for at se på opgangs- og nedgangstider for både sol og måne, ligesom månefaser er illustreret grafisk.

En ting som jeg lige kort har leget lidt med er muligheden for at lave spor, som det hedder. Det vil sige at ens tur bliver registreret på kortet og så senere kan overføres til PC’en. Det kan så selvfølgelig ses på det medfølgende (elendige) kort, men det kan også overføres til GoogleEarth og vises her - se det var straks meget mere anvendeligt! Men jeg kan se på nettet at mange GPS brugere omtaler et program som hedder OziExplorer som skulle være væsentligt bedre end det medfølgende Garmin MapSource. Det skal jeg lige have undersøgt.

I kassen med GPS’en lå også et USB kabel for PC tilslutning, men om det altid følger med modellen er jeg lidt i tvivl om. På posen stod nemlig at det var et bonuskabel - så det er da værd at tjekke inden man køber, kablet er vist ikke helt billigt i løs vægt. En ting som desværre ikke følger med er et MicroSD kort, som der ellers er plads til. Men jeg har bestilt et 2 MB kort på nettet hos Getmore.dk for kun kr. 95,00. 2 MB er det største kort som denne model kan bruge.

Når jeg kigger i Hovedmenuen kan jeg se at GPS’en kan mange, mange andre ting. Så der er noget at lege med et godt stykke tid endnu. Nu glæder jeg mig til at komme på vandet og prøve den i praksis.

Forerunnerens skæbne
Den netop skrottede Garmin Forerunner 101 var egentlig et ret billigt bekendtskab. Jeg købte den som tilbudsvare på Coop’s Nettorvet i starten af august 2006 for kr. 650, så vidt jeg husker. Allerede inden der var gået to måneder var den i stykker og måtte sendes ind til Garmin for at blive repareret. Efter en god måneds ventetid fik jeg en ny i stedet. Denne 2. version holdt noget længere, nemlig ca. syv måneder. Tilbage til butikken, endnu en tur omkring Garmin og endnu engang en spritny GPS udleveret efter ca. en måned. Og hver gang fik jeg udleveret ny kvittering og nyt garantibevis!

Da den tredje og sidste så gik i stykker for nogle uger siden (den holdt hele 11 måneder) var modellen udgået hos Garmin, men jeg blev tilbudt at få pengene tilbage. Jeg fik kr. 750,00 tilbage - det var det beløb som stod på den nyeste kvittering. Så jeg har sådan set fået 100 kr. for at have en Garmin Forerunner 101 i to år - det er sgu da meget godt.

Følg med rundt om Færøerne

Jesper Tilsted og Tue Olesen fra Klitmøller er i gang med at ro Færøerne rundt. Det er en tur på omkring 450 km i et farvand som ikke er så venligt som det danske - for nu at sige det mildt.

Du kan følge deres ture rundt på deres blog, hvor de dagligt skriver en lille beretning.

Held og lykke med turen drenge.

Långfärdskajak - jättebra kajakbok

Karin Mentzing - Långfärdskajak
Wahlström & Widstrand, 2007 - 125 sider

En spændende kajakbog som kommer rundt om mere end de fleste andre kajakbøger. Første halvdel af bogen er en grundig gennemgang af kajakken, udstyret og ro- og redningsteknikker. Denne del adskiller sig ikke så meget fra andre kajakbøger, selv om forfatteren har sine egne specielle holdninger til mange ting. Mere om det senere.

Den sidste halvdel af bogen er efter min mening den mest spændende. Her er bl.a. afsnittene Väder, vind og vågor, Långfärdsteknik og Gör-det-själv som jeg fandt mest interessante. Afsnittet om vejr, vind og bølger har en god gennemgang af hvordan man gebærder sig i forskellige bølgetyper. Om dårligt vejr skriver hun følgende kloge ord: »Le altid når du ror i modvind og øsregn! Når man ler holdes hovedet højt og stolt - og humøret holdes oppe.« Under omtalen af hav- og landbrise kommer hun med en advarsel omkring det svenske ord »bris«, brise på dansk. En svensk brise kan gå fra »lätt bris« til »hård bris«, dvs. fra 1,6-13,8 m/s. Ordet svarer i virkeligheden til det gode danske ord vind, så hvis den svenske vejrmelding lyder på »bris«, så tjek lige hvilken type brise de mener!

Et plus ved bogen er afsnittene om Långfärdsteknik og Mat & dryck, som handler om længere ture i kajakken. Dem har jeg læst med stor fornøjelse og fået meget ud af. Et læseværdigt afsnit om Gör-det-själv er jeg ikke stødt på i andre kajakbøger. Her fortæller Karin Mentzing om forskellige typer af udstyr som man let selv kan fremstille og ting som nemt kan modificeres af den fingernemme kajakroer.

Karin Mentzing er også en dame med sine personlige meninger om mange ting. Omkring længden af pagajen opererer hun kun med to forskellige længder: kort (210-220 cm) som er beregnet til høj pagajføring og lang (235 cm, eller længere) som anvendes ved lav pagajføring. Det er en lidt anden udlægning end den som oftest er omtalt i andre kajakbøger, hvor tilpasningen af pagajen er mere individuel og tilpasset roerens kropsbygning.

Hun mener heller ikke at alle de forskellige søfartsregler som findes er særligt relevante for kajakroere. Hun har én enkelt regel som hun holder sig til når hun møder andre fartøjer på vandet: Størst havner øverst. Hun mener at det altid er kajakroeren der først skal tænke på egen sikkerhed og vige for andre da vi er den »bløde trafikant«.

Hun er desuden af den opfattelse at nødraketter er formålsløse - i hvert tilfælde i svenske farvande. Med den lave befolkningstæthed i Sverige er det overvejende sandsynligt at raketten ikke ses af nogen - overhovedet.

Alt i alt er det en fornøjelse at læse bogen som er skrevet med en humoristisk pen. Hvis du overvejer at købe bogen, så husk på at den er skrevet på svensk - hav evt. en svensk-dansk ordbog inden for rækkevidde. Jeg fandt dog bogen let nok at læse, selv om mine svenskkundskaber er gennemsnitlige. Bogen er fra 2000, men er genudgivet i 2007 i en billigudgave som ikke har et stift bind.

Jeg har ikke kunnet finde nogle danske netboghandlere som forhandler bogen, men hos forlaget henviser de bl.a. til bokus.com hvor ikke-svenske kunder kan købe den. Pris incl. fragt er SEK 212.43, hvilket svarer til DKK 167.46. Måske kan den skaffes billigere hjem via din lokale boghandler.

Fyrtårne jeg har besøgt (18)

Inspireret af et indlæg i Havkajakroernes debatforum om fyr, gik jeg på det mit lokale bibliotek for at finde opslagsværker om emnet. Den bedste bog jeg fandt var Ove Hermansens »Danmarks Fyrtårne og fyrskibe«. Bogen beskriver de 167 mest interessant fyr i Danmark. Jeg vil i denne liste kun medtage danske fyr som er omtalt i ovenstående bog.

Navn: Træskohage Fyr

Fyrliste nr.: Nedlagt

Position: 55° 40,52' N / 09° 44,57' E

Geografisk placering: Nordsiden af Vejle Fjord

Flammehøjde (var): 13 m.

Fyrtype (var): vinkelfyr

Dato for besøg: 21. maj 2008

Nr. i bogen: 55

Navn: Sejet Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2282 b

Position: 55° 49,97' N / 09° 57,18' E

Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 3 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr

Dato for besøg: 14. juli 2008

Nr. i bogen: 52

Navn: Sejet Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2282 a

Position: 55° 49,86' N / 09° 56,85' E

Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 10 m.

Fyrtype: Ledefyr/bagfyr

Dato for besøg: 14. juli 2008

Nr. i bogen: 53

Navn: Hjarnø Fyr

Fyrliste nr.: 2270 b

Position: 55° 49,45' N / 10° 03,93' E

Geografisk placering: På Hjarnø

Flammehøjde : 6 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr

Dato for besøg: 14. juli 2008

Nr. i bogen: 54

Navn: Haldrup Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2276 b

Position: 55° 52,85 N / 09° 58,48' E

Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 8 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr

Dato for besøg: 26. december 2008

Nr. i bogen: 50

Navn: Haldrup Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2276 a

Position: 55° 53,09 N / 09° 58,11' E

Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 18 m.

Fyrtype: Ledefyr/bagfyr

Dato for besøg: 18. marts 2009

Nr. i bogen: 51

Navn: Fornæs Fyr

Fyrliste nr.: 1870

Position: 56° 26,64' N / 10° 57,51' E

Geografisk placering: Djurslands østligste punkt

Flammehøjde: 32 m.

Fyrtype: anduvningsfyr

Dato for besøg: 19. april 2009

Nr. i bogen: 46

Navn: Gjerrild Fyr

Fyrliste nr.: 1865

Position: 56° 31,72' N / 10° 49,87' E

Geografisk placering: Nordøstdjursland

Flammehøjde: 27 m.

Fyrtype: vinkelfyr

Dato for besøg: 19. april 2009

Nr. i bogen: 45

Navn: Sletterhage Fyr

Fyrliste nr.: 2090

Position: 56° 05,74' N / 10° 30,85' E

Geografisk placering: Helgenæs

Flammehøjde: 17 m.

Fyrtype: vinkelfyr

Dato for besøg: 23. april 2009

Nr. i bogen: 48

Navn: Rinkenæs Fyr

Fyrliste nr.: 4590 b

Position: 54° 53,44' N / 09° 34,71' E

Geografisk placering: Flensborg Fjord

Flammehøjde: 10 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr og vinkelfyr

Dato for besøg: 29. maj 2009

Nr. i bogen: 77

Navn: Leuchtfeuer Holnis

Internationalt ordensnr.: C 1134

Position: 54° 51' 42" N / 09° 34' 25" E (HER)

Geografisk placering: Flensborg Fjord

Flammehøjde: 32 m.

Fyrtype: Lede- orinterings- og vinkelfyr

Dato for besøg: 29. maj 2009

Nr. i bogen: -

Navn: Hjelm Fyr

Fyrliste nr.: 1900

Position: 56° 08,04' N / 10° 48,37' E

Geografisk placering: Hjelm

Flammehøjde: 61 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 12. september 2009

Nr. i bogen: 63

Navn: Hov Havn Fyr

Fyrliste nr.: 2240

Position: 55° 54,68' N / 10° 15,47' E

Geografisk placering: Hov Havn

Flammehøjde: 5 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 3. januar 2010

Nr. i bogen: 49

Navn: Vodstrup Fyr

Fyrliste nr.: 542

Position: 56° 48,42' N / 08° 52,40' E

Geografisk placering: Nykøbing Mors

Flammehøjde: 16 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 4. april 2011

Nr. i bogen: 18

Navn: Damgård Fyr

Fyrliste nr.: 4086

Position: 55° 31,68' N / 09° 40,30' E

Geografisk placering: Lillebælt

Flammehøjde: 5 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 19. maj 2011

Nr. i bogen: 60

Navn: Drejensodde Fyr

Fyrliste nr.: 4140

Position: 55° 29,88' N / 09° 35,10' E

Geografisk placering: Nordsiden af Kolding Fjord

Flammehøjde: 4 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 19. maj 2011

Nr. i bogen: 61

Navn: Fænø Fyr

Fyrliste nr.: 4176

Position: 55° 28,54' N / 09° 42,17' E

Geografisk placering: Fænø i Lillebælt

Flammehøjde: 11 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 19. maj 2011

Nr. i bogen: 110

Navn: Ebeltoft Vig Fyr

Fyrliste nr.: 2060

Position: 56° 13,91' N / 10° 36,52' E

Geografisk placering: Ebeltoft Vig

Flammehøjde: 13 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 26. august 2011

Nr. i bogen: 47