Kort
Når jeg skal ro et nyt sted har jeg næsten altid et kort med mig. Jeg bruger faktisk aldrig rigtige søkort, men altid almindelige kort. Jeg har prøvet at låne søkort som dækker mine daglige rovande, men for mig er der ikke rigtig nogle informationer som er relevante.
Jeg har »Det levende Danmarkskort« på min computer i en ældre version fra 2001. Det gode ved denne version er at målstoksforholdet kan gå helt ned til 1:50.000, det mener jeg ikke de nyere kort har. Jeg har haft et par nyere udgaver hjemme fra mit lokale bibliotek, hvor det bedste kort var i 1:100.000.
På kortet markere jeg de ting og steder som jeg kan får brug for på turen som fx gode landgangssteder, seværdigheder, primitive overnatningssteder og campingpladser ned til vandet, med den kortnålsfunkiton som er indbygget, så de er med på kortet.
De kortudsnit som jeg skal bruge gemmer jeg som en BMP-fil (eneste mulighed!) på harddisken og importere dem i et grafisk program der hedder QuarkXPress. Her har jeg selv lavet en linial i det rigtige målestoksforhold. Desuden får alle kort et unikt nr. som det sikkert kun er mig der fatter! Men som gør det let for mig at arkivere dem. I det program jeg henter kortene ind i, forstørrer jeg det yderligere 160%, for at få et målestoksforhold på 1:31.500. Så er det let at aflæse når det ligger i kajakken.
Efterfølgende printer jeg så kortet eller kortene ud i høj opløsning på 150g mat fotopapir i A4 størrelse. Disse kort skærer jeg ca. 5 mm af hele vejen rundt for at lamineringen får bedre fat hele vejen rundt; dvs ca 10 mm plast inden papirkortet starter. Hvis man laminere det rene A4 ark kan den tynde kant godt gå op - og et kort fra en blækprinter som får vand er ikke meget værd!
Kort som jeg har liggende:
Fra Horsens Fjord til grænsen - med primitive lejrpladser og campingpladser og længder på diverse kryds (25 kort).
Danske fjorde: Mariager fjord (5 kort) og Horsens Fjord (5 kort).
Danske øer: Fur (1 kort) og Fanø (3 kort).
Danske åer: Kolindsund (3 kort).
Djursland rundt - fra Randers Fjords udmunding til Århus (17 kort).
Gudenåen - fra både Tørring og Skanderborg til og med Randers Fjords udmunding - med overnatning, dagrastepladser, seværdigheder, overbæringer osv. (18 kort).
Nørreå - fra Viborg til Fladbro (5 kort).
Odderkysten - fra Århus til og med Horsens Fjord (11 kort).
>> Se et eksempel på kortene - her er det Fur.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar