søndag den 29. juni 2008

Nye småting til lejrlivet

Efter mine ture med overnatninger sidste år lavede jeg en liste over ting som jeg savnede. Dem har jeg så fået anskaffet nu, inden jeg tager på flerdages ture i år. Det er nedenstående ting jeg har købt i denne omgang:

Yderst til venstre ligger et par Gore-tex gamacher fra Sea to Summit, som skal holde bukserne tørre når jeg vader rundt i efterårsvådt græs. Øverst en selvoppustelig hovedpude fra Sigma - indrømmet, det er unødvendig luksus, men sammenfoldet fylder den næsten ingenting så den skal der være plads til. Til venstre under småtingene ligger en armygrøn militærponcho fra Spejdersport, det er til pauser i regnvejr - kan også i en snæver vending bruges som bivuak, da der er øjer rundt i kanten.

På ponchoen ligger: To tuber til fødevare, de kan rengøres og genanvendes. En lommelærke - de fleste er vel bekendt med de fortræffelige egenskaber denne indretning besidder. Sportstape (plaster), til småskavanker som skal pakkes ind. Lille boks med 50 små ark letopløselig sæbe der kan anvendes til både personvask, opvask og evt. tøjvask. Sæben er fra Sea to Summit. Magnesiumfyrtøj fra Light my Fire som er bedre end både tændstikker og lighter, da den tåler vand. Det er utroligt så mange gnister der springer fra et enkelt anslag - rigeligt til at antænde en Trangia. Et hurtigttørrende letvægtshåndklæde fra MSR i en rigtig lækker kvalitet. Det fylder og vejer næsten ingenting og det tørrer fantastisk hurtigt. En smart detalje er at den store kraftige strop kan åbnes med en trykknap, så det er let at få omkring en gren eller andet.

De to små grønne »æsker« neden for hovedpuden er håndvarmere som jægere bruger. Jeg skal bruge dem i støvlerne om natten så der er tørre og varme støvler at komme i om morgenen. Grundig tysk kvalitet »Herbertz Handwärmer«, købt i en jagtbutik. Foldespade fra Spejder Sport, når der er langt til nærmeste offentlige toilet. Spaden har desuden en lille sav i skaftet som rent faktisk kan bruges til noget - genial detalje.

Desuden en lille orange ultralet og vandtæt 1 liters pose fra Sea to Summit. Ligger i dagslugen med småting i, så er de hurtigere at få fat på. Kan også bruges til at opbevare ting på dækket som ikke tåler vand, hvis behovet skulle opstå. Nederst ligger en sort netpose til snavsetøj - jeg har en enkelt gang haft det i en plastpose - lugten skal jeg nok lade være med at beskrive. Siden dengang har jeg bare smidt det i bunden af kajakken - men det støder min ordenssans.

Det har ikke været en kæmpeinvestering, men det vil helt sikkert komme til at betyde et mere behageligt lejrliv under turene.

torsdag den 26. juni 2008

Naturen ved Silkeborg reddet

Et utroligt smukt stykke natur ved Gudenåen, nemlig Resendal, er nu reddet fra at blive ødelagt af en krydsende motorvej. Dette område var ellers i lang tid favoritplaceringen for motorvejen mellem Århus og Herning, men regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale besluttede i dag, at motorvejen ved Silkeborg skal være i kombilinjen. Det er den røde linje på kortet. Jeg ved faktisk ikke om der var nogle partier som stemte imod.

Det ville efter min bedste overbevisning have været en katastrofe for naturen på dette sted, hvis en motorvej skulle have været anlagt. Fordelen ved den vedtagne kombilinje er, at vejføringen overvejende følger den nuværende hovedvej, som alligevel i dag går ind midt gennem byen. Den nye bro kommer til at ligge lige ved siden af den nuværende som fører hovedvej 15 over Silkeborg Langsø. Det betyder at trafikstøjen for folk som færdes på åen, stort set vil være den samme.

Det er selvfølgelig synd for de mennesker der bor i Silkeborg som havde set frem til at få mindre trafikstøj i nabolaget. Det får de ikke nu, tværtimod.

At det nu er helt sikkert at linjeføringen ikke kommer til at gå gennem Resendal har Dansk Folkeparti sørget for. De har krævet at arealreservationerne for Resendallinjen og Ringvejslinjen omgående skal ophæves. Og de har igen fået deres vilje. Mon ikke det er første gang at jeg syntes godt om noget som Pia-trioen har været med til at vedtage?

lørdag den 21. juni 2008

Broer jeg har roet under (52)

Stærkt inspireret af Poul Møllers side med erobrede broer, kiggede jeg dybt i mit eget fotoalbum og fandt billeder af nogle af de broer jeg selv har roet under. Nu vil jeg fremover huske at tage billeder af alle de broer jeg erobre. Man er vel samler! Jeg har besluttet at det kun er broer med offentlig bil- eller togtrafik som kommer med i denne liste. Dog vil specielt flotte, kendte eller historiske broer blive medtaget i begrænset omfang.

Listen er så klogt (?) lavet, at de nyeste ligger nederst - men jeg gider ikke lave det om.

Klik på navnet for at få position på kort.









































































Landevej 170 over Skanderborg Sø


Jernbanebroen ved Skanderborg Sø


Bjerringbro østre omfartsvej
Bjerringbro centrum
Resen Bro
Silkeborg, bro ved Papirfabrikken
Ulstrup Bro
Svostrup Bro







Randers, motorvej E45
Randers, jernbanebro vest
Langå landevej 587
Ans Bro
Kongens Bro
Landevej 461 over Salten Å
Jernbanebroen ved Knudsø, Ry
Landevej 503/575 over Nørreå
Broen over Nørreå ved Ålum
Landevej 525 krydser Nørreå







Ny jernbanebro ved Randers
Gl. jernbanebro ved Randers
Randersbro
Horsens, Høegh Guldbergs Gade over Bygholm Å
Horsens, Megascopebroen over Bygholm Å
Horsens, Holmboes Allé over Bygholm Å
Horsens, Sønderbrogade over Bygholm Å
Vejlefjordbroen

Toldbodvej over Vejle Å


Gammel Havn over Vejle Å





Danmarksgade/Sjællandsgade over Vejle Å

Jernbanen over Vejle Å


Fin gammel gangbro over Vejle Å

Borgvold over Vejle Å
Dæmningen over Vejle Å
Søndergade over Vejle Å
Sallingsundbroen







Den gamle Lillebæltsbro







Enghavevej over Vejle Å







Boulevarden over Vejle Å







Bredstenvej over Vejle Å







Christian 8.’s Vej over Silkeborg Langsø











Du syntes måske også om: