Kajakhistorie fra forrige århundrede

Carl Aage Cornitzka - Med kajak gennem Europa
Gornitzka's Forlag, 1930 - 160 sider

Det er lykkedes mig at støve endnu en kajakberetning fra det forrige århundrede op. Det er den gode typograf Carl Aage Cornitzka som i 1929 tager turen fra Bornholm til Sortehavet. En del af turen, fra Hamborg til Prag, bliver dog foretaget til fods og med tog. Kajakken bliver sendt med godstog på denne strækning.

Carl Aage Cornitzka er bornholmer og hans tur starter med at han får en fiskekutter til at sejle sig over Østersøen. Det er den 19. maj 1929. Her bliver han så sat i vandet et par timers roning ud for den tyske kyst. Han havde dog selv vurderet at han var meget tættere på kysten end det var tilfældet. Stedet er ikke langt fra byen Kolberg som dengang var tysk - i dag ligger den i Polen og hedder Kołobrzeg. Herfra går turen gennem forskellige floder og kanaler til Berlin hvor han bliver et stykke tid, inden turen fortsætter ad Elben til Hamborg.

Turen bliver finansieret ved at fagforeningen giver mulighed for at hæve et mindre beløb i rejsekassen i de forskellige byer han kommer igennem. Her skal han blot opsøge den lokale fagforeningskasserer som så står for stempling af bogen og udbetaling af pengene. Alle steder hvor der er organiserede grafiske arbejdere, som er medlemmer af Internationale, er der altså mulighed for få lidt til livets ophold - en del steder også mulighed for indkvartering. Det er fantastisk at der har eksisteret en sådan mulighed, der har været en anden bevidsthed dengang - i dag gider færre og færre desværre organisere sig i rigtige fagforeninger.

Fra Hamborg fortsætter turen så til fods med ransel på ryggen, blandt andet gennem det smukke Harzen. Målet er Prag, hvor kajakken er blevet sendt til med godsbanen. Carl foretager også selv en del af denne strækning med tog.

Carls hjemmebyggede kajak »Bornholm«.

I Prag kommer kajakken så i vandet i Regenfloden og turen går mod Donau. Undervejs møder han nogle rejsefæller fx nogle muntre tyske gutter i gummibåde. Et par gange underveje har han sågar en passager med i selve kajakken - endda over længere strækninger. Men som det kan ses på billedet har kajakken også et usædvanligt stort cocpithul.

Kajakken er i øvrigt hjemmebygget, et træskelet med lærredsovertræk. Den er indrettet med to vandtætte skot og et cockpit som er så stort at han kan ligge og sove i det. Der er også lavet et lille teltlignende oversegl så der er læ når han ligger i båden og sover. Der er desuden mulighed for at montere et par sejl på kajakken.

På vej mod Sortehavet passeres Wien, Bratislava, Budapest og Beograd. Hele bogen er krydret med fine beskrivelser af landskabet og seværdigheder langs ruten. Og selvfølgelig de smukke kvinder den unge mand møder på sit eventyr. Turen ender i Izmail ved Sortehavet hvor Carl påmønstre den norske damper »D/S Torvanger av Bergen« som dæksgut. På den måde kommer han og kajakken hjem igen. Der er et afsnit til sidst i bogen yderst humoristisk beskriver strabadserne ved sømandslivet på denne hjemrejse.

Bogen er rigtig sjov at læse fordi den er skrevet af en ung mand med eventyr i blodet og en sprudlende lyst til livet. Men dybest set er det nok mere en rejsebog end en egentlig kajakbog - men det gør den bestemt ikke mindre interessant.

Bogen kan lånes på Bibliotek.dk.