Forårstræf 2009

Havnen på Okseø inden sejlskibene ankom.
Et kik ud over teltpladsen.

>> Flere foto

Havkajakroernes forårstræf var i år henlagt til Store Okseø i Flensborg Fjord. Den første vejrudsigt som varslede pinsevejret lovede desværre en masse regn, men heldigvis blev udsigten bedre og bedre som dagene gik og det endte jo med et træf i solskin. Det har været en fed weekend med hyggelige roture og nogle dejlige mennesker. I alt fik jeg roet 86,6 km på træffet.

Torsdag - stille ø
Jeg ankom sent torsdag aften til øen som ligger blot 500 meter fra kysten og kunne hurtigt konstatere at jeg var den eneste som havde valgt at komme en dag tidligere til træffet. Da jeg ankom ved 20:30 tiden var der ingen på øen, ud over beboerne og et selskab nede på kroen. Efter at teltet var blevet slået op og grejet smidt ind, gik jeg en tur rundt om øen langs stranden og beundrede de flotte skrænter og fuglelivet i dagens sidste lys. Da det var blevet mørke satte jeg mig op på sydskrænten med en godnatøl og nød udsigten over til de flimrende lys på tysklandssiden. Der er en virkelig flot udsigt derfra, for skrænterne er omkring 18 meter høje.

Fredag - solotur
Da træffet først rigtigt gik i gang ved 17-tiden valgte jeg at bruge dagen på en tur rundt i fjorden. Jeg kom af sted omkring kl. 9 på totalt fladt vand. Jeg roede op mod Gråsten for at kikke på de tre fyrtårne som er placeret på den danske side af fjorden. Det er Rinkenæs Fyr, Lågemade Fyr og Skodsbøl Fyr. Da jeg er kommet op til Rinkenæs Fyr beslutter jeg mig dog for at tage en lidt længere tur ind gennem fjorden til Flensborg i stedet for. Jeg havde nemlig spottet et fyrtårn ovre på den tyske side, så planen blev lige lavet om. Jeg havde også rigelig med tid til at ro den tur.

Så jeg krydsede over til Tyskland forbi den 10. bøje og lavede dermed mit første internationale kryds. Det tyske fyrtårn var Leuchtfeuer Holnis har jeg fundet ud af efter hjemkomsten. Turen fortsætter ned langs den tyske kyst forbi mange lystbådehavne, hoteller og campingpladser. Nede før indsejlingen til Flensborg havn er jeg lige på land for at holde en kort pause i skyggen. Det første man støder på inde i havnen er noget som tager sig ud som en stor borg eller et slot, men som åbenbart er Marineschule Mürwik. Bygningen er fra 1910 og altså slet ikke så gammel som jeg først troede. Lidt længere inde i havnen ligger der noget rigtig flot og dyrt nybyggeri helt nede på havnefronten som på et tidspunkt var med i »Hammeslag«. Prisen på boligen kan jeg ikke huske, men den var rigtig dyr. Helt inde i bunden af havnen ser det ud til at der er forberedelser til noget karneval eller lignende. Der er i hvert tilfælde opsat sivhytter og jeg spottede et enkelt brasiliansk flag - men hørte dog hverken samba eller bossa nova.

Efter havnerundfarten roede jeg op for at se grænsesten nr. 1 som er slutpunktet når man har roet Det rød-hvide Bånd og det bringer mig så tilbage i dansk farvand igen. Turen tilbage til træfpladsen er kun på lidt over 6 km, men der var strid modvind så det føltes noget længere.

Da jeg kommer tilbage skal jeg ellers love for at jeg har fået naboer på teltpladsen. Nu er folk virkelig ved at indfinde ankomme til træffet. Der har ikke været udsendt nogen deltagerliste så jeg anede ikke hvor mange vi ville blive- men det var et godt stykke over hundrede personer - hvilket er rekorden for et forårstræf. Det lykkedes mig at få et brusebad i løbet af eftermiddagen inden der blev holdt introduktion og fællesspisning i den store grønne hal ved siden af værftet. Efter spisningen var der to spændende foredrag om henholdsvis turmad man selv kan lave (og måske spise!) og spiselige ting man kan finde i naturen som supplement til turmaden. Det var Allan Haagen Petersen fra Kajakbumsene som stod for første foredrag og Henriette Bjerregaard som stod for det sidste. Senere på aftenen var der natroning, som jeg dog valgte ikke at deltage i.

Vejr: Frisk vind, sol, lidt bølger
Distance: 35,9 km
Fugle: Knopsvane, toppet skallesluger, skallesluger, strandskade, skarv, ederfugl, sølvmåge, digesvale

Lørdag - niveau 3 tur
Om lørdagen stod valget for mig mellem niveau tre tur eller at ro en tur selv. Turen som var tilrettelagt for niveau to var kun på fire timer - det syntes jeg var kortere end jeg havde lyst til. Så jeg troppede op til 3’eren for lige at høre lidt om forventningerne - specielt for at høre hvad instruktørerne mente med beskrivelsen »vant til at ro hurtigt«. Det er jo meget individuelt hvad folk betragter som hurtigt, så hvis niveauet lå på 7-8 km i timen ville jeg vælge det fra. Men det ville ligge omkring 6 km/t, så det var fint nok. Vejreudsigten var også sådan at turen nok var tæt på niveau 2. Den planlagte distance på 35 var sådan set fin nok - det havde jeg jo roet dagen i forvejen.

Vi var 11 roere som startede ud - tre instruktører og otte fodtropper eller hvad det nu hedder når man er menig roer. Vi skulle alle sammen have en makker som vi skulle holde sammen med på hele turen og da jeg havde sagt at jeg egentlig vurderede mig selv som en 2,5’er var der en som straks sagde - »så tror jeg da at vi skal være makkere«. Det viste sig at være Jens Madsen som jeg primært kendte gennem Facebook. Det var da heldigt at han kunne genkende mig for jeg kunne ikke umiddelbart se at det var ham - det er ikke altid let at genkende folk ud fra et profilbillede på Facebook. Men det var rigtig hyggeligt at møde Jens IRL.

Vi startede med at krydse over til den tyske side direkte fra Okseø og roede så langs den tyske kyst ud til Holnishof hvor vi lige var kort på land. Derefter fortsatte turen om til den anden side af halvøen hvor vi holdt frokostpause ved en lille redningspost. Det var nok i virkeligheden ikke den som trak i os, nok mere det lille ishus som lå ved siden af. Vi fandt en lille græsstribe omme bagved hvor vi kunne sidde i læ for vinden.

Turen var planlagt til at gå helt ned til Langballigau med et efterfølgende kryds stik nord tilbage til den danske kyst, men det blev droppet fordi der ikke ville være yderligere udfordringer i det. I stedet krydsede vi direkte fra pausestedet til Danmark og roede op for at se Cathrinesminde Teglværk. Efter dette udmærkede spontane kulturelle indslag krydsede vi lige sejlrenden et par gange igen og roede tilbage til øen - nu med vinden i ryggen. De tre turledere Leslie Fleming, Uffe Witt og Jørgen Jensen var rigtig gode og havde hele tiden en god føling med gruppen. En rigtig godt tur, selv om Leslie vist gerne ville have haft noget mere surf.

Om aftenen var der så fælles middag i hallen med god mad og en buket af dejligt kajakskrøner. Det var i øvrigt også her jeg fik købt en af klubbens nyt t-shirts og et klistermærke til bilen. Ganske flot arbejde af vores redaktør og designer. Senere på aftenen blev der også lige tid til en øl nede ved bålet inden sengetid.

Vejr: Jævn vind, sol, lidt bølger
Distance: 27,6 km
Fugle: snakkede i stedet for at kigge fugle

Søndag - niveau 2 tur
Selv om jeg ikke kom specielt sent i seng havde jeg på forhånd besluttet mig for at droppe den solopgangstur som var planlagt til at starte kl. 4:30. Dem som havde deltaget syntes dog det var en god tur. Der er ingen niveau tre tur søndag så jeg tager med på 2’er turen som går ind til grænsestenen og måske Flensborg. Det er en rigtig stor gruppe, lidt over 30 personer, som deltager. Det er faktisk sjovt at ro så mange sammen, det har jeg ikke prøvet før. Ved de-briefing efter turen fik vi dog at vide af de to engelske instruktører at vi var nogle skvat som ikke kunne finde ud af at holde ordentligt sammen som gruppe når vi skulle krydse sejlrenden. De sagde det noget mere diplomatisk til os - men det var nok noget i den retning de i virkeligheden mente!

Turen gik først ned til grænsen hvor vi var på land og blive fotograferet ved den første grænsesten. Derefter fortsatte turen ned til et par ro- og kajakklubber, hvor vi holdt en lang frokostpause. De to klubber er den danske Flensborg Roklub som også har en kajakafdeling og den tyske kajakklub Flensburger Paddelfreunde e.V. der ligger side om side, men uden fælles faciliteter. Lidt specielt.

Efter pausen fortsætter turen ned forbi værftet i Flensborg og videre ind i havnen. Vi leder lidt efter et sted at komme på land, men det bliver droppet til sidst da vi er ved at være lidt sent på den. Da der afvikles en stor kapsejlads på vandet krydser vi ret hurtigt over til den danske side og fortsætter tilbage til træflejren.

Vejr: Let vind, sol, fladt vand
Distance: 23,1 km
Fugle: snakkede i stedet for at kigge fugle

Alletiders weekend
For mig har det været alletiders weekend -jeg har fået snakket med rigtig mange rare kajakroere og har virkelig nydt at ro i nogle større grupper end jeg er vant til - jeg ror jo stort set altid alene når jeg ikke lige er på træf. Jeg talte også med mange af de nye som var med på træf for første gang og alle gav udtryk for at det havde været en rigtig god og lærerig oplevelse - så tror jeg sgu ikke at foreningen kan lykkedes ret meget mere.

Jeg har også fået hilst på´folk jeg kender fra træffet på Fanø i 2007 og roere som jeg har mødt forskelliges steder på mine ture - det har været rigtig hyggeligt.

Desuden var både vejret, programmet og de deltagere jeg har talt og roet med været alletiders.
På minus siden var de lidt beskedne toiletforhold og lidt misforståelser omkring hvor meget mad der skal til for at stille sulten hos mere end 100 kajakroere. Men det kan overhovedet ikke overskygge det gode indtryk af weekenden som jeg stadig har i hovedet og kroppen...

Forskelligt nyt grej

Jeg har endelig fået købt noget af det grej jeg har gået og manglet et stykke tid. Til kajakbrug drejer det sig om en bugserline, et kompas og et drikkesystem. Til turbrug har jeg købt en kompressionspose og en lagenpose.

Bugserlinen har jeg primært købt fordi jeg har lovet knejten på 12 at vi skal på nogle ture sammen i år og jeg er temmelig usikker på hvor langt han kan holde til at ro. Så selv om han har højt humør og masser af energi på turen ud er det jo ikke sikkert at der er den samme energi når man skal tilbage. Så vil det være fint at kunne give en hånd. Linen er pakket ned i en taske som har en hurtigudløser på bæltet og selve flydelinen har et stykke fleksibelt materiale til at tage de værste stød fra kajakken på slæb. Det var faktisk lige præcist denne line vi trænede med da jeg var på kursus og jeg syntes den fungerede fint. Den er købt i KajakHuset i Egå og er af mærket NRS ligesom min vest.

Da jeg et par gange, hvor jeg har roet nogle længere stræk i uroligt vejr, har drukket alt for lidt vand (læs: ingenting) besluttede jeg mig for at købe et drikkesystem. Det gør det forhåbentlig lettere at få væske uden at skulle slippe pagajen. Systemet rummer 2 liter og har en slange som er meget let at tage af og på. Jeg håber det kommer til at fungere. Systemet er et »Nalgene CXC Big Bore Tanker 2L«, med et gigantisk påfyldningshul. Indkøbt hos Friluftsland.

Kompasset har jeg købt fordi jeg nogle gange i vinter var ude i noget ret tåget vejr. Selv om det gik fint med GPS’en besluttede jeg mig alligevel for at købe et kompas, for at være på den sikre side. Det er et Suunto Orca jeg har købt.

Til turbrug har jeg købt en »Sea To Summit Compression Dry XL« som rummer 30 liter. Jeg håber at jeg på den måde får mulighed for at få lidt mere tøj med på tur end jeg plejer. Den pose jeg tidligere har anvendt kunne ikke komprimeres, så jeg måtte begrænse mig gevaldigt. Desuden har jeg købt en lagenpose af bomuld fra Sea to Summit for at beskytte min dunsovepose - det er trods alt lettere at vaske bomuldsposen end at få renset soveposen. Jeg har købt bomuld i stedet for silke fordi jeg ikke er så vild med at sove i silke. Desværre er bomuld jo længere tid om at tørre, så det kan være jeg fortryder - det må sommeren vise. Jeg har i forvejen en Sea to Summet varmeforstærker i fleece, men den er alt for varm at bruge nu.

Kompasset, kompressionsposen og lagenposen er alle købt hos SpejderSport. Min yngste knægt er begyndt at gå til spejder hos DDS, så nu har vi jo rabatkort!

Sæsonstart med overnatning

En hyggelig lejrplads ved Palsgård voldsted
Morgenkaffen er ved at være klar

>> Flere foto

Jeg havde en fridag torsdag som skulle bruges i kajakken, men fruen havde planer med bilen den dag, så jeg havde pludselig både onsdag, torsdag og fredag til min rådighed. Selv om onsdag og fredag kun ville blive halve dage var det alligevel en udmærket anledning til at få et par hyggelige overnatninger ude. Vejrudsigten var dog ikke for munter. DMI’s vindvarsler for hhv. middelvind og vindstød så således ud: onsdag 12/20, torsdag 10/17 og fredag 8/14 m/s. Så nogle lidt blæsende dage var hvad der ventede. Desuden var vandtemperaturen igen faldet til under 10° C efter at have været over 12° C. Planen for turen var at starte på Alrø, ro ned i Vejle Fjord og så retur samme vej.

Onsdag
Efter at have brugt et par eftermiddage på at finde alt mit turgrej frem fra gemmerne var jeg endelig klar til turen og får kørt kajak og grej ned til Alrøs sydvestlige ende. Herfra sejler der i øvrigt en lille cykelfærge over til Snaptun, dog kun i sommersæsonen. Det er tydeligt at mærke i bilen med kajakken på taget at det blæser voldsomt. Da jeg får løsnet remmene tager vinden fat i kajakken og blæser den over på den anden side af tagbøjlerne. Jeg når heldigvis at få stoppet den inden den blæser ned fra bilen. Da fandt jeg så lige ud af at det er dumt at parkere med siden til vinden.

Mens jeg går og pakker ned i kajakken dukker en bekendt fra et af Havkajakroernes træf op - det er Gunnar Andersen fra Søvind. Vi får os lige en sludder om vejret og forholdene på vandet. Jeg er faktisk i tvivl om det er muligt at holde pagajen om mod vinden på det sted hvor jeg har valgt at stikke over. Der er ingen af os som kan huske helt præcist hvornår vinden egentlig ville lægge sig hvis den viser sig for voldsom. Men der er jo ikke andet for end at prøve om det holder. Vi snakker også lidt om forårstræffet som vi begge skal deltage i sidst i maj.

Kl. 17 er jeg så klar til at gå på vandet og det viser sig hurtigt at det ikke er så svært op mod vinden som jeg havde regnet med. Da jeg først er kommet ned omkring Snaptun er der ved at være læ og helt roligt vand. Jeg havde hjemmefra udset mig fire forskellige steder hvor jeg kunne slå lejr, afhængig af hvor langt jeg ville ro første dag. Det var: Svenskeskansen, Pøt Strandby, Palsgård voldsted og Teglvænge jeg havde udset mig. Den første vælger jeg hurtigt fra, det er for tidligt at stoppe og Pøt Strandby viser sig faktisk ikke at være egnet, så jeg ror videre ned mod Palsgård voldsted. Det er til gengæld et rigtig godt sted at overnatte. Der er en lille vold ud mod stranden og et fint lille område neden for voldstedet. Stedet er ikke nogen officiel plads så der er ikke nogle faciliteter af nogen art. Stedet ligger temmelig øde og der er ikke et øje her uden for turistsæsonen. Om stedet ellers er velbesøgt ved jeg ikke noget om. Hvis man kommer her i høstsæsonen må der påregnes larm fra mejetærskere det meste af natten - den lille skov med voldstedet er nemlig omkranset af Palsgårds marker.

Jeg får pakket mit grej ud og får lavet noget aftensmad mens jeg ringer hjem og siger godnat til konen og ungerne. Da solen er ved at gå ned får jeg også slået teltet op og går en tur op for at kigge på voldstedet, som er det eneste der er tilbage af den gård som menes at have ligget her fra ca. år 1200-1500. Det er et rigtig smukt sted at besøge. Bagefter sidder jeg lige og nyder solnedgangen inden jeg kryber i soveposen.

Vejr: Hård vind, skyet, mest fladt vand
Distance: 14,1 km
Fugle: Fiskehejre, stormmåge, sildemåge, ederfugl, skarv, skade, toppet skallesluger, solsort, blishøne

Torsdag
Da jeg var kommet forholdsvis tidligt i seng i går stod jeg op ved sekstiden til overskyet og diset vejr. Der var helt fladt vand og vinden stadig rolig - sikkert også fordi stedet lå i læsiden. Efter morgenmad og nedpakning af grej er jeg ved 8:30-tiden klar til at fortsætte turen sydover. Da jeg ofte kigger efter gode steder at overnatte får jeg da også lige spottet en plads ved Gulstavns Hage som så ud til at være et udmærket sted for en overnatning. Der er et lille græsareal lige neden for skrænten - det må jeg prøve en anden gang.

Da jeg runder As Hoved kommer jeg ud hvor vinden kan mærket. Her er der rigtig godt med store bølger som kommer ind fra siden. De er heldigvis ikke brydende og Barracudaen ligger rigtig godt i vandet, så det er problemfrit. Faktisk er den bedre at ro når den er fuldlastet end når den er pakket til dagsture. Da jeg igen kommer i læ for vinden omme ved det stykke skov som hedder Teglvænge får jeg øje på endnu en mulig lejeplads på et fladt areal inde mellem træerne lige bag stranden. Der er ellers mest kuperet i det her område. Skrænterne henne ved selve As Hoved rejser sig fx 10 meter op af havet - ikke et oplagt sted at slå lejr.

Turen fortsætter forbi Bøgehoved og ind i Sandbjerg Vig hvor jeg holder en kort pause inden jeg skal forbi Juelsminde. Da jeg nærmer mig Bjørnsknude, som er det østligste punkt i Juelsminde, kan jeg godt se at her er godt med brænding. Vinden er i SV og med 10 m/s er der en god brænding her. Jeg vurderede dog at det var muligt at ro igennem og tog fat med pagajen. Det går sådan set også godt gennem de første bølger, men da jeg når ud hvor de ikke længere bare slår ind over kajakken eller ind i brystet, men begynder at slå ind over hovedet er der så meget styrke i bølgerne at jeg ikke kommer nogen vegne. Da jeg mellem et par bølger kigger mig til siden kan jeg se at jeg ingen vegne kommer. De rotag jeg når at tage er helt uden virkning, næste bølge skubber mig bare tilbage til samme punkt. Da jeg lige holder en pause ender jeg helt bag brændingen. Det var ligegodt satans. Det kan da ikke passe tænker jeg. Jeg gør endnu et forsøg og vælger denne gang at tage bølgerne lidt på skrå - desværre med samme resultat. Nå, men man har vel ikke prøvet ordentlig hvis man ikke har prøvet tre gange, så jeg får lige pusten igen og beslutter mig for et sidste forsøg lige op mod bølgerne. Det burde kunne lykkedes hvis jeg lægger alle kræfter i. Så jeg foretager lige et sidste forsøg med sammenbidte tænder. Men nej - det eneste jeg får ud af det er bølger ind i hovedet og en retur til udgangspunktet.

Jeg må konstatere at det ikke er muligt for mig at komme igennem, selv om bølgerne ikke er mere end omkring 75 cm høje. Men det var fandeme sjovt at forsøge! Og endnu engang er jeg yderst tilfreds med kajakkens reaktioner i vandet. Jeg har efterfølgende tænkt på om det måske ville have været muligt at komme igennem hvis kajakken havde været tom, det kan faktisk godt ske at være tilfældet - kajakken ville nok have ligget lidt højere i vandet. Men det fandt jeg altså ikke ud af. En utilsigtet sidegevinst ved forsøget var at jeg var drivende våd fordi der var kommet vand ind gennem halsåbningen i min rojakke. Den havde jeg ikke fået lukket ordentligt inden jeg forsøgte. Det var selvfølgelig ret dumt ikke lige at få sådan noget ordnet.

Det var ret ærgerligt at skulle ændre på sine planer, men sådan går det jo nogen gange. Mens jeg ror tilbage forbi Juelsminde lægger jeg forskellige planer for at få nogle km under kajakken alligevel. Jeg kan fx vælge at ro til Hou for at gå på land der, i stedet for Alrø. Men tiden må vise hvad jeg har lyst til. Det er faktisk blevet ret koldt nu, hvor jeg er våd, så jeg beslutter at gå på land og holde et par timers pause. Det gør jeg så omme ved Hosby Hede. Jeg får hurtigt noget tørt tøj på og får spredt rotøjet ud så det kan tørre en smule inden jeg skal videre. På et tidspunkt begynder det dog at regne, så alt tøjet må samles sammen og smides ned i cockpittet - det var ikke så meget det nåede at tørre. Jeg finder også lige min militærponcho frem og ruller mig ind i den for at holde varmen og får lige en på øjet nu jeg alligevel ligger ned. Da jeg ror videre skal jeg til at tage stilling til hvor jeg vil stoppe for natten, hvis jeg skal have en ordentlig rotur den sidste dag. Men jeg ender med at ro forbi de første tre og vælge pladsen lige uden for Snaptun. Herfra er der kun små fem km til Alrø hvor jeg kan blive hentet. Men der er også en del andre steder jeg kan ro hen og blive hentet. Det sted som giver den længste tur er Hou - her er der en tur på 25 km op. Det kræver så at jeg står meget tidlig op. Det er ikke sikkert at jeg gider det.

Da jeg kommer op til Pøt Strandby møder jeg tre gutter fra Snaptun Kajakklub som er ude på deres torsdagstur. De har klubtur hver torsdag kl. 18:00 og selv om de var mange til standerhejsningen for nogle dage siden var der altså kun tre som havde lyst til at ro her til aften. Det var hyggeligt lige at få en kajaksnak inden turen fortsatte om mod Svenskerskansen hvor jeg ville slå lejr. Jeg kunne forstå på de tre roere at stedet jævnligt bliver brugt af kajakroere og at der ikke er nogen som siger noget til det, så længe man ikke sviner på stedet.

Det er altså ikke en officiel plads selv om den ofte bliver brugt. Der skulle også være et shelter ved et naturcenter i nærheden som må bruges, men det lå vist et stykke inde. Hvis jeg nu havde fået fingrene i den folder som Skov- og Naturstyrelsen har lavet over Tønballe Naturcenter ville jeg let kunne have fundet stedet med shelters oppe i skoven. Der er omkring 500 m at gå derop, hvis man går i land ved Svenskeskansen. Området ser faktisk spændende ud - det vil jeg helt sikkert undersøge nærmere en dag. Det er sikkert muligt at få vand på centeret hvis man har brug for det, ellers er der et par kilder i området som sikkert kan bruges. Men i dag valgte jeg den lette løsning med at placere teltet 10 meter fra vandet. Efter aftensmad og en snak med fruen og knejterne lægger jeg mig og kigger på at solen forsvinder ned bag Østjylland. Jeg finder også lige en god porter fra Ølfabrikken frem og nyder. Det er næsten et helt måltid i sig selv, så jeg går bestemt ikke sulten i seng. Da solen er ved at være helt væk står månen op og er ganske tæt på at være fuldmåne. Det er så her jeg beslutter mig for at blive længe oppe i aften og bare ligge og glo - for så at sove længe i morgen og kun ro de ganske få km tilbage til Alrø. Jeg finder så også den gode fugl lommelærken frem og nyder den første del af natten...

Vejr: Frisk vind, pletvis skyet, fladt vand, enkelte steder 70 cm bølger
Distance: 35,8 km
Fugle: Gråand, stormmåge, sildemåge, krage, solsort, gravand, lommelærke

Fredag
Jeg står ikke op før klokken er omkring otte for så at lave kaffe og pakke ned stille og roligt. Mens jeg pakker ned kommer der desværre en byge så jeg lige skal have alting ind i teltet for at undgå at det hele bliver vådt. Men teltet skal altså op på tørresnoren derhjemme, det bliver pakket sammen drivende vådt. Da jeg skal have rotøjet på finder jeg ud af at det fungere ganske udmærket at stille sig op i en af de blå Ikea-poser som følger mig alle vegne. Så er man fri for sand mellem tæerne - kan anbefales. Jeg tror også der var så langt til de nærmeste huse at de ikke blev fornærmede.

Da jeg i silende regn ror over mod Snaptun begynder det at lyne og tordne, men det holder sig heldigvis på afstand så jeg kan ro roligt tilbage til udgangspunktet på Alrø. Fruen havde lovet at være her ved middagstid så jeg har god tid til at pakke ud og skifte tøj inden hun kommer. Der er en del mennesker hernede for at fiske både fra broen og i waders ude i vandet, men det er jo også St. Bededag og folk har fri.

Mens jeg sidder og kigger kommer der kørende 3-4 biler som bare vender på parkeringspladsen uden at standse og kaster et ligegyldigt blik ud over vandet, for så at køre tilbage over øen. Inde fra bilerne kan man næsten høre: »Ja, det var så Alrø - ska’ vi så hjem og ha’ no’e kaffe!«. Det giver mig lige et flashback til min tidlige barndom hvor familien lige har erhvervet et automobil. Det bedste vi vidste om søndagen var at køre rundt i den nyerhvervede tyske Lloyd på papegøjeplader for at kigge på forskellige naturperler. Det syntes vi unger dengang var rigtig fedt, men tænk at der stadig er folk som mest ser naturen ud gennem bilens forrude. Nå, det er selvfølgelig folks eget valg - de skulle bare vide hvad de går glip af.

Ved middagstid dukker fruen op som aftalt og turen går hjemad. Og der venter så en hel del arbejde ved tørresnoren...

Vejr: Frisk vind, overskyet med regn, fladt vand
Distance: 5,3 km
Fugle: Gråand, toppet skallesluger, fiskehejre, strandskade, fjordterne, knopsvane