Foto: Sigtbarheden i tågen var på et tidspunkt nede på under 100 m.
>> Flere foto
Nogenlunde tidligt op søndag morgen og af sted på den planlagte tur fra Hou op mod Århus. Jeg havde ikke på forhånd bestemt mig til hvor langt jeg ville ro, men dagene på denne årstid sætter jo på en måde en naturlig begrænsning for udfoldelserne, med mindre man har lyst til at ro længere stræk i totalt mørke. Det har jeg ikke her om vinteren. Skønt at smide bilen på parkeringspladsen og kigge ud over den fuldstændigt blanke og sølvfarvede havoverflade ved Hou nordstrand.
Temperaturen lå på omkring -4°C ved 8:30 tiden da jeg endelig fik kajakken i vandet. Der var en smule tåge inde i landet på vejen herud, men ikke noget særligt her ved kysten. En skøn frostklar og frisk luft og høj himmel - det kan kun blive en god tur. Turen på taget af bilen har også trukket en del rim hen over kajakken - et rigtig flot syn. Lige inden jeg kommer i kajakken kommer Samsøfærgen ind, så det lykkedes mig lige at få de få dønninger som den trak efter sig. Det var absolut det eneste uro på vandet denne dag.
Mens solen er ved at stå op, går turen nordover i vindstille vejr. Der er kun en antydning af fralandsvind som sender landets forskellige dufte ud over vandet. Lidt over kl. ni er solen kommet så højt på himmelen at den titter frem over skyerne som ligger helt ude i horisonten. Det er et syn som betager mig hver gang jeg ser det. Jeg måtte lige stoppe op for at fotografere det fantastisk smukke gul-orange skær i det kolde hav.
Langt de fleste af de sommerhuse jeg passere på vej op mod Norsminde stod tomme. Kun i nogle enkelte sommerhuse kunne jeg se morgenlys i stuerne og brændeovnsrøg ud af skorstenen. Hvis jeg havde råd til at have et sommerhus herude i vandkanten tror jeg at jeg ville være der rigtig meget - året rundt.
Efter Norsminde begyndte de første turkajakker inde fra Århus at dukke op i det gode vejr. Langt de fleste med både solbriller og kasketter, for overhovedet at kunne se noget i det skarpe lys fra den lavtstående vintersol. Herinde nær Århus var tågen taget en smule til. De containerskibe som lå for svaj ude i bugten kunne blot anes som lyse silhuetter i horisonten.
Nu havde jeg efterhånden roet 20 km, så nu måtte det være nok for i dag, så ind på land ved Fløjstrup Skov, lige før Moesgård Strand. Her var der en lav betonmur som var perfekt som ryglæn så jeg kunne sidde i fred i solen og spise min frokost. Helt i fred fik jeg dog ikke lov til at sidde, der var rigtig mange glade århusianere på vandreture i det dejlige søndagsvejr og mange var nysgerrige - det var ret hyggeligt. Jeg fik en lang hyggelig snak med en gut fra Kaløvig Havkajak, som også var medlem af Havkajakroerne. Det var jo næsten som at møde en gammel nabo! Han havde en Romany kajak og fortalte begejstret om sine ture med klubben, til både Norge og Sverige. Det lød som nogle fantastiske oplevelser. Desværre fik jeg ikke hans navn - det er jeg et fjols til at huske at få.
Efter pausen, som var blevet lidt længere end planlagt, gik turen så hjemad. Nu med solen lige ind i hovedet - godt jeg havde husket solbrillerne...
Turen går raskt sydover og jeg bemærker godt at tågen så småt er tiltagende. Men pludselig omkring 2-3 km nord for Norsminde lukker tågen helt til. Jeg bliver nødt til at ro meget tæt på kysten, så jeg kan have visuel kontakt med land for at kunne orientere mig. Ellers ville jeg ikke ane hvor jeg var! Godt nok er solen mere eller mindre synlig hele tiden så jeg har selvfølgelig en fornemmelse for i hvilken retning kysten er. Men hvis nu en sky gik for solen - så var jeg på den. Jeg havde nemlig ikke noget kompas med.
Det slog mig pludselig at det sikkert er dumt at ro uden kompas. Lad os nu antage at jeg havde roet omkring 1 km fra kysten og var blevet overrasket af tågen uden at kunne nå at ro ind og få visuel kontakt med kysten. Og lad os så samtidig antage at skyer trak op og dækkede for solen. Det ville have været en meget ubehagelig oplevelse, måske ligefrem på kanten af en farlig situation. Jeg burde købe et kompas, det er helt sikkert.
Men ellers var det en fantastisk oplevelse at ro i den tætte ærtesuppe. En speciel oplevelse af helt at forsvinde i tid og rum. Fabelagtigt. Jeg kom til at tænke på en film jeg havde set som dreng. Jeg husker ikke titlen eller handlingen, men filmen var svensk husker jeg. På et tidspunkt er to af hovedpersoner, et par drenge, ude i en robåd i tæt tåge. Der var noget med en kæmpeål som de enten skulle fange eller kæmpede med. Jeg husker det som meget spændende og noget uhyggeligt. Utroligt at præcist denne drengestemning stadig ligger lagret dybt i kroppen og dukker op lige nu. Dejligt hvad en mand kan opleve i sin kajak.
Nede omkring Hylken strand, hvor der ikke er så langt hjem, letter tågen så lidt igen. Så da jeg kommer forbi Egmont Højskolens badebro er det let at se hvor de hysteriske hvin jeg kan høre, kommer fra. En flok unge vinterbadere kaster sig rundt i vandet - det virker som det ikke er noget de er vant til.
Da jeg kommer på land og skal til at bære kajakken op til bilen kan jeg mærke at der er islag flere steder på dækket. Det er så første gang der har været is på Barracudaen. Hvor har det dog været en helt igennem dejlig dag på vandet...
Vejr: Høj himmel og sol, vindstille, ind imellem tæt, tæt tåge
Distance: 40,4 km
Fugle: Skarv, hættemåge, krage, knopsvane, sildemåge, sølvmåge, bjergand
Jeg vil gerne ønske Godt kajakNytår til alle som læser KajakBloggen.dk. Jeg er rigtig glad for at der er nogle derude ved computerne som kan have glæde af at læse om mine oplevelser med kajaklivet. Det har været et spændende år for mig og jeg kan se på de kajakblogs som jeg selv følger med i, at det har det sandelig også været for mange andre.
