torsdag den 31. juli 2008

Långfärdskajak - jättebra kajakbok

Karin Mentzing - Långfärdskajak
Wahlström & Widstrand, 2007 - 125 sider

En spændende kajakbog som kommer rundt om mere end de fleste andre kajakbøger. Første halvdel af bogen er en grundig gennemgang af kajakken, udstyret og ro- og redningsteknikker. Denne del adskiller sig ikke så meget fra andre kajakbøger, selv om forfatteren har sine egne specielle holdninger til mange ting. Mere om det senere.

Den sidste halvdel af bogen er efter min mening den mest spændende. Her er bl.a. afsnittene Väder, vind og vågor, Långfärdsteknik og Gör-det-själv som jeg fandt mest interessante. Afsnittet om vejr, vind og bølger har en god gennemgang af hvordan man gebærder sig i forskellige bølgetyper. Om dårligt vejr skriver hun følgende kloge ord: »Le altid når du ror i modvind og øsregn! Når man ler holdes hovedet højt og stolt - og humøret holdes oppe.« Under omtalen af hav- og landbrise kommer hun med en advarsel omkring det svenske ord »bris«, brise på dansk. En svensk brise kan gå fra »lätt bris« til »hård bris«, dvs. fra 1,6-13,8 m/s. Ordet svarer i virkeligheden til det gode danske ord vind, så hvis den svenske vejrmelding lyder på »bris«, så tjek lige hvilken type brise de mener!

Et plus ved bogen er afsnittene om Långfärdsteknik og Mat & dryck, som handler om længere ture i kajakken. Dem har jeg læst med stor fornøjelse og fået meget ud af. Et læseværdigt afsnit om Gör-det-själv er jeg ikke stødt på i andre kajakbøger. Her fortæller Karin Mentzing om forskellige typer af udstyr som man let selv kan fremstille og ting som nemt kan modificeres af den fingernemme kajakroer.

Karin Mentzing er også en dame med sine personlige meninger om mange ting. Omkring længden af pagajen opererer hun kun med to forskellige længder: kort (210-220 cm) som er beregnet til høj pagajføring og lang (235 cm, eller længere) som anvendes ved lav pagajføring. Det er en lidt anden udlægning end den som oftest er omtalt i andre kajakbøger, hvor tilpasningen af pagajen er mere individuel og tilpasset roerens kropsbygning.

Hun mener heller ikke at alle de forskellige søfartsregler som findes er særligt relevante for kajakroere. Hun har én enkelt regel som hun holder sig til når hun møder andre fartøjer på vandet: Størst havner øverst. Hun mener at det altid er kajakroeren der først skal tænke på egen sikkerhed og vige for andre da vi er den »bløde trafikant«.

Hun er desuden af den opfattelse at nødraketter er formålsløse - i hvert tilfælde i svenske farvande. Med den lave befolkningstæthed i Sverige er det overvejende sandsynligt at raketten ikke ses af nogen - overhovedet.

Alt i alt er det en fornøjelse at læse bogen som er skrevet med en humoristisk pen. Hvis du overvejer at købe bogen, så husk på at den er skrevet på svensk - hav evt. en svensk-dansk ordbog inden for rækkevidde. Jeg fandt dog bogen let nok at læse, selv om mine svenskkundskaber er gennemsnitlige. Bogen er fra 2000, men er genudgivet i 2007 i en billigudgave som ikke har et stift bind.

Jeg har ikke kunnet finde nogle danske netboghandlere som forhandler bogen, men hos forlaget henviser de bl.a. til bokus.com hvor ikke-svenske kunder kan købe den. Pris incl. fragt er SEK 212.43, hvilket svarer til DKK 167.46. Måske kan den skaffes billigere hjem via din lokale boghandler.

lørdag den 26. juli 2008

Fyrtårne jeg har besøgt (18)

Inspireret af et indlæg i Havkajakroernes debatforum om fyr, gik jeg på det mit lokale bibliotek for at finde opslagsværker om emnet. Den bedste bog jeg fandt var Ove Hermansens »Danmarks Fyrtårne og fyrskibe«. Bogen beskriver de 167 mest interessant fyr i Danmark. Jeg vil i denne liste kun medtage danske fyr som er omtalt i ovenstående bog.


Navn: Træskohage Fyr
Fyrliste nr.: Nedlagt
Position: 55° 40,52' N / 09° 44,57' E
Geografisk placering: Nordsiden af Vejle Fjord
Flammehøjde (var): 13 m.
Fyrtype (var): vinkelfyr
Dato for besøg: 21. maj 2008
Nr. i bogen: 55



Navn: Sejet Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2282 b
Position: 55° 49,97' N / 09° 57,18' E
Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 3 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr
Dato for besøg: 14. juli 2008
Nr. i bogen: 52




Navn: Sejet Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2282 a
Position: 55° 49,86' N / 09° 56,85' E
Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 10 m.
Fyrtype: Ledefyr/bagfyr
Dato for besøg: 14. juli 2008
Nr. i bogen: 53



Navn: Hjarnø Fyr
Fyrliste nr.: 2270 b
Position: 55° 49,45' N / 10° 03,93' E
Geografisk placering: På Hjarnø
Flammehøjde : 6 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr
Dato for besøg: 14. juli 2008
Nr. i bogen: 54



Navn: Haldrup Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2276 b
Position: 55° 52,85 N / 09° 58,48' E
Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 8 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr
Dato for besøg: 26. december 2008
Nr. i bogen: 50



Navn: Haldrup Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2276 a
Position: 55° 53,09 N / 09° 58,11' E
Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 18 m.
Fyrtype: Ledefyr/bagfyr
Dato for besøg: 18. marts 2009
Nr. i bogen: 51



Navn: Fornæs Fyr
Fyrliste nr.: 1870
Position: 56° 26,64' N / 10° 57,51' E
Geografisk placering: Djurslands østligste punkt
Flammehøjde: 32 m.
Fyrtype: anduvningsfyr
Dato for besøg: 19. april 2009
Nr. i bogen: 46



Navn: Gjerrild Fyr
Fyrliste nr.: 1865
Position: 56° 31,72' N / 10° 49,87' E
Geografisk placering: Nordøstdjursland
Flammehøjde: 27 m.
Fyrtype: vinkelfyr
Dato for besøg: 19. april 2009
Nr. i bogen: 45



Navn: Sletterhage Fyr
Fyrliste nr.: 2090
Position: 56° 05,74' N / 10° 30,85' E
Geografisk placering: Helgenæs
Flammehøjde: 17 m.
Fyrtype: vinkelfyr
Dato for besøg: 23. april 2009
Nr. i bogen: 48



Navn: Rinkenæs Fyr
Fyrliste nr.: 4590 b
Position: 54° 53,44' N / 09° 34,71' E
Geografisk placering: Flensborg Fjord
Flammehøjde: 10 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr og vinkelfyr
Dato for besøg: 29. maj 2009
Nr. i bogen: 77



Navn: Leuchtfeuer Holnis
Internationalt ordensnr.: C 1134
Position: 54° 51' 42" N / 09° 34' 25" E (HER)
Geografisk placering: Flensborg Fjord
Flammehøjde: 32 m.
Fyrtype: Lede- orinterings- og vinkelfyr
Dato for besøg: 29. maj 2009
Nr. i bogen: -



Navn: Hjelm Fyr
Fyrliste nr.: 1900
Position: 56° 08,04' N / 10° 48,37' E
Geografisk placering: Hjelm
Flammehøjde: 61 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 12. september 2009
Nr. i bogen: 63



Navn: Hov Havn Fyr
Fyrliste nr.: 2240
Position: 55° 54,68' N / 10° 15,47' E
Geografisk placering: Hov Havn
Flammehøjde: 5 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 3. januar 2010
Nr. i bogen: 49



Navn: Vodstrup Fyr
Fyrliste nr.: 542
Position: 56° 48,42' N / 08° 52,40' E
Geografisk placering: Nykøbing Mors
Flammehøjde: 16 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 4. april 2011
Nr. i bogen: 18




Navn: Damgård Fyr
Fyrliste nr.: 4086
Position: 55° 31,68' N / 09° 40,30' E
Geografisk placering: Lillebælt
Flammehøjde: 5 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 19. maj 2011
Nr. i bogen: 60



Navn: Drejensodde Fyr
Fyrliste nr.: 4140
Position: 55° 29,88' N / 09° 35,10' E
Geografisk placering: Nordsiden af Kolding Fjord
Flammehøjde: 4 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 19. maj 2011
Nr. i bogen: 61



Navn: Fænø Fyr
Fyrliste nr.: 4176
Position: 55° 28,54' N / 09° 42,17' E
Geografisk placering: Fænø i Lillebælt
Flammehøjde: 11 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 19. maj 2011
Nr. i bogen: 110



Navn: Ebeltoft Vig Fyr
Fyrliste nr.: 2060
Position: 56° 13,91' N / 10° 36,52' E
Geografisk placering: Ebeltoft Vig
Flammehøjde: 13 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 26. august 2011
Nr. i bogen: 47



fredag den 18. juli 2008

Digital opstramning

Jeg kan se i min statistik at der er mange som benytter de links jeg har til andre kajakbloggere. Det er godt at der bliver kikket/klikket på så mange kajaksites som muligt, syntes jeg.


Men efterhånden havde jeg tilføjet så mange ting i den højre spalte, at man skulle scrolle ret langt ned for at finde mine links til »Personlige sider«. Jeg har nu flyttet disse op over både »Foreninger« og »Klubber« så de ligger øverst af alle linkblokkene.

Desuden har jeg samlet en række funktioner i en enkelt bjælke af ikoner. Her er både den geografiske oversigt over mine ture, vejret for Østjylland og den geografiske koordinat-omregner samlet, så det fylder meget mindre. Desuden er tilføjet et link til KajakBloggens forside, da jeg kan se at rigtig mange finder bloggen via Google - og dermed havner et andet sted end forsiden. Det er nu blevet lidt lettere at komme om til forsiden med de aktuelle indlæg.

Jeg lader dog billedet af min kajak blive i spalten, det kan jeg godt selv lide at se. Månefasen lader jeg også blive liggende - den bruger jeg selv en hel del.

Her i en overgangsperiode vil det første info-ikon blinke det første minut du er på siden, for at gøre opmærksom på at bjælken er udvidet.

Håber det nu bliver lettere at komme til at klikke på links til alle de andre kajakbloggere.

PS: Hvis du kender til flere dansksprogede private kajaksider end dem jeg har med, må du meget gerne skrive det i en kommentar, så kikker jeg på det.

mandag den 14. juli 2008

Fyrtårnsafari

Foto: Det specielle fyrtårn som ligger på Hjarnø, ved indsejlingen til Horsens Fjord

>> Flere foto

Jeg var på en lille eftermiddagstur Horsens Fjord i dag. Jeg ville ud for at finde nogle af de 13-15 østjyske fyrtårne som er i rimelig afstand fra min bopæl. Hvis jeg startede ud fra færgebroen på Alrø regnede jeg med at jeg kunne nå en tre stykker i dag. Så efter arbejde smed jeg kajakken på taget og fik kajakken i vandet ved 14:30 tiden. Der var faktisk god vind hernede - det havde jeg ikke lagt mærke til hjemmefra. Det var egentlig varmt, men pga. vinden valgte jeg alligevel at ro i min rojakke. Det var jeg rigtig glad for da jeg rigtig kom ud i vinden.

Turen var denne gang uden min GPS, der endnu engang er bukket under for indtrængende vand, men det var egentlig meget rart at ro uden, for en gangs skyld. Den kunne jeg godt undvære på denne tur - det var straks noget værre at jeg havde glemt mine vandflasker hjemme i køleskabet! Det må bare ikke ske. Heldigvis havde jeg en ½ liters termokande kogt vand med, så jeg fik da noget at drikke på turen. Men jeg savnede det kolde vand.

Jeg startede med at krydse over mod Borres Knob for at komme ind i det inderste af fjorden. Herinde ligger der to små fyrtårne som Horsens Kommune ejer. Dem ville jeg lige se nærmere på. Da jeg runder Borres Knob er jeg blevet blæst for langt ind (eller er vendt for tidligt) så jeg kommer til at ro på tværs af bølgerne inde i brændingen på vestsiden. Det var noget med at holde tungen lige i munden og pagajen inde i de brækkende bølger. Skummelt, men selvfølgelig helt ufarligt - det vildeste der kunne ske var at jeg ville blive skyllet op på stranden. Det skete heldigvis ikke. Men jeg fandt da ud af at det blæste ½ pelikan direkte fra vest.

Da jeg var kommet ind på mere roligt vand igen var det at tanken om at filme min tur gennem disse bølger faldt mig ind. Det ville jeg prøve på hjemturen. Jeg har et par gange før prøvet at sætte kameraet fast under nettet på fordækket og så filme dele af min ture. Det fungere egentlig fint nok, selv om det selvfølgelig ville være bedre med en montering på en trefod eller noget lignende. Men det ville jeg lige arrangere på tilbagevejen.

Nu gik turen om mod Sejet Mark Fyr. Selv om der hang tunge sorte skyer inde over Horsens var det en udmærket og flot tur - og regnen udeblev heldigvis. For at komme til fyret skal jeg hen forbi Flinte Hage hvor Spindekonens Høj ligger. Det er tomten af en gammel rundhøj som jeg må se at få besøgt en anden gang. Da jeg nærmer mig fyret kan jeg godt huske at jeg har set det før - men tanken om at det lille hvide skur på stranden skulle være et fyrtårn har aldrig strejfet mig. Jeg har troet at det var et lille fiske- eller badehus. Men nej. Det er et at de stolte fyrtårne fra 1902 som ejes og drives af Horsens Kommune. Henne ved fyret er jeg nødt at stå ud af kajakken mere end 50 meter fra land og vade ind med kajakken på slæb, så lavvandet er der lige ud for. Jeg kommer på land og får fotograferet lidt og går også de ca. 400 meter ind i landet for at se det noget højere bagfyr også.

Da jeg er kommet tilbage til kajakken og vil sætte mig for at få en kop kakao opdager jeg at det er en rigtig dårlig ide at have en skrigende gul vindbreaker på. Det er totalt umuligt at sidde i sandet for nogle irriterende små sorte insekter. Oppe på en høj sten, nu i den mørkegrønne kajakjakke i stedet for, holder de sig væk. Lige på dette tidspunkt har vinden fuldstændigt lagt sig og vandet er helt fladt, så jeg overvejer at krydse over fjorden til fyret på fjordens nordside og så vente med Hjarnø Fyr til en anden dag. Det er et kryds på ca. tre km. Men efter nærmere overvejelse lader jeg dog være. Hvis vinden igen blæser op fra samme vestlige retning, bliver det en rotur på omkring ½ time med bølgerne direkte ind fra bagbord. Det var en udmærket beslutning, for inden der var gået den halve time var vinden taget godt til igen. Dog ikke til helt samme niveau som tidligere.

Da jeg på tilbageturen mod Alrø igen nærmer mig Borres Knob får jeg slået kameraet over på indstillingen til filmoptagelse og får det sat fast i frontnettet. Men bølgerne er ikke nær så store som før, så det dropper jeg at filme. Herefter går turen ned mod først Snaptun og videre over til Hjarnø, som har et noget specielt fyr stående nær havnen. Det specielle ved dette fyr er at fyrlampen sidder uden på tårnet - det er ret usædvanligt.

På vejen tilbage er det blæst en smule mere op igen og jeg beslutter at krydse fra Hjarnø direkte op imod vinden for at filme kajakken gennem bølgerne. Men desværre væltede kameraet allerede ved den første sjat vand ind over kajakken - det opdagede jeg først ovre på den anden side. Så jeg fik lige filmet rigtig mange minutter af mit fordæk på Barracudaen - ikke ligefrem til en Oscar!

Alt i alt en hyggelig og blæsende eftermiddag på fjorden. Tre fyrtårn rigere. Og med blod på tanden til at finde en monteringsløsning for kameraet.

Vejr: Jævn vind, høje bølger enkelte steder, overskyet

Distance: 23,3 km

Fugle: Skarv, sølvmåge, stormmåge, knopsvane, strandskade, krage, hættemåge, sildemåge, fiskehejre

lørdag den 12. juli 2008

Følg med Damnark rundt

Marianne og Bjarke fra Århus er startet på at ro rundt om Danmark for at opnå Havkajakroernes Rød-Hvide Bånd. Det er noget af en præstation at gennemføre den tur. Siden 2001 er der kun tre personer som det er lykkedes for. Det er faktisk en stor opgave bare at gennemføre en del af ruten, som en del har gjort. Man må tage hatten af for folk som starter på sådan et projekt, selv om de af forskellige årsager ikke kommer hele vejen rundt.

Men følg med på Marianne og Bjarkes tur rundt på deres liveblog, hvor de opdatere ca. en gang i døgnet. Herfra skal lyde et rigtig stort - god tur rundt. Må heldet være med jer, så vi kan få nogle flere på den rød-hvide liste!

mandag den 7. juli 2008

Danmarks fyrtårne og fyrskibe

Ove Hermansen - Danmarks fyrtårne og fyrskibe
Billesø & Baltzer, 2001 - 208 sider

Dette er vel den bedste bog som er udgivet om de danske fyrtårne. Det er ikke revl og krat som er medtaget i bogen, men alligevel er det blevet til ikke mindre end 167 fyr. Langt de fleste fyr i bogen er stadig i brug, men enkelte nedlagte er også medtaget, hvis de er specielt flotte, interessante eller har historisk interesse.

Bogen er logisk opbygget, tårnene er simpelthen inddelt efter overskuelige geografiske områder. Ved hvert område er et lille kort, hvor det er muligt at se tårnenes placering. Det er rigtig godt som en oversigt, hvis man vil ro ud på fyrtårnejagt.

Alle tårne får en kortere eller længere omtale, mange har en historisk omtale, lidt om teknikken og der er også mange små anekdoter om tårnene. Der er en kort beskrivelse af hvordan tårnet nås fra landsiden - det er jo ikke specielt relevant for os kajakroere - vi må holde os til de angivne koordinater for at finde tårnet. Der er desuden billeder af alle de omtalte fyr. En lille faktaboks ved hvert fyrtårn viser: fyrlistenummer, nøjagtig position (lige til at taste ind i GPSen), flammehøjde (lysets højde over havet), fyrtype, fyrkarakter (hvordan det blinker osv.). Selve tårnets højde er mærkelig nok ikke angivet.

Bogen indeholder også en generel gennemgang af fyrvæsenets udvikling fra 1560 til i dag og en gennemgang af de nu nedlagte fyrskibe. Det er en rigtig sjov bog som jeg har brugt megen tid på at slå op i og læse i.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget og de har ingen planer om at genudgive den, oplyste forlaget da jeg kontaktede dem. Men den kan lånes på langt de fleste biblioteker. Så kan man jo fotokopiere siderne med de tårne man har lyst til at besøge.

Andre bøger om fyrtårne

Lars Bugge - Kort og godt om danske fyrtårne
Aschehoug, 2001 - 106 sider
En lille bog som indeholder de 31 største og mest spektakulære, de tårne som de fleste vil kalde »rigtige fyrtårne«. Her er alle de 23 store danske anduvningsfyr selvfølgelig med. Bogen indeholder et danmarkskort hvor alle fyr er plottet ind. Det er ganske praktisk, for tårnene er ikke inddelt geografisk, men er bare placeret i alfabetisk rækkefølge. Alle fyr får nogenlunde ens behandling i bogen. En faktaboks, et lille kort, et foto, en beskrivelse af beliggenheden og endelig fyrets historie. Det hele er holdt ganske kort og præcist. Hvis man har planer om at samle på fyrtårne, skal men temmelig langt omkring hvis man kun tager udgangspunkt i denne bog syntes jeg - der er simpelthen ikke tårne nok med. Bogen indeholder et sjovt gammelt kort som viser alle strandinger ved danske kyster fra 1858 til 1882. Det er ufatteligt mange det drejer sig om - det er en god måde at få fyrtårnene sat lidt i perspektiv. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget.

Peder Svendsen - Fyrtårne, Jyllands vestkyst
Bollerup Boghandels Forlag, 2003 - 40 sider
En flot lille bog som begrænser sig til at omtale de otte store vigtige anduvningsfyr langs den jyske vestkyst. Bogen er flot illustreret med forfatterens egne kultegninger i sort/hvid. Der er blevet plads til rigtig meget omtale og beskrivelse af hvert enkelt fyr. Bogen indeholder intet kortmateriale, men tårne af denne kaliber er i sagens natur lette at finde. Som en kuriositet står der i faktaboksen, ved hvert fyr, hvor mange trappetrin der er op! Bogen er desværre udsolgt fra forlaget.

Knud Peter Jensen - Danmarks fyrtårne
Hovedland, efteråret 2008 - ca. 250 sider
Da nu alle de ovennævnte bøger er udsolgt og åbenbart heller ikke kan købes antikvarisk, blev jeg glad for at opdage at forlaget Hovedland har en ny bog på vej. Ifølge forlaget vil bogen blive meget omfattende. Den vil indeholde samtlige de gamle fyrtårne, og de nye, som er bygget, hvor der før har stået fyrtårne. Det bliver spændende at se den når den kommer. Bogen vil udkomme på et ikke nærmere fastsat tidspunkt i løbet af efteråret og blive på omtrent 250 sider. Det kan være at det er en ny fyrtårneklassiker som udkommer! Prisen forventes at blive kr. 229,-.

Danske fyrtårne på nettet
Der findes også en dansk hjemmeside, fyrtårne.dk, som beskriver ca. 150 danske fyrtårne. Det er Ole Henrik Lemvigh fra Hillerød som står bag den. Den er bestemt et besøg værd. Det er en spændende side med mange foto og tekniske informationer. Ved mange af fyrtårnene er der også historiske beskrivelser. Enkelte fyrtårne har en endog meget lang præsentation, det gælder fx det nye tårn på Fur. Interessant historie. En sjov detalje er også at det er muligt at få vist hvordan fyret blinker. Man skal blot klikke på det lille ikon »vis fyrkarakter« de steder hvor muligheden er der.

Hvis du kommer forbi et fyr som han ikke har på listen, er jeg sikker på at han vil være glad for at modtage foto af tårnet, stort som småt.

PS: Prøv lige at kikke på Grenå Havn øst - det er sgu da humor at han tager det med på listen.

Farvandsvæsenets publikation over danske fyr, »Dansk Fyrliste 2007« indeholder samtlige danske fyr. Der er angivet koordinater ved hvert fyr - der er desværre ikke nogen kortoversigt - det ville ellers have været fedt. Listen udgives ikke længere på tryk, men den kan læses på nettet eller man kan downloade den helt gratis.

Farvandsvæsenet har også en liste »Besøg vores fyr«, som beskriver de 12 af deres tårne som det er muligt at komme ind og se.

fredag den 4. juli 2008

Nåede han til Grenå?

Foto: Klar til at starte turen på anden dagen.

>> Flere foto

Jeg havde i forvejen afsat de fire første dage i juli til kajaktur fordi jeg gerne ville med på den tur til Samsø som Århus Havkajakklub havde arrangeret. Turen ville dog kun blive til noget hvis vinden holdt sig under 4-5 m/s. Da jeg kikkede vejrudsigten hos DMI et par dage før, kunne jeg se det ville blæse væsentligt mere end det. Det var rigtigt ærgerligt - den tur fra Århus, over Tunø til Samsø, ville jeg rigtig gerne have været med på. Men den skulle ikke blive til noget i år - desværre. Så jeg måtte kikke mig om efter en anden tur. Det var vel dybest set mangel på fantasi som gjorde, at jeg endnu engang valgte at starte turen fra Skanderborg. Denne gang var planen blot at tage nogle længere dagsture og så slutte turen i Grenå. Med fem dage på hver 40 km skulle det let kunne nås.

Alt for sent af sted
Men allerede fra starten var der noget som ikke føltes helt rigtigt. Jeg gik og smølede rigtig længe om at få pakket det sidste ned og komme af sted mod Skanderborg, så klokken var 13 inden jeg tog det første tag med pagajen. Dejligt vejr, høj himmel og strålende solskin. Et enkelt mål jeg havde sat mig for på turen, var at huske at fotografere alle de broer jeg roede under. Jeg ligger jo langt efter Poul Møller fra Næstved i kampen om at have roet under flest broer. Nu var chancen der for at få indhentet en lille smule! De første tre var allerede digitalt foreviget inden jeg roede op i Tåning Å.

Jeg havde alt det flade vand for mig selv, helt over til Mossøs vestre ende. Her dukkede de første kanofolk op og nogle kajakker, som var på vej til Mossø, mødte jeg også på vejen videre mod Ry. Oppe ved overbæringen i Ry holdt jeg min første pause og fik lidt at spise. Det var også her jeg konstaterede at min termokande stadig stod hjemme på køkkenbordet. Ærgerligt, men ingen katastrofe - Trangiaen måtte så bare i sving flere gange om dagen. Her ved overbæringen faldt jeg i snak med en mand fra Ry Roklub som var ude for at lege i polokajak sammen med sønnike.

Videre op gennem Birksø til Julsø med den smukke udsigt til Himmelbjerget og det næsten uundgåelige møde med hjuldamperen Hjejlen. På turen fik jeg også øje på nogle sorthalsede lappedykkere med de spøjse knaldrøde øjne. Hvis jeg skulle have navngivet den, ville jeg have kaldt den rødøjet lappedykker - de øjne er meget specielle.

Jeg havde glemt at undersøge hvordan åbningstiderne for slusen i Silkeborg var, så jeg roede godt til for at være der inden kl. 20, som jeg mente var det tidligste den kunne tillade sig at lukke her i højsæsonen. Da jeg nåede frem viste det sig heldigvis at den var åben til solnedgang. Så, igennem slusen og ned forbi de hyggelige caféer langs åen ved den nedlagte papirfabrik og videre ud i Silkeborg Langsø. Mens jeg halsede mod slusen havde jeg overvejet overnatning forskellige steder: ved Silkeborg Langsø, ved Sminge Sø eller at fortsætte turen helt til Ans.

Nu hvor jeg lige var kommet igennem slusen kunne jeg godt mærke at det var pladsen lige henne i den østlige ende af Silkeborg Langsø som trak mest, så her gik jeg i land. Pladsen er egentlig ikke beregnet til overnatning, men jeg snakkede med en gammel gut som fortalte at stedet var ejet af Skov- og Naturstyrelsen. Han mente at det var i orden at overnatte der en enkelt nat - det var der faktisk ofte kanofolk som gjorde. Så var det afgjort. Alternativet var at ro de yderligere ca. syv km til Sminge Teltplads - dette var mere tiltrækkende.

Jeg fik straks gang i Trangiaen for at lave noget aftensmad og pakkede kajakken ud og slog teltet op imens. Aftensmaden blev indtaget med den smukke solnedgang ved Silkeborg Langsø som udsigt, akkompagneret af trafiklarmen fra hovedvej 15.

Vejr: Høj sol, varmt, fladt vand
Distance: 45,0 km
Fugle: Sangsvane, toppet lappedykker, isfugl, solsort, fiskehejre, sorthalset lappedykker, gråand, gravand, hættemåge, blishøne, fjordterne, sølvmåge, krage, landsvale, bysvale, tre rovfugle


GPS slave
Jeg blev vækket af mobilen kl. 8 og måtte konstatere at jeg havde sovet elendigt om natten. Det virkede som om trafikken stort set ikke var taget af i løbet af natten, hvilket sikkert ikke er tilfældet. Men jeg var i hvert fald blevet vækket af støjen ca. en gang hver time hele natten igennem. Så jeg var noget klatøjet da jeg sad og kiggede ud over søen og fik morgenmad bestående af loganbrød med jordbærmarmelade og varm kakao. Det var måske Silkeborgs hævn over et tidligere indlæg på bloggen om trafikstøj i Silkeborg?

Dagens rotur starter på et stykke med god strøm. Det er der hele vejen fra Silkeborg Langsø til Tange Sø. Selv om man tager en slapper går det raskt frem. Middagspausen holdt jeg på den hyggelige plads ved Ormstrup Skov, lige inden Tange Sø. Et friskt ældre ægtepar på vandretur med fyldte rygsække gjorde også holdt her for en frokostpause. Det var skønt at se nogle ældre mennesker, på i hvert tilfælde langt over 60 år, så friske og glade for friluftslivet. Fremme ved overbæringen ved Tangeværket var der nogle venlige mennesker som havde kørt en flok transportvogne op til anløbsbroen. Tusind tak for det. Som regel skal man gå de 400 m ned til udskibningsbroen for at hente en vogn og så tilbage igen. Et lille stykke efter Bjerringbro kan jeg høre at en motorbåd nærmer sig. Det viser sig at være et par yngre mandspersoner i en speedbåd - for fuld skrue. De har åbenbart kunnet se på mit ansigtsudtryk at jeg syntes at de var nogle idioter, for de sagtnede farten en anelse da de sejlede forbi mig, op mod Tangeværket.

Kort efter kommer jeg forbi Kjællinghøl Teltplads og kan se at der er opsat en ny landgangsbro på stedet. Sidst jeg var her havde jeg jo konstateret at den gamle bro næsten var oversvømmet og i ringe stand. Den nye flydebro gør at det er let at komme på land, også med glasfiberkajakker. Det er jo en rigtig god forbedring. Kort efter Ulstrup kommer speedbåden tilbage igen - og igen for fuld skrue. Denne gang gider de ikke sænke farten. Utroligt at der er folk som er fuldstændig ligeglade med fugle- og fiskelivet i åen. Der er jo en hastighedsbegrænsning på dette stykke af Gudenåen af samme grund - det var de åbenbart ligeglade med. Trist.

På turen i dag er jeg igen alt for fokuseret på at kikke på GPSens visning af distancen og glemmer helt at nyde turen. Jeg får dog øje på adskillige mudderklire, den har jeg ikke set tidligere. Desuden så jeg flere gange den grønbenede rørhøne med det smukke rødgule næb. Jeg vælger at slutte dagens tur ved Langå Camping efter 53 km.

Det er en fin lille plads, som har et afsnit for åfolket helt nede ved åen. Denne plads var desværre helt optaget for en længer periode af en stor gruppe hollændere. Heldigvis har campingpladsen en stor trækvogn, så alt udstyr kan fragtes op på selve pladsen i én omgang. I kiosken på pladsen opdagede jeg at de forhandlede Hancock øl. Det er jo ikke til at stå for. Jeg kender deres øl rigtig godt, for min svoger har Hancock-depotet i Århus. Det var en liflig fornemmelse med en Old Gambrinus Dark ned gennem halsen. Fornemmelsen var næsten lige så god, da jeg benyttede muligheden for at få et varmt bad.

Jeg bruger en del tid om aftenen på at kikke på kort over Randers Fjord som jo bliver næste dags rovand. Der er overhovedet ingen autoriserede overnatningssteder ved fjorden, og langt de fleste bredder er engarealer. Et enkelt sted som er et oplagt at overnatte er kanaløen, men jeg har ikke undersøgt hvem der ejer øen og om overnatning er velkommen. Alternativet er at ro helt ud ad fjorden og så finde et sted på Djurslands nordkyst at overnatte. På kortet så det dog ud til at der helt ned til det militære øvelsesterræn ved Hevring Hede også var engarealer og ikke strand. Det ville sige en rodistance på 55 km som det mest sandsynlige minimum. Nå, men så godnat Langå.

Efter at jeg er kommet hjem har jeg fundet ud af at der faktisk ligger en lille campingplads ved Udbyhøj, næsten ved Randers Fjords udmunding. Det havde været en oplagt overnatningsmulighed, hvis nu kanaløen ikke var en mulighed.

Vejr: Høj sol, varmt, fladt vand
Distance: 52,9 km
Fugle: Toppet lappedykker, knopsvane, blishøne, skarv, gråspurv, isfugl, gråand, hættemåge, hvid vipstjært, fiskehejre, grønbenet rørhøne, vibe, mudderklire, stormmåge, sølvmåge, krage, husskade, landsvale, bysvale, syv rovfugle hvoraf den ene var meget stor


Turen stoppet i utide
Da jeg vågner 5:30 tænker jeg stadig alt for meget over overnatningsmulighederne i Randers Fjord. Jeg kan godt mærke at det lægger en dæmper på lysten. Men jeg får da spist morgenmad og får pakket kajakken, får snakket med en masse hollændere og kommer af sted ved halv otte tiden. Turen er faktisk flot her ned mod Stevnstrup, langs de nyanlagte våde enge ved Væth. Nede ved det nye flotte fugletårn går jeg på land for at holde en hurtig pause. Jeg havde i forvejen bestemt mig for at holde lidt flere pauser i dag. Jeg ville ikke ro stræk på mere end 15 km ad gangen.

Men da jeg kom på land kunne jeg mærke at min motivation til at fortsætte turen slet ikke var tilstede. Så jeg ringede til fruen og aftale en afhentning i Randers i stedet for Grenå.

Vejr: Høj sol, varmt, fladt vand, nogen vind
Distance: 12,9 km
Fugle: Knopsvane, bysvale, landsvale, isfugl, gravand, skarv, husskade, gråand, hættemåge

Efterskrift: Selv om jeg måtte stoppe turen i utide og ikke nåede mit mål, var det en lærerig tur alligevel. Jeg lærte at det først og fremmest skal være sjovt at ro kajak. Det med bare at sidde og kikke på GPSen det meste af tiden, holder bare ikke for mig. Det er vigtigt for mig at være tilstede i nuet når jeg ror. Desuden er det en god ide at undersøge overnatningsmulighederne lidt bedre!

tirsdag den 1. juli 2008

Det var ligegodt mange

Ifølge min tæller hos Sitemeter har bloggen slået alle tidligere rekorder med hensyn til hits. Det er blevet til ikke mindre end 897 i juni måned, det er næsten 30 om dagen.

Nogle besøgende er kun på siden ganske kort, kan jeg se i min statistik, men der er også rigtig mange som bliver mere end 5 minutter og til min overraskelse også mange som er på siden mellem 15-60 minutter. Den gennemsnitlige tid på besøgene ligger og svinger mellem 3-5 minutter. Jeg er ikke helt klar over hvordan Sitemeter laver den statistik, men den svinger i hvert fald dagligt, har jeg lagt mærke til.

Men jeg er rigtig glad for at så mange finder siden værd at besøge - det giver virkelig blod på tanden til at fortsætte skriverierne. Har du nogle ideer til hvad der kunne gøre siden mere spændenede, oplysende, interessant, brugbar eller andet, så skriv gerne en kommnetar eller send mig en mail. Jeg har dog ikke mulighed for at svare før om nogle dage, så hav lidt tålmodighed.

PS: Mine egne besøg bliver ikke talt med i statistikken, det er der heldigvis mulighed for at slå fra på Sitemeter.

Du syntes måske også om: