tirsdag den 17. maj 2011

Ny udgave af »Danmarks fyrtårne og fyrskibe«

Ove Hermansen - Danmarks fyrtårne og fyrskibe
Billesø & Baltzer, 2011 - 216 sider


Endelig er der kommet en ny revideret udgave af den gamle klassiker om  fra 2001, som i mange år har været udsolgt fra forlaget - og umulig at opdrive antikvarisk. Jeg har ofte lånt den på mit lokale bibliotek når jeg skulle bruge den, men nu har den heldigvis fået en plads i samlingen af kajakrelaterede bøger.

Bogen er den eneste på markedet som systematisk gennemgår alle danske fyrtårne, hvilket er interessant hvis man samler på fyrtårne som jeg gør. En ellers æstetisk smuk bog som »Lys langs kysten« har blot de mest bemærkelsesværdige med - og giver derfor ikke det fulde overblik.

Der er i den nye udgave kun ændret ved tekstdelen hvor det er relevant, ved ændringer og/eller ombygning af tårnet. Der er kommet en hel den nye foto med som er af bedre kvalitet end i den gamle version. Flere af billederne er de samme, men de har bare fået en betydelig bedre billedbehandling.

En praktisk detalje ved bogen er at alle tårnenes position er angivet - det gør dem ganske lette at finde hvis man har en GPS med i kajakken. Oversigten er opdelt logisk efter landsdele og der er et kort i starten af hvert afsnit, så du hurtigt kan finde de tårne der findes i din landsdel. Heldigvis er der ikke ændret ved nummeringen af tårnene - så jeg slipper for at skulle ændre i min liste!

Bogen er genudgivet i anledning af at Farvandsvæsenet har 450 års jubilæum i år.

Den kan købes hos Saxo for kr. 238,40 + porto
eller direkte hos forlaget Billesø & Baltzer for kr. 298,00 + porto.

Ingen kommentarer:

Du syntes måske også om: