Kanotur med drengene i sol og regn
Tid til både afslapning og læsning mens far padler |
Selv om det her er en kajakblog er der også plads til et indlæg om kajakkens venlige fætter: kanoen. Jeg har nemlig lige været på en fem-dages tur ud i det blå med mine sønner.
Det er efterhånden fjerde år vi er afsted på herretur i kano. I år gik turen fra Ry til Fladbro, en tur på omkring 86 km. Rejsen er gået hen over alle Silkeborg-søerne, ned ad Gudenåen, over Tange Sø, videre ad Gudenåen, for til sidst at ende et stykke oppe i Nørreå. Det har været med tre overnatninger på primitive lejrpladser og en enkelt på en almindelig campingplads. Vi har været så heldige at kunne overnatte i shelter på de to af pladserne.
Slutstatus: Al maden er spist, alt tøjet er møgbeskidt og/eller vådt og humøret højt. Ingen tilskadekomne.
Herunder er lidt stemningsbilleder fra turen:
Distance: 15 + 15 + 18 + 17 + 21 = 86 km
Fugle: Mange forskellige, men ingen isfugl i år
2 kommentarer:
Det lyder som livskvalitet på et højt niveau
Hej Poul
Det har det bestemt også været - lige nu pakker vi så til cykelferie på Samsø. Men denne gang skal fruen heldigvis også med. Så må drengene lige holde kammertonen :-)
Venlig hilsen Helge
Send en kommentar