Kajakroerens bedste ven

Foto: Brændingen ved Rude Strand på hjemturen (beklager vanddråben på kameralinsen!).

>> Flere foto

Hvad er kajakroerens bedste ven? På denne tur fandt jeg ud af at det må være pagajen. Vinden var i øst - det vil, op langs Odderkysten, sige pålandsvind. Vinden var ikke noget særligt, omkring 6-7 m/s, men bølgerne inde under land var nogenlunde høje. Det kræver en noget speciel teknik at ro med brydende bølger ind direkte fra siden - det fik jeg så lige lejlighed til at træne i dag!

For det meste skulle jeg sætte pagajen i vandet omkring skulderhøjde i den side som vendte bort fra land. Lige den første halve time var det noget anstrengende og det blev da også til temmelig mange støttetag. Men efterhånden kom teknikken. Det er noget med at sætte pagajen ind i bølgen lige under det punkt hvor den bryder. Hvis man så har lænet sig en anelse for meget ind mod bølgen er pagajen parat til et hurtigt støttetag i den side. Denne teknik betyder så desværre at man må afpasse sine rotag efter bølgernes frekvens. Jeg prøvede at ro i min egen rytme - men det var ikke så smart, flere gange endte jeg på toppen af en bølge og skulle tage et rotag på ydersiden af bølgen - der var bare ikke noget vand at sætte pagajen i. Det holder man hurtigt op med, skulle jeg hilse og sige. Jeg strøg dog ikke i baljen, men det var meget tæt på et par gange.

Men efter den første halve times eksperimenteren med at ro i samme frekvens som bølgerne slog ind over kajakken, gik det faktisk udmærket. Men ikke meget hyggeroning - det kræver 100 % opmærksomhed ud over vandet. Og hvis jeg havde glemt hvordan koldt havvand føltes i ansigtet, fik jeg også lige det opfrisket.

Dagens tur startede nede ved Hou nordstrand, hvor havneterminalen er ved at blive udvidet, så et stort område af stranden er spærret af til opmagasinering af byggematerialer. Så der var lidt længere end sædvanligt at gå for at få kajakken i vandet. Vejret var flot, friskt og klart her lige inden solen stod op. Faktisk kunne jeg ganske tydeligt se skorstenen på Studstrupværket som er omkring 40 km nordpå. Det tegnede til en hyggelig dag på vandet med godt vejr. Det var inden jeg havde kikket nøjere på hvordan vandet så ud. Der var jo en del buler på vandet og det i en kedelig retning, nemlig direkte ind på tværs af kajakken som jeg har beskrevet ovenfor.

Det var ikke så meget andet end bølger jeg fik set på turen op mod Norsminde. Dog så jeg en enkelt nysgerrig sæl oppe ved de sidste sommerhuse ved Rude Strand. Jeg tror faktisk at det er den første jeg har set i år.

Det var virkelig skønt at holde pause inde i Norsminde Fjord ved kajakklubbens bro. Så blev det tid til at spise resterne af sønnikes hjemmelavede pizza - lækkert. Mens jeg holdt pause kom tre kajakroere fra klubben for at komme på vandet i deres turbåde. De havde set bølgerne i havet og valgte i stedet en tur på fjordens blanke vand. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg roede også en tur rundt i søen så jeg fik set andet end bølger! Der var nu ikke så mange fugle på fjorden som jeg havde regnet med - der var dog en ordentlig flok knopsvaner, vel omkring 60-70 stykker vil jeg tro.

Efter den hyggelige tur rundt i fjorden var det tid for hjemturen - det var sgu ikke fordi jeg havde specielt lyst til de bølger igen, men der var jo ikke så meget at vælge imellem. Jeg måtte i øvrigt konstatere at jeg har det meget bedre med langsgående bølger når de kommer fra styrbords side. Egentlig underligt når jeg er venstrehåndet. Bølgerne var en smule i aftagende på hjemturen, der var ikke så mange af bølgerne som brød. Hvor det på turen ud var mere end 75 % af bølgerne som brød, var det betydeligt mindre på hjemturen, så jeg behøvede ikke at kigge så meget efter dem. Det var nok at være opmærksom på lyden og så kigge i den retning.

Jeg kunne godt mærke i musklerne, at det er tre måneder siden jeg har roet lidt længere ture. Allerede nede omkring Pensionist Højskolen (!) ved Rude Strand trængte jeg til en pause igen. Her gik det op for mig hvorfor besværligt det kan være at komme ud gennem en brænding. Det er noget med at ruppe nallerne og komme i kajakken og få sprayskirtet på i en pokkers fart - ellers ligger kajakken på tværs. Det tog mig fire forsøg inden jeg kom ud igen. For pokker hvor kan man råbe mange grimme ting ud over havet i sådan en situation.

De sidste kilometer tilbage til bilen var svære at komme igennem. Jeg var ved at være træt og det var ikke sjovt længere at skulle koncentrere sig så meget. Men ellers en fed dag på vandet - jeg var stolt af mig selv fordi jeg slap igennem turen uden at stryge i baljen...

Vejr: Jævn vind, høje bølger, næsten skyfrit, luft 10° C, vand 8° C

Distance: 34,9 km

Fugle: Skarv, hættemåge, ederfugl, knopsvane, sølvmåge, krage, stormmåge, gråand