Danmark rundt med Uffe

Bogens forside
Uffe gør klar til afgang 26. maj 2007 Foto: © Uffe Witt

Uffe Witt - En Danmarkstur i Havkajak 2007
PDF-udgivelse, 2007 - 74 sider

Mange har forsøgt at ro Danmark rundt for at opnå det Rød-Hvide Bånd - Uffe Witt er en af dem. Og det er der kommet en rigtig spændende udgivelse ud af, som ligger frit tilgængelig på Havkajakroernes hjemmeside.

Det som gør hans historie rigtig sjov at læse er de mange detaljer han har med. Der er en udførlig beskrivelse af udstyret og rundt gennem hele beretningen bliver forskellige emner taget op og uddybet. En rigtig god måde at strikke historien sammen på. En anden ting som det er spændende at få indblik i, er hvilke overvejelser han gør sig undervejs bl. a. om hvilken rute han skal vælge.

Der er også rigtig mange sjove iagttagelser og anekdoter gennem hele beretningen. Mange af de steder han fortæller om, er også illustreret med kort og GPS spor. For hver dag er der selvfølgelig log med dagens etape og den samlede log. En sjov ting er at han har fotograferet sin GPS lige da den når op på 1000 km. Det er der vist ikke mange af os andre som kommer til at se på GPSen! For de rigtig nysgerrige er der faktisk en præcis positionsangivelse af alle de steder hvor teltet har været slået op undervejs - ganske sjovt.

Beretningen er ganske let at læse fordi den godt skrevet og bestemt med en stor portion selvironi undervejs. Uffe har desuden gjort sig den ulejlighed at krydre sin beretning med rigtig mange billeder hvilket er med til at gøre den interessant.

Beretningen, som fylder 5 MB, kan downloades her. Hvis du vil spare på dit printerblæk kan PDFen printes ud med to sider på hvert A4 ark - det kan sagtens læses alligevel.

På oversigtssiden hos Havkajakroerne ligger der også mange andre spændende turberetninger, så det er bare med at komme i gang med at læse.

Udholdenhedstest

Morgenstemning inden afgang fra Hou nordstrand.
Marselisborgskovene er begyndt at få efterårsfarver.

>> Flere foto

På min kajakfridag i dag stod jeg op lidt over klokken fem, for at få noget ud af dagen - fruen i huset skulle bruge bilen kl. 18:30 - og så er det bare med at være hjemme igen! Det meste var pakket i bilen aftenen i forvejen, så det var sådan set bare at koge noget vand til termokanden og få kajakken på taget. Jeg tog til Hou og satte i fra nordstranden for at ro ind mod Århus. Jeg havde på forhånd bestemt mig for at ro en lidt længere tur i dag, i hvert tilfælde mindst 40 km, men helst 50 km.

Jeg kommer på vandet 6:20 - det er tre kvarter før solen står op, men som det kan ses på billedet er der alligevel rigeligt med lys til at orientere sig. Selv om DMIs farvandsudsigt for Bælthavet og Sundet varslede 8-10 m/s var der ikke mange bølger, vinden var nemlig vestlig.

De første timer af turen er vinden mere i sydvestlig retning, så jeg søger ikke ind under land for at få læ, men krydser over de bugter som er på vejen ud, for at hente lidt medvind. Jeg opdager hurtigt at det er nødvendigt at korrigere en hel del med roret for ikke at blæse for langt til havs. Min plan er så at ro helt inde ved kysten på hjemturen for at finde læ, der er jo ingen grund til at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt.

Mens jeg ror, får jeg den idé at jeg vil bruge dagen til at teste hvor langt jeg kan ro uden at gå på land og hvor mange timer jeg kan holde ud at sidde i kajakken. Det var egentlig mest for at få lidt ud af turen, for jeg har efterhånden roet denne rute mange gange, så der er ikke meget nyt at se på. Jeg overvejede lidt hvor meget jeg tror at jeg kan klare og ender med at være ret sikker på at 25 km er inden for rækkevidde. Det samme burde tre timer også være.

Turen op til hvor Marselisborgskovene begynder, er mest præget af landbrugsjord og sommerhuse - egentlig ikke specielt ophidsende at ro forbi. Men turen langs skovene er altid smuk. Det er også her at der begynder at dukke mange turbåde fra Århusklubberne op. Jeg så vel omkring 20 stykker i løbet af dagen. Da jeg kommer ind til det smukke palæ Varna og det knap så pæne Hotel Marselis, viser min Garmin 25 km i displayet, så jeg vender kajakken her og ror tilbage igen.

Det er så her jeg ærgrer mig over at jeg ikke allerede hjemmefra havde tænkt på at dagen skulle bruges til en udholdenhedstest. Mine solbriller ligger nemlig i bageste skot og det samme gør mit mad. Så jeg må knibe øjnene sammen mod den skarpe sol og bare håbe på mere overskyet vejr - det gør jeg ellers aldrig! Jeg har været påpasselig med lige at drikke nok vand, men heller ikke at drikke alt for meget. Det er jeg efterhånden blevet god til efter jeg er begyndt at bruge et drikkesystem, så jeg kan drikke mens jeg ror, uden at fjerne hænderne fra pagajen.

På vej sydover ser jeg nogle dværgterner sidde på en gruppe bundgarnspæle; jeg mener ikke at har set denne terneart før. Ud over det er det ikke det helt vilde der sker. Da jeg begynder at blive lidt sulten, er det eneste spiseligt i min dagsluge, et par »Alt-i-een«. Det ville have været rart hvis jeg havde haft noget loganbrød inden for rækkevidde - men det havde jeg altså ikke.

Da jeg havde rundet de første 25 km uden problemer, var det næste mål selvfølgelig 30 km. Derefter 35 km - og da de var rundet uden pause, lå de 40 km indenfor rækkevidde. Men så langt kom jeg ikke helt. Efterhånden kunne jeg mere og mere tydeligt fornemme overtrykket i min blære. Men jeg ville jo forfærdelig gerne op på 40 km - det er så dejligt med rundt tal. Jeg havde så valget mellem at lade vandet i kajakken og holde pause med urinstinkende våddragt eller acceptere at mindre end 40 km også er OK. Jeg valgte det sidste - det var simpelthen for grænseoverskridende at skulle sidde og tisse i kajakken når der sådan set ikke var nogen grund til det. Havde det været på et åbent kryds havde jeg gjort det, ingen tvivl om det.

Jeg havde dog så meget pli at jeg trods alt roede forbi naturistbadestranden før jeg gik på land. Der var dog ingen som sprang nøgne rundt, sikkert på grund af det kolde vejr. Klokken var 12:22, så jeg havde roet seks timer uden pause og GPSen viste 39,1 km. Jeg tjekkede lige gennemsnitsfarten, den viste 6,5 km/t - det var jeg sådan set godt tilfreds med.

Da jeg tissede på land, kunne jeg se at farven var almindelig lysegul, så jeg havde altså fået vand nok. Da jeg efterfyldte mit drikkesystem kunne jeg se at jeg på de seks timer havde drukket 1 liter vand. Med dagens vejr kunne jeg åbenbart godt have drukket en smule mindre.

Jeg vælger at holde en god lang pause her, inden jeg fortsætter hjemover. Det er rigtig godt at få noget at spise og noget varm kakao. Da jeg kommer ned på de stykker hvor der er flade marker inde på land - og ingen læ, må jeg ro med kajakken ret meget op mod vinden. Selv om jeg ror skråt ind mod land følger kajakken blot kysten, det må sgu se underligt ud inde fra land. Det bliver rigtig udpræget da der også på det sidste stykke kommer en kraftig regnbyge som har lidt ekstra vind med.

Da jeg er tilbage ved udgangspunktet ved Hou er der nogle vindsurfere fra HB Windsurf der skal til at på vandet, det er jo fedt vejr for dem med en frisk vind. Da jeg tjekker GPSen viser den at der kun har været en forskel på ud- og hjemturen på 900 m, så der er egentlig mindre sparet ved at krydse bugterne end jeg havde forventet. Det kan nærmest slet ikke betale sig.

Det blev trods alt en fin tur, selv om der var flere timer med skyer end sol...

Vejr: Frisk vind, mest overskyet, småkrusninger

Distance: 50,9 km

Fugle: Skrav, dværgterne, sildemåge, stormmåge, ringdue

Overnatning på en øde ø

Anders i fin stil ud mod Søby Rev - vinden er over 5 m/s
Så er aftensmaden ved at være klar - det er ikke helsekost i aften!

>> Flere foto

Her i weekenden var jeg med Anders ude for at overnatte på en øde ø - nærmere bestemt Søby Rev som ligger SØ for Hou. Turen derud er på 5 km så det er en overkommelig tur. Efter at have pakket grej om formiddagen tager vi af sted ved totiden lørdag eftermiddag. Vi starter lige syd for Hou havn. Det var første gang Anders var med ude i saltvand og det blæste en del. Men selv om bølgerne kom ind fra siden mens vi ror hen langs kysten tager han det med et smil. Det er jo ikke noget sammenlignet med fx Pegasus, Cobraen eller Piraten. Vi er lige henne at runde Trillingestenen inden vi ror ud mod revet. Det er først her hvor vi skal ro op mod vinden han syntes det bliver lidt hårdt. Men vi kommer da ud til øen uden de store problemer. Vi får hevet kajakkerne på land og får indrettet os med en lejr i en lille lavning på øen - her er der lidt læ. Jordbunden er meget porøs så pløkkerne holder ikke særlig godt. Det havde været bedre med nogle 40 cm sandpløkke. Teltet blev dog stående så længe vi havde brug for det.

Vi går en tur rundt på øens sydlige arm og finder bl. a. en ordentlig mudderpøl og et jægerskjul. Da vi er tilbage får vi lavet og spist aftensmad. Specielt desserten, pandekager med syltetøj, glider ganske let ned. Efter at vi havde slappet lidt af og fået vasket op, sad vi lige lidt for at se den meget smukke solnedgang. Bagefter gik vi ned på stranden og lavede et bål med brænde vi havde haft med i kajakkerne. Der er ikke meget brændbart at samle herovre hvor der ikke er nogen træer. Vi sidder og finder læ under min militærponcho mens bålet brænder. Vi får snakket en helt masse og kigget stjerner - det var rigtig hyggeligt. Senere på aftenen kryber vi i dunsoveposerne og læser lidt i pandelampernes skær inden vi sover.

Søndag morgen vågner vi næsten samtidig ved syvtiden, men bliver dig liggende en stund og dovner den i soveposerne. Da vi skal ud for træde af på naturens vegne kan vi se at der er totalt tåget. Vi kan ikke engang se hele øen - og den er altså ikke ret stor! Vi håber at det aftager lidt inden vi skal ro hjemad igen. Vi kommer i gang med at lave morgenmad: mysli, havregrød og varm kakao. Det er godt i det klamme vejr. Efter morgenmaden skal vi lige en tur rundt om øens nordlige arm - og denne gang skal vi altså hele vejen rundt og ikke snyde som i går påpeger Anders. Det er faktisk en nogenlunde lang tur på den stenede strand. Her er mange flere sjove sten end på strandene inde ved kysten hvor der færdes mange flere mennesker. Anders finder fx nogle ganske porøse sten som han kan knække med hænderne, en sten som ligner en skrigende mand og en skummel, måske blodig, sten der kunne stamme fra Mordet på Søby Rev. Jo tak, fantasien fejler ikke noget for sådan et par søulke strandet på en øde ø.

Det bliver jo ikke ringere af at vi kort efter hører geværskud lige i nærheden - men det er heldigvis bare en jæger ovre på naboøen som er på fuglejagt. Vi havde faktisk godt lagt mærke til en jolle som lå for anker derovre. Turen rundt byder også på en tur ud i noget rådden tang hvor undertegnede synker i til langt over støvlerne.

Klokken er efterhånden ved at være så meget at vi skal til at hjem igen - vi har nemlig ikke taget frokost med. Så vi går i gang med at pakke lejren ned igen og får tjekket at vi har alt med hjem igen. Vi samlede faktisk forskelligt skrald sammen derovre og tog med hjem.

Nu da tågen er lettet en del kan vi godt se land - heldigvis. Vi har vinden i ryggen hele vejen hjem, det er rigtig dejligt. Dog er Anders ikke helt tilfreds med at vinden tager så meget fat i bagenden af hans kajak at det er svært at ro ligeud - der er hverken ror eller finne på den. Men jeg lærer ham nogle forskellige styretag, så går det lidt bedre men han bander dog stadig over styreegenskaberne. Og jeg må desværre sige at det er med god grund - den har aldrig været god med vinden ind skråt bagfra.

Da vi kommer til Hou kommer fruen i bilen og kører os hjem til et velfortjent bad. Men Anders står i badet kan jeg høre at han synger »Puf den magiske drage«, så kan jeg virkelig mærke at min verden hænger rigtig godt sammen... En skøn weekend sammen med min store 12-årige dreng.

Vejr: Let til svag vind, sol, overskyet, diset, lidt småkrusninger

Distance i alt: 10,2 km

Fugle: Skarv, strandskade, sildemåge

Tunø rundt

Tunø som den ser ud når man har roet halvvejen.
Henrik i aftensolen nogle km fra fastlandet.

>> Flere foto

Jeg har dagligt holdt øje med vejrudsigterne fordi jeg har en aftale om en rotur til Tunø på søndag. Det er Svend, som jeg mødte på efterårs-træffet, som jeg skal ro med. Efterhånden som jeg kikkede vejrmeldinger, gik det op for mig at det sikkert var torsdag som var den dag med mest roligt vejr. Men søndagsaftalen ville jeg ikke til at lave om på, så derfor ringede jeg til Henrik onsdag aften for at høre om han ville med en tur rundt om Tunø dagen efter. Jeg har ikke tidligere roet med ham, men han har tålmodigt givet mig nogle indledende lektioner til at rulle. Henrik har også tidligere i år krydset over fra Hou til Tunø og videre til Samsø, så han kender lidt til farvandet.

Henrik ringede ret hurtigt tilbage og sagde at han gerne ville med, så vi aftalte at mødes ved Dyngby Hoved ved totiden. Vi parkerede lige ved siden af et skilt som kundgjorde at det ikke var tilladt at parkere på vejen i sommerhusområdet. Men vores biler holdt altså heller ikke på vejen - nærmest sådan inde i rabatten. Der var nu også flere lokale som var forbi og der var ingen som gjorde indsigelser. Men jeg kan godt forestille mig at det ikke er velset at gøre det hvis man kommer i den højeste badesæson.

Vi kom også fint af sted derfra - dog først 14.30 og forude ventede et kryds på 8,5 km gennem næsten blankt vand. Der var nogen nordgående strøm så vi satte kursen lidt syd for øen. Da vi var ude omkring Tunø Knob ved vindmøllerne så vi de første sæler på turen. Her ved revet var også de eneste småbølger på hele turen. Det må være strømmen der presses over revet, som er forklaringen på dem. Da vi er kommet forbi revet får Henrik øje på de første marsvin som lige stikker ryggen og finnen ud af vandet. Vi lå lidt og kikkede på dem inden vi fortsatte nord om Tunø. Det var ret tydeligt at strømmen var nordgående når vi havde sigtet lidt syd for øen og alligevel endte med at ro nord om. Vi er drevet en del nordover mens vi har kikket sæler og marsvin.

Vi havde ikke helt bestemt om vi gad ro øen rundt eller vi bare ville over, men vi beslutter os for at tage helt turen rundt, vi havde holdt en god hastighed over. Efter at have roet langs den øde nordkyst kommer vi om forbi revet som ligger på øens nordøst-side. Her var der rigtig mange marsvin som ligger og leger i vandet. Vi bruger en del tid på at ligge og ro i nærheden af dem. Mens vi ligger der, lægger Tunøfærgen fra land og marsvinene tager retning efter færgen og vi fortsætter med at følge dem lidt sydover.

Et stykke efter havnen stikker de dog til havs og vi ror om på øens sydside for at holde en pause omme på solsiden. Da vi kommer på land viser GPS’en 15,2 km, så det er dejligt at få noget at spise. Skrænterne her ved Sønderklint er helt lodrette, men lige der hvor vi gik på land er der et enkelt sted hvor det er muligt at kravle op. Vi var selvfølgelig lige oppe på skrænten for at se hvordan der ser ud inde i landet. Vi er enige om at det er ærgerligt at vi ikke lige har tid til at gå en tur på øen, men vi skal hjem inden det bliver alt for mørkt og klokken nærmer sig 18. Krydset fra dette punkt er på lidt over 10 km.

Afdriften er ganske markant, både på turen ud,der går nord om øen og endnu tydeligere på hjemturen hvor vi laver et knæk til sidst.

Vi starter turen tilbage til fastlandet og kigger lidt på vores GPS’er for at finde kursen hjemad. Det viser sig at Henriks GPS viser en helt forkert kurs tilbage mod startpunktet og det indbyggede kompas viser nord i helt forkert retning. Så der er min Garmin og mit almindelige kompas tilbage at holde sig til. Jeg finder mit waypoint ved Dyngby Hage og ror i den retning. På kompasset, som det er lettere at holde øje med kan jeg se at kursen vi skal holde er 280°. Men jeg korrigere ikke for afdriften og det var en fejl. Jeg skal vist lige have lært et eller andet om hvordan man gør den slags, for selv om strømmen ifølge farvandsudsigten lå under 0,5 knob, var afdriften markant som det kan ses på sporet på kortet. Men det er jo fint at lære den slags under trygge forhold. Vi lille jo ramme land under alle omstændigheder bare vi roede nogenlunde mod vest. En anden ting vi talte om på tilbageturen var at det er en rigtig god ide lige at kigge sig tilbage når man kommet nogle km fra land (på udturen) for at indprente sig nogle fikspunkter inde på land. Der stod fx tre høje siloer tæt på vores landgangssted som vi ville have opdaget hvis vi havde kikket os tilbage tidligere på dagen. Så havde vi opdaget afdriften meget tidligere.

Da vi er lidt over tre km fra land stopper vi lige op for at tage et billede af solen der er lige ved at forsvinde ned bag horisonten. Vi sætter farten lidt op og rammer kysten kl. 20. Solen er gået ned men der er stadig lyst nok til at vi kan orientere os uden problemer.

Det har været en fantastisk eftermiddag og aften i yderst behageligt selskab. Vi roede og talte lidt om Endelave og Samsø - og andre øer i nærheden - nu må vi se hvad det bliver til...

Vejr: Stille, sol, blankt vand

Distance: 26,7 km

Fugle: Ederfugl, skarv, måger

Efterårstræf

Jeg er ved at være klar til at ro ud i tågen, rundt om Helgenæs
De sidste roere er ved at komme ind efter turen til Hjelm

>> Flere foto

I denne weekend har Havkajakroerne afholdt efterårstræf - årets sidste træf. Det har været rigtig godt besøgt med ca. 70 deltagere. I år blev træffet afviklet på Helgenæs Naturefterskole som ligger rigtig naturskønt og med et rovand omkring der giver mange valgmuligheder. Jeg fik roet 74,5 km i løbet af weekenden, så det blev altså 10 km mindre end til forårstræfet. Men det var såmænd lige hyggeligt af den grund.

Tågetur og træf
Træffet startede fredag kl. 13, men da jeg havde taget hele dagen fri fra arbejde besluttede jeg mig for at stå tidligt op og ro en tur inden træffet begyndte. Jeg kunne lige så godt ro nogle km når jeg nu alligevel havde hele dagen. På den måde ville jeg også komme igennem Århus centrum uden alt for meget trafik.

Da jeg kom op til Dragsmur hvor jeg ville sætte kajakken i vandet var der temmelig tåget, så inde i mit hoved aflyste jeg så småt det 2 km kryds som lå lige i starten af turen. Men da jeg kom ned til Asgilhøje hvor krydset starter, var der pludselig helt frit udsyn over til Stavsøre så jeg startede på krydset alligevel. Tågen kom og gik, men for det meste var der udsyn over til slutpunktet og desuden havde jeg kursen på kompasset at holde mig til. Med vinden i ryggen fra NV gik det let ned til Sletterhage Fyr. Der kom en hurtigfærge lige efter jeg havde rundet sydspidsen af Helgenæs, men den giver kun runde dønninger hvis man holder sig et stykke fra kysten. Da jeg nu er kommet lidt i læ af vinden er resten af turen nordpå egentlig også let. Jeg ror ca. en km nord for efterskolen hvor træffet skal afvikles, for at komme så tæt på bilen som muligt. Turen var på 19,5 km og jeg var ikke på land undervejs fordi jeg jo har roet turen så sent som i april måned i år. Men nu har jeg så set Helgenæs i både forårs- og efterårstøjet.

Da jeg havde fået smidt kajakken op på bilen, hængt mit rotøj til tørre og snuppede jeg en lille lur i bilen - der var stadig mere end en time til træffet startede - og jeg var kommet lidt sent i seng i går, så det var tiltrængt.

Allerede ved indskrivningen til træffet er der noget som tyder på at det nok skal blive alle tiders træf - det er nemlig muligt at bestille friske rundstykker til både lørdag og søndag morgen. Sammen med den gratis morgenkaffe må det siges at være et godt stykke over normal træfstandart.

Den første tur på træffet var en fælles tur ind i Ebeltoft Vig. Efter den udmærkede turleder Lars Bækgaards forkromede øjemål ville turen blive på 12 km - i rimeligt tempo. Det viste sig dog at turen op til Bogens Strand og retur blev på 15 km, men det var der nu ingen som brokkede sig over - sikkert fordi Lars havde medbragt bestikkelse i form af gratis energibarer og chokolade. Det var overskud fra sommertræffet som skulle spises inden dette træf var ovre. Efter pausen roede vi så roligt hjemad igen.

Da vi var tilbage i lejren igen havde Surfline/Kajakhuset fået deres butik op at stå med både kajakker, robeklædning og alt muligt andet grej. Der blev vist både kikket, skrevet ønskesedler og handlet, så vidt jeg kunne se. Efter at folk havde fået aftensmad enten fra grillen eller Trangia’en var der et foredrag i spisesalen med fhv. stabslæge Leif Vangsgaard. Emnet var hypotermi og der er ingen tvivl om at manden er rigtig godt inde i sit stof og det var tydeligt at nogle af de ting som han fortalte kom bag på en del af tilhørerne. Jeg vil dog hævde at en kajakroer som planlægge at ro om vinteren vil få mere ud af at se filmen »Cold Water Boot Camp USA« som det amerikanske NASBLA har fremstillet. Jeg har anmeldt den i et tidligere indlæg hvor jeg også skriver hvordan man kan få fat i denne gratis film.

Vejr: Let vind, tåge, solskin, fladt vand
Distance: 34,7 (19,5+15,1) km
Fugle: Skarv, fiskehejre, splitterne, sølvmåge, en enkelt rovfugl

Forblæste Hjelm
Lørdagen startede for mit vedkommende ved syvtiden med morgenkaffe og rundstykker i den hyggelige pejsestue. Allerede på det tidspunkt duftede der herligt af kaffe og rundstykkerne lå klar. Træfledelsen må have været tidligt oppe.

Der var arrangeret tur til Hjelm på flere forskellige niveauer. Der var en kategori 3 tur på ca. 35 km hvor man roede hele vejen fra lejren og en kat. 1-2 tur på ca. 11-14 km som startede ud fra Elsegårde. Da begge ture ville være på Hjelm på samme tid, var der mulighed for at kombinere de to ture som man havde lyst til - altså tage den lange tur ud og evt. den korte hjem.

Vi var omkring 15 roere som startede ud fra lejren med kurs mod vindmøllerne ovre ved hurtigfærgens havn, et kryds på 8 km. Ved at krydse hurtigfærgen så tæt ved færgelejet skulle vi kun krydse dens rute et enkelt sted. Da vi nærmede os havnen kom færgen ind uden at vi dog mærkede noget til dønninger. Mens vi holdt en kort pause på land var der en gæv roer fra Sjælland som hev en kæmpestor bagerpose med wienerbrød op af kajaklugen. Den slags overraskelser er altid yderst velkomne. Vi tog af sted lige efter at færgen var sejlet igen og fik fornøjelsen af at få lidt havvand i hovedet da hækbølgerne rejste sig inde på det lave vand.

Den næste indadgående hurtigfærge mødte vi helt nede ved sydspidsen hvor der var flere som fik en god surf, mens vi var nogle stykker som i stedet roede lidt ud for at undgå samme. Det var imponerende at ligge udenfor og iagttage hvor pludseligt bølgen egentlig rejste sig op. Der var da også en enkelt som måtte en tur i baljen. Med bølger af den kaliber skal der ikke meget uopmærksomhed til før det går galt.

Da alle igen var på ret køl fortsatte vi over mod Hjelm. Da vi kom ud i nærheden af en bøje lige inden krydset, blev vi kaldt sammen af turlederen Lars Bækgaard som gjorde det helt klart, at med den vinkle som bøjen stod i, skulle vi holde helt tæt sammen. Der var stærk nordgående strøm i Hjelm Dyb og hvis vi blev spredt for meget og uheldet var ude ville vedkommende hurtigt blive skyllet ud i Kattegat. Så vi blev sammen. Desuden skulle kursen lægges en del sydligere end øen. Sporet fra min GPS, her til venstre, viser at det fint lykkedes at holde en lige linje i vandet selv om strømmen var stærk.

Da vi nærmede os Hjelm var der nogle som ville rundt om øen og andre som hellere ville ro ind for at holde pause med dem som var roet over fra Elsegårde. Jeg roede med gruppen som ville øen rundt og vi sluttede os så senere til hele selskabet. Det var blæst en smule mere op siden vi tog af sted, så jeg ville lige høre hvilken hastighed de andre fra den lange tur regnede med at ro med hjemad. De fleste ville helst holde en hastighed på 6 km/t. Med den modvind som der var på det tidspunkt, syntes jeg det var for hurtigt, jeg var mere indstillet på en hastighed på 5 km/h. Så enden på det blev at jeg den korte tur hjem, i stedet for at udsigten til måske at komme til at ligge bagest i feltet over en 15 km strækning. Der var vist 2-3 andre som gjorde det samme. Desværre havde jeg ikke så lang tid på øen at jeg både kunne nå at hvile, spise og gå en tur op til fyrtårnet - så jeg må indrømme at jeg valgte fyrtårnet fra, det andet var trods alt vigtigere. På hjemturen holdt vi et roligt tempo på 4,3 km/t med vinden lige imod.

Da vi alle var blevet transporteret hjem til lejren med vores kajakker og generalforsamlingen skulle til at starte var der flere som var nede på stranden med kikkert for at spejde efter den gruppe som havde valgt den lange tur hjem. På det tidspunkt var de stadig ikke i syne. Præcis hvornår de kom hjem ved jeg ikke, men de kom da i løbet af generalforsamlingen. Det viste sig at de havde haft en roer som blev syg og som de så måtte bugsere en stor del af det sidste kryds hjem. Godt at de alle kom helskindede hjem.

Vejr: Jævn til frisk vind, sol og nogle skyer, nogle bølger
Distance: 24,8 km
Fugle: forskellige måger, strandskade

Endnu mere blæst
Søndag morgen var det blæst endnu mere op. Vindstyrken lå nu mellem 8-11 m/s. Turen med det 10 km kryds over til Fregatten Jylland, som jeg ellers havde meldt mig til, blev aflyst. Det samme blev også det andet alternativ - Helgenæs Rundt. Men heldigvis var turlederen på sidstnævnte tur, Danny Skåde, frisk på en alternativ tur, så vi trods alt kunne komme lidt ud at ro. Det blev samme rute som den fælles tur om fredagen. Så det blev en lidt hård tur på vej ud - det tog tæt ved 2 timer og en let tur hjem, som kunne klares på 50 minutter. Medvind er klart at foretrække frem for modvind. Det her var så en at måderne at lære det på.

Da vi var tilbage i lejren ved 13-tiden var der allerede mange som var taget hjem. Så det var bare med at få det sidste pakket sammen og få bilen fyldt til med beskidt udstyr og gode minder. Og så ellers få vendt næsen hjemad, med et »vi ses snart igen«.

Vejr: Frisk vind, sol, bølger lidt over 1 meter
Distance: 15,0 km
Fugle: der var vist nogle måger på et tidspunkt

Super forening
Ud over de ting og ture som jeg har deltaget i, har der på træffet også været afviklet rigtig mange andre ting. Der har hver dag været mulighed for at træne enten redninger, teknik eller rul, så der er virkelig noget for enhver smag. Det er fantastisk at en frivillig forening som vores kan afvikle et træf hvor der parallelt kører to eller tre forskellige programmer. Flot lavet af dette træfs arrangørgruppe Lars Bækgaard, Claus W. Sørensen, Hans Erik Cramer og alle de frivillige instruktører og turledere.

Desuden er foreningen jo fyldt med rigtig mange søde og behagelige medlemmer som gider at komme til træf igen og igen.