Pust, pust

Det var skønt at finde et lille sted i læ for vinden.

Det var godt nok en blæsende dag - 11 m/s med vindstød op til 20 m/s, kaldet hård kuling. Da det var fralandsvind gav det ikke nogle nævneværdige bølger, det var sådan set kun vinden man lige skulle være opmærksom på.

Jeg havde egentlig planlagt at ro fra Århus Havn og nordpå, ud forbi Studstrupværket, men broerne inde hos Århus Kano og Kajakklub var taget ned for vinteren - og der var gang i noget nyt støberi derinde. Jeg har fået lov af klubbens formand til at bruge deres bro til en enkelt tur. Men uden mulighed for søsætning blev det ikke til noget - bortset fra den skønne køretur derind og tilbage igen. I myldretrafikken om morgenen!

Det var selvfølgelig ærgerligt - men det må blive en anden gang. I stedet valgte jeg at høre til Hou og starte lige nord for havnen. Jeg var på vandet kl. 9:30 og startede turen nordover. Der var ikke mange bølger, når det gik højest var det vel omkring en halv meter. Der var nogle dønninger ind fra nordøst. De så sjove ud, for oven på dem blev der dannet små vindbølger som løb på langs af den. Mærkeligt syn.

Det er selvfølgelig ikke helt ufarligt at ro med så kraftig en fralandsvind. På et tidspunkt skulle jeg lige ordne noget ved kajakken og jeg blev temmelig overrasket over hvor hurtigt jeg var langt fra land. Tanken slog mig, hvor langt jeg ville blæse ud, hvis det blev nødvendigt at lave en selvredning med paddlefloat. Det ville være et betragteligt stykke. Jeg må indrømme at det fik mig til at søge noget tættere ind under land. På dette stykke her, mellem Hov og Norsminde, er der ikke nær så meget læ, som på det stykke jeg tog sidste gang (fra Norsminde til Århus). Med vindstyrker af denne karakter er det oplagt at bruge turen på at øve lidt balance i kajakken, så jeg beslutter mig for at forsøge at klare mig uden støttetag. Det er en udmærket måde at træne kantning og forskydning af vægt, som de primære elementer til at holde balancen. Der blev virkelig blæst igennem fra vest og nordvest. Jeg blev forbavset over hvor langt man kan læne sig ind i vinden uden at vælte - yderst lærerigt. Og - he-he - man skal lige huske at sætte sig tilbage igen, når kastevinden stopper! Heldigvis kan man for det meste se på vandet når en kastevind kommer.

Turen går op til Norsminde, hvor jeg vender kajakken og ror tilbage igen. Efter ca. 15 km går jeg på land under en lille skrænt hvor der er læ. Et rigtig hyggeligt sted at holde sin pause. Det er også et ret sjovt sted at fotografere - der er en masse store sten og flere væltede træer som rager ud i vandet. Det er ikke et sted som ret mange mennesker går tur - det er for besværligt at komme forbi dette stykke. Så er det jo godt at man har en kajak.

En dejlig forblæst tur...

PS: Duftindtryk fra turen: Dejlig nypløjet jord og stinkende gylle - desværre mest af det sidste.

Vejr: Hård vind, lidt bølger, sol, luft 12° C, vand 2,6° C
Distance: 27,2 km
Fugle: Strandskade, stormmåge, havterne, gråand, krage

I dag var jeg ét med havet

Jeg var lige et smut inde ved Århus Havkajakklub på Marselisborg Havn. (Edit: Adobe Photoshop)

En forrygende første tur i saltvand i år. Jeg var på vandet ved 10-tiden lidt nord for Norsminde og ville ro nordpå. Her kan bilen køres helt ned til stranden og efterlades, det er perfekt. Vejret var temmelig gråt fra starten, men jeg satte min lid til vejrudsigten som levede sol senere på dagen. Vinden kom fra vest-sydvest og det betyder, på disse kanter, at der er læ. Så vinden på 7 m/s mærkede jeg ikke noget til. Der var absolut heller ingen bølger, lidt små dønninger kunne hurtigfærgerne levere.

Så med de ideelle forhold arbejdede kroppen helt af sig selv, armenes bevægelser, rotationen af overkroppen, stem fra med fødderne - det hele blev hurtigt meditativt. Så jeg gav mig til at koncentrere mig om mit åndedræt og holde fokus på det. Hver gang en tanke dukker op i bevidstheden acceptere jeg den bare og skubber den væk igen - en teknik jeg kender fra meditation. Det er virkelig en fantastisk måde at ro på, specielt når det lykkedes at få pagaj-tagene til at passe med ind- og udåndingen. Der er kun lyden af pagajen og kroppen som arbejder - intet andet. Hvis man er i stand til at være i denne tilstand gennem længer tid opstår den sindsstemning at man bliver ét med alt omkring sig. Der er ingen forskel på dig selv og havet. Man bliver langsomt ét med havet. Det lyder måske mærkeligt for nogen som ikke har prøvet det, men det er en oplevelse som giver så meget positiv energi. Sindet bliver helt renset.

Det sjove er, at det ikke er muligt at komme i den tilstand ved at koncentrere sig om det eller ved at ville det. Hvis man prøver på det, sker det ikke. Det er selvfølgelig også noget som er lettere at gøre når man ror alene som jeg plejer at gøre - i en gruppe, hvor der sker en masse og hvor der er snak er det nok umuligt.

Nå, det blev vist lidt langhåret! Der var en del andre kajakroere som også havde fået den gode ide at tage på vandet. Specielt helt inde ved Århus var der mange turbåde og jeg mødte også en 4-5 havkajakker. Jeg havde ikke på forhånd bestemt hvor langt jeg ville ro, men inden jeg fik set mig om var jeg helt inde ved Marselisborg Lystbådehavn. Her roede jeg lige ind, for at se om der skulle være nogle kendte ansigter hos Århus Havkajakklub - men der var ikke et øje. Jeg overvejede et øjeblik at smutte ind og få en kop kaffe på en af de fine restauranter som ligger der, men klam neopren er nok ikke lige acceptabel dresscode på de kanter, så det droppede jeg hurtigt. I stedet begyndte jeg turen tilbage.

Efter ca. tre timer i kajakken går jeg på land og holder en længere pause. Der kommer en del folk forbi mens jeg sidder der og det er tydeligt at folk nyder at solen skinner og temperaturen er oppe omkring de 10 grader. Det gør jeg sådan set også, selv om der endnu ikke er tegn på at skoven er ved at blive grøn. Jeg ror dog stadig i mit vinterudstyr for vandet er kun 2,5° C. En tur i baljen kunne hurtigt gå hen at blive kritisk uden ordentlig påklædning.

Efter pausen er det på med solbrillerne igen og så ellers se at få roet det sidste stykke ned til Norsminde. En skøn tur med forårsfornemmelser og havet helt ind under huden...

Vejr: Jævn vind, fladt vand, skyet og en del sol, luft 10° C, vand 2,5° C
Distance: 26,4 km
Fugle: Skarv, gråand, måge, måge, terne, skade, toppet lappedykker

Kajakken til 3000 km eftersyn

Det originale net foran er udskiftet med elastiksnore.

Elastikken ved ror “hæve-sænke” er udskiftet.

Træksnoren foran er afkortet.

Min grå Prijon Barracuda havde nået alderen hvor den skulle til sit første eftersyn. Kajakken er næsten fire år gammel (købt april 2007) og jeg har snart roet 3000 km i den.

Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg aldrig lavet noget på den i de fire år - ud over at tørre den over med en fugtig klud nu og da. OK - indrømmet - det var heller ikke særlig tit jeg gjorde det. Den lå endda udenfor både sommer og vinter de første tre år. Nu har jeg langt om længe fået plads til den under tag. Men der var efterhånden lige nogle småting som jeg var nødt til at få lavet. To ting som var rent kosmetiske og en enkelt ting som var bydende nødvendig.

Det mest presserende var udskiftningen af elastikken lige bag cockpit som holder sammen på de to kugler der bruges til at hæve og sænke roret. Selve snorene til roret er der ikke noget i vejen med, men elastikken var slidt næsten helt over. Så den er blevet skiftet.

Det på kajakken som jeg var mest træt af at se på var det slatne net lige foran cockpit - det var virkelig medtaget af vind og vejr. Jeg tror også det har været hårdt ved nettet, at jeg altid kører rundt med den på taget når jeg skal ud at ro - det har sikkert ikke godt af al den blafren i længden. Da jeg ikke bruger nettet til noget særligt, valgte jeg at montere et kryds af elastik i stedet for. Det er som regel kun min GPS jeg har på dækket - og ind imellem selvfølgelig også kort, hvis jeg er i nye områder. Så et enkelt kryds af elastik dækker fuldt ud mit behov.

Den sidste lille ting som var gået i stykker var den træksnor der sidder foran. Jeg har ikke set andre kajakker som har denne anordning, som jeg har brugt rigtig meget. Det er ganske enkelt en snor foran til at holde kajakken med - som der altid er på kanoer. Når den ikke bruges sidder den på et øje der er forsænket i skroget foran på højre side. Ganske smart hvis landgang foregår fra en bro eller lignende.

Alt i alt vil jeg sige at det er ganske godt med kun tre mindre reparationer på en kajak efter hele fire år. Det må da siges at være i orden at man skal bruge ca. 30 minutter på vedligeholdelse for hver 3000 km. Hvor mange andre kajakker mon kan nøjes med så lidt vedligeholdelse? Tingene er sgu lavet ordentligt når det kommer fra Prijon.

Hvordan er kajakken
Jeg vil sige at jeg er ganske godt tilfreds med min Barracuda. Den er hurtig af en plastkajak at være og den er meget sødygtig. Dens største force er helt klart retningsstabiliteten som er formidabel og hastigheden. Det med hastigheden er nu ikke noget jeg tænker så meget over. Det betyder bare at jeg kan komme længere for de samme kræfter, ikke at jeg ror specielt hurtigt.

Den er temmelig livlig lige først når man kommer i den, men den har en udmærket sekundær stabilitet. Men det er altså ikke en kajak man kan sidde og fiske fra - den er primært beregnet til at komme fremad i. En enkelt negativ ting ved den er at konstruktionen ikke velegnet til surf - den er næsten umulig at holde på ret køl, så det holder jeg mig som regel fra - det var en helt anderledes sjovt i den gamle gule jeg havde før Barracudaen. Den var også temmelig fladbundet. Den var til gengæld ikke sjov at ro på langs ad bølger med - for at sige det mildt.

Desværre er den model jeg har gået helt ud af produktion, men jeg kan se at Prijon har lanceret en Barracuda RS som kan fås i både glasfiber og carbon/aramid. Sidstnævnte med en vægt på kun 15 kg. Det er vist mest en træningskajak - den er ikke velegnet til ture da den kun har et enkelt skot bagtil. Men umiddelbart tror jeg den er ganske hurtig.

Hvis jeg på et tidspunkt skal have en anden kajak vil jeg helt klart se på hvad Prijon har at tilbyde af hurtige HTP kajakker for kvaliteten er virkelig i top - de har dog ikke nogen i øjeblikket som på papiret ser hurtige ud.

Jubilæumstur i møgvejr

Foto er denne gang taget med app’en “Hipstamatic”. Det er kun 2.988 af de 4000 km der er roet i Barracudaen.

Da jeg var ved at indskrive forrige tur i mit ro-skema gik det op for mig at jeg efterhånden havde roet 3.988 km - altså var jeg kun 12 km fra at have roet 4.000. Så selv om vejrudsigten for min fridag om torsdagen mildest talt så elendigt ud ville jeg af sted.

Jeg bruger dog rigeligt med tid på at gå at pakke om formiddagen og kaster jævnligt stjålne blikke ud på den silende regn - så jeg kommer lidt sent ud af døren. Jeg er ikke på vandet oppe ved Kongens Bro før 11:15. Det var noget senere end jeg egentlig havde forestillet mig.

På det første lille stykke af turen op mod Sminge Sø går det udmærket med mellem 3,5-4,5 km i timen på GPSen, men det ændre sig hurtigt - det er vel kun den første km hvor jeg er så heldig. Det viser sig nemlig at strømmen er usædvanlig stærk i dag, lidt underligt for vandstanden var helt normal. Der plejer kun at være et enkelt eller to steder hvor der virkelig skal lægges kræfter i på dette stykke.

Men ud over strømmen var der selvfølgelig også vinden som blæste med en konstant på 11 m/s med vindstød på op til 20 m/s. Det viste sig at disse vindstød kom som nogle lange »pust« på 15-30 sekunders varighed, så det var til at leve med. Det betød dog at hastigheden faldt til 0,0 km/t! Og det selv om jeg knoklede med pagajen det bedste jeg havde lært. Jeg håber ikke der var nogle som har set det inde fra land - det må sgu have set helt idiotisk ud.

Ud over denne dejlige kombination af stærk strøm og hård vind var der selvfølgelig også lige den mere eller mindre konstante regn som et ekstra krydderi. Jo, jo, det så ud til at blive en hyggelig tur. Det var egentlig også fint nok, jeg fandt blandt andet ud af at man, her om vinteren, sagtens kan se den smukke gamle Tvilum Kirke nede fra vandet. Et flot syn med det næsten 800 år gamle augustinerkloster set gennem den bladløse skov. Om sommeren er det umulig at få øje på fra vandet. Jeg havde desværre for travlt med at padle til at få et foto! Der var også rigtig mange svaner i området i dag og en stor smuk rovfugl så jeg flere gange ganske tæt på. Jeg tror det var en fjeldvåge, den havde nogle meget smukke aftegninger på undersiden, men jeg er ikke helt sikker.

Allerede efter 7,4 km var jeg helt klar til at holde en pause, så da jeg kom til Tvilum Bro gik jeg på land der, selv om jeg havde regnet med at nå Sminge Sø Teltplads. Jeg havde på det tidspunkt roet konstant i 2½ time med en gennemsnitsfart helt nede på 3 km/t. Så det var rigtig dejligt med en pause og noget mad - jeg holdt faktisk en hel times pause her og bruger lidt tid på at lege med den nyt kamera-app Hipstamatic. Med den kan man tage foto der ligner forskellige kameraer fra 60erne - totalt retro.

Efter pausen var jeg lidt i tvivl om jeg gad ro mere op mod strømmen og vinden, men jeg ville lige prøve om ikke pausen havde givet lidt flere kræfter. Jeg besluttede at jeg ville ro indtil jeg første gang ville løbe ind i at GPSen viste en gennemsnitshastighed på 0,0! Det skete så en kilometer længere oppe. Så blev kajakken vendt og så kom der ellers fart over feltet. Turen tilbage til startstedet tilbagelagde jeg på bare 70 minutter - og det nærmest uden at have pagajen i vandet. Da jeg var tilbage til udgangspunktet var der lidt tid tilbage, så jeg var også et smut nord for broen.

En fed jubilæumstur, men elendigt vejr!

Vejr: Hård vind, fladt vand, overskyet og regn
Distance: 21 km
Fugle: Knopsvane, blishøne, skade, gråand, fiskehejre, fjeldvåge, 2 andre rovfugle

Årets første kajaktur

Det var dejligt at komme lidt på vandet igen - og så i perfekt vejr.

Ude på Gudensø var der stadig masser af is - det samme var tilfældet i Mossø.

Det er efterhånden ved at være ret lang tid siden jeg sidst var ude at ro seriøst - det er faktisk 11 måneder siden. Sidste gang var da jeg var på Vejle Fjord den 6. april sidste år. Det har nu ikke været planlagt til at være næsten et helt års pause, det er bare sådan det er gået. Faktisk har jeg kun roet 121,6 km de sidste 12 måneder, det er ikke alverden.

Men for pokker hvor var det dejligt at komme i gang igen. Jeg var ét stort smil på hele turen. Men vejret var også bare i orden. Næsten ingen vind, nogenlunde varmt i luften, med 5-7° C og helt fladt vand.

Jeg startede ud fra Emborg Bro som jeg har besøgt mange gange. Jeg regnede med at kunne komme et smut på Mossø, men allerede i bilen på vej derover kunne jeg se at der var en hel del is. Men fra startstedet er der heldigvis flere muligheder. Jeg startede med at ro op til Gudensø for lige at se på forholdene deroppe. Det så ikke helt så slemt ud som på Mossø, men der var dog en del is. Så roede jeg ned mod Mossø. Jeg regnede med at den strøm som gik gennem den vestlige del af søen, ville holde vandet åbent hen til Klostermølle som er et rigtig hyggeligt sted at holde pause. Det var dog ikke tilfældet, det var kun muligt at ro 50 meter ud i søen. Her var isen så tyk at det var umuligt at bryde den med en kajak. Det var jo en streg i regningen - det afkortede jo også turen en hel del.

Jeg vendte så om og tog en afstikker op i Salten Å hvor Gammel Rye Teleplads er et udmærket sted at holde pause. Først var jeg lige så langt oppe ad åen som man kan komme, nemlig til cykelbroen ved Ryvej. Her er der nu sat en fysisk afspærring med kæder op, så al videre sejlads er umulig. Tidligere kunne man godt lige snige sig et stykke længer op i åen - men det er slut nu.

Efter en kort pause med lidt mad og to kopper lunken kakao (Note til mig selv: smid den termokande ud) havde jeg mod på mere kajaktur end blot turen tilbage til startstedet. Så jeg roede igen op til Gudensø for at se hvor åbent vandet var deroppe - det var måske muligt at komme helt op til Ry? Det var det dog ikke. Jeg roede en tur rundt langs iskanten for at markere på GPSen hvor der var åbent vand. Det har jeg lavet et kort af som du kan se her. Det mørkeblå er åbent vand, resten er is. Så der blev ingen tur til Ry i dag. Jeg var i øvrigt helt inde ved isen nogle gange for lige at mærke hvor tykt det var. Den var omkring 10 cm tyk hele vejen rundt - det forbavsede mig egentlig. Efter denne lille is-inspektion var det så snuden hjemad.

En skøn dag på vandet. Nu håber jeg ikke der kommer til at gå lige så lang tid som sidst, inden jeg kommer i kajakken igen!

Vejr: Let vind, fladt vand, høj sol og en hel del is
Distance: 20,1 km
Fugle: Skovskade, skarv, ringdue, gråand, stor skallesluger, stormmåge, fiskehejre, knopsvane, toppet lappedykker, blishøne