søndag den 20. marts 2011

I dag var jeg ét med havet

Jeg var lige et smut inde ved Århus Havkajakklub på Marselisborg Havn. (Edit: Adobe Photoshop)











En forrygende første tur i saltvand i år. Jeg var på vandet ved 10-tiden lidt nord for Norsminde og ville ro nordpå. Her kan bilen køres helt ned til stranden og efterlades, det er perfekt. Vejret var temmelig gråt fra starten, men jeg satte min lid til vejrudsigten som levede sol senere på dagen. Vinden kom fra vest-sydvest og det betyder, på disse kanter, at der er læ. Så vinden på 7 m/s mærkede jeg ikke noget til. Der var absolut heller ingen bølger, lidt små dønninger kunne hurtigfærgerne levere.

Så med de ideelle forhold arbejdede kroppen helt af sig selv, armenes bevægelser, rotationen af overkroppen, stem fra med fødderne - det hele blev hurtigt meditativt. Så jeg gav mig til at koncentrere mig om mit åndedræt og holde fokus på det. Hver gang en tanke dukker op i bevidstheden acceptere jeg den bare og skubber den væk igen - en teknik jeg kender fra meditation. Det er virkelig en fantastisk måde at ro på, specielt når det lykkedes at få pagaj-tagene til at passe med ind- og udåndingen. Der er kun lyden af pagajen og kroppen som arbejder - intet andet. Hvis man er i stand til at være i denne tilstand gennem længer tid opstår den sindsstemning at man bliver ét med alt omkring sig. Der er ingen forskel på dig selv og havet. Man bliver langsomt ét med havet. Det lyder måske mærkeligt for nogen som ikke har prøvet det, men det er en oplevelse som giver meget positiv energi. Sindet bliver helt renset.

Det sjove er, at det ikke er muligt at komme i den tilstand ved at koncentrere sig om det eller ved at ville det. Hvis man prøver på det, sker det ikke. Det er selvfølgelig også noget som er lettere at gøre når man ror alene som jeg plejer at gøre - i en gruppe, hvor der sker en masse og hvor der er snak er det nok umuligt.

Nå, det blev vist lidt langhåret! Der var en del andre kajakroere som også havde fået den gode ide at tage på vandet. Specielt helt inde ved Århus var der mange turbåde og jeg mødte også en 4-5 havkajakker. Jeg havde ikke på forhånd bestemt hvor langt jeg ville ro, men inden jeg fik set mig om var jeg helt inde ved Marselisborg Lystbådehavn. Her roede jeg lige ind, for at se om der skulle være nogle kendte ansigter hos Århus Havkajakklub - men der var ikke et øje. Jeg overvejede et øjeblik at smutte ind og få en kop kaffe på en af de fine restauranter som ligger der, men klam neopren er nok ikke lige acceptabel dresscode på de kanter, så det droppede jeg hurtigt. I stedet begyndte jeg turen tilbage.

Efter ca. tre timer i kajakken går jeg på land og holder en længere pause. Der kommer en del folk forbi mens jeg sidder der og det er tydeligt at folk nyder at solen skinner og temperaturen er oppe omkring de 10 grader. Det gør jeg sådan set også, selv om der endnu ikke er tegn på at skoven er ved at blive grøn. Jeg ror dog stadig i mit vinterudstyr for vandet er kun 2,5° C. En tur i baljen kunne hurtigt gå hen at blive kritisk uden ordentlig påklædning.

Efter pausen er det på med solbrillerne igen og så ellers se at få roet det sidste stykke ned til Norsminde. En skøn tur med forårsfornemmelser og havet helt ind under huden...

Vejr: Jævn vind, fladt vand, skyet og en del sol, luft 10° C, vand 2,5° C
Distance: 26,4 km
Fugle: Skarv, gråand, måge, måge, terne, skade, toppet lappedykker

4 kommentarer:

kajakblog sagde ...

Ja, det er en tilstand man kan glide lidt ind og ud af på en god tur. Faktisk, så vil jeg også kategorisere en tur hvor man skal koncentrere sig om bølger for meditation. Her er man også fokuseret på én ting og trods fysisk anstrengelse, så er man ladet mentalt op bagefter :-)

/Thomas

Helge Helligsøe sagde ...

Hej Thomas

Det er rigtigt - og på en måde er man endnu mere ét med havet - i bogstavelig forstand!

Min erfaring er dog, at det er yderst svært at få åndedrættet og pagaj-tagene til at passe sammen, når det drejer sig om store brækkende bølger. Det er ikke lige det man koncentrer sig mest om!

Venlig hilsen Helge

Arne sagde ...

I reconise that feeling. When all 'activity' slows down in your head and you enjoy some time of very relaxed 'nothingness'. It almost never happens. Sometimes, when the surrounding is O.K. it works, often when youre alone in calm weather in your kajak just paddling.

greetz,

Arne

Helge Helligsøe sagde ...

Hi Arne

This feeling of “absence of concerns” - I guess it's simply called happiness...

Best regards Helge


GoogleTranslate: Dit gevoel van "afwezigheid van zorgen" - ik denk dat het gewoon geluk heet ...

Du syntes måske også om: