Juni - retrospektivt
Her er lidt foto fra mine kajakture i juni måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.
En diset morgenstund ved Gudenåen - malerisk stemning ved Langå. Læs historien her. |
Et kik fra Ulbjerg Klint ned på kajakken og en stump af Limfjorden. Læs historien her. |
Amtmand Hoppes Bro er Danmarks første jernbetonbro. Den stod færdig i 1905. Læs historien her. |
Lagunestemning ved Henneskov Hage på Alrø. En sommerdag i juni 2008. Læs historien her. |
Det er næsten som at være på tur i junglen. Min største søn viser vejen. Læs historien her. |
Det gamle folkelige navn for juni var skærsommermåned - meget smuk og poetisk betegnelse efter min mening. Måneden er opkaldt efter den den smukke romerske gudinde Juno.
Juni måned er, sammen med maj, den måned om året, hvor jeg ror flest ture. Jeg regner dog med at ro to -tre ture mere denne måned, så kommer juni op på førstepladsen med 22 eller 23 ture. Sammen med august er det også den måned hvor turene er længst, nemlig 32 km i gennemsnit.
Underligt nok er det ikke ture med overnatninger der præger juni, selv om vejret ofte indbyder til det. Den eneste tur med overnatning var tilbage i 2009. Jeg har i alt roet 644 km i juni - her var 2006 det år som gav flest km på kontoen: 177 km.
Historiske begivenheder af maritim karakter i juni måned:
1565: Admiral Herluf Trolle såres dødeligt under et søslag mellem Danmark og Sverige i syvårs krigen.
1861: Danmarks ældste dampskib, »Hjejlen« søsættes - og hun sejler stadig.
1904: Dansk skibshistories største katastrofe: Amerikadamperen »S/S Norge« forliser i stærk tåge og strander ved Rockall-klippen i Atlanterhavet. 146 bliver reddet, mens 650 omkommer.
Månedens vers:
Nu vil jeg mit hø afslå,
og rive det sammen også.
I denne tid jeg lidet sove vil
og æde latok med eddike til
Ingen kommentarer:
Send en kommentar