Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Foto: Ved indgangen til slusen ved Virksunddæmningen.

>> Flere foto

Jeg ville ro i Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning, så jeg gad egentlig vide om overskriften er helt retvisende. Hvor mange af de tilstødende fjorde, bredninger og sunde regnes med til Limfjorden? Er det mon kun hovedløbet der kan smykke sig med denne højt besungne titel? Jeg mener dog at kunne huske fra min skoletid at det var Limfjorden som skilte Nørrejyske Ø fra resten af Jylland - så det er vel det hele der tæller!

Nå, men det var nu ikke det som fyldte mine tanker da jeg var kommet af sted i bilen. Ud af højtalerne tonede den behagelige musik fra en Café del Mar CD, mens jeg fik min morgenmad på farten. Her ved halv seks tiden var solen allerede godt på vej op på himmelen og kursen sat mod Hjarbæk, en køretur på en god time. I dag havde jeg hele dagen til at ro, fruen derhjemme havde ikke indlagt nogle deadlines som jeg skulle overholde. Jeg skulle sådan set bare være på land mens der stadig var lys nok til at orientere sig. I Hjarbæk finder jeg hurtigt det sted jeg har udset mig til at sætte kajakken i vandet, nemlig ved stranden nordøst for byen. Her er der en lille parkeringsplads blot 80 meter fra stranden. Her er også et offentligt toilet af festivaltypen, som dog lige for tiden ikke har nogen dør monteret!

Der er ikke megen vind da jeg kommer på vandet ved syvtiden og her er ikke et øje at se nogen steder. Det tegner til en god dag, endda med høj sol. Jeg var dog godt klar over at det ville blæse noget mere op ved middagstid, DMI havde meldt 7 m/s for Nordjylland. Jeg starter hen forbi Hjarbæk Havn og Kvols Hage, op forbi den smukke Tårupgård fra 1583, som har en smuk majestætisk blodbøg stående ned mod vandet. Her var tidligere en overnatningsplads (Overnatning i det fri, plads nr. 171) med fem sheltere der kunne nås fra vandet, men den blev desværre nedlagt i 2006, så her går jeg ikke i land for at kigge.

I stedet fortsætter jeg op mod Virksunddæmningen, men tager først lige en afstikker ind for at se om det er muligt at ro gennem det lille vandløb ind til Ørslevkloster Sø. På findvej.dk kunne det godt se ud som en mulighed, men her er slet ikke nok vand og der er praktisk talt slet ikke hul gennem sivene, så det dropper jeg. Fuglelivet ved søen skulle ellers være værd at se. Oppe ved dæmningen er slusemanden hurtig på aftrækkeren og sluseporten er allerede på vej ned i vandet da jeg nærmer mig. Her er vandforskellen noget mindre end ved slusen i Silkeborg, der er den eneste jeg til dato har været igennem. Slusemanden var lige inde i maskinrummet for at tjekke den nøjagtige højdeforskel - 7 cm kunne det svinge sig op til! Han fortalte i øvrigt at der lige i nærheden lå et lille nyåbnet tangmuseum hvor det var overnatningsmulighed. Det ville jeg da lige kigge på på hjemturen, hvis der blev tid til det.

Straks på den anden side af slusen får jeg straks øje på Ulbjerg Klint og den mere iøjnefaldende Store Klinthøj lidt længere væk. Det vil vist være et passende sted for dagens første pause. Jeg ror hen langs klinten på udkik efter et sted hvor det er muligt at bestige den, men det ser ikke ud til at være muligt uden noget klatreudstyr. Så jeg ender med at gå på land ved klintens nordside hvor den flader lidt ud. Her er det muligt at gå bag om en lille skov og komme op på klinten den vej. Så turen går over og under en del elektriske hegn. Da jeg kravler under det sidste hegn og kommer ud på kanten af klinten får jeg øje på et skilt der hænger på hegnet, med den lakoniske meddelelse: »Tyr i hegnet«. Lidt sent med den advarsel - men folk plejer åbenbart ikke at komme den vej op som jeg valgte.

Heroppefra er der en fantastisk udsigt over hele Lovns Bredning, et perfekt sted til en kop kaffe og lidt at spise. Digesvalerne føler sig også rigtigt hjemme her højt over havet, lagde jeg mærke til. På turen tilbage til kajakken var jeg lidt mere opmærksom på eventuelle køer uden yver - og ganske rigtigt der var en tyr i hegnet, så jeg går langs det elektriske hegn, så det var muligt med en hurtig retræte. Det var heldigvis først da jeg var kommet ud af indhegningen at »Ferdinand« gad hidse sig op til at nærme sig og brumme lidt truende ad mig. En anden gang vil jeg nok vælge at gå i land syd for klinten hvor det sikkert også er muligt at komme op. Vær opmærksom på at der er lavvandet meget langt ud fra kysten, så det sidste stykke ind skal man være opmærksom på sten i vandet. Dem er der i øvrigt også færre af nede ved sydenden. De fleste steder langs kysten i Lovns Bredning er der kun omkring en meters vanddybde, selv 500 meter fra kysten og helt galt er det i den nordlige ende - her strækker det lave vand sig 1 km ud fra kysten!

Mæt og tilfreds, og mange fotos senere, er det så i kajakken igen. Videre rundt i bredningen. Vinden er tydeligvis taget til, hvilket jeg godt kan mærke. Det virker som mere den de 7 m/s som var forudsagt. Et tjek efter hjemkomsten hos Skive Lufthavn viste af også en middelvind på 9 m/s i tidsrummet mellem kl. 11-18. Så selv om GPS’en kun viste 24 km valgte jeg at gå på land ved Alstrup, der var jo også en tur hjem og det ville blive i mere eller mindre modvind. Men det viste sig at være et fedt sted for en pause. Selvfølgelig med endnu en skrænt at bestige. Oppe på toppen var placeret en mindesten om besættelsestiden i en lille lund. Den er rejst til minde om den polske soldat i RAF-tjeneste der på dette sted kravlede i land efter at hans Lancaster-bombemaskine var blevet skudt ned af tyskerne i luftkrigen over Lovns Bredning.

Men ser man bort fra de dramatiske begivenheder, er der herfra en fantastisk smuk udsigt over Lovns Bredning. Nede på engen var et lille militært voldanlæg fra middelalderen - der er nu ikke så meget at se, men så må fantasien jo til hjælp. Mens jeg stod på toppen af det lille voldanlæg smuttede en lille gulspurv pludseligt tæt forbi mig - det er første gang jeg har set denne smukke fugl. Hele området her syd for Alstrup er spækket med fortidsminder hvis man bevæger sig rundt i området. Absolut en tur værd. Nede på stranden lå i øvrigt en masse forvitrede bygningsrester, som det ikke er lykkedes mig at finde nogen forklaring på.

Men jeg kan jo ikke blive med ved at gå og sparke i jorden og tænke på fortiden, der er en hjemtur som kalder. Det er nu lidt sjovere at ro med vinden ind skråt forfra, men der skal lægges lidt flere kræfter i tagene. Her i modvinden bliver trøjeærmerne også sprøjtet godt våde, men vinden tørrer det hurtigt og efterlader store saltskjolder på ærmerne. Jeg var lige inde i læ bag Store Klinthøj for at få et foto af det. Det forbavsede mig at vandet var så salt her. Ifølge Miljøministeriet var saltindholdet i Lovns Bredning ved de seneste prøver i december 2007 på 29,4 ‰. Det er væsentligt højere end de 10-16 ‰ der ifølge DMI var på Odderkysten i dag. Det havde jeg faktisk forventet at det havde været omvendt, men sådan har man jo lov til at blive klogere.

På de små strande nord for Sundstrup var der rigtig mange mennesker på denne tid af dagen, men vandet her er jo også perfekte for børnefamilier, når der er mindst 4-500 meter ud til dybt vand. Nu var det ved at være farvel til Lovns Bredning for forude ventede en sidste tur gennem slusen ind til Hjarbæk Fjord. Her lige nord for dæmningen mødte jeg nogle enkelte kajakroere - det var faktisk de eneste jeg mødte på hele turen.

Da jeg var vel igennem slusen roede jeg over til det lille hus som slusemanden havde fortalt mig om - her gik jeg på land for at se nærmere på forholdene. Det viste sig at Tanghuset var et lille spændende museum over tidligere tiders tangproduktion, der har været udbredt på stedet. Desuden rummede huset et shelter med plads ret mange personer. Et godt sted at overnatte hvis man var på tur i flere dage, selv om stedet mangler både vand og toiletforhold. På pladsen foran huset er der en god bålplads med en skøn udsigt ud over Hjarbæk Fjord. En anden interessant udsigt, der fik mig til at tænke lidt på fruen derhjemme, var de to gravhøje som folkeviddet selvfølgelig har døbt »Marens Patter«.

Med fruen lidt i baghovedet og stadig mange kilometer foran mig, ror jeg ned langs kysten for at få lidt læ for sydøstenvinden. Jeg ror bl.a. ned forbi Hjarbæk Fjord Golf Klub, heldigvis uden at blive ramt af golfkugler på afveje. Da jeg ror forbi Lynderup Hage er det helt slut med læ for vinden. Men i stedet fik jeg udsigt til mere end hundrede svaner som holder til her i den østligste ende af fjorden - et betagende syn. Gravænder var her også mange af, flere af dem med et stort kuld nuttede ællinger. Men trods de mange flotte svaner var det altså direkte op mod vinden, for jeg havde besluttet mig for at ro over i den fjerneste ende af fjorden for at se nærmere på Skals Å’s udmunding. Det skulle nemlig være muligt at ro helt fra søerne ved Viborg via Skals Å helt ud i Hjarbæk Fjord, men de beskrivelser jeg har læst af ruten ender alle ved Skals, så jeg var i tvivl om der overhovedet var ordentlig passage under broen. Men her var masser af plads og der var også vand nok.

Det sidste lille stykke tilbage til Hjarbæk bød på magisk roning i gyldne sol, som nu stod lavt over fjorden. Blandingen af trætheden, varmen og solens flimrende genspejling i vandet gjorde turen fuldstændig meditativ. Tilbage på stranden mødet dette syn mig på stranden - det var tid til at få pakket sammen i en fart og komme hjem til fruen...

Vejr: Frisk vind, skyfrit, mest bølger, varmt

Distance: 53,7 km

Fugle: Knopsvane, skarv, gravand, gråand, stormmåge, vibe, strandskade, fjordterne, fiskehejre, gulspurv, digesvale, kragetoppet skallesluger