Mellem Randers og Tangeværket

Foto: Der er rigtig mange flotte broer på dette stykke af Gudenåen. Her ved Langå kan den gamle jernbanebro skimtes gennem den nye.

>> Flere foto

På dagens tur ville jeg prøve kræfter med at ro mod strømmen, fra Fladbro op mod Tangeværket. Det er det eneste stykke af Gudenåen jeg ikke har prøvet at ro den »forkerte« vej. Ellers har jeg været frem og tilbage alle steder i Gudenåsystemet. Selvfølgelig ikke det allerførste stykke fra Tørring til Klostermølle - her er det ikke tilladt at ro opstrøms. Da jeg ikke helt var klar over hvor meget strøm der var på dette nederste stykke af åen havde jeg ikke sat mig noget endemål. Det måtte strømmen og vinden afgøre. Men jeg vidste hvor jeg ville starte. Det var fra den plads i Fladbro, som jeg tidligere har benyttet som udgangspunkt for en tur på Nørreå. Her er ingen faciliteter, ud over muligheden for at parkere. Fladbro Kro ligger dog kun et stenkast væk, hvis man er sulten når man kommer på land efter dagens rotur.

Her klokken ca. halv syv da jeg lægger fra land er der fuldkommen stille her i Fladbro, solen skinner fra en skyfri himmel og vandet er spejlblankt. Jeg ror de få hundrede meter ned ad Nørreå og kommer så ud i Gudenåen hvor turen opstrøms starter. Mon jeg kun kommer til Ulstrup eller kan jeg klare den helt op til Tangeværket? Det sidste regnede jeg ikke for realistisk, for der er omkring 33 km derop - mod strømmen. Men der er nu ikke så megen strøm hernede hvor åen er rimelig bred, så det starter rigtig godt. Jeg kan da holde hastigheden over 6 km/t.

Jeg er hurtigt forbi Stevnstrup Stationsby med sine larmende fabrikker og kommer op til Væth Enge, hvor Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland er i gang med at etablere et ret stort vådområde. Det er en del af et i alt 760 ha stort vådområde, som kommer til at strække sig fra Randers til Langå når det er færdigt i efteråret 2009. Det vil helt sikkert betyde en stor fremgang for fuglelivet i området. Og en stor gevinst for vandmiljøet også. Alle digerne på denne strækning er gennembrudt for hver ca. hundrede meter, så vandet kan strømme ind på de bagvedliggende enge. Samtidig er pumpestationerne og træbevoksningen på diget fjernet. Man kan stadig se at digerne ikke er vokset helt til endnu, men her bliver flot når det er vokset rigtig til. Jeg prøvede, men det er ikke muligt at ro derind - det er sikkert heller ikke lovligt.

Lige efter kommer jeg til Langå, som byder på ikke mindre end fire broer inden for en strækning på kun to km. Nummer to bro man kommer til, når man kommer mod strømmen, er Amtmand Hoppes Bro, der kan bryste sig af at være Danmarks første jernbetonbro. Den er fra 1905 og den ser ganske finurlig ud med alle sine fine buede betonsøjler.

Turen opad havde jeg på forhånd bestemt mest skulle være en motionstur, så jeg ror godt til. I Ulstrup er der vist mulighed for at komme på land, men jeg vælger at fortsætte. Oppe ved dagrastepladsen ved Busbjerg gør jeg så dagens første stop efter 22 km. Det var godt med en pause. Her er fine forhold med borde og bænke, skraldespand og et multtoilet. Overnatning og åben ild er ikke tilladt. Efter at have fået noget at spise og en kop kaffe beslutter jeg mig for at gå den korte tur op til toppen af Busbjerg. Der er kun 1,5 km.

På toppen bliver man belønnet med en utrolig udsigt over et kæmpestort stykke af ådalen. Men man står jo altså også i en højde af 92 m. Spøjst at tænke på at det var gennem dette smukke område pramdragerne sled og slæbte de tunge pramme, også kaldet kåge, fra Randers til Bjerringbro. En af St. St. Blichers røverhistorier »Røverne fra Busbjerg« foregår i dette område. Den vil jeg prøve få fat i på biblioteket og læse. Områdets drabelige fortid mærker man nu ikke meget til her mellem de roligt græssende får. Og så lige en servicemeddelelse: Hvis du har tænkt dig at sidde ned på Busbjerg, så tag noget med at sidde på. Der er fårelort over det hele. Jeg stod op og fik en kop kaffe!

Da jeg ror videre har jeg endnu ikke besluttet om jeg vil vende om ved Kjællinghøl eller fortsætte op til Bjerringbro hvor der er lavet en teltplads som jeg endnu ikke har besøgt. Jeg kan godt mærke at det er det sidste der trækker mest, så jeg ror forbi Kjællinghøl da jeg kommer dertil, for kræfterne er stadig OK.

Teltpladsen i Bjerringbro ligger inde midt i byen, det er ikke så charmerende. Men pladsen er forsynet med vand, bålpladser og der er ved at blive indrettet toiletter med bad. Det er selvfølgelig en fordel at der er butikker i nærheden hvis man er løbet tør for det lækre frysetørrede mad og loganbrød. Der er også lavet en ny beplantning i et par sjove cirkler, som med årene vil give noget hygge og læ, men personligt vil jeg til enhver tid hellere ro de små tre km der er ned til Kjællinghøl Teltplads.

Det var så det jeg gjorde, da jeg vendte kajakken. GPS’en stod her i Bjerringbro på 28,5 km og jeg havde også en tilbagetur at tænke på. Selv om tilbageturen ville gå hurtigere end turen op, var jeg godt klar over at jeg, med den forholdsvis svage strøm, ikke ligefrem ville blive spulet tilbage. Første stop var ved Kjællinghøl Teltplads som jeg besøgte sidste efterår sammen med Michael. Nu jeg havde noget at sammenligne med, kunne jeg se at vandet stod meget lavt i dag. Her var en lille anløbsbro som stak sådan nogenlunde op af vandet. Sidste efterår stod vandet så højt vi slet ikke opdagede den. Vi roede direkte op på græsset dengang. Men det var rigtig hyggeligt at gense pladsen og mindes den dejligt efterårstur med Michael sidste år.

Det er rigtig mange forskellige fugle jeg får set på denne tur bl.a. den lille rørspurv som jeg ikke tidligere har set. På dette stykke Gudenå er den alle vegne. Selv isfuglen så jeg, helt nede ved Væth. Tidligere har jeg ikke set den længere nede end Vellev Mose. Der var også forbandet mange insekter, så taktikken i dag var at holde munden lukket - jeg er nemlig vegetar! Specielt den flotte metallic-lilla pragtvandnymfe er der rigtig mange af i dag. Men svalerne var lige i deres es i dette overdådige spisekammer. Det ser rigtig flot ud når de dykker helt ned til vandoverfladen og man lige kan se den lange ridse de trækker i vandet for at fange et insekt med næbet. Det er præcisionsflyvning der vil noget.

Tilbageturen går også forbi Bamsebo Camping, der jo også er en overnatningsmulighed, hvis man er til ekstrem hygiejne på sine ture. Så som fx brusebad med varmt vand. Man kan selvfølgelig også stoppe her for at spise en is. Jeg gjorde nu ingen af delene, men fortsatte gennem Ulstrup, for at finde den lille rasteplads i byen. Jeg har aldrig benyttet den og jeg kan se, da jeg ror forbi og fotografere, at det vist er meget godt. Selve ophalingsrampen er af beton og den er ikke så bred at man kan komme på tværs af den, for at stige ud. Og selvom jeg ikke er specielt sart med min kajak, vil jeg trods alt ikke ro den for fuld skure op på beton. Dem med glasfiberkajakker må gerne gispe nu! Hvis vandstanden er lidt højere er det måske muligt med landgang ved græsset. Sådan et sted havde det været fedt med en flydebro.

Her imellem Ulstrup og Langå kan vandvejen næsten forveksles med en motorvej, der er i hvert fald flere færdselstavler for dem som færdes på floden. Først en advarsel om sten i vandet og senere et skilt med påbudt kørselsretning eller det hedder måske roretning? - eller sejlretning? I begge tilfælde er det fornuftigt at følge anvisningerne, hvis man ikke vil komme galt af sted.

Lige før Langå ligger den smukke og yderst velholdte Østergaard Hovedgård, hvis hovedbygning er opført 1839-41. I haven foran ligger et meget specielt lysthus som er opført i bindingsværk - det er rigtig flot. Her ved gården skulle der ligge en lille teltplads, men da jeg roede forbi så det nu ud til at området blev brugt til fårehold. Men teltpladsen ligger måske oppe bagved. Det må jeg lige se at få undersøgt nærmere.

Så går turen ind under et par jernbanebroer. Den første og nyeste er fra 1948. Den er opført som erstatning for den som blev sprængt i luften den 15. november 1943, i det som var danmarkshistoriens største jernbanesabotage. Umiddelbart efter ligger den smukke rustrøde bro, der i dag benyttes af bl.a. vandrere som går ad pramdragernes træksti. Det paradoksale ved at det netop er via en tidligere jernbanebro »nutidens pramdragere« skal skifte side er, at det jo var jernbanedriften som var med til at sætte en stopper for pramdriften. Det endelige dødsstød gav Tangeværket så i 1920.

Kort efter passagen af den ræverøde bro ligger på bagbord side Langå Egeskov som i dag ligger som den så ud for 200 år siden. Den er blevet bevaret som græsningsskov helt frem til vore dage og er helt enestående af din art. Da jeg kigger væk fra skoven får jeg allerede herfra øje på herregård Løjstrup som er fra midten af 1800-tallet. Den smukke gård med sine takkede gavle virker nu, i mine øjne, ældre end det. Jeg kunne sagtens forestille mig mennesker i middelalderdragter bevæge sig rundt i haven. Stedet har da også været bebygget helt tilbage i 1300-tallet. Rundt om hovedbygningerne er der stadig voldgrave, som jo godt nok ikke kan ses her fra kajakken!

Jeg er efterhånden ved at være ret sulten, så jeg går på land ved Langå Camping, som har en kanooptræksplads her lige før Langå Bådelaugs lille havn. Heldigvis er her en lille flydebro som det er let at lægge til ved. Det er dejligt at sidde på bænken og få lidt mad og betragte livet på den lille havn. Lige bagved er der en dejlig indhegnet teltplads som man kan benytte hvis man vælger at overnatte på campingpladsen. Det er trods alt mere hyggeligt end at skulle ligge oppe blandt deres campingvogne. Hernede er der fredeligt på denne tid af året - ikke et eneste telt.

Da jeg fortsætter turen under de truende skyer. Siden først på eftermiddagen er der kommet flere og flere, men nu ser de ud til også at indeholde regn. Og ganske rigtigt, mindre end en time senere blæser det noget op og så kommer en kraftig byge. Desværre har jeg været så dum at efterlade både min kajakjakke og min vindstopper i bageste luge. Torskedumt, nu hvor det står ned i stænger. Min ide, med at gå på land ved de nyetablerede våde enge for at kigge fugle med kikkerten, dropper jeg. Hvor sjovt er det lige at sidde på en lerknold med vådt tøj og pudse vanddråber af en kikkert - nej vel!

Efter Stevnstrup kommer jeg lynhurtigt ud af naturidyllen (her er virkelig skønt, trods regnen) for jeg kan høre at der bliver trænet på speedwaybanen i Fladbro. For pokker hvor det larmer. Jeg håber ikke, for naboerne, at de træner hver aften. De heat som køres er dog ikke så lange kan jeg høre, men der er mange af dem! Da jeg forlader Gudenfloden og ror op i Nørreå mod parkeringspladsen kan jeg se at jeg næsten har roet 60 km. Men næsten er jo ikke nok, så jeg smutter lige et stykke op ad Nørreå for at være sikker på at jeg runder det magiske tal. Da jeg lander ved parkeringspladsen er klokken efterhånden også blevet kvart over syv og jeg glæder mig til at komme hjem efter en skøn dag. Turen blev ikke nogen længderekord, den fra sidste år på 61,25 holder stadig. Øv.

PS: Jeg så en uhyrlig arkitektonisk øjebæ oppe ved Bjerringbro. Hvad tænker de mennesker dog på? Formidabel udsigt til Gudenåen, men nej-nej, hellere 500 satellitkanaler. Pænt hus, grim parabol - Peter Olesen ville hade at se det!

Vejr: Jævn vind, skyfrit, skyet og byger, fladt vand

Distance: 60,7 km

Fugle: Rørspurv, husskade, skovskade, isfugl, hættemåge, stormmåge, landsvale, bysvale, hvid vipstjert, ringdue, gråand, solsort, gråspurv, vibe, tårnfalk, fiskehejre, knopsvane, blishøne, gravand