lørdag den 29. december 2007

Rundt i Skanderborg Sø

Foto: Et roligt øjeblik ud for Sønderø med tid til en tår vand og lidt snack.

>> Flere foto

Jeg havde ikke planlagt en længere tur i dag, og det blev det da heller ikke til. Temperaturen var nede omkring 4-5° C, men det føltes meget koldere pga. vinden. Jeg startede ved 9-tiden lidt før Skanderborg Vandrerhjem, som så ofte før, men roede så den modsatte vej, ind mod Skanderborg, for at få turen hele søen rundt. Normalt, når jeg starter her, er det med kurs direkte mod Mossø. Min plan i dag var at se hvor mange kilometer det er muligt at pine ud af Skanderborg Sø. Jeg har lagt mærke til at turbådene tit ror helt inde under kysten, og jeg har tænkt at det sikkert er for at få så mange km under kølen som muligt. Det ville jeg så også prøve.

Vinden var ifgl. DMI’s udsigt for Østjylland på 12 m/s fra SØ drejende i løbet af dagen mere om i S. Det nåede den dog ikke i løbet af min tur. Jeg havde også checket DMI’s byvejr for Skanderborg og her lød vinden på en middelvind på 9 m/s og vindstød op til 15 m/s. Det tror jeg sgu også den var oppe på ind imellem, sammen med bygerne - det var tydeligt at regnen bragte mere vind med sig.

Turen fra udgangspunktet hen forbi Dyrehaven (hvor Skanderborg Kajakklub ligger) var en spændende start med bølgerne ind lige fra siden, men det vendte jo hurtigt og jeg fik medvind. Det gav en del fremdrift i kajakken at ro med vinden i ryggen. Jeg kom hurtigt hen til Slotsholmen og roede ind under den gamle »Dagmarbro« fra 1837 som adskiller Skanderborg Sø fra den lille sø som sjovt nok hedder - ja rigtigt gættet - Lillesø. Herinde lå en spøjs lille jollehavn der så ud som den slags jollehavne skal se ud. Hvide plastichavestole, masser af bunker af paller, faldefærdige skure, en gammel skramlet campingvogn osv. Jeg syntes egentlig at det er charmerende at der stadig er plads til den slags, i et samfund der hovedsaligt består af mennesker som ikke har andet at tage sig til end at jamre sig over topskatten og afgifterne på biler. Jeg tror at de folk som færdes i jollehavnen med en håndbajer om sommeren har mere livsglæde end så mange andre.

Turen fortsætter ned mod Skanderborg Roklub som holder til i søens nordligste ende, lige før lystbådehavnen. Hernede var vandet besværligt at ro pga. en del kontrabølger. Nu fortsætter turen ned mod Ringkloster. Igen med vinden ind lige fra siden. På dette stykke var jeg rigtig glad for at jeg har roer på kajakken. Hvis jeg skulle have sluppet pagajen for fx at justere en finne tror jeg det var endt med en tur i baljen. Det er dejligt let at kunne lave finjusteringer af roret med fødderne.

Men nede ved Ringkloster var den det værste sidevind overstået og jeg kunne ro i helt roligt vand om til Temnæs Odde hvor der igen var et stykke med strid mod- og sidevind og dertil hørende bølger. Jeg kan ikke huske at jeg tidligere har roet en tur der var så kontrastfuld som den i dag. Stykker med ubehagelige kastevinde af kulingstyrke og derefter, i læ af land, lange stykker med fladt vand - en meget speciel dag. Og kold.

Vejr: 12 m/s vind, en del bølger enkelte steder, ellers roligt, overskyet, byger

Distance: 24,55 km

Fugle: Gråand, blishøne, toppet lappedykker, fiskehejre, isfugl, skarv, hættemåge, gravand, sølvmåge, knopsvane,

onsdag den 19. december 2007

Kajakture højt mod nord

John Andersen - Mit grønland, opdagelsesrejser i kajak
Aschehoug, 1998 - 264 sider


En spændende bog som har mere fokus på Grønland end på kajakker. Men det gør bestemt ikke bogen mindre interessant. Ud over de afsnit som omhandler Johns kajakekspeditioner i vandet omkring Grønland, er der også nogle afsnit om ekspeditioner over indlandsisen. Desuden er bogen fyldt med referencer til tidligere tiders legendariske opdagelsesrejser i og omkring Grønland. Bogen indeholder også et bizart afsnit om grønlandske madspecialiteter. Det er ikke for sarte sjæle! Bogen indeholder også 24 sider med nogle smukke fotos fra de forskellige ture.

Men mest spændende for kajakroere er beskrivelserne af turene som John har foretaget alene eller sammen med sine sønner. Der er rigtig mange gode beskrivelser af kunsten at ro i isfyldte farvande, trækken med kajak henover isflager (derfor bruger han helst PE kajakker), lejrlivet i heftige minusgrader og kunsten at ro direkte op på en isflage! Det er også spændende at læse om hans argumenter for ikke at bruge svømmevest (ikke et råd jeg har tænkt mig at følge). Den mest fabelagtige historie er om dengang en flok narhvaler besluttede sig for at lege med ham - man tror det er løgn - det skal simpelthen læses. Alt i alt er det spændende læsning for os som tror at vores land (og vand) er koldt at ro i.

Det er hævet over enhver tvivl at John Andersen er en eminent kajakroer og det er ikke muligt for ham at skjule sin store kærlighed til de arktiske egne.

Det er blot en skam at John ikke er så sprudlende og poetisk i sit sprogbrug som stoffet egentlig godt kunne bære. Det er ikke alle beskrivelser i bogen som brænder ordentligt igennem, og det er egentlig lidt synd. Men så vidt jeg ved er denne også hans første bog - det kan jo have udviklet sig i nogle af hans senere udgivelser. Jeg har i hvert tilfælde fået lyst til at læse mere af ham.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men den kan lånes her.

søndag den 16. december 2007

Hjem fra Århus i tæt, tæt tåge

Foto: Sigtbarheden i tågen var på et tidspunkt nede på under 100 m.

>> Flere foto

Nogenlunde tidligt op søndag morgen og af sted på den planlagte tur fra Hou op mod Århus. Jeg havde ikke på forhånd bestemt mig til hvor langt jeg ville ro, men dagene på denne årstid sætter jo på en måde en naturlig begrænsning for udfoldelserne, med mindre man har lyst til at ro længere stræk i totalt mørke. Det har jeg ikke her om vinteren. Skønt at smide bilen på parkeringspladsen og kigge ud over den fuldstændigt blanke og sølvfarvede havoverflade ved Hou nordstrand.

Temperaturen lå på omkring -4°C ved 8:30 tiden da jeg endelig fik kajakken i vandet. Der var en smule tåge inde i landet på vejen herud, men ikke noget særligt her ved kysten. En skøn frostklar og frisk luft og høj himmel - det kan kun blive en god tur. Turen på taget af bilen har også trukket en del rim hen over kajakken - et rigtig flot syn. Lige inden jeg kommer i kajakken kommer Samsøfærgen ind, så det lykkedes mig lige at få de få dønninger som den trak efter sig. Det var absolut det eneste uro på vandet denne dag.

Mens solen er ved at stå op, går turen nordover i vindstille vejr. Der er kun en antydning af fralandsvind som sender landets forskellige dufte ud over vandet. Lidt over kl. ni er solen kommet så højt på himmelen at den titter frem over skyerne som ligger helt ude i horisonten. Det er et syn som betager mig hver gang jeg ser det. Jeg måtte lige stoppe op for at fotografere det fantastisk smukke gul-orange skær i det kolde hav.

Langt de fleste af de sommerhuse jeg passere på vej op mod Norsminde stod tomme. Kun i nogle enkelte sommerhuse kunne jeg se morgenlys i stuerne og brændeovnsrøg ud af skorstenen. Hvis jeg havde råd til at have et sommerhus herude i vandkanten tror jeg at jeg ville være der rigtig meget - året rundt.

Efter Norsminde begyndte de første turkajakker inde fra Århus at dukke op i det gode vejr. Langt de fleste med både solbriller og kasketter, for overhovedet at kunne se noget i det skarpe lys fra den lavtstående vintersol. Herinde nær Århus var tågen taget en smule til. De containerskibe som lå for svaj ude i bugten kunne blot anes som lyse silhuetter i horisonten.

Nu havde jeg efterhånden roet 20 km, så nu måtte det være nok for i dag, så ind på land ved Fløjstrup Skov, lige før Moesgård Strand. Her var der en lav betonmur som var perfekt som ryglæn så jeg kunne sidde i fred i solen og spise min frokost. Helt i fred fik jeg dog ikke lov til at sidde, der var rigtig mange glade århusianere på vandreture i det dejlige søndagsvejr og mange var nysgerrige - det var ret hyggeligt. Jeg fik en lang hyggelig snak med en gut fra Kaløvig Havkajak, som også var medlem af Havkajakroerne. Det var jo næsten som at møde en gammel nabo! Han havde en Romany kajak og fortalte begejstret om sine ture med klubben, til både Norge og Sverige. Det lød som nogle fantastiske oplevelser. Desværre fik jeg ikke hans navn - det er jeg et fjols til at huske at få.

Efter pausen, som var blevet lidt længere end planlagt, gik turen så hjemad. Nu med solen lige ind i hovedet - godt jeg havde husket solbrillerne...

Turen går raskt sydover og jeg bemærker godt at tågen så småt er tiltagende. Men pludselig omkring 2-3 km nord for Norsminde lukker tågen helt til. Jeg bliver nødt til at ro meget tæt på kysten, så jeg kan have visuel kontakt med land for at kunne orientere mig. Ellers ville jeg ikke ane hvor jeg var! Godt nok er solen mere eller mindre synlig hele tiden så jeg har selvfølgelig en fornemmelse for i hvilken retning kysten er. Men hvis nu en sky gik for solen - så var jeg på den. Jeg havde nemlig ikke noget kompas med.

Det slog mig pludselig at det sikkert er dumt at ro uden kompas. Lad os nu antage at jeg havde roet omkring 1 km fra kysten og var blevet overrasket af tågen uden at kunne nå at ro ind og få visuel kontakt med kysten. Og lad os så samtidig antage at skyer trak op og dækkede for solen. Det ville have været en meget ubehagelig oplevelse, måske ligefrem på kanten af en farlig situation. Jeg burde købe et kompas, det er helt sikkert.

Men ellers var det en fantastisk oplevelse at ro i den tætte ærtesuppe. En speciel oplevelse af helt at forsvinde i tid og rum. Fabelagtigt. Jeg kom til at tænke på en film jeg havde set som dreng. Jeg husker ikke titlen eller handlingen, men filmen var svensk husker jeg. På et tidspunkt er to af hovedpersoner, et par drenge, ude i en robåd i tæt tåge. Der var noget med en kæmpeål som de enten skulle fange eller kæmpede med. Jeg husker det som meget spændende og noget uhyggeligt. Utroligt at præcist denne drengestemning stadig ligger lagret dybt i kroppen og dukker op lige nu. Dejligt hvad en mand kan opleve i sin kajak.

Nede omkring Hylken strand, hvor der ikke er så langt hjem, letter tågen så lidt igen. Så da jeg kommer forbi Egmont Højskolens badebro er det let at se hvor de hysteriske hvin jeg kan høre, kommer fra. En flok unge vinterbadere kaster sig rundt i vandet - det virker som det ikke er noget de er vant til.

Da jeg kommer på land og skal til at bære kajakken op til bilen kan jeg mærke at der er islag flere steder på dækket. Det er så første gang der har været is på Barracudaen. Hvor har det dog været en helt igennem dejlig dag på vandet...

Vejr: Høj himmel og sol, vindstille, ind imellem tæt, tæt tåge

Distance: 40,4 km

Fugle: Skarv, hættemåge, krage, knopsvane, sildemåge, sølvmåge, bjergand

lørdag den 8. december 2007

Rundtur ved Emborg Bro

Foto: Pause sidst på eftermiddagen ved Gudensø.

>> Flere foto

En lille vintertur med start hvor Emborg Bro krydser Gudenåen. Herfra er det muligt både at nå Mossø, Gudensø og komme en tur op i Salten Å. Det var så nøjagtig hvad jeg gjorde i dag. Selv om der står december på kalenderen var tempereatren på fem plusgrader. DMI havde truet med lidt regn først på eftermiddagen, men det udeblev heldigvis.

Jeg kom lidt sent afsted - satte først kajakken i vandet et kvarter over tolv. Startede med at ro sydpå for at tage turen op ad Salten Å til Salten Langsø. Lige da jeg roede ind i Salten Å lettede 8-10 fiskehejre som havde siddet sammen i et træ. Det er første gang jeg har set at fiskehejren holder sammen i floke, normalt ser jeg dem sidde enkeltvis på en gren ud over vandet. Men flere gange i dag så jeg store flokke af fiskehejre.

Ellers skete der ikke det store på den korte tur i dag, det var mest noget med at ro til for at få lidt motion.

Vejr: Ingen vind, sol

Distance: 20,6 km

Fugle: Isfugl, skarv, fiskehejre, toppet lappedykker, vandstær, blishøne, knopsvane, grågås, musvit, husskade, bogfinke

torsdag den 8. november 2007

Kanalrundfart

Foto: Morgenstemning i Kolind inden afgang. Taget med natfoto-indstillingen på kameraet.

>> Flere foto

Jeg må indrømme at det er med meget røde ører jeg skriver dette indlæg. Faktisk overvejede jeg helt at lade være med at offentliggøre det, men jeg gør det nu alligevel, for at andre ikke begår den dumhed som jeg har begået.

Jeg har været ude at ro på kanalerne omkring det gamle Kolindsund på Djursland, hvilket bestemt ikke er tilladt. Jeg var overbevist om at jeg var på sikker grund, for jeg havde læst i et dokument på Mariager Fjord Kajakklubs hjemmeside, at det var i orden at ro på både nord- og sydkanalen. Desuden er kanalerne omtalt som et turforslag i bogen »På kanotur med børn« som jeg lige har læst. Men jeg var ikke på sikker grund, nærmere ude på dybt vand. Faktisk er begge kanaler totalfredede og al sejlads er helt forbudt - det fik jeg forklaret et par gange på den sidste del af turen, af nogle lystfiskere - i forskellige grader af ophidset tilstand. Jeg fik det verificeret efter hjemkomsten ved et telefonopkald til turistforeningen i Grenå. Desværre er fejlen også at finde på turistforeningens egen hjemmeside - her står nævnt at det er muligt at ro kano med udgangspunkt i Kolind - det håber jeg at de får rettet meget snart.

Den eneste sted det er tilladt at ro er fra havet og op til Enslevgård - en tur på kun 5,3 km, som det ikke kan betale sig at køre efter - den del er ret kedelig.

Alt dette var jeg lykkeligt uvidende om da jeg stod op torsdag morgen kl. 5:00 for at læsse bilen med kajak og grej. Jeg var så fremme ved Kolind så jeg kunne starte turen kvart i syv, ca en time inden solen står op. Jeg beslutter mig for at starte turen med sydkanalen da det er den længste del af turen. Jeg har læst turen i kanalerne beskrevet som »en bred afvandingsgrøft« - en lidet flatterende beskrivelse som jeg egentlig godt kunne nikke genkendende til på det første lange stykke. Her rejste digerne sig højt på begge sider.

Men heldigvis fortsætter det ikke sådan. Der er selvfølgelig diger hele vejen rundt ind til det inddæmmede stykke, men kun få steder på begge sider. Faktisk ville Kolindsund have været en af Danmarks største søer med 25 km² - hvis den altså ikke var blevet afvandet i 1870'erne. I dag arbejder foreningen Kolindsunds Venner på at få genetableret søen i sin oprindelige form - lad os håbe de får held med deres forehavende.

Også her i disse kanaler holder isfuglen til, jeg så den et par gange - både på syd- og nordkanalen. Desuden så jeg for første gang vandstæren - en lidt undseelig fugl som jeg mærkeligt nok ikke tidligere har mødt (eller opdaget). Men den mest besynderlige fugl jeg så var nu alligevel en mandarinand (han) som jeg så helt inde ved Grenå. Jeg gjorde store øjne da jeg fik øje på den, med dens fremmedartede og meget spraglede fjerdragt. Jeg har den ikke i nogle af mine fuglebøger, men fandt den til sidst på nettet. Der ærgrer mig lidt at jeg ikke lige tog et billede af den, men jeg troede ærlig talt at det bare var en eller anden fremmed fugl som var undsluppet en zoologisk have eller lignende.

Turen var meget flottere end jeg havde forventet og specielt formiddagen med godt vejr var rigtig god. Turen ned gennem Grenå by var nu også meget sjov. Men eftermiddagen med regn og (forståeligt) sure lystfiskere var ikke så sjov. Turen er for øvrigt roet i ét stræk, bortset fra en kort tissepause - der er faktisk ikke rigtigt nogle steder hvor man kan komme på land. Så jeg bare sad i kajakken og spiste og fik lidt kaffe.

Vejr: Lidt vind, sol og skyfrit skiftende til overskyet og regn

Distance: 53,0 km

Fugle: Skarv, fiskehejre, gråand, grågås, vandstær, gærdesmutte, mandarinand, skovskade, husskade, stormmåge, sølvmåge, blishøne, krage, fasan, solsort, musvit, isfugl, gøg

lørdag den 27. oktober 2007

Århus - Horsens

Foto: Klar til turen rundt om Søby Rev lørdag morgen, en halv time inden solopgang.

>> Flere foto

Der er vel aldrig to rodage som er ens? Om man så ror den samme strækning mange gange er der altid nogen som ikke er som sidste gang, noget ved vejret - måske et pludseligt omslag, en ny detalje ved udstyret man ikke lige havde bemærket før, naturen som viser sig fra en ny side - eller bare noget som er forskelligt fra dagen i går. Alt det ved jeg jo godt. Alligevel er det forunderligt at opleve to så forskellige rodage som jeg havde på denne lille tur fra Tangkrogen i Århus til Horsens. Fredag skulle jeg virkelig kæmpe med bølger og modvind, en anstrengende dag hvorimod lørdagen bød på aldeles fladt vand.

Fredag i bølger
Vi kommer kørende ned ad Oddervej på vej ind mod Århus og kan nu se vandet nede ved Tangkrogen - det ser bestemt ikke fladt ud. Da vi så kører hen langs kysten kigger fruen ud ad vinduet. »Har du tænkt dig at ro i de bølger?« siger hun tvivlende. Jeg må indrømme at det ikke var det vand jeg havde drømt om, men så slemt er det vel heller ikke? Jeg mener, når man først kommer i. Jeg får beroliget Karin med at jeg nok skal ringe efter hende hvis det er for slemt.

Ét er bølgerne - de er vel lige over en meter høje - noget andet er vindretningen. Den er desværre i SSØ hvilket betyder modvind på turen sydover. Senere på dagen går den mere over i ØSØ. DMI har forudsagt 6 m/s for det østjyske område og desuden at vinden vil toppe omkring 13-tiden.

Nå, men alt det med vind og vejr er jeg jo ikke herre over, det er der ikke nogen grund til at spekulere mere over, bare få pakket kajakken og så i vandet. Det viser sig at det kun er på det inderste stykke ved Tangkrogen at bølgerne er så høje - det må være fordi vandet bliver presset herind. På hver bølgetop stikker hele spidsen af kajakken helt ud af vandet, men der er så langt mellem bølgerne at den lander pænt inden næste bølge. Der er vel egentligt mere tale om dønninger end egentlige bølger med den lange frekvens. Heldigvis kommer de ind skråt forfra, så har jeg et godt overblik over forholdene.

Allerede ude ved Varna er bølgerne nu under en meter og kajakken ligger rigtig godt i vandet. Det er første gang jeg har den fuldt lastet i åbent vand og jeg kan mærke at den faktisk ruller meget bedre med bølgerne end når den er tom. Men stadig skal jeg have et vågent øje på vandet. Ude ved Ballehage må jeg dog lige kigge en ekstra gang ind over land. Et par unge vinterbadere på vej ud over badebroen med håndklæder stramt om kroppen. Fyren smider hurtigt håndklædet og går direkte i - den unge frøken er mere forsigtig og sænker ganske langsomt blot underkroppen i det 10° »varme« vand - for straks med et hvin at springe op på broen igen. Hvordan de derefter fik varmen igen ventede jeg ikke på at få opklaret - men jeg mener ikke at der er sauna i badehuset ved Ballehage.

Turen fortsætter forbi Kajakklubben Viking som ligger lige ved Silistria. Fantastisk klubhus lige ned til vandet og med glasfacade i hele overetagen. Videre hen forbi den vintertomme campingplads Blommehaven som ligger smukt omgivet af de rød-gule efterårsfarvede træer. Ude ved Moesgård Strand er der fyldt med legende unger - en børnehave eller en skole har taget ophold der. Jeg fortsætter ud til pynten lige efter for at tage turens første pause og få lidt morgenmad, klokken er efterhånden blevet - godt og vel - til det!

Da jeg kommer på land kan jeg ikke lade være med at grine, for op ad en lav betonvæg står en gammel rusten spade. Skulle det nu være det nye indenfor offentlige toiletter ved de århusianske strande - det er selvfølgelig bedre end ingenting - men er det virkelig kommet så vidt med spareiveren i Århus Kommune? Jeg tænker på om jeg for sjov skulle efterlade en rulle toiletpapir ved siden af - men gør det dog ikke. Jeg benytter også lige lejligheden til at få en fleecetrøje på under rojakken, jeg var startet ud i lidt for optimistisk påklædning.

Inden turen fortsætter får jeg tid til at betragte kæmpekranerne inde i Århus havn der står i disen og ligner de kæmpestore robotkroppe fra Mars der er beskrevet i H.G. Wells roman fra 1898 »Klodernes Kamp« - det er sgu spooky.

Den sidste bid af de spraglede skove her syd for Århus ror jeg forbi og kommer ned til, det nu næsten øde sommerhusområde omkring Norsminde, for at runde Kysing Næs. Her står, jeg havde nær sagt som sædvanligt, en lystfisker i vaders som jeg lige hilser på. Turen fortsætter ned forbi naturistcampingpladsen - den er også forladt for vinteren. Lige efter pladsen gør jeg allerede turens andet stop, jeg kan godt mærke at vejret ikke er til lige at tage en slapper med pagajen ind imellem. Det er fast arbejde hele tiden på grund af bølgerne og mod/sidevinden.

Det står virkelig sløjt til i dag, for lige efter Dyngby Hoved trækker det igen for at komme på land for et hvil. Der er nok også noget mentalt blandet ind i det - det er ærlig talt ikke så inspirerende at ro i diset og overskyet vejr. Jeg overvejer faktisk om jeg overhovedet gider fortsætte turen - det er jo fristende bare at ro til Hou og ringe efter fruen for en hjemtransport. Tænk at have hele fredag aften for sig selv derhjemme foran den varme brændeovn. Men heldigvis vinder stædigheden over mageligheden, så jeg fortsætter ned mod Hou.

Jeg havde hjemmefra overvejet hvor jeg skulle overnatte. Mine to bedste bud var enten ude på Søby Rev et par kilometer ud for kysten umiddelbart syd for Hou eller nede ved Kalsenakke, det allersydligste af Gylling Næs. Jeg kan se på det hele at det ikke bliver Kalsenakke, solen er allerede ved at gå ned. Søby Rev bliver det heller ikke, disen er tiltagende, jeg kan simpelthen ikke se derud - så jeg ror langs skoven på udkik efter et egnet sted. Jeg finder en lille plet lige ved stranden hvor der står et bord og en bænk.

Da stedet kun ligger lidt over en km fra byen venter jeg med at slå telt op til det er fuldstændigt mørkt. Jeg skyder lige lidt billeder ind mod byen og kravler træt i soveposen i fuldmånens skær.

Vejr: Frisk (mod)vind, helt og aldeles overskyet - hele dagen, bølger omkr. 1 m
Distance: 29,1 km
Fugle: Sølvmåge, stormmåge, alk, skarv, krage

Lørdag på fladt vand
Jeg har sat telefonen til at ringe kl. 6:00, jeg vil helst ikke overraskes af morgenduelige vandringsmænd eller -kvinder her i min ikke helt lovlige lejr. Der er fuldstændigt stille nu til morgen, ikke en vind rør sig og vandet er spejlblankt kan jeg se i tusmørket.

Jeg havde på min sidste tur nogle problemer med kondens i teltet, så denne gang har jeg kun lukket åbningen til sovekabinen med myggenettet for at få bedre ventilation - det ser ud til at virke. Der var kun ganske lidt kondens. Det er lidt svært at få teltåbningen til at blive oppe på vidt gab for at lufte ud, jeg skal lige have lavet en modifikation i form af en ekstra bardun når jeg kommer hjem for at afhjælpe det problem.

Mens jeg gumler min morgenmad eksperimenterer jeg lidt med at fotografere fuldmånen som står flot over skoven. Men det er ikke let at holde kameraet helt i ro med den lange lukketid. Jeg forsøger at lave en trefod af nogle grene som ligger på stranden - men det er ikke optimalt. Men der er jo desværre ikke plads til min trefod til kameraet i kajakken - øv.

En halv time før solen står op er jeg klar til afgang og sætter kursen udenom Søby Rev. Det er så lavvandet at det slet ikke er muligt at ro den kortere vej indenom. Da jeg runder revet kan jeg se at det skarpe lys blinker ovre ved skydebanen - satans også - jeg har glemt at se efter om der var skydning. En tung og ærgerlig følelse sænker sig over mig. Skal jeg tage chancen for en kugle i røven og bare fortsætte eller skal jeg vende om? Slukøret beslutter jeg mig for det sidste. Øv, øv og øv. For mit indre blik ser jeg den ørkesløse tur tilbage til Tangkrogen som en mulighed. Men ærligt talt - samme vej tilbage, det er godt nok ikke videre ophidsende. Jeg ror lidt og diskutere med mig selv.

Jeg prøver at fremmane billedet af skydefeltet som jeg jo har set så mange gange. Stikker spidsen af feltet ikke kun ca 500 meter længere ud end revet? Bliver der overhovedet skudt derovre på skydebanen? Jeg har ikke hørt noget som bare minder om riffelskud hele morgenen. Jeg vender om og ror stille ud mod revets spids igen. Det hvide skarpe blinkende lys hænger hånlige over disen. Nej, jeg tager sgu chancen. Jeg har jo GPS'en med, så jeg ro lidt over 500 m ud fra revet og sigter over mod de røde gavle på Horskærgård som jeg lige kan skimte i disen. Jeg satser på at det vil holde mig ude af skydefeltet.

Mon ikke også det skydefelt blot repræsentere det absolut yderste område som deres kugler kan ske at dratte ned i? Mon ikke der er indlagt en bekvem sikkerhedsmargen? Det bliver jeg i hvert tilfælde enig med mig selv om. Alligevel lytter jeg dog efter om der skulle falde skud - så kan jeg jo altid sætte kursen længere ud - men jeg hører ikke ét eneste skud - heller ikke på den videre tur ned mod Kalsenakke. Hvorfor pokker tænder de advarselslampen hvis der ikke bliver skudt? Det forstår jeg simpelthen ikke.

Da jeg kommer hjem kan jeg se at skydefeltet faktisk stikker en hel kilometer længere ud end revet - jeg har altså roet omkring 1.100 meter inde i skydefeltet kunne jeg måle mig frem til. Jeg beslutter mig for at indtaste det yderste hjørne af feltet i min GPS - for en anden gangs skyld.

Nede ved Kalsenakke får jeg øje på turens første sæl som ligger og soler sig på en sten. Lige først har jeg ikke set den, jeg tror blot det er stenen der er så høj, men da den øverste del af »stenen« plasker ned i vandet, går det op for mig at det er en sæl. Jeg stopper mine pagajtag for at se om den er nysgerrig nok til at komme nærmere - men den holder sig på 30-40 meters afstand hele tiden.

I morges inden jeg tog af sted havde jeg overvejet, nu da vandet var helt fladt, at tage det seks kilometer kryds der er fra Kalsenakke til Hjarnø - bare til en forandring. Man da jeg kommer herned er der så diset at Hjarnø ikke kan ses. Så uden et punkt i GPS'en og uden kompas syntes jeg det er en dårlig ide. I stedet tager jeg turen som jeg plejer ind langs Gylling Næs og stikker over til Alrø Poller hvor jeg lige er på land for at få lidt varm kakao og tager mig tid til at fotografere lidt.

Herinde i Horsens Fjord er disen blevet meget tættere, sigtbarheden indad i fjorden er nede på omkring en kilometer. Da jeg fortsætter turen dukker endnu en nysgerrig sæl op i den sælsomme dis, hvor havet og himlen går fuldstændig i ét i horisonten. Da jeg er fri af Alrø og har rundet Borres Knob får jeg øje på et marsvin som lige stikker rygfinnen op af vandet et par gange ikke langt fra kajakken.

Nu er solen ved at få bugt med disen og jeg begynder at kunne øjne Horsens. Jeg går lige på land ved Boller Nederskov for at trække tiden lidt ud og ringe hjem for at fortælle hvor jeg gerne vil hentes. Herovre på sydsiden af fjorden er der rigtig mange store sten i vandet og flere steder er der også store muslingebanker som det er umuligt at se, man opdager dem først når bunden skraber hen over dem. Det er måske der for at kaproerne fra Horsens altid tager nordsiden af fjorden?

Inde i Horsens er der mange baglænsroere i vandet i det dejlige vejr sådan en lørdag eftermiddag. Men ikke en eneste kajak - faktisk har jeg ikke mødt så meget som én eneste kajak på hele turen - og jeg har dog været i nærheden af mindst ni klubber på vejen!

Jeg går på land lige til højre for lystbådehavnen, hvor også kajakklubben og roklubben holder til. Her er en lille stump sandstrand der gør det let at komme på land. Jeg må hellere ned en dag og prøve at starte en tur herfra, for at undersøge det inderste af fjorden lidt nøjere.

Vejr: Vindstille, flad vand, lidt sol, diset
Distance: 31,9 km
Fugle: Knopsvane, skarv, gråand, troldand, hættemåge, krage, sølvmåge

onsdag den 24. oktober 2007

Ny (kajak)jakke

Når jeg sætter kajak i parantes, er det fordi jakken slet ikke er beregnet til kajakbrug, men egentlig er udviklet til lystfiskeri.

Jakken er lavet i et åndebart materiale som D.A.M. selv kalder HydroForce og har neoprenmanchetter i ærmerne. Der er mange gode detaljer ved jakken. Den er tilpas kort til at den ikke er i vejen for mit sprayskirt. Rundt i livet er der to muligheder for justering ved hjælp af elastikker og hætten har tre mulige justeringer. Hætten er også udstyret med en lille skygge.

Desuden er er fire udvendige og to indvendige lommer på fronten og en stor bagpå som er 30x25 cm - de er nu ikke til nogen nytte i kajakken, da jeg har svømmevesten over jakken.

Det som adskiller denne jakke fra »rigtige« rojakker er mangelen på en tunnel til sprayskirt. Bevægelsesfriheden i jakken er helt i top og jeg kan tydeligt mærke at der er meget mindre kondens i jakken end i min anden rojakke som er helt vandtæt men absolut ikke åndebar!

Jeg har haft jakken på prøve i hårdt vejr med meget vand ind over kajakken og konstant vandsprøjt fra pagajen pga. vind. Til min behagelige overraskelse betød det ikke noget at jakken ikke var udstyret med en tunnet til sprayskirt - jeg tog ikke vand ind nogen steder. Jeg syntes den bestod prøven. Der kom noget vand ind ved ærmerne, men jakken var behagelig tør på resten af kroppen. Selvfølgelig ikke tør-tør, det kan vel ikke lade sig gør når man har roet i 6-7 timer samme dag i konstant mod- og sidevind.

Det allerbedste ved jakken var faktik prisen: kr.: 399,-. Jeg faldt tilfældig over den i internetbutikken lystfisk.dk, hvor jeg var inde for at kigge efter noget andet. Og da deres fysiske butik ligger i Odder ikke langt fra vores hjem tog jeg selvfølgelig lige ind for at checke den ud, og prøve den sammen med mit sædvanlige vinterudstyr og vest.

Jeg har kigget på flere jakker rundt omkring, men aldrig set noget vinterjakke med hætte til under kr. 1000 - så min vurdering er at det er et ret godt køb.

>> D.A.M. Wading Jacket
>> Se jakken hos lystfisk.dk

lørdag den 6. oktober 2007

Fem klamme og smukke efterårsdage

Foto: Morgentåge over åen ved Kjællinghøl Teltplads mellem Bjerringbro og Ulstrup.

>> Flere foto: 1 2 3 4 5

Klamt, men utroligt smukt må være overskriften på denne tur jeg tog sammen med Michael. Han er far til en pige i min ældste søns klasse. Vi havde flere gange snakket om at ro en tur sammen uden at det dog blev til noget. Men pludselig flaskede det sig, så vi ligefrem havde fem dage ledige på samme tid, så var det bare med at komme af sted. Michael havde snakket om at han godt kunne tænke sig turen fra Skanderborg til Randers og det var OK med mig. Jeg kender efterhånden området ret godt, også med hensyn til overnatningsmuligheder.

Skanderborg - Ry
Vi lægger ud søndag formiddag fra Skanderborg Sø på det sted hvor jeg ofte lægger ud. Vi bruger en del tid på at få banket det sidste grej ned i kajakkerne og så er det ellers på vandet - i nogenlunde vejr. Da vi kommer til overbæringsstedet ved Fuldbro Mølle viser det sig at vi ikke er de eneste på vandet denne søndag. Tre baglænsroere i en toer med styrmand er på vej den modsatte vej til Skanderborg. Vi hjælper hinanden med at få vore respektive fartøjer fragtet over landevejen. Som tak for hjælpen får Michael og jeg et par Carlsberg, selv om vi gør hvad vi kan for venligt at afstå tilbudet. Men det viser det sig dog at vi får brug for dem senere på turen.

Lige før vi ror ud på Mossø får vi for første gang på denne tur et kik på isfuglen - det første af mange. Ikke mindre end 12 gange i løbet af de fem dage spotter jeg den på strækningen helt frem til Langå. Ude i Mossø fortsætter vi over mod Hem Odde hvor vi holder vores første rast på vestsiden af odden. Mens vi sidder der titter solen frem. Det bliver stort set også det eneste vi ser til solen den dag. Da vi skal videre får jeg monteret mit sprayskirt så stroppen ikke sidder fremme - det går jo ikke, der skal være orden i sagerne, så jeg løsner det lige foran for at få stroppen op. Jeg havde ikke lige lagt mærke til bølgehøjden før jeg lavede det lille stunt, så det lykkedes mig at få adskillige liter vand fra tre bølger ind i kajakken inden jeg fik alt på plads - surt. Det var efter denne episode vi hver gang én af os slap en vind udbrød: »nå, var der vand i kajakken?«

Vi fortsætter over Mossø med god vind ind fra VSV, altså modvind, og nede ved Klostermølle holder vi så en frokostpause. Jeg kan godt se på det hele at det ikke bliver til 40 km i dag og begynder for mit indre blik at spotte mulige overnatningssteder. Én mulighed er at blive her ved Klostermølle, et par andre er Skimminghøj Teltplads ved Ry eller Alling Vest Teltplads nogle kilometer efter Ry. Vi bliver enige om at fortsætte et stykke endnu og se hvor langt vi når inden mørket begynder at falde på. På denne tid af året går solen jo ned allerede ved 19-tiden og det er stort set helt mørkt omkring klokken otte, når det er overskyet som i dag.

Vi kommer hen over Gudensø med vinden i ryggen og en flok jægere inde bagbord som skyder løs - øh, er der ikke lige et par dage til jagten går ind, spørger vi hinanden. Michael ender med af konkludere at de sikkert er ved at skyde geværerne ind, for skuddene falder ret hurtigt efter hinanden.

Vi er fremme ved Skimminghøj Teltplads i Ry omkring 18:30 og begynder at kigge efter et godt sted til telt og bivuak. Vi pjasker lidt rundt på pladsen i vores neoprenstøvler og finder det sted der er mindst vand - det vil sige kun 1 cm vand. Tja, det er så her lejren må være! Men vi bliver hurtigt enige om at der er nul point til denne plads for manglende dræn af pladsen. Undgå denne plads hvis det har regnet voldsomt i en periode forud for opholdet - ro hellere de mindre end tre km ekstra op til Alling Vest Teltplads og overnat på tør bund. Michael ender dog med at give pladsen et enkelt point - han opdager at der er gratis varmt brusebad oppe ved toiletterne.

Vi får lavet noget mad på Trangiaen i pandelampernes skær og sat vand over til varm kakao. Mens vi sidder over den varme kakao kan vi høre en ugle i træerne i nærheden som gør klar til nattejagten. Så når nu uglerne står op er det tid for at springe i soveposerne. Heldigvis er siderne på mit telt så høje at der ikke kommer vand ind - men det er nu alligevel en underlig sumpet fornemmelse at have teltet stående i vand.

Vejr: 8-9 m/s, nogen bølger, mest overskyet
Distance: 26,3 km
Fugle: Skarv, knopsvane, isfugl, toppet lappedykker, husskade, blishøne, skovskade, fiskehejre, gråand, krage.

Ry - Sminge Sø
Efter morgenmaden pakker vi sammen - mit telt er noget tungere en dagen før - og får kajakkerne i vandet. Turen fortsætter ind over Silkeborgsøerne som i dag viser sig fra deres pæne side. Ved Borresø holder vi en middagspause ved Gåsholt; det ser ud til at stedet bliver flittigt benyttet af nogle spejdere. Et rigtig fint sted at holde pause. Michael, der er noget mere udemenneske end jeg er, giver også lige en lektion i, hvor man nemmest finder bålmateriale i al slags vejr - det var rigtig fedt. Da vi fortsætter, har jeg hele tiden siddende i baghovedet, at sluserne i Silkeborg lukker 1. oktober - det er jo i dag - så vi skal slæbe to fuldt lastede kajakker over derinde. Jeg er også lidt usikker på hvor det er nemmest at få kajakkerne på land. Da vi kommer derind får Michael øje på en bro helt ovre ved kiosken, den tilhører godt nok en kanoudlejer, men her er let at få kajakkerne ud af vandet så det bliver her. Kioskejeren se noget mellemfornøjet efter os og siger noget i retning af at »så går det den her gang«. Han tøede nu op da vi først kommer i snak med ham om turen.

Han fortæller os at det faktisk er muligt at bestille en tur gennem slusen, blot man ringer 2-3 dage i forvejen. Fantastisk service for blot 15 kr pr kajak! Men nu har vi altså ikke ringet i forvejen, så slusemanden er ikke lige i nærheden. Det er bare i gang med at slæbe. Da vi bærer over kan jeg mærke at Michaels Greenlander Pro er omkring ½ tons tungere end min, som jeg ved vejer omkring de 60 kg når den er fuldlastet. Selve kajakken vejer 28 kg og lasten er på omkring 32 kg har jeg på et tidspunkt vejet ud. Michael benægter selvfølgelig fakta - min er da klart den tungeste! Det får vi så diskuteret en hel del under turen, uden at nå til enighed eller at få foretaget en kontrolvejning... »The answer, my friend, is blowing in the wind«, for nu at citere onkel Bob fra amerika.

Vi ror igennem Silkeborg Langsø og kommer ned hvor der virkelig er strøm på åen og bliver nærmest spulet ned til Sminge Sø Teltplads. Her er der ikke vand på teltpladsen - det giver en del point. Vi får hurtigt hængt vores våde tøj til tørre og slået telte op. Vi er heldigvis ankommet tidligere til overnatningsstedet end i går, så vi kan lave mad og spise mens det stadig er lyst!

Da jeg er kommet i soveposen ringer jeg lige for sjovt til DMI for at checke vejret. Nattetemperaturen for Østjylland bliver på 5-8°C, på udsatte steder ned til frysepunktet. Jeg tænker i mit stille sind om jeg befinder mig på et udsat sted...

Vejr: Ingen vind, mest skyet
Distance: 28,2 km
Fugle: Isfugl, knopsvane, skarv, toppet lappedykker, blishøne, husskade, gråand, hvid vipstjert, hættemåge, fiskehejre, krage.

Sminge Sø - Kjællinghøl
Jeg vågner til den, af DMI varslede, tætte tåge ved syvtiden. Der ser smukt ud alle vegne, så jeg går en tur rundt og eksperimentere lidt med kameraet. Flere af billederne er blevet rigtig gode, kan jeg se da jeg kom hjem. Michael vågner noget senere og fortæller at han var vågnet ved tre-tiden og havde ligget længe og set på den utroligt smukke skyfrie stjernehimmel - den var jeg så lige gået glip af. Ligesom vi heldigvis også var »gået glip af« nattefrosten.

Vi kan mærke at solen får en del magt, så vi tager en dovneformiddag og får tørret noget tøj inden vi smutter fra Sminge lige inden middag. Som sædvanligt bliver Michaels Greenlander Pro søsat med et eksotisk hvin. Første gang jeg hørte det troede jeg ikke mine egne ører. Det er bestemt ikke en diskret hvinen der kommer fra de gule skumgummiruller han bruger for at beskytte glasfiberen med diverse ridser og skrammer. Jeg har et billede af dem her. Det er et stykke børnebadelegetøj som han har skåret ud i passende stykker - efter at have hørt dem første gang navngav jeg dem straks hvingummi. Faktisk er det en ret genialt løsning, jeg har ikke set andre anvende metoden. Men det virker. Eller som Michael siger: »Det spiller!«

Min kajak siger ikke rigtig noget når den skal i vandet, ikke andet end plask. Til gengæld siger jeg en del når jeg sidder i kajakken og har en sagesløs makker med. Jeg ved jo efterhånden så meget om alt muligt langs åen, som jeg nødvendigvis må berette om, uanset hvor irriterende det kan være: Svostrup Kro, Tvilum Kirke, Æ Swotmand, Kongensbro Kro og alle mulige steder hvor det er fedt at komme på land. Men selv jeg bliver tavs da vi kommer ud på Tange Sø i strålende solskin og spejlblankt vand - et betagende syn, der kan gøre selv en meget talende kajakroer ydmyg.

Vi går i land i Ans i Tange Sø's sydvestlige hjørne. Det er så varmt at vi kan beholde vores klamme våddragter på i dag - selv Michael, som ellers har en kraftig aversion mod koldt klamt neoprentøj og helst skifter til almindeligt tøj i pauserne. Jeg har efterhånden vænnet mig til at mine longjohns ofte er våde, kolde og klamme, så jeg tager det ikke så tungt når det skal på. Michael mener at jeg decideret har udviklet en form for neoprenfetich! Men altså - det er jo kun klamt i 30 sekunder - så er det glemt.

I dag kan vi nøjes med at krænge neoprenen af overkroppen og så spise frokost i bar mave og solbriller - herligt. Efter frokost og en tur rundt for at se området går turen videre over Tange Sø. Lige overfor det sted vi spiste frokost ligger et sted som i folkemunde bliver (eller blev) kaldt Helvede. Det vidste vi nu ikke da vi roede forbi, men det fortalte min far senere på turen, da vi fik frokost inden han kørte os hjem. I hans barndom gik der historier om at flere var druknet ved at bade lige på det sted. Og min fars bror Jørgen var også lige ved at drukne under en badetur ved Helvede. Om stedet stadig bærer navnet i folkemunde ved jeg ikke.

Efter den spejlblanke Tange Sø er der kun én vej videre - det er forbi Tangeværket. Her skal kajakkerne fragtes mere end 400 meter over land, men heldigvis er der vogne på stedet til det formål. Mens vi står og betragtede værket faldt vi i snak med en flink mand. Vi fortalte, som sandt var, at vi ikke helt vidste hvor vi ville hen for at overnatte. Der var jo mulighed både inde i Bjerringbro og ved Kjællinghøl. Manden beretter meget begejstret om Kjællinghøl, hvor der lige i nærheden er et historisk center med et langhus og nogle shetlandshytter man kan overnatte i oppe i skoven. Michael og jeg sender lige hinanden et sideblik der siger - »mon ikke manden mener et shelter...«, men han bliver nu hårdnakket ved med at kalde dem shetlandshytter under hele samtalen. Mandens oprigtige begejstring og entusiasme smitter af på os begge - vi skal sgu da sove i en shetlandshytte i nat.

Men først skal vi lige have slæbt kajakkerne de 400 meter forbi værket. Det går rigtig fint på de udmærkede vogne som findes på stedet - der er god plads til to kajakker på de brede vogne, så sparer vi lige en tur. Det eneste som ikke er så fedt ved overbæringen, er den stejle trappe ned til vandet når kajakken skal i vandet igen. Det er tungt og det er med tungen lige i munden ned af de glatte trin. Jeg går forrest nedad og opdager at et af de nederste trin sidder løst - ubehageligt - men der skete heldigvis ikke noget.

Da vi ror fra Tangeværket står fluefiskerne i waders som, jeg havde nær sagt, sild i en tønde inde ved bagbord bred, der er vel højst 20-30 meter mellem dem. Da Michael spørger til fiskeriet havde nogle af dem haft god fangst. Da jeg er vegetar er jeg ikke så interesseret i fiskeri, men Michael prøvede at vride staldtips ud af de fleste lystfiskere vi mødet på turen. Specielt stykket her fra Tange til Randers var godt besøgt af fiskere i det gode vejr.

Vi når frem til Kjællinghøl Teltplads ved 18-tiden og giver os til at lede efter de shelters som skulle ligge oppe i skoven. Vi gik et godt stykke ind i skoven men fandt ingen, ved en P-plads tog vi et kort over området. Der var godt nok shelters i skoven, men ikke i en afstand vi gad slæbe vores udstyr - så det blev til telt og bivuak endnu engang. Det gjorde nu heller ikke så meget, udsigten fra teltpladsen et stykke oppe ad bakken var rigtig flot.

Der er en masse brænde på pladsen til fri afbenyttelse, så vi sidder og hygger os rundt om et bål efter at solen er gået ned. Ved samme lejlighed får vi tørret støvler og strømper! I aften blev en af de aftener hvor vi kom rigtig sent i seng, klokken var nemlig hen ad 22-tiden før vi krøb i soveposerne.

Vejr: Ingen vind, en del sol, få skyer
Distance: 29,6 km
Fugle: Isfugl, skarv, krage, husskade, musvåge, fiskehejre, knopsvane, blishøne, toppet lappedykker, gråand.

Kjællinghøl - Piggen
Selv om jeg var kommet senere i seng end de andre aftener, vågnede jeg ved seks-tiden onsdag morgen, da det nautiske tusmørke skulle til at tage sin begyndelse. Der var ikke meget andet at se end svage antydninger af skygger, men nysgerrigheden efter at se det historiske center med jernalderlanghuset holdt mig fra soveposens lune indre. Så - op ad stien i mørket. Efter et par hundrede meter står jeg ved et jernbanespor, nå okay, så er jeg gået for langt i mørket - tilbage for at finde den rigtige sti. Det er halvmånetid så der er lidt ekstra lys at hente der. Centeret med kopien af et langhuset fra 600-tallet virker uvirkeligt i den belysning da det dukker frem af disen. Først knapt synligt, senere en anelse skarpere i aftegningerne. Jeg er slet ikke i tvivl om at det allerbedste tidspunkt at fornemme dette steds specielle atmosfære er præcist sådan en tidlig morgen i tåge. Tankerne får helt frit løb i den belysning og fantasien tager på en tidsrejse til en fortid som vi knapt kan forestille os...

Da jeg går videre ind i skoven kommer jeg forbi en mark med en flok islandske heste som går og græsser, så jeg forbliver mentalt i jernalderen indtil jeg får øje på det elektriske hegn ned mod stien.

Efter at Michael har spist sin obligatoriske havregrød og jeg har gnasket mit lige så obligatoriske loganbrød med marmelade, pakker vi sammen og fortsætter turen. Vi kigger lige på kort inden afgang og er enige om at ro så langt som muligt i dag så der kun bliver en kort tur tilbage til sidste dag. Det springende punkt er hvor i Randers Fjord det er muligt at komme på land og finde et sted til teltene - der er ikke umiddelbart nogle oplagte steder på kortet. Men det må tiden jo vise - ellers må vi sove i kajakkerne.

Det disede vejr følger os det meste af formiddagen. Lige da vi har passeret Ulstrup får vi øje på et besynderligt skilt ovre på højre bred. Det er en advarsel om store sten som ligger i vandet - alle markeret med en rød bøje i vandoverfladen. Efter hjemkomsten har jeg undersøgt hvad formålet med disse sten er - og det er åbenbart en del af et naturgenopretningsprojekt med det formål at få laks til at tage ophold her ved Ulstrup. Der har tidligere i 17-1800-tallet været sten her, men de blev sprængt væk for at lette pramfarten på Gudenåen. Et par km længere fremme står så et nyt fint skilt med »sten i vandet ophørt«.

Ved Åbro før Langå holder vi en pause lige over for gydebankerne. Det er let at komme i land på styrbord side umiddelbart efter broen - og der står et rigtig godt æbletræ lige ved vejen hvis i skulle komme forbi i æblesæsonen. Der holder også et par fede store Land Rover Defendere som vi lige er oppe at savle lidt over.

Efter Langå får vi øje på den øverste del af det karakteristiske tårn på Grensten kirke - det kan vi faktisk se det meste af vejen frem til Stevnstrup, hvor vi holder middagspause. Nu har jeg efterhånden set den spids flere gange, så jeg bliver vist nødt til en dag at køre til Grensten for at se kirken i hel figur. På denne strækning er der en masse gravearbejde i gang inde på styrbord bred - der er ved at blive etableret vådenge i hele dette område mellem Langå og Stevnstrup. Det er til stor glæde for fugleelskere og til stor ærgrelse for lystfiskere som mener at det giver mindre strøm i åen til at føre fiskeyngel hurtigt ud i havet - det er ikke let at gøre alle tilfredse. Michael prøver lige om det er muligt at ro ind over de oversvømmede enge, men der er ikke meget vand.

Da vi kommer på land i Stevnstrup er det igen i bar mave og fint solskin. Vi falder i snak med et par lokale og kommer også ind på vores problem med at finde et sted i fjorden at overnatte. Jeg regnede med at vi godt kunne nå ud i nærheden af det sted hvor Grund Fjord og Randers Fjord mødes og havde også nogle teorier om hvor der måske var tørt - men heller ikke mere end det. Det viser sig så at den ældste af de to har boet i Uggelhuse i mange år og kender fjorden som sin egen bukselomme. Et par af de steder jeg havde udset mig var ikke helt tossede, men han havde nogle flere bud på muligheder - men vi måtte jo spørge om lov når vi kom frem, næsten alle »tørre pletter« derude er jo privat jord. Vi takker mange gange for de gode råd og fortsætter fortrøstningsfuldt turen.

Efter lidt roning kommer vi forbi det sted hvor Nørreåen løber sammen med Gudenåen og fortsætter ind mod Randers. Den lokale kajakklub ror vi også lige forbi, inden vi kommer igennem industrihavnen. Herinde ved en af kajerne står endnu en lystfisker - han råber os an. Vi ror over mod ham og sørme om det ikke er den samme mand som stod og fangede ingenting ude i Stevnstrup hvor vi holdt middagspause. Nu står han så i Randers Havn og fanger stadig ingenting! Men han havde nu kaldt på os fordi han ville forære os et kort over fjorden, hvor vi kunne se hvor det var muligt at komme i land - hvor heldig har man lov til at være.

Da vi kommer til Dronningborg Marina går vi lige på land for at strække benene. Jeg spørger lige en ældre gut ved en jolle, hvordan tidevandet er. Han mener at det lige er vendt og er på vej ind. Av, for den! Det er stik imod mine beregninger.

Jeg har checket på Randers Havns hjemmeside for prognoser for højvande og jeg fulgte, på samme side, de reelle højvandstande i hele ugen op til turens start. Det jeg kom frem til var at højvandet i Randers Havn reelt begyndte at falde ca 1,5-2 timer tidligere end prognoserne for perioden. Det eneste udsving som var større end det, var ved fuldmåne hvor højvandet faldt helt 4,5 timer før forudsagt. Så her den 3. oktober burde vandet strømme ud af fjorden startende lidt før kl 17 og forsætte ca seks timer frem. Det viste sig heldigvis se det var mig som havde ret - vi havde strømmen rigeligt med os kunne vi se på bøjerne.

Det er først nu at jeg får nyt rovand under kajakken, hele Gudenåsystemet har jeg gennemtrawlet efterhånden, men fjorden har jeg aldrig været på. Det er altid godt at prøve noget nyt. Da vi er kommet ind på det smalle stykke af fjorden mødes vi af en klam lugt af rådne dyr - det er ådselkogeriet Kronjyden syd for fjorden som sender en stinkende arm ud efter os. Føj for satan - hvis den lugt ikke gør folk til vegetarer ved jeg ikke hvad der skal til. Da vi endelig kan trække vejret normalt igen, mødes vi af det første fragtskib på turen. Vi er lidt spændt på hvordan kølvandet tager sig ud i det smalle fjordløb og overvejede at smutte ind i en sidekanal med kajakkerne, men valgte nu at blive i fjorden og tage hvad der nu måtte komme. Og det var ikke særlig slemt, men her er også en fartbegrænsning på 6 knob - det begrænser jo bølgen efter skibet.

Da vi nærmer os det område vi har udset os til overnatning begynder vi at spejde efter et egnet sted. Vi spørger ved et af sommerhusene på nordsiden om de har nogle ideer. De mener at der, lidt længere fremme, er en tom grund med græs som vi kan benytte. Vi ro videre, men kan ikke finde den tomme grund. I stedet spotter vi et gammelt faldefærdigt hus hvor det meste af fronten mangler og ror ind og checker. Jorden omkring huset er totalt ujævn, så teltslagning er ikke muligt - men måske ligge på gulvet inde i huset? Det er jo fristende at ligge på et tørt underlag for en gangs skyld. Men - de borde som er i huset er fyldt med øl- og spiritusflasker og affald. Det flyder også med værktøj rundt omkring - gider vi risikoen for at blive vækket af ejeren i morgen tidligt? Ud fra det vi har set i huset bliver det et nej, så vi leder videre fra kajakkerne.

På modsatte bred er en lille jollehavn som har en græsplane, men den ligger lidt åbent og forblæst - en mulighed, men ikke ideel. Michael fortsætter jagten op langs nordsidens sommerhuse mens jeg stikker over til den lille ø Piggen. Den ene af mændene vi mødte i Stevnstrup kendte den tidligere ejer af sommerhuset derovre - han mente huset måske stod tomt nu. Så det checker jeg lige. Det ligner et godt sted, men huset er ikke forladt - det er tydeligt at det bruges jævnligt, der er fx frisk frugt fremme i skåle på bordet og sporene i græsset er ikke gamle. Er det for frækt at snuppe en plads på deres græsplæne? Det er det måske, men vi gør det nu alligevel - vi er efterhånden ved at være godt sultne og gider ikke rigtigt ro længere i dag, vi har allerede roet næsten 43 km. Og vi er jo pæne og ordentlige familiefædre med moralen i orden og en rigtig god vane med ikke at efterlade spor hvor vi kommer frem - så mon ikke ejerne bærer over med os. Det håber vi da.

Vi bliver enige om at skrive en lille seddel til ejerne, om at vi har brugt deres græsplæne og stiller så, som en lille lejeafgift de to Carlsberg vi fik forærende af de tre baglænsroerne vi hjalp i starten af turen. Sådan er verden jo forunderlig - deres øl ender nu i maverne på de heldige ejere af sommerhuset på Piggen efter at være blevet fragtet i næsten hele Gudenåens længde.

Vejr: Ingen vind, en del sol
Distance: 42,7 km
Fugle: Vibe, isfugl, krage, knopsvane, fiskehejre, knortegås, skarv, gråand, husskade, musvåge, blishøne, hættemåge.

Piggen - Udbyhøj
Vi bliver vækket om morgenen af det mest latterligt andekald vi nogensinde har hørt. Det bliver så efterfulgt af nogle knapt så latterlige skud. Vi er nu fremme ved den 3. oktober og det er ikke længere så sjovt at være and på disse breddegrader. Om jægeren har held i bøssen finder vi ikke ud af - men hvis jeg var ham ville jeg godt nok ønske mig et nyt andekald i julegave!

I dag har vi så kun små 10-15 km tilbage af turen, så vi tager den med ro for at trække tiden lidt ud. Vi møder flere fragtskibe på vejen ud, jeg har taget billeder af de første, men gider ikke blive ved. Da vi ror forbi Kanaløen ror jeg lige ind til den efterårstomme havn for at se om det er muligt at overnatte på stedet, og det ser godt nok ud. Der er sikkert ikke vand og toiletforhold, men græsset ser godt ud. Så hvis du kommer forbi for en overnatning så husk vandet og en spade. Jeg kan huske, fra den tid hvor jeg boede i Randers og kendte nogle lystsejlere, at stedet er berømt og, ikke mindst, berygtet for sine vilde sommerfester hvor alt kunne ske - men det var jo også tilbage i de løsslupne firsere.

Vinden tager en smule til efterhånden som vi nærmer os turens afslutning i Udbyhøj. Vi smider kajakkerne på land lige nord for kabelfærgens havn og forbereder os på hjemturen. Min far har lovet at han godt vil køre os tilbage til Skanderborg efter Michaels bil. Kajakkerne får vi lov til at placere trygt bag færgeselskabets hegn hvor de er under opsyn - alternativet var at den ene af os skulle blive tilbage for at passe på dem.

Vi får lige kørt nogle kilometer mellem Udbyhøj og Skanderborg og da vi for tredje gang den dag kører turen, nu endelig med kajakkerne på taget af Michaels Land Rover, begynder det at regne voldsomt - vi er egentlig ret glade for at turen er slut nu...

Vejr: En smule vind, mest overskyet, små krusninger
Distance: 16,2 km
Fugle: Fiskehejre, alk, hættemåge, skarv, vibe.

Alt i alt...
Det har været hyggeligt at prøve en længere tur med en makker. Jeg får holdt nogle længere middagspauser end jeg plejer for tiden flyver af sted når man har nogen at snakke med. Og snakket det har vi virkelig fået på denne tur - det har været rart.

Vi endte med at ro i alt 143 km fordelt på fem dage. Det giver et gennemsnit på 28,6 km pr dag. Det er jeg udmærket tilfreds med - selv om vi så ikke nåede helt til Grenå som jeg havde drømt om.

Grej-erfaringer fra turen
- (minus)
Min fine NSR Hydrosilk langærmede rotrøje er alt for længe om at tørre. Fremover kun til brug på endagsture.
Mit Robens Small Dreamer telt giver for meget kondens ved så lave temperaturer som vi har haft. Der skal eksperimenteres med kun at have fluenettet lukket i sovekabinen, eller en bund af presenning under hele teltet. Måske begge dele.
Mine Hi-Tec vandrerstøvler skal imprægneres, de er ikke helt tætte.
Marmelade i plastbeholder med låg - den var utæt = posen fuld af marmelade. Droppes.

+ (plus)
Den ultralette og lækre Falke Athletic Cool Shirt SS tørrer lynhurtigt. Anbefales varmt.
Små tomater i en madkasse så de ikke smatter ud - det er perfekt.
Cappuccino og café latte i doseringsbreve er lettere end pulverkaffe og pulvermælk som først skal rystes op, når man nu helst vil drikke sin kaffe med mælk.

køb (vil ha' liste)
Light my Fire magnesium fyrtøj - virker selv når det er vådt (det gjorde mine tændstikker til gengæld ikke!)
Tuber til marmelade og postejer som kan rengøres og genanvendes.
Foldespade - letvægtsmodel.
Håndvarmere som jægere bruger - til at smide i støvlerne om natten.
Dunsovepose - ved temperaturer lavere end på denne tur er det ikke nok med den jeg har.
Kajakvogn - savnede én ved flere lejligheder på turen. Der er desværre kun plads til den på dækket af kajakken, men det må jeg så leve med.
Gamacher. Er nødvendige på denne tid af året, mine bukser var våde nederst på benene hele tiden.

>> Gudenå tur 2006 - med mange links

Du syntes måske også om: