fredag den 1. august 2008

Garmin eTrex Legend HCx

Efter at min tredje udgave af Garmin Forerunner 101 brød sammen var jeg simpelthen så træt af den model at jeg ville have en anden. Egentlig opfyldte 101’en nogenlunde mit behov, men det var for træls at den reelt ikke var vandtæt.

De krav jeg havde til en ny GPS var at den helst skulle kunne vise distance, hastighed, klokkeslæt og forbrugt tid, i et og samme vindue. Desuden skulle den være batteridrevet (med mere end 10 timers drift), der skulle være mulighed for at kommunikere med en PC og den skulle være ordentligt vandtæt. Desuden skulle prisen holdes under kr. 2000, det var hvad jeg maksimalt havde til dette projekt. Jeg endte med at kikke på Garmins modeller eTrex H, eTrex Venture HC og eTrex Legend HCx. Efter at have læst om de forskellige modeller og fået gode råd på Havkajakroernes debatforum, endte jeg med at købe en Garmin eTrex Legend HCx hos SpejderSport for kr. 1499,-.

Ekspedienten hos SpejderSport kunne dog ikke oplyse mig om det var muligt at opsætte GPS’en så den kunne vise de skærmbilleder jeg havde brug for, men hvis den ikke kunne opfylde mine behov måtte jeg komme tilbage med den og få pengene tilbage. Jeg skulle bare lade være med at bryde plomben til PC-softwaren. Det var sådan set fair nok.

Så her i min kajakløse familie-sommerferie havde jeg rig mulighed for at få den afprøvet - kun på landjorden ganske vist! Der gik lige et stykke tid inden det gik op for mig at det ikke var i stopursfunktionen jeg kunne finde det som jeg havde brug for. Efter at have anvendt Garmin Forerunner 101 som jo bare er et meget avanceret stopur, troede jeg det var her guldkornene var gemt. Men det er under Trip computer og Kompas de informationer jeg skal bruge ligger.

Legend HCx er opbygget med en række Hovedsider, der er fire valgt som standard, men man kan tilføje og fjerne sider som man har lyst. De sider som man så vælger som Hovedsider kan der hurtigt bladres mellem via en knap på siden, på den måde er det let at nå de sider man anvender mest. Det er sikkert forskelligt fra person til person hvordan man ønsker denne opsætning. Dem jeg kommer til at bruge mest er nok Kompas og Trip computer.

Kompas siden (foto til venstre) er det muligt at vælge at der skal vises fire felter over kompasset. Her har jeg så valgt de fire som jeg fra starten stillede som krav at GPS’en skulle kunne vise. Men jeg tror at det bliver Trip computer siden (foto til højre) jeg kommer til at anvende mest. Her er der i standardindstillingen otte felter, som alle kan ændres til at vise det man ønsker - og der er ikke mindre end 34 forskellige informationer at vælge imellem! En anden mulighed er at få en side med kun tre felter. Disse er så til gengæld meget store. Her har jeg valgt at få vist Trip tæller, Fart og Klokkeslæt. I nogle situationer vil jeg måske vælge Tid i bevægelse i det sidste felt i stedet for Klokkeslæt.

Jeg tror ikke at jeg kommer til at bruge kortfunktionen særligt meget, det medfølgende kort er simpelthen for dårligt og det er desværre ikke muligt at tilkøbe topografiske kort over Danmark. Det kan være at det ender med at jeg køber et søkort over de indre danske farvande i stedet for.

En ting ved HCx’en jeg bliver rigtig glad for er den lynhurtige adgang til at markere et waypoint. Uanset på hvilken af dine Hovedsider du er på, er det blot at trykke på frontens joystick for at få Waypoint siden frem. Et tryk mere og punktet er markeret - herefter vender du tilbage til den tidligere side igen. Det er genialt. På Forerunner 101 skulle jeg igennem adskillige menuer før et punkt var markeret og så skulle jeg tilbage gennem de samme menuer igen. En anden detalje jeg tror jeg kommer til at bruge en del er muligheden for at se på opgangs- og nedgangstider for både sol og måne, ligesom månefaser er illustreret grafisk.

En ting som jeg lige kort har leget lidt med er muligheden for at lave spor, som det hedder. Det vil sige at ens tur bliver registreret på kortet og så senere kan overføres til PC’en. Det kan så selvfølgelig ses på det medfølgende (elendige) kort, men det kan også overføres til GoogleEarth og vises her - se det var straks meget mere anvendeligt! Men jeg kan se på nettet at mange GPS brugere omtaler et program som hedder OziExplorer som skulle være væsentligt bedre end det medfølgende Garmin MapSource. Det skal jeg lige have undersøgt.

I kassen med GPS’en lå også et USB kabel for PC tilslutning, men om det altid følger med modellen er jeg lidt i tvivl om. På posen stod nemlig at det var et bonuskabel - så det er da værd at tjekke inden man køber, kablet er vist ikke helt billigt i løs vægt. En ting som desværre ikke følger med er et MicroSD kort, som der ellers er plads til. Men jeg har bestilt et 2 MB kort på nettet hos Getmore.dk for kun kr. 95,00. 2 MB er det største kort som denne model kan bruge.

Når jeg kigger i Hovedmenuen kan jeg se at GPS’en kan mange, mange andre ting. Så der er noget at lege med et godt stykke tid endnu. Nu glæder jeg mig til at komme på vandet og prøve den i praksis.

Forerunnerens skæbne
Den netop skrottede Garmin Forerunner 101 var egentlig et ret billigt bekendtskab. Jeg købte den som tilbudsvare på Coop’s Nettorvet i starten af august 2006 for kr. 650, så vidt jeg husker. Allerede inden der var gået to måneder var den i stykker og måtte sendes ind til Garmin for at blive repareret. Efter en god måneds ventetid fik jeg en ny i stedet. Denne 2. version holdt noget længere, nemlig ca. syv måneder. Tilbage til butikken, endnu en tur omkring Garmin og endnu engang en spritny GPS udleveret efter ca. en måned. Og hver gang fik jeg udleveret ny kvittering og nyt garantibevis!

Da den tredje og sidste så gik i stykker for nogle uger siden (den holdt hele 11 måneder) var modellen udgået hos Garmin, men jeg blev tilbudt at få pengene tilbage. Jeg fik kr. 750,00 tilbage - det var det beløb som stod på den nyeste kvittering. Så jeg har sådan set fået 100 kr. for at have en Garmin Forerunner 101 i to år - det er sgu da meget godt.

Følg med rundt om Færøerne

Jesper Tilsted og Tue Olesen fra Klitmøller er i gang med at ro Færøerne rundt. Det er en tur på omkring 450 km i et farvand som ikke er så venligt som det danske - for nu at sige det mildt.

Du kan følge deres ture rundt på deres blog, hvor de dagligt skriver en lille beretning.

Held og lykke med turen drenge.

torsdag den 31. juli 2008

Långfärdskajak - jättebra kajakbok

Karin Mentzing - Långfärdskajak
Wahlström & Widstrand, 2007 - 125 sider

En spændende kajakbog som kommer rundt om mere end de fleste andre kajakbøger. Første halvdel af bogen er en grundig gennemgang af kajakken, udstyret og ro- og redningsteknikker. Denne del adskiller sig ikke så meget fra andre kajakbøger, selv om forfatteren har sine egne specielle holdninger til mange ting. Mere om det senere.

Den sidste halvdel af bogen er efter min mening den mest spændende. Her er bl.a. afsnittene Väder, vind og vågor, Långfärdsteknik og Gör-det-själv som jeg fandt mest interessante. Afsnittet om vejr, vind og bølger har en god gennemgang af hvordan man gebærder sig i forskellige bølgetyper. Om dårligt vejr skriver hun følgende kloge ord: »Le altid når du ror i modvind og øsregn! Når man ler holdes hovedet højt og stolt - og humøret holdes oppe.« Under omtalen af hav- og landbrise kommer hun med en advarsel omkring det svenske ord »bris«, brise på dansk. En svensk brise kan gå fra »lätt bris« til »hård bris«, dvs. fra 1,6-13,8 m/s. Ordet svarer i virkeligheden til det gode danske ord vind, så hvis den svenske vejrmelding lyder på »bris«, så tjek lige hvilken type brise de mener!

Et plus ved bogen er afsnittene om Långfärdsteknik og Mat & dryck, som handler om længere ture i kajakken. Dem har jeg læst med stor fornøjelse og fået meget ud af. Et læseværdigt afsnit om Gör-det-själv er jeg ikke stødt på i andre kajakbøger. Her fortæller Karin Mentzing om forskellige typer af udstyr som man let selv kan fremstille og ting som nemt kan modificeres af den fingernemme kajakroer.

Karin Mentzing er også en dame med sine personlige meninger om mange ting. Omkring længden af pagajen opererer hun kun med to forskellige længder: kort (210-220 cm) som er beregnet til høj pagajføring og lang (235 cm, eller længere) som anvendes ved lav pagajføring. Det er en lidt anden udlægning end den som oftest er omtalt i andre kajakbøger, hvor tilpasningen af pagajen er mere individuel og tilpasset roerens kropsbygning.

Hun mener heller ikke at alle de forskellige søfartsregler som findes er særligt relevante for kajakroere. Hun har én enkelt regel som hun holder sig til når hun møder andre fartøjer på vandet: Størst havner øverst. Hun mener at det altid er kajakroeren der først skal tænke på egen sikkerhed og vige for andre da vi er den »bløde trafikant«.

Hun er desuden af den opfattelse at nødraketter er formålsløse - i hvert tilfælde i svenske farvande. Med den lave befolkningstæthed i Sverige er det overvejende sandsynligt at raketten ikke ses af nogen - overhovedet.

Alt i alt er det en fornøjelse at læse bogen som er skrevet med en humoristisk pen. Hvis du overvejer at købe bogen, så husk på at den er skrevet på svensk - hav evt. en svensk-dansk ordbog inden for rækkevidde. Jeg fandt dog bogen let nok at læse, selv om mine svenskkundskaber er gennemsnitlige. Bogen er fra 2000, men er genudgivet i 2007 i en billigudgave som ikke har et stift bind.

Jeg har ikke kunnet finde nogle danske netboghandlere som forhandler bogen, men hos forlaget henviser de bl.a. til bokus.com hvor ikke-svenske kunder kan købe den. Pris incl. fragt er SEK 212.43, hvilket svarer til DKK 167.46. Måske kan den skaffes billigere hjem via din lokale boghandler.

lørdag den 26. juli 2008

Fyrtårne jeg har besøgt (18)

Inspireret af et indlæg i Havkajakroernes debatforum om fyr, gik jeg på det mit lokale bibliotek for at finde opslagsværker om emnet. Den bedste bog jeg fandt var Ove Hermansens »Danmarks Fyrtårne og fyrskibe«. Bogen beskriver de 167 mest interessant fyr i Danmark. Jeg vil i denne liste kun medtage danske fyr som er omtalt i ovenstående bog.


Navn: Træskohage Fyr
Fyrliste nr.: Nedlagt
Position: 55° 40,52' N / 09° 44,57' E
Geografisk placering: Nordsiden af Vejle Fjord
Flammehøjde (var): 13 m.
Fyrtype (var): vinkelfyr
Dato for besøg: 21. maj 2008
Nr. i bogen: 55



Navn: Sejet Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2282 b
Position: 55° 49,97' N / 09° 57,18' E
Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 3 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr
Dato for besøg: 14. juli 2008
Nr. i bogen: 52




Navn: Sejet Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2282 a
Position: 55° 49,86' N / 09° 56,85' E
Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 10 m.
Fyrtype: Ledefyr/bagfyr
Dato for besøg: 14. juli 2008
Nr. i bogen: 53



Navn: Hjarnø Fyr
Fyrliste nr.: 2270 b
Position: 55° 49,45' N / 10° 03,93' E
Geografisk placering: På Hjarnø
Flammehøjde : 6 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr
Dato for besøg: 14. juli 2008
Nr. i bogen: 54



Navn: Haldrup Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2276 b
Position: 55° 52,85 N / 09° 58,48' E
Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 8 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr
Dato for besøg: 26. december 2008
Nr. i bogen: 50



Navn: Haldrup Mark Fyr
Fyrliste nr.: 2276 a
Position: 55° 53,09 N / 09° 58,11' E
Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord
Flammehøjde : 18 m.
Fyrtype: Ledefyr/bagfyr
Dato for besøg: 18. marts 2009
Nr. i bogen: 51



Navn: Fornæs Fyr
Fyrliste nr.: 1870
Position: 56° 26,64' N / 10° 57,51' E
Geografisk placering: Djurslands østligste punkt
Flammehøjde: 32 m.
Fyrtype: anduvningsfyr
Dato for besøg: 19. april 2009
Nr. i bogen: 46



Navn: Gjerrild Fyr
Fyrliste nr.: 1865
Position: 56° 31,72' N / 10° 49,87' E
Geografisk placering: Nordøstdjursland
Flammehøjde: 27 m.
Fyrtype: vinkelfyr
Dato for besøg: 19. april 2009
Nr. i bogen: 45



Navn: Sletterhage Fyr
Fyrliste nr.: 2090
Position: 56° 05,74' N / 10° 30,85' E
Geografisk placering: Helgenæs
Flammehøjde: 17 m.
Fyrtype: vinkelfyr
Dato for besøg: 23. april 2009
Nr. i bogen: 48



Navn: Rinkenæs Fyr
Fyrliste nr.: 4590 b
Position: 54° 53,44' N / 09° 34,71' E
Geografisk placering: Flensborg Fjord
Flammehøjde: 10 m.
Fyrtype: Ledefyr/forfyr og vinkelfyr
Dato for besøg: 29. maj 2009
Nr. i bogen: 77



Navn: Leuchtfeuer Holnis
Internationalt ordensnr.: C 1134
Position: 54° 51' 42" N / 09° 34' 25" E (HER)
Geografisk placering: Flensborg Fjord
Flammehøjde: 32 m.
Fyrtype: Lede- orinterings- og vinkelfyr
Dato for besøg: 29. maj 2009
Nr. i bogen: -



Navn: Hjelm Fyr
Fyrliste nr.: 1900
Position: 56° 08,04' N / 10° 48,37' E
Geografisk placering: Hjelm
Flammehøjde: 61 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 12. september 2009
Nr. i bogen: 63



Navn: Hov Havn Fyr
Fyrliste nr.: 2240
Position: 55° 54,68' N / 10° 15,47' E
Geografisk placering: Hov Havn
Flammehøjde: 5 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 3. januar 2010
Nr. i bogen: 49



Navn: Vodstrup Fyr
Fyrliste nr.: 542
Position: 56° 48,42' N / 08° 52,40' E
Geografisk placering: Nykøbing Mors
Flammehøjde: 16 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 4. april 2011
Nr. i bogen: 18




Navn: Damgård Fyr
Fyrliste nr.: 4086
Position: 55° 31,68' N / 09° 40,30' E
Geografisk placering: Lillebælt
Flammehøjde: 5 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 19. maj 2011
Nr. i bogen: 60



Navn: Drejensodde Fyr
Fyrliste nr.: 4140
Position: 55° 29,88' N / 09° 35,10' E
Geografisk placering: Nordsiden af Kolding Fjord
Flammehøjde: 4 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 19. maj 2011
Nr. i bogen: 61



Navn: Fænø Fyr
Fyrliste nr.: 4176
Position: 55° 28,54' N / 09° 42,17' E
Geografisk placering: Fænø i Lillebælt
Flammehøjde: 11 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 19. maj 2011
Nr. i bogen: 110



Navn: Ebeltoft Vig Fyr
Fyrliste nr.: 2060
Position: 56° 13,91' N / 10° 36,52' E
Geografisk placering: Ebeltoft Vig
Flammehøjde: 13 m.
Fyrtype: Vinkelfyr
Dato for besøg: 26. august 2011
Nr. i bogen: 47



fredag den 18. juli 2008

Digital opstramning

Jeg kan se i min statistik at der er mange som benytter de links jeg har til andre kajakbloggere. Det er godt at der bliver kikket/klikket på så mange kajaksites som muligt, syntes jeg.


Men efterhånden havde jeg tilføjet så mange ting i den højre spalte, at man skulle scrolle ret langt ned for at finde mine links til »Personlige sider«. Jeg har nu flyttet disse op over både »Foreninger« og »Klubber« så de ligger øverst af alle linkblokkene.

Desuden har jeg samlet en række funktioner i en enkelt bjælke af ikoner. Her er både den geografiske oversigt over mine ture, vejret for Østjylland og den geografiske koordinat-omregner samlet, så det fylder meget mindre. Desuden er tilføjet et link til KajakBloggens forside, da jeg kan se at rigtig mange finder bloggen via Google - og dermed havner et andet sted end forsiden. Det er nu blevet lidt lettere at komme om til forsiden med de aktuelle indlæg.

Jeg lader dog billedet af min kajak blive i spalten, det kan jeg godt selv lide at se. Månefasen lader jeg også blive liggende - den bruger jeg selv en hel del.

Her i en overgangsperiode vil det første info-ikon blinke det første minut du er på siden, for at gøre opmærksom på at bjælken er udvidet.

Håber det nu bliver lettere at komme til at klikke på links til alle de andre kajakbloggere.

PS: Hvis du kender til flere dansksprogede private kajaksider end dem jeg har med, må du meget gerne skrive det i en kommentar, så kikker jeg på det.

mandag den 14. juli 2008

Fyrtårnsafari

Foto: Det specielle fyrtårn som ligger på Hjarnø, ved indsejlingen til Horsens Fjord

>> Flere foto

Jeg var på en lille eftermiddagstur Horsens Fjord i dag. Jeg ville ud for at finde nogle af de 13-15 østjyske fyrtårne som er i rimelig afstand fra min bopæl. Hvis jeg startede ud fra færgebroen på Alrø regnede jeg med at jeg kunne nå en tre stykker i dag. Så efter arbejde smed jeg kajakken på taget og fik kajakken i vandet ved 14:30 tiden. Der var faktisk god vind hernede - det havde jeg ikke lagt mærke til hjemmefra. Det var egentlig varmt, men pga. vinden valgte jeg alligevel at ro i min rojakke. Det var jeg rigtig glad for da jeg rigtig kom ud i vinden.

Turen var denne gang uden min GPS, der endnu engang er bukket under for indtrængende vand, men det var egentlig meget rart at ro uden, for en gangs skyld. Den kunne jeg godt undvære på denne tur - det var straks noget værre at jeg havde glemt mine vandflasker hjemme i køleskabet! Det må bare ikke ske. Heldigvis havde jeg en ½ liters termokande kogt vand med, så jeg fik da noget at drikke på turen. Men jeg savnede det kolde vand.

Jeg startede med at krydse over mod Borres Knob for at komme ind i det inderste af fjorden. Herinde ligger der to små fyrtårne som Horsens Kommune ejer. Dem ville jeg lige se nærmere på. Da jeg runder Borres Knob er jeg blevet blæst for langt ind (eller er vendt for tidligt) så jeg kommer til at ro på tværs af bølgerne inde i brændingen på vestsiden. Det var noget med at holde tungen lige i munden og pagajen inde i de brækkende bølger. Skummelt, men selvfølgelig helt ufarligt - det vildeste der kunne ske var at jeg ville blive skyllet op på stranden. Det skete heldigvis ikke. Men jeg fandt da ud af at det blæste ½ pelikan direkte fra vest.

Da jeg var kommet ind på mere roligt vand igen var det at tanken om at filme min tur gennem disse bølger faldt mig ind. Det ville jeg prøve på hjemturen. Jeg har et par gange før prøvet at sætte kameraet fast under nettet på fordækket og så filme dele af min ture. Det fungere egentlig fint nok, selv om det selvfølgelig ville være bedre med en montering på en trefod eller noget lignende. Men det ville jeg lige arrangere på tilbagevejen.

Nu gik turen om mod Sejet Mark Fyr. Selv om der hang tunge sorte skyer inde over Horsens var det en udmærket og flot tur - og regnen udeblev heldigvis. For at komme til fyret skal jeg hen forbi Flinte Hage hvor Spindekonens Høj ligger. Det er tomten af en gammel rundhøj som jeg må se at få besøgt en anden gang. Da jeg nærmer mig fyret kan jeg godt huske at jeg har set det før - men tanken om at det lille hvide skur på stranden skulle være et fyrtårn har aldrig strejfet mig. Jeg har troet at det var et lille fiske- eller badehus. Men nej. Det er et at de stolte fyrtårne fra 1902 som ejes og drives af Horsens Kommune. Henne ved fyret er jeg nødt at stå ud af kajakken mere end 50 meter fra land og vade ind med kajakken på slæb, så lavvandet er der lige ud for. Jeg kommer på land og får fotograferet lidt og går også de ca. 400 meter ind i landet for at se det noget højere bagfyr også.

Da jeg er kommet tilbage til kajakken og vil sætte mig for at få en kop kakao opdager jeg at det er en rigtig dårlig ide at have en skrigende gul vindbreaker på. Det er totalt umuligt at sidde i sandet for nogle irriterende små sorte insekter. Oppe på en høj sten, nu i den mørkegrønne kajakjakke i stedet for, holder de sig væk. Lige på dette tidspunkt har vinden fuldstændigt lagt sig og vandet er helt fladt, så jeg overvejer at krydse over fjorden til fyret på fjordens nordside og så vente med Hjarnø Fyr til en anden dag. Det er et kryds på ca. tre km. Men efter nærmere overvejelse lader jeg dog være. Hvis vinden igen blæser op fra samme vestlige retning, bliver det en rotur på omkring ½ time med bølgerne direkte ind fra bagbord. Det var en udmærket beslutning, for inden der var gået den halve time var vinden taget godt til igen. Dog ikke til helt samme niveau som tidligere.

Da jeg på tilbageturen mod Alrø igen nærmer mig Borres Knob får jeg slået kameraet over på indstillingen til filmoptagelse og får det sat fast i frontnettet. Men bølgerne er ikke nær så store som før, så det dropper jeg at filme. Herefter går turen ned mod først Snaptun og videre over til Hjarnø, som har et noget specielt fyr stående nær havnen. Det specielle ved dette fyr er at fyrlampen sidder uden på tårnet - det er ret usædvanligt.

På vejen tilbage er det blæst en smule mere op igen og jeg beslutter at krydse fra Hjarnø direkte op imod vinden for at filme kajakken gennem bølgerne. Men desværre væltede kameraet allerede ved den første sjat vand ind over kajakken - det opdagede jeg først ovre på den anden side. Så jeg fik lige filmet rigtig mange minutter af mit fordæk på Barracudaen - ikke ligefrem til en Oscar!

Alt i alt en hyggelig og blæsende eftermiddag på fjorden. Tre fyrtårn rigere. Og med blod på tanden til at finde en monteringsløsning for kameraet.

Vejr: Jævn vind, høje bølger enkelte steder, overskyet

Distance: 23,3 km

Fugle: Skarv, sølvmåge, stormmåge, knopsvane, strandskade, krage, hættemåge, sildemåge, fiskehejre

lørdag den 12. juli 2008

Følg med Damnark rundt

Marianne og Bjarke fra Århus er startet på at ro rundt om Danmark for at opnå Havkajakroernes Rød-Hvide Bånd. Det er noget af en præstation at gennemføre den tur. Siden 2001 er der kun tre personer som det er lykkedes for. Det er faktisk en stor opgave bare at gennemføre en del af ruten, som en del har gjort. Man må tage hatten af for folk som starter på sådan et projekt, selv om de af forskellige årsager ikke kommer hele vejen rundt.

Men følg med på Marianne og Bjarkes tur rundt på deres liveblog, hvor de opdatere ca. en gang i døgnet. Herfra skal lyde et rigtig stort - god tur rundt. Må heldet være med jer, så vi kan få nogle flere på den rød-hvide liste!

mandag den 7. juli 2008

Danmarks fyrtårne og fyrskibe

Ove Hermansen - Danmarks fyrtårne og fyrskibe
Billesø & Baltzer, 2001 - 208 sider

Dette er vel den bedste bog som er udgivet om de danske fyrtårne. Det er ikke revl og krat som er medtaget i bogen, men alligevel er det blevet til ikke mindre end 167 fyr. Langt de fleste fyr i bogen er stadig i brug, men enkelte nedlagte er også medtaget, hvis de er specielt flotte, interessante eller har historisk interesse.

Bogen er logisk opbygget, tårnene er simpelthen inddelt efter overskuelige geografiske områder. Ved hvert område er et lille kort, hvor det er muligt at se tårnenes placering. Det er rigtig godt som en oversigt, hvis man vil ro ud på fyrtårnejagt.

Alle tårne får en kortere eller længere omtale, mange har en historisk omtale, lidt om teknikken og der er også mange små anekdoter om tårnene. Der er en kort beskrivelse af hvordan tårnet nås fra landsiden - det er jo ikke specielt relevant for os kajakroere - vi må holde os til de angivne koordinater for at finde tårnet. Der er desuden billeder af alle de omtalte fyr. En lille faktaboks ved hvert fyrtårn viser: fyrlistenummer, nøjagtig position (lige til at taste ind i GPSen), flammehøjde (lysets højde over havet), fyrtype, fyrkarakter (hvordan det blinker osv.). Selve tårnets højde er mærkelig nok ikke angivet.

Bogen indeholder også en generel gennemgang af fyrvæsenets udvikling fra 1560 til i dag og en gennemgang af de nu nedlagte fyrskibe. Det er en rigtig sjov bog som jeg har brugt megen tid på at slå op i og læse i.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget og de har ingen planer om at genudgive den, oplyste forlaget da jeg kontaktede dem. Men den kan lånes på langt de fleste biblioteker. Så kan man jo fotokopiere siderne med de tårne man har lyst til at besøge.

Andre bøger om fyrtårne

Lars Bugge - Kort og godt om danske fyrtårne
Aschehoug, 2001 - 106 sider
En lille bog som indeholder de 31 største og mest spektakulære, de tårne som de fleste vil kalde »rigtige fyrtårne«. Her er alle de 23 store danske anduvningsfyr selvfølgelig med. Bogen indeholder et danmarkskort hvor alle fyr er plottet ind. Det er ganske praktisk, for tårnene er ikke inddelt geografisk, men er bare placeret i alfabetisk rækkefølge. Alle fyr får nogenlunde ens behandling i bogen. En faktaboks, et lille kort, et foto, en beskrivelse af beliggenheden og endelig fyrets historie. Det hele er holdt ganske kort og præcist. Hvis man har planer om at samle på fyrtårne, skal men temmelig langt omkring hvis man kun tager udgangspunkt i denne bog syntes jeg - der er simpelthen ikke tårne nok med. Bogen indeholder et sjovt gammelt kort som viser alle strandinger ved danske kyster fra 1858 til 1882. Det er ufatteligt mange det drejer sig om - det er en god måde at få fyrtårnene sat lidt i perspektiv. Bogen er desværre udsolgt fra forlaget.

Peder Svendsen - Fyrtårne, Jyllands vestkyst
Bollerup Boghandels Forlag, 2003 - 40 sider
En flot lille bog som begrænser sig til at omtale de otte store vigtige anduvningsfyr langs den jyske vestkyst. Bogen er flot illustreret med forfatterens egne kultegninger i sort/hvid. Der er blevet plads til rigtig meget omtale og beskrivelse af hvert enkelt fyr. Bogen indeholder intet kortmateriale, men tårne af denne kaliber er i sagens natur lette at finde. Som en kuriositet står der i faktaboksen, ved hvert fyr, hvor mange trappetrin der er op! Bogen er desværre udsolgt fra forlaget.

Knud Peter Jensen - Danmarks fyrtårne
Hovedland, efteråret 2008 - ca. 250 sider
Da nu alle de ovennævnte bøger er udsolgt og åbenbart heller ikke kan købes antikvarisk, blev jeg glad for at opdage at forlaget Hovedland har en ny bog på vej. Ifølge forlaget vil bogen blive meget omfattende. Den vil indeholde samtlige de gamle fyrtårne, og de nye, som er bygget, hvor der før har stået fyrtårne. Det bliver spændende at se den når den kommer. Bogen vil udkomme på et ikke nærmere fastsat tidspunkt i løbet af efteråret og blive på omtrent 250 sider. Det kan være at det er en ny fyrtårneklassiker som udkommer! Prisen forventes at blive kr. 229,-.

Danske fyrtårne på nettet
Der findes også en dansk hjemmeside, fyrtårne.dk, som beskriver ca. 150 danske fyrtårne. Det er Ole Henrik Lemvigh fra Hillerød som står bag den. Den er bestemt et besøg værd. Det er en spændende side med mange foto og tekniske informationer. Ved mange af fyrtårnene er der også historiske beskrivelser. Enkelte fyrtårne har en endog meget lang præsentation, det gælder fx det nye tårn på Fur. Interessant historie. En sjov detalje er også at det er muligt at få vist hvordan fyret blinker. Man skal blot klikke på det lille ikon »vis fyrkarakter« de steder hvor muligheden er der.

Hvis du kommer forbi et fyr som han ikke har på listen, er jeg sikker på at han vil være glad for at modtage foto af tårnet, stort som småt.

PS: Prøv lige at kikke på Grenå Havn øst - det er sgu da humor at han tager det med på listen.

Farvandsvæsenets publikation over danske fyr, »Dansk Fyrliste 2007« indeholder samtlige danske fyr. Der er angivet koordinater ved hvert fyr - der er desværre ikke nogen kortoversigt - det ville ellers have været fedt. Listen udgives ikke længere på tryk, men den kan læses på nettet eller man kan downloade den helt gratis.

Farvandsvæsenet har også en liste »Besøg vores fyr«, som beskriver de 12 af deres tårne som det er muligt at komme ind og se.

Du syntes måske også om: