Kajakbog fra 1929

Bogens forside Illustration af en ung grønlænder der ruller
En af de originale grønlandske tekster

Gerh. Kleist - Fangst fra kajak og fra is
Nyt nordisk Forlag, 1979 - 46 sider

Jeg må nok hellere skynde mig med en lille korrektion - selve bogen er ikke fra 1929, det er teksten og tegningerne der er så gamle. Bogen er faktisk først udgivet i 1979 som det kan ses overfor.

Gerhard Kleist, som har skrevet den originale grønlandske tekst og lavet tegningerne, var kateket i Godhavn (Qeqertarsuaq) i Vestgrønland det meste af sit liv. Han supplerede sine indtægter ved at være fanger og var selv kajakroer. Hvis du vil se hvordan han så ud er det muligt på disse foto fra Arktiske Billeder.

Teksterne bærer tydeligt præg af at han har et indgående kendskab til både redskaber og fangstmetoder. Desuden gør han nogle fine iagttagelser omkring kajakroning. Hans skitser er meget fine uden på nogen måde at være stor kunst, hvad de jo heller ikke var tænkt som.

Sidst i bogen er alle de håndskrevne grønlandske tekster heldigvis oversat til dansk af Chr. Berthelsen. Så har vi sydgrønlændere også en chanche for at læse med. En sjov detalje ved bogen er at originalerne på et tidspunkt har været i polarforskeren Knud Rasmussens eje

Bogen er i formatet 23x19 cm og består af 18 plancher i farve og s/h. Hvert opslag består til venstre af de originale håndskrevne grønlandske tekstark og til højre de tilhørende illustrationer.

Jeg købte bogen hos Andersens Antikvariat i Glostrup gennem antikvariat.net. Sidst jeg kikkede var der stadig nogle eksemplarer til salg - til priser omkring de 100 kr.

Det er en fin lille kajakbog om de grønlandske fangere og deres liv.

Dansk oversættelse af den afbilledede tekst:
„

Kajakmænd, som øver sig i at vende rundt

De unge øver sig også i at vende rundt i kajak. De mest øvede i denne kunst vender flere gange rundt i træk - somme tider mere end seks gange. De behændigste kommer op igen med åren i samme stilling som ved kæntringen. Nogle stikker åren ind under tværremmene på kajakken og foretager vendingen ved hjælp af lansen og derefter kun ved hjælp af kastetræet. I Narsak syd for Godthåb overværede jeg den afdøde fanger, Rafael Mathæussen, vende rundt alene ved hjælp af hånden og med vanter på. I Sydgrønland har jeg set mange vende rundt, men ingen kunne måle sig med Rafael Mathæussen. Han var kraftigt bygget men var til trods herfor uhyre smidig. I sommeren 1929 havde to unge fangere fra Imerigsok (Kronprinsens Ejland) opvisning i at vende rundt.

Det fortaltes, at de var i stand til at rulle rundt ud i ét - uden pause ind i mellem. Jeg kom desværre for sent, så jeg overværede det ikke selv. Nikolaj Sandgreen skulle være smidigere end sin kammerat, Benjamin Jerimiassen. Nikolaj Sandgreen hører til de dygtigste kajakroere. Imerigsok-beboerne er i øvrigt alle dygtige kajakroere. De bor jo også ved det store åbne hav mod vest.

“

Friskbrygget økologisk kvalitetskaffe til turen

1. Vælg den type du bedst kan lide. 2. Kog ½ liter vand på Trangiaen. 3. Hæld vandet i bryggeren. 4. Lad kaffen trække i 4-6 minutter.
5. Nyd den himmelske kaffesmag. Helst udendørs!

>> Flere foto

Det er dejligt at få noget varmt kaffe når man er på tur i kajakken. Jeg har fundet et rigtig godt alternativ til den udbredte termokaffe. Kaffen er tilmed både økologisk og Fairtrade mærket. Det er et lille firma Coffeebrewer Nordic fra Middelfart som laver en lille genial engangsbrygger som er let at have med i kajakken.

Bryggeren Growers Cup indeholder både filter og kaffe til to store kopper. Den skal blot åbnes i toppen, en halv liter kogt vand fra Trangiaen hældes over, toppen lukkes igen så kaffen kan trække 4-6 minutter. Her efter har du en virkelig god gourmetkaffe - en lille luksus på kajakturen som jeg fremover vil glæde mig til. Hvis man ikke gider at slæbe på en Trangia kan man selvfølgelig også bare medbringe kogt vand i en ordentlig termokande.

På YouTube har firmaet lagt en kort reklamefilm hvor du kan se hvordan den fungere i praksis - det er faktisk lige så nemt som det ser ud til. Og smagen - den kan ikke sammenlignes med det vi normalt har med i termokanden.

Kaffebryggeren forhandles bl.a gennem Coop Danmarks butikker og forskellige andre steder - se deres hjemmeside for flere salgssteder. Det er egentlig besynderligt at de mange forhandlere at friluftsudstyr ikke har den i sortimentet - det kan være det kommer efterhånden som folk får øjnene op for kvaliteten. Det er også muligt at bestille kaffen direkte på hjemmesiden, men der kommer en ret høj porto oveni, så det kan ikke rigtig betale sig. Prisen i forretningerne ligger lige under 12 kroner.

Der er for tiden 10 forskellige specialkaffer i handelen, hvoraf det kun er dem fra Bolivia, Nicaragua, Ethiopien og Guatemala der er både økologiske og Fairtrade. Jeg har foreløbig smagt dem fra Nicaragua og Ethiopien. Jeg syntes umiddelbart at den fra Ethiopien er den bedste af de to.

Smagen beskrives sådan her:
Bolivia - Blød og sødlig smag med frugtige toner af æble og abrikos.
Nicaragua - Rund og mild smag med noter af orange og kanel.
Ethiopien - Intens frugtagtig karakter, der minder om tørret abrikos.
Guatemala - Rund og fyldig smag med en let note af mørk chokolade.
Honduras - Rund og mild smag med nøddeagtige noter.
Papua New Guinea - Mild og velafbalanceret smag med søde toner af karamel.
Brasilien - Blød og rund smag af nødder og abrikos. Eftersmagen er let krydret.
Colombia - Intens og velafbalanceret smag med aroma af flødekaramel.
Indonesien - Kraftig og mørk smag af karamel. Duft af mørk chokolade.
Kenya - Intens og velafbalanceret smag med frugtig og sød mundfylde.

De forskellige typer er rene, forstået på den måde at der ikke er blandet kaffe fra forskellige producenter i samme pakke. På firmaets hjemmeside er der en beskrivelse af præcist hvor, af hvem og - lidt specielt - i hvilken højde kaffen er dyrket.

Vær opmærksom på at den første udgave af engangsbryggeren kræver en saks eller kniv for at åbne for tuden - køb hellere den nyeste version hvor der stikker to plastsnipper ud i toppen. Den skal blot rives op.

Denne testbrygning er foretaget på den lille teltplads som Skov- og Naturstyrelsen har ved Sondrup Strand. Det er en kaffe som det varmt kan anbefales at nyde udendørs - året rundt.

Kajakhistorie fra forrige århundrede

Carl Aage Cornitzka - Med kajak gennem Europa
Gornitzka's Forlag, 1930 - 160 sider

Det er lykkedes mig at støve endnu en kajakberetning fra det forrige århundrede op. Det er den gode typograf Carl Aage Cornitzka som i 1929 tager turen fra Bornholm til Sortehavet. En del af turen, fra Hamborg til Prag, bliver dog foretaget til fods og med tog. Kajakken bliver sendt med godstog på denne strækning.

Carl Aage Cornitzka er bornholmer og hans tur starter med at han får en fiskekutter til at sejle sig over Østersøen. Det er den 19. maj 1929. Her bliver han så sat i vandet et par timers roning ud for den tyske kyst. Han havde dog selv vurderet at han var meget tættere på kysten end det var tilfældet. Stedet er ikke langt fra byen Kolberg som dengang var tysk - i dag ligger den i Polen og hedder Kołobrzeg. Herfra går turen gennem forskellige floder og kanaler til Berlin hvor han bliver et stykke tid, inden turen fortsætter ad Elben til Hamborg.

Turen bliver finansieret ved at fagforeningen giver mulighed for at hæve et mindre beløb i rejsekassen i de forskellige byer han kommer igennem. Her skal han blot opsøge den lokale fagforeningskasserer som så står for stempling af bogen og udbetaling af pengene. Alle steder hvor der er organiserede grafiske arbejdere, som er medlemmer af Internationale, er der altså mulighed for få lidt til livets ophold - en del steder også mulighed for indkvartering. Det er fantastisk at der har eksisteret en sådan mulighed, der har været en anden bevidsthed dengang - i dag gider færre og færre desværre organisere sig i rigtige fagforeninger.

Fra Hamborg fortsætter turen så til fods med ransel på ryggen, blandt andet gennem det smukke Harzen. Målet er Prag, hvor kajakken er blevet sendt til med godsbanen. Carl foretager også selv en del af denne strækning med tog.

Carls hjemmebyggede kajak »Bornholm«.

I Prag kommer kajakken så i vandet i Regenfloden og turen går mod Donau. Undervejs møder han nogle rejsefæller fx nogle muntre tyske gutter i gummibåde. Et par gange underveje har han sågar en passager med i selve kajakken - endda over længere strækninger. Men som det kan ses på billedet har kajakken også et usædvanligt stort cocpithul.

Kajakken er i øvrigt hjemmebygget, et træskelet med lærredsovertræk. Den er indrettet med to vandtætte skot og et cockpit som er så stort at han kan ligge og sove i det. Der er også lavet et lille teltlignende oversegl så der er læ når han ligger i båden og sover. Der er desuden mulighed for at montere et par sejl på kajakken.

På vej mod Sortehavet passeres Wien, Bratislava, Budapest og Beograd. Hele bogen er krydret med fine beskrivelser af landskabet og seværdigheder langs ruten. Og selvfølgelig de smukke kvinder den unge mand møder på sit eventyr. Turen ender i Izmail ved Sortehavet hvor Carl påmønstre den norske damper »D/S Torvanger av Bergen« som dæksgut. På den måde kommer han og kajakken hjem igen. Der er et afsnit til sidst i bogen yderst humoristisk beskriver strabadserne ved sømandslivet på denne hjemrejse.

Bogen er rigtig sjov at læse fordi den er skrevet af en ung mand med eventyr i blodet og en sprudlende lyst til livet. Men dybest set er det nok mere en rejsebog end en egentlig kajakbog - men det gør den bestemt ikke mindre interessant.

Bogen kan lånes på Bibliotek.dk.

Tørre støvler hele vinteren

Neoprenkajakstøvletørreapparatet - uden støvler.
Klar til støvletørring.

Det er altid besværligt at få sine neoprenstøvler tørre om vinteren. Tidligere har jeg brugt at stoppe dem fulde af sammenkrøllede aviser og stille dem i nærheden af brændeovnen. Men jeg har aldrig syntes at det fungerede helt optimalt. Avispapiret skulle skiftes flere gange undervejs og jeg syntes det tog for lang tid.

En gang i foråret så jeg på en anden kajakblog at en anden roer havde lavet et apparat lidt tilsvarende, men blot til kold luft. Det gav mig ideen til dette apparatur.

Det er enkelt at lave. Køb tre stykker afløbsrør i det lokale byggemarked, hvis du ikke har noget liggende på lager og køb en billig hårtørrer - hvis du ikke kan få lov til at låne fruens.

Jeg valgte at købe en på tilbud i mit lokale supermarked, for ikke at skulle ind i en længere diskussion af hvad der er vigtigst: tørre kajakstøvler eller stylet frisure. Den var nok blevet lang og opslidende! Ellers blot lidt gaffatape vel alle kajakroere har liggende på lager

Når tingene er købt er det blot at samle rørene, montere hårtørreren med noget gaffatape - så er apparatet ellers klar til at tørre støvler.

Dog måtte jeg lave en enkelt justering undervejs, for det viste sig at der selvfølgelig kom meget mere luft ud af det rør som var helt lige. Det lille problem blev klaret med at indsætte en lille lus af noget hård plast, for at fordele luften jævnt.

Det fungere ganske udmærket, selv om det foreløbig kun er mine korte sommerstøvler jeg har brugt apparetet på. Det er ikke helt tid til de lange vinterstøvler endnu - selv om tiden nærmer sig med en vandtemperatur som er nede under de 15°C.

Rainy Day #7

Regn, regn og atter regn over Mossø. Det er Hem Odde i baggrunden.
Dystre skyer over bakkerne ved Gammel Rye.

>> Flere foto

Jeg stod nogenlunde tidlige op for at komme ud at ro en tur i dag. Men for en gangs skyld var det hårdt at komme op. Der gik desværre lidt for meget whisky indenbords i går, så hovedet dunkede en del. Men jeg håbede på at en god rotur ville kurere det værste.

Da jeg tjekkede vejrudsigten for Østjylland i går aftes (før whiskyen kom på bordet) lød den på 14 m/s fra SV og regn. Jeg valgte derfor at henlægge dagens tur til Skanderborg Sø og Mossø for at kunne ro lidt i læ. Byvejret for Skanderborg viste en gennemsnitsvind på 8-9 m/s med vindstød på op til 15 m/s. Det burde ikke give problemer da store dele af turen som sagt ville kunne roes i læ.

I bilen på vej mod Skanderborg sad jeg og hørte Bob Dylan, bl. a. Rainy Day Woman #12 & 35. Det inspirerede mig, sammen med regnen under vinduesviskerne, til titlen på dette indlæg. Det passede også meget fint at Onkel Bob synger »everybody must get stoned« en del gange i sangen. Det var så en reference til gårsdagens udskejelser. Den sang indrammede sådan set dagen ganske godt.

Kl. 7:15 var jeg så klar til at komme på vandet ved Hylke Strand, næsten samtidig med at solen skulle til at stå op. Det var dog ikke noget jeg kunne se, for der var tunge skyer rundt i hele horisonten og regnen kom og gik. På dette tidspunkt var der ikke meget vind hvilket undrede mig lidt, men jeg vidste at det ville komme senere. De syv km op til Mossø, gennem søerne ved Skanderborg og Tåning Å var stort set i regn hele tiden. Som sædvanligt var der isfugle flere steder ved åen.

Mens jeg ror forbi Hem Odde i Mossø gør jeg lige status over ømheden i min skulder. Jeg fik en mindre skade af et forkert løft på arbejdet i mandags og var lidt usikker på hvor langt jeg kunne holde til at ro. Hvis jeg vendte her, ville turen kun blive på 20 km - men skulderen føltes fin nok så jeg holdt mig til den oprindelige plan og fortsatte ned mod Klostermølle. Midtvejs gennem søen kunne jeg godt mærke at vinden var taget til, men ikke så meget at jeg gad ro ind for at få læ. Bølger var der ingen af.

Omme ved Klostermølle holder jeg en lang pause, får spist min frokost selv om det er lidt tidligt og går lidt rundt i området og tager nogle billeder. Der er nærmest vindstille i det her område fordi Klostermølle jo ligger i læ af Sukkertoppen når vinden er i SV. Sukkertoppen, som er hele 108 moh, besøgte jeg med familien for nogle år siden da vi var på en »bjergbestigningstur«. Vi erobrede hele fire tinder på den tur: Ejer Bavnehøj, Yding Skovhøj, Himmelbjerget og så altså Sukkertoppen. Det sjove er at det stadig er Sukkertoppen som ungerne omtaler når talen falder på den tur - selv om den kun er den 128. højeste i Danmark. Sikkert fordi turen derop føles lidt som reel bjergbestigning. De andre fjelde kan man nærmest køre helt hen til i bil. Hvis du kommer på disse kanter kan en tur derop varme anbefales - der er skiltet derop fra Klostermølle. Inspiration til andre danske bjerge at bestige kan findes i bogen »Guide til Danmarks Bjerge«, skrevet af nordmanden Roger Pihl. Det er en perle af en bog - skrevet med en god portion humor og en stor kærlighed til Danmark.

Men jeg lod Sukkertoppen ligge ubesteget i dag og fortsatte i stedet turen hjemad. Jeg kan godt mærke at det blæser noget mere. Specielt helt henne i den østlige ende kom der en del vind. Også omme i Skanderborgsøerne gør vinden sig godt gældende, her er der heller ikke helt så høje bakker til at give læ.

Da jeg kommer tilbage til udgangspunktet, som faktisk ligger helt omsluttet af Skanderborg Golf Klub, bliver jeg noget forbavset over at der faktisk er spillere på banen i det blæsevejr. Men det er åbenbart ikke nogen hindring for at spille golf. Mange af dem som er på banen i dag kører rundt i små golfbiler - jo, golf giver sandelig god motion!

Her hvor bilen holder er der heldigvis læ fra nogle træer så kajakken er let nok at få på taget. Ud over de sædvanlige to remme vælger jeg også at binde kajakken fast til selve siderællingen på bilen så den bliver liggende.

Så gør turen ellers hjemad hvor den lille søn skal hentes fra spejdertur - og så venter der også lige en skolefest lørdag aften...

Vejr: Hård vind, overskyet, regn, fladt vand og nogen bølger

Distance: 33,9 km

Fugle: Fiskehejre, isfugl, skarv, gråand, grågås, troldand, ringdue, krage, blishøne, knopsvane, bysvale, toppet lappedykker, tre rovfugle

Danmark rundt med Uffe

Bogens forside
Uffe gør klar til afgang 26. maj 2007 Foto: © Uffe Witt

Uffe Witt - En Danmarkstur i Havkajak 2007
PDF-udgivelse, 2007 - 74 sider

Mange har forsøgt at ro Danmark rundt for at opnå det Rød-Hvide Bånd - Uffe Witt er en af dem. Og det er der kommet en rigtig spændende udgivelse ud af, som ligger frit tilgængelig på Havkajakroernes hjemmeside.

Det som gør hans historie rigtig sjov at læse er de mange detaljer han har med. Der er en udførlig beskrivelse af udstyret og rundt gennem hele beretningen bliver forskellige emner taget op og uddybet. En rigtig god måde at strikke historien sammen på. En anden ting som det er spændende at få indblik i, er hvilke overvejelser han gør sig undervejs bl. a. om hvilken rute han skal vælge.

Der er også rigtig mange sjove iagttagelser og anekdoter gennem hele beretningen. Mange af de steder han fortæller om, er også illustreret med kort og GPS spor. For hver dag er der selvfølgelig log med dagens etape og den samlede log. En sjov ting er at han har fotograferet sin GPS lige da den når op på 1000 km. Det er der vist ikke mange af os andre som kommer til at se på GPSen! For de rigtig nysgerrige er der faktisk en præcis positionsangivelse af alle de steder hvor teltet har været slået op undervejs - ganske sjovt.

Beretningen er ganske let at læse fordi den godt skrevet og bestemt med en stor portion selvironi undervejs. Uffe har desuden gjort sig den ulejlighed at krydre sin beretning med rigtig mange billeder hvilket er med til at gøre den interessant.

Beretningen, som fylder 5 MB, kan downloades her. Hvis du vil spare på dit printerblæk kan PDFen printes ud med to sider på hvert A4 ark - det kan sagtens læses alligevel.

På oversigtssiden hos Havkajakroerne ligger der også mange andre spændende turberetninger, så det er bare med at komme i gang med at læse.

Udholdenhedstest

Morgenstemning inden afgang fra Hou nordstrand.
Marselisborgskovene er begyndt at få efterårsfarver.

>> Flere foto

På min kajakfridag i dag stod jeg op lidt over klokken fem, for at få noget ud af dagen - fruen i huset skulle bruge bilen kl. 18:30 - og så er det bare med at være hjemme igen! Det meste var pakket i bilen aftenen i forvejen, så det var sådan set bare at koge noget vand til termokanden og få kajakken på taget. Jeg tog til Hou og satte i fra nordstranden for at ro ind mod Århus. Jeg havde på forhånd bestemt mig for at ro en lidt længere tur i dag, i hvert tilfælde mindst 40 km, men helst 50 km.

Jeg kommer på vandet 6:20 - det er tre kvarter før solen står op, men som det kan ses på billedet er der alligevel rigeligt med lys til at orientere sig. Selv om DMIs farvandsudsigt for Bælthavet og Sundet varslede 8-10 m/s var der ikke mange bølger, vinden var nemlig vestlig.

De første timer af turen er vinden mere i sydvestlig retning, så jeg søger ikke ind under land for at få læ, men krydser over de bugter som er på vejen ud, for at hente lidt medvind. Jeg opdager hurtigt at det er nødvendigt at korrigere en hel del med roret for ikke at blæse for langt til havs. Min plan er så at ro helt inde ved kysten på hjemturen for at finde læ, der er jo ingen grund til at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt.

Mens jeg ror, får jeg den idé at jeg vil bruge dagen til at teste hvor langt jeg kan ro uden at gå på land og hvor mange timer jeg kan holde ud at sidde i kajakken. Det var egentlig mest for at få lidt ud af turen, for jeg har efterhånden roet denne rute mange gange, så der er ikke meget nyt at se på. Jeg overvejede lidt hvor meget jeg tror at jeg kan klare og ender med at være ret sikker på at 25 km er inden for rækkevidde. Det samme burde tre timer også være.

Turen op til hvor Marselisborgskovene begynder, er mest præget af landbrugsjord og sommerhuse - egentlig ikke specielt ophidsende at ro forbi. Men turen langs skovene er altid smuk. Det er også her at der begynder at dukke mange turbåde fra Århusklubberne op. Jeg så vel omkring 20 stykker i løbet af dagen. Da jeg kommer ind til det smukke palæ Varna og det knap så pæne Hotel Marselis, viser min Garmin 25 km i displayet, så jeg vender kajakken her og ror tilbage igen.

Det er så her jeg ærgrer mig over at jeg ikke allerede hjemmefra havde tænkt på at dagen skulle bruges til en udholdenhedstest. Mine solbriller ligger nemlig i bageste skot og det samme gør mit mad. Så jeg må knibe øjnene sammen mod den skarpe sol og bare håbe på mere overskyet vejr - det gør jeg ellers aldrig! Jeg har været påpasselig med lige at drikke nok vand, men heller ikke at drikke alt for meget. Det er jeg efterhånden blevet god til efter jeg er begyndt at bruge et drikkesystem, så jeg kan drikke mens jeg ror, uden at fjerne hænderne fra pagajen.

På vej sydover ser jeg nogle dværgterner sidde på en gruppe bundgarnspæle; jeg mener ikke at har set denne terneart før. Ud over det er det ikke det helt vilde der sker. Da jeg begynder at blive lidt sulten, er det eneste spiseligt i min dagsluge, et par »Alt-i-een«. Det ville have været rart hvis jeg havde haft noget loganbrød inden for rækkevidde - men det havde jeg altså ikke.

Da jeg havde rundet de første 25 km uden problemer, var det næste mål selvfølgelig 30 km. Derefter 35 km - og da de var rundet uden pause, lå de 40 km indenfor rækkevidde. Men så langt kom jeg ikke helt. Efterhånden kunne jeg mere og mere tydeligt fornemme overtrykket i min blære. Men jeg ville jo forfærdelig gerne op på 40 km - det er så dejligt med rundt tal. Jeg havde så valget mellem at lade vandet i kajakken og holde pause med urinstinkende våddragt eller acceptere at mindre end 40 km også er OK. Jeg valgte det sidste - det var simpelthen for grænseoverskridende at skulle sidde og tisse i kajakken når der sådan set ikke var nogen grund til det. Havde det været på et åbent kryds havde jeg gjort det, ingen tvivl om det.

Jeg havde dog så meget pli at jeg trods alt roede forbi naturistbadestranden før jeg gik på land. Der var dog ingen som sprang nøgne rundt, sikkert på grund af det kolde vejr. Klokken var 12:22, så jeg havde roet seks timer uden pause og GPSen viste 39,1 km. Jeg tjekkede lige gennemsnitsfarten, den viste 6,5 km/t - det var jeg sådan set godt tilfreds med.

Da jeg tissede på land, kunne jeg se at farven var almindelig lysegul, så jeg havde altså fået vand nok. Da jeg efterfyldte mit drikkesystem kunne jeg se at jeg på de seks timer havde drukket 1 liter vand. Med dagens vejr kunne jeg åbenbart godt have drukket en smule mindre.

Jeg vælger at holde en god lang pause her, inden jeg fortsætter hjemover. Det er rigtig godt at få noget at spise og noget varm kakao. Da jeg kommer ned på de stykker hvor der er flade marker inde på land - og ingen læ, må jeg ro med kajakken ret meget op mod vinden. Selv om jeg ror skråt ind mod land følger kajakken blot kysten, det må sgu se underligt ud inde fra land. Det bliver rigtig udpræget da der også på det sidste stykke kommer en kraftig regnbyge som har lidt ekstra vind med.

Da jeg er tilbage ved udgangspunktet ved Hou er der nogle vindsurfere fra HB Windsurf der skal til at på vandet, det er jo fedt vejr for dem med en frisk vind. Da jeg tjekker GPSen viser den at der kun har været en forskel på ud- og hjemturen på 900 m, så der er egentlig mindre sparet ved at krydse bugterne end jeg havde forventet. Det kan nærmest slet ikke betale sig.

Det blev trods alt en fin tur, selv om der var flere timer med skyer end sol...

Vejr: Frisk vind, mest overskyet, småkrusninger

Distance: 50,9 km

Fugle: Skrav, dværgterne, sildemåge, stormmåge, ringdue

Overnatning på en øde ø

Anders i fin stil ud mod Søby Rev - vinden er over 5 m/s
Så er aftensmaden ved at være klar - det er ikke helsekost i aften!

>> Flere foto

Her i weekenden var jeg med Anders ude for at overnatte på en øde ø - nærmere bestemt Søby Rev som ligger SØ for Hou. Turen derud er på 5 km så det er en overkommelig tur. Efter at have pakket grej om formiddagen tager vi af sted ved totiden lørdag eftermiddag. Vi starter lige syd for Hou havn. Det var første gang Anders var med ude i saltvand og det blæste en del. Men selv om bølgerne kom ind fra siden mens vi ror hen langs kysten tager han det med et smil. Det er jo ikke noget sammenlignet med fx Pegasus, Cobraen eller Piraten. Vi er lige henne at runde Trillingestenen inden vi ror ud mod revet. Det er først her hvor vi skal ro op mod vinden han syntes det bliver lidt hårdt. Men vi kommer da ud til øen uden de store problemer. Vi får hevet kajakkerne på land og får indrettet os med en lejr i en lille lavning på øen - her er der lidt læ. Jordbunden er meget porøs så pløkkerne holder ikke særlig godt. Det havde været bedre med nogle 40 cm sandpløkke. Teltet blev dog stående så længe vi havde brug for det.

Vi går en tur rundt på øens sydlige arm og finder bl. a. en ordentlig mudderpøl og et jægerskjul. Da vi er tilbage får vi lavet og spist aftensmad. Specielt desserten, pandekager med syltetøj, glider ganske let ned. Efter at vi havde slappet lidt af og fået vasket op, sad vi lige lidt for at se den meget smukke solnedgang. Bagefter gik vi ned på stranden og lavede et bål med brænde vi havde haft med i kajakkerne. Der er ikke meget brændbart at samle herovre hvor der ikke er nogen træer. Vi sidder og finder læ under min militærponcho mens bålet brænder. Vi får snakket en helt masse og kigget stjerner - det var rigtig hyggeligt. Senere på aftenen kryber vi i dunsoveposerne og læser lidt i pandelampernes skær inden vi sover.

Søndag morgen vågner vi næsten samtidig ved syvtiden, men bliver dig liggende en stund og dovner den i soveposerne. Da vi skal ud for træde af på naturens vegne kan vi se at der er totalt tåget. Vi kan ikke engang se hele øen - og den er altså ikke ret stor! Vi håber at det aftager lidt inden vi skal ro hjemad igen. Vi kommer i gang med at lave morgenmad: mysli, havregrød og varm kakao. Det er godt i det klamme vejr. Efter morgenmaden skal vi lige en tur rundt om øens nordlige arm - og denne gang skal vi altså hele vejen rundt og ikke snyde som i går påpeger Anders. Det er faktisk en nogenlunde lang tur på den stenede strand. Her er mange flere sjove sten end på strandene inde ved kysten hvor der færdes mange flere mennesker. Anders finder fx nogle ganske porøse sten som han kan knække med hænderne, en sten som ligner en skrigende mand og en skummel, måske blodig, sten der kunne stamme fra Mordet på Søby Rev. Jo tak, fantasien fejler ikke noget for sådan et par søulke strandet på en øde ø.

Det bliver jo ikke ringere af at vi kort efter hører geværskud lige i nærheden - men det er heldigvis bare en jæger ovre på naboøen som er på fuglejagt. Vi havde faktisk godt lagt mærke til en jolle som lå for anker derovre. Turen rundt byder også på en tur ud i noget rådden tang hvor undertegnede synker i til langt over støvlerne.

Klokken er efterhånden ved at være så meget at vi skal til at hjem igen - vi har nemlig ikke taget frokost med. Så vi går i gang med at pakke lejren ned igen og får tjekket at vi har alt med hjem igen. Vi samlede faktisk forskelligt skrald sammen derovre og tog med hjem.

Nu da tågen er lettet en del kan vi godt se land - heldigvis. Vi har vinden i ryggen hele vejen hjem, det er rigtig dejligt. Dog er Anders ikke helt tilfreds med at vinden tager så meget fat i bagenden af hans kajak at det er svært at ro ligeud - der er hverken ror eller finne på den. Men jeg lærer ham nogle forskellige styretag, så går det lidt bedre men han bander dog stadig over styreegenskaberne. Og jeg må desværre sige at det er med god grund - den har aldrig været god med vinden ind skråt bagfra.

Da vi kommer til Hou kommer fruen i bilen og kører os hjem til et velfortjent bad. Men Anders står i badet kan jeg høre at han synger »Puf den magiske drage«, så kan jeg virkelig mærke at min verden hænger rigtig godt sammen... En skøn weekend sammen med min store 12-årige dreng.

Vejr: Let til svag vind, sol, overskyet, diset, lidt småkrusninger

Distance i alt: 10,2 km

Fugle: Skarv, strandskade, sildemåge