onsdag den 27. april 2011

Kajak Galleriet, dag seksten


Vi vender denne gang lidt tilbage til det traditionelle. Altså til god klassisk billedkunst som vi alle kan forstå og forholde os til. Noget vi kan være bekendt at have hængende i vores dagligstue ved siden af Amagerhylden. Der skal jo også sælges nogle værker i dette galleri så ejeren kan overleve.

Billedet er malet af den kvindelige californiske kunstner Robin L. Chandler og maleriet bærer titlen »Kayaking near Hog Island, Tomales Bay«.

onsdag den 20. april 2011

Kajak Galleriet, dag femten




Denne gang præsentere KajakGalleriet et stykke lillebitte kunst - det skal ikke misforstås - det er selvfølgelig samtidig stor beundringsværdig kunst. Værket hælder vel lidt til den kubistiske side og er et smukt og skarpt kunstværk på sin egen klodsede måde.

Til galleriejerns store undren kan dette unika kunstværk erhverves på op til flere forskellige udenlandske hjemmesider, fx Brickset, ToyWiz og Amazon, ligesom det er omtalt i Brickipedia - det er en smule forurolignende.

Galleriejeren smutter lige ud i bagbutikken og fundere over om han mon er blevet snydt af en kunstsvindler i dette tilfælde!

onsdag den 13. april 2011

Kajak Galleriet, dag fjorten

KajakGalleriet har af forskellige årsager været lukket et stykke tid. Men nu holder vi åbent igen og præsentere nyt fra kajakkunstens overdrev de næste uger. Du er også velkommen til at klikke ind i de hellige kunsthaller på linket i højre spalte.

Denne uges kajakkunstværk er vel nærmest kunsthåndværk. Det er et halssmykke lavet i sølv monteret på en sort lædersnor. Det er nok et smykke som mest henvender sig til det kvindelige publikum. Smykket der blev fremstillet af iCandy Jewelry er desværre ikke i produktion mere.

tirsdag den 5. april 2011

Blæser det altid på Mors?

Tøj til tørre på det elektriske hegn - der var heldigvis ikke strøm på...





Jeg havde en enkelt uges ferie tilbage som jeg havde bestilt til uge 14. Jeg ville bruge ugen på en tur rundt om Mors, for jeg havde printet kort ud og havde lagt overnatningssteder og seværdigheder ind på GPS’en. Det var allerede gjort sidste år, hvor jeg ville have været deroppe.

Sidste år var turen planlagt til blot tre dage for de ca. 135 km der er rundt langs kystlinjen. Jeg droppede dengang turen fordi jeg kunne se at jeg ikke kunne nå rundt uden at skære mange kilometer af, ved en del kryds. Desværre blev vejret så dårligt, at jeg på forhånd kunne se at de nødvendige kryds var urealistiske på en solotur. Desuden - hvis jeg skulle ro 135 km på tre dage, var der ikke meget tid til at komme på land og se forskellige ting jeg gerne ville se.

Men nu havde jeg fem dage til min rådighed - desværre også lortevejr denne gang. DMI havde følgende meldinger om vinden: mandag 8 m/s, tirsdag 10 m/s, onsdag 11 m/s, torsdag 14 m/s og fredag 15 m/s. Det så ærlig talt ikke alt for lovende ud. Men nu har DMI jo taget fejl enkelte gange - så jeg tog chancen og tog af sted. I håb om bedre vejr end vejrmeldingerne.


Fra Sallingsundbroen til Dråby Vig – i tåleligt vejr
Jeg startede ud fra Sallingsundbroen ved 15-tiden, nærmere bestemt ved Plagen hvor færgeruten »Pinen og Plagen« havde havn på Mors før broen blev bygget. Det første jeg gjorde var at tage et billede af broen til min samling af broer jeg har roet under. Vejret var fantastisk med høj sol og nogenlunde varme i luften. Blæsten var ikke så generende da der var nogenlunde læ. Jeg har planlagt at tage turen rundt mod uret, så jeg starter med at ro nordpå. Jeg kommer hurtigt op til Nykøbing og forbi shelterpladsen ved Refshammer som faktisk ligger inde i byen, men det er for tidligt at tænke på overnatning endnu. Jeg smutter ind i Nykøbing Bugt for at kigge lidt nærmere på byen, der nok er den by som har sit rådhus smukkest placeret. Det ligger lidt tilbagetrykket i bunden af bugten med frit syn ud over vandet - lige ved siden af lystbådehavnen.

På vej ud af bugten kommer jeg over forbi Sillerslev Værft hvor der ikke lige er læ for vinden mere. Her er der nogle refleksbølger som virkelig vil noget. Det er som at ro i kogende vand eller som at sidde på en mekanisk rodeotyr. Store bølger rejste sig nærmest nedefra og direkte op og boksede rundt med kajakken. På det tidspunkt var jeg glad for at kajakken var fuldlastet og havde ror. Desuden er Barracuda’en utroligt retningsstabil når den er i fart, så det var bare fremad.

Da jeg har rundet pynten er der igen helt stille vand - mærkelig kontrast. Jeg fortsætter op forbi vandrerhjemmet og den endnu lukkede campingplads. Ved den sidste villavej i byens nordlige ende går jeg på land for at få endnu et fyrtårn til min samling. Det er Vodstrup Fyr der ligger på denne spøjse position - for enden af en villavej. Da jeg ror derfra igen får jeg øje på en stor præstekrave inde på stranden - den er jeg ikke stødt på tidligere.

Klokken er nu blevet så meget at jeg skal til at kigge mig om efter et sted at overnatte og jeg gik på land på kysten lidt sydøst for Alsted Kirke, hvor der er en lille plet med fast grund til teltet. Men der var nu ingen læ. Det er godt for tøjet - det tørrer hurtigt, men det er irriterende at sove i et telt der blafrer konstant. Mens min mad bliver klar, ringer jeg lige hjem for at få en frisk vejrudsigt læst op af min store søn - det var ikke gode nyheder. Vejret ville blive værre end forudsagt, både tirsdag og onsdag - føj for den!

Vejr: Frisk vind, nogen bølger, sol
Distance: 15,9 km
Fugle: Stor præstekrave, skarv, fjordterne, gråand, strandskade, gravand, sølvmåge


Fra Dråby Vig til Skarrehage – i utåleligt vejr
På grund af vindens rusken i teltet sov jeg ikke specielt godt og vågnede tidligt. Da jeg kigger ud af teltet er der overskyet i alle retninger - ikke antydningen af et lille hul i skydækket. Men heldigvis var det ikke begyndt at regne - endnu. Jeg pakker ned og starter turen rundt i Dråby Vig, her er der godt med vind. Jeg regner så med at der vil være læ på den anden side af Buksør Odde, men det er ikke tilfældet. Vinden er gået mere om i syd, måske næsten i sydsydøst - der er i hvert tilfælde gode bølger ind skråt bagfra. Det er med at holde tungen lige i munden, men farten er der jo ikke noget i vejen med. Nu kommer så den lovede regn, den starter ved ellevetiden og fortsætter faktisk helt frem til kl. 15. Og det står bare ned i stænger. Jeg læste efterfølgende at der i Thy var faldet 12 mm regn i den periode og det er sikkert det samme der kom her.

Jeg ror forbi shelterpladsen ved Ejerslev Lyng og op til Ejerslev Havn hvor jeg går på land. Her kommer jeg i snak med en Falckredder der kommer ned på havnen for at lede efter to joller der var blevet stjålet i løbet af natten. Den ene var hurtigt fundet - den lå og vippede for anker et stykke uden for havnen. Den anden lovede jeg at kigge efter på min videre tur op mod Feggeklit. Jeg fortalte om mine videre planer, men Falckredderen
advarede mod at ro på sydsiden af Feggeklit sådan som vejret var. Der er ikke mulighed for at redde sig på land på skræntens sydøstlige side, den går direkte ned i vandet. Jeg har tidligere lært at man skal tage de advarsler som lokale kommer med alvorligt. Så et kik på kortet afgjorde sagen, kajak og al bagage måtte bæres over ved Feggeklit Hals hvis turen skulle fortsætte - øv, øv.

På vejen kommer jeg forbi Hulhøj der med sine 41 m skulle have en fantastisk udsigt, men i det møgvejr gider jeg simpelthen ikke at kravle helt derop, bare for at se endnu mere gråt, bare lidt tættere på. Kort efter er jeg ved Feggeklit Hals og jeg giver lige besked om at jeg ikke havde set den stjålne jolle på det stykke jeg havde roet. Men han fik da fat i én ud af to joller - det er vel en bedre opklaringsprocent end ved så mange andre sager, vil jeg tro. Jeg ror også lige over for at se sydsiden af Feggeklit med egne øjne - jeg kunne straks se hvad han havde ment. Bølgerne står langt op ad skrænten

Der er jo ikke andet at gøre end at bide i det sure æble og få al bagagen ud af kajakken og så i gang med at slæbe. Det bliver til tre vandreture hen over grøfter, landevej og en sumpet eng før kajakken igen kan komme i vandet. Nu med den lille forskel at al bagagen også er drivende våd, ikke inde i de vandtætte sække selvfølgelig, men alligevel træls. Med denne afkortning af turen er det jo ikke længere en tur rundt om Mors der er målet, det kræver vel at man ror hele vejen? Jeg fortsætter sydover i strid modvind, gennemsnitsfarten ligger et godt stykke under 3 km/t mens turen fortsætter ned forbi molerværket.

Da jeg runder Skarrehage og ser hvad der venter mig videre sydover, beslutter jeg at stoppe mens legen er god. Det ser helt vildt ud. Jeg havde godt lagt mærke til at røgen på Damolins høje skorsten indikerede at vinden igen havde skiftet retning - desværre over til sydvest. Så vinden kom fejende med stiv kuling ind fra Thisted Bredning. Det gad jeg simpelthen ikke - specielt ikke når morgendagen ville blive værre. Det var så her turen stoppede - jeg var faktisk også ved at være kold og træt.

Jeg får så hentet bilen, pakket grejet sammen - meget af det nu farvet smukt rødligt af støvet fra molerværket. Lidt ærgerligt at skulle stoppe, men nu havde jeg da forsøgt. Nogle gange går det bare ikke helt som man ønsker.

PS: Taxaturen kostede kr. 373,00 hvis det har nogen interesse - men chaufføren var vældig flink!

Vejr: Hård vind - stiv kuling, bølger omkring og over 1 m, regn, overskyet
Distance: 26,8 km
Fugle: Skarv, knopsvane, strandskade (sikkert flere - som jeg bare ikke så)

Ny flot hjemmeside for Havkajakroerne

Rigtig flot ny hjemmeside for Havkajakroerne.
Så er den nye flotte hjemmeside for Havkajakroerne oppe at køre. Den virker dejligt enkel at kikke på umiddelbart, men der er rigtig mange informationer gemt på siden - og heldigvis superlogisk med en enkel, men effektiv, navigation i toppen.

Der er enkelte ting som ikke er helt på plads endnu, fx er der ikke nogen endelig aftale på plads med de mange kajaknetværk rundt om i landet. Men det kommer sikkert på plads efter endnu et møde med dem.

Det er flot med sidebjælken hvor der er kalender, ugens billede og vejret nederst. Et enkelt kritikpunkt er at sidehovedet (med de skiftende billeder) er for højt efter min smag. På en netbook snupper den alt for meget af skærmbilledet - på min 22" skærm er det selvfølgelig ligegyldigt. Efter min mening ville den halve højde havde været rigeligt. Men det er selvfølgelig en bagatel.

Alt i alt en rigtig flot og overskuelig side. Tillykke med den.

torsdag den 24. marts 2011

Pust, pust

Det var skønt at finde et lille sted i læ for vinden.
Det var godt nok en blæsende dag - 11 m/s med vindstød op til 20 m/s, kaldet hård kuling. Da det var fralandsvind gav det ikke nogle nævneværdige bølger, det var sådan set kun vinden man lige skulle være opmærksom på.

Jeg havde egentlig planlagt at ro fra Århus Havn og nordpå, ud forbi Studstrupværket, men broerne inde hos Århus Kano og Kajakklub var taget ned for vinteren - og der var gang i noget nyt støberi derinde. Jeg har fået lov af klubbens formand til at bruge deres bro til en enkelt tur. Men uden mulighed for søsætning blev det ikke til noget - bortset fra den skønne køretur derind og tilbage igen. I myldretrafikken om morgenen!

Det var selvfølgelig ærgerligt - men det må blive en anden gang. I stedet valgte jeg at høre til Hou og starte lige nord for havnen. Jeg var på vandet kl. 9:30 og startede turen nordover. Der var ikke mange bølger, når det gik højest var det vel omkring en halv meter. Der var nogle dønninger ind fra nordøst. De så sjove ud, for oven på dem blev der dannet små vindbølger som løb på langs af den. Mærkeligt syn.

Det er selvfølgelig ikke helt ufarligt at ro med så kraftig en fralandsvind. På et tidspunkt skulle jeg lige ordne noget ved kajakken og jeg blev temmelig overrasket over hvor hurtigt jeg var langt fra land. Tanken slog mig, hvor langt jeg ville blæse ud, hvis det blev nødvendigt at lave en selvredning med paddlefloat. Det ville være et betragteligt stykke. Jeg må indrømme at det fik mig til at søge noget tættere ind under land. På dette stykke her, mellem Hov og Norsminde, er der ikke nær så meget læ, som på det stykke jeg tog sidste gang (fra Norsminde til Århus). Med vindstyrker af denne karakter er det oplagt at bruge turen på at øve lidt balance i kajakken, så jeg beslutter mig for at forsøge at klare mig uden støttetag. Det er en udmærket måde at træne kantning og forskydning af vægt, som de primære elementer til at holde balancen. Der blev virkelig blæst igennem fra vest og nordvest. Jeg blev forbavset over hvor langt man kan læne sig ind i vinden uden at vælte - yderst lærerigt. Og - he-he - man skal lige huske at sætte sig tilbage igen, når kastevinden stopper! Heldigvis kan man for det meste se på vandet når en kastevind kommer.

Turen går op til Norsminde, hvor jeg vender kajakken og ror tilbage igen. Efter ca. 15 km går jeg på land under en lille skrænt hvor der er læ. Et rigtig hyggeligt sted at holde sin pause. Det er også et ret sjovt sted at fotografere - der er en masse store sten og flere væltede træer som rager ud i vandet. Det er ikke et sted som ret mange mennesker går tur - det er for besværligt at komme forbi dette stykke. Så er det jo godt at man har en kajak.

En dejlig forblæst tur...

PS: Duftindtryk fra turen: Dejlig nypløjet jord og stinkende gylle - desværre mest af det sidste.

Vejr: Hård vind, lidt bølger, sol, luft 12° C, vand 2,6° C
Distance: 27,2 km
Fugle: Strandskade, stormmåge, havterne, gråand, krage

søndag den 20. marts 2011

I dag var jeg ét med havet

Jeg var lige et smut inde ved Århus Havkajakklub på Marselisborg Havn. (Edit: Adobe Photoshop)











En forrygende første tur i saltvand i år. Jeg var på vandet ved 10-tiden lidt nord for Norsminde og ville ro nordpå. Her kan bilen køres helt ned til stranden og efterlades, det er perfekt. Vejret var temmelig gråt fra starten, men jeg satte min lid til vejrudsigten som levede sol senere på dagen. Vinden kom fra vest-sydvest og det betyder, på disse kanter, at der er læ. Så vinden på 7 m/s mærkede jeg ikke noget til. Der var absolut heller ingen bølger, lidt små dønninger kunne hurtigfærgerne levere.

Så med de ideelle forhold arbejdede kroppen helt af sig selv, armenes bevægelser, rotationen af overkroppen, stem fra med fødderne - det hele blev hurtigt meditativt. Så jeg gav mig til at koncentrere mig om mit åndedræt og holde fokus på det. Hver gang en tanke dukker op i bevidstheden acceptere jeg den bare og skubber den væk igen - en teknik jeg kender fra meditation. Det er virkelig en fantastisk måde at ro på, specielt når det lykkedes at få pagaj-tagene til at passe med ind- og udåndingen. Der er kun lyden af pagajen og kroppen som arbejder - intet andet. Hvis man er i stand til at være i denne tilstand gennem længer tid opstår den sindsstemning at man bliver ét med alt omkring sig. Der er ingen forskel på dig selv og havet. Man bliver langsomt ét med havet. Det lyder måske mærkeligt for nogen som ikke har prøvet det, men det er en oplevelse som giver så meget positiv energi. Sindet bliver helt renset.

Det sjove er, at det ikke er muligt at komme i den tilstand ved at koncentrere sig om det eller ved at ville det. Hvis man prøver på det, sker det ikke. Det er selvfølgelig også noget som er lettere at gøre når man ror alene som jeg plejer at gøre - i en gruppe, hvor der sker en masse og hvor der er snak er det nok umuligt.

Nå, det blev vist lidt langhåret! Der var en del andre kajakroere som også havde fået den gode ide at tage på vandet. Specielt helt inde ved Århus var der mange turbåde og jeg mødte også en 4-5 havkajakker. Jeg havde ikke på forhånd bestemt hvor langt jeg ville ro, men inden jeg fik set mig om var jeg helt inde ved Marselisborg Lystbådehavn. Her roede jeg lige ind, for at se om der skulle være nogle kendte ansigter hos Århus Havkajakklub - men der var ikke et øje. Jeg overvejede et øjeblik at smutte ind og få en kop kaffe på en af de fine restauranter som ligger der, men klam neopren er nok ikke lige acceptabel dresscode på de kanter, så det droppede jeg hurtigt. I stedet begyndte jeg turen tilbage.

Efter ca. tre timer i kajakken går jeg på land og holder en længere pause. Der kommer en del folk forbi mens jeg sidder der og det er tydeligt at folk nyder at solen skinner og temperaturen er oppe omkring de 10 grader. Det gør jeg sådan set også, selv om der endnu ikke er tegn på at skoven er ved at blive grøn. Jeg ror dog stadig i mit vinterudstyr for vandet er kun 2,5° C. En tur i baljen kunne hurtigt gå hen at blive kritisk uden ordentlig påklædning.

Efter pausen er det på med solbrillerne igen og så ellers se at få roet det sidste stykke ned til Norsminde. En skøn tur med forårsfornemmelser og havet helt ind under huden...

Vejr: Jævn vind, fladt vand, skyet og en del sol, luft 10° C, vand 2,5° C
Distance: 26,4 km
Fugle: Skarv, gråand, måge, måge, terne, skade, toppet lappedykker

lørdag den 19. marts 2011

Kajakken til 3000 km eftersyn

Det originale net foran er udskiftet med elastiksnore.
Elastikken ved ror “hæve-sænke” er udskiftet.
Træksnoren foran er afkortet.
Min grå Prijon Barracuda havde nået alderen hvor den skulle til sit første eftersyn. Kajakken er næsten fire år gammel (købt april 2007) og jeg har snart roet 3000 km i den.

Hvis jeg skal være helt ærlig så har jeg aldrig lavet noget på den i de fire år - ud over at tørre den over med en fugtig klud nu og da. OK - indrømmet - det var heller ikke særlig tit jeg gjorde det. Den lå endda udenfor både sommer og vinter de første tre år. Nu har jeg langt om længe fået plads til den under tag. Men der var efterhånden lige nogle småting som jeg var nødt til at få lavet. To ting som var rent kosmetiske og en enkelt ting som var bydende nødvendig.

Det mest presserende var udskiftningen af elastikken lige bag cockpit som holder sammen på de to kugler der bruges til at hæve og sænke roret. Selve snorene til roret er der ikke noget i vejen med, men elastikken var slidt næsten helt over. Så den er blevet skiftet.

Det på kajakken som jeg var mest træt af at se på var det slatne net lige foran cockpit - det var virkelig medtaget af vind og vejr. Jeg tror også det har været hårdt ved nettet, at jeg altid kører rundt med den på taget når jeg skal ud at ro - det har sikkert ikke godt af al den blafren i længden. Da jeg ikke bruger nettet til noget særligt, valgte jeg at montere et kryds af elastik i stedet for. Det er som regel kun min GPS jeg har på dækket - og ind imellem selvfølgelig også kort, hvis jeg er i nye områder. Så et enkelt kryds af elastik dækker fuldt ud mit behov.

Den sidste lille ting som var gået i stykker var den træksnor der sidder foran. Jeg har ikke set andre kajakker som har denne anordning, som jeg har brugt rigtig meget. Det er ganske enkelt en snor foran til at holde kajakken med - som der altid er på kanoer. Når den ikke bruges sidder den på et øje der er forsænket i skroget foran på højre side. Ganske smart hvis landgang foregår fra en bro eller lignende.

Alt i alt vil jeg sige at det er ganske godt med kun tre mindre reparationer på en kajak efter hele fire år. Det må da siges at være i orden at man skal bruge ca. 30 minutter på vedligeholdelse for hver 3000 km. Hvor mange andre kajakker mon kan nøjes med så lidt vedligeholdelse? Tingene er sgu lavet ordentligt når det kommer fra Prijon.

Hvordan er kajakken
Jeg vil sige at jeg er ganske godt tilfreds med min Barracuda. Den er hurtig af en plastkajak at være og den er meget sødygtig. Dens største force er helt klart retningsstabiliteten som er formidabel og hastigheden. Det med hastigheden er nu ikke noget jeg tænker så meget over. Det betyder bare at jeg kan komme længere for de samme kræfter, ikke at jeg ror specielt hurtigt.

Den er temmelig livlig lige først når man kommer i den, men den har en udmærket sekundær stabilitet. Men det er altså ikke en kajak man kan sidde og fiske fra - den er primært beregnet til at komme fremad i. En enkelt negativ ting ved den er at konstruktionen ikke velegnet til surf - den er næsten umulig at holde på ret køl, så det holder jeg mig som regel fra - det var en helt anderledes sjovt i den gamle gule jeg havde før Barracudaen. Den var også temmelig fladbundet. Den var til gengæld ikke sjov at ro på langs ad bølger med - for at sige det mildt.

Desværre er den model jeg har gået helt ud af produktion, men jeg kan se at Prijon har lanceret en Barracuda RS som kan fås i både glasfiber og carbon/aramid. Sidstnævnte med en vægt på kun 15 kg. Det er vist mest en træningskajak - den er ikke velegnet til ture da den kun har et enkelt skot bagtil. Men umiddelbart tror jeg den er ganske hurtig.

Hvis jeg på et tidspunkt skal have en anden kajak vil jeg helt klart se på hvad Prijon har at tilbyde af hurtige HTP kajakker for kvaliteten er virkelig i top - de har dog ikke nogen i øjeblikket som på papiret ser hurtige ud.

Du syntes måske også om: