mandag den 31. oktober 2011

Oktober - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i oktober måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Kajakkerne er smidt på taget af Michaels Land Rover efter en herlig fem dages tur.
Læs historien her.

Meget tidligt en morgen mødte jeg denne hest ved Kællinghøl Teltplads.
Læs historien her.

En lille fin blomst i oktober - på stranden lige efter Moesgård.
Læs historien her.

Det trækker op til dårligt vejr i den vestre ende af Mossø.
Læs historien her.

Smukke efterårsfarver på strækningen mellem Emborg Bro og Gudensø.
Læs historien her.

I oktober måned har jeg i alt roet 390 km gennem årene og det er fordelt på bare 13 dage.Det var nu tilbage i 2006 og 2007 jeg var mest aktiv i oktober for de 11 af dagene var i de to år. I år og sidste år har jeg slet ikke roet i oktober. Selv om det er her i efteråret det begynder at blive køligere i vejret er turene alligevel på 30 km i gennemsnit.

Måneden har sit navn fra Octo der betyder ottende. Det er et lævn fra den gamle romerske kalender der havde marts som første måned. I gamle dage blev måneden herhjemme kaldt for både sædemåned og slagtemåned. Det var her vintersæden skulle i jorden og der skulle slagtes.

Historiske begivenheder af maritim karakter i oktober måned:
1658: Slaget i Øresund . Efter slaget trækker svenskerne sig tilbage til Brønshøj.
1690: Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskiold, fødes i Trondhjem.
1807: Englænderne bortfører den danske flåde: 15 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 andre fartøjer.

Månedens vers:
Nu skal man pløje og ruge så,
med ny vin man fadene fylde må.
Nu monne kulde til os henskride.
En varm kakkelovn kan jeg vel lide.

1 kommentar:

Frank sagde ...

Hi,

Great site! I'm trying to find an email address to contact you on to ask if you would please consider adding a link to my website. I'd really appreciate if you could email me back.

Thanks and have a great day!

Du syntes måske også om: