Morgentur ved Emborg Bro

Foto: Fugletårnet i Mossøs nordvestlige hjørne i den tidlige efterårsmorgensol.

>> Flere foto

Så fik jeg langt om længe tid og overskud til at ro kajak igen. Det er faktisk mere end tre måneder siden min sidste tur. Sagen er at jeg har fået nyt job og det har virkelig tæret på kræfterne, så jeg bliver nødt til at skrue voldsomt ned på mit ambitionsniveau med hensyn til roningen. Det bliver ikke til så mange km i år og det bliver også til meget færre rodage end tidligere - det er lidt ærgerligt, men det er sådan virkeligheden er!

Men endelig på vandet igen og det var fedt! Jeg havde ikke så lang tid til min rådighed denne fredag, der var efterårsferieprogram med familien om eftermiddagen. Jeg satte i vandet lidt før solopgang ved Emborg Bro hvor jeg ofte før har roet. Der var nu lidt koldt her i skumringen. Der var rigeligt med lys til at orientere sig da det var skyfrit og en stor »næsten fuldmåne« som gav et flot mælkehvidt lys. Det blev nu hurtigt fortrængt af det tiltagende gul-orange morgensollys.

Jeg startede med at ro ned i Mossø, for jeg ville ned og se om det var muligt at komme i land ved det fugletårn som står i søens nordvestlige hjørne og hvis landgang var muligt også gå en tur op og kikke på den primitive lejrplads som ligger et stykke nord for tårnet. Jeg måtte dog konstatere at det ikke var muligt at komme i land pga. rørskoven langs hele kysten.

Derefter var jeg lige et smut ovre omkring Klostermølle for at høre brølet fra vandet ved den gamle mølle inden turen gik nordover ad Gudenåen igen. Overalt var der smukke efterårsfarver: mørkegrønt, gult, rødt og brunt - det er lige før denne årstid er den jeg holder mest af. Den eneste farve som skiller sig lidt ud er den funklende metalliske blå farve på oversiden af isfuglen som jeg ser rigtig mange gang på denne tur. Alle steder på turen (bortset fra ude på selve Mossø) dukker den op. Det bliver til mere en 15 gange den dukker op. I starten lavede jeg waypoints på GPSen som jeg plejer, men det droppede jeg hurtigt igen. Jeg plejer at plotte koordinater og dato ind på mit elektroniske kort for at få et overblik over hvor jeg møder denne bemærkelsesværdige fugl.

Da jeg ror op ad Salten Å har solen fået så megen magt at en flot dis begynder at stige op fra åen. Da jeg ror under broen hen over åen får jeg taget et rigtig smukt billede af den til min samling af broer jeg har roet under.

Det blev ikke til så mange km, men alt i alt en rigtig dejlig efterårstur. Turen gav heldigvis blod på tanden til flere ture.

Vejr: Let vind, fladt vand, høj sol, koldt

Distance: 15,6 km

Fugle: Skarv, isfugl, fjordterne, fiskehejre, knopsvane, toppet lappedykker, blishøne, gråand, husskade, krage, solsort, blåmejse, rødhals

Garmin eTrex Legend HCx

Efter at min tredje udgave af Garmin Forerunner 101 brød sammen var jeg simpelthen så træt af den model at jeg ville have en anden. Egentlig opfyldte 101’en nogenlunde mit behov, men det var for træls at den reelt ikke var vandtæt.

De krav jeg havde til en ny GPS var at den helst skulle kunne vise distance, hastighed, klokkeslæt og forbrugt tid, i et og samme vindue. Desuden skulle den være batteridrevet (med mere end 10 timers drift), der skulle være mulighed for at kommunikere med en PC og den skulle være ordentligt vandtæt. Desuden skulle prisen holdes under kr. 2000, det var hvad jeg maksimalt havde til dette projekt. Jeg endte med at kikke på Garmins modeller eTrex H, eTrex Venture HC og eTrex Legend HCx. Efter at have læst om de forskellige modeller og fået gode råd på Havkajakroernes debatforum, endte jeg med at købe en Garmin eTrex Legend HCx hos SpejderSport for kr. 1499,-.

Ekspedienten hos SpejderSport kunne dog ikke oplyse mig om det var muligt at opsætte GPS’en så den kunne vise de skærmbilleder jeg havde brug for, men hvis den ikke kunne opfylde mine behov måtte jeg komme tilbage med den og få pengene tilbage. Jeg skulle bare lade være med at bryde plomben til PC-softwaren. Det var sådan set fair nok.

Så her i min kajakløse familie-sommerferie havde jeg rig mulighed for at få den afprøvet - kun på landjorden ganske vist! Der gik lige et stykke tid inden det gik op for mig at det ikke var i stopursfunktionen jeg kunne finde det som jeg havde brug for. Efter at have anvendt Garmin Forerunner 101 som jo bare er et meget avanceret stopur, troede jeg det var her guldkornene var gemt. Men det er under Trip computer og Kompas de informationer jeg skal bruge ligger.

Legend HCx er opbygget med en række Hovedsider, der er fire valgt som standard, men man kan tilføje og fjerne sider som man har lyst. De sider som man så vælger som Hovedsider kan der hurtigt bladres mellem via en knap på siden, på den måde er det let at nå de sider man anvender mest. Det er sikkert forskelligt fra person til person hvordan man ønsker denne opsætning. Dem jeg kommer til at bruge mest er nok Kompas og Trip computer.

På Kompas siden (foto til venstre) er det muligt at vælge at der skal vises fire felter over kompasset. Her har jeg så valgt de fire som jeg fra starten stillede som krav at GPS’en skulle kunne vise. Men jeg tror at det bliver Trip computer siden (foto til højre) jeg kommer til at anvende mest. Her er der i standardindstillingen otte felter, som alle kan ændres til at vise det man ønsker - og der er ikke mindre end 34 forskellige informationer at vælge imellem! En anden mulighed er at få en side med kun tre felter. Disse er så til gengæld meget store. Her har jeg valgt at få vist Trip tæller, Fart og Klokkeslæt. I nogle situationer vil jeg måske vælge Tid i bevægelse i det sidste felt i stedet for Klokkeslæt.

Jeg tror ikke at jeg kommer til at bruge kortfunktionen særligt meget, det medfølgende kort er simpelthen for dårligt og det er desværre ikke muligt at tilkøbe topografiske kort over Danmark. Det kan være at det ender med at jeg køber et søkort over de indre danske farvande i stedet for.

En ting ved HCx’en jeg bliver rigtig glad for er den lynhurtige adgang til at markere et waypoint. Uanset på hvilken af dine Hovedsider du er på, er det blot at trykke på frontens joystick for at få Waypoint siden frem. Et tryk mere og punktet er markeret - herefter vender du tilbage til den tidligere side igen. Det er genialt. På Forerunner 101 skulle jeg igennem adskillige menuer før et punkt var markeret og så skulle jeg tilbage gennem de samme menuer igen. En anden detalje jeg tror jeg kommer til at bruge en del er muligheden for at se på opgangs- og nedgangstider for både sol og måne, ligesom månefaser er illustreret grafisk.

En ting som jeg lige kort har leget lidt med er muligheden for at lave spor, som det hedder. Det vil sige at ens tur bliver registreret på kortet og så senere kan overføres til PC’en. Det kan så selvfølgelig ses på det medfølgende (elendige) kort, men det kan også overføres til GoogleEarth og vises her - se det var straks meget mere anvendeligt! Men jeg kan se på nettet at mange GPS brugere omtaler et program som hedder OziExplorer som skulle være væsentligt bedre end det medfølgende Garmin MapSource. Det skal jeg lige have undersøgt.

I kassen med GPS’en lå også et USB kabel for PC tilslutning, men om det altid følger med modellen er jeg lidt i tvivl om. På posen stod nemlig at det var et bonuskabel - så det er da værd at tjekke inden man køber, kablet er vist ikke helt billigt i løs vægt. En ting som desværre ikke følger med er et MicroSD kort, som der ellers er plads til. Men jeg har bestilt et 2 MB kort på nettet hos Getmore.dk for kun kr. 95,00. 2 MB er det største kort som denne model kan bruge.

Når jeg kigger i Hovedmenuen kan jeg se at GPS’en kan mange, mange andre ting. Så der er noget at lege med et godt stykke tid endnu. Nu glæder jeg mig til at komme på vandet og prøve den i praksis.

Forerunnerens skæbne
Den netop skrottede Garmin Forerunner 101 var egentlig et ret billigt bekendtskab. Jeg købte den som tilbudsvare på Coop’s Nettorvet i starten af august 2006 for kr. 650, så vidt jeg husker. Allerede inden der var gået to måneder var den i stykker og måtte sendes ind til Garmin for at blive repareret. Efter en god måneds ventetid fik jeg en ny i stedet. Denne 2. version holdt noget længere, nemlig ca. syv måneder. Tilbage til butikken, endnu en tur omkring Garmin og endnu engang en spritny GPS udleveret efter ca. en måned. Og hver gang fik jeg udleveret ny kvittering og nyt garantibevis!

Da den tredje og sidste så gik i stykker for nogle uger siden (den holdt hele 11 måneder) var modellen udgået hos Garmin, men jeg blev tilbudt at få pengene tilbage. Jeg fik kr. 750,00 tilbage - det var det beløb som stod på den nyeste kvittering. Så jeg har sådan set fået 100 kr. for at have en Garmin Forerunner 101 i to år - det er sgu da meget godt.

Følg med rundt om Færøerne

Jesper Tilsted og Tue Olesen fra Klitmøller er i gang med at ro Færøerne rundt. Det er en tur på omkring 450 km i et farvand som ikke er så venligt som det danske - for nu at sige det mildt.

Du kan følge deres ture rundt på deres blog, hvor de dagligt skriver en lille beretning.

Held og lykke med turen drenge.

Långfärdskajak - jättebra kajakbok

Karin Mentzing - Långfärdskajak
Wahlström & Widstrand, 2007 - 125 sider

En spændende kajakbog som kommer rundt om mere end de fleste andre kajakbøger. Første halvdel af bogen er en grundig gennemgang af kajakken, udstyret og ro- og redningsteknikker. Denne del adskiller sig ikke så meget fra andre kajakbøger, selv om forfatteren har sine egne specielle holdninger til mange ting. Mere om det senere.

Den sidste halvdel af bogen er efter min mening den mest spændende. Her er bl.a. afsnittene Väder, vind og vågor, Långfärdsteknik og Gör-det-själv som jeg fandt mest interessante. Afsnittet om vejr, vind og bølger har en god gennemgang af hvordan man gebærder sig i forskellige bølgetyper. Om dårligt vejr skriver hun følgende kloge ord: »Le altid når du ror i modvind og øsregn! Når man ler holdes hovedet højt og stolt - og humøret holdes oppe.« Under omtalen af hav- og landbrise kommer hun med en advarsel omkring det svenske ord »bris«, brise på dansk. En svensk brise kan gå fra »lätt bris« til »hård bris«, dvs. fra 1,6-13,8 m/s. Ordet svarer i virkeligheden til det gode danske ord vind, så hvis den svenske vejrmelding lyder på »bris«, så tjek lige hvilken type brise de mener!

Et plus ved bogen er afsnittene om Långfärdsteknik og Mat & dryck, som handler om længere ture i kajakken. Dem har jeg læst med stor fornøjelse og fået meget ud af. Et læseværdigt afsnit om Gör-det-själv er jeg ikke stødt på i andre kajakbøger. Her fortæller Karin Mentzing om forskellige typer af udstyr som man let selv kan fremstille og ting som nemt kan modificeres af den fingernemme kajakroer.

Karin Mentzing er også en dame med sine personlige meninger om mange ting. Omkring længden af pagajen opererer hun kun med to forskellige længder: kort (210-220 cm) som er beregnet til høj pagajføring og lang (235 cm, eller længere) som anvendes ved lav pagajføring. Det er en lidt anden udlægning end den som oftest er omtalt i andre kajakbøger, hvor tilpasningen af pagajen er mere individuel og tilpasset roerens kropsbygning.

Hun mener heller ikke at alle de forskellige søfartsregler som findes er særligt relevante for kajakroere. Hun har én enkelt regel som hun holder sig til når hun møder andre fartøjer på vandet: Størst havner øverst. Hun mener at det altid er kajakroeren der først skal tænke på egen sikkerhed og vige for andre da vi er den »bløde trafikant«.

Hun er desuden af den opfattelse at nødraketter er formålsløse - i hvert tilfælde i svenske farvande. Med den lave befolkningstæthed i Sverige er det overvejende sandsynligt at raketten ikke ses af nogen - overhovedet.

Alt i alt er det en fornøjelse at læse bogen som er skrevet med en humoristisk pen. Hvis du overvejer at købe bogen, så husk på at den er skrevet på svensk - hav evt. en svensk-dansk ordbog inden for rækkevidde. Jeg fandt dog bogen let nok at læse, selv om mine svenskkundskaber er gennemsnitlige. Bogen er fra 2000, men er genudgivet i 2007 i en billigudgave som ikke har et stift bind.

Jeg har ikke kunnet finde nogle danske netboghandlere som forhandler bogen, men hos forlaget henviser de bl.a. til bokus.com hvor ikke-svenske kunder kan købe den. Pris incl. fragt er SEK 212.43, hvilket svarer til DKK 167.46. Måske kan den skaffes billigere hjem via din lokale boghandler.

Fyrtårne jeg har besøgt (18)

Inspireret af et indlæg i Havkajakroernes debatforum om fyr, gik jeg på det mit lokale bibliotek for at finde opslagsværker om emnet. Den bedste bog jeg fandt var Ove Hermansens »Danmarks Fyrtårne og fyrskibe«. Bogen beskriver de 167 mest interessant fyr i Danmark. Jeg vil i denne liste kun medtage danske fyr som er omtalt i ovenstående bog.

Navn: Træskohage Fyr

Fyrliste nr.: Nedlagt

Position: 55° 40,52' N / 09° 44,57' E

Geografisk placering: Nordsiden af Vejle Fjord

Flammehøjde (var): 13 m.

Fyrtype (var): vinkelfyr

Dato for besøg: 21. maj 2008

Nr. i bogen: 55

Navn: Sejet Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2282 b

Position: 55° 49,97' N / 09° 57,18' E

Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 3 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr

Dato for besøg: 14. juli 2008

Nr. i bogen: 52

Navn: Sejet Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2282 a

Position: 55° 49,86' N / 09° 56,85' E

Geografisk placering: Sydsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 10 m.

Fyrtype: Ledefyr/bagfyr

Dato for besøg: 14. juli 2008

Nr. i bogen: 53

Navn: Hjarnø Fyr

Fyrliste nr.: 2270 b

Position: 55° 49,45' N / 10° 03,93' E

Geografisk placering: På Hjarnø

Flammehøjde : 6 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr

Dato for besøg: 14. juli 2008

Nr. i bogen: 54

Navn: Haldrup Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2276 b

Position: 55° 52,85 N / 09° 58,48' E

Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 8 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr

Dato for besøg: 26. december 2008

Nr. i bogen: 50

Navn: Haldrup Mark Fyr

Fyrliste nr.: 2276 a

Position: 55° 53,09 N / 09° 58,11' E

Geografisk placering: Nordsiden af Horsens Fjord

Flammehøjde : 18 m.

Fyrtype: Ledefyr/bagfyr

Dato for besøg: 18. marts 2009

Nr. i bogen: 51

Navn: Fornæs Fyr

Fyrliste nr.: 1870

Position: 56° 26,64' N / 10° 57,51' E

Geografisk placering: Djurslands østligste punkt

Flammehøjde: 32 m.

Fyrtype: anduvningsfyr

Dato for besøg: 19. april 2009

Nr. i bogen: 46

Navn: Gjerrild Fyr

Fyrliste nr.: 1865

Position: 56° 31,72' N / 10° 49,87' E

Geografisk placering: Nordøstdjursland

Flammehøjde: 27 m.

Fyrtype: vinkelfyr

Dato for besøg: 19. april 2009

Nr. i bogen: 45

Navn: Sletterhage Fyr

Fyrliste nr.: 2090

Position: 56° 05,74' N / 10° 30,85' E

Geografisk placering: Helgenæs

Flammehøjde: 17 m.

Fyrtype: vinkelfyr

Dato for besøg: 23. april 2009

Nr. i bogen: 48

Navn: Rinkenæs Fyr

Fyrliste nr.: 4590 b

Position: 54° 53,44' N / 09° 34,71' E

Geografisk placering: Flensborg Fjord

Flammehøjde: 10 m.

Fyrtype: Ledefyr/forfyr og vinkelfyr

Dato for besøg: 29. maj 2009

Nr. i bogen: 77

Navn: Leuchtfeuer Holnis

Internationalt ordensnr.: C 1134

Position: 54° 51' 42" N / 09° 34' 25" E (HER)

Geografisk placering: Flensborg Fjord

Flammehøjde: 32 m.

Fyrtype: Lede- orinterings- og vinkelfyr

Dato for besøg: 29. maj 2009

Nr. i bogen: -

Navn: Hjelm Fyr

Fyrliste nr.: 1900

Position: 56° 08,04' N / 10° 48,37' E

Geografisk placering: Hjelm

Flammehøjde: 61 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 12. september 2009

Nr. i bogen: 63

Navn: Hov Havn Fyr

Fyrliste nr.: 2240

Position: 55° 54,68' N / 10° 15,47' E

Geografisk placering: Hov Havn

Flammehøjde: 5 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 3. januar 2010

Nr. i bogen: 49

Navn: Vodstrup Fyr

Fyrliste nr.: 542

Position: 56° 48,42' N / 08° 52,40' E

Geografisk placering: Nykøbing Mors

Flammehøjde: 16 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 4. april 2011

Nr. i bogen: 18

Navn: Damgård Fyr

Fyrliste nr.: 4086

Position: 55° 31,68' N / 09° 40,30' E

Geografisk placering: Lillebælt

Flammehøjde: 5 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 19. maj 2011

Nr. i bogen: 60

Navn: Drejensodde Fyr

Fyrliste nr.: 4140

Position: 55° 29,88' N / 09° 35,10' E

Geografisk placering: Nordsiden af Kolding Fjord

Flammehøjde: 4 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 19. maj 2011

Nr. i bogen: 61

Navn: Fænø Fyr

Fyrliste nr.: 4176

Position: 55° 28,54' N / 09° 42,17' E

Geografisk placering: Fænø i Lillebælt

Flammehøjde: 11 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 19. maj 2011

Nr. i bogen: 110

Navn: Ebeltoft Vig Fyr

Fyrliste nr.: 2060

Position: 56° 13,91' N / 10° 36,52' E

Geografisk placering: Ebeltoft Vig

Flammehøjde: 13 m.

Fyrtype: Vinkelfyr

Dato for besøg: 26. august 2011

Nr. i bogen: 47

Digital opstramning

Jeg kan se i min statistik at der er mange som benytter de links jeg har til andre kajakbloggere. Det er godt at der bliver kikket/klikket på så mange kajaksites som muligt, syntes jeg.


Men efterhånden havde jeg tilføjet så mange ting i den højre spalte, at man skulle scrolle ret langt ned for at finde mine links til »Personlige sider«. Jeg har nu flyttet disse op over både »Foreninger« og »Klubber« så de ligger øverst af alle linkblokkene.

Desuden har jeg samlet en række funktioner i en enkelt bjælke af ikoner. Her er både den geografiske oversigt over mine ture, vejret for Østjylland og den geografiske koordinat-omregner samlet, så det fylder meget mindre. Desuden er tilføjet et link til KajakBloggens forside, da jeg kan se at rigtig mange finder bloggen via Google - og dermed havner et andet sted end forsiden. Det er nu blevet lidt lettere at komme om til forsiden med de aktuelle indlæg.

Jeg lader dog billedet af min kajak blive i spalten, det kan jeg godt selv lide at se. Månefasen lader jeg også blive liggende - den bruger jeg selv en hel del.

Her i en overgangsperiode vil det første info-ikon blinke det første minut du er på siden, for at gøre opmærksom på at bjælken er udvidet.

Håber det nu bliver lettere at komme til at klikke på links til alle de andre kajakbloggere.

PS: Hvis du kender til flere dansksprogede private kajaksider end dem jeg har med, må du meget gerne skrive det i en kommentar, så kikker jeg på det.

Fyrtårnsafari

Foto: Det specielle fyrtårn som ligger på Hjarnø, ved indsejlingen til Horsens Fjord

>> Flere foto

Jeg var på en lille eftermiddagstur Horsens Fjord i dag. Jeg ville ud for at finde nogle af de 13-15 østjyske fyrtårne som er i rimelig afstand fra min bopæl. Hvis jeg startede ud fra færgebroen på Alrø regnede jeg med at jeg kunne nå en tre stykker i dag. Så efter arbejde smed jeg kajakken på taget og fik kajakken i vandet ved 14:30 tiden. Der var faktisk god vind hernede - det havde jeg ikke lagt mærke til hjemmefra. Det var egentlig varmt, men pga. vinden valgte jeg alligevel at ro i min rojakke. Det var jeg rigtig glad for da jeg rigtig kom ud i vinden.

Turen var denne gang uden min GPS, der endnu engang er bukket under for indtrængende vand, men det var egentlig meget rart at ro uden, for en gangs skyld. Den kunne jeg godt undvære på denne tur - det var straks noget værre at jeg havde glemt mine vandflasker hjemme i køleskabet! Det må bare ikke ske. Heldigvis havde jeg en ½ liters termokande kogt vand med, så jeg fik da noget at drikke på turen. Men jeg savnede det kolde vand.

Jeg startede med at krydse over mod Borres Knob for at komme ind i det inderste af fjorden. Herinde ligger der to små fyrtårne som Horsens Kommune ejer. Dem ville jeg lige se nærmere på. Da jeg runder Borres Knob er jeg blevet blæst for langt ind (eller er vendt for tidligt) så jeg kommer til at ro på tværs af bølgerne inde i brændingen på vestsiden. Det var noget med at holde tungen lige i munden og pagajen inde i de brækkende bølger. Skummelt, men selvfølgelig helt ufarligt - det vildeste der kunne ske var at jeg ville blive skyllet op på stranden. Det skete heldigvis ikke. Men jeg fandt da ud af at det blæste ½ pelikan direkte fra vest.

Da jeg var kommet ind på mere roligt vand igen var det at tanken om at filme min tur gennem disse bølger faldt mig ind. Det ville jeg prøve på hjemturen. Jeg har et par gange før prøvet at sætte kameraet fast under nettet på fordækket og så filme dele af min ture. Det fungere egentlig fint nok, selv om det selvfølgelig ville være bedre med en montering på en trefod eller noget lignende. Men det ville jeg lige arrangere på tilbagevejen.

Nu gik turen om mod Sejet Mark Fyr. Selv om der hang tunge sorte skyer inde over Horsens var det en udmærket og flot tur - og regnen udeblev heldigvis. For at komme til fyret skal jeg hen forbi Flinte Hage hvor Spindekonens Høj ligger. Det er tomten af en gammel rundhøj som jeg må se at få besøgt en anden gang. Da jeg nærmer mig fyret kan jeg godt huske at jeg har set det før - men tanken om at det lille hvide skur på stranden skulle være et fyrtårn har aldrig strejfet mig. Jeg har troet at det var et lille fiske- eller badehus. Men nej. Det er et at de stolte fyrtårne fra 1902 som ejes og drives af Horsens Kommune. Henne ved fyret er jeg nødt at stå ud af kajakken mere end 50 meter fra land og vade ind med kajakken på slæb, så lavvandet er der lige ud for. Jeg kommer på land og får fotograferet lidt og går også de ca. 400 meter ind i landet for at se det noget højere bagfyr også.

Da jeg er kommet tilbage til kajakken og vil sætte mig for at få en kop kakao opdager jeg at det er en rigtig dårlig ide at have en skrigende gul vindbreaker på. Det er totalt umuligt at sidde i sandet for nogle irriterende små sorte insekter. Oppe på en høj sten, nu i den mørkegrønne kajakjakke i stedet for, holder de sig væk. Lige på dette tidspunkt har vinden fuldstændigt lagt sig og vandet er helt fladt, så jeg overvejer at krydse over fjorden til fyret på fjordens nordside og så vente med Hjarnø Fyr til en anden dag. Det er et kryds på ca. tre km. Men efter nærmere overvejelse lader jeg dog være. Hvis vinden igen blæser op fra samme vestlige retning, bliver det en rotur på omkring ½ time med bølgerne direkte ind fra bagbord. Det var en udmærket beslutning, for inden der var gået den halve time var vinden taget godt til igen. Dog ikke til helt samme niveau som tidligere.

Da jeg på tilbageturen mod Alrø igen nærmer mig Borres Knob får jeg slået kameraet over på indstillingen til filmoptagelse og får det sat fast i frontnettet. Men bølgerne er ikke nær så store som før, så det dropper jeg at filme. Herefter går turen ned mod først Snaptun og videre over til Hjarnø, som har et noget specielt fyr stående nær havnen. Det specielle ved dette fyr er at fyrlampen sidder uden på tårnet - det er ret usædvanligt.

På vejen tilbage er det blæst en smule mere op igen og jeg beslutter at krydse fra Hjarnø direkte op imod vinden for at filme kajakken gennem bølgerne. Men desværre væltede kameraet allerede ved den første sjat vand ind over kajakken - det opdagede jeg først ovre på den anden side. Så jeg fik lige filmet rigtig mange minutter af mit fordæk på Barracudaen - ikke ligefrem til en Oscar!

Alt i alt en hyggelig og blæsende eftermiddag på fjorden. Tre fyrtårn rigere. Og med blod på tanden til at finde en monteringsløsning for kameraet.

Vejr: Jævn vind, høje bølger enkelte steder, overskyet

Distance: 23,3 km

Fugle: Skarv, sølvmåge, stormmåge, knopsvane, strandskade, krage, hættemåge, sildemåge, fiskehejre

Følg med Damnark rundt

Marianne og Bjarke fra Århus er startet på at ro rundt om Danmark for at opnå Havkajakroernes Rød-Hvide Bånd. Det er noget af en præstation at gennemføre den tur. Siden 2001 er der kun tre personer som det er lykkedes for. Det er faktisk en stor opgave bare at gennemføre en del af ruten, som en del har gjort. Man må tage hatten af for folk som starter på sådan et projekt, selv om de af forskellige årsager ikke kommer hele vejen rundt.

Men følg med på Marianne og Bjarkes tur rundt på deres liveblog, hvor de opdatere ca. en gang i døgnet. Herfra skal lyde et rigtig stort - god tur rundt. Må heldet være med jer, så vi kan få nogle flere på den rød-hvide liste!