mandag den 31. oktober 2011

Oktober - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i oktober måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Kajakkerne er smidt på taget af Michaels Land Rover efter en herlig fem dages tur.
Læs historien her.

Meget tidligt en morgen mødte jeg denne hest ved Kællinghøl Teltplads.
Læs historien her.

En lille fin blomst i oktober - på stranden lige efter Moesgård.
Læs historien her.

Det trækker op til dårligt vejr i den vestre ende af Mossø.
Læs historien her.

Smukke efterårsfarver på strækningen mellem Emborg Bro og Gudensø.
Læs historien her.

I oktober måned har jeg i alt roet 390 km gennem årene og det er fordelt på bare 13 dage.Det var nu tilbage i 2006 og 2007 jeg var mest aktiv i oktober for de 11 af dagene var i de to år. I år og sidste år har jeg slet ikke roet i oktober. Selv om det er her i efteråret det begynder at blive køligere i vejret er turene alligevel på 30 km i gennemsnit.

Måneden har sit navn fra Octo der betyder ottende. Det er et lævn fra den gamle romerske kalender der havde marts som første måned. I gamle dage blev måneden herhjemme kaldt for både sædemåned og slagtemåned. Det var her vintersæden skulle i jorden og der skulle slagtes.

Historiske begivenheder af maritim karakter i oktober måned:
1658: Slaget i Øresund . Efter slaget trækker svenskerne sig tilbage til Brønshøj.
1690: Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskiold, fødes i Trondhjem.
1807: Englænderne bortfører den danske flåde: 15 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 andre fartøjer.

Månedens vers:
Nu skal man pløje og ruge så,
med ny vin man fadene fylde må.
Nu monne kulde til os henskride.
En varm kakkelovn kan jeg vel lide.

onsdag den 14. september 2011

September - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i september måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

  En septemberaften på vej hjem fra en tur rundt om Tunø sammen med Henrik Sønderstrup.
Læs historien her.

Klar til afgang fra stranden nord for Hov havn - tre kvarter før solen står op.
Læs historien her.
Et skibsvrag der havde lagt sig lidt om på siden i Mariager Fjord. Forfaldets smukke æstetik.
Læs historien her.
Min dengang 12-årige søn Anders i fin stil ud mod en øde ø hvor vi overnattede.
Læs historien her.
Kajakker linet op til Havkajakroernes efterårstræf i september 2007
Læs historien her.

Jeg har gennem tiden roet 21 kajakture i september måned - det har resulteret i 708 km i alt. Gennemsnitslængden for mine septemberture ligger på 34 km pr. tur, det er kun overgået af juli måned hvor den gennemsnitlige turlængde er helt oppe på 37 km. Desuden er det kun juni der overgår september med hensyn til antal ture (24) og antal km (768). Så alt i alt er september en god kajakmåned for mig. Måneden har også budt på i alt fire ture med overnatninger gennem tiden.

September er med 73 mm nedbør en af de tre måneder der er vådest. Dagtemperaturen ligger på kun 16,4° C og nattemperaturen er nede på 9,1° C. Men måneden byder heldigvis også på en del sol - 128 timer i snit.

September har sit navn fra den gamle romerske kalender hvor den var den syvende måned, septem på latin. Det gamle danske navn for måneden var Fiskemåneden. Det var her de fede sild skulle fanges og nedsaltes til vinteren og en stor del desuden til eksport.

Månedens vers
Nu skal bonden sit korn udtærske,
og fiskeren fanger silden ferske.
Svineflæsk jeg gerne æde må,
dejligste fåremælk og gedemælk også.

søndag den 11. september 2011

Forskningsprojektet TRYG i naturen

400 medlemmer af Havkajakroerne er blevet udvalgt til at medvirke til et spændende forskningsprojekt med titlen TRYG i naturen. Undersøgelsen drejer sig om sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med aktivt friluftsliv og omfatter, ud over havkajakroere, også kitesurfere og jollesejlere.

Det er Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik der står bag undersøgelsen som er støttet af Trygfonden. Institutet skriver selv om forskningsprojektet:
Inden for de seneste 30 år er der sket en kraftig udvikling i friluftslivet og i interessen for naturoplevelser i Danmark. Friluftslivet er i udstrakt grad blevet pædagogiseret og kommercialiseret, samtidig med at der er kommet mere fokus på individuelle og risikobetonede aktiviteter. 
Der findes ingen egentlig forskning som beskæftiger sig med sikkerhed og risiko i forbindelse med friluftsliv i Danmark. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med aktivt friluftsliv i det kystnære område i Danmark. I forhold til tidligere undersøgelser er det intentionen at inddrage et bredere begreb om ulykker og bl.a. undersøge betydningen af organisering, uddannelse og oplæring i forhold til sikkerhed samt inddrage internationale forskningsresultater.

Jeg er et af de 400 medlemmer af Havkajakroerne der er blevet tilfældigt udvalgt til at deltage i den spørgeskemaundersøgelse som er en del af projektet. Interesserede kajakroere kan smugkikke alle spørgsmålene her.

Det bliver spændende at se det færdige resultet når forskningsprojektet engang er færdigt. Umiddelbart er min forventning at sikkerheden er høj hos havkajakroere og sikkert også hos kitesurferne, men at den er jævnt ringe hos jollefolket. Men det er bare min lille private fordom!

lørdag den 10. september 2011

Grøn eller gul spork

Til familiens cykelferie på Samsø her i sommer manglede vi lidt grej til turen. Fx havde vi ikke letvægtsbestik nok. Så, sammen med en del andre ting, var jeg i Spejder Sport for at købe nogle flere af Light my Fire Spork. Eller skaffel som nogle kalder dem på dansk. Dem vi havde i forvejen var gule, men inde i butikken faldt jeg for de mørkegrønne udgaver.

Men her for nylig hvor jeg var afsted på kajaktur, gik det op for mig hvorfor den gule udgave, som jeg ellers altid har med, er meget mere praktisk!

Jeg havde siddet ude på Kanaløen i Randers Fjord og selvfølgelig brugt skaflen til at spise aftensmad med. Da jeg senere, efter solnedgang, skulle bruge den igen var den væk. Jeg vidste præcist hvor i græsset jeg havde siddet og spist, men den var ikke til at finde. Jeg hentede min pandelampe og fandt den langt om længe, godt camoufleret i græsset - på grund af den grønne farve.

Fremover tager jeg en spork i en skarp gul eller rød farve med på tur - i stedet for en grøn...

tirsdag den 6. september 2011

Fra Skanderborg til Bønnerup Strand

Det lykkedes mig at tiltuske mig et par feriedage her i starten af september, i forbindelse med den weekend hvor fruen havde planlagt et større rykind af kvinder og børn. De dage skulle så selvfølgelig bruges i kajakken. Turen skulle gå fra Skanderborg til enten Bønnerup Strand eller Grenå afhængig af hvordan det hele spændte af. På den måde ville jeg få roet et langt stykke af Norddjursland som jeg endnu ikke har besøgt.

En af de ubekendte var om jeg kunne nå gennem slusen i Silkeborg på den første dag - den lukker nemlig allerede kl. 17:00. Hvis jeg ikke kunne nå det ville jeg maksimalt komme 43 km på den første dag og jeg ville helst et godt stykke længere.

Den smukke telt- og shelterplads »De små Fisk« tæt ved Silkeborg.


1. dag - torsdag. Skanderborg - De små Fisk
Jeg ville gerne have været tidligt af sted men familielogistikken gjorde at jeg måtte vente til drengene var taget i skole, så klokken var lidt over otte før jeg kunne køre til Skanderborg. Jeg kom så i kajakken og var på vandet kl. 8:45 fra den lille sandstrand i den østlige ende af Skanderborg Sø. Jeg har godt nok set at det også er muligt at komme på vandet ved Vestermølle, men jeg ved ikke hvor langt der at bære grejet ned til vandet der - det må jeg lige have undersøgt en dag.

Det var en noget blæsende dag, men det var ikke noget jeg mærkede noget til før jeg var forbi den første overbæring ved Fuldbro Mølle og inde i Mossø. Så var det også ganske tydeligt. Min fart faldt til et sted mellem 4 og 4,5 km/t. Så føles Mossø faktisk betydeligt længere end normalt. Fordelen var selvfølgelig at jeg lige fik vasket dækket af kajakken på turen hen over søen. Jeg når langt om længe om i selve Gudenåen hvor der er læ og holder en pause ved Emborg Bro efter ca. 18 km.

Der er blevet lavet en del forbedringer på arealet ved broen - der er bygget en ordentlig landgangsbro, der er sat flere borde-bænke op og såmænd og så et par grillsteder. Henne ved parkeringspladsen er der også bygget et overdækket madpakkehus. Så med det toilet der hele tiden har været er det blevet et rigtig godt sted at holde pauser.

Da jeg kommer forbi Gudensø og ror op mod Ry møder jeg en helt masse kanoer med unge mennesker der åbenbart er på en slags orienteringsløb. Det viser sig at de ikke er de eneste som er på vandet i dag for oppe ved Ry Højskole ligger der også en masse kajakker i vandet, hvor en flok unge mennesker øver makkerredninger. Desuden er to hold i gang med at spille kajakpolo. Fedt at se så megen aktivitet på vandet.

Da jeg ror gennem den lille kanal hen til den anden overbæring ved Ry Mølle ser jeg isfuglen for først gang på turen - faktisk er jeg kommet forbi to andre steder hvor ellers jeg plejer at se den. Efter overbæringen er der bare et par kilometer op til Julsø hvor jeg godt vidste at der igen ville være modving. Her var vinden hårdere end på Mossø, enten fordi den var taget til eller også fordi søen ligger omgivet af højere bakker. Resultatet var i hvert tilfælde at min hastighed nu faldt til 3,5-4 km/t. Det var på vej gennem Julsø at det langsomt gik op for mig at jeg ikke ville nå slusen i Silkeborg inden den lukkede. Ærgerligt.

Der er ikke andet at gøre end at overnatte på den i øvrigt dejlige lejrplads De små Fisk. Her var jeg fremme  ved halv sekstiden og kunne se at der ikke var et øje på pladsen. Det var fedt, så kunne jeg sove i et af de to shelters der er på pladsen. Mange som kommer til denne plads går på land et forkert sted, henne ved badestranden. Det betyder at de ofte ikke opdager den hyggeligt plads helt inde mellem træerne omme bagved, men i stedet slår deres telte op på den forblæste åbne plads ved anløbsbroen. Det er egentlig synd at der ikke er et skilt der viser vej for kano- og kajakfolket.

Efter en ret overskyet dag kommer solen lidt frem her hen under aften mens jeg laver mad. Det var dejligt.

Vejr: Jævn vind, overskyet, lidt sol, fladt vand - bølger i søerne
Distance: 42,1 km
Fugle: Blishøne, toppet lappedykker, knopsvane, gråand, isfugl, hættemåge, skarv, fiskehejre, bysvale, 4 rovfugle


Der er ved at blive bygget en flot tømmerbro over Gudenåen ved Kællinghøl teltplads.
2. dag - fredag. De små Fisk - Langå
Jeg fik sovet forholdsvis længe, stod op ved sekstiden og havde rigtig god tid til alting. Jeg vidste at slusen først ville være åben kl. 9 - og der var kun omkring tre kilometers roning derind. Da jeg er kommet igennem smutter jeg lige ned for at snuppe en bro til min brosamling som jeg havde opdaget at jeg manglede. Det er broen Viborg Bro som går over Silkeborg Langsø. Det er ikke en bro man normalt vil ro under for den fører ikke rigtigt nogen steder hen, med mindre man rigtig gerne vil rundt i den vestlige del af søen.

Det var som at ro under tag denne morgen, der var det flottest skydække som lå temmelig lavt. Ganske smukt, når det nu ikke var solskin. Da jeg er tilbage i Gudenåen igen er det tydeligt at se at der er usædvanligt meget vand i åen. Det er langt over normal vandstand, men der er jo også kommet temmelig meget vand denne sommer. En del af lodsejerne langt Gudenåen mener dog at en yderligere forklaring på den meget høje, nærmest konstant høje, vandstand også skal findes i det faktum at alle kommuner langs åen har sparet på grødeskæringen i år. Det er nok muligt, jeg syntes i hvert tilfælde der er mere grøde end der plejer at være.

Da tiden for en spisepause nærmer sig »lykkedes« det mig faktisk at misse tre af de oplagte steder. Først må jeg droppe Tvilum Bro fordi vandstanden er alt for høj - der er kun nogle mudderskrænter som jeg ikke har lyst til at prøve kræfter med. Derefter tænkte jeg på Kongens Bro - men der var spærret af tomme kanoer som ventede på afhentning. Slutteligt lykkedes det mig at ro forbi pladsen ved Ormstrup Skov. Jeg kunne simpelthen ikke finde vejen ind gennem sivene til landgangsbroen. Den burde jeg have haft i GPSen for den er rigtig svær at finde uden. Det er ellers et hyggeligt sted i skovkanten med spiseplads og et multtoilet hvis man lige har brug for det.

Det bliver så i stedet for i Ans jeg kommer på land og får holdt en spisepause efter at have siddet i kajakken de sidste 30 km. Det første jeg gjorde var dog at smutte på toilet - efter tre missede landgange. Efter pausen var det en stille Tange Sø som ventede før jeg kom på til overbæringen ved Tangeværket. Der hvor man sætter i efter overbæringen plejer der at være en bro man kan stå på for at stige i kajakken. Den var dækket af 20 cm vand i dag - det har jeg ikke set før.

Efter Bjerringbro kommer jeg til Kællinghøl teltplads hvor der til min forbavselse var ved at blive bygget en fin tømmerbro. Broen bliver bygget primært for penge bevilget af Skov- og Naturstyrelsen, Nordea Fonden og Viborg Kommune. Nu bliver det endnu mere spændende at få en overnatning der en gang - med direkte adgang til den anden bred også.

Det var egentlig pladsen ved netop Kællinghøl der var mit oprindelige mål for dagens etape, men klokken var ikke så mange så jeg roede videre mod Langå 15 km længere nede ad åen. Her var jeg så fremme kvart over seks og så frem til en rolig aften som den eneste beboer på Langå Campings teltplads nede ved vandet. Selve campingpladsen længere oppe var helt fyldt op af campingvogne. Det er mest lystfiskere der bruger Langå Camping, så de er åbenbart ikke så hårdt ramt af den ellers ret ringe sommer.

Det med den rolige aften fik desværre en brat afslutning da tre kanoer med stangstive ungersvende gik i land lidt over klokken otte. De var helt klar til fest og ballade. Den første time gik dog med at slå et hærget telt, som mirakuløst havde overlevet Roskilde Festivalen, op. En del af dem gik senere op i Langå City for at score, kunne jeg forstå på deres ret højrøstede samtale. Resten blev på pladsen og drak videre. Klokken halv fem kom scoreselskabet så storskrydende tilbage - dog uden kvindeligt selskab. Tja - det var sgu ikke så meget jeg fik sovet den nat.

Vejr: Let vind, overskyet, lidt sol, fladt vand
Distance: 60,7 km
Fugle: Isfugl, fasan, vibe, fiskehejre, toppet lappedykker, knopsvane, blishøne, krage, digesvale, bysvale, rørhøg og 2 andre rovfugle


Min lejrplads på Kanaløen i Randers Fjord. Fint, fint sted lige i vandkanten.
3. dag - lørdag. Langå - Kanaløen
Nattens begivenheder betød at jeg slet ikke kom så tidligt af sted som jeg havde regnet med. Min plan var at stå på ved femtiden og ro senest kl. syv. Nu blev klokken altså ti inden jeg var klar, så der røg chancen for at nå til Grenå.

På det første stykke jeg ror er der utroligt mange lystfiskere denne lørdag formiddag. De første tre kilometer efter lange kan jeg hele tiden se en fiskestang og en snøre i vandet. Jeg kunne forstå på de fleste at der ikke rigtigt var bid endnu. Der var dog en enkelt som viste en laks på 70-80 cm frem - den var sgu flot.

Tæt på Stevnstrup mødte jeg en rigtig flot robåd med vel 14-16 mand ombord. De sad lige i den flotte travalje og fik en morgenbajer inden turen tilbage til Randers Roklub. Det så hyggeligt ud og jeg blev da også tilbudt en bajer, som jeg dog venligt takkede nej til.

På dette stykke af Gudenåen lige før den bliver til Randers Fjord er der stort set etableret vådenge langs den sydlige bred - det er rigtig godt for fuglelivet i området. Også her var det tydeligt at vandstanden var unormalt høj for vådengene var helt oversvømmede. Det ville faktisk være muligt at ro derinde - jeg tror dog ikke det er tilladt. Jeg passerer Randers og smutter ind i Dronningborg Lystbådehavn for at spise frokost. Jeg snakker lidt med en ældre mand derinde og spørger til muligheden for at over natte ude på Kanaløen. Han forklarer at det er Randers Kommune der ejer øen, men at den drives i fællesskab af alle sejl- og motorbådsklubberne i området. Han mener det er helt i orden at komme derud og tage en enkelt overnatning i et telt.

Det lyder rigtig godt, for der er ikke så mange andre områder i fjorden hvor det er muligt at overnatte - det meste er siv- og engarealer. Jeg havde overvejet at smutte en tur ind i Grund Fjord for lige at få lidt roet lidt ekstra kilometer, men jeg havde egentlig mere lyst en eftermiddag på land. Så allerede ved halv fire tiden går jeg på land på Kanaløen. Jeg spørger mig lidt for om det er i orden at sætte mit telt op og får at vide at selvfølgelig er det i orden - men jeg bør nok placere det et stykke fra området ved marinaen for der skal være lidt festligheder om aftenen. Da jeg spørger til hvordan det i det hele taget er med at komme i kajak og få en plads på øen fik jeg at vide at der måske en sjælden gang i højsommeren kan være lidt pladsproblemer. Men jeg vil nu vurdere at hvis man vil tage til takke med at slå op oven i noget tynd sivbevoksning yderst på øen kan man sikkert godt få en plads alligevel.

Jeg har en rigtig afslappende eftermiddag og aftenen hvor jeg egentlig ikke rigtig laver andet end at sidde og nyde udsigten og gå lidt rundt på den meget lange og tynde ø. Rigtig hyggeligt.

Vejr: Jævn vind, mest overskyet, fladt vand
Distance: 32,7 km
Fugle: Blishøne, skarv, krage, knopsvane, rørsanger, toppet lappedykker, fiskehejre, fjoreterne, vibe, sølvmåge, stormmåge


Tæt på zen - fiskeredskaber i en diset morgen på Randers Fjord.
4. dag - søndag. Kanaløen - Bønnerup
Næste morgen står jeg op kl. 5:00 og får stille og rolige spist morgenmad og går stå igang med at pakke kajakken endnu engang - det bliver lettere og lettere for hver dag der går.

Fjorden var usædvanligt smuk denne morgen, med en tynd tåge hen over vandet. Så det var med et kæmpestort smil på læben jeg gik på vandet ved syv-tiden. Der stod en del fiskeredskaber langt ud i vandet på begge sider af sejlrenden - det så flot ud i det helt spejlblanke vand. Ude ved sejlrenden kan jeg se på bøjerne at der er en smule strøm ud af fjorden, så jeg beslutter mig for at ro lige uden for sejlrenden for at få mest mulig gavn af strømmen. Hvis det havde været strøm indad, på grund af højvande, havde jeg nok valgt at søge lidt længere væk fra sejlrenden og strømmen.

Ud for Øster Tørslev Kær lukker tågen fuldstændig til og jeg kan ikke se ret meget mere end ti meter frem og kan slet ikke se frem til næste grønne bøje. Det er ikke så smart når jeg lå så tæt på sejlrenden. Derfor beslutter jeg mig for at ændre min vinket til solen, som jeg tydeligt kan se gennem tågen, for at komme sikkert fri af sejlrenden. Det var virkelig fantastisk at ro  i den tågebanken der vel bare var 3-4 meter høj, så jeg kunne tydeligt se himlen selv om alt andet bare var hvidt.

På et tidspunkt hvor jeg er ved at være ude af tågen igen kan jeg se at jeg er kommet temmelig langt væk fra sejlrenden, jeg er faktisk helt inde ved sivene - så min kursændring har mildest talt været på den sikre side. Men heller være på den sikre side en blive sejlet ned. Det konstatere jeg et stykke fremme hvor jeg møder det gode skib Lisbeth på vej ind i mod Randers. Det ville jeg meget nødigt have mødt i tågen - midt i sejlrenden. De har jo ikke en chance for at vide at jeg ligger og plasker rundt der - jeg tror ikke en kajak kan ses på deres radar.

Da jeg ror forbi Udbyhøj og er ude af fjorden er jeg endelig ude i nyt rovand og ude i en type kyst som jeg ikke tidligere har prøvet at ro langs, nemlig den typiske østjyske kyst med lavvande meget, meget langt ud. Faktisk er der den slags kyst helt oppe fra Hals nord for Limfjorden og helt ned til midten af Norddjursland.

Her er man nødt til at ro omkring en kilometer ude for at få vand nok under kajakken - det virker lidt besynderligt. Selv om jeg var klar over at man skal langt ud faldt jeg alligevel i den fælde med lige at ville skære et hjørne da jeg ror ud af fjorden - af ren dovenskab. Det blev straffet med en længere spadseretur med kajakken på slæb i 15-20 cm vand. Man skal altså forbi den yderste bøje inden man drejer sydover - det lærte jeg så i dag.

Der var en hel del vind da jeg kom herud og vinden var i syd-øst, så det var modvind! Bølgerne var omkring 50-60 cm høje og stort set ind forfra. Det føles specielt at ro så langt fra kysten og alligevel have brændingen tæt på - fra mine hjemlig kyster ligger jeg vel maksimalt 50-100 m fra land hvis jeg ror i samme afstand til brændingen. Meget besynderligt.

Ulempen ved denne type kyst er at der er fandens langt til land for at holde pause, for slet ikke at snakke om at skulle ind og finde et sted at overnatte. Det mener jeg faktisk ikke kan lade sig gøre - hvem gider slæbe en fuldt lastet kajak omkring 1000 m hen over havbunden? Jeg finder dog en tør sandbanke der ligger ret langt ude og holder en kort tisse-pause der. Kort efter kommer jeg forbi det militære øvelsesområde Hevringlejren. Jeg havde sikret mig hjemmefra at der ingen aktivitet var i området denne dag. Det er vigtigt at man undersøger det inden man ror her - det kan blandt andet gøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Den forbistrede modvind fortsætter helt ned til Fjellerup Strand hvor det er muligt at komme så tæt på land at der er en smule læ. Derefter kommer der endelig lidt fart i kajakken igen. Derfra går det hurtigt hen til Bønnerup Strand hvor jeg kommer på land med alt mit grej og venter på at blive hentet af fruen.

Vejr: Jævn til frisk vind, en del sol, skyer, bølger max. 50-60 cm
Distance: 41,1 km
Fugle: Skarv, gråand, stormmåge, sølvmåge, fjordterne


Alt i alt en forrygende tur
Turen endte med at blive på knap 177 km i det der sikkert var den absolut sidste del af sommeren 2011 - hvis det kan kaldes en sommer! Faktisk var jeg så heldig at det ikke regnede en eneste gang på hele turen. Det må siges at være svineheldigt. Dejligt at få lidt tid for sig selv med plads til at tænke over stort og småt i livet... og nyde en masse stilhed, storhed og natur.

onsdag den 31. august 2011

Følg med rundt om Sydamerika

Så er Freya Hoffmeister i gang med endnu en utrolig bedrift. Denne gang har hun sat sig for at ro hele Sydamerika rundt. Hun startede ud i går i Buenos Aires i Argentina. Turen er delt op i flere deletaper som kan ses her.

Når hun har gennemført dette er det det andet kontinent hun har roet rundt om. Den 15. december 2009 afsluttede hun sin et år lange rejse rundt om Australien. I 2007, roede hun sammen med Greg Stamer rundt om Island i rekordtiden 33 dage. Tre måneder senere, satte hun sig for at blive den første kvinde til at ro rundt om New Zealands sydø - solo og helt uden støtte fra land. Halvfjerds dage senere afsluttede hun så denne bedrift. Det er ikke småting den dame får oplevet.

Du kan følge hende på bloggen Qajaqunderground

mandag den 29. august 2011

Hvad er der i dagslugen?























1 Kiks
2 Frugtstænger
3 Pudseklud
4 Øjendråber
5 Solcreme
6 Læbesolcreme
7 Ekstra batteri til kamera            
8 Nød pandelampe
  9 Sportstape
10 Druesukker
11 Småpenge
12 Ekstra batterier til GPS

I min tidligere kajak var der ikke nogen dagsluge og det var jeg ret træt af. De ting jeg gerne ville have lige ved hånden måtte jeg have i en vandtæt pose direkte på dækket. Da jeg skiftede til Barracudaen var der heldigvis dagsluge i den. Det er godt nok en dagsluge bag cockpit men det fungere fint nok. Det havde selvfølgelig været optimalt at den havde siddel umiddelbart foran cockpit, men det var der ikke i denne model.

De ting jeg plejer at have med er dem på billedet herover. En del af tingene bruger jeg sjældent, men er glad for at vide at de er ved hånden og andre bruger jeg stort set hver gang jeg er ude at ro. Alle småtingene har jeg samlet i en orange vandtæt pose fra Sea to Summit, så er det let lige at tage den om på mit sprayskirt og finde det jeg skal bruge.

Det jeg stort set altid bruger er det spiselige: mine All in One kiks (1) og frugtstængerne (2). Det er fordi jeg ofte ikke gider at gå på land når jeg bliver sulten, så er det hurtigere ligt at snuppe lidt at spise i kajakken og så ro videre. Så er det altså rart at have lidt ved hånden. Desuden bruger jeg ofte de fugtige brillepudseklude (3) når der er indtørret for meget salt på mine solbriller.

Det jeg nogen gange bruger er Piz Buin solcremen med en faktor +30 (5), læbesolcremen (6), småpengene (11) og de ekstra batterier til GPSen (12). Solcremen og læbesolcremen burde jeg faktisk bruge alle de dage hvor solen skinner, men som regel glemmer jeg det desværre. Specielt det til læberne burde jeg huske for jeg får let sår på læberne. Småpengene (indeholder mest 20-ere) bruger jeg hvis jeg skal købe et eller andet på land, som regel en is eller kaffe og kage. Batterierne til GPSen forsøger jeg at huske at udskifte hjemmefra hvis jeg kan se at de er ved at være i bund, men det glipper jo ind imellem. Så er det rart at have ekstra lige ved hånden. Der ligger forresten en 50-øre i låget som jeg bruger til at vippe batterierne ud af GPSen med - smart ikke!

Det jeg stort set aldrig bruger er øjendråberne (4), det ekstra batteri til mit vandtætte Olympus kamera (7), pandelampen (8), sportstapen (9) og druesukker (10). Øjendråberne har jeg heldigvis sjældent brug for, men da jeg bruger kontaktlinser når jeg ror kajak kan det, hvis det bliver en rigtig lang rodag, være nødvendigt lige at friske øjnene op med lidt sterilt saltvand.

Det ekstra batteri til mit kamere har jeg faktisk kun brug for hvis jeg er afsted på tur eller hvis jeg har glemt at oplade det batteri der sidder i kameraet. Det er da sket nogle gange. Pandelampen tror jeg kun jeg har brugt to eller tre gange hvor det er det er blevet helt mørkt inden jeg er kommet på land. Det er som regel hvis der sker et eller andet uforudset undervejs og jeg egentlig havde planlagt turen ret præcist til at slutte ved solnedgang. Den skal ligge i dagslugen og batteriet bliver tjekket ind imellem.

Sportstapen har jeg kun brugt en enkelt gang hvor jeg fik en vabel på en finger. Da var jeg glad for at del lå der. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg bliver ved med at ro rundt med druesukker, jeg bruger det aldrig. Det kan være jeg bare skal smide det ud...


torsdag den 25. august 2011

Fregatten Jylland og Ahl skanse - kom bare an prøjser og engelskmand

Fregatten Jylland ligger tørt og godt på land i Ebeltoft.

Ahl Skanse, der ikke længere er befæstet med 18-pundige kanoner.


Der er masser af historisk drama at spore i Ebeltoft Vig hvis man ser godt efter. Det er her den stolte fregat »Jylland« er endt sine dage som museumsskib efter en omtumlet tilværelse. Fregatten Jylland, der er fra 1860 deltog blandt andet i et stort slag ved Helgoland mod prøjsiske og østriske skibe i den 2. Slesviske Krig (1864). Her er også en velbevaret skanse fra englandkrigene (1807-1814) der dengang var bevæbnet med tre 18-pundige kanoner.

Det meste af det vidste jeg ikke meget om da jeg startede dagens kajaktur. Min plan var egentlig bare at komme op og få roet et lille stykke af Djursland som jeg manglede. Teknisk set har jeg vel roet dette stykke kyst, for jeg har krydset over fra Helgenæs Naturefterskole til Ebeltoft Færgehavn ved Havkajakroernes Efterårstræf i 2009. Men turen rundt langs kysten har jeg aldrig roet, det ville jeg så gøre i dag.

Da jeg kom derud startede jeg med at gå op til det godt skjulte fyrtårn »Ebeltoft Vig Fyr«. Jeg fik det behørigt fotograferet til min samling af fyrtårne som dermed kom op på 18 stykker. Jeg er glad for at jeg i forvejen grundigt havde undersøgt hvor det lå, for ellers havde jeg ikke fundet det - det ligger godt skjult af høje træer mellem en masse ældre villaer på en skrænt.

Da jeg kommer tilbage til bilen igen begyndte jeg at bære grej ned til vandkanten og startede turen fra Lyngsbæk Strand kl. 9:30. Der er en mindre parkeringsplads i vejsiden hvor der er plads til 4-5 biler, derfra er der 100 meter at bære grejet ned til vandet. Der er åbenbart nogle kajakroere der bruger stedet, for der lå fem kajakker ved stranden. De så nu ikke ud til at være i al for god stand.

Det første jeg kom forbi var en mindre mole hvor søværnets minerydningsfartøj MSD6 lå. De var i gang med at få deres fjernstyrede ubåd om bord fortalte de da jeg snakkede med dem. Ellers går turen udelukkende langs beboerse og trafikstøjen er ikke til at overhøre. Egentlig ikke specielt charmerende. Det er først nede ved selve Ebeltoft by at støjen tager lidt af og det er også her jeg lige ror ind for at skyde nogle billeder af Fregatten Jylland der ligger klemt inde mellem de omkringliggende museumsbygninger. Lige efter ligger så lystbådehavnen som har en del flot rødt træbyggeri. Smukt syn herude fra vandsiden.

Herefter kommer jeg faktisk til det første sted på turen hvor der er lidt ro. Intet byggeri og noget skov at kigge på. Jeg kommer til Sandhagen som jeg havde regnet med at skulle ro uden om. Det viste sig dog at der var omkring 70-80 cm vand så jeg gad ærlig talt ikke at ro omvejen når det nu var muligt at stikke ind over.

På et tidspunkt dukker der en hel del digesvaler op ude over vandet. De bor i skrænterne kan jeg se og da jeg ror lidt ind kan jeg se at alle deres reder er helt oppe i den øverste halve meter af skrænten, hvor der er et jordlag som det åbenbart er let for dem at lave huller i. Hele vejen langs denne skrænt ligger hullerne ganske tæt.

Herefter er jeg nede ved de fire kæmpestore Nordex vindmøller som står ved hurtigfærgens havn. Der er nu ikke meget gang i dem med den smule vind der er. Da jeg er nået herned har jeg fået dækket det område der var dagens plan og jeg vender snuden den anden vej.

På tilbagevejen gør jeg holdt ved Ahl Skanse for at spise min frokost. Der er en ret god planche ved området der beskriver stedets plads i historien. Du kan se den i stort format ved at klikke på billedet her til venstre. Jeg fandt stedet på Fund og Fortidsminder som jeg ofte tjekker inden jeg ror en ny rute. Desuden fandt jeg hos Danmarks Naturfredningsforening en rigtig god beskrivelse at det område som skansen ligger i udkanten af. Der var blandt andet en PDF-fil med kort over hele området med flere forskellige seværdigheder. Denne side bruger jeg også en del i min planlægning af kajakture. Jeg blev der dog blot for at spise min frokost. Men en dag vender jeg sikkert tilbage med konen og ungerne for at se resten - det er et flot område.

Turen tilbage går så igen forbi Ebeltoft og al trafiklarmen nord og vest for byen. Hele bugten var i øvrigt fuld af røde brandmænd (Cyanea capillata), så det er bare med at blive i kajakken. Jeg roede ikke en meter hvor jeg ikke kunne se brandmand et eller andet sted.  Jeg prøvede på at fotografere dem, for de ser egentlig ret flotte ud, men ingen af billederne var særligt gode.

Da jeg kommer tilbage til molen ligger der endnu et minestrygerfartøj ved siden af det andet. Det er MSF1, der åbenbart er en nyere model. Jeg fortsætter turen forbi startstedet ned mod Helgenæs for lige at få nogle kilometer ind på bogen. Her på det sidste stykke af turen bryder solen igennem den tunge dis og tåge der ellers har ligget over området hele dagen. Det var en dejlig afslutning på dagen med en smule sol.

Vejr: Svag vind, fladt vand, overskyet og diset, sidst lidt sol
Distance: 41,6 km
Fugle: sølvmåge, sildemåge, digesvale, havterne, skade, skarv

Du syntes måske også om: