fredag den 29. december 2006

Årets sidste kajaktur

Foto: Klar til afgang fra Solbjerg

>> Flere foto

I dag har jeg været en tur rundt i Solbjerg Sø, en tur på 16,7 km. Det er nok det længste man kan pine ud af Solbjerg/Stilling Sø - jeg roede da også helt inde under land. Turen startede fra parkeringspladsen ved hovedvej 433 i den østlige ende af søen. Fra parkeringspladsen er der kun 30-40 meter at bære kajakken ned til søen. Ruten gik langs sydsiden af søen til Stilling og tilbage langs den nordlige side af søen.

Det var ret vindstille, kun 2-4 m/sek fra sydlig retning, overskyet og en temperatur på 5°C - heldigvis plusgrader! Den første del af turen hvor jeg sejler langs sydsiden af søen er der læ, så det foregår uden hue og neoprenhandsker. Vinterbeklædningen kommer dog på, da jeg på tilbagevejen tager nordsiden af søen - her er det koldt når vinden lufter - selv om det ikke er meget.

Søen er ikke det mest charmerende sted at ro - det meste af turen kunne jeg høre motorlarmen fra motorvejen. Selv i det stille vejr kan lyden høres omkring 6 km væk. Måske er det bedre når vinden er i øst.

Vejr: Overskyet, næsten ingen vind, fladt vand. 5°C.

Distance: 16,7 km

Fugle: Toppet lappedykker, gråand, troldand, knopsvane, blishøne, fiskehejre, skarv, fasan, krage, skovskade, forskellige måger og terner. Tre gange så jeg en eller anden rovfugl som jeg ikke kunne identificere - det var muligvis den samme alle tre gange.

lørdag den 9. december 2006

Vintersol over Odderkysten

Foto: Solen står op over Odderkysten.

En kort vinterformiddagstur fra Hou nordstrand op forbi Dyngby Hoved til Pensionist Højskolen i Rude. Og tilbage igen samme vej.

Det var godt mørkt da jeg satte kajakken i vandet ved otte-tiden. Det er lige på kanten mellem nautisk tusmørke og borgerligt tusmørke. Jeg ville nemlig gerne ud og se solen stå op over havet. Det var et magisk øjeblik at mærke de første stråler af varme på kinderne sådan en råkold morgen. Og et betagende syn.

Forklaringer på tusmørkebegreberne kan læses på en rigtig god side som Torben Hermansen fra Nakskov har lavet. Almanak for Danmark som siden hedder, bruger jeg også rigtig meget i vinterhalvåret for at se hvornår det er lyst nok til at ro forskellige steder. Desuden kan man følge månens faser også - så hvis det er tæt på fuldmåne, og der er udsigt til skyfrit vejr kan jeg jo komme endnu tidligere af sted i kajakken. Det er med at få udnyttet de få lyse timer der er her i vintermørket.

Vejr: Svag blæst, nogen skyer, mindre dønninger

Distance: 16,1 km

søndag den 3. december 2006

Æ swot mand

Foto: Jeg var lige i land for at se den sidste »swot mand« som er tilbage fra pramdragernes tid.

>> Flere foto

Jeg startede ud fra Kongensbro ved otte-tiden mens det endnu var tusmørke. Her ved kanolandingspladsen er det rigtig godt at komme i vandet - og der er mulighed for parkering. Lige overfor dette sted ligger i øvrigt den, i hvert tilfælde i Jylland, kendte Kongensbro Kro fra 1949. På stedet har der været drevet krovirksomhed helt tilbage fra 1663.

Turen gik først i retning mod Ans. Jeg ville op og finde den rasteplads jeg ved ligger i Ormstrup Skov syd for Tange Sø. Og så ville jeg lige til Ans for at se om der er andre landgangsmuligheder end den elendige som jeg brugte i sommerferien. Rastepladsen i skoven var ikke helt let at finde - den er lidt svær at se fra vandet, selv på denne tid af året. Men et fint sted med borde og bænke og toilet. Desværre er teltslagning ikke tilladt på stedet, det er ellers et kanon godt sted. Oppe ved Ans fandt jeg ud af at man sagtens kan komme i land helt tæt på teltpladsen, ved at ro helt om forbi den lille lystbådehavn. Herfra er der kun 50 m til teltpladsen.

Så gik turen tilbage til Kongensbro - jeg ville lige lidt opstrøms for at se om jeg kunne finde den sidste »swot mand« som er tilbage fra pramdragernes tid. Jeg ledte efter den på min sommerferietur, men fandt den ikke. Det gik bedre nu det var vinter og ikke meget vegetation. Den står her.

Pramdragerne brugte »æ swot mand« til at lægge deres tov omkring, for bedre manøvrering i åens skarpe sving. Det er en tyk solid stolpe med en jernrulle på. For at undgå at stolpen rådnede var den tjæret helt sort - deraf navnet. Træet er siden skiftet, men beslagene er stadig de originale.

Jeg roede lidt længer opstrøms forbi den vinterøde Truust Camping, men kommer så til sted hvor åen snævrer ind. Her roede jeg nu af alle kræfter og svedte godt. Da jeg så kikkede ind på land kunne jeg se at jeg overhovedet ingen vegne kom. Så gik jeg på land for at få en kop kaffe og en bid brød - og tog den med strømmen tilbage til Kongensbro.

Læs meget mere om pramdragerstien og »æ swot mand« i denne udmærkede folder fra Århus Amt.

Vejr: Nogen blæst, overskyet, koldt

Distance: 23,6 km

mandag den 10. juli 2006

Tur på Gudenåen

Foto: Med et gevaldigt trut i hornet dukkede Hjejlen op i Julsø lørdag formiddag.

>> Flere foto

Torsdag den 6. juli - første dag

Min længste tur i år med kajakken blev en tredages tur på i alt 135 km i strålende solskin det meste af tiden. Fra Tørring til Randers. Tørring er måske lidt af en tilsnigelse, jeg startede ud ved den første bro der krydser Gudenåen efter Tørring. Nærmere bestemt på positionen N55°52'46" E09°34'10,5". Vi havde først været inde omkring Tørring, men der var der ingen steder at smide kajakken i, bortset fra inde på campingpladsen og hos kanoudlejningen på den anden side af vejen. Og jeg regnede ikke med at de ville have »private« til at sætte i vandet på deres område.

Så derfor endte hele familien på en mark ned til åen. Kajakken blev pakket og der blev kysset, krammet og sagt farvel og god tur. Og så endelig af sted. Det var fredag eftermiddag ved halvtotiden. Familien kørte hjemad og langt om længe var jeg alene på vandet. Men så - UPS - allerede ved den første bro er der store skilte som fortæller at al sejlads på denne del af Gudenåen er strengt forbudt uden behørig tilladelse. Al sejlads efter kl. 18.00 er strengt forbudt. Det sidste vidste jeg godt at det ville komme til at knibe med at overholde. »All trespassers will be shot!« - det stod der dog ikke, men det føltes sådan. Så var gode råd dyre; skulle jeg slæbe kajakken på land ved første givne lejlighed og vente på at familien kom hjem og tog telefonen, for så at køre tilbage for at transportere mig og kajakken til Klostermølle. Nej, fandeme nej - så hellere tage chancen og tage den skideballe eller bøde det evt. ville medføre. Men nu ved jeg det til en anden gang - sejlads fra Tørring til Klostermølle foregår kun efter tilladelse udstedt af Tørring Camping - det viste sig at det kun koster kr. 100 at få en sådan. Men det kan vist være svært at få en tilladelse, da der er en begrænsning i antallet af tilladelser pr. dag.

Turen fortsætter så ned mod Klostermølle, nu med en smule dårlig samvittighed. Men efterhånden som den smukke natur dukker op på til alle sider, fortager den sig. Stilheden, vandets stille flyden, solen, det rytmiske åndedræt, får krop og sind til at flyde behageligt sammen. Jeg passere først de to primitive teltpladser ved Åle og Åsted Bro, og senere de to campingpladser Gudenåcamping Brædstrup og Vestbirk Camping. Lige inden Vestbirk Camping udvider åen sig for første gang som et forvarsel om dæmningen ved Vestbirk Vandkraftværk. Dette sted er det første hvor man ikke ror på åens naturlige løb, men i stedet i de opdæmmede søer og gravede kanaler. Ved enden af Vestbirk Sø lige inden kanalen skal man under en bro, eller mere korrekt igennem et rør. Der er lidt Djurs Sommerland over det!

Ved Vestbirk Vandkraftværk er så den første overbæring. Her er som alle andre steder i Gudenåsystemet vogne til transporten over land. Så lad bare kajakvognen blive hjemme. Her ved kraftværket er der gode muligheder for at holde rast; borde og bænke, toiletter, mulighed for at få drikkevand. Kraftværket er ikke blot et historisk museum - det laver stadig strøm. Det er spændende at kigge ind gennem de store vinduer og se turbinehallerne - det hele er tydeligvis af ældre dato. Men flot er det.

Efter Vestbirk viser Gudenåen sig rigtigt fra sin smukke side - det fortsætter helt ned til Klostermølle. Inden jeg nåede så langt skulle jeg lige forbi Voervadsbro først - her lå der rigtigt mange kanoroere på den primitive teltplads foran kroen. Lige efter teltpladsen roede jeg forbi en svane som godt nok så noget sur ud. Der er måske kommet for mange forbi i løbet af dagen. Den laver en helvedes larm, så jeg vælger at passere den langs den modsatte bred. Da jeg er kommet et stykke væk kan jeg pludselig høre den typiske lyd af knopsvanens vingeslag. Noget forbavset vender jeg mig og kikker bagud - fandeme om ikke svanen er skræppende på vej hen over vandet med kurs direkte mod mig! Jeg giver mig til at vifte vildt omkring mig med pagajen for at skræmme den væk og det lykkedes da heldigvis. Det havde ikke været sjovt at få en svane i nakken! Da jeg lettere chokeret fortsætter turen, må jeg indrømme at jeg gentagne gange lige kaster et blik bagud, for at sikre mig at svanen ikke følger efter. Efter denne episode har jeg fået stor respekt for svaner...

Næste overbæring jeg kom til var den ved Vilholt Mølle. Når man nærmer sig stedet skal man huske at holde godt til højre for at komme ind i kanalen. Nu var klokken efterhånden blevet seks, og videre sejlads ikke tilladt. Men, øh - jeg var jo nødt til at nå til Klostermølle. Så jeg fortsatte ad den utroligt smukke vandvej, som her går rundt om Sukkertoppen der knejser med sine 108 meter. Endnu engang forlader ruten Gudenåens naturlige løb, for at fortsætte de sidste km mod Klostermølle i en kanal, udgravet af munke engang i middelalderen. Det oprindelige åløb, som stadig findes, kaldes Døde Å. Ved syvtiden ankommer jeg til Klostermølle Teltplads - heldigvis uden at blive opdaget af nogen »vagthavende« som kunne spørge til min sejltilladelse og min sene ankomst.

Så var det bare med at få teltet op og få lavet noget mad på Trangia'en. Senere på aftenen faldt jeg i søvn til den voldsomme brusen fra den gamle mølle.

Fredag den 7. juli - anden dag
Tidligt op til en dejlig solskinsmorgen her i Klostermølle - før de andre beboere på teltpladsen var stået op. Så jeg tillod mig lige en nogenlunde grundig afvaskning i koldt vand, nu jeg havde det hele for mig selv. Morgenkaffe, morgenmad, madpakke og så eller nedpakning af lejren og pakning af kajakken, mens pladsen begynder at vågne. Nogen må være vækket af en pokkers varme i teltet - nemlig dem der havde været så snu at slå teltet op i skygge aftenen før - de lå nu badet i sol.

Endelig af sted igen! Den brusende lyd fra Klostermølle forsvinder langsomt bag mig, efterhånden som jeg nærmer mig Mossø, som lige skal beskæres i den allervestligste ende. Når jeg kigger mod øst kan man lige ane den modsatte ende af søen næsten ni km væk. Videre ind i Gudenåen op til Gudensø, som ligger fuldstændigt blank foran mig. Da jeg begynder at ro op mod Ry Mølle Sø får jeg øje på en underlig krusning i vandet til højre for mig. Det viser sig at det er en snog der er ved at krydse over her, det var jeg noget forbavset over - der er immervæk op mod 200 m at svømme fra kyst til kyst. Jeg håber den kom godt i land igen.

Ved Ry er der endnu en overbæring, inden turen fortsætter ind i Birksø. Ikke langt fra overbæringen ligger Ry Roklub, som også har en kajakafdeling og lige ved siden af Skimminghøj Teltplads. Fra Birksø kan man rigtig begynde at ane det betagende bakkede landskab som også Himmelbjerget er en del af. Men det første glimt af Himmelbjergtårnet får jeg først da jeg ror ind i Rosvig lige inden Julsø. Her til formiddag tager Julsø sig ud fra sin allerbedste side i høj sol og med kun en svag brise. Nede i den modsatte ende af søen får jeg øje på en besynderlig svævende kube som hele tiden skifter farve! Da jeg nærmer mig den vestlige ende af søen går det op for mig, at den må være en slags vartegn for den kæmpestore spejderlejr der er i gang. Der er en masse små optimistjoller i vandet som bliver fulgt af nogle ledere i en motorbåd - det ser rigtig hyggeligt ud. Det må være fedt at være 12 år og på spejderlejr med en masse spændende oplevelser.

Et ordentligt tuden i et horn ... det er sgu Hjejlen som nu sejler ud på Julsø. Så er det frem med kameraet for lige at få det foreviget. Desværre blev det ikke til så mange billeder på turen, jeg havde glemt at få friske batterier med på turen og den eneste gang jeg var på land for at proviantere - tja, jeg glemte at købe batterier!

Turen fortsætter gennem Borre Sø, hvor de smukke Paradisøer ligger inde på venstre hånd. Jeg fortsætter gennem Sejs Snævringen ind i Brassø hvor jeg vil holde hvil ved »De små Fisk«. Her ved middagstid er der rigtig mange mennesker sådan en fredag med høj sol, men jeg finder mig dog en skyggefuld plads under et træ - selvfølgelig med udsigt ud over søen. Jeg bliver her et par timer for at spise frokost, hvile kroppen, betragte fredagsglade lystigt badende børnefamilier og nysgerrige ænder.

Jeg har ikke tidligere prøvet at ro mere end 40 km på én dag og har allerede roet 25 i dag - så jeg er lidt i tvivl om hvor jeg skal tage næste overnatning - men der er jo flere muligheder. Hvis jeg er helt slatten er der den primitive lejrplads lige ved Sminge Sø, alternativt kan jeg fortsætte til Trust Camping. Men det kommer humøret og kræfterne til at bestemme.

Godt udhvilet og med friske vandforsyninger fortsætter turen ind mod Silkeborg, forbi de mange flotte huse med haver helt ned til åen. På vejen ind bliver jeg overhalet af en kano med en flok ungersvende med kække dåsebajere i hånden - det er godt nok første gang det er sket. Men det er altså fordi de er på slæb efter en motorbåd! Det ser fristende ud - men jeg ror nu videre for egen kraft. Fremme ved slusen går jeg lige op i kiosken for at betale det nærmest symbolske beløb på 15 kr. for at komme igennem slusen. Inde i slusen ligger der i forvejen 2-3 kanoer, bl.a. ungersvendene fra før. Lige inden slusen bliver lukket kommer endnu en kajak lige med. Og så bliver vandet ellers lukket ud og vandstanden falder vel omkring 2,5 m i et roligt tempo.

Da vi er kommet vel igennem slusen fortsætter turen hen over Silkeborg Langsø. Henne ved Resenbro er jeg lige på land ved en dagrasteplads som ligger der, for at få en kop kaffe og besigtige toiletforholdene. Der er skiltet fint nede ved vandet, men landingsstedet er meget stenet - det vil være helt umuligt at benytte for en glasfiberkajak. Men ingen problemer for min plastkajak. Udsigten er heller ikke den smukkeste - vue ind over Resenbro...

Det er tydeligt at der på denne del af turen er meget mere strøm end tidligere. Da jeg på et tidspunkt bare lader kajakker glide med strømmen. mens jeg lige spiser en nøddestang, er der god fart på kajakken alligevel. Jeg bliver også overhalet af kajakken som var med igennem slusen i Silkeborg. Ham møder jeg dog igen senere, hvor han sidder inde på sandbredden ved indsejlingen til Sminge Sø. Da jeg kommer til Sminge Sø Teltplads spørger jeg nogen af de kanoroere som er gået i land der, om der er vand på pladsen - det ved de ikke noget om, de er lige kommet - og jeg gider ikke selv gå op for at checke, så jeg ror bare videre. Kort tid efter kommer jeg forbi den gamle historiske pramdragerkro Svostrup Kro. Jeg kikker rigtig meget efter den smukke Tvilum Kirke, som er resterne af et gammel augustiner munkekloster fra 1250. Det kan desværre ikke ses nede fra åen - det troede jeg ellers.

Et stykke før Trust Camping bliver jeg igen indhentet af kajakken fra slusen. Vi får en snak frem og tilbage. Roeren er fra Ålborg og er på tur fra Ry til Trust Camping. Han ror i en lånt glasfiberkajak, så han bander over at der er så få steder hvor det er muligt at gå i land. Han skal jo passe rigtig meget på den lånte kajak. Da vi når til Trust Camping siger vi farvel - han skal op for at slå telt op. Jeg går op i kiosken på pladsen for at proviantere (og glemmer batterier til kameraet!) og fylde mine vanddunke. Jeg har allerede besluttet mig for at jeg vil fortsætte dagens tur - for at nå til Ans hvor der også er en campingplads - jeg kunne nemlig godt tænke mig et brusebad.

Så dagsetapen fortsætter mod Tange Sø. Op forbi Kongensbro Kro og den rasteplads som er på den modsatte bred. Snart begynder åen at udvide sig og transformationen til sø begynder. Det er det alleryderste tegn på dæmningen som ligger 9 km væk. Herinde er der rigtig meget siv, og det er svært at orientere sig om hvor sejlrenden egentlig er. Jeg er i hvert tilfælde kommet grundigt på afveje ind på mistænkeligt lavt vand og må nærmest stage mig i den rigtige retning - som bliv indikeret for mig af en lille motorbåd med lystfiskere.

Men jeg kommer da fri af sivene og snart nærmer Ans bro sig som jeg ror under. Omme på den anden side begynder jeg i den tiltagende skumring at lede efter et landgangssted for campingpladsen. Jeg syntes ikke jeg kan finde noget. Jeg ser så en lille motorbåd tøffe ind i den lokale bådeklub og ror ind for at spørge mig for. Men svaret var ikke lige det jeg havde regnet med - »Campingpladsen, ja den er godt nok lukket for en del år siden - det må være et gammelt kort du har«. Men den venlige mand forklarede at det nu var tilladt at overnatte på området nede ved et anlæg ikke så langt fra lystbådehavnen, men at landgang skulle foregå ved den gamle landingsplads et stykke væk. Det var jo helt fint.

Jeg ror så de 400 m tilbage, fornemmer mit varme brusebad forsvinde ud i det blå og finder ganske rigtigt et udmærket sted at komme på land. Op med kajakken og lede efter en vogn til at transportere kajakken på. Den står der ganske vist også, men er punkteret! Efter at have bandet lidt over Ans Turistforening eller hvem der ellers står for vedligeholdelsen, beslutter jeg mig for bare at slå teltet op ved anløbsbroen. Klokken ni om aftenen gider jeg ikke bære kajak og grej de 400 meter ned til den legale teltplads. Op med teltet, ild i Trangiaen, en hurtig omgang vegetarisk Trekking Mahlzeiten - tro mig det smager godt efter sådan en lang dag.

Jeg kunne også se at andre end mig havde benyttet denne plads, for der var en lille bålplads. Det lykkedes mig at få ild i de rester af et bål som tidligere havde været benyttet - ganske hyggeligt. Det opvejede næsten at den meget trafikerede hovedvej 26 mellem Århus og Viborg løb nogle ganske få meter borte! I løbet af natten opdagede jeg at lastbilchauffører ikke nødvendigvis holder fri natten mellem fredag og lørdag. De kørte fandeme hele natten. Det samme gjorde det meste af Ans’ ungdom som åbenbart bruger at mødes i weekenden på pladsen nede ved motorbådshavnen. Men jeg sov da ind imellem...

Lørdag den 8. juli - tredje dag
Lørdag morgen fortsatte turen hen over Tange Sø. Godt halvvejs gennem søen fik jeg øje på noget som lignede en primitiv teltplads lige ved kysten. Der lå i hvert tilfælde en del kanoer og der var mange telte på bredden, ikke langt fra en gård. Der ville jeg egentlig hellere have overnattet. Jeg besluttede mig på stedet for, at jeg ville undersøge om pladsen var »officiel« straks jeg kom hjem. Det har jeg så undersøgt nu - den er ikke at finde nogen steder, desværre. Fremme ved dæmningen før Tangeværket kan jeg i første omgang ikke lige finde kanalen ned til værket. Jeg kommer til at ro helt over i højre side, blot for at konstatere at det må være i den stik modsatte side. Men jeg når dog frem til værket.

Og her er der ellers en overbæring som vil noget. Ved flere af de andre overbæringer jeg er stødt på har jeg tænkt - fedt nok at der er vogne til rådighed - men det ville jo være gået alligevel uden. Her ved Tangeværket ville det have været rigtig træls uden vognen - for nu at sige det på jysk. Der er vel på ca. 500 m at slæbe kajak og udstyr. Der hvor kajakken skal i vandet igen er der lavet en træslidsk, det er ganske fint, den er bare temmelig stejl så det er med at holde rigtig godt fast i kajakken. Nu går turen så gennem lørdags-dovne Bjerringbro og videre frem mod Kjællinghøl Teltplads med den kuperede Hjermind Skov i baggrunden. Jeg var dog ikke i land der, så blot en hyggelig gruppe kanoer og en flok telte inde på pladsen. Turen fortsætter i godt tempo frem mod Ulstrup, hvor jeg strækker voldsomt hals for at få et glimt af Ulstrup Slot - men det kan heller ikke ses fra en kajak. Jeg husker jo Ulstrup Slot fra min barndoms besøg på det »Delfinarium« som på et tidspunkt lå ved slottet. Det var dengang den amerikanske tv-serie »Flipper«, om den kloge delfin, trak alle raske drenge og piger ind foran det sort-hvide fjernsyn. Men det er nu en saga blot.

Næste stop er i Langå hvor jeg går i land ved Langå Campings landgang. Og så ringer jeg ellers til min lillebror som bor i byen og spørger om han ikke giver en kop kaffe. »Øh, jo - men hvor er du henne?« Jeg er da her i Langå! Han brygger en rigtig kop kaffe som han har med i termokanden. Og kage har de med, Kim og ungerne - det bliver til et par rigtig hyggelige timer ved den specielle å-havn som er i Langå, omgivet af nogle fantastiske store gamle egetræer. Ovre på den anden bred spottede ungerne en lille hytte som var bygget høje oppe i træerne derovre.

Ved firetiden tager jeg videre fra Langå, brormand og ungerne, efter lige at have ringet hjem for at give besked om forventet ankomsttid og -sted i Randers. Gudenåen begynder så småt at blive bredere og det tager rigtig fart efter at Nørreå støder til lige efter Fladbro. Og nu dukker Randers så op i horisonten med alle sine røde tegltage. Da måtte jeg lige synke en klump - hold da kæft hvor er byen smuk fra denne side. For mig er det ligesom en følelse af at komme hjem, jeg har boet hele min barndom og det meste af min ungdom i den by. Der gemmer sig så mange minder under disse røde tage. Så selv om denne strækning egentlig er lidt kedelig tager mine tanker på tur ind i min fortid - på godt og ondt.

Tankerne bliver dog godt og grundigt forstyrret af motorvejen der som en anden fredsforstyrrer krydser Gudenåen her hvor den så småt begynder at forberede sig på at blive til Randers Fjord. Forbi Kajakklubben Gudenåens bro og klubhus, forbi Randers Regnskov med de tre gigantiske glaskupler og ind i, mildest talt, bebygget område. Langs havnekajerne ligger der en del temmelig store coastere - jeg kommer til at mindes min korte tid som havnearbejder her på havnen.

Jeg går i land ved Randers Sejlklub og bærer kajakken i land for at vente på konen og ungerne som kommer for at hente mig. Jeg er nået frem en times tid før planlagt, så jeg går en tur her i den østlige del af byen.

En dejlig tur på i alt 135 km fordelt på tre dage. Turen kan varmt anbefales.

Etaperne
Torsdag den 6. juli: Åle Kær - Klostermølle, på vandet i 5½ time, 30,5 km (5,5 km/t).
Fredag den 7. juli: Klostermølle - Ans, på vandet i 10 timer, 58,7 km (5,8 km/t).
Lørdag den 8. juli: Ans - Randers, på vandet i 7 timer, 45,8 km (6,5 km/t).

Udstyret
Kajak: Coop Danmark, no name, gul PE kajak, længde 4,5 m, bredde: 65 cm, vægt 24 kg.
Pagaj: Boréal plast/aluminium
Vest: Pro-Safe Discover klubvest
Sikkerhedsudstyr: nej

Telt: Topersoners festivaltelt fra Spejdersport
Liggeunderlag: tyndt, gammelt og billige
Sovepose: Haglöfs Phantom
Køkkengrej: Trangia på sprit

Kamera: HP Photosmart 315
Tøj: Gammel H20 triathlon-dragt, bomulds t-shirt, kasket, sandaler
Solcreme: nej
Mad: Vegetarisk tørkost fra Spejdersport

Links
Link'ene er listet i kronologisk rækkefølge fra Tørring mod Randers

1. etape - Tørring til Klostermølle:
Tørring Camping
Tørring kanofart
Gudenåcamping Brædstrup
Vestbirk Camping
Vestbirk Vandkraftværk
Klostermølle Naturcenter

2. etape - Klostermølle til De små Fisk:
Gudenåmuseets Teltplads
Øm Kloster Museum
Holmens Camping
Ry
Ferskvandsmuseet
Sejlområdet Ry-Silkeborg
Knudhule
Birkhede Camping
Himmelbjerget
Møgelø
Skyttehusets Camping

3. etape - De små Fisk til Ans:
Aqua
Gudenåens Camping Silkeborg (tidl. Indelukkets Camping)
Silkeborg Vandrerhjem
Silkeborg
Silkeborg Sø Camping
Fugletårnet ved Sminge Sø
Sminge Sø Teltplads
Svostrup Kro
Tvilum Kirke
Trust Camping Silkeborg
Langå Camping

5. etape - Langå til Randers:
Fladbro Camping
Randers Regnskov
Randers Havn (her er fx tidevandstabeller for Randers Fjord)

Du syntes måske også om: