mandag den 31. oktober 2011

Oktober - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i oktober måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Kajakkerne er smidt på taget af Michaels Land Rover efter en herlig fem dages tur.
Læs historien her.

Meget tidligt en morgen mødte jeg denne hest ved Kællinghøl Teltplads.
Læs historien her.

En lille fin blomst i oktober - på stranden lige efter Moesgård.
Læs historien her.

Det trækker op til dårligt vejr i den vestre ende af Mossø.
Læs historien her.

Smukke efterårsfarver på strækningen mellem Emborg Bro og Gudensø.
Læs historien her.

I oktober måned har jeg i alt roet 390 km gennem årene og det er fordelt på bare 13 dage.Det var nu tilbage i 2006 og 2007 jeg var mest aktiv i oktober for de 11 af dagene var i de to år. I år og sidste år har jeg slet ikke roet i oktober. Selv om det er her i efteråret det begynder at blive køligere i vejret er turene alligevel på 30 km i gennemsnit.

Måneden har sit navn fra Octo der betyder ottende. Det er et lævn fra den gamle romerske kalender der havde marts som første måned. I gamle dage blev måneden herhjemme kaldt for både sædemåned og slagtemåned. Det var her vintersæden skulle i jorden og der skulle slagtes.

Historiske begivenheder af maritim karakter i oktober måned:
1658: Slaget i Øresund . Efter slaget trækker svenskerne sig tilbage til Brønshøj.
1690: Peter Wessel, bedre kendt som Tordenskiold, fødes i Trondhjem.
1807: Englænderne bortfører den danske flåde: 15 linjeskibe, 15 fregatter, 8 brigger og 31 andre fartøjer.

Månedens vers:
Nu skal man pløje og ruge så,
med ny vin man fadene fylde må.
Nu monne kulde til os henskride.
En varm kakkelovn kan jeg vel lide.

onsdag den 14. september 2011

September - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i september måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

  En septemberaften på vej hjem fra en tur rundt om Tunø sammen med Henrik Sønderstrup.
Læs historien her.

Klar til afgang fra stranden nord for Hov havn - tre kvarter før solen står op.
Læs historien her.
Et skibsvrag der havde lagt sig lidt om på siden i Mariager Fjord. Forfaldets smukke æstetik.
Læs historien her.
Min dengang 12-årige søn Anders i fin stil ud mod en øde ø hvor vi overnattede.
Læs historien her.
Kajakker linet op til Havkajakroernes efterårstræf i september 2007
Læs historien her.

Jeg har gennem tiden roet 21 kajakture i september måned - det har resulteret i 708 km i alt. Gennemsnitslængden for mine septemberture ligger på 34 km pr. tur, det er kun overgået af juli måned hvor den gennemsnitlige turlængde er helt oppe på 37 km. Desuden er det kun juni der overgår september med hensyn til antal ture (24) og antal km (768). Så alt i alt er september en god kajakmåned for mig. Måneden har også budt på i alt fire ture med overnatninger gennem tiden.

September er med 73 mm nedbør en af de tre måneder der er vådest. Dagtemperaturen ligger på kun 16,4° C og nattemperaturen er nede på 9,1° C. Men måneden byder heldigvis også på en del sol - 128 timer i snit.

September har sit navn fra den gamle romerske kalender hvor den var den syvende måned, septem på latin. Det gamle danske navn for måneden var Fiskemåneden. Det var her de fede sild skulle fanges og nedsaltes til vinteren og en stor del desuden til eksport.

Månedens vers
Nu skal bonden sit korn udtærske,
og fiskeren fanger silden ferske.
Svineflæsk jeg gerne æde må,
dejligste fåremælk og gedemælk også.

søndag den 11. september 2011

Forskningsprojektet TRYG i naturen

400 medlemmer af Havkajakroerne er blevet udvalgt til at medvirke til et spændende forskningsprojekt med titlen TRYG i naturen. Undersøgelsen drejer sig om sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med aktivt friluftsliv og omfatter, ud over havkajakroere, også kitesurfere og jollesejlere.

Det er Syddansk Universitets Institut for Idræt og Biomekanik der står bag undersøgelsen som er støttet af Trygfonden. Institutet skriver selv om forskningsprojektet:
Inden for de seneste 30 år er der sket en kraftig udvikling i friluftslivet og i interessen for naturoplevelser i Danmark. Friluftslivet er i udstrakt grad blevet pædagogiseret og kommercialiseret, samtidig med at der er kommet mere fokus på individuelle og risikobetonede aktiviteter. 
Der findes ingen egentlig forskning som beskæftiger sig med sikkerhed og risiko i forbindelse med friluftsliv i Danmark. Formålet med denne undersøgelse er at undersøge de sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med aktivt friluftsliv i det kystnære område i Danmark. I forhold til tidligere undersøgelser er det intentionen at inddrage et bredere begreb om ulykker og bl.a. undersøge betydningen af organisering, uddannelse og oplæring i forhold til sikkerhed samt inddrage internationale forskningsresultater.

Jeg er et af de 400 medlemmer af Havkajakroerne der er blevet tilfældigt udvalgt til at deltage i den spørgeskemaundersøgelse som er en del af projektet. Interesserede kajakroere kan smugkikke alle spørgsmålene her.

Det bliver spændende at se det færdige resultet når forskningsprojektet engang er færdigt. Umiddelbart er min forventning at sikkerheden er høj hos havkajakroere og sikkert også hos kitesurferne, men at den er jævnt ringe hos jollefolket. Men det er bare min lille private fordom!

lørdag den 10. september 2011

Grøn eller gul spork

Til familiens cykelferie på Samsø her i sommer manglede vi lidt grej til turen. Fx havde vi ikke letvægtsbestik nok. Så, sammen med en del andre ting, var jeg i Spejder Sport for at købe nogle flere af Light my Fire Spork. Eller skaffel som nogle kalder dem på dansk. Dem vi havde i forvejen var gule, men inde i butikken faldt jeg for de mørkegrønne udgaver.

Men her for nylig hvor jeg var afsted på kajaktur, gik det op for mig hvorfor den gule udgave, som jeg ellers altid har med, er meget mere praktisk!

Jeg havde siddet ude på Kanaløen i Randers Fjord og selvfølgelig brugt skaflen til at spise aftensmad med. Da jeg senere, efter solnedgang, skulle bruge den igen var den væk. Jeg vidste præcist hvor i græsset jeg havde siddet og spist, men den var ikke til at finde. Jeg hentede min pandelampe og fandt den langt om længe, godt camoufleret i græsset - på grund af den grønne farve.

Fremover tager jeg en spork i en skarp gul eller rød farve med på tur - i stedet for en grøn...

tirsdag den 6. september 2011

Fra Skanderborg til Bønnerup Strand

Det lykkedes mig at tiltuske mig et par feriedage her i starten af september, i forbindelse med den weekend hvor fruen havde planlagt et større rykind af kvinder og børn. De dage skulle så selvfølgelig bruges i kajakken. Turen skulle gå fra Skanderborg til enten Bønnerup Strand eller Grenå afhængig af hvordan det hele spændte af. På den måde ville jeg få roet et langt stykke af Norddjursland som jeg endnu ikke har besøgt.

En af de ubekendte var om jeg kunne nå gennem slusen i Silkeborg på den første dag - den lukker nemlig allerede kl. 17:00. Hvis jeg ikke kunne nå det ville jeg maksimalt komme 43 km på den første dag og jeg ville helst et godt stykke længere.

Den smukke telt- og shelterplads »De små Fisk« tæt ved Silkeborg.


1. dag - torsdag. Skanderborg - De små Fisk
Jeg ville gerne have været tidligt af sted men familielogistikken gjorde at jeg måtte vente til drengene var taget i skole, så klokken var lidt over otte før jeg kunne køre til Skanderborg. Jeg kom så i kajakken og var på vandet kl. 8:45 fra den lille sandstrand i den østlige ende af Skanderborg Sø. Jeg har godt nok set at det også er muligt at komme på vandet ved Vestermølle, men jeg ved ikke hvor langt der at bære grejet ned til vandet der - det må jeg lige have undersøgt en dag.

Det var en noget blæsende dag, men det var ikke noget jeg mærkede noget til før jeg var forbi den første overbæring ved Fuldbro Mølle og inde i Mossø. Så var det også ganske tydeligt. Min fart faldt til et sted mellem 4 og 4,5 km/t. Så føles Mossø faktisk betydeligt længere end normalt. Fordelen var selvfølgelig at jeg lige fik vasket dækket af kajakken på turen hen over søen. Jeg når langt om længe om i selve Gudenåen hvor der er læ og holder en pause ved Emborg Bro efter ca. 18 km.

Der er blevet lavet en del forbedringer på arealet ved broen - der er bygget en ordentlig landgangsbro, der er sat flere borde-bænke op og såmænd og så et par grillsteder. Henne ved parkeringspladsen er der også bygget et overdækket madpakkehus. Så med det toilet der hele tiden har været er det blevet et rigtig godt sted at holde pauser.

Da jeg kommer forbi Gudensø og ror op mod Ry møder jeg en helt masse kanoer med unge mennesker der åbenbart er på en slags orienteringsløb. Det viser sig at de ikke er de eneste som er på vandet i dag for oppe ved Ry Højskole ligger der også en masse kajakker i vandet, hvor en flok unge mennesker øver makkerredninger. Desuden er to hold i gang med at spille kajakpolo. Fedt at se så megen aktivitet på vandet.

Da jeg ror gennem den lille kanal hen til den anden overbæring ved Ry Mølle ser jeg isfuglen for først gang på turen - faktisk er jeg kommet forbi to andre steder hvor ellers jeg plejer at se den. Efter overbæringen er der bare et par kilometer op til Julsø hvor jeg godt vidste at der igen ville være modving. Her var vinden hårdere end på Mossø, enten fordi den var taget til eller også fordi søen ligger omgivet af højere bakker. Resultatet var i hvert tilfælde at min hastighed nu faldt til 3,5-4 km/t. Det var på vej gennem Julsø at det langsomt gik op for mig at jeg ikke ville nå slusen i Silkeborg inden den lukkede. Ærgerligt.

Der er ikke andet at gøre end at overnatte på den i øvrigt dejlige lejrplads De små Fisk. Her var jeg fremme  ved halv sekstiden og kunne se at der ikke var et øje på pladsen. Det var fedt, så kunne jeg sove i et af de to shelters der er på pladsen. Mange som kommer til denne plads går på land et forkert sted, henne ved badestranden. Det betyder at de ofte ikke opdager den hyggeligt plads helt inde mellem træerne omme bagved, men i stedet slår deres telte op på den forblæste åbne plads ved anløbsbroen. Det er egentlig synd at der ikke er et skilt der viser vej for kano- og kajakfolket.

Efter en ret overskyet dag kommer solen lidt frem her hen under aften mens jeg laver mad. Det var dejligt.

Vejr: Jævn vind, overskyet, lidt sol, fladt vand - bølger i søerne
Distance: 42,1 km
Fugle: Blishøne, toppet lappedykker, knopsvane, gråand, isfugl, hættemåge, skarv, fiskehejre, bysvale, 4 rovfugle


Der er ved at blive bygget en flot tømmerbro over Gudenåen ved Kællinghøl teltplads.
2. dag - fredag. De små Fisk - Langå
Jeg fik sovet forholdsvis længe, stod op ved sekstiden og havde rigtig god tid til alting. Jeg vidste at slusen først ville være åben kl. 9 - og der var kun omkring tre kilometers roning derind. Da jeg er kommet igennem smutter jeg lige ned for at snuppe en bro til min brosamling som jeg havde opdaget at jeg manglede. Det er broen Viborg Bro som går over Silkeborg Langsø. Det er ikke en bro man normalt vil ro under for den fører ikke rigtigt nogen steder hen, med mindre man rigtig gerne vil rundt i den vestlige del af søen.

Det var som at ro under tag denne morgen, der var det flottest skydække som lå temmelig lavt. Ganske smukt, når det nu ikke var solskin. Da jeg er tilbage i Gudenåen igen er det tydeligt at se at der er usædvanligt meget vand i åen. Det er langt over normal vandstand, men der er jo også kommet temmelig meget vand denne sommer. En del af lodsejerne langt Gudenåen mener dog at en yderligere forklaring på den meget høje, nærmest konstant høje, vandstand også skal findes i det faktum at alle kommuner langs åen har sparet på grødeskæringen i år. Det er nok muligt, jeg syntes i hvert tilfælde der er mere grøde end der plejer at være.

Da tiden for en spisepause nærmer sig »lykkedes« det mig faktisk at misse tre af de oplagte steder. Først må jeg droppe Tvilum Bro fordi vandstanden er alt for høj - der er kun nogle mudderskrænter som jeg ikke har lyst til at prøve kræfter med. Derefter tænkte jeg på Kongens Bro - men der var spærret af tomme kanoer som ventede på afhentning. Slutteligt lykkedes det mig at ro forbi pladsen ved Ormstrup Skov. Jeg kunne simpelthen ikke finde vejen ind gennem sivene til landgangsbroen. Den burde jeg have haft i GPSen for den er rigtig svær at finde uden. Det er ellers et hyggeligt sted i skovkanten med spiseplads og et multtoilet hvis man lige har brug for det.

Det bliver så i stedet for i Ans jeg kommer på land og får holdt en spisepause efter at have siddet i kajakken de sidste 30 km. Det første jeg gjorde var dog at smutte på toilet - efter tre missede landgange. Efter pausen var det en stille Tange Sø som ventede før jeg kom på til overbæringen ved Tangeværket. Der hvor man sætter i efter overbæringen plejer der at være en bro man kan stå på for at stige i kajakken. Den var dækket af 20 cm vand i dag - det har jeg ikke set før.

Efter Bjerringbro kommer jeg til Kællinghøl teltplads hvor der til min forbavselse var ved at blive bygget en fin tømmerbro. Broen bliver bygget primært for penge bevilget af Skov- og Naturstyrelsen, Nordea Fonden og Viborg Kommune. Nu bliver det endnu mere spændende at få en overnatning der en gang - med direkte adgang til den anden bred også.

Det var egentlig pladsen ved netop Kællinghøl der var mit oprindelige mål for dagens etape, men klokken var ikke så mange så jeg roede videre mod Langå 15 km længere nede ad åen. Her var jeg så fremme kvart over seks og så frem til en rolig aften som den eneste beboer på Langå Campings teltplads nede ved vandet. Selve campingpladsen længere oppe var helt fyldt op af campingvogne. Det er mest lystfiskere der bruger Langå Camping, så de er åbenbart ikke så hårdt ramt af den ellers ret ringe sommer.

Det med den rolige aften fik desværre en brat afslutning da tre kanoer med stangstive ungersvende gik i land lidt over klokken otte. De var helt klar til fest og ballade. Den første time gik dog med at slå et hærget telt, som mirakuløst havde overlevet Roskilde Festivalen, op. En del af dem gik senere op i Langå City for at score, kunne jeg forstå på deres ret højrøstede samtale. Resten blev på pladsen og drak videre. Klokken halv fem kom scoreselskabet så storskrydende tilbage - dog uden kvindeligt selskab. Tja - det var sgu ikke så meget jeg fik sovet den nat.

Vejr: Let vind, overskyet, lidt sol, fladt vand
Distance: 60,7 km
Fugle: Isfugl, fasan, vibe, fiskehejre, toppet lappedykker, knopsvane, blishøne, krage, digesvale, bysvale, rørhøg og 2 andre rovfugle


Min lejrplads på Kanaløen i Randers Fjord. Fint, fint sted lige i vandkanten.
3. dag - lørdag. Langå - Kanaløen
Nattens begivenheder betød at jeg slet ikke kom så tidligt af sted som jeg havde regnet med. Min plan var at stå på ved femtiden og ro senest kl. syv. Nu blev klokken altså ti inden jeg var klar, så der røg chancen for at nå til Grenå.

På det første stykke jeg ror er der utroligt mange lystfiskere denne lørdag formiddag. De første tre kilometer efter lange kan jeg hele tiden se en fiskestang og en snøre i vandet. Jeg kunne forstå på de fleste at der ikke rigtigt var bid endnu. Der var dog en enkelt som viste en laks på 70-80 cm frem - den var sgu flot.

Tæt på Stevnstrup mødte jeg en rigtig flot robåd med vel 14-16 mand ombord. De sad lige i den flotte travalje og fik en morgenbajer inden turen tilbage til Randers Roklub. Det så hyggeligt ud og jeg blev da også tilbudt en bajer, som jeg dog venligt takkede nej til.

På dette stykke af Gudenåen lige før den bliver til Randers Fjord er der stort set etableret vådenge langs den sydlige bred - det er rigtig godt for fuglelivet i området. Også her var det tydeligt at vandstanden var unormalt høj for vådengene var helt oversvømmede. Det ville faktisk være muligt at ro derinde - jeg tror dog ikke det er tilladt. Jeg passerer Randers og smutter ind i Dronningborg Lystbådehavn for at spise frokost. Jeg snakker lidt med en ældre mand derinde og spørger til muligheden for at over natte ude på Kanaløen. Han forklarer at det er Randers Kommune der ejer øen, men at den drives i fællesskab af alle sejl- og motorbådsklubberne i området. Han mener det er helt i orden at komme derud og tage en enkelt overnatning i et telt.

Det lyder rigtig godt, for der er ikke så mange andre områder i fjorden hvor det er muligt at overnatte - det meste er siv- og engarealer. Jeg havde overvejet at smutte en tur ind i Grund Fjord for lige at få lidt roet lidt ekstra kilometer, men jeg havde egentlig mere lyst en eftermiddag på land. Så allerede ved halv fire tiden går jeg på land på Kanaløen. Jeg spørger mig lidt for om det er i orden at sætte mit telt op og får at vide at selvfølgelig er det i orden - men jeg bør nok placere det et stykke fra området ved marinaen for der skal være lidt festligheder om aftenen. Da jeg spørger til hvordan det i det hele taget er med at komme i kajak og få en plads på øen fik jeg at vide at der måske en sjælden gang i højsommeren kan være lidt pladsproblemer. Men jeg vil nu vurdere at hvis man vil tage til takke med at slå op oven i noget tynd sivbevoksning yderst på øen kan man sikkert godt få en plads alligevel.

Jeg har en rigtig afslappende eftermiddag og aftenen hvor jeg egentlig ikke rigtig laver andet end at sidde og nyde udsigten og gå lidt rundt på den meget lange og tynde ø. Rigtig hyggeligt.

Vejr: Jævn vind, mest overskyet, fladt vand
Distance: 32,7 km
Fugle: Blishøne, skarv, krage, knopsvane, rørsanger, toppet lappedykker, fiskehejre, fjoreterne, vibe, sølvmåge, stormmåge


Tæt på zen - fiskeredskaber i en diset morgen på Randers Fjord.
4. dag - søndag. Kanaløen - Bønnerup
Næste morgen står jeg op kl. 5:00 og får stille og rolige spist morgenmad og går stå igang med at pakke kajakken endnu engang - det bliver lettere og lettere for hver dag der går.

Fjorden var usædvanligt smuk denne morgen, med en tynd tåge hen over vandet. Så det var med et kæmpestort smil på læben jeg gik på vandet ved syv-tiden. Der stod en del fiskeredskaber langt ud i vandet på begge sider af sejlrenden - det så flot ud i det helt spejlblanke vand. Ude ved sejlrenden kan jeg se på bøjerne at der er en smule strøm ud af fjorden, så jeg beslutter mig for at ro lige uden for sejlrenden for at få mest mulig gavn af strømmen. Hvis det havde været strøm indad, på grund af højvande, havde jeg nok valgt at søge lidt længere væk fra sejlrenden og strømmen.

Ud for Øster Tørslev Kær lukker tågen fuldstændig til og jeg kan ikke se ret meget mere end ti meter frem og kan slet ikke se frem til næste grønne bøje. Det er ikke så smart når jeg lå så tæt på sejlrenden. Derfor beslutter jeg mig for at ændre min vinket til solen, som jeg tydeligt kan se gennem tågen, for at komme sikkert fri af sejlrenden. Det var virkelig fantastisk at ro  i den tågebanken der vel bare var 3-4 meter høj, så jeg kunne tydeligt se himlen selv om alt andet bare var hvidt.

På et tidspunkt hvor jeg er ved at være ude af tågen igen kan jeg se at jeg er kommet temmelig langt væk fra sejlrenden, jeg er faktisk helt inde ved sivene - så min kursændring har mildest talt været på den sikre side. Men heller være på den sikre side en blive sejlet ned. Det konstatere jeg et stykke fremme hvor jeg møder det gode skib Lisbeth på vej ind i mod Randers. Det ville jeg meget nødigt have mødt i tågen - midt i sejlrenden. De har jo ikke en chance for at vide at jeg ligger og plasker rundt der - jeg tror ikke en kajak kan ses på deres radar.

Da jeg ror forbi Udbyhøj og er ude af fjorden er jeg endelig ude i nyt rovand og ude i en type kyst som jeg ikke tidligere har prøvet at ro langs, nemlig den typiske østjyske kyst med lavvande meget, meget langt ud. Faktisk er der den slags kyst helt oppe fra Hals nord for Limfjorden og helt ned til midten af Norddjursland.

Her er man nødt til at ro omkring en kilometer ude for at få vand nok under kajakken - det virker lidt besynderligt. Selv om jeg var klar over at man skal langt ud faldt jeg alligevel i den fælde med lige at ville skære et hjørne da jeg ror ud af fjorden - af ren dovenskab. Det blev straffet med en længere spadseretur med kajakken på slæb i 15-20 cm vand. Man skal altså forbi den yderste bøje inden man drejer sydover - det lærte jeg så i dag.

Der var en hel del vind da jeg kom herud og vinden var i syd-øst, så det var modvind! Bølgerne var omkring 50-60 cm høje og stort set ind forfra. Det føles specielt at ro så langt fra kysten og alligevel have brændingen tæt på - fra mine hjemlig kyster ligger jeg vel maksimalt 50-100 m fra land hvis jeg ror i samme afstand til brændingen. Meget besynderligt.

Ulempen ved denne type kyst er at der er fandens langt til land for at holde pause, for slet ikke at snakke om at skulle ind og finde et sted at overnatte. Det mener jeg faktisk ikke kan lade sig gøre - hvem gider slæbe en fuldt lastet kajak omkring 1000 m hen over havbunden? Jeg finder dog en tør sandbanke der ligger ret langt ude og holder en kort tisse-pause der. Kort efter kommer jeg forbi det militære øvelsesområde Hevringlejren. Jeg havde sikret mig hjemmefra at der ingen aktivitet var i området denne dag. Det er vigtigt at man undersøger det inden man ror her - det kan blandt andet gøres på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Den forbistrede modvind fortsætter helt ned til Fjellerup Strand hvor det er muligt at komme så tæt på land at der er en smule læ. Derefter kommer der endelig lidt fart i kajakken igen. Derfra går det hurtigt hen til Bønnerup Strand hvor jeg kommer på land med alt mit grej og venter på at blive hentet af fruen.

Vejr: Jævn til frisk vind, en del sol, skyer, bølger max. 50-60 cm
Distance: 41,1 km
Fugle: Skarv, gråand, stormmåge, sølvmåge, fjordterne


Alt i alt en forrygende tur
Turen endte med at blive på knap 177 km i det der sikkert var den absolut sidste del af sommeren 2011 - hvis det kan kaldes en sommer! Faktisk var jeg så heldig at det ikke regnede en eneste gang på hele turen. Det må siges at være svineheldigt. Dejligt at få lidt tid for sig selv med plads til at tænke over stort og småt i livet... og nyde en masse stilhed, storhed og natur.

onsdag den 31. august 2011

Følg med rundt om Sydamerika

Så er Freya Hoffmeister i gang med endnu en utrolig bedrift. Denne gang har hun sat sig for at ro hele Sydamerika rundt. Hun startede ud i går i Buenos Aires i Argentina. Turen er delt op i flere deletaper som kan ses her.

Når hun har gennemført dette er det det andet kontinent hun har roet rundt om. Den 15. december 2009 afsluttede hun sin et år lange rejse rundt om Australien. I 2007, roede hun sammen med Greg Stamer rundt om Island i rekordtiden 33 dage. Tre måneder senere, satte hun sig for at blive den første kvinde til at ro rundt om New Zealands sydø - solo og helt uden støtte fra land. Halvfjerds dage senere afsluttede hun så denne bedrift. Det er ikke småting den dame får oplevet.

Du kan følge hende på bloggen Qajaqunderground

mandag den 29. august 2011

Hvad er der i dagslugen?























1 Kiks
2 Frugtstænger
3 Pudseklud
4 Øjendråber
5 Solcreme
6 Læbesolcreme
7 Ekstra batteri til kamera            
8 Nød pandelampe
  9 Sportstape
10 Druesukker
11 Småpenge
12 Ekstra batterier til GPS

I min tidligere kajak var der ikke nogen dagsluge og det var jeg ret træt af. De ting jeg gerne ville have lige ved hånden måtte jeg have i en vandtæt pose direkte på dækket. Da jeg skiftede til Barracudaen var der heldigvis dagsluge i den. Det er godt nok en dagsluge bag cockpit men det fungere fint nok. Det havde selvfølgelig været optimalt at den havde siddel umiddelbart foran cockpit, men det var der ikke i denne model.

De ting jeg plejer at have med er dem på billedet herover. En del af tingene bruger jeg sjældent, men er glad for at vide at de er ved hånden og andre bruger jeg stort set hver gang jeg er ude at ro. Alle småtingene har jeg samlet i en orange vandtæt pose fra Sea to Summit, så er det let lige at tage den om på mit sprayskirt og finde det jeg skal bruge.

Det jeg stort set altid bruger er det spiselige: mine All in One kiks (1) og frugtstængerne (2). Det er fordi jeg ofte ikke gider at gå på land når jeg bliver sulten, så er det hurtigere ligt at snuppe lidt at spise i kajakken og så ro videre. Så er det altså rart at have lidt ved hånden. Desuden bruger jeg ofte de fugtige brillepudseklude (3) når der er indtørret for meget salt på mine solbriller.

Det jeg nogen gange bruger er Piz Buin solcremen med en faktor +30 (5), læbesolcremen (6), småpengene (11) og de ekstra batterier til GPSen (12). Solcremen og læbesolcremen burde jeg faktisk bruge alle de dage hvor solen skinner, men som regel glemmer jeg det desværre. Specielt det til læberne burde jeg huske for jeg får let sår på læberne. Småpengene (indeholder mest 20-ere) bruger jeg hvis jeg skal købe et eller andet på land, som regel en is eller kaffe og kage. Batterierne til GPSen forsøger jeg at huske at udskifte hjemmefra hvis jeg kan se at de er ved at være i bund, men det glipper jo ind imellem. Så er det rart at have ekstra lige ved hånden. Der ligger forresten en 50-øre i låget som jeg bruger til at vippe batterierne ud af GPSen med - smart ikke!

Det jeg stort set aldrig bruger er øjendråberne (4), det ekstra batteri til mit vandtætte Olympus kamera (7), pandelampen (8), sportstapen (9) og druesukker (10). Øjendråberne har jeg heldigvis sjældent brug for, men da jeg bruger kontaktlinser når jeg ror kajak kan det, hvis det bliver en rigtig lang rodag, være nødvendigt lige at friske øjnene op med lidt sterilt saltvand.

Det ekstra batteri til mit kamere har jeg faktisk kun brug for hvis jeg er afsted på tur eller hvis jeg har glemt at oplade det batteri der sidder i kameraet. Det er da sket nogle gange. Pandelampen tror jeg kun jeg har brugt to eller tre gange hvor det er det er blevet helt mørkt inden jeg er kommet på land. Det er som regel hvis der sker et eller andet uforudset undervejs og jeg egentlig havde planlagt turen ret præcist til at slutte ved solnedgang. Den skal ligge i dagslugen og batteriet bliver tjekket ind imellem.

Sportstapen har jeg kun brugt en enkelt gang hvor jeg fik en vabel på en finger. Da var jeg glad for at del lå der. Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg bliver ved med at ro rundt med druesukker, jeg bruger det aldrig. Det kan være jeg bare skal smide det ud...


torsdag den 25. august 2011

Fregatten Jylland og Ahl skanse - kom bare an prøjser og engelskmand

Fregatten Jylland ligger tørt og godt på land i Ebeltoft.

Ahl Skanse, der ikke længere er befæstet med 18-pundige kanoner.


Der er masser af historisk drama at spore i Ebeltoft Vig hvis man ser godt efter. Det er her den stolte fregat »Jylland« er endt sine dage som museumsskib efter en omtumlet tilværelse. Fregatten Jylland, der er fra 1860 deltog blandt andet i et stort slag ved Helgoland mod prøjsiske og østriske skibe i den 2. Slesviske Krig (1864). Her er også en velbevaret skanse fra englandkrigene (1807-1814) der dengang var bevæbnet med tre 18-pundige kanoner.

Det meste af det vidste jeg ikke meget om da jeg startede dagens kajaktur. Min plan var egentlig bare at komme op og få roet et lille stykke af Djursland som jeg manglede. Teknisk set har jeg vel roet dette stykke kyst, for jeg har krydset over fra Helgenæs Naturefterskole til Ebeltoft Færgehavn ved Havkajakroernes Efterårstræf i 2009. Men turen rundt langs kysten har jeg aldrig roet, det ville jeg så gøre i dag.

Da jeg kom derud startede jeg med at gå op til det godt skjulte fyrtårn »Ebeltoft Vig Fyr«. Jeg fik det behørigt fotograferet til min samling af fyrtårne som dermed kom op på 18 stykker. Jeg er glad for at jeg i forvejen grundigt havde undersøgt hvor det lå, for ellers havde jeg ikke fundet det - det ligger godt skjult af høje træer mellem en masse ældre villaer på en skrænt.

Da jeg kommer tilbage til bilen igen begyndte jeg at bære grej ned til vandkanten og startede turen fra Lyngsbæk Strand kl. 9:30. Der er en mindre parkeringsplads i vejsiden hvor der er plads til 4-5 biler, derfra er der 100 meter at bære grejet ned til vandet. Der er åbenbart nogle kajakroere der bruger stedet, for der lå fem kajakker ved stranden. De så nu ikke ud til at være i al for god stand.

Det første jeg kom forbi var en mindre mole hvor søværnets minerydningsfartøj MSD6 lå. De var i gang med at få deres fjernstyrede ubåd om bord fortalte de da jeg snakkede med dem. Ellers går turen udelukkende langs beboerse og trafikstøjen er ikke til at overhøre. Egentlig ikke specielt charmerende. Det er først nede ved selve Ebeltoft by at støjen tager lidt af og det er også her jeg lige ror ind for at skyde nogle billeder af Fregatten Jylland der ligger klemt inde mellem de omkringliggende museumsbygninger. Lige efter ligger så lystbådehavnen som har en del flot rødt træbyggeri. Smukt syn herude fra vandsiden.

Herefter kommer jeg faktisk til det første sted på turen hvor der er lidt ro. Intet byggeri og noget skov at kigge på. Jeg kommer til Sandhagen som jeg havde regnet med at skulle ro uden om. Det viste sig dog at der var omkring 70-80 cm vand så jeg gad ærlig talt ikke at ro omvejen når det nu var muligt at stikke ind over.

På et tidspunkt dukker der en hel del digesvaler op ude over vandet. De bor i skrænterne kan jeg se og da jeg ror lidt ind kan jeg se at alle deres reder er helt oppe i den øverste halve meter af skrænten, hvor der er et jordlag som det åbenbart er let for dem at lave huller i. Hele vejen langs denne skrænt ligger hullerne ganske tæt.

Herefter er jeg nede ved de fire kæmpestore Nordex vindmøller som står ved hurtigfærgens havn. Der er nu ikke meget gang i dem med den smule vind der er. Da jeg er nået herned har jeg fået dækket det område der var dagens plan og jeg vender snuden den anden vej.

På tilbagevejen gør jeg holdt ved Ahl Skanse for at spise min frokost. Der er en ret god planche ved området der beskriver stedets plads i historien. Du kan se den i stort format ved at klikke på billedet her til venstre. Jeg fandt stedet på Fund og Fortidsminder som jeg ofte tjekker inden jeg ror en ny rute. Desuden fandt jeg hos Danmarks Naturfredningsforening en rigtig god beskrivelse at det område som skansen ligger i udkanten af. Der var blandt andet en PDF-fil med kort over hele området med flere forskellige seværdigheder. Denne side bruger jeg også en del i min planlægning af kajakture. Jeg blev der dog blot for at spise min frokost. Men en dag vender jeg sikkert tilbage med konen og ungerne for at se resten - det er et flot område.

Turen tilbage går så igen forbi Ebeltoft og al trafiklarmen nord og vest for byen. Hele bugten var i øvrigt fuld af røde brandmænd (Cyanea capillata), så det er bare med at blive i kajakken. Jeg roede ikke en meter hvor jeg ikke kunne se brandmand et eller andet sted.  Jeg prøvede på at fotografere dem, for de ser egentlig ret flotte ud, men ingen af billederne var særligt gode.

Da jeg kommer tilbage til molen ligger der endnu et minestrygerfartøj ved siden af det andet. Det er MSF1, der åbenbart er en nyere model. Jeg fortsætter turen forbi startstedet ned mod Helgenæs for lige at få nogle kilometer ind på bogen. Her på det sidste stykke af turen bryder solen igennem den tunge dis og tåge der ellers har ligget over området hele dagen. Det var en dejlig afslutning på dagen med en smule sol.

Vejr: Svag vind, fladt vand, overskyet og diset, sidst lidt sol
Distance: 41,6 km
Fugle: sølvmåge, sildemåge, digesvale, havterne, skade, skarv

onsdag den 17. august 2011

3.000 kilometers test af Werner Camano Straight Shaft glasfiber

Bladene er  ridsede og har fået nogle skader langs kanten, men det har ingen indvirkning på roningen.

Samlingen fungere stadig perfekt efter så lang tids hård brug. Sløret ved vrid er minimalt.
Jeg har efterhånden haft min Werner pagaj i mere end fire år og har roet 3.161 km med den, så det er vist ved at  være på tide at komme med en seriøs vurdering af den.

Modellen jeg valgte dengang i 2007 var en Werner Camano Straight Shaft glasfiber, men der var dog flere modeller i spil inden jeg valgte den. Alle facts om pagajen kan du selv se via dette link, men kort fortalt er det en forholdsvis let glasfiberpagaj med et lige, justerbart skaft af carbon.

I det daglige er den yderst behagelig at ro med for den kun vejer 772 g, det har stor betydning når man ror langt, at det er så lille en vægt som muligt man holder i hænderne. Desuden føles skaftet varmt at holde ved, selv om vinteren hvor jeg ror med open-palm luffer og altså har fat direkte om pagajen. En anden god ting er at skaftet er en smule ovalt der hvor man tager fat, det virker utroligt naturligt at holde på den måde.

Den model jeg har, der som sagt er fra 2007, er ændret på et afgørende punkt, nemlig udløserknappen til delingen. På min pagaj stikker knappen et stykke ud af skaftet, men på de nye modeller er knappen forsænket. Det er langt at foretrække. Jeg vil dog rose Werner for at de ikke lod købere af den gamle model i stikken da de lancerede den nye. Alle med gamle modeller kunne frit bestille en lille Button Cover der kunne sættes hen over udløserknappen så den også var beskyttet. Den kan ses til højre på den nederste foto.

Hvordan ser pagajen så ud i dag?
Nu har jeg så haft pagajen i fire år og har ikke behandlet den skånsomt. Jeg betragter mit kajakgrej som værktøj, ikke som noget der skal passes på og nusses om. Jeg har det for at bruge det og det skal det kunne holde til. Ellers skal jeg have noget andet og bedre. Da jeg stort set altid starter ud fra en strand eller det der er værre, får pagajen selvfølgelig nogle knubs når jeg skal i kajakken og når jeg går på land, men som det kan ses på billederne er glasfiberbladene selvfølgelig ridsede og en anelse ujævne i kanten, men det er virkelig småting efter den har været med på 106 ture. Det vidner om at materialet er ekstremt slidstærkt.

Selve samlingen har det stadigvæk godt, selv om der dog er kommet en anelse slør. Jeg kan vel vride det samlede skaft noget der minder om en kvart mm hvis jeg vrider hårdt til. Det er virkelig i småtingsafdelingen og ikke noget jeg overhovedet bemærker til dagligt. Det forbavser mig egentlig lidt at der ikke er mere slør, for jeg bruger den som kraftig støtte hver gang jeg skal i og ud af kajakken og jeg kravler jo nærmest op på den med hele min vægt når jeg øver selvredning. Jeg havde måske også forventet at der lettere kom slør fordi jeg helt konsekvent bruger den samme skivning - nemlig 0°. Jeg går ud fra at hvis man ændre skivning ind imellem vil slitagen blive mere jævnt fordelt. Men den kan jo næsten ikke blive mindre end det er - efter så lang tids brug.

Den eneste vedligeholdelse pagajen har fået, er at den altid er blevet skyllet under koldt ferskvand i samlingen efter hver eneste tur. Det er faktisk også den eneste vedligeholdelse som Werner selv anbefaler. Hvis man ikke gør det vil der komme små saltpartikler i samlingen der så kan virke som sandpapir. Jeg har helt bevidst altid holdt samlingen langt væk fra sand, for det er selvfølgelig muligt at ødelægge den, hvis der kommer sand derind. Hvis samlingen en enkelt gang har været i sandet, er den altid blevet skyllet i ferskvand inden den bliver samlet igen. Det er nok det eneste man skal være yderst påpasselig med ved denne type delt pagaj: skyl altid efter i ferskvand!

Jeg valgte bevidst en pagaj til low angel roning. Jeg ror ikke om kap med nogen og har ikke noget specielt ønske om høje hastigheder - hvis jeg havde det, havde jeg valgt en wingpagaj. Alligevel syntes jeg at pagajen har en passende størrelse til at kunne få fin fart i kajakken - også over lange stræk. Selv på distancer på 30-40 km kan jeg med Camano’en holde en gennemsnitsfart på mere end 6 km/t uden at blive overanstrengt. Det er fint nok til mig.

Jeg har ikke oplevet nogle gener i skuldre eller arme ved brug af den. Jeg kan selvfølgelig godt være træt i kroppen efter en tur på mere end 60 km, men har ikke efterfølgende haft nogle problemer med ledene eller lignende.

Hvis jeg i dag skulle ud og købe en ny pagaj ville jeg nok vælge den samme igen...
Men på den anden side kunne jeg også godt tænke mig en grønlandsk åre...

søndag den 14. august 2011

August - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i august måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Jeg holder en spisepause på en tur rundt om øen Fur. Der var en smule diset ind imellem.
Læs historien her.

Et magisk øjeblik på Mossø hvor en regnbue pludselig viser sig.
Læs historien her.

Det er de mest utrolige ting som folk vælger at smide i strandkanten - her fandt jeg en gammel cykel.
Læs historien her.

Et træ på en skrænt fotograferet i 1907. Nå nej, det er i 2007 - på vej mod Juelsminde.
Læs historien her.

Smuk solnedgang over Gylling Næs en stille august-aften.
Læs historien her.
Ialt gennem årene har jeg brugt 14 augustdage på at ro kajak - det er ikke en af de sommermåneder jeg er mest aktiv. Der er ofte en helt masse arrangementer og andet der skal afvikles denne måned. Så må kajakken ligge lidt stille. Det er dog blevet til 455 km. Det betyder at mine augistture i gennemsnit er på 32 km. Det er nok noget med at få en ordentlig lang tur når så chancen endelig melder sig!

Måneden har sit navn fra den romerske kejser Octavius Augustus. Det gamle nordiske navn var, ikke så underligt, høstmåneden. Det var en måned man håbede på godt og især tørt vejr. Det gør landbruget vel egentlig stadig, men det har de altså ikke haft i år.

August burde også, ifølge klimanormalerne, være den varmeste måned i året, med en gennemsnitlig dagtemperatur på 20° C og en middeltemperatur på 15,7° C. Det kommer vist ikke til at holde stik i år, med det vejr der har været indtil nu. Men mon ikke at  de 67 mm regn der plejer at komme i august kommer til at ligge i overkanten i år?

mandag den 8. august 2011

Tænk hvis det havde været en kajak!

Den norske supertanker »Hanne Knutsen« påsejlede i lørdags en sejlbåd ved den engelse ø Isle of Wight.

Med sine 264 meter og en dødvægt på ikke mindre end 123.581 tons er det ikke et skib man har lyst til at komme i vejen for. Men det var desværre det der skete for en mindre sejlbåd under regattaen Cowes Week. Heldigvis kom ingen personer i sejlbåden alvorligt til skade, selv om sejl og mast blev ødelagt.

Til sidst i videoen ser det ud til at en bugserbåd forsøger at bremse tankskibet - der er i hvert tilfælde en wire mellem de to skibe.

Tænk hvis det havde været en kajak der var kommet i vejen!
Så pas godt på når du skal passere sejlrender - skibene kommer hurtigere end man lige tror...

onsdag den 20. juli 2011

Følg med rundt i grønlandske fjorde

De fire venner Søren Telling, Christian Johnsen, Bruno Kiilerich og Simon Børresen tager på en spændende 1000 km lang ekspedition rundt i forskellige østgrønlandske fjorde.

De starter i Mestervig hvor der er en lille landingsbane for fly og efter planen skal de slutte turen i Nyhavn ganske tæt ved. Et af formålene med turen er at opmåle Waltershausen gletscheren og stille disse målinger til rådighed for forskere. Desuden er der selvfølge selve eventyret ved at være af sted.

Turen er planlagt til 30 dage og mange lejrpladser er valgt på forhånd, men som ved så mange andre ekspeditioner er det ikke sikkert at det kommer til at gå helt efter planen - der er jo vind og vejr og ikke mindst is-forholdene at tage hensyn til.

Der er ikke nogle oplysninger om det grej de anvender på deres hjemmeside, så hvilke kajakker og pagajer osv. bliver det måske muligt at se når der dukker billeder op på hjemmesiden fra turen. Men mon ikke det er en eller anden model fra Boréal Design de bruger. De er i hvert tilfælde en af sponsorerne til turen.

Turen starter engang efter den 20. juli og hele turen kan følges på Greenland 2011 eller på deres blog hos JP Blogs. Fordelen hos JP Blogs er det muligt at få et RSS-feed af indholdet, det er det ikke umiddelbart på deres egen blog.

God tur til gutterne når det går løs!

mandag den 18. juli 2011

At bide i det sure æble...

Jeg har måttet indse at Garmins produkter ikke er vandtætte, selv om de er testet til at være det. Så jeg har måttet bide i det sure æble og købe en vandtæt pose til at opbevare min helt nye »vandtætte«  Garmin eTrex Legend HCx i.

Jeg er endt med at købe en Over Board Waterproof Camera Case der, som navnet antyder, er beregnet til kameraer, men altså også passer perfekt til en Legend HCx. Den plast som posen er lavet af er ret blød og føjelig, så alle knapper kan meget let betjenes. Det vandtætte etui købte jeg hos KajakHuset for kr. 200,-.

Med i æsken var også en lille pose med det fugtabsorberende materiale silica gel. Der stod på emballagen at det helst skulle være i posen, hvis den blev anvendt i stærk sollys. Det er ikke bare for sjov at den er vedlagt. På den første tur med GPS’en i etuiet havde jeg ikke lagt den ned i og det resulterede faktisk i en smule fugt i posen. Så nu ligger den permanent i posen omme bag ved enheden. Posen har allerede været med på en del ture med meget vand ind over og den er 100% tæt kan jeg konstatere. Eneste ulempe er at det er nødvendigt at tage GPS’en ud af etuiet når der skal skiftes batterier. Men det kan jo ikke undgås.

Mine problemer med Garmin har stået på længe. Først var det en Garmin Forerunner 101 som jeg nåede at få byttet ikke mindre end tre gange inden jeg leverede den retur. I august 2008 købte jeg så en Garmin eTrex Legend HCx der faktisk viste sig at være ganske holdbar. Den tog en sjat vand ind enkelte gange hvor den droppede ned i vandet, men ikke noget der gav nævneværdige problemer. Jeg har konsekvent roet med den på fordækket - sommer og vinter - udsat for en masse saltvand hver gang der skyllede noget ind over dækket - hvilket har været ganske tit. Den har aldrig været i nogen vandtæt pose eller beskyttet på anden måde.

Denne første udgave af HCx’en, indkøbt i august 2008, holdt frem til maj 2011. Den har altså  holdt i 33 måneder, har været med på 58 kajakture og har således været med gennem 1509 km vand. Det må siges at være OK, når den er blevet behandlet som jeg har gjort - uden at beskytte den på nogen måde. Til sidst måtte den dog opgive ævred.

Den nye jeg så fik var desværre ikke nær så stabil som den gamle. Noget tyder på at det har været en mandags-udgave. Allerede på den første tur den var med på tog den vand ind - og det var endda en hel del. Det mærkelige var at der næsten ikke har været vand ind over kajakken på den tur og den har ikke været droppet i vandet. Den er simpelthen bare dårligt samlet tror jeg. Heldigvis lykkedes det mig at få den tømt for vand og tørret uden at den tog skade. Der sikker blot enkelte saltkorn på indersiden af glasset.

Siden den gang har den været i en stramt bundet plastpose når jeg har været på vandet, men til sidst gad jeg ikke at se på sådan en pose mere - og måtte så bide i det sure æble og have pungen op.

torsdag den 14. juli 2011

Juli - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i juli måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

En af de mange spændende broer der går over Gudenåen. Her en gammel jernbanebro ved Langå.
Læs historien her.

På herretur sidste sommer med primitiv overnatning. Tre mand, en kano, et telt og en masse godt humør.
Læs historien her.

Det lille sjove fyrtårn ligger i Horsens Fjord. Navnet er Sejet Mark Fyr og fyrlistenummeret er 2282 b.
Læs historien her.

Dette lille pittoreske skur ligger på Hjarnø, et stykke til venstre for havnen.
Læs historien her.

Fra min første tur med overnatning i kajak. Billedet er taget kort efter Gudensø, på vej mod Ry.
Læs historien her



Det gamle nordiske navn for juli måned var ormemåned, muligvis fordi hugorme og snoge kunne ses oftere end normalt, fordi de gerne kom frem for at sole sig. Det kan også have været fordi der let gik orm i kødet i sommervarmen - føj for pokker. I oldtiden hed måneden sólmándr.

Juli er den måned i sommerhalvåret hvor jeg ror mindst, fordi det som regel er her jeg holder sommerferie med familien. Faktisk har jeg kun roet kajak i juli måned i 2006 og 2008. Det er blevet til i alt 8 rodage med en samlet distance på 294 km. Juli er så til gengæld den måned hvor jeg suverænt ror de længste ture. Gennemsnitslængden for juli ligger på 37 km i pr. tur. Korteste tur er på bare 12,9 km mens den længste er på 58,7 km.

Til gengæld får jeg roet en del kano i juli, for jeg har flere gange været med mine sønner på kanotur på Gudenåen. Sammenlagt er det blevet til 211 km i kano i juli måned gennem tiden. Disse km er fordelt på 14 dage, hvilket giver en gennemsnitlig længde på 15,8 km pr. tur.

Vejret i juli er som regel lidt vådt, der er ifølge DMI 10 nedbørsdage mens måneden byder på 196 solskinstimer - det er faktisk mindre end både maj og juni. Dagtemperaturen ligger i snit på 19,8 mens nattemperaturen er på 11,5, så det er den måned med højeste nattemperatur.

Månedens sang må være Thøger Larsens Sommervise:
Du danske sommer, jeg elsker dig,
skønt du så ofte har sveget mig.
Snart kolde farver i sky og vand,
snart nøgne piger ved hver en strand.
Mer, mer, mer
jeg dog dig elsker, hver gang du ler 

søndag den 10. juli 2011

Følg med Danmark Rundt - men skynd dig!

Der starter helt tiden nye forsøg på at erobre Havkajakroernes Rød-Hvide Bånd. Mange af dem foregår i al stilhed, men mange vælger at blogge om det, så alle har mulighed for at følge projektet.

Det forsøg som er i gang for øjeblikket er et forsøg på at komme hurtigst muligt rundt. Til dato er den hurtigste tid for turen 24 dage, men den har Fylkir Sævarsson tænkt sig at slå. Og foreløbigt ser det rigtig godt ud. På bare fem dage er han nået til Blokhus - lidt af en bedrift.

Du kan læse mere om forsøget på hjemmesiden Icekayak der indeholder et væld af informationer om manden og projektet. En interessant detalje ved det hele er den kajak han har valgt: en lang, smal og superhurtig SeaBird Designs Sport 600 kayak. Det er en seks meter lang videreudvikling af deres interessante H2O model - Sport 600 ser ganske spændende ud. Der bliver selvfølgelig roet med wingpagaj - ellers er en sådan rekord svær at opnå. Desuden ser det ud til at Fylkir også har monteret sea wings på kajakken, men om de er monteret permanent ved jeg ikke. Kik ind omkring hans hjemmeside - men skynd dig inden han kommer i mål.

fredag den 8. juli 2011

Kanotur med drengene i sol og regn

Tid til både afslapning og læsning mens far padler

Selv om det her er en kajakblog er der også plads til et indlæg om kajakkens venlige fætter: kanoen. Jeg har nemlig lige været på en fem-dages tur ud i det blå med mine sønner.

Det er efterhånden fjerde år vi er afsted på herretur i kano. I år gik turen fra Ry til Fladbro, en tur på omkring 86 km. Rejsen er gået hen over alle Silkeborg-søerne, ned ad Gudenåen, over Tange Sø, videre ad Gudenåen, for til sidst at ende et stykke oppe i Nørreå. Det har været med tre overnatninger på primitive lejrpladser og en enkelt på en almindelig campingplads. Vi har været så heldige at kunne overnatte i shelter på de to af pladserne.

Slutstatus: Al maden er spist, alt tøjet er møgbeskidt og/eller vådt og humøret højt. Ingen tilskadekomne.

Herunder er lidt stemningsbilleder fra turen:

Et par cool fyre klar til frokost
Vi venter ved slusen i Silkeborg
Vi var forbi Deadwood skoven

Udsigten over Sminge Sø fra Troldhøj


Laurits tager chancen på spidsen af kanoen

Anders foran shelteret ved De Små Fisk

Første frokostplads på Lilleø i Julsø


Vi synger vores egen Regnvejrs Blues


Vejr: Mest godt vejr og sol, men for meget regn sidste dag
Distance: 15 + 15 + 18 + 17 + 21 = 86 km
Fugle: Mange forskellige, men ingen isfugl i år

Du syntes måske også om: