mandag den 31. december 2007

Godt nytår til mine besøgende

Jeg vil gerne ønske Godt kajakNytår til alle som læser KajakBloggen.dk. Jeg er rigtig glad for at der er nogle derude ved computerne som kan have glæde af at læse om mine oplevelser med kajaklivet. Det har været et spændende år for mig og jeg kan se på de kajakblogs som jeg selv følger med i, at det har det sandelig også været for mange andre.

Der er ikke mange af jer som skriver kommentarer til mine indlæg, men tak til dem som har taget sig tid til at kommentere. Det må I meget gerne gøre mere i 2008 - det er meget rart at få respons. Så lover jeg til gengæld at jeg tager mig sammen til at svare på alle kommentarer, det har jeg jo ikke været alt for god til ind til nu...

Betragt ovenstående som et nytårsfortsæt!

Herfra skal blot lyde et: Held og lykke med kajakroningen i 2008 til alle...

lørdag den 29. december 2007

Rundt i Skanderborg Sø

Foto: Et roligt øjeblik ud for Sønderø med tid til en tår vand og lidt snack.

>> Flere foto

Jeg havde ikke planlagt en længere tur i dag, og det blev det da heller ikke til. Temperaturen var nede omkring 4-5° C, men det føltes meget koldere pga. vinden. Jeg startede ved 9-tiden lidt før Skanderborg Vandrerhjem, som så ofte før, men roede så den modsatte vej, ind mod Skanderborg, for at få turen hele søen rundt. Normalt, når jeg starter her, er det med kurs direkte mod Mossø. Min plan i dag var at se hvor mange kilometer det er muligt at pine ud af Skanderborg Sø. Jeg har lagt mærke til at turbådene tit ror helt inde under kysten, og jeg har tænkt at det sikkert er for at få så mange km under kølen som muligt. Det ville jeg så også prøve.

Vinden var ifgl. DMI’s udsigt for Østjylland på 12 m/s fra SØ drejende i løbet af dagen mere om i S. Det nåede den dog ikke i løbet af min tur. Jeg havde også checket DMI’s byvejr for Skanderborg og her lød vinden på en middelvind på 9 m/s og vindstød op til 15 m/s. Det tror jeg sgu også den var oppe på ind imellem, sammen med bygerne - det var tydeligt at regnen bragte mere vind med sig.

Turen fra udgangspunktet hen forbi Dyrehaven (hvor Skanderborg Kajakklub ligger) var en spændende start med bølgerne ind lige fra siden, men det vendte jo hurtigt og jeg fik medvind. Det gav en del fremdrift i kajakken at ro med vinden i ryggen. Jeg kom hurtigt hen til Slotsholmen og roede ind under den gamle »Dagmarbro« fra 1837 som adskiller Skanderborg Sø fra den lille sø som sjovt nok hedder - ja rigtigt gættet - Lillesø. Herinde lå en spøjs lille jollehavn der så ud som den slags jollehavne skal se ud. Hvide plastichavestole, masser af bunker af paller, faldefærdige skure, en gammel skramlet campingvogn osv. Jeg syntes egentlig at det er charmerende at der stadig er plads til den slags, i et samfund der hovedsaligt består af mennesker som ikke har andet at tage sig til end at jamre sig over topskatten og afgifterne på biler. Jeg tror at de folk som færdes i jollehavnen med en håndbajer om sommeren har mere livsglæde end så mange andre.

Turen fortsætter ned mod Skanderborg Roklub som holder til i søens nordligste ende, lige før lystbådehavnen. Hernede var vandet besværligt at ro pga. en del kontrabølger. Nu fortsætter turen ned mod Ringkloster. Igen med vinden ind lige fra siden. På dette stykke var jeg rigtig glad for at jeg har roer på kajakken. Hvis jeg skulle have sluppet pagajen for fx at justere en finne tror jeg det var endt med en tur i baljen. Det er dejligt let at kunne lave finjusteringer af roret med fødderne.

Men nede ved Ringkloster var den det værste sidevind overstået og jeg kunne ro i helt roligt vand om til Temnæs Odde hvor der igen var et stykke med strid mod- og sidevind og dertil hørende bølger. Jeg kan ikke huske at jeg tidligere har roet en tur der var så kontrastfuld som den i dag. Stykker med ubehagelige kastevinde af kulingstyrke og derefter, i læ af land, lange stykker med fladt vand - en meget speciel dag. Og kold.

Vejr: 12 m/s vind, en del bølger enkelte steder, ellers roligt, overskyet, byger

Distance: 24,55 km

Fugle: Gråand, blishøne, toppet lappedykker, fiskehejre, isfugl, skarv, hættemåge, gravand, sølvmåge, knopsvane,

onsdag den 19. december 2007

Kajakture højt mod nord

John Andersen - Mit grønland, opdagelsesrejser i kajak
Aschehoug, 1998 - 264 sider


En spændende bog som har mere fokus på Grønland end på kajakker. Men det gør bestemt ikke bogen mindre interessant. Ud over de afsnit som omhandler Johns kajakekspeditioner i vandet omkring Grønland, er der også nogle afsnit om ekspeditioner over indlandsisen. Desuden er bogen fyldt med referencer til tidligere tiders legendariske opdagelsesrejser i og omkring Grønland. Bogen indeholder også et bizart afsnit om grønlandske madspecialiteter. Det er ikke for sarte sjæle! Bogen indeholder også 24 sider med nogle smukke fotos fra de forskellige ture.

Men mest spændende for kajakroere er beskrivelserne af turene som John har foretaget alene eller sammen med sine sønner. Der er rigtig mange gode beskrivelser af kunsten at ro i isfyldte farvande, trækken med kajak henover isflager (derfor bruger han helst PE kajakker), lejrlivet i heftige minusgrader og kunsten at ro direkte op på en isflage! Det er også spændende at læse om hans argumenter for ikke at bruge svømmevest (ikke et råd jeg har tænkt mig at følge). Den mest fabelagtige historie er om dengang en flok narhvaler besluttede sig for at lege med ham - man tror det er løgn - det skal simpelthen læses. Alt i alt er det spændende læsning for os som tror at vores land (og vand) er koldt at ro i.

Det er hævet over enhver tvivl at John Andersen er en eminent kajakroer og det er ikke muligt for ham at skjule sin store kærlighed til de arktiske egne.

Det er blot en skam at John ikke er så sprudlende og poetisk i sit sprogbrug som stoffet egentlig godt kunne bære. Det er ikke alle beskrivelser i bogen som brænder ordentligt igennem, og det er egentlig lidt synd. Men så vidt jeg ved er denne også hans første bog - det kan jo have udviklet sig i nogle af hans senere udgivelser. Jeg har i hvert tilfælde fået lyst til at læse mere af ham.

Bogen er desværre udsolgt fra forlaget, men den kan lånes her.

søndag den 16. december 2007

Hjem fra Århus i tæt, tæt tåge

Foto: Sigtbarheden i tågen var på et tidspunkt nede på under 100 m.

>> Flere foto

Nogenlunde tidligt op søndag morgen og af sted på den planlagte tur fra Hou op mod Århus. Jeg havde ikke på forhånd bestemt mig til hvor langt jeg ville ro, men dagene på denne årstid sætter jo på en måde en naturlig begrænsning for udfoldelserne, med mindre man har lyst til at ro længere stræk i totalt mørke. Det har jeg ikke her om vinteren. Skønt at smide bilen på parkeringspladsen og kigge ud over den fuldstændigt blanke og sølvfarvede havoverflade ved Hou nordstrand.

Temperaturen lå på omkring -4°C ved 8:30 tiden da jeg endelig fik kajakken i vandet. Der var en smule tåge inde i landet på vejen herud, men ikke noget særligt her ved kysten. En skøn frostklar og frisk luft og høj himmel - det kan kun blive en god tur. Turen på taget af bilen har også trukket en del rim hen over kajakken - et rigtig flot syn. Lige inden jeg kommer i kajakken kommer Samsøfærgen ind, så det lykkedes mig lige at få de få dønninger som den trak efter sig. Det var absolut det eneste uro på vandet denne dag.

Mens solen er ved at stå op, går turen nordover i vindstille vejr. Der er kun en antydning af fralandsvind som sender landets forskellige dufte ud over vandet. Lidt over kl. ni er solen kommet så højt på himmelen at den titter frem over skyerne som ligger helt ude i horisonten. Det er et syn som betager mig hver gang jeg ser det. Jeg måtte lige stoppe op for at fotografere det fantastisk smukke gul-orange skær i det kolde hav.

Langt de fleste af de sommerhuse jeg passere på vej op mod Norsminde stod tomme. Kun i nogle enkelte sommerhuse kunne jeg se morgenlys i stuerne og brændeovnsrøg ud af skorstenen. Hvis jeg havde råd til at have et sommerhus herude i vandkanten tror jeg at jeg ville være der rigtig meget - året rundt.

Efter Norsminde begyndte de første turkajakker inde fra Århus at dukke op i det gode vejr. Langt de fleste med både solbriller og kasketter, for overhovedet at kunne se noget i det skarpe lys fra den lavtstående vintersol. Herinde nær Århus var tågen taget en smule til. De containerskibe som lå for svaj ude i bugten kunne blot anes som lyse silhuetter i horisonten.

Nu havde jeg efterhånden roet 20 km, så nu måtte det være nok for i dag, så ind på land ved Fløjstrup Skov, lige før Moesgård Strand. Her var der en lav betonmur som var perfekt som ryglæn så jeg kunne sidde i fred i solen og spise min frokost. Helt i fred fik jeg dog ikke lov til at sidde, der var rigtig mange glade århusianere på vandreture i det dejlige søndagsvejr og mange var nysgerrige - det var ret hyggeligt. Jeg fik en lang hyggelig snak med en gut fra Kaløvig Havkajak, som også var medlem af Havkajakroerne. Det var jo næsten som at møde en gammel nabo! Han havde en Romany kajak og fortalte begejstret om sine ture med klubben, til både Norge og Sverige. Det lød som nogle fantastiske oplevelser. Desværre fik jeg ikke hans navn - det er jeg et fjols til at huske at få.

Efter pausen, som var blevet lidt længere end planlagt, gik turen så hjemad. Nu med solen lige ind i hovedet - godt jeg havde husket solbrillerne...

Turen går raskt sydover og jeg bemærker godt at tågen så småt er tiltagende. Men pludselig omkring 2-3 km nord for Norsminde lukker tågen helt til. Jeg bliver nødt til at ro meget tæt på kysten, så jeg kan have visuel kontakt med land for at kunne orientere mig. Ellers ville jeg ikke ane hvor jeg var! Godt nok er solen mere eller mindre synlig hele tiden så jeg har selvfølgelig en fornemmelse for i hvilken retning kysten er. Men hvis nu en sky gik for solen - så var jeg på den. Jeg havde nemlig ikke noget kompas med.

Det slog mig pludselig at det sikkert er dumt at ro uden kompas. Lad os nu antage at jeg havde roet omkring 1 km fra kysten og var blevet overrasket af tågen uden at kunne nå at ro ind og få visuel kontakt med kysten. Og lad os så samtidig antage at skyer trak op og dækkede for solen. Det ville have været en meget ubehagelig oplevelse, måske ligefrem på kanten af en farlig situation. Jeg burde købe et kompas, det er helt sikkert.

Men ellers var det en fantastisk oplevelse at ro i den tætte ærtesuppe. En speciel oplevelse af helt at forsvinde i tid og rum. Fabelagtigt. Jeg kom til at tænke på en film jeg havde set som dreng. Jeg husker ikke titlen eller handlingen, men filmen var svensk husker jeg. På et tidspunkt er to af hovedpersoner, et par drenge, ude i en robåd i tæt tåge. Der var noget med en kæmpeål som de enten skulle fange eller kæmpede med. Jeg husker det som meget spændende og noget uhyggeligt. Utroligt at præcist denne drengestemning stadig ligger lagret dybt i kroppen og dukker op lige nu. Dejligt hvad en mand kan opleve i sin kajak.

Nede omkring Hylken strand, hvor der ikke er så langt hjem, letter tågen så lidt igen. Så da jeg kommer forbi Egmont Højskolens badebro er det let at se hvor de hysteriske hvin jeg kan høre, kommer fra. En flok unge vinterbadere kaster sig rundt i vandet - det virker som det ikke er noget de er vant til.

Da jeg kommer på land og skal til at bære kajakken op til bilen kan jeg mærke at der er islag flere steder på dækket. Det er så første gang der har været is på Barracudaen. Hvor har det dog været en helt igennem dejlig dag på vandet...

Vejr: Høj himmel og sol, vindstille, ind imellem tæt, tæt tåge

Distance: 40,4 km

Fugle: Skarv, hættemåge, krage, knopsvane, sildemåge, sølvmåge, bjergand

lørdag den 8. december 2007

Rundtur ved Emborg Bro

Foto: Pause sidst på eftermiddagen ved Gudensø.

>> Flere foto

En lille vintertur med start hvor Emborg Bro krydser Gudenåen. Herfra er det muligt både at nå Mossø, Gudensø og komme en tur op i Salten Å. Det var så nøjagtig hvad jeg gjorde i dag. Selv om der står december på kalenderen var tempereatren på fem plusgrader. DMI havde truet med lidt regn først på eftermiddagen, men det udeblev heldigvis.

Jeg kom lidt sent afsted - satte først kajakken i vandet et kvarter over tolv. Startede med at ro sydpå for at tage turen op ad Salten Å til Salten Langsø. Lige da jeg roede ind i Salten Å lettede 8-10 fiskehejre som havde siddet sammen i et træ. Det er første gang jeg har set at fiskehejren holder sammen i floke, normalt ser jeg dem sidde enkeltvis på en gren ud over vandet. Men flere gange i dag så jeg store flokke af fiskehejre.

Ellers skete der ikke det store på den korte tur i dag, det var mest noget med at ro til for at få lidt motion.

Vejr: Ingen vind, sol

Distance: 20,6 km

Fugle: Isfugl, skarv, fiskehejre, toppet lappedykker, vandstær, blishøne, knopsvane, grågås, musvit, husskade, bogfinke

torsdag den 8. november 2007

Kanalrundfart

Foto: Morgenstemning i Kolind inden afgang. Taget med natfoto-indstillingen på kameraet.

>> Flere foto

Jeg må indrømme at det er med meget røde ører jeg skriver dette indlæg. Faktisk overvejede jeg helt at lade være med at offentliggøre det, men jeg gør det nu alligevel, for at andre ikke begår den dumhed som jeg har begået.

Jeg har været ude at ro på kanalerne omkring det gamle Kolindsund på Djursland, hvilket bestemt ikke er tilladt. Jeg var overbevist om at jeg var på sikker grund, for jeg havde læst i et dokument på Mariager Fjord Kajakklubs hjemmeside, at det var i orden at ro på både nord- og sydkanalen. Desuden er kanalerne omtalt som et turforslag i bogen »På kanotur med børn« som jeg lige har læst. Men jeg var ikke på sikker grund, nærmere ude på dybt vand. Faktisk er begge kanaler totalfredede og al sejlads er helt forbudt - det fik jeg forklaret et par gange på den sidste del af turen, af nogle lystfiskere - i forskellige grader af ophidset tilstand. Jeg fik det verificeret efter hjemkomsten ved et telefonopkald til turistforeningen i Grenå. Desværre er fejlen også at finde på turistforeningens egen hjemmeside - her står nævnt at det er muligt at ro kano med udgangspunkt i Kolind - det håber jeg at de får rettet meget snart.

Den eneste sted det er tilladt at ro er fra havet og op til Enslevgård - en tur på kun 5,3 km, som det ikke kan betale sig at køre efter - den del er ret kedelig.

Alt dette var jeg lykkeligt uvidende om da jeg stod op torsdag morgen kl. 5:00 for at læsse bilen med kajak og grej. Jeg var så fremme ved Kolind så jeg kunne starte turen kvart i syv, ca en time inden solen står op. Jeg beslutter mig for at starte turen med sydkanalen da det er den længste del af turen. Jeg har læst turen i kanalerne beskrevet som »en bred afvandingsgrøft« - en lidet flatterende beskrivelse som jeg egentlig godt kunne nikke genkendende til på det første lange stykke. Her rejste digerne sig højt på begge sider.

Men heldigvis fortsætter det ikke sådan. Der er selvfølgelig diger hele vejen rundt ind til det inddæmmede stykke, men kun få steder på begge sider. Faktisk ville Kolindsund have været en af Danmarks største søer med 25 km² - hvis den altså ikke var blevet afvandet i 1870'erne. I dag arbejder foreningen Kolindsunds Venner på at få genetableret søen i sin oprindelige form - lad os håbe de får held med deres forehavende.

Også her i disse kanaler holder isfuglen til, jeg så den et par gange - både på syd- og nordkanalen. Desuden så jeg for første gang vandstæren - en lidt undseelig fugl som jeg mærkeligt nok ikke tidligere har mødt (eller opdaget). Men den mest besynderlige fugl jeg så var nu alligevel en mandarinand (han) som jeg så helt inde ved Grenå. Jeg gjorde store øjne da jeg fik øje på den, med dens fremmedartede og meget spraglede fjerdragt. Jeg har den ikke i nogle af mine fuglebøger, men fandt den til sidst på nettet. Der ærgrer mig lidt at jeg ikke lige tog et billede af den, men jeg troede ærlig talt at det bare var en eller anden fremmed fugl som var undsluppet en zoologisk have eller lignende.

Turen var meget flottere end jeg havde forventet og specielt formiddagen med godt vejr var rigtig god. Turen ned gennem Grenå by var nu også meget sjov. Men eftermiddagen med regn og (forståeligt) sure lystfiskere var ikke så sjov. Turen er for øvrigt roet i ét stræk, bortset fra en kort tissepause - der er faktisk ikke rigtigt nogle steder hvor man kan komme på land. Så jeg bare sad i kajakken og spiste og fik lidt kaffe.

Vejr: Lidt vind, sol og skyfrit skiftende til overskyet og regn

Distance: 53,0 km

Fugle: Skarv, fiskehejre, gråand, grågås, vandstær, gærdesmutte, mandarinand, skovskade, husskade, stormmåge, sølvmåge, blishøne, krage, fasan, solsort, musvit, isfugl, gøg

lørdag den 27. oktober 2007

Århus - Horsens

Foto: Klar til turen rundt om Søby Rev lørdag morgen, en halv time inden solopgang.

>> Flere foto

Der er vel aldrig to rodage som er ens? Om man så ror den samme strækning mange gange er der altid nogen som ikke er som sidste gang, noget ved vejret - måske et pludseligt omslag, en ny detalje ved udstyret man ikke lige havde bemærket før, naturen som viser sig fra en ny side - eller bare noget som er forskelligt fra dagen i går. Alt det ved jeg jo godt. Alligevel er det forunderligt at opleve to så forskellige rodage som jeg havde på denne lille tur fra Tangkrogen i Århus til Horsens. Fredag skulle jeg virkelig kæmpe med bølger og modvind, en anstrengende dag hvorimod lørdagen bød på aldeles fladt vand.

Fredag i bølger
Vi kommer kørende ned ad Oddervej på vej ind mod Århus og kan nu se vandet nede ved Tangkrogen - det ser bestemt ikke fladt ud. Da vi så kører hen langs kysten kigger fruen ud ad vinduet. »Har du tænkt dig at ro i de bølger?« siger hun tvivlende. Jeg må indrømme at det ikke var det vand jeg havde drømt om, men så slemt er det vel heller ikke? Jeg mener, når man først kommer i. Jeg får beroliget Karin med at jeg nok skal ringe efter hende hvis det er for slemt.

Ét er bølgerne - de er vel lige over en meter høje - noget andet er vindretningen. Den er desværre i SSØ hvilket betyder modvind på turen sydover. Senere på dagen går den mere over i ØSØ. DMI har forudsagt 6 m/s for det østjyske område og desuden at vinden vil toppe omkring 13-tiden.

Nå, men alt det med vind og vejr er jeg jo ikke herre over, det er der ikke nogen grund til at spekulere mere over, bare få pakket kajakken og så i vandet. Det viser sig at det kun er på det inderste stykke ved Tangkrogen at bølgerne er så høje - det må være fordi vandet bliver presset herind. På hver bølgetop stikker hele spidsen af kajakken helt ud af vandet, men der er så langt mellem bølgerne at den lander pænt inden næste bølge. Der er vel egentligt mere tale om dønninger end egentlige bølger med den lange frekvens. Heldigvis kommer de ind skråt forfra, så har jeg et godt overblik over forholdene.

Allerede ude ved Varna er bølgerne nu under en meter og kajakken ligger rigtig godt i vandet. Det er første gang jeg har den fuldt lastet i åbent vand og jeg kan mærke at den faktisk ruller meget bedre med bølgerne end når den er tom. Men stadig skal jeg have et vågent øje på vandet. Ude ved Ballehage må jeg dog lige kigge en ekstra gang ind over land. Et par unge vinterbadere på vej ud over badebroen med håndklæder stramt om kroppen. Fyren smider hurtigt håndklædet og går direkte i - den unge frøken er mere forsigtig og sænker ganske langsomt blot underkroppen i det 10° »varme« vand - for straks med et hvin at springe op på broen igen. Hvordan de derefter fik varmen igen ventede jeg ikke på at få opklaret - men jeg mener ikke at der er sauna i badehuset ved Ballehage.

Turen fortsætter forbi Kajakklubben Viking som ligger lige ved Silistria. Fantastisk klubhus lige ned til vandet og med glasfacade i hele overetagen. Videre hen forbi den vintertomme campingplads Blommehaven som ligger smukt omgivet af de rød-gule efterårsfarvede træer. Ude ved Moesgård Strand er der fyldt med legende unger - en børnehave eller en skole har taget ophold der. Jeg fortsætter ud til pynten lige efter for at tage turens første pause og få lidt morgenmad, klokken er efterhånden blevet - godt og vel - til det!

Da jeg kommer på land kan jeg ikke lade være med at grine, for op ad en lav betonvæg står en gammel rusten spade. Skulle det nu være det nye indenfor offentlige toiletter ved de århusianske strande - det er selvfølgelig bedre end ingenting - men er det virkelig kommet så vidt med spareiveren i Århus Kommune? Jeg tænker på om jeg for sjov skulle efterlade en rulle toiletpapir ved siden af - men gør det dog ikke. Jeg benytter også lige lejligheden til at få en fleecetrøje på under rojakken, jeg var startet ud i lidt for optimistisk påklædning.

Inden turen fortsætter får jeg tid til at betragte kæmpekranerne inde i Århus havn der står i disen og ligner de kæmpestore robotkroppe fra Mars der er beskrevet i H.G. Wells roman fra 1898 »Klodernes Kamp« - det er sgu spooky.

Den sidste bid af de spraglede skove her syd for Århus ror jeg forbi og kommer ned til, det nu næsten øde sommerhusområde omkring Norsminde, for at runde Kysing Næs. Her står, jeg havde nær sagt som sædvanligt, en lystfisker i vaders som jeg lige hilser på. Turen fortsætter ned forbi naturistcampingpladsen - den er også forladt for vinteren. Lige efter pladsen gør jeg allerede turens andet stop, jeg kan godt mærke at vejret ikke er til lige at tage en slapper med pagajen ind imellem. Det er fast arbejde hele tiden på grund af bølgerne og mod/sidevinden.

Det står virkelig sløjt til i dag, for lige efter Dyngby Hoved trækker det igen for at komme på land for et hvil. Der er nok også noget mentalt blandet ind i det - det er ærlig talt ikke så inspirerende at ro i diset og overskyet vejr. Jeg overvejer faktisk om jeg overhovedet gider fortsætte turen - det er jo fristende bare at ro til Hou og ringe efter fruen for en hjemtransport. Tænk at have hele fredag aften for sig selv derhjemme foran den varme brændeovn. Men heldigvis vinder stædigheden over mageligheden, så jeg fortsætter ned mod Hou.

Jeg havde hjemmefra overvejet hvor jeg skulle overnatte. Mine to bedste bud var enten ude på Søby Rev et par kilometer ud for kysten umiddelbart syd for Hou eller nede ved Kalsenakke, det allersydligste af Gylling Næs. Jeg kan se på det hele at det ikke bliver Kalsenakke, solen er allerede ved at gå ned. Søby Rev bliver det heller ikke, disen er tiltagende, jeg kan simpelthen ikke se derud - så jeg ror langs skoven på udkik efter et egnet sted. Jeg finder en lille plet lige ved stranden hvor der står et bord og en bænk.

Da stedet kun ligger lidt over en km fra byen venter jeg med at slå telt op til det er fuldstændigt mørkt. Jeg skyder lige lidt billeder ind mod byen og kravler træt i soveposen i fuldmånens skær.

Vejr: Frisk (mod)vind, helt og aldeles overskyet - hele dagen, bølger omkr. 1 m
Distance: 29,1 km
Fugle: Sølvmåge, stormmåge, alk, skarv, krage

Lørdag på fladt vand
Jeg har sat telefonen til at ringe kl. 6:00, jeg vil helst ikke overraskes af morgenduelige vandringsmænd eller -kvinder her i min ikke helt lovlige lejr. Der er fuldstændigt stille nu til morgen, ikke en vind rør sig og vandet er spejlblankt kan jeg se i tusmørket.

Jeg havde på min sidste tur nogle problemer med kondens i teltet, så denne gang har jeg kun lukket åbningen til sovekabinen med myggenettet for at få bedre ventilation - det ser ud til at virke. Der var kun ganske lidt kondens. Det er lidt svært at få teltåbningen til at blive oppe på vidt gab for at lufte ud, jeg skal lige have lavet en modifikation i form af en ekstra bardun når jeg kommer hjem for at afhjælpe det problem.

Mens jeg gumler min morgenmad eksperimenterer jeg lidt med at fotografere fuldmånen som står flot over skoven. Men det er ikke let at holde kameraet helt i ro med den lange lukketid. Jeg forsøger at lave en trefod af nogle grene som ligger på stranden - men det er ikke optimalt. Men der er jo desværre ikke plads til min trefod til kameraet i kajakken - øv.

En halv time før solen står op er jeg klar til afgang og sætter kursen udenom Søby Rev. Det er så lavvandet at det slet ikke er muligt at ro den kortere vej indenom. Da jeg runder revet kan jeg se at det skarpe lys blinker ovre ved skydebanen - satans også - jeg har glemt at se efter om der var skydning. En tung og ærgerlig følelse sænker sig over mig. Skal jeg tage chancen for en kugle i røven og bare fortsætte eller skal jeg vende om? Slukøret beslutter jeg mig for det sidste. Øv, øv og øv. For mit indre blik ser jeg den ørkesløse tur tilbage til Tangkrogen som en mulighed. Men ærligt talt - samme vej tilbage, det er godt nok ikke videre ophidsende. Jeg ror lidt og diskutere med mig selv.

Jeg prøver at fremmane billedet af skydefeltet som jeg jo har set så mange gange. Stikker spidsen af feltet ikke kun ca 500 meter længere ud end revet? Bliver der overhovedet skudt derovre på skydebanen? Jeg har ikke hørt noget som bare minder om riffelskud hele morgenen. Jeg vender om og ror stille ud mod revets spids igen. Det hvide skarpe blinkende lys hænger hånlige over disen. Nej, jeg tager sgu chancen. Jeg har jo GPS'en med, så jeg ro lidt over 500 m ud fra revet og sigter over mod de røde gavle på Horskærgård som jeg lige kan skimte i disen. Jeg satser på at det vil holde mig ude af skydefeltet.

Mon ikke også det skydefelt blot repræsentere det absolut yderste område som deres kugler kan ske at dratte ned i? Mon ikke der er indlagt en bekvem sikkerhedsmargen? Det bliver jeg i hvert tilfælde enig med mig selv om. Alligevel lytter jeg dog efter om der skulle falde skud - så kan jeg jo altid sætte kursen længere ud - men jeg hører ikke ét eneste skud - heller ikke på den videre tur ned mod Kalsenakke. Hvorfor pokker tænder de advarselslampen hvis der ikke bliver skudt? Det forstår jeg simpelthen ikke.

Da jeg kommer hjem kan jeg se at skydefeltet faktisk stikker en hel kilometer længere ud end revet - jeg har altså roet omkring 1.100 meter inde i skydefeltet kunne jeg måle mig frem til. Jeg beslutter mig for at indtaste det yderste hjørne af feltet i min GPS - for en anden gangs skyld.

Nede ved Kalsenakke får jeg øje på turens første sæl som ligger og soler sig på en sten. Lige først har jeg ikke set den, jeg tror blot det er stenen der er så høj, men da den øverste del af »stenen« plasker ned i vandet, går det op for mig at det er en sæl. Jeg stopper mine pagajtag for at se om den er nysgerrig nok til at komme nærmere - men den holder sig på 30-40 meters afstand hele tiden.

I morges inden jeg tog af sted havde jeg overvejet, nu da vandet var helt fladt, at tage det seks kilometer kryds der er fra Kalsenakke til Hjarnø - bare til en forandring. Man da jeg kommer herned er der så diset at Hjarnø ikke kan ses. Så uden et punkt i GPS'en og uden kompas syntes jeg det er en dårlig ide. I stedet tager jeg turen som jeg plejer ind langs Gylling Næs og stikker over til Alrø Poller hvor jeg lige er på land for at få lidt varm kakao og tager mig tid til at fotografere lidt.

Herinde i Horsens Fjord er disen blevet meget tættere, sigtbarheden indad i fjorden er nede på omkring en kilometer. Da jeg fortsætter turen dukker endnu en nysgerrig sæl op i den sælsomme dis, hvor havet og himlen går fuldstændig i ét i horisonten. Da jeg er fri af Alrø og har rundet Borres Knob får jeg øje på et marsvin som lige stikker rygfinnen op af vandet et par gange ikke langt fra kajakken.

Nu er solen ved at få bugt med disen og jeg begynder at kunne øjne Horsens. Jeg går lige på land ved Boller Nederskov for at trække tiden lidt ud og ringe hjem for at fortælle hvor jeg gerne vil hentes. Herovre på sydsiden af fjorden er der rigtig mange store sten i vandet og flere steder er der også store muslingebanker som det er umuligt at se, man opdager dem først når bunden skraber hen over dem. Det er måske der for at kaproerne fra Horsens altid tager nordsiden af fjorden?

Inde i Horsens er der mange baglænsroere i vandet i det dejlige vejr sådan en lørdag eftermiddag. Men ikke en eneste kajak - faktisk har jeg ikke mødt så meget som én eneste kajak på hele turen - og jeg har dog været i nærheden af mindst ni klubber på vejen!

Jeg går på land lige til højre for lystbådehavnen, hvor også kajakklubben og roklubben holder til. Her er en lille stump sandstrand der gør det let at komme på land. Jeg må hellere ned en dag og prøve at starte en tur herfra, for at undersøge det inderste af fjorden lidt nøjere.

Vejr: Vindstille, flad vand, lidt sol, diset
Distance: 31,9 km
Fugle: Knopsvane, skarv, gråand, troldand, hættemåge, krage, sølvmåge

onsdag den 24. oktober 2007

Ny (kajak)jakke

Når jeg sætter kajak i parantes, er det fordi jakken slet ikke er beregnet til kajakbrug, men egentlig er udviklet til lystfiskeri.

Jakken er lavet i et åndebart materiale som D.A.M. selv kalder HydroForce og har neoprenmanchetter i ærmerne. Der er mange gode detaljer ved jakken. Den er tilpas kort til at den ikke er i vejen for mit sprayskirt. Rundt i livet er der to muligheder for justering ved hjælp af elastikker og hætten har tre mulige justeringer. Hætten er også udstyret med en lille skygge.

Desuden er er fire udvendige og to indvendige lommer på fronten og en stor bagpå som er 30x25 cm - de er nu ikke til nogen nytte i kajakken, da jeg har svømmevesten over jakken.

Det som adskiller denne jakke fra »rigtige« rojakker er mangelen på en tunnel til sprayskirt. Bevægelsesfriheden i jakken er helt i top og jeg kan tydeligt mærke at der er meget mindre kondens i jakken end i min anden rojakke som er helt vandtæt men absolut ikke åndebar!

Jeg har haft jakken på prøve i hårdt vejr med meget vand ind over kajakken og konstant vandsprøjt fra pagajen pga. vind. Til min behagelige overraskelse betød det ikke noget at jakken ikke var udstyret med en tunnet til sprayskirt - jeg tog ikke vand ind nogen steder. Jeg syntes den bestod prøven. Der kom noget vand ind ved ærmerne, men jakken var behagelig tør på resten af kroppen. Selvfølgelig ikke tør-tør, det kan vel ikke lade sig gør når man har roet i 6-7 timer samme dag i konstant mod- og sidevind.

Det allerbedste ved jakken var faktik prisen: kr.: 399,-. Jeg faldt tilfældig over den i internetbutikken lystfisk.dk, hvor jeg var inde for at kigge efter noget andet. Og da deres fysiske butik ligger i Odder ikke langt fra vores hjem tog jeg selvfølgelig lige ind for at checke den ud, og prøve den sammen med mit sædvanlige vinterudstyr og vest.

Jeg har kigget på flere jakker rundt omkring, men aldrig set noget vinterjakke med hætte til under kr. 1000 - så min vurdering er at det er et ret godt køb.

>> D.A.M. Wading Jacket
>> Se jakken hos lystfisk.dk

lørdag den 6. oktober 2007

Fem klamme og smukke efterårsdage

Foto: Morgentåge over åen ved Kjællinghøl Teltplads mellem Bjerringbro og Ulstrup.

>> Flere foto: 1 2 3 4 5

Klamt, men utroligt smukt må være overskriften på denne tur jeg tog sammen med Michael. Han er far til en pige i min ældste søns klasse. Vi havde flere gange snakket om at ro en tur sammen uden at det dog blev til noget. Men pludselig flaskede det sig, så vi ligefrem havde fem dage ledige på samme tid, så var det bare med at komme af sted. Michael havde snakket om at han godt kunne tænke sig turen fra Skanderborg til Randers og det var OK med mig. Jeg kender efterhånden området ret godt, også med hensyn til overnatningsmuligheder.

Skanderborg - Ry
Vi lægger ud søndag formiddag fra Skanderborg Sø på det sted hvor jeg ofte lægger ud. Vi bruger en del tid på at få banket det sidste grej ned i kajakkerne og så er det ellers på vandet - i nogenlunde vejr. Da vi kommer til overbæringsstedet ved Fuldbro Mølle viser det sig at vi ikke er de eneste på vandet denne søndag. Tre baglænsroere i en toer med styrmand er på vej den modsatte vej til Skanderborg. Vi hjælper hinanden med at få vore respektive fartøjer fragtet over landevejen. Som tak for hjælpen får Michael og jeg et par Carlsberg, selv om vi gør hvad vi kan for venligt at afstå tilbudet. Men det viser det sig dog at vi får brug for dem senere på turen.

Lige før vi ror ud på Mossø får vi for første gang på denne tur et kik på isfuglen - det første af mange. Ikke mindre end 12 gange i løbet af de fem dage spotter jeg den på strækningen helt frem til Langå. Ude i Mossø fortsætter vi over mod Hem Odde hvor vi holder vores første rast på vestsiden af odden. Mens vi sidder der titter solen frem. Det bliver stort set også det eneste vi ser til solen den dag. Da vi skal videre får jeg monteret mit sprayskirt så stroppen ikke sidder fremme - det går jo ikke, der skal være orden i sagerne, så jeg løsner det lige foran for at få stroppen op. Jeg havde ikke lige lagt mærke til bølgehøjden før jeg lavede det lille stunt, så det lykkedes mig at få adskillige liter vand fra tre bølger ind i kajakken inden jeg fik alt på plads - surt. Det var efter denne episode vi hver gang én af os slap en vind udbrød: »nå, var der vand i kajakken?«

Vi fortsætter over Mossø med god vind ind fra VSV, altså modvind, og nede ved Klostermølle holder vi så en frokostpause. Jeg kan godt se på det hele at det ikke bliver til 40 km i dag og begynder for mit indre blik at spotte mulige overnatningssteder. Én mulighed er at blive her ved Klostermølle, et par andre er Skimminghøj Teltplads ved Ry eller Alling Vest Teltplads nogle kilometer efter Ry. Vi bliver enige om at fortsætte et stykke endnu og se hvor langt vi når inden mørket begynder at falde på. På denne tid af året går solen jo ned allerede ved 19-tiden og det er stort set helt mørkt omkring klokken otte, når det er overskyet som i dag.

Vi kommer hen over Gudensø med vinden i ryggen og en flok jægere inde bagbord som skyder løs - øh, er der ikke lige et par dage til jagten går ind, spørger vi hinanden. Michael ender med af konkludere at de sikkert er ved at skyde geværerne ind, for skuddene falder ret hurtigt efter hinanden.

Vi er fremme ved Skimminghøj Teltplads i Ry omkring 18:30 og begynder at kigge efter et godt sted til telt og bivuak. Vi pjasker lidt rundt på pladsen i vores neoprenstøvler og finder det sted der er mindst vand - det vil sige kun 1 cm vand. Tja, det er så her lejren må være! Men vi bliver hurtigt enige om at der er nul point til denne plads for manglende dræn af pladsen. Undgå denne plads hvis det har regnet voldsomt i en periode forud for opholdet - ro hellere de mindre end tre km ekstra op til Alling Vest Teltplads og overnat på tør bund. Michael ender dog med at give pladsen et enkelt point - han opdager at der er gratis varmt brusebad oppe ved toiletterne.

Vi får lavet noget mad på Trangiaen i pandelampernes skær og sat vand over til varm kakao. Mens vi sidder over den varme kakao kan vi høre en ugle i træerne i nærheden som gør klar til nattejagten. Så når nu uglerne står op er det tid for at springe i soveposerne. Heldigvis er siderne på mit telt så høje at der ikke kommer vand ind - men det er nu alligevel en underlig sumpet fornemmelse at have teltet stående i vand.

Vejr: 8-9 m/s, nogen bølger, mest overskyet
Distance: 26,3 km
Fugle: Skarv, knopsvane, isfugl, toppet lappedykker, husskade, blishøne, skovskade, fiskehejre, gråand, krage.

Ry - Sminge Sø
Efter morgenmaden pakker vi sammen - mit telt er noget tungere en dagen før - og får kajakkerne i vandet. Turen fortsætter ind over Silkeborgsøerne som i dag viser sig fra deres pæne side. Ved Borresø holder vi en middagspause ved Gåsholt; det ser ud til at stedet bliver flittigt benyttet af nogle spejdere. Et rigtig fint sted at holde pause. Michael, der er noget mere udemenneske end jeg er, giver også lige en lektion i, hvor man nemmest finder bålmateriale i al slags vejr - det var rigtig fedt. Da vi fortsætter, har jeg hele tiden siddende i baghovedet, at sluserne i Silkeborg lukker 1. oktober - det er jo i dag - så vi skal slæbe to fuldt lastede kajakker over derinde. Jeg er også lidt usikker på hvor det er nemmest at få kajakkerne på land. Da vi kommer derind får Michael øje på en bro helt ovre ved kiosken, den tilhører godt nok en kanoudlejer, men her er let at få kajakkerne ud af vandet så det bliver her. Kioskejeren se noget mellemfornøjet efter os og siger noget i retning af at »så går det den her gang«. Han tøede nu op da vi først kommer i snak med ham om turen.

Han fortæller os at det faktisk er muligt at bestille en tur gennem slusen, blot man ringer 2-3 dage i forvejen. Fantastisk service for blot 15 kr pr kajak! Men nu har vi altså ikke ringet i forvejen, så slusemanden er ikke lige i nærheden. Det er bare i gang med at slæbe. Da vi bærer over kan jeg mærke at Michaels Greenlander Pro er omkring ½ tons tungere end min, som jeg ved vejer omkring de 60 kg når den er fuldlastet. Selve kajakken vejer 28 kg og lasten er på omkring 32 kg har jeg på et tidspunkt vejet ud. Michael benægter selvfølgelig fakta - min er da klart den tungeste! Det får vi så diskuteret en hel del under turen, uden at nå til enighed eller at få foretaget en kontrolvejning... »The answer, my friend, is blowing in the wind«, for nu at citere onkel Bob fra amerika.

Vi ror igennem Silkeborg Langsø og kommer ned hvor der virkelig er strøm på åen og bliver nærmest spulet ned til Sminge Sø Teltplads. Her er der ikke vand på teltpladsen - det giver en del point. Vi får hurtigt hængt vores våde tøj til tørre og slået telte op. Vi er heldigvis ankommet tidligere til overnatningsstedet end i går, så vi kan lave mad og spise mens det stadig er lyst!

Da jeg er kommet i soveposen ringer jeg lige for sjovt til DMI for at checke vejret. Nattetemperaturen for Østjylland bliver på 5-8°C, på udsatte steder ned til frysepunktet. Jeg tænker i mit stille sind om jeg befinder mig på et udsat sted...

Vejr: Ingen vind, mest skyet
Distance: 28,2 km
Fugle: Isfugl, knopsvane, skarv, toppet lappedykker, blishøne, husskade, gråand, hvid vipstjert, hættemåge, fiskehejre, krage.

Sminge Sø - Kjællinghøl
Jeg vågner til den, af DMI varslede, tætte tåge ved syvtiden. Der ser smukt ud alle vegne, så jeg går en tur rundt og eksperimentere lidt med kameraet. Flere af billederne er blevet rigtig gode, kan jeg se da jeg kom hjem. Michael vågner noget senere og fortæller at han var vågnet ved tre-tiden og havde ligget længe og set på den utroligt smukke skyfrie stjernehimmel - den var jeg så lige gået glip af. Ligesom vi heldigvis også var »gået glip af« nattefrosten.

Vi kan mærke at solen får en del magt, så vi tager en dovneformiddag og får tørret noget tøj inden vi smutter fra Sminge lige inden middag. Som sædvanligt bliver Michaels Greenlander Pro søsat med et eksotisk hvin. Første gang jeg hørte det troede jeg ikke mine egne ører. Det er bestemt ikke en diskret hvinen der kommer fra de gule skumgummiruller han bruger for at beskytte glasfiberen med diverse ridser og skrammer. Jeg har et billede af dem her. Det er et stykke børnebadelegetøj som han har skåret ud i passende stykker - efter at have hørt dem første gang navngav jeg dem straks hvingummi. Faktisk er det en ret genialt løsning, jeg har ikke set andre anvende metoden. Men det virker. Eller som Michael siger: »Det spiller!«

Min kajak siger ikke rigtig noget når den skal i vandet, ikke andet end plask. Til gengæld siger jeg en del når jeg sidder i kajakken og har en sagesløs makker med. Jeg ved jo efterhånden så meget om alt muligt langs åen, som jeg nødvendigvis berette om, uanset hvor irriterende det kan være: Svostrup Kro, Tvilum Kirke, Æ Swotmand, Kongensbro Kro og alle mulige steder hvor det er fedt at komme på land. Men selv jeg bliver tavs da vi kommer ud på Tange Sø i strålende solskin og spejlblankt vand - et betagende syn, der kan gøre selv en meget talende kajakroer ydmyg.

Vi går i land i Ans i Tange Sø's sydvestlige hjørne. Det er så varmt at vi kan beholde vores klamme våddragter på i dag - selv Michael, som ellers har en kraftig aversion mod koldt klamt neoprentøj og helst skifter til almindeligt tøj i pauserne. Jeg har efterhånden vænnet mig til at mine longjohns ofte er våde, kolde og klamme, så jeg tager det ikke så tungt når det skal på. Michael mener at jeg decideret har udviklet en form for neoprenfetich! Men altså - det er jo kun klamt i 30 sekunder - så er det glemt.

I dag kan vi nøjes med at krænge neoprenen af overkroppen og så spise frokost i bar mave og solbriller - herligt. Efter frokost og en tur rundt for at se området går turen videre over Tange Sø. Lige overfor det sted vi spiste frokost ligger et sted som i folkemunde bliver (eller blev) kaldt Helvede. Det vidste vi nu ikke da vi roede forbi, men det fortalte min far senere på turen, da vi fik frokost inden han kørte os hjem. I hans barndom gik der historier om at flere var druknet ved at bade lige på det sted. Og min fars bror Jørgen var også lige ved at drukne under en badetur ved Helvede. Om stedet stadig bærer navnet i folkemunde ved jeg ikke.

Efter den spejlblanke Tange Sø er der kun én vej videre - det er forbi Tangeværket. Her skal kajakkerne fragtes mere end 400 meter over land, men heldigvis er der vogne på stedet til det formål. Mens vi står og betragtede værket faldt vi i snak med en flink mand. Vi fortalte, som sandt var, at vi ikke helt vidste hvor vi ville hen for at overnatte. Der var jo mulighed både inde i Bjerringbro og ved Kjællinghøl. Manden beretter meget begejstret om Kjællinghøl, hvor der lige i nærheden er et historisk center med et langhus og nogle shetlandshytter man kan overnatte i oppe i skoven. Michael og jeg sender lige hinanden et sideblik der siger - »mon ikke manden mener et shelter...«, men han bliver nu hårdnakket ved med at kalde dem shetlandshytter under hele samtalen. Mandens oprigtige begejstring og entusiasme smitter af på os begge - vi skal sgu da sove i en shetlandshytte i nat.

Men først skal vi lige have slæbt kajakkerne de 400 meter forbi værket. Det går rigtig fint på de udmærkede vogne som findes på stedet - der er god plads til to kajakker på de brede vogne, så sparer vi lige en tur. Det eneste som ikke er så fedt ved overbæringen, er den stejle trappe ned til vandet når kajakken skal i vandet igen. Det er tungt og det er med tungen lige i munden ned af de glatte trin. Jeg går forrest nedad og opdager at et af de nederste trin sidder løst - ubehageligt - men der skete heldigvis ikke noget.

Da vi ror fra Tangeværket står fluefiskerne i waders som, jeg havde nær sagt, sild i en tønde inde ved bagbord bred, der er vel højst 20-30 meter mellem dem. Da Michael spørger til fiskeriet havde nogle af dem haft god fangst. Da jeg er vegetar er jeg ikke så interesseret i fiskeri, men Michael prøvede at vride staldtips ud af de fleste lystfiskere vi mødet på turen. Specielt stykket her fra Tange til Randers var godt besøgt af fiskere i det gode vejr.

Vi når frem til Kjællinghøl Teltplads ved 18-tiden og giver os til at lede efter de shelters som skulle ligge oppe i skoven. Vi gik et godt stykke ind i skoven men fandt ingen, ved en P-plads tog vi et kort over området. Der var godt nok shelters i skoven, men ikke i en afstand vi gad slæbe vores udstyr - så det blev til telt og bivuak endnu engang. Det gjorde nu heller ikke så meget, udsigten fra teltpladsen et stykke oppe ad bakken var rigtig flot.

Der er en masse brænde på pladsen til fri afbenyttelse, så vi sidder og hygger os rundt om et bål efter at solen er gået ned. Ved samme lejlighed får vi tørret støvler og strømper! I aften blev en af de aftener hvor vi kom rigtig sent i seng, klokken var nemlig hen ad 22-tiden før vi krøb i soveposerne.

Vejr: Ingen vind, en del sol, få skyer
Distance: 29,6 km
Fugle: Isfugl, skarv, krage, husskade, musvåge, fiskehejre, knopsvane, blishøne, toppet lappedykker, gråand.

Kjællinghøl - Piggen
Selv om jeg var kommet senere i seng end de andre aftener, vågnede jeg ved seks-tiden onsdag morgen, da det nautiske tusmørke skulle til at tage sin begyndelse. Der var ikke meget andet at se end svage antydninger af skygger, men nysgerrigheden efter at se det historiske center med jernalderlanghuset holdt mig fra soveposens lune indre. Så - op ad stien i mørket. Efter et par hundrede meter står jeg ved et jernbanespor, nå okay, så er jeg gået for langt i mørket - tilbage for at finde den rigtige sti. Det er halvmånetid så der er lidt ekstra lys at hente der. Centeret med kopien af et langhuset fra 600-tallet virker uvirkeligt i den belysning da det dukker frem af disen. Først knapt synligt, senere en anelse skarpere i aftegningerne. Jeg er slet ikke i tvivl om at det allerbedste tidspunkt at fornemme dette steds specielle atmosfære er præcist sådan en tidlig morgen i tåge. Tankerne får helt frit løb i den belysning og fantasien tager på en tidsrejse til en fortid som vi knapt kan forestille os...

Da jeg går videre ind i skoven kommer jeg forbi en mark med en flok islandske heste som går og græsser, så jeg forbliver mentalt i jernalderen indtil jeg får øje på det elektriske hegn ned mod stien.

Efter at Michael har spist sin obligatoriske havregrød og jeg har gnasket mit lige så obligatoriske loganbrød med marmelade, pakker vi sammen og fortsætter turen. Vi kigger lige på kort inden afgang og er enige om at ro så langt som muligt i dag så der kun bliver en kort tur tilbage til sidste dag. Det springende punkt er hvor i Randers Fjord det er muligt at komme på land og finde et sted til teltene - der er ikke umiddelbart nogle oplagte steder på kortet. Men det må tiden jo vise - ellers må vi sove i kajakkerne.

Det disede vejr følger os det meste af formiddagen. Lige da vi har passeret Ulstrup får vi øje på et besynderligt skilt ovre på højre bred. Det er en advarsel om store sten som ligger i vandet - alle markeret med en rød bøje i vandoverfladen. Efter hjemkomsten har jeg undersøgt hvad formålet med disse sten er - og det er åbenbart en del af et naturgenopretningsprojekt med det formål at få laks til at tage ophold her ved Ulstrup. Der har tidligere i 17-1800-tallet været sten her, men de blev sprængt væk for at lette pramfarten på Gudenåen. Et par km længere fremme står så et nyt fint skilt med »sten i vandet ophørt«.

Ved Åbro før Langå holder vi en pause lige over for gydebankerne. Det er let at komme i land på styrbord side umiddelbart efter broen - og der står et rigtig godt æbletræ lige ved vejen hvis i skulle komme forbi i æblesæsonen. Der holder også et par fede store Land Rover Defendere som vi lige er oppe at savle lidt over.

Efter Langå får vi øje på den øverste del af det karakteristiske tårn på Grensten kirke - det kan vi faktisk se det meste af vejen frem til Stevnstrup, hvor vi holder middagspause. Nu har jeg efterhånden set den spids flere gange, så jeg bliver vist nødt til en dag at køre til Grensten for at se kirken i hel figur. På denne strækning er der en masse gravearbejde i gang inde på styrbord bred - der er ved at blive etableret vådenge i hele dette område mellem Langå og Stevnstrup. Det er til stor glæde for fugleelskere og til stor ærgrelse for lystfiskere som mener at det giver mindre strøm i åen til at føre fiskeyngel hurtigt ud i havet - det er ikke let at gøre alle tilfredse. Michael prøver lige om det er muligt at ro ind over de oversvømmede enge, men der er ikke meget vand.

Da vi kommer på land i Stevnstrup er det igen i bar mave og fint solskin. Vi falder i snak med et par lokale og kommer også ind på vores problem med at finde et sted i fjorden at overnatte. Jeg regnede med at vi godt kunne nå ud i nærheden af det sted hvor Grund Fjord og Randers Fjord mødes og havde også nogle teorier om hvor der måske var tørt - men heller ikke mere end det. Det viser sig så at den ældste af de to har boet i Uggelhuse i mange år og kender fjorden som sin egen bukselomme. Et par af de steder jeg havde udset mig var ikke helt tossede, men han havde nogle flere bud på muligheder - men vi måtte jo spørge om lov når vi kom frem, næsten alle »tørre pletter« derude er jo privat jord. Vi takker mange gange for de gode råd og fortsætter fortrøstningsfuldt turen.

Efter lidt roning kommer vi forbi det sted hvor Nørreåen løber sammen med Gudenåen og fortsætter ind mod Randers. Den lokale kajakklub ror vi også lige forbi, inden vi kommer igennem industrihavnen. Herinde ved en af kajerne står endnu en lystfisker - han råber os an. Vi ror over mod ham og sørme om det ikke er den samme mand som stod og fangede ingenting ude i Stevnstrup hvor vi holdt middagspause. Nu står han så i Randers Havn og fanger stadig ingenting! Men han havde nu kaldt på os fordi han ville forære os et kort over fjorden, hvor vi kunne se hvor det var muligt at komme i land - hvor heldig har man lov til at være.

Da vi kommer til Dronningborg Marina går vi lige på land for at strække benene. Jeg spørger lige en ældre gut ved en jolle, hvordan tidevandet er. Han mener at det lige er vendt og er på vej ind. Av, for den! Det er stik imod mine beregninger.

Jeg har checket på Randers Havns hjemmeside for prognoser for højvande og jeg fulgte, på samme side, de reelle højvandstande i hele ugen op til turens start. Det jeg kom frem til var at højvandet i Randers Havn reelt begyndte at falde ca 1,5-2 timer tidligere end prognoserne for perioden. Det eneste udsving som var større end det, var ved fuldmåne hvor højvandet faldt helt 4,5 timer før forudsagt. Så her den 3. oktober burde vandet strømme ud af fjorden startende lidt før kl 17 og forsætte ca seks timer frem. Det viste sig heldigvis se det var mig som havde ret - vi havde strømmen rigeligt med os kunne vi se på bøjerne.

Det er først nu at jeg får nyt rovand under kajakken, hele Gudenåsystemet har jeg gennemtrawlet efterhånden, men fjorden har jeg aldrig været på. Det er altid godt at prøve noget nyt. Da vi er kommet ind på det smalle stykke af fjorden mødes vi af en klam lugt af rådne dyr - det er ådselkogeriet Kronjyden syd for fjorden som sender en stinkende arm ud efter os. Føj for satan - hvis den lugt ikke gør folk til vegetarer ved jeg ikke hvad der skal til. Da vi endelig kan trække vejret normalt igen, mødes vi af det første fragtskib på turen. Vi er lidt spændt på hvordan kølvandet tager sig ud i det smalle fjordløb og overvejede at smutte ind i en sidekanal med kajakkerne, men valgte nu at blive i fjorden og tage hvad der nu måtte komme. Og det var ikke særlig slemt, men her er også en fartbegrænsning på 6 knob - det begrænser jo bølgen efter skibet.

Da vi nærmer os det område vi har udset os til overnatning begynder vi at spejde efter et egnet sted. Vi spørger ved et af sommerhusene på nordsiden om de har nogle ideer. De mener at der, lidt længere fremme, er en tom grund med græs som vi kan benytte. Vi ro videre, men kan ikke finde den tomme grund. I stedet spotter vi et gammelt faldefærdigt hus hvor det meste af fronten mangler og ror ind og checker. Jorden omkring huset er totalt ujævn, så teltslagning er ikke muligt - men måske ligge på gulvet inde i huset? Det er jo fristende at ligge på et tørt underlag for en gangs skyld. Men - de borde som er i huset er fyldt med øl- og spiritusflasker og affald. Det flyder også med værktøj rundt omkring - gider vi risikoen for at blive vækket af ejeren i morgen tidligt? Ud fra det vi har set i huset bliver det et nej, så vi leder videre fra kajakkerne.

På modsatte bred er en lille jollehavn som har en græsplane, men den ligger lidt åbent og forblæst - en mulighed, men ikke ideel. Michael fortsætter jagten op langs nordsidens sommerhuse mens jeg stikker over til den lille ø Piggen. Den ene af mændene vi mødte i Stevnstrup kendte den tidligere ejer af sommerhuset derovre - han mente huset måske stod tomt nu. Så det checker jeg lige. Det ligner et godt sted, men huset er ikke forladt - det er tydeligt at det bruges jævnligt, der er fx frisk frugt fremme i skåle på bordet og sporene i græsset er ikke gamle. Er det for frækt at snuppe en plads på deres græsplæne? Det er det måske, men vi gør det nu alligevel - vi er efterhånden ved at være godt sultne og gider ikke rigtigt ro længere i dag, vi har allerede roet næsten 43 km. Og vi er jo pæne og ordentlige familiefædre med moralen i orden og en rigtig god vane med ikke at efterlade spor hvor vi kommer frem - så mon ikke ejerne bærer over med os. Det håber vi da.

Vi bliver enige om at skrive en lille seddel til ejerne, om at vi har brugt deres græsplæne og stiller så, som en lille lejeafgift de to Carlsberg vi fik forærende af de tre baglænsroerne vi hjalp i starten af turen. Sådan er verden jo forunderlig - deres øl ender nu i maverne på de heldige ejere af sommerhuset på Piggen efter at være blevet fragtet i næsten hele Gudenåens længde.

Vejr: Ingen vind, en del sol
Distance: 42,7 km
Fugle: Vibe, isfugl, krage, knopsvane, fiskehejre, knortegås, skarv, gråand, husskade, musvåge, blishøne, hættemåge.

Piggen - Udbyhøj
Vi bliver vækket om morgenen af det mest latterligt andekald vi nogensinde har hørt. Det bliver så efterfulgt af nogle knapt så latterlige skud. Vi er nu fremme ved den 3. oktober og det er ikke længere så sjovt at være and på disse breddegrader. Om jægeren har held i bøssen finder vi ikke ud af - men hvis jeg var ham ville jeg godt nok ønske mig et nyt andekald i julegave!

I dag har vi så kun små 10-15 km tilbage af turen, så vi tager den med ro for at trække tiden lidt ud. Vi møder flere fragtskibe på vejen ud, jeg har taget billeder af de første, men gider ikke blive ved. Da vi ror forbi Kanaløen ror jeg lige ind til den efterårstomme havn for at se om det er muligt at overnatte på stedet, og det ser godt nok ud. Der er sikkert ikke vand og toiletforhold, men græsset ser godt ud. Så hvis du kommer forbi for en overnatning så husk vandet og en spade. Jeg kan huske, fra den tid hvor jeg boede i Randers og kendte nogle lystsejlere, at stedet er berømt og, ikke mindst, berygtet for sine vilde sommerfester hvor alt kunne ske - men det var jo også tilbage i de løsslupne firsere.

Vinden tager en smule til efterhånden som vi nærmer os turens afslutning i Udbyhøj. Vi smider kajakkerne på land lige nord for kabelfærgens havn og forbereder os på hjemturen. Min far har lovet at han godt vil køre os tilbage til Skanderborg efter Michaels bil. Kajakkerne får vi lov til at placere trygt bag færgeselskabets hegn hvor de er under opsyn - alternativet var at den ene af os skulle blive tilbage for at passe på dem.

Vi får lige kørt nogle kilometer mellem Udbyhøj og Skanderborg og da vi for tredje gang den dag kører turen, nu endelig med kajakkerne på taget af Michaels Land Rover, begynder det at regne voldsomt - vi er egentlig ret glade for at turen er slut nu...

Vejr: En smule vind, mest overskyet, små krusninger
Distance: 16,2 km
Fugle: Fiskehejre, alk, hættemåge, skarv, vibe.

Alt i alt...
Det har været hyggeligt at prøve en længere tur med en makker. Jeg får holdt nogle længere middagspauser end jeg plejer for tiden flyver af sted når man har nogen at snakke med. Og snakket det har vi virkelig fået på denne tur - det har været rart.

Vi endte med at ro i alt 143 km fordelt på fem dage. Det giver et gennemsnit på 28,6 km pr dag. Det er jeg udmærket tilfreds med - selv om vi så ikke nåede helt til Grenå som jeg havde drømt om.

Grej-erfaringer fra turen
- (minus)
Min fine NSR Hydrosilk langærmede rotrøje er alt for længe om at tørre. Fremover kun til brug på endagsture.
Mit Robens Small Dreamer telt giver for meget kondens ved så lave temperaturer som vi har haft. Der skal eksperimenteres med kun at have fluenettet lukket i sovekabinen, eller en bund af presenning under hele teltet. Måske begge dele.
Mine Hi-Tec vandrerstøvler skal imprægneres, de er ikke helt tætte.
Marmelade i plastbeholder med låg - den var utæt = posen fuld af marmelade. Droppes.

+ (plus)
Den ultralette og lækre Falke Athletic Cool Shirt SS tørrer lynhurtigt. Anbefales varmt.
Små tomater i en madkasse så de ikke smatter ud - det er perfekt.
Cappuccino og café latte i doseringsbreve er lettere end pulverkaffe og pulvermælk som først skal rystes op, når man nu helst vil drikke sin kaffe med mælk.

køb (vil ha' liste)
Light my Fire magnesium fyrtøj - virker selv når det er vådt (det gjorde mine tændstikker til gengæld ikke!)
Tuber til marmelade og postejer som kan rengøres og genanvendes.
Foldespade - letvægtsmodel.
Håndvarmere som jægere bruger - til at smide i støvlerne om natten.
Dunsovepose - ved temperaturer lavere end på denne tur er det ikke nok med den jeg har.
Kajakvogn - savnede én ved flere lejligheder på turen. Der er desværre kun plads til den på dækket af kajakken, men det må jeg så leve med.
Gamacher. Er nødvendige på denne tid af året, mine bukser var våde nederst på benene hele tiden.

>> Gudenå tur 2006 - med mange links

onsdag den 26. september 2007

Vejret - lige nu!

I forbindelse med en tur jeg er ved at planlægge, faldt jeg over en gratis mobiltjeneste hvor man kan modtage en SMS med aktuelt vejr for de forskellige stationer rundt i landet. Det er specielt Østjylland som er dækket godt ind.

I modsætning til DMI, som mest laver forudsigelser, er dette det aktuelle vejr, eller som en tv-journalist ville sige »hvordan er vejret så - lige nu!«

Jeg har printet og lamineret den PDF-fil der kan downloades på siden, for altid at have den med i kajakken. Og tastet de vigtigste ind i mobilen.

Jeg opdagede tjenesten fordi hjemmesiden for Randers Havn havde en side som hentede data fra VejrSMS ind i det man kalder en iframe - man er vel lidt af en gammel hacker. Siden som havnen iframer kan ses her. Jeg har skrevet til firmaet og foreslået at de udvider deres service til også at være en lille vejrstation, som fx det lille grå felt fra Randers, som frit kan vises på forskellige maritime klubbers hjemmesider. Det kunne jo være en fed service, som de så også kunne få lidt reklame ud af. Jeg har dog endnu ikke hørt fra dem.

Ingeniørfirmaet Poul Tarp A/S som driver tjenesten skriver selv om den:

»Send en SMS med teksten »Vejr« til en af vejrstationerne og få en SMS retur med vindhastighed, vindretning, vand- og lufttemperatur. Enkelte stationer har også vandstands- og bølgehøjde-måling. Servicen er sponseret af Telia. Servicen er gratis!«

Jeg ved at, i hvert tilfælde Randers og Udbyhøj, har vandstandshøjde med. Den kan være ret interessant hvis man skal ro på Randers Fjord. Her har tidevandets kommen og gåen stor betydning, hvis man er lidt mageligt anlagt og ikke gider bruge kræfter på at ro imod strømmen.

Derudover er der jo altid DMI's SMS-tjeneste med varsel om farligt vejr, som det er rigtig godt at være tilmeldt. Den er dog ikke gratis, men koster kr. 2,00 pr. gang.

lørdag den 22. september 2007

Loganbrød

Foto: Dejen klar i bradepanden til en time i ovnen. Bemærk at brødet er skåret!
Når jeg er på ture, hvad enten det bare er en enkelt dag på langtur eller over flere dage er loganbrød min hovedproviant. Jeg spiser det både som morgenmad, mellemmåltider, og frokost - og ofte også sammen med mit aftenmåltid.

Det smager rigtig godt og er yderst langtidsholdbart. Det skal efter sigende kunne holde sig op til to måneder ved stuetemperatur - og selvfølgelig endnu længere hvis det bliver frosset ned. Mit har dog aldrig ligget så længe inden det er blevet spist.

Der findes utallige opskrifter på loganbrød på internettet. Jeg har eksperimenteret med forskellige udgaver, men er altså endt med denne udgave som er min egen variant. Nogle meltyper er skiftet ud og jeg har fx tilføjet sirup i stedet for honning som jeg fandt smagte alt for meget igennem. Husk at brødet bliver bedst (for din mave og dine børnebørns miljø) hvis du bruger økologiske råvarer. Ja, ja - man er vel en gammel hippie!

Brødet er efter sigende opkaldt efter Canadas højeste bjerg Mount Logan som er 5.929 m højt. Legenden siger at det var en gruppe af bjergbestigere som besteg bjerget i 1960'erne som første gang fremstillede brødet som proviant til turen. God historie - om den er sand ved jeg ikke. Men det er jo også lige meget.

Opskriften kan downloades som PDF-fil her - eller læses nedenfor.


Helges loganbrød
Ingredienser:
500 g fuldkorns hvedemel
300 g alm. hvedemel
200 g groft rugmel *1
120 g sigtemel *2
130 g kokosmel
2 tsk. salt

100 g tørrede abrikoser
100 g hasselnødder
100 g rosiner

150 g margarine
5 dl mælk (evt lidt mere)
100 g sirup
125 g druesukker
*1) eller fuldkorns rugmel
*2) eller fuldkorns grahamsmel


Fremgangsmåde:
Mel og salt blandes sammen.
Abrikoser, nødder og rosiner findeles i en blender.
Halvdelen af massen tages ud af blenderen og mel fyldes i og blendes til det er blandet helt sammen.
Dette blandes sammen med melet og processen gentages på den resterende masse.
Smelt margarinen i en gryde under svag varme og tilsæt mælk, sirup og druesukker.
Alt blandes nu sammen og æltes godt igennem.
Dejen hviler i 30 min.. Tænd ovnen på 180°C efter 15 min.
Brede dejen ud i et ca. 2 cm tykt lag på en bradepande med bagepapir, brug evt. en kagerulle til dette.
Brødet skæres i 6 x 3 stykker inden det bages (husk det - det er umuligt bagefter).
Bages i alm. ovn ca. 60 min. ved 180° C.
Lad brødet tørre i min. 48 timer.

Denne portion giver 18 stykker á ca. 125 g (svinder 10 - 12% ved bagning), som rækker til ni hele måltider. Opbevar brødet i stofposer eller kagedåser, da det ellers kan mugne. Skal brødet opbavares ud over to måneder skal det dybfryses.

Næringsindhold pr 100 g ca.:
Energi: 1360 kJ. Protein: 8%. Kulhydrat: 64%. Fedt:.27%

torsdag den 20. september 2007

Mariager Fjord - den pæne ende

Foto: Der skal vist mere end god vilje til at få dén skude ud at sejle igen - den ligger lige vest for havnen i Hobro.

>> Flere foto

Den gæve kajakroer Per Nielsen fra Skive fortalte mig på efterårstræffet at den yderste del af fjorden er røvkedelig - derfor valgte jeg at tage turen fra Hadsund og indad og så droppe det stykke som ligger vest for Hadsund. Det som Per vist kaldte »den pæne ende«. Vinden var vestlig, så jeg valgte at tage modvinden på turen ud - altså starte i Hadsund.

Jeg satte kajakken i vandet lige sydøst for broen. Et udmærket sted med mulighed for at parkere langs vejen ned til jollehavnen. Stedet kan ses på kort her. Klokken var 7:00 og solen skulle til at stå op - det så jeg nu ikke meget til, for der var skyer overalt. Jeg vælger at ro nord for sejlrenden på turen ud og så tage sydsiden hjemad. Ikke lang tid efter får jeg en ordentlig regnbyge, den første af mange i dag.

Allerede efter 13 km måtte jeg lige på land for en tissepause. Det var på tangen lige overfor Mariager. Tangen stikker så langt ud at den fylder det halve af fjordløbet - Langsodde hedder den. En lang og - på midten - usædvanlig tynd tange. Jeg gad ikke at ro udenom, men holder min pause midtpå hvor tangen kun er en meters penge bred.

Herefter bliver fjorden rigtig flot. Indtil nu har det mest været landbrugsjord, byer og havne, men nu er det ren natur. De smukke hedebakker starter her og fortsætter stort set ind til Hobro. På de fleste af skrænterne græssede får. Dette landskab er hele turen værd. På samme strækning er hele sydsiden skovklædt, med et så småt begyndende skift til efterårsfarver.

Ud for Bramslev Bakker bliver idyllen dog, for et kort øjeblik, brudt af lugten fra en af årsagerne til et af fjordens problemer - nemlig gylle. Den store udledning fra landbruget har været stærkt medvirkende til de problemer med iltsvind som Mariager Fjord gennem mange år har kæmpet med. Jeg ved egentlig ikke hvordan det ser ud lige for tiden - men der bliver stadig kørt gylle ud kunne jeg lugte! Men der kommer flere og bedre lugte til næsen.

Da jeg nærmer mig Hobro ror jeg direkte ind i et flashback fra Tunesien. Jeg får en kildrende duft i næsen af varmt brændt ler og stenstøj. Pludselig stod jeg igen i det lille tunesiske stenværksted, langt ude på landet, som vi besøgte under en af vore ferier dernede. Dejligt. Her i kajakken er der dog noget koldere - og duften stammer bare fra det lille Vindø Teglværk som ligger overfor.

Inde i Hobro Havn fik jeg den første påmindelse om at det var ved at blæse op. Jeg mistede det første kort - vinden blæste det væk. Jeg plejer ind imellem, at have kort liggende direkte ovenpå mit Reed sprayskirt hvor det så nærmest »klistrer« sig fast med vandet. Men åbenbart ikke nok når der kommer pludselige vindstød. Jeg må lige se at få lavet et eller andet som holder kortene fast. Jeg mistede nemlig ét mere på turen.

På vej ud af Hobro kom jeg lige forbi et forhenværende træskib som åbenbart var opgivet. Det lå i hvert tilfælde på siden og var i miserabel stand - men meget fotogent. Det er sgu nok turistforeningen som har placeret det dér.

Her på hjemturen er der god fart i kajakken med vinden ind bagfra, så jeg runder hurtigt Katholm Odder og går på land for at få frokost. Jeg finder et flot sted ved udmundingen af en bæk og - viste det sig - lige ved et gammelt jorddige. Her er en fantastisk udsigt over mod bakkerne på nordsiden af fjorden. Jeg får lige skiftet til noget tørt rotøj ved samme lejlighed.

Efter pausen, som starter i en af de få solstråler, men som ender med en ordentlig regnbyge, fortsætter turen mod Mariager. Lige før byen ændrer bølgerne, til min overraskelse, fuldstændigt retning - og højde. Jeg har roet indtil nu med vind og bølger ind skråt bagfra. Men nu kommer bølgerne direkte ind fra siden og er taget til i højde. Tungen lige i munden og pagajen ind i bølgerne. Da jeg kommer i læ ved Mariager og lige checker kortet kan jeg se at det er min tissepauseodde Langsodde som er årsagen. Her skal vandet jo forbi snævringen og kommer så ind fra siden lige på dette sted.

Et stykke senere hører jeg en spøjs lyd lige idet jeg runder en af de mange hager og odder. Der har da været en del bølger ind bagfra som har brudt og givet en del vand, men nu lyder det som en gigantisk tsunami der er ved at kamme over. Så for satan hvad nu? I øjenkrogen inde styrbord fanger mit blik dog årsagen til den besynderlige lyd - det er ikke vandet der brøler, men derimod 2-300 blishøns som letter fra vandet samtidig. De er åbenbart blevet overrasket over min tilsynekomst. En lille undseelig fugl - men bare der er mange nok kan de altså godt lave en helvedes larm.

Tilbage ved jollehavnen er 3-4 stykker af de lokale småfiskere samlet. Jeg kan høre på deres snak at de bliver på land - det blæser sgu for meget nu, så der bliver ordnet garn og ruser i stedet for. Efter turen kan jeg kun give Per ret - turen er flot. Specielt stykket fra Mariager til Hobro kan anbefales på det varmeste.

>> Mariager Fjord Guiden

Vejr: Jævn vind, overskyet, regn men enkelt solstrejf, nogen bølger.

Distance: 47,4 km

Fugle: Fjordterne, knopsvane, blishøne, hvid vipstjert, strandskade, vibe, fiskehejre, skarv, gråand, almindelig ryle, stormmåge, hættemåge, sølvmåge, sildemåge.

onsdag den 19. september 2007

Kajakbog for grønlandsentusiaster

H. C. Petersen - Den store kajakbog
Atuakkiorfik, 1997 - 167 sider

Et stort værk om den grønlandske kajak. H. C. Petersen har boet på Grønland store dele af sit liv. Da han opdagede at erfaringerne omkring kajakkerne var ved at gå i glemmebogen satte han sig for at indsamle de oplysninger om kajakkerne som det stadig var muligt af få fat i.

Første afsnit er en minituøs gennemgang af processerne med at bygge en grønlandsk kajak: værktøjet, måleenhederne som blev brugt, materialer, beklædningen osv. Det som jeg fandt mest intersesant her, var beskrivelserne af de grønlandske kajakårer. Derefter gennemgås kajakkens form, og de forskellige typer af kajakker som findes.

Det største afsnit i bogen (58 sider) omhandler de redskaber som blev brugt i forbindelse med jagt fra kajakken. Gennemgangen af forskellighederne fra egn til egn er i dette afsnit meget mere grundig end det var tilfældet med kajakkerne. Man skal, i mine øjne, være mere end almindeligt interesseret i grønlandsk kultur for at finde dette interessant.

Jeg må indrømme at jeg ikke har læst bogen fra ende til anden. Jeg er simpelthen ikke nok interesseret i emnet. Men hvis man vil udforske forfædrene til de kajakker vi ror rundt i, er bogen ganske interessant.

Bogen er i stort format 26x26 cm, trykt på kraftigt papir og er sort/hvid. Fyldt med spændende gamle fotografier og masser af glimrende detaljetegninger.

søndag den 16. september 2007

Havkajakroernes efterårstræf 2007

Foto: Morgenstemning med 28 kajakker i Nordby på Fanø.

>> Flere foto

Det var oplagt at ro over til Fanø for at spare de penge som færgebilletten inkl bil koster. Det var der sikkert mange der, som mig, havde planlagt. Men vejrguderne ville det anderledes. Inden træffet blev der på foreningens hjemmeside direkte advaret mod det. Så kajakken blev på taget og de 350 kr. for overfarten blev betalt.

Allerede ved ankomsten blev det klart for mig at der var styr på tingene på Fanø. Personlig velkomst, en kort forklaring om hvor telte skulle stå, hvor kajakker skulle ligge og hvor vandet var! Nej, jeg mener selvfølgelig isætningsstedet. Der var også en mappe med alle de ture som var planlagt - ture på mange forskellige niveauer. Et flot stykke arbejde fra de lokale kajakroere. Det er nemlig ikke ligetil at ro i farvandet omkring Fanø - hele tiden skal man forholde sig til tidevandet. Afgangstidspunkterne er bestemt ikke ligegyldige, hvis man fx vil have medstrøm eller blot vand under kajakken for den sags skyld. Men det skulle vi ikke bekymre os om - det var timet og tilrettelagt. Men vejret er det svært at planlægge - det blæste 12-14 m/s det meste af weekenden - så der blev generelt ikke roet særligt mange km på dette træf.

Nordby-Sønderho tur-retur
For mit vedkommende blev det deltagelse i en tur til Sønderho og hjem igen. Vi var ti kajakker som tog af sted fredag eftermiddag ved tre-tiden inkl vores lokale guide Dan fra Fanø Roklub. Vi stak, med god vind i ryggen, ud fra havnen over mod Halen og havde på dette kryds en enkelt ude af kajakken pga rorproblemer. Men det blev fikset og turen fortsatte sydover. Allerede ved turens start havde nogle stykker sagt at de stod af på halvvejen for at ro tilbage. Det var der så fire som gjorde nede omkring Hansodde, tror jeg. Vi andre seks krydsede Albuen for at fortsætte mod Sønderho.

Her så vi nogle sæler som dog ikke kom særligt tæt på os. Og langt ude i horisonten så vi Sort Sol som flagrede frem og tilbage - det har sikkert været nede ved Vester Vedsted eller Mandø. Dan udpegede også tårnene på Ribe Domkirke for os - de så nu lidt undselige ud her på 20 kilometers afstand.

Da vi nærmede os Sønderho fik Dan gelejdet os ind i den rigtige kanal som fører ned til byen. Der var mere vand end normalt, så på et tidspunkt var vi et par stykker som måtte konstatere at det rent faktisk var en mark vi roede på - og ikke i kanalen. Samtidig kom en mand løbende ned over diget med retning mod os. Armene svingede vildt over hovedet på ham og han råbte noget der var helt uforståeligt på den afstand. Min første tanke var at det var bonden som ejede marken som kom for at jage os væk fra sin ejendom. Det var det dog ikke.

Vi går på land i Sønderho for lige at få lidt at drikke og for mit vedkommende at spise, jeg havde endnu ikke fået frokost. Her står så den armsvingende højtråbende bonde fra før. Det var nu blot én fra kajakklubben på Fanø som tilbyder hjemtransport for dem som har lyst til at stå af her. Det var endnu et smukt træk fra arrangørernes side. Der bliver taget nogle billeder ved stormflodssøjlen og snakket frem og tilbage om hjemturen. Der er et par stykker som vælger det udmærkede tilbud om hjemtransport af både korpus og kajak.

Vi andre fire sætter kajakkerne i vandet, vel vidende at det ikke er nogen let tur som venter os på turen hjemover. Der bliver gættet lidt på hvor lang tid det kommer til at tage. Turen ud tog lidt under to timer for de 13,7 km. Og med en vind på 12-14 m/s var mit gæt at det ville nærme sig den dobbelte tid for hjemturen. Det kom heldigvis ikke til at holde stik.

Jeg lagde mig ret hurtigt på træk efter Bent fra Slagelse i hans Prijon Kodiak. Jeg havde godt læst i forskellige kajakbøger at det er muligt at spare nogle kræfter ved at hænge på træk med stævnen 10-15 cm bag en anden kajak, men at effekten var så stor som den var, havde jeg ikke regnet med. Bent holdt en god fart på omkring 6,5-7,5 km/t - med den modvind og det var egentlig nogenlunde let for mig at hænge på - men straks jeg kom mere end en halv meter fra hans ror forsvandt effekten med det samme og så var det bare med at ro for at komme op på træk igen. Så høj en fart kunne jeg ikke selv have holdt. Spøjs oplevelse. Så på det meste af hjemturen så jeg ikke meget andet end Bents ror.

Vi stoppede flere gange for at vente på Dan og Steeen-J som har valgt ikke at ligge på træk. Under en af pauserne fik jeg ud af Bent at han altså også havde en del km under kajakken i år. Jeg mener han sagde omkring 1100 km. De 300 af disse km hentede han under »Sea Challenge Fyn«. Det forklarer noget af den høje marchhastighed.

Vores plan var at ro ind under kysten ved Albuen, og det var også den retning Bent og jeg havde, men da vi kiggede bagud så vi at de andre stak lige over, så det valgte vi også at gøre. Da vi lå midt i krydset kom der en helvedes byge som viste sig at indeholde nogle ekstra vindstød til os, det kunne jeg egentlig godt have undværet. Men videre nordover.

Oppe ved Halen vælger Dan så at gå på land ved tyskerbunkeren og ikke tage krydset over til Nordby. Set i bakspejlet burde det have fået os andre til at tænke nærmere over det kryds - når en lokal roer vælger at droppe det.

Vi havde egentlig aftalt, efter vores oplevelse nede ved Albuen, at vi ville holde os tæt ved kysten rundt i bugten. Men det var ved at blive for mørkt og vandet så ikke så slemt ud da vi var roet et stykke ind i bugten. Så Bents myndige ryst lyder ud over vandet - »Vi krydser over her - alle sammen!« Vinden er nu drejet lidt mere over i nordlig retning, så der skal virkelig arbejdes og jeg opgiver ret hurtigt at hænge efter Bent.

Vi følges pænt ad til ca. midt i det lille kryds, som er på max 2 km. Her får vi så for anden gang på turen styrtregnen at føle, sammen med de bonusvindstød som det trækker med. Sigtbarheden falder en del. Slagregnens pisken i vandet får det, på en måde, til at lyse op og være nærværende. Jeg begynder i hvert tilfælde at se mere ned end at holde fokus på land. Det er lidt en fornemmelse af at ro i en osteklokke. Her må jeg virkelig have gang i nogle støttetag over flere omgange. Det er virkelig klamt. Det er ikke bølgerne som er et problem for mig - det er simpelthen vinden som er ved at puste mig omkuld. Den sidste gang mister jeg det første støttetag og er kommet temmelig langt ned, men redder den i anden og tredje omgang.

Det er sgu for meget af det gode for mig, så jeg vælger at ændre kursen så jeg kommer ret op mod vinden, tager sigte efter færgehavnen i stedet for den høje skorsten som vi hele tiden sammen har sigtet mod. Vi er blevet spredt nu. Bent ligger helt forrest - hans hastighed kan ingen af os andre holde. Steen ligger et stykke bag, men noget sydligere, så vidt jeg kan se. Selv har jeg kurs mere nordover.

Da vi kommer ind, med mig som rosinen i pølseenden, bliver vi kritiseret for at vi ikke holdt sammen - det er sådan set reelt nok - men det var fandeme svært med de vindforhold. Så - måske var det ikke et helt forsvarligt kryds under de vindforhold? Men jeg fik da lært en helt masse. Vi har roet 27,5 km på fem timer, i det som kaldes hård vind...


Hyggesnakke weekend
Efter et hurtigt bad i lunkent/koldt vand er det tid til aftenens oplæg. Det er Eskild fra Fanø Roklub som fortæller om forholdene i vandene omkring øen, tidevandet, bølgeforhold, skiltningen, bøjerne osv. Et spændende foredrag som jeg indtager samtidig med min aftensmad. Jeg kunne ikke vente, jeg var skrupsulten. Efter foredraget er der almindelig råhygge og snak i teltet. Jeg bliver dog ikke så længe som visse andre (jeg nævner ingen navne her), men daffer over i teltet og får lige læst nogle afsnit af Carsten Jensens bog »Vi, de druknede« som jeg er ved at være færdig med.

Lørdag morgen var der en 7-8 stykker af de mere garvede roere, som ville ud nord for Fanø for at checke bølgerne derude - det lød som om de var OK! Lørdag formiddag kommer TV-Syd på besøg og vil gerne interviewe nogle af de lokale kajakroere og have nogle gode stemningsbilleder af kajakker på vandet. Så der er dømt paraderoning, rul og redningsøvelser i alle mulige afskygningen. Specielt lagde jeg mærke til en variant jeg ikke tidligere har set. Jørgen Møholt svømmede crawl med sin kajak - uden at forlade kajakken. Det stunt har jeg ikke set andre udføre.

Ellers var det, for mig, mest hyggesnak den lørdag eftermiddag. Nogle roede til Sønderho, andre tog bilen og gik på kro dernede (eller blev det kun til grillbar?). Heldigvis mødtes de dernede, så kajakkerne kunne transporteres hjem. Lørdag aften var der så festmiddag og snakken gik gevaldigt i teltet. Rigtig hyggeligt.

Generalforsamling
Efter at have pakket telt, kajak osv var det søndag formiddag tid til generalforsamling i foreningen. Den var stille og fredelig og uden de store slagsmål. Der blev berettet fra formand og udvalg om årets mange aktiviteter og kassereren fik godkendt sit regnskab og budgetforslag. Meldemstallet er nu oppe på omkring 950 og fortsætter den stigning, forudsagde kassereren at vi sikkert vil være over 1100 medlemmer til næste generalforsamling. Hvad med at afholde næste generalforsamling på Anholt - for at vi ikke risikere at alle 1100 møder op. Men Peter Unold kommer nok roende derover i kajak!

Den nye bestyrelse består af Anders (formand), Per Grim (kasserer) , Jørgen Møholt, Pernille Svendsen, Anette Svendsen, Steen Bondo og endnu en fynbo, som jeg i farten ikke fik navnet på. Godt med syv personer til at deles om arbejdet i stedet for tidligere fem. Der blev vedtaget et sæt nye vedtægter som, i modsætning til de gamle, lever op til almindelig dansk foreningsstandard.

Der var også en del snakken frem og tilbage om hjemmesiden - og der er lys forude. Der sidder et udvalg af computernørder og arbejder seriøst på sagen og foreningen har afsat penge til projektet.

- - -

For mig har det været en fantastisk god weekend. Jeg har altid roet alene og snakker generelt ikke med ret mange som roer kajak - så det er jo fedt at suge til sig af andres historier og erfaringer. Dem er der mange af. Og det er jo mægtigt flinke folk i den her forening. Så det var bestemt ikke sidste gang for mit vedkommende...

Vejr: 12-14 m/s, mest skyet, kraftige korte byger, en del bølger

Distance: 27,9 km

Fugle: omkring ½ million stære (sort sol i horisonten)

lørdag den 8. september 2007

Testtur med fuld last

Foto: Fuldt lastet til tur, med 31 kg, ligger kajakken stadig flot i vandet. Her ved overbæringsstedet ved Fuldbro.

>> Flere foto

Nemesis. Det er måske ikke det helt rigtige ord i denne sammenhæng - men der er vel en slags højere magters hævn over det, når man vælger den lette udvej - blot for at opleve at det slet ikke var så let alligevel.

Jeg havde lige et par dage til en lille testtur med fuldpakket kajak. Turen skulle gå enten ned langs den jyske østkyst eller alternativt en roligere tur på Gudenåsystemet. Begge ture skulle planlægges som »ud- og hjemture« til et punkt ikke for langt fra hjemmet, af hensyn til fruen som skulle bringe og hente. Et hurtigt kik hos DMI som forudsagde vindstyrker i Østjylland på 9 m/s. Tja - jeg valgte Gudenå-turen, bl.a. fordi den ville give modvind på udturen i modsætning til en tur fra Alrø og sydpå, som ville give modvind på hjemturen. Og i mit stille sind forventede jeg at den tur med hensyn til bølger ville være meget lettere. Nemesis!

Aftenen inden jeg tog af sted prøvepakkede jeg lige kajakken med udstyr til en hel uge - jeg ville se hvad den kunne sluge. Der måtte bankes og trykkes hist og her, men til sidst blev der plads til det hele under dæk. Min pakkeliste, som den pt. ser ud, kan du se her. En kontrolvejning af det nedpakkede udstyr gav følgende resultat: frontluge 10,7 kg og agterluge 17,9 kg. Jeg håbede at den fordeling ville få kajakken til at ligge OK i vandet.


Torsdag i modvind
Karin har efterladt mig ved Skanderborg Sø, ikke langt fra vandrerhjemmet og Skanderborg Kajakklub - her er der et rigtig godt sted at få kajakken i vandet og gode parkeringsforhold hvis man har brug for det. Alt grejet bliver proppet i og så er det af sted i flot solskin. Jeg er spændt på hvordan kajakken opfører sig fuldlastet. Mit umiddelbare indtryk er at den ligger flot i vandet og at lasten faktisk gør den endnu mere retningsstabil end den er i forvejen. Da jeg kaster et blik på GPS'en bliver jeg ret forbavset. Jeg lægger blot almindelig kraft i min pagaj og displayet viser 12 i feltet for hastighed. Okay - fuld last giver så også næsten dobbelt hastighed! Forbavsende - men ak, et grundigt check viser at forrige batteriskift havde ændret ved en indstilling i GPS'en. Da det var rettet til, var hastigheden den samme som jeg plejer at holde - men det er også fint nok med de 30 kg ekstra at slæbe på.

Turen fortsætter op i Tåning Å mod Fuldbro hvor der er en overbæring. Dobbelt vægt at løfte op på transportvognen, men det går fint alligevel. Da jeg skal sætte i på modsatte side, får jeg øje på en enorm grab fra en gravko der er ved at grave slam op af åen. Jeg går lige hen til ham for at fortælle at jeg kommer forbi i en kajak. Han får grabben trukket i land og spørger - »Nå, træner du til weekenden?« Et spørgsmål jeg får fra stort set alle jeg møder på denne tur - der er jo Tour de Gudenå lørdag og søndag. Men jeg forklarer som sandt er, at det er mine overarme ikke lige til.

Her lige inden jeg rammer Mossø ser jeg isfuglen igen, for tredje gang på under en time. Det skal vise sig at den er rigtig aktiv i de her par dage jeg er af sted - jeg ser den ikke mindre end 13 forskellige steder undervejs. Jeg laver altid et waypoint på GPS'en hvor jeg ser den og plotter det ind på mit elektroniske kort når jeg kommer hjem for at få et overblik over hvor den er mest aktiv.

Men isfuglen er hurtigt glemt da jeg kommer ud i Mossø. 9 m/s fra VNV gør ting og sager ved den næsten ti km lange sø - jeg måtte konstatere at Mossø ville lege hav i dag. Ikke at det helt lykkedes, søbølger har en kortere længde end bølger i havet, men højden er der ikke noget i vejen med! Hvide skumtoppe over hele søen så langt øjet rækker og vinden lige ind i snotten. Det er bare med at få gang i pagajen og så få overstået de km så hurtigt som muligt - det var slet ikke hurtigt viste det sig.

Da jeg to timer senere ror ind i Gudenåen i roligt vand, kan jeg se tilbage på en spændende tur i Mossø hvor spidsen af kajakken var under vand næsten hele tiden fordi bølgerne var så korte og høje. Jeg sender en venlig tanke til Prijon og håber på at deres luger er lavet så de holder vandet ude, for det her var testen. På de sidste par km af søen bliver jeg fulgt af en 2-3 terner som hele tiden flyver foran mig og dykker ned efter føde i vandet - ret hyggeligt. Og godt at de ikke fløj ude ved siden af mig - så havde jeg ikke kikket efter dem. Da jeg holder den første spisepause ved Emborg Bro, efter de første 18 km, får jeg konstateret at lugerne er perfekte - ikke én dråbe vand i nogen af lugerne. Kaffe, vand og loganbrød i hovedet og videre mod Gudensø som jeg flyver hen over i medvind.

Efter Ry kommer jeg ud i Birksø, en lille pissø som gud hjælpe mig også viser sine små mælketænder og vil lege hav med hvide skumtoppe - det er da utroligt hvad man skal finde sig i. Og ikke nok med det - her møder jeg den første af mange stinkende og larmende motorbåde som tøffer rundt i disse søer mellem Ry og Silkeborg - ikke specielt charmerende! Oppe i Julsø tager festlighederne så fat igen og jeg må ro i stiv modvind alle 13 km ind til Silkeborg - og jeg havde jo netop valgt denne tur for at få en rolig tur! Damned!

Min oprindelige plan var at holde endnu en pause ved De små Fisk, men jeg blev betænkelig ved om slusen inde i Silkeborg kunne ske at lukke tidligt her uden for højsæsonen for kanofart. Derfor ændrede jeg planen og fortsatte ind mod slusen. Undervejs mødte jeg et par herre i en K2 kapkajak (eller var det en turbåd?) med high-angle pagajføring og wingpagajer. Der var da en smule fart i kajakken, for nu at udtrykke det på godt jysk. Heldigvis havde de tid til at svare, da jeg spurgte til slusens åbningstid - men de vidste desværre ikke noget om det. Efter et stykke tid kom de tilbage igen mod deres kajakklub og jeg kunne konstatere at deres høje fart i K2'eren ikke var påvirket synderligt af at de nu roede i modvind!

Vel fremme ved Silkeborg Sluse kunne jeg læse at i september lukker slusen kl. 17 - og klokken var 17.25. En venlig forespørgsel i kiosken ændrede ikke på dette faktum. Da jeg småbandende gik derfra var der en venlig mand som spurgte mig om slusen var lukket. Ja - det var den jo... »Jamen, ved du hvad, så bærer vi den da bare over!« Det viste sig at være den ene af de to roere som jeg mødte tidligere. Men jeg var lidt tvivlende, kajakken skulle løftes næsten en meter op af vandet og mine arme var ved at være lidt møre efter turen. Men han trak uden synligt besvær den fuldt lastede kajak ud af vandet og vi bar den over på den anden side. Nogen gange har man lov til at være heldig.

Manden, hvis navn jeg desværre ikke fik, viste sig at være en ganske garvet roer. Han skulle med på Tour de Gudenåen i weekenden og havde tidligere været med i Sea Challenge Fyn, 300 km rundt om Fyn. Han kendte godt ruten og havde hørt vejrudsigten, så han spurgte til turen over Mossø. »Jow, den var ganske go'«, fik jeg sagt. Jeg tror godt han vidste hvad jeg mente. Efter lidt mere kajaksnak fik sagt behørigt mange, mange tak for hjælpen og roede (til en forandring i medvind) over i den østlige ende af Silkeborg Langsø for at få lidt at spise - jeg var efterhånden blevet skrupsulten af al den modvind.

Den sidste lille bid af turen til Sminge Sø var en ren fornøjelse. Her er der godt med strøm i åen så farten var god. Jeg mødte en del kajakroere som var på vej op mod strømmen og vinden. Det blev til en del hilsen og en af dem fortalte at de kom fra en lille kajakklub som holder til oppe ved Sminge Sø, faktisk lige overfor teltpladsen. Hyggeligt sted.

Jeg ankommer til pladsen kl. otte og undrede mig over at en kirke i nærheden ringede med klokken - kun kortvarigt ganske vist. Men alligevel underligt - jeg tænkte at det måske var solen som blev ringet ned. Men ringningen gentog sig igen kl. ni - og igen kl. ti. Til sidst gættede jeg mig til at det nok var et ur på en kirke i nærheden som slog. Måske Svostrup Kirke?

Teltpladsen havde jeg helt for mig selv, så tørt tøj på, teltet op, varm mad fra Trangia'en og gang i et lille bål. Jeg syntes ærligt talt jeg havde fortjent en pilsner efter dagens tur. Da jeg rejste mig for at gå op i soveposen virkede det som jeg havde fået betydeligt mere end én... Kirkeuret slog elleve slag.

Dagens del-distancer: 18, 28 og 7 km


Fredag i medvind
Af sted igen fredag op ad formiddagen. Jeg gav mig lidt god tid til det hele. Jeg vidste jo godt hvad der ventede. Op imod både strømmen og de 9 m/s. på det første stykke. Så kan man dæleme gumle længe på en smule morgenmad. Jeg ville jo også lige være sikker på at den mutte slusemand var stået op! Det var han heldigvis da jeg nåede frem og kom igennem.

Til andre i kajakker som skal den »forkerte« vej gennem slusen vil jeg lige give et godt råd - hold jer godt tilbage i slusen og hold skarpt øje med vandindstrømningen i forreste venstre hjørne. Vandet løber rundt i slusen mod uret med voldsom kraft. Lige i starten når der bliver lukket vand ind er det ikke let at holde kajakken - det bliver lettere efter nogle minutter når vandet er steget lidt. Hvis i er flere så lav en flåde og hold afstand til siderne med pagajerne.

Første pause holder jeg allerede ved den lille lave bro som er ved skovløberhuset på position N56°09,150', E09°34,190'. Der er foto derfra via linket øverst i teksten. Anløbsbroen ser ud som den er bygget specielt til kajakker og robåde - perfekt, også for folk som er lidt ømme over deres dyre kajakker. Videre i medvind gennem Brassø og Borresø ned til Julsø.

Julsø lægger rolige ud så jeg sigter mod sydspidsen af Møgelø midt i søen. En motorbåd tøffer stille ved siden af mig med godt 4-5 knob. Det er det gode skib Lotus af Silkeborg, som så krydser ind foran mig for at tage Møgelø nord-om (og i læ fandt jeg senere ud af). Da jeg så nærmer mig midten af søen er det så, at det går op for mig hvorfor han traf det valg. Herude er bølgerne sgu høje og jeg må have gang i piskeriset for at holde kursen. Puha. Det bliver ikke bedre efter Møgelø her helt ovre i den østre ende af søen, men som en frelsende engel dukker Lotus igen op fra bagbord side. Der bliver smilet og vinket fra skipperen. Jeg tror mit smil tilbage så lidt krampagtigt ud - vinke kunne jeg jo ikke. Jeg opdager at der lige umiddelbart bag Lotus var godt og vel en 8-10 meter helt uden bølger. Så det var bare helt op i røven på den motorbåd. Jeg holdt omkring to meter til agterenden og blev »trukket« hele vejen om i Rosvig. Her vinder Lotus om - og jeg giver lige skipper tomlen op til farvel. Han havde jo lige reddet min røv.

Lige efter Rosvig kommer en stor gruppe kanoer fra Ry Højskole på vej op i Julsø. Jeg fortæller dem lige om forholdene på søen - at det nok er en god ide at holde sig nogenlunde tæt på kysten. Nogen tid senere og en del sydligere opdager jeg inde under Emborg Bro nogle underlige løbegange fra stilladser som er monteret på begge sider af en af bropillerne - besynderligt. Er broen under renovering eller hvad... Et stykke længere fremme gik det op for mig hvad det var. Jeg møder et skilt med teksten »Tour de Gudenå« og en rød pil. Det burde jeg selvfølgelig have tænkt på, den begivenhed har jo været med som blind passager på hele turen.

Nu fortsætter turen roligt ned til Klostermølle i Mossø's vestre ende, hvor jeg holder næste spisepause. Så er der kun godt og vel 16 km hjem. Som forventet er der godt gang i Mossø stadigvæk, men jeg ror og håber på at vinden lægger sig lidt undervejs, det gør den jo tit hen under aften. Men efter at have roet godt fem km ind i søen må jeg konstatere at det gør den ikke i dag. Jeg har allerede roet næsten 45 km i dag og har haft godt brug for støttetag den sidste km. Jeg får øje på en af de uendeligt mange små bådebroer der er på sydsiden af søen og roer derind - nu gider jeg simpelthen ikke mere. Jeg ringer sgu til konen, så må hun hente mig her - hvor her så ellers er henne - det må jeg jo finde ud af.

Efter lige at have sundet mig lidt (og set den skrænt kajakken skulle bæres over) vælger jeg dog at ro videre, men lover mig selv at jeg bliver tæt inde under sydkysten. Det værste der kan ske er jo en tur i baljen - og så blive skyllet ind i sivene. Men så må jeg jo tage den derfra, hvis det bliver aktuelt. Det går dog fint resten af vejen også - men mine øvelser med støttetag har bestemt ikke været forgæves. Omme i vigen efter Hem Odde møder jeg en gammel fisker i en lille jolle som advarer mig mod den sidste pynt inden Tåning Å. Han kommer lige deromme fra og den er styg beretter han. Det havde han sådan set ret i.

Da jeg når Tåning Å er det allerede blevet temmelig mørkt, klokken er vel henad halv ni og solen gik ned ved ottetiden. Der er endnu omkring en time hjem. Det bliver så i det tiltagende tusmørke. Undervejs gennem Tåning Å leger jeg lidt med kameraet og blitzen i mørket - med et ynkeligt resultat viste det sig.

Ude af Tåning Å får jeg øje på billygterne som drøner af sted på motorvejen - de ser helt magiske ud her i mørket, specielt fordi jeg ikke kan høre motorstøjen pga vinden. Lyden hører jeg først da jeg kommer ganske tæt på broen under motorvejen. En fabelagtig fornemmelse at ro ind under broen, totalt mørke, intet at se, jeg ved kun at vandet er der fordi jeg kan mærke det med pagajen. Da jeg er kommet igennem får jeg næsten lyst til at ro en tur tilbage igen - men jeg skal jo hjem for pokker.

Da jeg kommer rundt om sidste pynt inden landgangen, ser jeg at min kone kommer i bilen. Jeg ved det er hende for hun lader lysene være tændt ud over vandet så jeg har noget at sigte efter. Det er det eneste lys som er at se. En dejlig og klog kone jeg har. Hende har jeg været heldig med.

Dagens del-distancer: 13, 25 og 16 km

Vejr: 8-9 m/s, sol og lidt skyet, fladt vand og bølger

Distance: 108,3 km (53,6+54,6)

Fugle: Isfugl, gul vipstjert, fiskeørn, bynkefugl, lille lappedykker, knopsvane, gråand, fjordterne, stormmåge, skarv, blishøne, toppet lappedykker, digesvale, fiskehejre, krage, dværgfalk, husskade.

Omkring mig er farverne forårsfløjlsgrønne og bløde. Min onkel Niels kikker på mig. Åh, jeg kommer i tanke om at hans søn - min fætter Peter - bor, ikke så langt væk herfra. Jeg har en beskidt drengeskjorte i hånden, som trænger ganske meget til at blive vasket. »Ved du hvad onkel, den her teltplads er rigtig dejlig og den ligger jo ikke så langt fra der hvor Peter bor.« Min onkel kigger undrende på mig - han vil til at afbryde mig. Men jeg taler insisterende videre. Jeg putter den beskidte skjorte ned i en krystalkaraffel og fylder den med vand. »Jamen du ved da, at lidt længere nede ad åen end Sminge Sø ligger den dér gamle pramdragerkro som...« Jeg var der engang som dreng - vist en vinter, fik varm kakao og kage i kroens lune brunlige indre. Jeg står og ryster skjorten ren i karaflen. »Nå jo, den hedder Svostrup Kro. Og så lige et lille stykke længere nede af Gudenåen bor Peter jo.« Min onkel kigger på mig igen. »Vil du ikke godt hilse dem alle sammen«, siger han og toner bort. Jeg hælder, med våde kinder, vandet og min tabte barndom ud af karaflen. ... Mit ene ben giver et spjæt, jeg rækker hånden ud og trykker på en knap og gennem en tåre som ruller ned over næseryggen ser jeg de slørede digitaltal 4:56. Jeg må have drømt. Men jeg skulle hilse jer alle sammen. Min onkel har efterhånden været død i mange år nu. Og barn er jeg jo ikke heller ikke længere.

Du syntes måske også om: