Vejret - lige nu!

I forbindelse med en tur jeg er ved at planlægge, faldt jeg over en gratis mobiltjeneste hvor man kan modtage en SMS med aktuelt vejr for de forskellige stationer rundt i landet. Det er specielt Østjylland som er dækket godt ind.

I modsætning til DMI, som mest laver forudsigelser, er dette det aktuelle vejr, eller som en tv-journalist ville sige »hvordan er vejret så - lige nu!«

Jeg har printet og lamineret den PDF-fil der kan downloades på siden, for altid at have den med i kajakken. Og tastet de vigtigste ind i mobilen.

Jeg opdagede tjenesten fordi hjemmesiden for Randers Havn havde en side som hentede data fra VejrSMS ind i det man kalder en iframe - man er vel lidt af en gammel hacker. Siden som havnen iframer kan ses her. Jeg har skrevet til firmaet og foreslået at de udvider deres service til også at være en lille vejrstation, som fx det lille grå felt fra Randers, som frit kan vises på forskellige maritime klubbers hjemmesider. Det kunne jo være en fed service, som de så også kunne få lidt reklame ud af. Jeg har dog endnu ikke hørt fra dem.

Ingeniørfirmaet Poul Tarp A/S som driver tjenesten skriver selv om den:

»Send en SMS med teksten »Vejr« til en af vejrstationerne og få en SMS retur med vindhastighed, vindretning, vand- og lufttemperatur. Enkelte stationer har også vandstands- og bølgehøjde-måling. Servicen er sponseret af Telia. Servicen er gratis!«

Jeg ved at, i hvert tilfælde Randers og Udbyhøj, har vandstandshøjde med. Den kan være ret interessant hvis man skal ro på Randers Fjord. Her har tidevandets kommen og gåen stor betydning, hvis man er lidt mageligt anlagt og ikke gider bruge kræfter på at ro imod strømmen.

Derudover er der jo altid DMI's SMS-tjeneste med varsel om farligt vejr, som det er rigtig godt at være tilmeldt. Den er dog ikke gratis, men koster kr. 2,00 pr. gang.

Loganbrød

Foto: Dejen klar i bradepanden til en time i ovnen. Bemærk at brødet er skåret!
Når jeg er på ture, hvad enten det bare er en enkelt dag på langtur eller over flere dage er loganbrød min hovedproviant. Jeg spiser det både som morgenmad, mellemmåltider, og frokost - og ofte også sammen med mit aftenmåltid.

Det smager rigtig godt og er yderst langtidsholdbart. Det skal efter sigende kunne holde sig op til to måneder ved stuetemperatur - og selvfølgelig endnu længere hvis det bliver frosset ned. Mit har dog aldrig ligget så længe inden det er blevet spist.

Der findes utallige opskrifter på loganbrød på internettet. Jeg har eksperimenteret med forskellige udgaver, men er altså endt med denne udgave som er min egen variant. Nogle meltyper er skiftet ud og jeg har fx tilføjet sirup i stedet for honning som jeg fandt smagte alt for meget igennem. Husk at brødet bliver bedst (for din mave og dine børnebørns miljø) hvis du bruger økologiske råvarer. Ja, ja - man er vel en gammel hippie!

Brødet er efter sigende opkaldt efter Canadas højeste bjerg Mount Logan som er 5.929 m højt. Legenden siger at det var en gruppe af bjergbestigere som besteg bjerget i 1960'erne som første gang fremstillede brødet som proviant til turen. God historie - om den er sand ved jeg ikke. Men det er jo også lige meget.

Opskriften kan downloades som PDF-fil her - eller læses nedenfor.


Helges loganbrød
Ingredienser:
500 g fuldkorns hvedemel
300 g alm. hvedemel
200 g groft rugmel *1
120 g sigtemel *2
130 g kokosmel
2 tsk. salt

100 g tørrede abrikoser
100 g hasselnødder
100 g rosiner

150 g margarine
5 dl mælk (evt lidt mere)
100 g sirup
125 g druesukker
*1) eller fuldkorns rugmel
*2) eller fuldkorns grahamsmel

Fremgangsmåde:
Mel og salt blandes sammen.
Abrikoser, nødder og rosiner findeles i en blender.
Halvdelen af massen tages ud af blenderen og mel fyldes i og blendes til det er blandet helt sammen.
Dette blandes sammen med melet og processen gentages på den resterende masse.
Smelt margarinen i en gryde under svag varme og tilsæt mælk, sirup og druesukker.
Alt blandes nu sammen og æltes godt igennem.
Dejen hviler i 30 min.. Tænd ovnen på 180°C efter 15 min.
Brede dejen ud i et ca. 2 cm tykt lag på en bradepande med bagepapir, brug evt. en kagerulle til dette.
Brødet skæres i 6 x 3 stykker inden det bages (husk det - det er umuligt bagefter).
Bages i alm. ovn ca. 60 min. ved 180° C.
Lad brødet tørre i min. 48 timer.

Denne portion giver 18 stykker á ca. 125 g (svinder 10 - 12% ved bagning), som rækker til ni hele måltider. Opbevar brødet i stofposer eller kagedåser, da det ellers kan mugne. Skal brødet opbavares ud over to måneder skal det dybfryses.

Næringsindhold pr 100 g ca.:
Energi: 1360 kJ. Protein: 8%. Kulhydrat: 64%. Fedt:.27%

Mariager Fjord - den pæne ende

Foto: Der skal vist mere end god vilje til at få dén skude ud at sejle igen - den ligger lige vest for havnen i Hobro.

>> Flere foto

Den gæve kajakroer Per Nielsen fra Skive fortalte mig på efterårstræffet at den yderste del af fjorden er røvkedelig - derfor valgte jeg at tage turen fra Hadsund og indad og så droppe det stykke som ligger vest for Hadsund. Det som Per vist kaldte »den pæne ende«. Vinden var vestlig, så jeg valgte at tage modvinden på turen ud - altså starte i Hadsund.

Jeg satte kajakken i vandet lige sydøst for broen. Et udmærket sted med mulighed for at parkere langs vejen ned til jollehavnen. Stedet kan ses på kort her. Klokken var 7:00 og solen skulle til at stå op - det så jeg nu ikke meget til, for der var skyer overalt. Jeg vælger at ro nord for sejlrenden på turen ud og så tage sydsiden hjemad. Ikke lang tid efter får jeg en ordentlig regnbyge, den første af mange i dag.

Allerede efter 13 km måtte jeg lige på land for en tissepause. Det var på tangen lige overfor Mariager. Tangen stikker så langt ud at den fylder det halve af fjordløbet - Langsodde hedder den. En lang og - på midten - usædvanlig tynd tange. Jeg gad ikke at ro udenom, men holder min pause midtpå hvor tangen kun er en meters penge bred.

Herefter bliver fjorden rigtig flot. Indtil nu har det mest været landbrugsjord, byer og havne, men nu er det ren natur. De smukke hedebakker starter her og fortsætter stort set ind til Hobro. På de fleste af skrænterne græssede får. Dette landskab er hele turen værd. På samme strækning er hele sydsiden skovklædt, med et så småt begyndende skift til efterårsfarver.

Ud for Bramslev Bakker bliver idyllen dog, for et kort øjeblik, brudt af lugten fra en af årsagerne til et af fjordens problemer - nemlig gylle. Den store udledning fra landbruget har været stærkt medvirkende til de problemer med iltsvind som Mariager Fjord gennem mange år har kæmpet med. Jeg ved egentlig ikke hvordan det ser ud lige for tiden - men der bliver stadig kørt gylle ud kunne jeg lugte! Men der kommer flere og bedre lugte til næsen.

Da jeg nærmer mig Hobro ror jeg direkte ind i et flashback fra Tunesien. Jeg får en kildrende duft i næsen af varmt brændt ler og stenstøj. Pludselig stod jeg igen i det lille tunesiske stenværksted, langt ude på landet, som vi besøgte under en af vore ferier dernede. Dejligt. Her i kajakken er der dog noget koldere - og duften stammer bare fra det lille Vindø Teglværk som ligger overfor.

Inde i Hobro Havn fik jeg den første påmindelse om at det var ved at blæse op. Jeg mistede det første kort - vinden blæste det væk. Jeg plejer ind imellem, at have kort liggende direkte ovenpå mit Reed sprayskirt hvor det så nærmest »klistrer« sig fast med vandet. Men åbenbart ikke nok når der kommer pludselige vindstød. Jeg må lige se at få lavet et eller andet som holder kortene fast. Jeg mistede nemlig ét mere på turen.

På vej ud af Hobro kom jeg lige forbi et forhenværende træskib som åbenbart var opgivet. Det lå i hvert tilfælde på siden og var i miserabel stand - men meget fotogent. Det er sgu nok turistforeningen som har placeret det dér.

Her på hjemturen er der god fart i kajakken med vinden ind bagfra, så jeg runder hurtigt Katholm Odder og går på land for at få frokost. Jeg finder et flot sted ved udmundingen af en bæk og - viste det sig - lige ved et gammelt jorddige. Her er en fantastisk udsigt over mod bakkerne på nordsiden af fjorden. Jeg får lige skiftet til noget tørt rotøj ved samme lejlighed.

Efter pausen, som starter i en af de få solstråler, men som ender med en ordentlig regnbyge, fortsætter turen mod Mariager. Lige før byen ændrer bølgerne, til min overraskelse, fuldstændigt retning - og højde. Jeg har roet indtil nu med vind og bølger ind skråt bagfra. Men nu kommer bølgerne direkte ind fra siden og er taget til i højde. Tungen lige i munden og pagajen ind i bølgerne. Da jeg kommer i læ ved Mariager og lige checker kortet kan jeg se at det er min tissepauseodde Langsodde som er årsagen. Her skal vandet jo forbi snævringen og kommer så ind fra siden lige på dette sted.

Et stykke senere hører jeg en spøjs lyd lige idet jeg runder en af de mange hager og odder. Der har da været en del bølger ind bagfra som har brudt og givet en del vand, men nu lyder det som en gigantisk tsunami der er ved at kamme over. Så for satan hvad nu? I øjenkrogen inde styrbord fanger mit blik dog årsagen til den besynderlige lyd - det er ikke vandet der brøler, men derimod 2-300 blishøns som letter fra vandet samtidig. De er åbenbart blevet overrasket over min tilsynekomst. En lille undseelig fugl - men bare der er mange nok kan de altså godt lave en helvedes larm.

Tilbage ved jollehavnen er 3-4 stykker af de lokale småfiskere samlet. Jeg kan høre på deres snak at de bliver på land - det blæser sgu for meget nu, så der bliver ordnet garn og ruser i stedet for. Efter turen kan jeg kun give Per ret - turen er flot. Specielt stykket fra Mariager til Hobro kan anbefales på det varmeste.

>> Mariager Fjord Guiden

Vejr: Jævn vind, overskyet, regn men enkelt solstrejf, nogen bølger.

Distance: 47,4 km

Fugle: Fjordterne, knopsvane, blishøne, hvid vipstjert, strandskade, vibe, fiskehejre, skarv, gråand, almindelig ryle, stormmåge, hættemåge, sølvmåge, sildemåge.

Kajakbog for grønlandsentusiaster

H. C. Petersen - Den store kajakbog
Atuakkiorfik, 1997 - 167 sider

Et stort værk om den grønlandske kajak. H. C. Petersen har boet på Grønland store dele af sit liv. Da han opdagede at erfaringerne omkring kajakkerne var ved at gå i glemmebogen satte han sig for at indsamle de oplysninger om kajakkerne som det stadig var muligt af få fat i.

Første afsnit er en minituøs gennemgang af processerne med at bygge en grønlandsk kajak: værktøjet, måleenhederne som blev brugt, materialer, beklædningen osv. Det som jeg fandt mest intersesant her, var beskrivelserne af de grønlandske kajakårer. Derefter gennemgås kajakkens form, og de forskellige typer af kajakker som findes.

Det største afsnit i bogen (58 sider) omhandler de redskaber som blev brugt i forbindelse med jagt fra kajakken. Gennemgangen af forskellighederne fra egn til egn er i dette afsnit meget mere grundig end det var tilfældet med kajakkerne. Man skal, i mine øjne, være mere end almindeligt interesseret i grønlandsk kultur for at finde dette interessant.

Jeg må indrømme at jeg ikke har læst bogen fra ende til anden. Jeg er simpelthen ikke nok interesseret i emnet. Men hvis man vil udforske forfædrene til de kajakker vi ror rundt i, er bogen ganske interessant.

Bogen er i stort format 26x26 cm, trykt på kraftigt papir og er sort/hvid. Fyldt med spændende gamle fotografier og masser af glimrende detaljetegninger.

Havkajakroernes efterårstræf 2007

Foto: Morgenstemning med 28 kajakker i Nordby på Fanø.

>> Flere foto

Det var oplagt at ro over til Fanø for at spare de penge som færgebilletten inkl bil koster. Det var der sikkert mange der, som mig, havde planlagt. Men vejrguderne ville det anderledes. Inden træffet blev der på foreningens hjemmeside direkte advaret mod det. Så kajakken blev på taget og de 350 kr. for overfarten blev betalt.

Allerede ved ankomsten blev det klart for mig at der var styr på tingene på Fanø. Personlig velkomst, en kort forklaring om hvor telte skulle stå, hvor kajakker skulle ligge og hvor vandet var! Nej, jeg mener selvfølgelig isætningsstedet. Der var også en mappe med alle de ture som var planlagt - ture på mange forskellige niveauer. Et flot stykke arbejde fra de lokale kajakroere. Det er nemlig ikke ligetil at ro i farvandet omkring Fanø - hele tiden skal man forholde sig til tidevandet. Afgangstidspunkterne er bestemt ikke ligegyldige, hvis man fx vil have medstrøm eller blot vand under kajakken for den sags skyld. Men det skulle vi ikke bekymre os om - det var timet og tilrettelagt. Men vejret er det svært at planlægge - det blæste 12-14 m/s det meste af weekenden - så der blev generelt ikke roet særligt mange km på dette træf.

Nordby-Sønderho tur-retur
For mit vedkommende blev det deltagelse i en tur til Sønderho og hjem igen. Vi var ti kajakker som tog af sted fredag eftermiddag ved tre-tiden inkl vores lokale guide Dan fra Fanø Roklub. Vi stak, med god vind i ryggen, ud fra havnen over mod Halen og havde på dette kryds en enkelt ude af kajakken pga rorproblemer. Men det blev fikset og turen fortsatte sydover. Allerede ved turens start havde nogle stykker sagt at de stod af på halvvejen for at ro tilbage. Det var der så fire som gjorde nede omkring Hansodde, tror jeg. Vi andre seks krydsede Albuen for at fortsætte mod Sønderho.

Her så vi nogle sæler som dog ikke kom særligt tæt på os. Og langt ude i horisonten så vi Sort Sol som flagrede frem og tilbage - det har sikkert været nede ved Vester Vedsted eller Mandø. Dan udpegede også tårnene på Ribe Domkirke for os - de så nu lidt undselige ud her på 20 kilometers afstand.

Da vi nærmede os Sønderho fik Dan gelejdet os ind i den rigtige kanal som fører ned til byen. Der var mere vand end normalt, så på et tidspunkt var vi et par stykker som måtte konstatere at det rent faktisk var en mark vi roede på - og ikke i kanalen. Samtidig kom en mand løbende ned over diget med retning mod os. Armene svingede vildt over hovedet på ham og han råbte noget der var helt uforståeligt på den afstand. Min første tanke var at det var bonden som ejede marken som kom for at jage os væk fra sin ejendom. Det var det dog ikke.

Vi går på land i Sønderho for lige at få lidt at drikke og for mit vedkommende at spise, jeg havde endnu ikke fået frokost. Her står så den armsvingende højtråbende bonde fra før. Det var nu blot én fra kajakklubben på Fanø som tilbyder hjemtransport for dem som har lyst til at stå af her. Det var endnu et smukt træk fra arrangørernes side. Der bliver taget nogle billeder ved stormflodssøjlen og snakket frem og tilbage om hjemturen. Der er et par stykker som vælger det udmærkede tilbud om hjemtransport af både korpus og kajak.

Vi andre fire sætter kajakkerne i vandet, vel vidende at det ikke er nogen let tur som venter os på turen hjemover. Der bliver gættet lidt på hvor lang tid det kommer til at tage. Turen ud tog lidt under to timer for de 13,7 km. Og med en vind på 12-14 m/s var mit gæt at det ville nærme sig den dobbelte tid for hjemturen. Det kom heldigvis ikke til at holde stik.

Jeg lagde mig ret hurtigt på træk efter Bent fra Slagelse i hans Prijon Kodiak. Jeg havde godt læst i forskellige kajakbøger at det er muligt at spare nogle kræfter ved at hænge på træk med stævnen 10-15 cm bag en anden kajak, men at effekten var så stor som den var, havde jeg ikke regnet med. Bent holdt en god fart på omkring 6,5-7,5 km/t - med den modvind og det var egentlig nogenlunde let for mig at hænge på - men straks jeg kom mere end en halv meter fra hans ror forsvandt effekten med det samme og så var det bare med at ro for at komme op på træk igen. Så høj en fart kunne jeg ikke selv have holdt. Spøjs oplevelse. Så på det meste af hjemturen så jeg ikke meget andet end Bents ror.

Vi stoppede flere gange for at vente på Dan og Steeen-J som har valgt ikke at ligge på træk. Under en af pauserne fik jeg ud af Bent at han altså også havde en del km under kajakken i år. Jeg mener han sagde omkring 1100 km. De 300 af disse km hentede han under »Sea Challenge Fyn«. Det forklarer noget af den høje marchhastighed.

Vores plan var at ro ind under kysten ved Albuen, og det var også den retning Bent og jeg havde, men da vi kiggede bagud så vi at de andre stak lige over, så det valgte vi også at gøre. Da vi lå midt i krydset kom der en helvedes byge som viste sig at indeholde nogle ekstra vindstød til os, det kunne jeg egentlig godt have undværet. Men videre nordover.

Oppe ved Halen vælger Dan så at gå på land ved tyskerbunkeren og ikke tage krydset over til Nordby. Set i bakspejlet burde det have fået os andre til at tænke nærmere over det kryds - når en lokal roer vælger at droppe det.

Vi havde egentlig aftalt, efter vores oplevelse nede ved Albuen, at vi ville holde os tæt ved kysten rundt i bugten. Men det var ved at blive for mørkt og vandet så ikke så slemt ud da vi var roet et stykke ind i bugten. Så Bents myndige ryst lyder ud over vandet - »Vi krydser over her - alle sammen!« Vinden er nu drejet lidt mere over i nordlig retning, så der skal virkelig arbejdes og jeg opgiver ret hurtigt at hænge efter Bent.

Vi følges pænt ad til ca. midt i det lille kryds, som er på max 2 km. Her får vi så for anden gang på turen styrtregnen at føle, sammen med de bonusvindstød som det trækker med. Sigtbarheden falder en del. Slagregnens pisken i vandet får det, på en måde, til at lyse op og være nærværende. Jeg begynder i hvert tilfælde at se mere ned end at holde fokus på land. Det er lidt en fornemmelse af at ro i en osteklokke. Her må jeg virkelig have gang i nogle støttetag over flere omgange. Det er virkelig klamt. Det er ikke bølgerne som er et problem for mig - det er simpelthen vinden som er ved at puste mig omkuld. Den sidste gang mister jeg det første støttetag og er kommet temmelig langt ned, men redder den i anden og tredje omgang.

Det er sgu for meget af det gode for mig, så jeg vælger at ændre kursen så jeg kommer ret op mod vinden, tager sigte efter færgehavnen i stedet for den høje skorsten som vi hele tiden sammen har sigtet mod. Vi er blevet spredt nu. Bent ligger helt forrest - hans hastighed kan ingen af os andre holde. Steen ligger et stykke bag, men noget sydligere, så vidt jeg kan se. Selv har jeg kurs mere nordover.

Da vi kommer ind, med mig som rosinen i pølseenden, bliver vi kritiseret for at vi ikke holdt sammen - det er sådan set reelt nok - men det var fandeme svært med de vindforhold. Så - måske var det ikke et helt forsvarligt kryds under de vindforhold? Men jeg fik da lært en helt masse. Vi har roet 27,5 km på fem timer, i det som kaldes hård vind...


Hyggesnakke weekend
Efter et hurtigt bad i lunkent/koldt vand er det tid til aftenens oplæg. Det er Eskild fra Fanø Roklub som fortæller om forholdene i vandene omkring øen, tidevandet, bølgeforhold, skiltningen, bøjerne osv. Et spændende foredrag som jeg indtager samtidig med min aftensmad. Jeg kunne ikke vente, jeg var skrupsulten. Efter foredraget er der almindelig råhygge og snak i teltet. Jeg bliver dog ikke så længe som visse andre (jeg nævner ingen navne her), men daffer over i teltet og får lige læst nogle afsnit af Carsten Jensens bog »Vi, de druknede« som jeg er ved at være færdig med.

Lørdag morgen var der en 7-8 stykker af de mere garvede roere, som ville ud nord for Fanø for at checke bølgerne derude - det lød som om de var OK! Lørdag formiddag kommer TV-Syd på besøg og vil gerne interviewe nogle af de lokale kajakroere og have nogle gode stemningsbilleder af kajakker på vandet. Så der er dømt paraderoning, rul og redningsøvelser i alle mulige afskygningen. Specielt lagde jeg mærke til en variant jeg ikke tidligere har set. Jørgen Møholt svømmede crawl med sin kajak - uden at forlade kajakken. Det stunt har jeg ikke set andre udføre.

Ellers var det, for mig, mest hyggesnak den lørdag eftermiddag. Nogle roede til Sønderho, andre tog bilen og gik på kro dernede (eller blev det kun til grillbar?). Heldigvis mødtes de dernede, så kajakkerne kunne transporteres hjem. Lørdag aften var der så festmiddag og snakken gik gevaldigt i teltet. Rigtig hyggeligt.

Generalforsamling
Efter at have pakket telt, kajak osv var det søndag formiddag tid til generalforsamling i foreningen. Den var stille og fredelig og uden de store slagsmål. Der blev berettet fra formand og udvalg om årets mange aktiviteter og kassereren fik godkendt sit regnskab og budgetforslag. Meldemstallet er nu oppe på omkring 950 og fortsætter den stigning, forudsagde kassereren at vi sikkert vil være over 1100 medlemmer til næste generalforsamling. Hvad med at afholde næste generalforsamling på Anholt - for at vi ikke risikere at alle 1100 møder op. Men Peter Unold kommer nok roende derover i kajak!

Den nye bestyrelse består af Anders (formand), Per Grim (kasserer) , Jørgen Møholt, Pernille Svendsen, Anette Svendsen, Steen Bondo og endnu en fynbo, som jeg i farten ikke fik navnet på. Godt med syv personer til at deles om arbejdet i stedet for tidligere fem. Der blev vedtaget et sæt nye vedtægter som, i modsætning til de gamle, lever op til almindelig dansk foreningsstandard.

Der var også en del snakken frem og tilbage om hjemmesiden - og der er lys forude. Der sidder et udvalg af computernørder og arbejder seriøst på sagen og foreningen har afsat penge til projektet.

- - -

For mig har det været en fantastisk god weekend. Jeg har altid roet alene og snakker generelt ikke med ret mange som roer kajak - så det er jo fedt at suge til sig af andres historier og erfaringer. Dem er der mange af. Og det er jo mægtigt flinke folk i den her forening. Så det var bestemt ikke sidste gang for mit vedkommende...

Vejr: 12-14 m/s, mest skyet, kraftige korte byger, en del bølger

Distance: 27,9 km

Fugle: omkring ½ million stære (sort sol i horisonten)

Testtur med fuld last

Foto: Fuldt lastet til tur, med 31 kg, ligger kajakken stadig flot i vandet. Her ved overbæringsstedet ved Fuldbro.

>> Flere foto

Nemesis. Det er måske ikke det helt rigtige ord i denne sammenhæng - men der er vel en slags højere magters hævn over det, når man vælger den lette udvej - blot for at opleve at det slet ikke var så let alligevel.

Jeg havde lige et par dage til en lille testtur med fuldpakket kajak. Turen skulle gå enten ned langs den jyske østkyst eller alternativt en roligere tur på Gudenåsystemet. Begge ture skulle planlægges som »ud- og hjemture« til et punkt ikke for langt fra hjemmet, af hensyn til fruen som skulle bringe og hente. Et hurtigt kik hos DMI som forudsagde vindstyrker i Østjylland på 9 m/s. Tja - jeg valgte Gudenå-turen, bl.a. fordi den ville give modvind på udturen i modsætning til en tur fra Alrø og sydpå, som ville give modvind på hjemturen. Og i mit stille sind forventede jeg at den tur med hensyn til bølger ville være meget lettere. Nemesis!

Aftenen inden jeg tog af sted prøvepakkede jeg lige kajakken med udstyr til en hel uge - jeg ville se hvad den kunne sluge. Der måtte bankes og trykkes hist og her, men til sidst blev der plads til det hele under dæk. Min pakkeliste, som den pt. ser ud, kan du se her. En kontrolvejning af det nedpakkede udstyr gav følgende resultat: frontluge 10,7 kg og agterluge 17,9 kg. Jeg håbede at den fordeling ville få kajakken til at ligge OK i vandet.

Torsdag i modvind

Karin har efterladt mig ved Skanderborg Sø, ikke langt fra vandrerhjemmet og Skanderborg Kajakklub - her er der et rigtig godt sted at få kajakken i vandet og gode parkeringsforhold hvis man har brug for det. Alt grejet bliver proppet i og så er det af sted i flot solskin. Jeg er spændt på hvordan kajakken opfører sig fuldlastet. Mit umiddelbare indtryk er at den ligger flot i vandet og at lasten faktisk gør den endnu mere retningsstabil end den er i forvejen. Da jeg kaster et blik på GPS'en bliver jeg ret forbavset. Jeg lægger blot almindelig kraft i min pagaj og displayet viser 12 i feltet for hastighed. Okay - fuld last giver så også næsten dobbelt hastighed! Forbavsende - men ak, et grundigt check viser at forrige batteriskift havde ændret ved en indstilling i GPS'en. Da det var rettet til, var hastigheden den samme som jeg plejer at holde - men det er også fint nok med de 30 kg ekstra at slæbe på.

Turen fortsætter op i Tåning Å mod Fuldbro hvor der er en overbæring. Dobbelt vægt at løfte op på transportvognen, men det går fint alligevel. Da jeg skal sætte i på modsatte side, får jeg øje på en enorm grab fra en gravko der er ved at grave slam op af åen. Jeg går lige hen til ham for at fortælle at jeg kommer forbi i en kajak. Han får grabben trukket i land og spørger - »Nå, træner du til weekenden?« Et spørgsmål jeg får fra stort set alle jeg møder på denne tur - der er jo Tour de Gudenå lørdag og søndag. Men jeg forklarer som sandt er, at det er mine overarme ikke lige til.

Her lige inden jeg rammer Mossø ser jeg isfuglen igen, for tredje gang på under en time. Det skal vise sig at den er rigtig aktiv i de her par dage jeg er af sted - jeg ser den ikke mindre end 13 forskellige steder undervejs. Jeg laver altid et waypoint på GPS'en hvor jeg ser den og plotter det ind på mit elektroniske kort når jeg kommer hjem for at få et overblik over hvor den er mest aktiv.

Men isfuglen er hurtigt glemt da jeg kommer ud i Mossø. 9 m/s fra VNV gør ting og sager ved den næsten ti km lange sø - jeg måtte konstatere at Mossø ville lege hav i dag. Ikke at det helt lykkedes, søbølger har en kortere længde end bølger i havet, men højden er der ikke noget i vejen med! Hvide skumtoppe over hele søen så langt øjet rækker og vinden lige ind i snotten. Det er bare med at få gang i pagajen og så få overstået de km så hurtigt som muligt - det var slet ikke hurtigt viste det sig.

Da jeg to timer senere ror ind i Gudenåen i roligt vand, kan jeg se tilbage på en spændende tur i Mossø hvor spidsen af kajakken var under vand næsten hele tiden fordi bølgerne var så korte og høje. Jeg sender en venlig tanke til Prijon og håber på at deres luger er lavet så de holder vandet ude, for det her var testen. På de sidste par km af søen bliver jeg fulgt af en 2-3 terner som hele tiden flyver foran mig og dykker ned efter føde i vandet - ret hyggeligt. Og godt at de ikke fløj ude ved siden af mig - så havde jeg ikke kikket efter dem. Da jeg holder den første spisepause ved Emborg Bro, efter de første 18 km, får jeg konstateret at lugerne er perfekte - ikke én dråbe vand i nogen af lugerne. Kaffe, vand og loganbrød i hovedet og videre mod Gudensø som jeg flyver hen over i medvind.

Efter Ry kommer jeg ud i Birksø, en lille pissø som gud hjælpe mig også viser sine små mælketænder og vil lege hav med hvide skumtoppe - det er da utroligt hvad man skal finde sig i. Og ikke nok med det - her møder jeg den første af mange stinkende og larmende motorbåde som tøffer rundt i disse søer mellem Ry og Silkeborg - ikke specielt charmerende! Oppe i Julsø tager festlighederne så fat igen og jeg må ro i stiv modvind alle 13 km ind til Silkeborg - og jeg havde jo netop valgt denne tur for at få en rolig tur! Damned!

Min oprindelige plan var at holde endnu en pause ved De små Fisk, men jeg blev betænkelig ved om slusen inde i Silkeborg kunne ske at lukke tidligt her uden for højsæsonen for kanofart. Derfor ændrede jeg planen og fortsatte ind mod slusen. Undervejs mødte jeg et par herre i en K2 kapkajak (eller var det en turbåd?) med high-angle pagajføring og wingpagajer. Der var da en smule fart i kajakken, for nu at udtrykke det på godt jysk. Heldigvis havde de tid til at svare, da jeg spurgte til slusens åbningstid - men de vidste desværre ikke noget om det. Efter et stykke tid kom de tilbage igen mod deres kajakklub og jeg kunne konstatere at deres høje fart i K2'eren ikke var påvirket synderligt af at de nu roede i modvind!

Vel fremme ved Silkeborg Sluse kunne jeg læse at i september lukker slusen kl. 17 - og klokken var 17.25. En venlig forespørgsel i kiosken ændrede ikke på dette faktum. Da jeg småbandende gik derfra var der en venlig mand som spurgte mig om slusen var lukket. Ja - det var den jo... »Jamen, ved du hvad, så bærer vi den da bare over!« Det viste sig at være den ene af de to roere som jeg mødte tidligere. Men jeg var lidt tvivlende, kajakken skulle løftes næsten en meter op af vandet og mine arme var ved at være lidt møre efter turen. Men han trak uden synligt besvær den fuldt lastede kajak ud af vandet og vi bar den over på den anden side. Nogen gange har man lov til at være heldig.

Manden, hvis navn jeg desværre ikke fik, viste sig at være en ganske garvet roer. Han skulle med på Tour de Gudenåen i weekenden og havde tidligere været med i Sea Challenge Fyn, 300 km rundt om Fyn. Han kendte godt ruten og havde hørt vejrudsigten, så han spurgte til turen over Mossø. »Jow, den var ganske go'«, fik jeg sagt. Jeg tror godt han vidste hvad jeg mente. Efter lidt mere kajaksnak fik sagt behørigt mange, mange tak for hjælpen og roede (til en forandring i medvind) over i den østlige ende af Silkeborg Langsø for at få lidt at spise - jeg var efterhånden blevet skrupsulten af al den modvind.

Den sidste lille bid af turen til Sminge Sø var en ren fornøjelse. Her er der godt med strøm i åen så farten var god. Jeg mødte en del kajakroere som var på vej op mod strømmen og vinden. Det blev til en del hilsen og en af dem fortalte at de kom fra en lille kajakklub som holder til oppe ved Sminge Sø, faktisk lige overfor teltpladsen. Hyggeligt sted.

Jeg ankommer til pladsen kl. otte og undrede mig over at en kirke i nærheden ringede med klokken - kun kortvarigt ganske vist. Men alligevel underligt - jeg tænkte at det måske var solen som blev ringet ned. Men ringningen gentog sig igen kl. ni - og igen kl. ti. Til sidst gættede jeg mig til at det nok var et ur på en kirke i nærheden som slog. Måske Svostrup Kirke?

Teltpladsen havde jeg helt for mig selv, så tørt tøj på, teltet op, varm mad fra Trangia'en og gang i et lille bål. Jeg syntes ærligt talt jeg havde fortjent en pilsner efter dagens tur. Da jeg rejste mig for at gå op i soveposen virkede det som jeg havde fået betydeligt mere end én... Kirkeuret slog elleve slag.

Dagens del-distancer: 18, 28 og 7 km

Fredag i medvind

Af sted igen fredag op ad formiddagen. Jeg gav mig lidt god tid til det hele. Jeg vidste jo godt hvad der ventede. Op imod både strømmen og de 9 m/s. på det første stykke. Så kan man dæleme gumle længe på en smule morgenmad. Jeg ville jo også lige være sikker på at den mutte slusemand var stået op! Det var han heldigvis da jeg nåede frem og kom igennem.

Til andre i kajakker som skal den »forkerte« vej gennem slusen vil jeg lige give et godt råd - hold jer godt tilbage i slusen og hold skarpt øje med vandindstrømningen i forreste venstre hjørne. Vandet løber rundt i slusen mod uret med voldsom kraft. Lige i starten når der bliver lukket vand ind er det ikke let at holde kajakken - det bliver lettere efter nogle minutter når vandet er steget lidt. Hvis i er flere så lav en flåde og hold afstand til siderne med pagajerne.

Første pause holder jeg allerede ved den lille lave bro som er ved skovløberhuset på position N56°09,150', E09°34,190'. Der er foto derfra via linket øverst i teksten. Anløbsbroen ser ud som den er bygget specielt til kajakker og robåde - perfekt, også for folk som er lidt ømme over deres dyre kajakker. Videre i medvind gennem Brassø og Borresø ned til Julsø.

Julsø lægger rolige ud så jeg sigter mod sydspidsen af Møgelø midt i søen. En motorbåd tøffer stille ved siden af mig med godt 4-5 knob. Det er det gode skib Lotus af Silkeborg, som så krydser ind foran mig for at tage Møgelø nord-om (og i læ fandt jeg senere ud af). Da jeg så nærmer mig midten af søen er det så, at det går op for mig hvorfor han traf det valg. Herude er bølgerne sgu høje og jeg må have gang i piskeriset for at holde kursen. Puha. Det bliver ikke bedre efter Møgelø her helt ovre i den østre ende af søen, men som en frelsende engel dukker Lotus igen op fra bagbord side. Der bliver smilet og vinket fra skipperen. Jeg tror mit smil tilbage så lidt krampagtigt ud - vinke kunne jeg jo ikke. Jeg opdager at der lige umiddelbart bag Lotus var godt og vel en 8-10 meter helt uden bølger. Så det var bare helt op i røven på den motorbåd. Jeg holdt omkring to meter til agterenden og blev »trukket« hele vejen om i Rosvig. Her vinder Lotus om - og jeg giver lige skipper tomlen op til farvel. Han havde jo lige reddet min røv.

Lige efter Rosvig kommer en stor gruppe kanoer fra Ry Højskole på vej op i Julsø. Jeg fortæller dem lige om forholdene på søen - at det nok er en god ide at holde sig nogenlunde tæt på kysten. Nogen tid senere og en del sydligere opdager jeg inde under Emborg Bro nogle underlige løbegange fra stilladser som er monteret på begge sider af en af bropillerne - besynderligt. Er broen under renovering eller hvad... Et stykke længere fremme gik det op for mig hvad det var. Jeg møder et skilt med teksten »Tour de Gudenå« og en rød pil. Det burde jeg selvfølgelig have tænkt på, den begivenhed har jo været med som blind passager på hele turen.

Nu fortsætter turen roligt ned til Klostermølle i Mossø's vestre ende, hvor jeg holder næste spisepause. Så er der kun godt og vel 16 km hjem. Som forventet er der godt gang i Mossø stadigvæk, men jeg ror og håber på at vinden lægger sig lidt undervejs, det gør den jo tit hen under aften. Men efter at have roet godt fem km ind i søen må jeg konstatere at det gør den ikke i dag. Jeg har allerede roet næsten 45 km i dag og har haft godt brug for støttetag den sidste km. Jeg får øje på en af de uendeligt mange små bådebroer der er på sydsiden af søen og roer derind - nu gider jeg simpelthen ikke mere. Jeg ringer sgu til konen, så må hun hente mig her - hvor her så ellers er henne - det må jeg jo finde ud af.

Efter lige at have sundet mig lidt (og set den skrænt kajakken skulle bæres over) vælger jeg dog at ro videre, men lover mig selv at jeg bliver tæt inde under sydkysten. Det værste der kan ske er jo en tur i baljen - og så blive skyllet ind i sivene. Men så må jeg jo tage den derfra, hvis det bliver aktuelt. Det går dog fint resten af vejen også - men mine øvelser med støttetag har bestemt ikke været forgæves. Omme i vigen efter Hem Odde møder jeg en gammel fisker i en lille jolle som advarer mig mod den sidste pynt inden Tåning Å. Han kommer lige deromme fra og den er styg beretter han. Det havde han sådan set ret i.

Da jeg når Tåning Å er det allerede blevet temmelig mørkt, klokken er vel henad halv ni og solen gik ned ved ottetiden. Der er endnu omkring en time hjem. Det bliver så i det tiltagende tusmørke. Undervejs gennem Tåning Å leger jeg lidt med kameraet og blitzen i mørket - med et ynkeligt resultat viste det sig.

Ude af Tåning Å får jeg øje på billygterne som drøner af sted på motorvejen - de ser helt magiske ud her i mørket, specielt fordi jeg ikke kan høre motorstøjen pga vinden. Lyden hører jeg først da jeg kommer ganske tæt på broen under motorvejen. En fabelagtig fornemmelse at ro ind under broen, totalt mørke, intet at se, jeg ved kun at vandet er der fordi jeg kan mærke det med pagajen. Da jeg er kommet igennem får jeg næsten lyst til at ro en tur tilbage igen - men jeg skal jo hjem for pokker.

Da jeg kommer rundt om sidste pynt inden landgangen, ser jeg at min kone kommer i bilen. Jeg ved det er hende for hun lader lysene være tændt ud over vandet så jeg har noget at sigte efter. Det er det eneste lys som er at se. En dejlig og klog kone jeg har. Hende har jeg været heldig med.

Dagens del-distancer: 13, 25 og 16 km

Vejr: 8-9 m/s, sol og lidt skyet, fladt vand og bølger

Distance: 108,3 km (53,6+54,6)

Fugle: Isfugl, gul vipstjert, fiskeørn, bynkefugl, lille lappedykker, knopsvane, gråand, fjordterne, stormmåge, skarv, blishøne, toppet lappedykker, digesvale, fiskehejre, krage, dværgfalk, husskade.

„
Omkring mig er farverne forårsfløjlsgrønne og bløde. Min onkel Niels kikker på mig. Åh, jeg kommer i tanke om at hans søn - min fætter Peter - bor, ikke så langt væk herfra. Jeg har en beskidt drengeskjorte i hånden, som trænger ganske meget til at blive vasket. »Ved du hvad onkel, den her teltplads er rigtig dejlig og den ligger jo ikke så langt fra der hvor Peter bor.« Min onkel kigger undrende på mig - han vil til at afbryde mig. Men jeg taler insisterende videre. Jeg putter den beskidte skjorte ned i en krystalkaraffel og fylder den med vand. »Jamen du ved da, at lidt længere nede ad åen end Sminge Sø ligger den dér gamle pramdragerkro som...« Jeg var der engang som dreng - vist en vinter, fik varm kakao og kage i kroens lune brunlige indre. Jeg står og ryster skjorten ren i karaflen. »Nå jo, den hedder Svostrup Kro. Og så lige et lille stykke længere nede af Gudenåen bor Peter jo.« Min onkel kigger på mig igen. »Vil du ikke godt hilse dem alle sammen«, siger han og toner bort. Jeg hælder, med våde kinder, vandet og min tabte barndom ud af karaflen. ... Mit ene ben giver et spjæt, jeg rækker hånden ud og trykker på en knap og gennem en tåre som ruller ned over næseryggen ser jeg de slørede digitaltal 4:56. Jeg må have drømt. Men jeg skulle hilse jer alle sammen. Min onkel har efterhånden været død i mange år nu. Og barn er jeg jo ikke heller ikke længere.
“

Hjarnø rundt - igen

Foto: Havet og himmelen ud for Hjarnø ved 16.30 tiden.

>> Flere foto

I dag var havet sort...

Jeg har altid holdt meget af de skiftende farver havet har - sort, gråt, utallige blå og grønne nuancer, den meget smukke sølvfarve, rødt og gult ved aftenstide. Det er ikke kun nu hvor jeg ror kajak at jeg har ladet mig besnære af de skiftende farver havet klæder sig i. Altid har jeg søgt mod havet når jeg trængte til at få blæst tankerne igennem og finde ind til den kerne af ro som findes. I dag var havet smukkere end jeg længe har set det - fløjlsmat sort. Det er ikke så tit jeg oplever det - det er en af gaverne ved at tage af sted selvom vejret ikke er specielt godt.

Da jeg skulle af sted fra færgebroen ved Alrø opdagede jeg at jeg havde glemt mine neoprenstøvler - surt. Så var det bare af sted i et par almindelige strømper! Jeg vurderede at vejret var til svedundertrøje med lange ærmer og bare en windbreaker over. Ifølge DMI var temperaturen omkring de 12-13°C, så det måtte være OK til dagens planlagte tur. Det var også rigtig fint de første mange km hvor jeg mest roede med vinden i ryggen. Men for pokker da hvor jeg frøs som en lille våd hund, da jeg kom rundt om Hjarnø og direkte op mod vinden for at blive blæst godt og grundigt igennem. Det blev jo heller ikke bedre af at jeg sad med fødderne i et par våde strømper - i stedet for de lune neoprenstøvler. Der var ingen vej udenom. Ind på land for at få noget varmere på.

Heldigvis har jeg altid det meste af mit rotøj med. Så på med svedundertrøje, fleecetrøje og min helt tætte rojakke yderst. Og min orange beanie på hovedet. Tja - det er faktisk det jeg plejer at ro med om vinteren, bortset fra at jeg også har longjohns på når vandet når et stykke under 15° C. Jeg skal vist til at begynde at sammenholde temperaturerne med vindfaktoren også for at få nok tøj på!

Men det hjalp at få noget varmt på. Så gik turen ellers videre over til Snaptun, for at fortsætte ned i As Vig. Heromme i vigen hvor der var læ for vestenvinden var der helt fladt vand. Jeg roede ned til de tyske turister i gummestøvler ved Pøt Strandby for at spise lidt og få et par kopper varm kaffe. Så var det ellers stævnen hjemad mod Alrø igen i det tiltagende mørke.

En af de ting jeg gerne ville på dagens tur var at se lidt nærmere på Hjarnø. Jeg har roet øen rundt før, men aldrig været inde i den lille lagune som er på øens sydside og jeg ville også om for at se den stensætning som hedder Kalvestenene. Heldigvis var det højvandet da jeg tog af sted fra Alrø - og det var det stadig da jeg roede ind i lagunen, eller tror jeg ikke det ville have været muligt at ro rundt. Vanddybden var nok max 50 cm de fleste steder. Men - et flot sted lige at ro en runde. Men kom ved højvande!

Kalvestenene, som også ligger på øens sydside, er 10 skibssætninger fra vikingetiden. Der var oprindeligt mere end 20 skibssætninger, men kun de 10 af dem findes endnu. Det er en speciel fornemmelse at komme roende i sin moderne plastkajak til dette sted, hvor det for mere end 1000 år siden var vikingeskibe af træ der herskede over vandene.

Skibssætningerne er et symbol på den dødes tilknytning til Njord - den nordiske mytologis hersker over vind og vejr. Hans symbol er netop et skib – »Skidbladnir«, og derfor er det også ham, man skal påkalde for at få god sejlads og fangst. Så måske er det en god ide lige at sende ham en tanke ind imellem - eller måske endnu bedre - en sjat mjød!

>> Hjarnøs hjemmeside

Vejr: Godt blæsende - men aftagende, mørkt og overskyet, rimelige bølger på udvalgte steder ellers fladt vand.

Distance: 26,8 km

Fugle: Stormmåge, skarv, fiskehejre, strandskade, hættemåge, digesvale, fjordterne.