torsdag den 31. maj 2007

22 meter vand under kajakken

En rigtig fed tur i strålende solskin fra Skanderborg til Klostermølle - hen over Mossø. Det er første gang jeg har taget Mossø på midten. Jeg har de gange jeg tidligere har været over Mossø altid roet langs enten nord- eller sydsiden. Men vandet på søen var spejlblankt, så jeg tog den korteste vej ude i midten af søen. Fedt at have så meget vand på begge sider. Det er en god meditativ fornemmelse af at der ikke sker ret meget - en fornemmelse af at høre sammen med søen. Kun et skævt blik ned på GPS'en afslører at kajakken rent faktisk bevæger sig. Da jeg så kom hjem fandt jeg ud at jeg også havde haft en del vand under kajakken. Der er op mod 22 meter i bassinet i den østlige del af søen - det er jeg jo intetanende roet hen over.

Jeg satte denne gang kajakken i ved den betonrampe der er den nordøstlige del af Skanderborg Sø, lige ved Oddervej. Positionen er N 56° 2.521' E 9° 56,326'. Så gik turen ellers hen over Skanderborg Sø, ind under jernbanebroen og motorvejsbroen. Hen i den smukke Tåning Å til overbæringsstedet ved Fuldbro Mølle. På stykket lige efter overbæringsstedet og hen til Mossø så jeg for første gang to isfugle på samme tid. Jeg fik set hvor de satte sig i grenene ud over vandet og lod kajakken flyde stille i vandet og nød synet. Fandens at jeg ikke havde noget kamera med! På tilbagevejen så jeg igen en enkelt isfugl på samme sted og igen én efter overbæringen. Det er faktisk første gang jeg har set den her, men jeg har tit tænkt at lige dette sted burde den næsten være. Men i dag fik jeg den så at se - så er det jo bare med at have et kamera med næste gang. Jeg så også - for første gang - et par sorthalsede lappedykkere, med de mærkværdige knaldrøde øjne.

En anden skabning jeg så, var en gammel mand som sad i sin robåd og tilsyneladende intet foretog sig - ud over måske at drikke kaffe. Da jeg råbte "velbekomme" var han lige ved at falde bagud af robåden. Men han hilste dog venligt. Det mest besynderlige var at han sad nøjagtig på samme sted og i samme positur da jeg var på vej hjemad - han har da immervæk siddet i den båd inde ved bådebroen en rum tid. Det er zen. Sådan vil jeg gerne blive gammel. Det må dog gerne være i en kajak!

Under min frokostpause i Klostermølle fik jeg en snak med en flok herlige børnehaveklasseunger der var på udflugt. En af drengene sagde: »Min far går også til kajak, han har allerede været der fire gange, men han kan overhovedet ikke sejle den endnu« - gad vide hvilken type kajak hans far prøver at ro! Og en anden: »Vi har også kajakker derhjemme, både nogen til én, og en til to og en til fire personer« - han må vist have en konkurrence-roer i familien. Sjovt nok kaldte ingen af ungerne den for en kano, det er jeg ellers tit ude for at børn siger.

På turen hjemover var det begyndt at blæse en del op, så jeg valgte at tage sydsiden af Mossø for at få lidt læ for vinden ved at tage den fra pynt til pynt. Jeg huskede jo at vindretningen var SSØ på udturen, omend den var meget svag. Det var den så ikke lige mere, og den var skiftet over i ØNØ, så der var ikke megen læ bag de forskellige pynte, kun lige de sidste få hundrede meter inden hjørnet skulle skæres. Men jeg kom da over søen selv om det krævede en noget større arbejdsindsats end på udturen.

Det er i øvrigt sjovt hvordan der er forskel på bølger i åbent vand og i en sø. Der er meget kortere bølgelængde i en sø og på en eller anden måde »hugger« de mere end i havet. Ikke at jeg mærker det meget i Barracudaen, men jeg kan huske at det var ubehageligt i min gamle kajak som er mere flad i bunden.

Og denne tur var jo også min første med min nye Werner Camano pagaj. Og jeg må sige at den er en drøm at ro med. Nu kan jeg mærke at det er ærgerligt at jeg har roet mere end 1200 km med en dårlig pagaj. Sådan har det jo bare været, og det var også først da jeg fik Barracuda'en at det gik op for mig at min gamle Boréal ikke var særlig god. Men jeg må sig at Camano'en virkelig klæder Barracuda'en. Og jeg kunne med det samme mærke at den føltes meget »stivere« i vandet. Den er rigtig let-roet og giver klart mere fart for samme mængde energi. Samtidig er skaftet rigtig behageligt at holde om, det er ikke rundt med nærmest en smule ovalt. Overfladen er en anelse ru i forhold til et plastbelagt aluminiumskaft som jeg er vant til. Jeg kan godt mærke at jeg lige skal have hård hud på i hænderne de rigtige steder. Men det kommer sgu hurtigt tror jeg. Desuden føles det behageligt varmt at holde om.

Samlingen på den delbare pagaj er bare rigtig lækkert. Let at samle og skille ad. Rigtig let at ændre skivning selv undervejs mens man sidder i kajakken. Og let at have i bilen.

Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for lige at prøve at checke topfarten med den, og jeg var lige oppe at røre ved 11 km/h - men jeg så kun ellevetallet en enkelt gang på GPS'en så var det ovre.

En ting jeg bliver mere glad for ved Barracuda'en er siddekomforten. Det justerbare ryglæn virker helt perfekt. Let at justere med bare én hånd mens jeg sidder i kajakken. Desuden er det også rart med den ekstra polstring der ligger over plastsædet. Jeg tror jeg bliver yderligere glad for det når jeg begynder at ro uden longjohn.

Som nogen måske har bemærket var dette endnu en tur uden et eneste foto. Mit ældgamle digitale HP Photosmart 315 kamera døde tidligere på måneden - men et nyt er på vej med posten.

Vejr: Næsten ingen vind i starten, tiltagende over middag (modvind hjemad!), en sommerdag med høj sol...

Distance: 37,7 km

Fugle: Isfugl, toppet lappedykker, sorthalset lappedykker, lille lappedykker, fiskehejre, knopsvane, skarv, gråand, gravand, musvåge, blishøne, hvid vipstjert, krage, landsvale

1 kommentar:

Eskild sagde ...

Flot beretning Helge - det hat været en lækker tur.
Jeg har været udkommanderet til arbejde på matrikelen denne weekend, så jeg må tage revance senere....

Du syntes måske også om: