tirsdag den 19. juni 2007

Mest om floder og whitewater

Bill Mattos - Den store bog om Kajak & Kano
Atelier, 2006 - 256 sider

I mine øjne er der ikke meget at hente i denne bog, hvis man ikke er interesseret i vild flodsejlads eller surf i små kajaker. Bogen er ganske vist stor og flot, fyldt med farvestrålende billeder og illustrationer - men det formår efter min mening ikke at dække over at bogen er middelmådig. (Med mindre selvfølgelig man har ovennævnte interesser).

Hvis jeg skal fremhæve noget positivt ved bogen er det afsnittet »Færdigheder i kajak« som strækker sig over blot 20 sider. Her gennemgåes alle de grundlæggende roteknikker rigtig godt med gode illustrationer. Desuden er der tre små afsnit sidst i bogen på tilsammen 24 sider som omhandler: Padling på åbent vand og hav, Udstyr til åbent vand og Padlefærdigheder på åbent vand. Der er dog ikke, i de afsnit jeg fremhæver, beskrevet noget som ikke også er behandlet grundigt i andre (og bedre) kajakbøger.

Det er iøvrigt underligt at se at de flest teknikker, øvelser og redninger demonstreret med nogle spøjse små whitewaterkajakker.

Bogen er en typisk bog til at have liggende fremme på glasbordet ved siden af en café latte. Jeg kunne ikke finde på at købe den, jeg vil måske overveje at fotokopiere de mest interessante sider. Med en pris på kr. 249,00 vil min vurdering være at den ikke er pengene værd.

Ingen kommentarer:

Du syntes måske også om: