Udholdenhedstest

Morgenstemning inden afgang fra Hou nordstrand.
Marselisborgskovene er begyndt at få efterårsfarver.

>> Flere foto

På min kajakfridag i dag stod jeg op lidt over klokken fem, for at få noget ud af dagen - fruen i huset skulle bruge bilen kl. 18:30 - og så er det bare med at være hjemme igen! Det meste var pakket i bilen aftenen i forvejen, så det var sådan set bare at koge noget vand til termokanden og få kajakken på taget. Jeg tog til Hou og satte i fra nordstranden for at ro ind mod Århus. Jeg havde på forhånd bestemt mig for at ro en lidt længere tur i dag, i hvert tilfælde mindst 40 km, men helst 50 km.

Jeg kommer på vandet 6:20 - det er tre kvarter før solen står op, men som det kan ses på billedet er der alligevel rigeligt med lys til at orientere sig. Selv om DMIs farvandsudsigt for Bælthavet og Sundet varslede 8-10 m/s var der ikke mange bølger, vinden var nemlig vestlig.

De første timer af turen er vinden mere i sydvestlig retning, så jeg søger ikke ind under land for at få læ, men krydser over de bugter som er på vejen ud, for at hente lidt medvind. Jeg opdager hurtigt at det er nødvendigt at korrigere en hel del med roret for ikke at blæse for langt til havs. Min plan er så at ro helt inde ved kysten på hjemturen for at finde læ, der er jo ingen grund til at gøre det mere besværligt end højst nødvendigt.

Mens jeg ror, får jeg den idé at jeg vil bruge dagen til at teste hvor langt jeg kan ro uden at gå på land og hvor mange timer jeg kan holde ud at sidde i kajakken. Det var egentlig mest for at få lidt ud af turen, for jeg har efterhånden roet denne rute mange gange, så der er ikke meget nyt at se på. Jeg overvejede lidt hvor meget jeg tror at jeg kan klare og ender med at være ret sikker på at 25 km er inden for rækkevidde. Det samme burde tre timer også være.

Turen op til hvor Marselisborgskovene begynder, er mest præget af landbrugsjord og sommerhuse - egentlig ikke specielt ophidsende at ro forbi. Men turen langs skovene er altid smuk. Det er også her at der begynder at dukke mange turbåde fra Århusklubberne op. Jeg så vel omkring 20 stykker i løbet af dagen. Da jeg kommer ind til det smukke palæ Varna og det knap så pæne Hotel Marselis, viser min Garmin 25 km i displayet, så jeg vender kajakken her og ror tilbage igen.

Det er så her jeg ærgrer mig over at jeg ikke allerede hjemmefra havde tænkt på at dagen skulle bruges til en udholdenhedstest. Mine solbriller ligger nemlig i bageste skot og det samme gør mit mad. Så jeg må knibe øjnene sammen mod den skarpe sol og bare håbe på mere overskyet vejr - det gør jeg ellers aldrig! Jeg har været påpasselig med lige at drikke nok vand, men heller ikke at drikke alt for meget. Det er jeg efterhånden blevet god til efter jeg er begyndt at bruge et drikkesystem, så jeg kan drikke mens jeg ror, uden at fjerne hænderne fra pagajen.

På vej sydover ser jeg nogle dværgterner sidde på en gruppe bundgarnspæle; jeg mener ikke at har set denne terneart før. Ud over det er det ikke det helt vilde der sker. Da jeg begynder at blive lidt sulten, er det eneste spiseligt i min dagsluge, et par »Alt-i-een«. Det ville have været rart hvis jeg havde haft noget loganbrød inden for rækkevidde - men det havde jeg altså ikke.

Da jeg havde rundet de første 25 km uden problemer, var det næste mål selvfølgelig 30 km. Derefter 35 km - og da de var rundet uden pause, lå de 40 km indenfor rækkevidde. Men så langt kom jeg ikke helt. Efterhånden kunne jeg mere og mere tydeligt fornemme overtrykket i min blære. Men jeg ville jo forfærdelig gerne op på 40 km - det er så dejligt med rundt tal. Jeg havde så valget mellem at lade vandet i kajakken og holde pause med urinstinkende våddragt eller acceptere at mindre end 40 km også er OK. Jeg valgte det sidste - det var simpelthen for grænseoverskridende at skulle sidde og tisse i kajakken når der sådan set ikke var nogen grund til det. Havde det været på et åbent kryds havde jeg gjort det, ingen tvivl om det.

Jeg havde dog så meget pli at jeg trods alt roede forbi naturistbadestranden før jeg gik på land. Der var dog ingen som sprang nøgne rundt, sikkert på grund af det kolde vejr. Klokken var 12:22, så jeg havde roet seks timer uden pause og GPSen viste 39,1 km. Jeg tjekkede lige gennemsnitsfarten, den viste 6,5 km/t - det var jeg sådan set godt tilfreds med.

Da jeg tissede på land, kunne jeg se at farven var almindelig lysegul, så jeg havde altså fået vand nok. Da jeg efterfyldte mit drikkesystem kunne jeg se at jeg på de seks timer havde drukket 1 liter vand. Med dagens vejr kunne jeg åbenbart godt have drukket en smule mindre.

Jeg vælger at holde en god lang pause her, inden jeg fortsætter hjemover. Det er rigtig godt at få noget at spise og noget varm kakao. Da jeg kommer ned på de stykker hvor der er flade marker inde på land - og ingen læ, må jeg ro med kajakken ret meget op mod vinden. Selv om jeg ror skråt ind mod land følger kajakken blot kysten, det må sgu se underligt ud inde fra land. Det bliver rigtig udpræget da der også på det sidste stykke kommer en kraftig regnbyge som har lidt ekstra vind med.

Da jeg er tilbage ved udgangspunktet ved Hou er der nogle vindsurfere fra HB Windsurf der skal til at på vandet, det er jo fedt vejr for dem med en frisk vind. Da jeg tjekker GPSen viser den at der kun har været en forskel på ud- og hjemturen på 900 m, så der er egentlig mindre sparet ved at krydse bugterne end jeg havde forventet. Det kan nærmest slet ikke betale sig.

Det blev trods alt en fin tur, selv om der var flere timer med skyer end sol...

Vejr: Frisk vind, mest overskyet, småkrusninger

Distance: 50,9 km

Fugle: Skrav, dværgterne, sildemåge, stormmåge, ringdue