Årets første tur med overnatning

Night and Day
Night and Day II (Titler inspireret af Joe Jacksons albums)

>> Flere foto

Nu skulle det endelig være - årets første tur med overnatning. Vinterferien gav lige mulighed for et par dage på egen hånd midt i alle familieaktiviteterne. Da is-situationen stadig ikke er særlig god i havet blev turen henlagt til noget af det sidste åbne vand i nærheden, nemlig Gudenåen.

Jeg bruger tirsdag aften på at pakke grej sammen - det er ved at være længe siden det har været i brug, faktisk ikke siden min tur med den store søn i september. Jeg havde taget et par overnatninger uden kajak for at tjekke om mit lejrudstyr fungerede i frostvejr. Den test faldt heldigvis godt ud.

Så onsdag morgen er jeg klar med bilen lastet og turen går nordover mod Fladbro ved Randers hvor jeg vil starte. Desværre er der sket et uheld på motorvejen så jeg spilder omkring en time på at holde i kø og køre omveje. Mens jeg holdt i kø var jeg glad for at jeg havde taget Black Sabbaths »Master of Reality« med i bilen. Det er en udmærket og effektiv heavy metal plade lytte til når man holder i kø. Men jeg når da langt om længe frem og får pakket grejet ned i kajakken. Jeg har måttet prioritere udstyret lidt anderledes end om sommeren, for jeg var nødt til at have et ekstra liggeunderlag med. Det fylder desværre en del. Men jeg havde plads til det nødvendige.

Klokken ti var jeg så endelig klar til at komme på vandet ved Fladbro og turen går ud af Nørreåen og om i Gudenåen, op mod strømmen. Vinden er heldigvis i østlig retning, så jeg har fordel af at have den kolde vind i ryggen. Det er dejligt endelig at være af sted.

Ikke lang tid efter starten ser jeg en ræv som står inde på bredden. Da den ikke har fået øje på mig endnu tager jeg forsigtigt mit kamera frem, men bare den lille bevægelse var nok til at jeg blev opdaget og væk var ræven. Så - ikke noget foto af den. Kort efter mødet jeg den første af mange lystfiskere på denne tur. De var alle sammen ude efter gedder, der skulle være nogle store krabater på denne årstid. Ham her havde også set ræven og havde bedre udsyn end mig. Han mente at den var halt på det ene ben - den overlever måske ikke vinteren hvis denne frost fortsætter.

Jeg tog mig selv i at ro og synge en gammel Grateful Dead sang som jeg holder meget af, nemlig deres gamle Black Muddy River fra albummet »In the Dark«. Et rigtig fedt nummer om den fred og trøst det kan give at vandre langs vandet. Man er vel passioneret hippie inderst inde. Hvis nogen hørte mig synge nummeret ville de sikkert ikke syntes det lød godt! Det håber jeg dog ikke der var.

Turen fortsætter ud i det smukke vinterlandskab, hvor det der mest falder i øjnene er de utroligt mange fugle der er på og langs åen. Det er især svaner der er rigtig mange af. Der er hele tiden svaner, både foran og bag mig begge dage - der har været mange, mange hundrede. Den store skallesluger er der usædvanligt mange af, jeg ser dem af og til på mine ture, men normalt ikke så mange som på denne tur.

Da jeg kommer op til Ulstrup efter omkring 18 kilometers roning er det ved at være tid for en pause. Det var dog lidt vanskeligt at komme på land på grund af is. Jeg måtte virkelig til at lege isbryder. Heldigvis var kajakken tungt lastet, så det lykkedes at få al isen brudt og skubbet væk med pagajen af flere omgange, men det tog vel et kvarters tid. Hvis du kigger på dette foto kan jeg fortælle at isen gik ud til den yderste stolpe i broen, så meget måtte jeg rydde væk. Vel på land var det dejligt at få lidt at spise og noget varmt at drikke.

Jeg fortsætter turen op mod Kjællinghøl Teltplads hvor jeg har planlagt at overnatte. Da jeg når frem er klokken kun fire og jeg har roet 26 km. Jeg tager en hurtig beslutning - jeg vil lige et smut op til Tangeværket og tilbage igen, inden jeg går på land og slår lejr. Det er omkring 14 km ekstra, men jeg regner med at jeg kan nå det inden det bliver helt mørkt. Solen går ned kl. 17.28, men der bør være lys nok til at ro mindst 1½ time efter dette tidspunkt. Så turen fortsætter forbi Bjerringbro og efter et stykke tid når jeg Tangeværket. Snupper nogle billeder og vender kajakken for at ro med strømmen ned til overnatningsstedet.

Heldigvis fandt jeg min ekstra pandelampe frem fra dagslugen da jeg var ved Tangeværket. Det er en lille, men forbavsende effektiv Petzl e+lite der sælges med en lille vandtæt beholder til opbevaring - den har mine varmeste anbefalinger. Det er ikke så tit jeg har haft brug for den, men de gange jeg har haft det, har jeg været rigtig glad for at have den lige ved hånden. Den ligger fast i den pose jeg har med i min dagsluge. Det viser sig nemlig at skydækket er så tæt, at det bliver mørkt tidligere end jeg havde forventet. Men i pandelampens skær lykkedes det mig ubesværet at komme på land. Jeg havde tjekket på vej forbi første gang, at der ikke var så meget is at det gjorde landgangen kompliceret.

Lejrliv - vinterudgaven
Da jeg kommer på land er det første jeg gør at trække kajakken helt op til et sted hvor der er læ for østenvinden. Det går forholdsvis let gennem sneen, selv om det er op ad bakke Det blæser en del, så teltet skal helst stå i læ. Derefter skynder jeg mig at skifte tøj. Jeg har ikke så meget rutine i at klæde om udendørs i frostvejr, så jeg står og får alt for kolde fødder inden jeg får mig snøvlet færdig. Så med kolde fødder og en foldespade får jeg skrabet en plads til et bål og får hentet noget brænde i pladsens brændeskur. Det er en fantastisk service at det er fyldt op året rundt. Det vil man jo gerne betale 35 kroner for - det er prisen for en overnatning. Der dukker dog ikke nogen op for at opkræve beløbet, så det var jo en gratis omgang denne gang.

Snart knitrer bålet lystigt og giver lys og varme, så det er let at få slået teltet op i de 20 cm sne. Min plan var egentlig at rydde en plads helt for sne til at stille teltet op på, men de nederste 15 cm er frosne, det gider jeg alligevel ikke bruge tid på at hugge i. Jeg kan jo også udmærket sove på isen med mit udstyr.

Da jeg har fået al mit grej pakket ud er det tid til lidt aftensmad og så ellers ind i teltet at ligge. Jeg opvarmer teltet med ni fyrfadslys som jeg beskytter med den nederste perforerede del af min Trangia. Det er en ide jeg har fået af min gamle ven Ole K. fra Randers - han er også kajakroer. Jeg er ikke blevet helt færdig med udformningen - det var blot en interimistisk udgave jeg havde med denne gang. Men mere om det færdige resultat i et senere blogindlæg. Det var faktisk fint til at holde teltet nogenlunde varmt indtil jeg skulle i soveposen.

Ved 22 tiden er jeg ved at være godt træt og slukker lyset og snører soveposen godt til. Jeg når lige at sætte mobiltelefonen til at ringe kl. 7.

Da den så ringer næste morgen gider jeg ikke stå op lige med det samme. Jeg får tændt »brændeovnen« og ligger og gasser mig en times tid yderligere i soveposen. Men det kan jo ikke blive ved hele dagen, så jeg kommer ud af posen og får tøj på. Jeg starter dagen med at hugge noget mere brænde og få gang i et bål igen.  Mens bålet kommer i gang, får jeg mig noget morgenmad og derefter sætter jeg mit våde kajaktøj rundt om bålet for at få det (nogenlunde) tørt. Jeg sidder lidt og hygger mig over min morgenkaffe og tiden går - det er rigtig hyggeligt at være helt alene herude. Misforstå mig ikke, jeg elsker min familie og at være sammen med dem - de er det vigtigste i mit liv. Men det er altså herude, alene i naturen, jeg lader sindet op og får ny energi og overskud.

Langsomt kommer jeg op i omdrejninger og begynder så småt at pakke sammen. Det tager lidt længere tid end normalt i det her vejr. Som en sidegevinst begynder det at sne mens jeg pakker ned. En ting jeg var rigtig glad for at jeg huskede at få med var mine Gore-tex gamacher fra Sea to Summit som gjorde at mine bukseben ikke blev våde af at vade rundt i sneen. Og vade rundt i sneen blev jeg bl.a. nødt til da et toiletbesøg blev aktuelt. Jeg vidste godt fra et tidligere besøg på pladsen, at skideskuret var låst af for vinteren, men jeg har jo altid min foldespade med så - no problem. Det blev nu lettere end jeg havde regnet med, for ganske tæt ved, løb en bæk. Det var næsten bedre end træk og slip. Det aflagte papir, som ikke længere er helt hvidt, tager man selvfølgelig med sig.

Hjemad igen
Da kajakken endelig er pakket færdig og slæbt ned til vandet er klokken, til min store forbavselse, blevet 11:30. Jeg har da taget den temmelig meget med ro her til morgen. Jeg kommer i kajakken iført mit næsten tørre tøj og glæder mig til turen tilbage. Nu er det den lette vej, nemlig med strømmen. Vinden er dog imod. Men strømmen er dog stærkest. En sjov detalje ved at strømmen og vinden går hver sin vej, er at det bliver ganske tydeligt hvor strømmen er stærkest. Det er der hvor de små bølger er flest og mest spidse. Så er det bare med at holde sig der. Man er vel mageligt anlagt.

Der var dog mange steder hvor åen var helt lige og helt parallel med vinden. Der var det lidt hårdt at ro. Vinden var taget en smule til siden i går. Desuden begyndte det at sne en del ved 12-tiden og det blev ved hele eftermiddagen, nogle gange mere ind andre. Jeg så et par sjove ting på turen hjem. For det første så jeg et par gange svaner flyve med mad i munden. Det foregår på den måde at hovedet står lige op fra kroppen og er bøjet som en omvendt fiskekrog - det ser helt naturstridigt ud, når man er vant til at se dem flyve med halsen strakt elegant lige frem. Meget underligt syn, men det var også helt unge fugle begge gange. Måske er det bare en ungdommelig overmodig idé.

Et makabert syn jeg så senere, var en blishøne som blev nappet af en gedde. Jeg så godt blishønen svømme rundt ude til højre og på et tidspunkt så det ud som om den sat fast i et eller andet. Sikkert en fiskeline, tænke jeg og ville ro over for at skære den fri hvis det var muligt. Den kæmpede bravt og efterhånden var det kun den ene vinge som baskede over vandet. Så så jeg ryggen at en temmelig stor gedde der lige skød ryggen ud af vandet og forsvandt. Blishønen så jeg ikke mere til. Lidt længere nede ser jeg nogle canadagæs inde på engarealet. Dem er jeg ikke tidligere stødt på.

Da jeg kommer ned til Langå vælger jeg at holde en pause ved Langå Camping, lige før den vintertomme jollehavn. Her er det også mere besværligt at komme på land, end det er om sommeren - campingpladsen havde simpelthen fjernet deres bro. Men på land kommer jeg da. Man lærer virkelig at improvisere når man ror om vinteren. Der er ikke meget der ser ud som om sommeren.

Campingpladsen har venligst stillet en bænk op helt nede ved vandet. Den er fastmonteret, så den kan de da ikke lige tage ind for vinteren. Det var et udmærket sted at indtage sin frokost. Ved siden af bænken ligger en turkajak med bunden i vejret. Det ser ud som om den jævnligt bliver brugt, for det eneste sne der ligger på den er det lag der er kommet i dag. Jeg kunne ikke lade være med lige at skrive »Go’ tur« i den nyfaldne sne.

En erfaring jeg har med hjem fra turen er, at man altid skal forsøge at gøre så meget som muligt uden at tage vanterne af. Det er ikke altid det lykkedes, men forbavsende meget kan man faktisk gøre med vanter på. Og fingrene bliver altså kolde hver gang vanterne skal af. Toiletbesøg vil jeg dog fraråde at man eksperimentere med iført vanter! En anden ting jeg har med hjem fra turen er en del bøjede pløkke. Jorden var mere frosset på Kjællinghøl end der hvor jeg ellers har prøvet at slå teltet op i frost - så der skal lige investeres i nogle bedre pløkke. Jeg vil desuden have dem farvede, så de er til at få øje på i sne.

Efter frokost ror jeg lige de sidste 10 km tilbage til bilen og får alt grejet pakket ind i bilen. Det fylder dobbelt så meget som da jeg tog hjemmefra, virker det til. Men det meste blev også bare smidt ind. Snefaldet har betydet at tempoet på motorveje ligger nede på 80-90 km/timen, men jeg har Ricky Lee Jones debutplade fra 1979 i cd-afspillerne og kaffe i kruset - så det er ligegyldigt. Hastigheden er valgt ud fra de givne konditioner: fedtet snesjap, hård østenvind, sommerdæk og en kajak på taget. Heldigvis holder de fleste dette marchtempo. Der er selvfølgelig lige de sædvanlige typer i overhalingsbanen som lever et fortravlet liv og har vinterdæk.

Jeg når heldigvis hjem i god behold med endnu en skøn oplevelse i bagagen. Og stadig tre dage af vinterferien tilbage sammen med familien. Perfekt

Vejr: Jævn til frisk vind, fladt vand, overskyet, sne, frost

Distance: 65,9 km (onsdag 39,8 km, torsdag 26,1 km)

Fugle: Knopsvane, sangsvane, gråand, troldand, canadagås, husskade, fiskehejre, skarv, krage, isfugl, vandstær, stor skallesluger, blishøne, hættemåge, syv-otte rovfugle.