Forårstur til Gulstavns Hage

Ved landgang på sådan en strand er jeg glad for at jeg ikke har en glasfiber-kajak.
Ståstenen i As Hoved Skov - ifølge sagnet kastede en trold fra Endelave stenen herover.

>> Flere foto

Endelig er dagene blevet så lange at det er muligt at planlægge en kajaktur med indlagt sightseeing - det har der ikke været så meget plads til de sidste mange måneder. Men nu er der jo lyst næsten 13 timer hver dag, så er der pludselig mulighed for det. De ture jeg bedst kan lide er faktisk dem hvor jeg har god tid til det. Så i dag ville jeg en tur ned for at kigge nærmere på As Hoved - jeg er roet forbi mange gange, men har aldrig været på land for at se skoven og skrænterne dernede.

Jeg satte kajakken i vandet nede ved broen på Alrøs sydlige ende. Der holdt en autocamper som »piratovernatter« omme på parkeringspladsen. Skøn udsigt at vågne til sådan en morgen - det så dog ikke ud til at de var vågne endnu, heller ikke da jeg lagde fra land 8:45. Jeg krydsede sejlrenden over til Snaptun-siden straks ved broen og fortsatte ned til Snaptun hvor Hjarnø-færgen stille tøffede ud fra havnen med kurs mod Hjarnø. Turen fortsætter rundt om Hundshage, hvor jeg mødet dagens eneste dønninger som fortsatte omtrent ned til Nørgård Strand. Det var specielt at ro uden noget synderlig vind og alligevel have et ret levende hav. Lige da jeg havde rundet Hundshage havde jeg frit udsyn ned til As Hoved som var dagens mål - det var dog gemt noget bag den dis der lå over hele As Vig.

Da jeg efter lidt mere end 16 km når mit mål bliver jeg rigtig glad for at jeg har en plastkajak - stranden bestod udelukkende af sten, alle omtrent så store som et barnekranie (ja, ja - skummel sammenligning - men størrelsen passer). Jeg lægger mit våde rotøj til tørre i solen, skifter hurtigt over til tørt tøj og smider mig på ryggen i solen. Det er skønt, sådan en dag med 15 graders varme. Åh - endelig forår. Jeg bliver liggende og nyder duftene, lydene og solens prikken på huden en times tid.

Jeg får gang i mit nye Nikon D3000 spejlreflekskamera, som jeg har med i kajakken for første gang. Jeg har ikke turdet have det med ud før på grund af frostvejret. Jeg har planlagt nogle fotos til senere brug på bloggen, så dem får jeg lige stillet op og får fotograferet. Det er fedt at have et spejlreflekskamera som giver en helt masse nye muligheder i forhold til mit vandtætte Olympus. Det er dog fortsat på sin faste plads i lommen på svømmevesten - det kan tåle mosten.

Derefter går turen langs en lille bæk op til stierne i skoven. Jeg har set på kortet at der ligger en speciel sten inde i skoven som hedder Ståstenen - den vil jeg prøve at finde. Jeg har tidligere ledt efter afmærkede sten i landskabet uden at blive specielt overrasket over deres størrelse. Men denne er virkelig stor. Ingen svensker ville vende sig om efter den, men efter danske forhold er den ganske stor. Sagnet fortæller, at den blev kastet af en trold på Endelave (som immervæk ligger 12 km ude i havet), efter at have fået afslag på frieri til gårdens frue. De må have haft nogle fandens smukke fruer på Endelave! At stenen er af rød granit er svært at se, for den er fuld af mos.

Rundt i skoven var der også tydelige tegn på at skovarbejderne havde været i gang med at forårsarbejdet, der var stablet nyskovet træ op mange steder. På min tur rundt i skoven kommer jeg også ad en sti helt ud til klippeskrænterne der er erklæret for Nationalt geologisk område. Der er en smuk, smuk udsigt derfra. På grund af disen er det desværre ikke muligt at se Endelave - den er ikke engang at skimte. Jeg havde regnet med at det var muligt at kravle en tur ned ad skrænten for at tage det hele i nærmere øjesyn. Men det kan altså ikke lade sig gøre. Der er vel 10-11 meter ned og skrænten hælder den »forkerte« vej.

Tilbage ved Gulstavns Hage, hvor kajakken ligger, begynder jeg så småt at gøre alt klar til afgang igen. Jeg har også allerede brugt tre timer på dette dejlige sted. Da sidder i kajakken og er ved at gøre mit sprayskirt fast klokker jeg i det og får en ordentlig balje vand ind i cockpittet - men hvad pokker, med neopren på bliver det jo hurtigt varmt igen.

Efter knap et par timer er jeg tilbage i Horsens Fjord igen og bliver overhalet af Endelave-færgen lige inden havnen. Den må være for sent på den, for den får fuld skrue helt ind til det punkt hvor den svinger ind i havnen. Det giver nogle gevaldige dønninger, da jeg jo er nødt at holde mig inde på det lav vand for ikke at ro i sejlrenden. Da jeg kommer tilbage til Alrø er der 6-8 biler i området og mange mennesker der er ude at gå en aftentur. Der er flere der, ligesom jeg, har opdaget det gode vejr.

Vejr: Let vind, nogle dønninger, solskin, men diset

Distance: 31,7 km

Fugle: Ederfugl, knopsvane, skarv, gråand, sølvmåge, strandskade, stormmåge, hættemåge, fasan, ringdue, krage, toppet skallesluger, to rovfugle