Foto: Morgentåge over åen ved Kjællinghøl Teltplads mellem Bjerringbro og Ulstrup.
>> Flere foto: 1 2 3 4 5
Klamt, men utroligt smukt må være overskriften på denne tur jeg tog sammen med Michael. Han er far til en pige i min ældste søns klasse. Vi havde flere gange snakket om at ro en tur sammen uden at det dog blev til noget. Men pludselig flaskede det sig, så vi ligefrem havde fem dage ledige på samme tid, så var det bare med at komme af sted. Michael havde snakket om at han godt kunne tænke sig turen fra Skanderborg til Randers og det var OK med mig. Jeg kender efterhånden området ret godt, også med hensyn til overnatningsmuligheder.
Skanderborg - Ry
Vi lægger ud søndag formiddag fra Skanderborg Sø på det sted hvor jeg ofte lægger ud. Vi bruger en del tid på at få banket det sidste grej ned i kajakkerne og så er det ellers på vandet - i nogenlunde vejr. Da vi kommer til overbæringsstedet ved Fuldbro Mølle viser det sig at vi ikke er de eneste på vandet denne søndag. Tre baglænsroere i en toer med styrmand er på vej den modsatte vej til Skanderborg. Vi hjælper hinanden med at få vore respektive fartøjer fragtet over landevejen. Som tak for hjælpen får Michael og jeg et par Carlsberg, selv om vi gør hvad vi kan for venligt at afstå tilbudet. Men det viser det sig dog at vi får brug for dem senere på turen.
Lige før vi ror ud på Mossø får vi for første gang på denne tur et kik på isfuglen - det første af mange. Ikke mindre end 12 gange i løbet af de fem dage spotter jeg den på strækningen helt frem til Langå. Ude i Mossø fortsætter vi over mod Hem Odde hvor vi holder vores første rast på vestsiden af odden. Mens vi sidder der titter solen frem. Det bliver stort set også det eneste vi ser til solen den dag. Da vi skal videre får jeg monteret mit sprayskirt så stroppen ikke sidder fremme - det går jo ikke, der skal være orden i sagerne, så jeg løsner det lige foran for at få stroppen op. Jeg havde ikke lige lagt mærke til bølgehøjden før jeg lavede det lille stunt, så det lykkedes mig at få adskillige liter vand fra tre bølger ind i kajakken inden jeg fik alt på plads - surt. Det var efter denne episode vi hver gang én af os slap en vind udbrød: »nå, var der vand i kajakken?«
Vi fortsætter over Mossø med god vind ind fra VSV, altså modvind, og nede ved Klostermølle holder vi så en frokostpause. Jeg kan godt se på det hele at det ikke bliver til 40 km i dag og begynder for mit indre blik at spotte mulige overnatningssteder. Én mulighed er at blive her ved Klostermølle, et par andre er Skimminghøj Teltplads ved Ry eller Alling Vest Teltplads nogle kilometer efter Ry. Vi bliver enige om at fortsætte et stykke endnu og se hvor langt vi når inden mørket begynder at falde på. På denne tid af året går solen jo ned allerede ved 19-tiden og det er stort set helt mørkt omkring klokken otte, når det er overskyet som i dag.
Vi kommer hen over Gudensø med vinden i ryggen og en flok jægere inde bagbord som skyder løs - øh, er der ikke lige et par dage til jagten går ind, spørger vi hinanden. Michael ender med af konkludere at de sikkert er ved at skyde geværerne ind, for skuddene falder ret hurtigt efter hinanden.
Vi er fremme ved Skimminghøj Teltplads i Ry omkring 18:30 og begynder at kigge efter et godt sted til telt og bivuak. Vi pjasker lidt rundt på pladsen i vores neoprenstøvler og finder det sted der er mindst vand - det vil sige kun 1 cm vand. Tja, det er så her lejren må være! Men vi bliver hurtigt enige om at der er nul point til denne plads for manglende dræn af pladsen. Undgå denne plads hvis det har regnet voldsomt i en periode forud for opholdet - ro hellere de mindre end tre km ekstra op til Alling Vest Teltplads og overnat på tør bund. Michael ender dog med at give pladsen et enkelt point - han opdager at der er gratis varmt brusebad oppe ved toiletterne.
Vi får lavet noget mad på Trangiaen i pandelampernes skær og sat vand over til varm kakao. Mens vi sidder over den varme kakao kan vi høre en ugle i træerne i nærheden som gør klar til nattejagten. Så når nu uglerne står op er det tid for at springe i soveposerne. Heldigvis er siderne på mit telt så høje at der ikke kommer vand ind - men det er nu alligevel en underlig sumpet fornemmelse at have teltet stående i vand.
Vejr: 8-9 m/s, nogen bølger, mest overskyet
Distance: 26,3 km
Fugle: Skarv, knopsvane, isfugl, toppet lappedykker, husskade, blishøne, skovskade, fiskehejre, gråand, krage.
Ry - Sminge Sø
Efter morgenmaden pakker vi sammen - mit telt er noget tungere en dagen før - og får kajakkerne i vandet. Turen fortsætter ind over Silkeborgsøerne som i dag viser sig fra deres pæne side. Ved Borresø holder vi en middagspause ved Gåsholt; det ser ud til at stedet bliver flittigt benyttet af nogle spejdere. Et rigtig fint sted at holde pause. Michael, der er noget mere udemenneske end jeg er, giver også lige en lektion i, hvor man nemmest finder bålmateriale i al slags vejr - det var rigtig fedt. Da vi fortsætter, har jeg hele tiden siddende i baghovedet, at sluserne i Silkeborg lukker 1. oktober - det er jo i dag - så vi skal slæbe to fuldt lastede kajakker over derinde. Jeg er også lidt usikker på hvor det er nemmest at få kajakkerne på land. Da vi kommer derind får Michael øje på en bro helt ovre ved kiosken, den tilhører godt nok en kanoudlejer, men her er let at få kajakkerne ud af vandet så det bliver her. Kioskejeren se noget mellemfornøjet efter os og siger noget i retning af at »så går det den her gang«. Han tøede nu op da vi først kommer i snak med ham om turen.
Han fortæller os at det faktisk er muligt at bestille en tur gennem slusen, blot man ringer 2-3 dage i forvejen. Fantastisk service for blot 15 kr pr kajak! Men nu har vi altså ikke ringet i forvejen, så slusemanden er ikke lige i nærheden. Det er bare i gang med at slæbe. Da vi bærer over kan jeg mærke at Michaels Greenlander Pro er omkring ½ tons tungere end min, som jeg ved vejer omkring de 60 kg når den er fuldlastet. Selve kajakken vejer 28 kg og lasten er på omkring 32 kg har jeg på et tidspunkt vejet ud. Michael benægter selvfølgelig fakta - min er da klart den tungeste! Det får vi så diskuteret en hel del under turen, uden at nå til enighed eller at få foretaget en kontrolvejning... »The answer, my friend, is blowing in the wind«, for nu at citere onkel Bob fra amerika.
Vi ror igennem Silkeborg Langsø og kommer ned hvor der virkelig er strøm på åen og bliver nærmest spulet ned til Sminge Sø Teltplads. Her er der ikke vand på teltpladsen - det giver en del point. Vi får hurtigt hængt vores våde tøj til tørre og slået telte op. Vi er heldigvis ankommet tidligere til overnatningsstedet end i går, så vi kan lave mad og spise mens det stadig er lyst!
Da jeg er kommet i soveposen ringer jeg lige for sjovt til DMI for at checke vejret. Nattetemperaturen for Østjylland bliver på 5-8°C, på udsatte steder ned til frysepunktet. Jeg tænker i mit stille sind om jeg befinder mig på et udsat sted...
Vejr: Ingen vind, mest skyet
Distance: 28,2 km
Fugle: Isfugl, knopsvane, skarv, toppet lappedykker, blishøne, husskade, gråand, hvid vipstjert, hættemåge, fiskehejre, krage.
Sminge Sø - Kjællinghøl
Jeg vågner til den, af DMI varslede, tætte tåge ved syvtiden. Der ser smukt ud alle vegne, så jeg går en tur rundt og eksperimentere lidt med kameraet. Flere af billederne er blevet rigtig gode, kan jeg se da jeg kom hjem. Michael vågner noget senere og fortæller at han var vågnet ved tre-tiden og havde ligget længe og set på den utroligt smukke skyfrie stjernehimmel - den var jeg så lige gået glip af. Ligesom vi heldigvis også var »gået glip af« nattefrosten.
Vi kan mærke at solen får en del magt, så vi tager en dovneformiddag og får tørret noget tøj inden vi smutter fra Sminge lige inden middag. Som sædvanligt bliver Michaels Greenlander Pro søsat med et eksotisk hvin. Første gang jeg hørte det troede jeg ikke mine egne ører. Det er bestemt ikke en diskret hvinen der kommer fra de gule skumgummiruller han bruger for at beskytte glasfiberen med diverse ridser og skrammer. Jeg har et billede af dem her. Det er et stykke børnebadelegetøj som han har skåret ud i passende stykker - efter at have hørt dem første gang navngav jeg dem straks hvingummi. Faktisk er det en ret genialt løsning, jeg har ikke set andre anvende metoden. Men det virker. Eller som Michael siger: »Det spiller!«
Min kajak siger ikke rigtig noget når den skal i vandet, ikke andet end plask. Til gengæld siger jeg en del når jeg sidder i kajakken og har en sagesløs makker med. Jeg ved jo efterhånden så meget om alt muligt langs åen, som jeg nødvendigvis må berette om, uanset hvor irriterende det kan være: Svostrup Kro, Tvilum Kirke, Æ Swotmand, Kongensbro Kro og alle mulige steder hvor det er fedt at komme på land. Men selv jeg bliver tavs da vi kommer ud på Tange Sø i strålende solskin og spejlblankt vand - et betagende syn, der kan gøre selv en meget talende kajakroer ydmyg.
Vi går i land i Ans i Tange Sø's sydvestlige hjørne. Det er så varmt at vi kan beholde vores klamme våddragter på i dag - selv Michael, som ellers har en kraftig aversion mod koldt klamt neoprentøj og helst skifter til almindeligt tøj i pauserne. Jeg har efterhånden vænnet mig til at mine longjohns ofte er våde, kolde og klamme, så jeg tager det ikke så tungt når det skal på. Michael mener at jeg decideret har udviklet en form for neoprenfetich! Men altså - det er jo kun klamt i 30 sekunder - så er det glemt.
I dag kan vi nøjes med at krænge neoprenen af overkroppen og så spise frokost i bar mave og solbriller - herligt. Efter frokost og en tur rundt for at se området går turen videre over Tange Sø. Lige overfor det sted vi spiste frokost ligger et sted som i folkemunde bliver (eller blev) kaldt Helvede. Det vidste vi nu ikke da vi roede forbi, men det fortalte min far senere på turen, da vi fik frokost inden han kørte os hjem. I hans barndom gik der historier om at flere var druknet ved at bade lige på det sted. Og min fars bror Jørgen var også lige ved at drukne under en badetur ved Helvede. Om stedet stadig bærer navnet i folkemunde ved jeg ikke.
Efter den spejlblanke Tange Sø er der kun én vej videre - det er forbi Tangeværket. Her skal kajakkerne fragtes mere end 400 meter over land, men heldigvis er der vogne på stedet til det formål. Mens vi står og betragtede værket faldt vi i snak med en flink mand. Vi fortalte, som sandt var, at vi ikke helt vidste hvor vi ville hen for at overnatte. Der var jo mulighed både inde i Bjerringbro og ved Kjællinghøl. Manden beretter meget begejstret om Kjællinghøl, hvor der lige i nærheden er et historisk center med et langhus og nogle shetlandshytter man kan overnatte i oppe i skoven. Michael og jeg sender lige hinanden et sideblik der siger - »mon ikke manden mener et shelter...«, men han bliver nu hårdnakket ved med at kalde dem shetlandshytter under hele samtalen. Mandens oprigtige begejstring og entusiasme smitter af på os begge - vi skal sgu da sove i en shetlandshytte i nat.
Men først skal vi lige have slæbt kajakkerne de 400 meter forbi værket. Det går rigtig fint på de udmærkede vogne som findes på stedet - der er god plads til to kajakker på de brede vogne, så sparer vi lige en tur. Det eneste som ikke er så fedt ved overbæringen, er den stejle trappe ned til vandet når kajakken skal i vandet igen. Det er tungt og det er med tungen lige i munden ned af de glatte trin. Jeg går forrest nedad og opdager at et af de nederste trin sidder løst - ubehageligt - men der skete heldigvis ikke noget.
Da vi ror fra Tangeværket står fluefiskerne i waders som, jeg havde nær sagt, sild i en tønde inde ved bagbord bred, der er vel højst 20-30 meter mellem dem. Da Michael spørger til fiskeriet havde nogle af dem haft god fangst. Da jeg er vegetar er jeg ikke så interesseret i fiskeri, men Michael prøvede at vride staldtips ud af de fleste lystfiskere vi mødet på turen. Specielt stykket her fra Tange til Randers var godt besøgt af fiskere i det gode vejr.
Vi når frem til Kjællinghøl Teltplads ved 18-tiden og giver os til at lede efter de shelters som skulle ligge oppe i skoven. Vi gik et godt stykke ind i skoven men fandt ingen, ved en P-plads tog vi et kort over området. Der var godt nok shelters i skoven, men ikke i en afstand vi gad slæbe vores udstyr - så det blev til telt og bivuak endnu engang. Det gjorde nu heller ikke så meget, udsigten fra teltpladsen et stykke oppe ad bakken var rigtig flot.
Der er en masse brænde på pladsen til fri afbenyttelse, så vi sidder og hygger os rundt om et bål efter at solen er gået ned. Ved samme lejlighed får vi tørret støvler og strømper! I aften blev en af de aftener hvor vi kom rigtig sent i seng, klokken var nemlig hen ad 22-tiden før vi krøb i soveposerne.
Vejr: Ingen vind, en del sol, få skyer
Distance: 29,6 km
Fugle: Isfugl, skarv, krage, husskade, musvåge, fiskehejre, knopsvane, blishøne, toppet lappedykker, gråand.
Kjællinghøl - Piggen
Selv om jeg var kommet senere i seng end de andre aftener, vågnede jeg ved seks-tiden onsdag morgen, da det nautiske tusmørke skulle til at tage sin begyndelse. Der var ikke meget andet at se end svage antydninger af skygger, men nysgerrigheden efter at se det historiske center med jernalderlanghuset holdt mig fra soveposens lune indre. Så - op ad stien i mørket. Efter et par hundrede meter står jeg ved et jernbanespor, nå okay, så er jeg gået for langt i mørket - tilbage for at finde den rigtige sti. Det er halvmånetid så der er lidt ekstra lys at hente der. Centeret med kopien af et langhuset fra 600-tallet virker uvirkeligt i den belysning da det dukker frem af disen. Først knapt synligt, senere en anelse skarpere i aftegningerne. Jeg er slet ikke i tvivl om at det allerbedste tidspunkt at fornemme dette steds specielle atmosfære er præcist sådan en tidlig morgen i tåge. Tankerne får helt frit løb i den belysning og fantasien tager på en tidsrejse til en fortid som vi knapt kan forestille os...
Da jeg går videre ind i skoven kommer jeg forbi en mark med en flok islandske heste som går og græsser, så jeg forbliver mentalt i jernalderen indtil jeg får øje på det elektriske hegn ned mod stien.
Efter at Michael har spist sin obligatoriske havregrød og jeg har gnasket mit lige så obligatoriske loganbrød med marmelade, pakker vi sammen og fortsætter turen. Vi kigger lige på kort inden afgang og er enige om at ro så langt som muligt i dag så der kun bliver en kort tur tilbage til sidste dag. Det springende punkt er hvor i Randers Fjord det er muligt at komme på land og finde et sted til teltene - der er ikke umiddelbart nogle oplagte steder på kortet. Men det må tiden jo vise - ellers må vi sove i kajakkerne.
Det disede vejr følger os det meste af formiddagen. Lige da vi har passeret Ulstrup får vi øje på et besynderligt skilt ovre på højre bred. Det er en advarsel om store sten som ligger i vandet - alle markeret med en rød bøje i vandoverfladen. Efter hjemkomsten har jeg undersøgt hvad formålet med disse sten er - og det er åbenbart en del af et naturgenopretningsprojekt med det formål at få laks til at tage ophold her ved Ulstrup. Der har tidligere i 17-1800-tallet været sten her, men de blev sprængt væk for at lette pramfarten på Gudenåen. Et par km længere fremme står så et nyt fint skilt med »sten i vandet ophørt«.
Ved Åbro før Langå holder vi en pause lige over for gydebankerne. Det er let at komme i land på styrbord side umiddelbart efter broen - og der står et rigtig godt æbletræ lige ved vejen hvis i skulle komme forbi i æblesæsonen. Der holder også et par fede store Land Rover Defendere som vi lige er oppe at savle lidt over.
Efter Langå får vi øje på den øverste del af det karakteristiske tårn på Grensten kirke - det kan vi faktisk se det meste af vejen frem til Stevnstrup, hvor vi holder middagspause. Nu har jeg efterhånden set den spids flere gange, så jeg bliver vist nødt til en dag at køre til Grensten for at se kirken i hel figur. På denne strækning er der en masse gravearbejde i gang inde på styrbord bred - der er ved at blive etableret vådenge i hele dette område mellem Langå og Stevnstrup. Det er til stor glæde for fugleelskere og til stor ærgrelse for lystfiskere som mener at det giver mindre strøm i åen til at føre fiskeyngel hurtigt ud i havet - det er ikke let at gøre alle tilfredse. Michael prøver lige om det er muligt at ro ind over de oversvømmede enge, men der er ikke meget vand.
Da vi kommer på land i Stevnstrup er det igen i bar mave og fint solskin. Vi falder i snak med et par lokale og kommer også ind på vores problem med at finde et sted i fjorden at overnatte. Jeg regnede med at vi godt kunne nå ud i nærheden af det sted hvor Grund Fjord og Randers Fjord mødes og havde også nogle teorier om hvor der måske var tørt - men heller ikke mere end det. Det viser sig så at den ældste af de to har boet i Uggelhuse i mange år og kender fjorden som sin egen bukselomme. Et par af de steder jeg havde udset mig var ikke helt tossede, men han havde nogle flere bud på muligheder - men vi måtte jo spørge om lov når vi kom frem, næsten alle »tørre pletter« derude er jo privat jord. Vi takker mange gange for de gode råd og fortsætter fortrøstningsfuldt turen.
Efter lidt roning kommer vi forbi det sted hvor Nørreåen løber sammen med Gudenåen og fortsætter ind mod Randers. Den lokale kajakklub ror vi også lige forbi, inden vi kommer igennem industrihavnen. Herinde ved en af kajerne står endnu en lystfisker - han råber os an. Vi ror over mod ham og sørme om det ikke er den samme mand som stod og fangede ingenting ude i Stevnstrup hvor vi holdt middagspause. Nu står han så i Randers Havn og fanger stadig ingenting! Men han havde nu kaldt på os fordi han ville forære os et kort over fjorden, hvor vi kunne se hvor det var muligt at komme i land - hvor heldig har man lov til at være.
Da vi kommer til Dronningborg Marina går vi lige på land for at strække benene. Jeg spørger lige en ældre gut ved en jolle, hvordan tidevandet er. Han mener at det lige er vendt og er på vej ind. Av, for den! Det er stik imod mine beregninger.
Jeg har checket på Randers Havns hjemmeside for prognoser for højvande og jeg fulgte, på samme side, de reelle højvandstande i hele ugen op til turens start. Det jeg kom frem til var at højvandet i Randers Havn reelt begyndte at falde ca 1,5-2 timer tidligere end prognoserne for perioden. Det eneste udsving som var større end det, var ved fuldmåne hvor højvandet faldt helt 4,5 timer før forudsagt. Så her den 3. oktober burde vandet strømme ud af fjorden startende lidt før kl 17 og forsætte ca seks timer frem. Det viste sig heldigvis se det var mig som havde ret - vi havde strømmen rigeligt med os kunne vi se på bøjerne.
Det er først nu at jeg får nyt rovand under kajakken, hele Gudenåsystemet har jeg gennemtrawlet efterhånden, men fjorden har jeg aldrig været på. Det er altid godt at prøve noget nyt. Da vi er kommet ind på det smalle stykke af fjorden mødes vi af en klam lugt af rådne dyr - det er ådselkogeriet Kronjyden syd for fjorden som sender en stinkende arm ud efter os. Føj for satan - hvis den lugt ikke gør folk til vegetarer ved jeg ikke hvad der skal til. Da vi endelig kan trække vejret normalt igen, mødes vi af det første fragtskib på turen. Vi er lidt spændt på hvordan kølvandet tager sig ud i det smalle fjordløb og overvejede at smutte ind i en sidekanal med kajakkerne, men valgte nu at blive i fjorden og tage hvad der nu måtte komme. Og det var ikke særlig slemt, men her er også en fartbegrænsning på 6 knob - det begrænser jo bølgen efter skibet.
Da vi nærmer os det område vi har udset os til overnatning begynder vi at spejde efter et egnet sted. Vi spørger ved et af sommerhusene på nordsiden om de har nogle ideer. De mener at der, lidt længere fremme, er en tom grund med græs som vi kan benytte. Vi ro videre, men kan ikke finde den tomme grund. I stedet spotter vi et gammelt faldefærdigt hus hvor det meste af fronten mangler og ror ind og checker. Jorden omkring huset er totalt ujævn, så teltslagning er ikke muligt - men måske ligge på gulvet inde i huset? Det er jo fristende at ligge på et tørt underlag for en gangs skyld. Men - de borde som er i huset er fyldt med øl- og spiritusflasker og affald. Det flyder også med værktøj rundt omkring - gider vi risikoen for at blive vækket af ejeren i morgen tidligt? Ud fra det vi har set i huset bliver det et nej, så vi leder videre fra kajakkerne.
På modsatte bred er en lille jollehavn som har en græsplane, men den ligger lidt åbent og forblæst - en mulighed, men ikke ideel. Michael fortsætter jagten op langs nordsidens sommerhuse mens jeg stikker over til den lille ø Piggen. Den ene af mændene vi mødte i Stevnstrup kendte den tidligere ejer af sommerhuset derovre - han mente huset måske stod tomt nu. Så det checker jeg lige. Det ligner et godt sted, men huset er ikke forladt - det er tydeligt at det bruges jævnligt, der er fx frisk frugt fremme i skåle på bordet og sporene i græsset er ikke gamle. Er det for frækt at snuppe en plads på deres græsplæne? Det er det måske, men vi gør det nu alligevel - vi er efterhånden ved at være godt sultne og gider ikke rigtigt ro længere i dag, vi har allerede roet næsten 43 km. Og vi er jo pæne og ordentlige familiefædre med moralen i orden og en rigtig god vane med ikke at efterlade spor hvor vi kommer frem - så mon ikke ejerne bærer over med os. Det håber vi da.
Vi bliver enige om at skrive en lille seddel til ejerne, om at vi har brugt deres græsplæne og stiller så, som en lille lejeafgift de to Carlsberg vi fik forærende af de tre baglænsroerne vi hjalp i starten af turen. Sådan er verden jo forunderlig - deres øl ender nu i maverne på de heldige ejere af sommerhuset på Piggen efter at være blevet fragtet i næsten hele Gudenåens længde.
Vejr: Ingen vind, en del sol
Distance: 42,7 km
Fugle: Vibe, isfugl, krage, knopsvane, fiskehejre, knortegås, skarv, gråand, husskade, musvåge, blishøne, hættemåge.
Piggen - Udbyhøj
Vi bliver vækket om morgenen af det mest latterligt andekald vi nogensinde har hørt. Det bliver så efterfulgt af nogle knapt så latterlige skud. Vi er nu fremme ved den 3. oktober og det er ikke længere så sjovt at være and på disse breddegrader. Om jægeren har held i bøssen finder vi ikke ud af - men hvis jeg var ham ville jeg godt nok ønske mig et nyt andekald i julegave!
I dag har vi så kun små 10-15 km tilbage af turen, så vi tager den med ro for at trække tiden lidt ud. Vi møder flere fragtskibe på vejen ud, jeg har taget billeder af de første, men gider ikke blive ved. Da vi ror forbi Kanaløen ror jeg lige ind til den efterårstomme havn for at se om det er muligt at overnatte på stedet, og det ser godt nok ud. Der er sikkert ikke vand og toiletforhold, men græsset ser godt ud. Så hvis du kommer forbi for en overnatning så husk vandet og en spade. Jeg kan huske, fra den tid hvor jeg boede i Randers og kendte nogle lystsejlere, at stedet er berømt og, ikke mindst, berygtet for sine vilde sommerfester hvor alt kunne ske - men det var jo også tilbage i de løsslupne firsere.
Vinden tager en smule til efterhånden som vi nærmer os turens afslutning i Udbyhøj. Vi smider kajakkerne på land lige nord for kabelfærgens havn og forbereder os på hjemturen. Min far har lovet at han godt vil køre os tilbage til Skanderborg efter Michaels bil. Kajakkerne får vi lov til at placere trygt bag færgeselskabets hegn hvor de er under opsyn - alternativet var at den ene af os skulle blive tilbage for at passe på dem.
Vi får lige kørt nogle kilometer mellem Udbyhøj og Skanderborg og da vi for tredje gang den dag kører turen, nu endelig med kajakkerne på taget af Michaels Land Rover, begynder det at regne voldsomt - vi er egentlig ret glade for at turen er slut nu...
Vejr: En smule vind, mest overskyet, små krusninger
Distance: 16,2 km
Fugle: Fiskehejre, alk, hættemåge, skarv, vibe.
Alt i alt...
Det har været hyggeligt at prøve en længere tur med en makker. Jeg får holdt nogle længere middagspauser end jeg plejer for tiden flyver af sted når man har nogen at snakke med. Og snakket det har vi virkelig fået på denne tur - det har været rart.
Vi endte med at ro i alt 143 km fordelt på fem dage. Det giver et gennemsnit på 28,6 km pr dag. Det er jeg udmærket tilfreds med - selv om vi så ikke nåede helt til Grenå som jeg havde drømt om.
Grej-erfaringer fra turen
- (minus)
Min fine NSR Hydrosilk langærmede rotrøje er alt for længe om at tørre. Fremover kun til brug på endagsture.
Mit Robens Small Dreamer telt giver for meget kondens ved så lave temperaturer som vi har haft. Der skal eksperimenteres med kun at have fluenettet lukket i sovekabinen, eller en bund af presenning under hele teltet. Måske begge dele.
Mine Hi-Tec vandrerstøvler skal imprægneres, de er ikke helt tætte.
Marmelade i plastbeholder med låg - den var utæt = posen fuld af marmelade. Droppes.
+ (plus)
Den ultralette og lækre Falke Athletic Cool Shirt SS tørrer lynhurtigt. Anbefales varmt.
Små tomater i en madkasse så de ikke smatter ud - det er perfekt.
Cappuccino og café latte i doseringsbreve er lettere end pulverkaffe og pulvermælk som først skal rystes op, når man nu helst vil drikke sin kaffe med mælk.
køb (vil ha' liste)
Light my Fire magnesium fyrtøj - virker selv når det er vådt (det gjorde mine tændstikker til gengæld ikke!)
Tuber til marmelade og postejer som kan rengøres og genanvendes.
Foldespade - letvægtsmodel.
Håndvarmere som jægere bruger - til at smide i støvlerne om natten.
Dunsovepose - ved temperaturer lavere end på denne tur er det ikke nok med den jeg har.
Kajakvogn - savnede én ved flere lejligheder på turen. Der er desværre kun plads til den på dækket af kajakken, men det må jeg så leve med.
Gamacher. Er nødvendige på denne tid af året, mine bukser var våde nederst på benene hele tiden.
>> Gudenå tur 2006 - med mange links
Jeg vil gerne ønske Godt kajakNytår til alle som læser KajakBloggen.dk. Jeg er rigtig glad for at der er nogle derude ved computerne som kan have glæde af at læse om mine oplevelser med kajaklivet. Det har været et spændende år for mig og jeg kan se på de kajakblogs som jeg selv følger med i, at det har det sandelig også været for mange andre.
