Mariager Fjord - den pæne ende

Foto: Der skal vist mere end god vilje til at få dén skude ud at sejle igen - den ligger lige vest for havnen i Hobro.

>> Flere foto

Den gæve kajakroer Per Nielsen fra Skive fortalte mig på efterårstræffet at den yderste del af fjorden er røvkedelig - derfor valgte jeg at tage turen fra Hadsund og indad og så droppe det stykke som ligger vest for Hadsund. Det som Per vist kaldte »den pæne ende«. Vinden var vestlig, så jeg valgte at tage modvinden på turen ud - altså starte i Hadsund.

Jeg satte kajakken i vandet lige sydøst for broen. Et udmærket sted med mulighed for at parkere langs vejen ned til jollehavnen. Stedet kan ses på kort her. Klokken var 7:00 og solen skulle til at stå op - det så jeg nu ikke meget til, for der var skyer overalt. Jeg vælger at ro nord for sejlrenden på turen ud og så tage sydsiden hjemad. Ikke lang tid efter får jeg en ordentlig regnbyge, den første af mange i dag.

Allerede efter 13 km måtte jeg lige på land for en tissepause. Det var på tangen lige overfor Mariager. Tangen stikker så langt ud at den fylder det halve af fjordløbet - Langsodde hedder den. En lang og - på midten - usædvanlig tynd tange. Jeg gad ikke at ro udenom, men holder min pause midtpå hvor tangen kun er en meters penge bred.

Herefter bliver fjorden rigtig flot. Indtil nu har det mest været landbrugsjord, byer og havne, men nu er det ren natur. De smukke hedebakker starter her og fortsætter stort set ind til Hobro. På de fleste af skrænterne græssede får. Dette landskab er hele turen værd. På samme strækning er hele sydsiden skovklædt, med et så småt begyndende skift til efterårsfarver.

Ud for Bramslev Bakker bliver idyllen dog, for et kort øjeblik, brudt af lugten fra en af årsagerne til et af fjordens problemer - nemlig gylle. Den store udledning fra landbruget har været stærkt medvirkende til de problemer med iltsvind som Mariager Fjord gennem mange år har kæmpet med. Jeg ved egentlig ikke hvordan det ser ud lige for tiden - men der bliver stadig kørt gylle ud kunne jeg lugte! Men der kommer flere og bedre lugte til næsen.

Da jeg nærmer mig Hobro ror jeg direkte ind i et flashback fra Tunesien. Jeg får en kildrende duft i næsen af varmt brændt ler og stenstøj. Pludselig stod jeg igen i det lille tunesiske stenværksted, langt ude på landet, som vi besøgte under en af vore ferier dernede. Dejligt. Her i kajakken er der dog noget koldere - og duften stammer bare fra det lille Vindø Teglværk som ligger overfor.

Inde i Hobro Havn fik jeg den første påmindelse om at det var ved at blæse op. Jeg mistede det første kort - vinden blæste det væk. Jeg plejer ind imellem, at have kort liggende direkte ovenpå mit Reed sprayskirt hvor det så nærmest »klistrer« sig fast med vandet. Men åbenbart ikke nok når der kommer pludselige vindstød. Jeg må lige se at få lavet et eller andet som holder kortene fast. Jeg mistede nemlig ét mere på turen.

På vej ud af Hobro kom jeg lige forbi et forhenværende træskib som åbenbart var opgivet. Det lå i hvert tilfælde på siden og var i miserabel stand - men meget fotogent. Det er sgu nok turistforeningen som har placeret det dér.

Her på hjemturen er der god fart i kajakken med vinden ind bagfra, så jeg runder hurtigt Katholm Odder og går på land for at få frokost. Jeg finder et flot sted ved udmundingen af en bæk og - viste det sig - lige ved et gammelt jorddige. Her er en fantastisk udsigt over mod bakkerne på nordsiden af fjorden. Jeg får lige skiftet til noget tørt rotøj ved samme lejlighed.

Efter pausen, som starter i en af de få solstråler, men som ender med en ordentlig regnbyge, fortsætter turen mod Mariager. Lige før byen ændrer bølgerne, til min overraskelse, fuldstændigt retning - og højde. Jeg har roet indtil nu med vind og bølger ind skråt bagfra. Men nu kommer bølgerne direkte ind fra siden og er taget til i højde. Tungen lige i munden og pagajen ind i bølgerne. Da jeg kommer i læ ved Mariager og lige checker kortet kan jeg se at det er min tissepauseodde Langsodde som er årsagen. Her skal vandet jo forbi snævringen og kommer så ind fra siden lige på dette sted.

Et stykke senere hører jeg en spøjs lyd lige idet jeg runder en af de mange hager og odder. Der har da været en del bølger ind bagfra som har brudt og givet en del vand, men nu lyder det som en gigantisk tsunami der er ved at kamme over. Så for satan hvad nu? I øjenkrogen inde styrbord fanger mit blik dog årsagen til den besynderlige lyd - det er ikke vandet der brøler, men derimod 2-300 blishøns som letter fra vandet samtidig. De er åbenbart blevet overrasket over min tilsynekomst. En lille undseelig fugl - men bare der er mange nok kan de altså godt lave en helvedes larm.

Tilbage ved jollehavnen er 3-4 stykker af de lokale småfiskere samlet. Jeg kan høre på deres snak at de bliver på land - det blæser sgu for meget nu, så der bliver ordnet garn og ruser i stedet for. Efter turen kan jeg kun give Per ret - turen er flot. Specielt stykket fra Mariager til Hobro kan anbefales på det varmeste.

>> Mariager Fjord Guiden

Vejr: Jævn vind, overskyet, regn men enkelt solstrejf, nogen bølger.

Distance: 47,4 km

Fugle: Fjordterne, knopsvane, blishøne, hvid vipstjert, strandskade, vibe, fiskehejre, skarv, gråand, almindelig ryle, stormmåge, hættemåge, sølvmåge, sildemåge.