Ny (kajak)jakke
Når jeg sætter kajak i parantes, er det fordi jakken slet ikke er beregnet til kajakbrug, men egentlig er udviklet til lystfiskeri.
Jakken er lavet i et åndebart materiale som D.A.M. selv kalder HydroForce og har neoprenmanchetter i ærmerne. Der er mange gode detaljer ved jakken. Den er tilpas kort til at den ikke er i vejen for mit sprayskirt. Rundt i livet er der to muligheder for justering ved hjælp af elastikker og hætten har tre mulige justeringer. Hætten er også udstyret med en lille skygge.
Desuden er er fire udvendige og to indvendige lommer på fronten og en stor bagpå som er 30x25 cm - de er nu ikke til nogen nytte i kajakken, da jeg har svømmevesten over jakken.
Det som adskiller denne jakke fra »rigtige« rojakker er mangelen på en tunnel til sprayskirt. Bevægelsesfriheden i jakken er helt i top og jeg kan tydeligt mærke at der er meget mindre kondens i jakken end i min anden rojakke som er helt vandtæt men absolut ikke åndebar!
Jeg har haft jakken på prøve i hårdt vejr med meget vand ind over kajakken og konstant vandsprøjt fra pagajen pga. vind. Til min behagelige overraskelse betød det ikke noget at jakken ikke var udstyret med en tunnet til sprayskirt - jeg tog ikke vand ind nogen steder. Jeg syntes den bestod prøven. Der kom noget vand ind ved ærmerne, men jakken var behagelig tør på resten af kroppen. Selvfølgelig ikke tør-tør, det kan vel ikke lade sig gør når man har roet i 6-7 timer samme dag i konstant mod- og sidevind.
Det allerbedste ved jakken var faktik prisen: kr.: 399,-. Jeg faldt tilfældig over den i internetbutikken lystfisk.dk, hvor jeg var inde for at kigge efter noget andet. Og da deres fysiske butik ligger i Odder ikke langt fra vores hjem tog jeg selvfølgelig lige ind for at checke den ud, og prøve den sammen med mit sædvanlige vinterudstyr og vest.
Jeg har kigget på flere jakker rundt omkring, men aldrig set noget vinterjakke med hætte til under kr. 1000 - så min vurdering er at det er et ret godt køb.
>> D.A.M. Wading Jacket
>> Se jakken hos lystfisk.dk
Ingen kommentarer:
Send en kommentar