Tåge og is

Foto: Der var et tyndt lag is inde ved Haldrup Mark Fyr.

>> Flere foto

Jeg kørte hjemmfra i rigtig godt vejr - høj sol og vindstille. Da jeg kom ned til Sondrup Strand hvorfra årets sidste kajaktur skulle starte, var der stadig næsten ingen vind, men der var tæt tåge i stedet for høj sol. Mens jeg læssede kajakken af og gjorde klar til afgang fik jeg lige en hyggelig snak med en af de lokale (en tilflytter - jeg ved ikke rigtigt om det gælder som en rigtig lokal på de kanter). Han havde selv tidligere roet en del kajak og bl.a. været med til at starte Norsminde Kajakklub i sin tid. Han havde da også stadig nogle kajakker, men var ikke rigtig kommet i gang med at ro igen.

Det er det fantastiske ved at ro kajak, man ved aldrig hvordan dagen bliver, der sker altid noget andet på vandet end inde i landet hvor jeg bor. Jeg kom lidt sent af sted og er derfor først på vandet kl. 11:30. Det betyder at det er begrænset hvor lang dagens tur kan blive, når solen ifølge almanakken går ned kl. 15:49 - det er nu heller ikke fordi mine planer er så vilde, eneste mål er at jeg vil have endnu et par fyrtårn til min samling.

Da jeg starter med at ro mod vest, over mod Vorsø, er tågen temmelig tyk. Sigtbarheden er i hvert tilfælde under 200 m, så det er noget med hele tiden at være sikker på at kunne se land. Heldigvis letter det lidt da jeg kommer uden om Vorsø og da jeg runder Vorsø Kalv for at ro ind mod Haldrup Mark Fyr kan jeg faktisk se både for- og bagfyret. Men det er virkelig underligt som den skiftende vind (eller brise) skubber tågen rundt, for da jeg er tæt på fyret og skal til at fotografere det forreste af dem, er bagfyret helt og aldeles væk i tågen. Det oplever jeg flere gange på turen, at tågen kommer og går. Jeg får taget nogle billeder til mit fyrtårngalleri, men de bliver altså taget fra kajakken denne gang. Der er fuldt af mudder og elektriske hegn i vandkanten, det gider jeg simpelthen ikke at skulle til at forcere - så bagfyret må vente på bedre adgangsforhold. Måske til sommer.

Lige efter at jeg har vendt kajakken for at fortsætte turen kommer jeg ind i et område med et tyndt islag. Det er en sjov fornemmelse at skulle banke pagajen gennem isen for at ro og det larmer helt vildt når isen brydes under kajakken.

Det er godt at have noget varmt tøj på i sådan noget koldt vejr. Og varmt udstyr fik jeg heldigvis i julegave i år. Det allerbedste er lufferne med åben håndflade. I forhold til mine gamle Helly-Hansen neoprenvanter er de nye helt fantastisk varme. Det er også ganske let at frigøre fingrene for at fotografere, så det er en ren fornøjelse med dem. De lange vandtætte forede vinterstøvler fra GUL er også dejligt varme. Jeg har et par tykke sokker på indenunder og det er tydeligt at fødderne er varmere end de plejer. Da jeg satte kajakken i vandet var jeg nødt til at vade et godt stykke ud i vandet, men støvlerne tog intet vand ind - perfekt. Den langærmede uldundertrøje virkede også helt efter hensigten, på trods af sved var den hele tiden varm mod huden på overkrop og arme - det har ikke altid været min oplevelse med svedtransporterende undertøj af kunststof. Så disse tre ting har mine varmeste anbefalinger.

Derimod var jeg knap så begejstret for den NeilPryde hætte jeg tidligere har købt, men ikke tidligere har afprøvet. Den er egentlig behagelig nok at have på og den er også god varm uden at man koger over med den på. Desværre er det en underlig fornemmelse at det meste af den omgivende lyd forsvinder - det får jeg virkelig svært ved at vænne mig til. Det er som om lydene fra tøjet, ved rotationen af overkroppen, forplanter sig op i hætten og overdøver andre omgivende lyde. Det er underligt nok at lyden sådan næsten er væk, for der er lavet små huller i siderne ved ørene. Det kan være at jeg med tiden vænner mig til det, men det er altså en underlig fornemmelse. Af sikkerhedsmæssige grunde må jeg nok hellere tage mig sammen og bruge den på når vandet er så koldt som nu.

Turen fortsætter rundt om Brakør Nakke med retning mod Horsens. Planen er dog ikke at ro helt til Horsens så jeg går på land ved Elbæk Skov inden hjemturen. Det er rigtig godt at få noget varm tomatsuppe i det kolde vejr. Selv om det er koldt i vejret af det dog dejligt at solen skinner og at det ikke blæser nævneværdigt. Efter noget varmt i maven starter den noget kortere hjemtur, jeg kan jo ro direkte over mod Vorsø Kalv da jeg ikke skal ind for at fotografere fyrtårne.

Da jeg startede på at ro det korte stræk fra Brakør Skov over til Vorsø Kalv kunne jeg godt se at en stor tæt tågebanke var på vej nordover - og sikkert ville dække for udsynet. Heldigvis havde jeg været så forudseende at lave et waypoint ved kalven, så jeg satte GPS’en til at vise vejen. Og ganske rigtigt, uendeligt langsomt blev et mælkehvidt gardin trukket ind mellem mig og øen. Inden jeg var nået helt over var det som om tågebanken lige med et opløstes og forsvandt igen. Der var dog mere tåge i vente hele vejen hen forbi selve Vorsø. Det var faktisk først lige før jeg skulle på land igen ved 15:30-tiden at der var helt klart vejr igen. Her fik jeg fx dagens første glimt af Alrø, som trods alt kun ligger 7-800 m fra Sondrup Strand. En rigtig smuk tur i vinterkulden, trods det begrænsede udsyn.

Jeg ved med stor sikkerhed at det bliver den sidste tur år, for jeg skal desværre på arbejde både den 29, 30. og den 31. december! Så dette bliver årets sidste turberetning...

Vejr: Svag vind, tåget med nogen sol, fladt vand

Distance: 20,4 km

Fugle: Skarv, sølvmåge, stormmåge, fjordterne, fiskehejre, gråand, toppet skallesluger, strandskade, knopsvane