onsdag den 27. januar 2010

Sælg kajakken - køb en kano!



Det er måske lidt overilet at gøre det, men det at se traileren til Justine Curgenvens kommende film kan godt give mig tanker i den retning. Der venter vist ganske god underholdning på »This Is Canoeing« som filmen hedder. Som det også er tilfældet med de tidligere film fra Crackle TV består denne film også af en masse forskellige indslag - denne gang er der tolv forskellige afsnit.

Det er selskabet Crackle TV Productions (der stod bag hele »This Is The Sea« serien) som også har produceret denne film. Den udkommer med to dvd skiver. Udgivelsesdatoen er sat til den 12. marts 2010 og hvis du forudbestiller filmen nu, på deres hjemmeside, kan du få den tilsendt portofrit. Det har jeg såmænd lige gjort. Prisen er kun £19.99, hvilket er omkring kr. 180 - og det er vel egentlig ganske billigt.

Jeg glæder mig lige pludselig rigtig meget til marts måned.
(Til den tid burde al isen i vore farvande også være væk!)

Ingen kommentarer:

Du syntes måske også om: