| |
Kom ikke og sig at havkajekroere ikke har humor!
Tak til Steen Bondo som på Facebook gjorde opmærksom på filmene.
 | |
Kl. 6:45 er det ikke rigtig begyndt at blæse. | |
 | |
| Ved plusgrader kan der godt dannes istapper - bare det blæser nok! |
>> Flere foto
Igen i dag en fridag midt i ugen afsat til en kajaktur. Jeg havde holdt lidt øje med DMI’s forudsigelser for onsdag, de sidste par dage og der var blæst på programmet. En middelvind på 8 m/s og vindstød på 15 m/s. Da vindretningen blev forudsagt til SØ var lysten til kystture ikke specielt stor. I stedet ville jeg ind i Mossø for at ro en tur. Jeg havde jo luret, at med den vindretning, var der læ at finde bag bakkerne på søens sydside.
Jeg havde valgt et nyt sted at sætte kajakken i, ved Hylke Strand, bare for ikke altid at starte det samme sted. Det er et udmærket sted, selv om det ligger midt i Skanderborg Golf Klubs baner. De er heldigvis sat et højt net op, så man ikke får en vildfaren golfkugle i nakken eller får buler i bilen mens man er væk. Der er kun ganske kort at bære kajakken fra parkeringspladsen til vandet. Hvis man ikke vil starte fra stranden er her også en lang lav badebro som kan anvendes.
Da jeg lagde ud så det nu ikke så slemt ud med vind, men det var også først op ad formiddagen det rigtigt ville starte. Jeg får roet igennem søerne inde ved Skanderborg, Tåning Å og er så, efter overbæringen ved Fuldbro Mølle, ude i Mossø. Her går det hurtigt vestover viser det sig. Jeg kan se på vindmøllerne ovre ved Alken at vindretningen ikke er sydøst som DMI havde meldt, men desværre ren øst. Så det er meget begrænset hvad der er at hente af læ nogen steder. Der er lige et par pynter som giver lidt læ, men det er det hele. Det er selvfølgelig lige meget, her med vinden i ryggen, men jeg kan ikke lade være med at tænke på hjemturen et par gange undervejs.
Det er faktisk i den sidste vestlige tredjedel af søen at det er værst med søbølgerne, her har de selvfølgelig også haft mange kilometer til at bygge op. Mossø er faktisk med sine knap 10 km’s længde Danmarks længste sø, den er dog kun arealmæssigt den fjerdestørste.
Her på turen ud, med den iskolde vind i ryggen, får jeg tid til at iagttage fuglelivet ved søen. Jeg er så heldig at få øje på tre arter som jeg ikke tidligere har set. Den sky lille lappedykker der plejer at være væk inden man rigtig får den set, en del stor skallesluger og omme ved Klostermølle, en stor sværm af bjergvipstjert. Det var jo dejligt at se på sådan en stormende onsdag.
Da jeg går på land ved Klostermølle for at holde en spisepause er det med at finde noget læ i en fart. Jeg vælger at sætte mig op i fugletårnet der er indrettet oppe under taget i den store sorte tørrelade. Her, højt over landskabet, er det så tid til at overveje den videre tur. Min oprindelige plan var nemlig at ro helt om i Gudensø, men med vinden på langs af Mossø vælger jeg at bruge mine kræfter på det i stedet for at ro de ekstra kilometer om i Gudensø og tilbage igen.
Jeg syntes det havde været lidt koldt på turen ud, så jeg tjekker lige om det er fordi min inderste fleece er våd, men det er ikke tilfældet. For bedre at holde varmen nu da jeg skal til at ro op mod vinden tager jeg lige en tæt windbreaker på, mellem de to lag fleece - det var jeg rigtig glad for på turen tilbage for der var isnende koldt selv om temperaturen var lige over nulpunktet. Men vinden gjorde at det føltes meget koldere. Jeg kikkede lige i en chillfaktortabel og så at det svarer til en temperatur på -5° C. Jeg fik at mærke hvad der er DMI mener med tallene for middelvind og vindstød. Når det bare blæste »almindeligt« var det fint nok at ro, men med jævne mellemrum var der 15-20 sekunder hvor der virkelig var blæs på drengen. Så var det bare med at læne sig så langt fremad som muligt for at mindske overfladen og holde en virkelig lav pagajføring. Jeg behøver vel ikke at skrive at turen hjemad var mere hård end turen ud?
Turen i dag var i øvrigt et lille jubilæum. Jeg har nu roet 3.000 km i alt.
Vejr: Frisk vind, overskyet, -2 til +2 grader
Distance: 38,0 km
Fugle: isfugl, bjergvipstjert, hvid vipstjert, vibe, grågås, solsort, hættemåge, stormmåge, lille lappedykker, toppet lappedykker, gravand, gråand, knopsvane, krage, stær, skarv, blishøne, stor skallesluger, troldand, fiskehejre og tre rovfugle.
Så har Århus fået endnu en kajakklub føjet til de syv som byen i forvejen kan byde på. Klubben er lige blevet stiftet og vel ikke rigtig i gang endnu. Som det kan ses på billedet forestår der et større renoverings-arbejde i at bygge disse gamle garager om til en praktisk bådhus.
Klubben hedder Århus Kano og Kajak Klub og får til huse yderst centralt i Århus inde i bunden af lystbådehavnen og ganske tæt på byens centrum. Både klubhus og bådhus ligger lige ved vandet så faciliteterne kan næsten ikke blive bedre. Det er meningen at aktiviteterne skal omfatte både kano, turkajak, kapkajak, havkajak og kajakpolo, så der bliver nok at se til for den nystartede bestyrelse.
Der var stiftende møde den 17. marts og allerede nu er der planlagt et aktivitetsmøde den 2. april hvor arbejdet med at få klubben på skinner skal startes. Det bliver spændende at se hvad klubben udvikler sig til med tiden - og hvor hovedaktiviteten kommer til at ligge.
  |
Jeg har fundet frem til noget plaster som er rigtig godt til at pakke forskellige skavanker ind med. Tidligere har jeg mest brugt almindeligt sportsplaster, men var træt af at det ofte var besværligt at få af igen og at det altid efterlod limrester hvor det blev brugt.
Imidlertid kom fruen på et tidspunkt hjem med en pakke Micropore™ plaster som hun var blevet anbefalet på apoteket, til at pakke en af knægtenes fodvorter ind i når han skulle i bad. Det fungerede perfekt.
Straks kunne jeg jo se at det sikkert også kunne anvendes til noget meget mere seriøst. Hvis det var rigtigt, det produktet bryster sig med - at det var let at fjerne, var åndbart og vandskyende - begynder tankerne jo at vandre i retningen af kajakverdenen. Så da jeg på et tidspunkt havde fået en stor vabel på den ene pegefinger af drengenes crosser og alligevel ville på vandet, så jeg mit snit til at »låne« plasteret med på tur.
Jeg pakkede så såret efter vabelen ind i plasteret inden jeg roede en lidt længere tur på 40 km her i marts måned. Jeg tror jeg viklede det om fingeren så der blev 4-5 lag eller noget i den retning. Og jeg må sige at plasteret også bestod slidstyrkeprøven. På det nederste billede er hånden som den så ud efter at have roet de 40 km. Ikke antydningen at gennemslidning. Det er selvfølgelig blevet beskidt, men altså...
Plasteret ligger nu fast i min dagsluge - jeg må nok hellere købe en ny pakke til fruen inden hun opdager at den er væk.
Det er 3M som producere Micropore og de skriver bl.a. om produktet: Verdens mest solgte kirurgiske tape. Tillader huden at ånde. Fjernes nemt og smertefrit. Er langtidsklæbende selv under fugtige forhold. Anvendelsesområder: Små sår, rifter og hudafskrabninger; til forebyggelse af vabler.
Plasteret fås i forskellige bredder fx 12,5 mm og 25 mm. Det er det brede som jeg har anvendt. Kan blandt andet købes på apoteket og hos forskellige materialister. Kan også købes på nettet hos Net2Care, både den smalle og den brede udgave. Fås lige nu på tilbud til kr. 19,95 i en »bordmodel« med en dispenser - holderen kan man så smide ud, for den fylder jo alt for meget i kajakken! Den er i øvrigt slet ikke nødvendig - plasteret er ganske let at rive over.
Foto: Solen var på vej ned ved turens slutning.
>> Flere foto
Det er ikke altid lige sjovt når man har overarbejde, men det kan være nødvendigt ind imellem på mit arbejde. Men - så er det til gengæld rigtig sjovt når man så skal afspadsere det! Det valgte jeg at gøre nogle timer i dag for lige at komme en tur på vandet. Der var lovet høj sol og 7-9 m/s vind fra NV i området, så det var bare med at få pakket grejet og komme af sted. Jeg tog ned til dæmningen over til Alrø og satte kajakken i derfra. Det viste sig ikke at være så let som forventet for der var ekstremt lavvandet. Jeg måtte vade ca. 200 meter ud før vandet nåede op over anklerne - da var jeg rigtig glad for mine nye neopren vinterstøvler.
Langt om længe var der en smule vand så jeg kunne komme af sted. Der var ikke en sky på himmelen så den står for en gangs skyld på solbriller. Heldigvis var jeg ikke faldet for fristelsen for at tage mindre tøj på end jeg plejer - det havde jeg ellers overvejet. Selv om luften efter årstiden var varm gjorde vinden sit til at det føltes betydelig koldere. Trods den friske vind var der nu ikke særligt store bølger på vandet.
Jeg ror hen forbi Sondrup Strand og Vorsø for at komme om til de to fyrtårne som står omme ved Haldrup. Sidst jeg var her for at fotografere dem gad jeg ikke gå på land for at gøre det, så det bageste af tårnene fik jeg ingen billeder af på grund af tåge. Men i dag skulle det være. Da jeg kommer om til tårnene er der også forbandet lavvandet her, så jeg må igen ud for at vade med kajakken - øv. Jeg lader dog kajakken ligge et godt stykke ude på en sandbanke, jeg tager bare min frokost med ind.
Da jeg begiver mig op ad markens traktorspor for at fotografere det bageste tårn kommer jeg et lille krat og kan se at der står et rådyr et stykke inde med bagdelen mod mig. Jeg kommer ganske tæt på inden jeg bliver opdaget fordi vinden bærer min lugt væk (det hedder lugt, ikke duft, når man er iført klamt neopren!). Men på et tidspunkt bliver jeg opdaget og rådyrene tager flugten. Jeg får lige et sjovt billede af dem mens de flygter foran fyrtårnet. Nede ved vandet igen sætter mig ned og nyder min frokost i solen, med en skøn udsigt ud over vandet - med Vorsø i baggrunden og fuglekvidder i ørene.
Mens jeg sidder der og kikker opdager jeg at min kajak er begyndt at vippe en smule, så må jeg lige spurte ud for at trække den lidt længere op - det ville sgu være træls at skulle helt hen til vadestedet over til Vorsø for at hente kajakken derovre. Med den vind ville den hurtigt blæse derover.
Men vinden er dejlig her på hjemturen - i modsætning til turen ud. Der skal ikke mange kræfter til for at holde en god fart. Heldigvis er der nu meget mere vand henne ved dæmningen så jeg kan ro helt ind til stranden som jeg plejer. Fantastisk eftermiddagstur som lige gav et enkelt fyrtårn mere til samlingen.
Vejr: Jævn til frisk vind, skyfrit, sol, lidt bølger
Distance: 24,0 km
Fugle: Skarv, knopsvane, hættemåge, sølvmåge, stor skallesluger, strandskade, ederfugl og tre rovfugle
Jeg kunne desværre ikke deltage i dette års udgave af Havkajakroernes vintertræf, jeg skulle nemlig arbejde lørdag. Men jeg tilmeldte mig i stedet aftenens middag og foredraget om det Rød-Hvide bånd. Så var det da muligt lige at snuse lidt til stemningen, når det nu ikke kunne blive anderledes.
Det var tydeligt at mærke at der var en rigtig god stemning dernede og jeg hørte udelukkende positive kommentarer til træffet og de forskellige workshops. En af de workshops som jeg personligt syntes lød rigtig spændende var Jes Lysgaards innerkayaking, den blev i programmet præsenteret således:
Tanker forsvinder og kommer, bølger forsvinder og kommer
Kajakken er på grænsen
Jeg bevæger mig i grænsen
Desto mere jeg ror – desto kortere bliver tankesekvenserne.
Jeg opdager at jeg har sluppet tankerne,
Min opdagelse bringer tankerne tilbage...
Mere konkret var det bl. a. disse ting der blev arbejdet med:
• Hvordan hænger hoved og krop sammen?
• Energi i naturen.
• Energi i vores eget system.
• Mentaltræning
• Åndedrætsøvelser – afspændingsøvelser.
• Styretag og rotag med bevidsthed om muskelbevægelser
Lars Korsbjerg Nielsen stod for aftenens foredrag. Han roede sidste år som den fjerde dansker rundt om Danmark og gjorde sig dermed fortjent til at få det Rød-Hvide Bånd. Det var et meget medrivende og humoristisk foredrag Lars præsenterede og han kom med rigtig mange detaljer og etapebeskrivelser. Også den lange forberedelse og den mentale del beskrev han så man blev klar over at udfordringen har rigtig mange elementer. Efter foredraget står det lysende klart at det er en kæmpe bedrift at ro Danmark rundt.
Foto: Disse shelters ligger rigtig smukt, kun ca. 200 m fra Nørreåen - der er sat skilt op ved vandet nu.
>> Flere foto
Mens jeg tidlige om morgenen sad i bilen på E45 motorvejen i nordgående retning, kunne jeg glæde mig over at jeg for første gang i år havde en fridag uden nogen aftaler senere på dagen der skulle overholdes. Fruen skulle ikke bruge bilen til noget og ungerne skulle ikke transporteres rundt til hverken det ene eller det andet. Det var skønt at tænke på mens jeg var på vej op mod Nørreåen hvor jeg havde planlagt dagens tur. Og når jeg kiggede op gennem soltaget kunne jeg (ud over kajakken selvfølgelig) se at der var enkelte huller i skyerne. Det tegnede til en god dag.
Jeg startede ud ved Fladbro hvor jeg tidligere er startet, godt isætningssted og rimelige parkeringsforhold. Stedet ligger blot nogle få km fra motorvejsafkørsel 40, så det er let at komme hertil for folk både nord- og sydfra.
Efter at kajakken var kommet i vandet lidt før klokken otte gik det i modvind og modstrøm vestover ad Nørreåen. Det stykke jeg ville ro i dag var stort set det samme stykke som jeg roede en varm majdag i 2007. Landskabet ser unægteligt noget anderledes ud her i marts, det er egentlig mere spændende at se det på denne årstid, hvor naturen er klædt helt af. Men det kan ikke vare længe før det hele springer ud. Der er temmelig meget forår i luften. Viberne kredser parvis inde over engene og stærene sidder på grenene som om de bare venter på foråret. Jeg var også så heldig at spotte en rørspurv som jeg ikke tidligere har set. Den smukke isfugl er også at finde på mindst tre lokaliteter her ved Nørreåen. Et af stederne så jeg et par som legede i luften; for det meste ses de kun enkeltvis.
Da jeg har roet nogle kilometer kan jeg høre en mærkelig metallisk banken og bliver selvfølgelig nysgerrig - lyden skiller sig lidt ud, her hvor det mest er fuglesang som præger lydbilledet. Det viser sig at det er en defekt gammel mølle som sikkert har været brugt som drænpumpe. Der er lidt »wild west« over den, som den står der og skramler i vinden.
Efter at have roet forbi de store engarealer kommer jeg op til Ålum by med den lidt specielle røde Ålum Kirke. Efter hjemkomsten ærgrede jeg mig lidt over at jeg ikke gik på land her, for jeg fandt ud af at der ved kirken står fire flotte runesten fra vikingetiden - dem må jeg se en anden gang. Umiddelbart derefter starter dagens brohøst med den første af de to broer som krydser åen. Dem er jeg ganske vist roet under tidligere, men dengang var jeg ikke begyndt at samle på broer og fik derfor ikke fotograferet dem. Ved dagens sidste bro ligger også Skjern Kirke, der forresten også har en sjælden runesten i forhaven. Der var så endnu en grund til at researche ordentligt hjemmefra inden en tur!
Da jeg har roet lidt over 15 km vælger jeg at gå på land ved Skjern Hovedgård Teltplads for at holde en kort pause. Pladsen er uden faciliteter af nogen art, så vand og foldespade må man selv have med hvis man vil overnatte her. Desuden vil en luftmadras være en god ting, hvis man har planer om at overnatte i marts måned, for der var sumpet over det hele og store vandpytter mange steder. Det er forhåbentlig bedre i sommermånederne når kanofolket begynder at komme forbi for ellers er pladsen ikke meget bevendt. Efter at have fået noget tomatsuppe med nybagt loganbrød til, ror jeg omkring 5 km længere vestpå inden jeg vender kajakken.
Hastigheden er noget bedre med vinden i ryggen og strømmen som hjælper, så jeg falder hurtigt ind i den samme meditative tilstand som jeg også oplevede flere gange på turen opad, når terrænet blev lidt ensformigt. Det er en fed oplevelse når det kommer til at passe med kadencen i rotagene og åndedrættet og så holde sit fokus på mellemgulvet og hvert enkelt åndedrag - så bliver alt ét - det er svært at beskrive.
På turen ud havde jeg lagt mærke til at der stod en af Skov- og Naturstyrelsens karakteristiske røde stolper ca. 11 km fra Fladbro, så det var et passende sted for endnu et stop. Der var ganske rigtigt en shelterplads på denne position med to ret store sheltere. Her var også masser af brænde lagt ud til brug på bålpladsen. Der er ca. 200 m at gå nede fra landgangsstedet op til selve pladsen, som jeg fandt ud af bare bliver kaldt »Shelterne ved Nørreåen«. Jeg tog en stribe billeder hvor pladsen og shelterne kan ses.
En ting som gjorde denne tur speciel var at der var rigtig mange rovfugle at se. Jeg så omkring 15-20 stykker på turen - de tre af dem hang og svævede over shelterpladsen da jeg var deroppe.
Da jeg kører hjemad igen går det virkelig op for mig at foråret er på vej. Hvert år er der et forårstegn som det ikke er til at tage fejl af - det er selvfølgelig alle motorcyklerne som er ude at blive luftet med en første tur. Det rykker stadig en lille smule i en tidligere Harley-Davidson ejer - men det slår jo ikke en god kajaktur!
Da jeg tjekkede i mit roskema ved hjemkomsten opdagede jeg at denne tur er den første nogensinde jeg har roet i marts måned, så det har åbenbart ikke været min favoritmåned indtil videre. Men denne tur var bestemt en udmærket måde at ændre på den tradition...
Vejr: Jævn vind, lidt overskyet, mest sol, fladt vand
Distance: 40,4 km
Fugle: Fasan, solsort, gråand, fiskehejre, troldand skarv, isfugl, krage, knopsvane, sangsvane, vibe, rørspurv, stær, 15-20 rovfugle
Knud Peder Jensen - Lys langs kysten
Danske fyrtårne - fra Skagen til Gedser
Hovedland, 2009 - 202 sider
Denne smukke bog om danske fyrtårne har en pudsig tilblivelsesproces. Fotografen Knud Nielsen havde sidst i 1990’erne sat sig for at fotografere alle de vigtigste danske fyrtårne som stadig var i brug. Det kom forlæggeren Steen Piper fra Forlaget Hovedland for øre og han kontaktede Knud Peder Jensen for at få ham til at udfærdige teksten. Han har så lavet research på emnet og fundet en helt masse historiske foto frem af både fyrtårnene og menneskene omkring dem.
Bogen er selvfølgelig spækket med lækre billeder, langt de fleste taget i strålende vejr hvilket jo ikke er en selvfølge her til lands. Der er et helsidesfoto af samtlige fyr (smukt placeret på udelukkende venstresider) og desuden mange æstetisk flotte detaljefotos. Tekstmæssigt gennemgås de enkelte fyrs historie og udstyr, ligesom der mange steder også er blevet plads til personberetninger med tilknytning til tårnet. Der er ved hvert tårn en faktaboks som blandt meget andet indeholder den nøjagtige position.
Jes Lysgaard - Havqajaq
Books on Demand, 2008 - 264 sider
Jes Lysgaard har skrevet en yderst seriøs bog om havkajakroning. En af de ting som er med til at gøre bogen levende er at Jes flere steder i bogen forlader det teoretiske stof for at komme med nogle kortere eller længere personlige beretninger. Det er en rigtig god ide som er med til at give bogen dybde. Jes Lysgaard har sit eget firma Naturens Stemme, som ud over havkajak beskæftiger sig med bueskydning og fortælling.
Bogen lægger ud med en gennemgang af kajaktyper og forskellige materialer. Der er selvfølgelig også en solid gennemgang af hvad de forskellige former på kajakkerne betyder for stabilitet og manøvredygtighed. Det er fint der også er en kort omtale af mange andre kajaktyper: kapkajak, turkajak, sit-on-top, whitewater og den oprindelige grønlandske kajak. Der er jo ingen grund til at vi bliver alt for snæversynede bare fordi vi har valgt havkajakken.
Herefter følger et afsnit som uden megen udenomssnak gennemgår det forskellige basisudstyr ved havkajakroning: vesten, overtrækket, pagajen og forskelligt sikkerhedsudstyr. God information for den som skal til at starte som kajakroer.
Bogens omtale af både de grundlæggende og avancerede roteknikker samt redninger er grundig og letforståelig. Sammen med billederne giver de et ganske godt indtryk af hvad det hele går ud på. Jeg syntes det er dejligt at afsnittene indeholder en omtale af leg i kajakken som en vigtig del af indlæringen.
En ganske fin balanceøvelse er også omtalt. Man skal sidde i kajakken og holde pagajen vandret foran sig. Herefter skal man med hofterne vippe kajakken fra side til side mens man holder øje med at pagajen stadig er helt vandret og er i ro. Man starter med små vip og gør dem større og større. Når dette er lært skal man begynde at holde kajakken stille i yderpositionerne for at lære sig kantningen. Det kan virke som noget ganske banalt at lære, men jeg mener ikke at have set denne øvelse omtalt i andre bøger.
Bogen har også en fin gennemgang af navigation og kort, som tager udgangspunkt at det faktisk skal være muligt at udføre disse ting siddende i en kajak på havet - altså ikke hjemme ved skrivebordet. Det begrænser unægteligt mulighederne, men er jo yderst realistisk. Og som jeg har læst flere andre steder er der flere nyttige informationer for en kajakroer at hente i geodætiske landkort end i søkort. Det er nu også min egen erfaring.
Vand, bølger og strøm bliver formidlet enkelt med nogle rigtig gode tegninger som viser de forskellige fænomener. I afsnittet om meteorologi studsede jeg lidt over at beaufort skalaen ikke er helt den samme som den DMI anvender, men det er selvfølgelig en mindre ting. Jeg vil dog fortsætte med at bruge udtrykkene fra DMI og kalde vind for vind - i stedet for brise som de gør i Sverige. En rigtig god ting i forbindelse med vindskalaen er at Jes har sat roerniveau ud for de forskellige vindstyrker. Fx står der ved 18-22 m/s »Umuligt at ro« - det tror jeg gerne, uden at have prøvet det!
Afsnittet om påklædning er lidt umotiveret placeret imellem afsnittene hedeslag og udstyr til turen, det kunne med fordel være placeret i forbindelse med afsnittene kajakudstyr og sikkerhedsudstyr Det ville i mine øjne være en mere logisk placering. Udstyr til turen bliver gennemgået i lidt grove træk, men med fokus på de væsentlige ting. Jeg kan konstatere at jeg ikke er den eneste som foretrækker til den originale Trangia med spritbrænder frem for andre alternativer. Det var lidt sjovt at gennemgå Jes’ pakkeliste til turbrug og konstatere at den til forveksling ligner den jeg selv bruger, men den er nok rimelig ens for de fleste kajakroere når det kommer til stykket.
Det som nok adskiller denne bog mest fra andre tilsvarende instruktionsbøger er afsnittene om træning, skadeforebyggelse og udstrækning. Disse afsnit meget detaljerede og grundige. Jeg læste dem med stor fornøjelse for det meste var helt nyt stof for mig. Bl. a. var der nogle konkrete anvisninger på løsninger af forskellige skavanker. En ting som jeg også fandt ganske interessant var at Jes omtaler det velkendte begreb Paddlers Box, men samtidig påpeger at det oprindeligt er udviklet til kaproere og andre med stejl pagajføring. For langtursroeren foreslår han nogle tilføjelser til dette begreb som giver ganske god mening.
Et par af de sidste afsnit i bogen fandt jeg yderst sympatiske og helt i tråd med min indstilling til kajakroningen, det er afsnittet om øko-roning og det afsluttende afsnit "Zen og kunsten at ro en havkajak«.
Denne bog ligger sig i samme segment som Havkajaksamrådets hæfte Havkajak instruktør og Jakob Hertz’ Havkajak som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen. Hvilken man finder bedst vil være et temperamentsspørgsmål, for Havkajak instruktør er en smule nøgtern og tør i det, mens Havkajak måske er lidt for kort med sine kun 82 sider. Så Havqajaq ligger godt i førerfeltet og Jes Lysgaard er helt sikkert et spændende bekendtskab.
Bogen kan købes i flere kajakbutikker, men kan også købes direkte hos forlaget Books on Demand. Prisen er kr. 278,-.
   |
