Foto: En solrig middagspause under kurset.
>> Flere foto
Her i weekenden har jeg været på et rigtig godt havkajak-begynderkursus. Det var KajakHuset i Egå nord for Århus der var udbyderen. Kurset følger de retningslinier der er udstukket af Havkajaksamrådet.
Jeg mødet op lørdag morgen ved butikken i Egå og havde selv det meste af mit eget udstyr med: kajak, pagaj, svømmevest og beklædning - dog havde jeg undladt solcremen, hvilket jeg fortrød søndag! Sikkerhedsudstyr har jeg ikke noget af, men det blev stillet til rådighed under øvelserne.
Det viste sig at vi blot var tre personer tilmeldt til denne weekend, Finn nede fra Fåborg-egnen, Kristine fra Århus-området og så mig selv. For at mandsopdække dette enorme hold var det nødvendigt med hele to instruktører, nemlig Kirsten og Christina. De er de to ud af fire instruktører tilknyttet KajakHuset. De kajakker der blev roet under kurset var Rainbow Laser, dog brugte jeg som sagt min egen.
Vejret denne weekend var helt perfekt - høj sol, vind ca. 0 m/so g en bølgehøjde på omkring 5 cm. Måske ikke det mest realistiske vejr at komme i problemer i - men et godt udgangspunkt for at få en introduktion til teknikkerne.
Vi startede med en kort gennemgang at grejet, siddestillinger osv. inden vi satte kajakkerne i vandet. Vi startede med en gennemgang af god rostil og hvordan man undgår skader og overbelastning af kroppen. Det var iøvrigt noget vi blev mindet om helt tiden gennem kurset: »Vrid ordentligt i hoften« - »Husk at udnytte de store muskelgrupper ved alle tag«. Vi blev virkelig holdt øje med når forholdet elev:instruktør var 3:2 - men det var rigtig godt. Og hele tiden sagt med et glimt i øjet.
Vi gennemgik også krængning af kajakken, styretag, baglænsroning og mange andre former for manøvreringsteknikker.
Så var tiden kommet til en tur i baljen, først uden skørt, derefter med skørt. Efter en tur i vandet skulle vi prøve om vi kunne komme op i kajakken igen uden nogen form for hjælp. Det lykkedes for både Finn og Kristine i flot stil. Jeg måtte konstatere at det ikke var muligt for mig at kravle op i Barracudaen på den måde. En anden balanceøvelse som jeg heller ikke var i stand til at udføre var at komme op og sidde med enden lige bag cockpit og så sidde dér og ro. Der var lige et par gange hvor jeg hellere ville have siddet i en Laser!
Derefter gik vi i gang med makkerredninger. Vi gennemgik X-redning hvor man tømmer makkerens kajak og hjælper ham/hende op og snusede lige til T-redningen hvor makkeren stadig sidder i kajakken. Da vi havde god til pga. den lille holdstørrelse snusede vi også lige til de indledende øvelser til rul. Det syntes jeg godt nok virker svært - men det er måske et spørgsmål om øvelse!
Vi var også igennem bugsering af træt makker. Det var tre meget trætte deltagere der sagde farvel for lørdagen ved 18-tiden. Vi havde roet ca. 10-12 km - det var nok lidt for langt for helt uøvede roere på den første dag.
Søndag morgen startede vi med noget teori om vind/vejr, kompasnavigation, turplanlægning, tur-efter-evne og forskelligt andet. Jeg var ikke lige på toppen søndag morgen og ville under normale omstændigheder ikke være taget på vandet: Totalt solskoldet på begge overarme (instruktørerne: »hvad sagde vi! - solcreme er også til mænd!«). Fysisk træt efter lørdagens strabadser. Kun tre timers søvn om natten, fordi min kone blev hasteindlagt på sygehuset lørdag aften. Så fysikken, psyken og motivationen kunne have været bedre.
Ude på vandet var vi igennem forskellige stiløvelser som: sculling, sideforflytning med 8-taller og træktag. Pludselig under en pause mellem øvelserne kæntrede både Kirsten og Christina og blev liggende med bunden i vejret og bankede på bunden af kajakken. Vi troede bare de var i gang med en eller anden opvisning og var alt for langsomme til at komme hen og redde dem op med en stævnredning. Vi fik dem dog op på anden vis!
Til sidst var vi kommet til selvredning med pagajflyder. På Barracudaen er der ikke mulighed for at sætte pagajen fast under en selvredning som det fx er i Prijons Seayak, så eneste mulighed er at holde pagajen fast med håndkraft til cockpitkanten. Det havde jeg ikke helt kræfter til på det tidspunkt i Barracudaen, og tilmed følte jeg at vesten helt tiden var i vejen. Da jeg fik vesten af og prøvede i en Laser i stedet gik det bedre. Men jeg må sige at det ikke er nær så let som jeg havde troet. Det er klart noget jeg skal bruge en masse tid på at lære - og så vil jeg have monteret en anordning til at fastgøre pagajen, magen til den som er på Seayak'en.
Om instruktørene vil jeg sige at de var både knusende dygtige, tålmodige og nogle dygtige pædagoger. Når de så samtidig er nogel dejlige og behagelige mennesker at bruge en weekend sammen med kan det ikke blive meget bedre!
Der er sikkert mange ting vi har gennemgået som jeg har glemt, og mon ikke også at Finn og Kristine husker andre ting fra kurset end dem jeg lige har fæstnet mig ved.
Prisen for kurset er kr. 1650,-, dog med den lille tilføjelse at halvdelen at beløbet bliver refunderet hvis du køber en kajak i butikken indenfor to måneder. Det syntes jeg egentlig er billigt. Det er et kursus jeg på det varmeste vil anbefale.
Afslutningsvis vil jeg sige, at jeg aldrig tidligere har ligget så meget stille på vandet i Barracudaen - det er den simpelthen ikke bygget til - der er først ordentlig stabilitet i den når den er i fart. 13 timer på vandet og så have roet max 13 km!
Foto: Solbjerg Sø, december 2006 - det ligner sne, jeg måtte lige ro ind for at checke det - men det var bare fuglelort!
