This Is The Sea 2

Foto: For første gang ror en ren kvindegruppe rundt om Tasmanien.

Justine Curgenven - This Is The Sea 2
Crackle TV, 2005 - 92 min.

Denne anden udgivelse i serie er ca. ½ gange længere end forgængeren - det giver plads til mere kvalitet.

Der er blevet plads til nogle spændende portrætter med fokus på nogle lidt mere specielle ting. Der er nemlig et rigtig godt portræt af Doug Van Doren om hans brug af grønlandsk åre og et af Ben Lawry som ror surfski med forrygende hastighed. Sjovt med nogle (for mig) lidt andre vinkler på kajakroning.

Det absolutte højdepunkt i denne film er faktisk en bonusfilm, nemlig »Tasmanian Circumnavigaton«. Det er en halv times beretning om tre kvinders tur rundt om Tasmanien i november 2004. Faktisk er det første gang at en ren kvindeekspedition har præsteret denne 850 km lange tur. Justine Curgenven, Trys Morris og Gemma Rawlings bruger seks uger på turen. Det er et både smukt og barskt afsnit. Det er simpelthen ufatteligt så meget modvind de tre kvinder har kæmpet mod. Man får virkelig en god fornemmelse for hvilke strabadser de har været udsat for og hvilke storslåede og rå landskaber de har roet forbi.

Den længste tur som er omtalt er en tur rundt om Japan - en tur på 7000 km, som Hadas Feldman og Jeff Allen ror på seks måneder. Det har uden tvivl været en fed tur, men, som de siger, har der været en hel del overliggerdage på grund af de mange tyfoner som hærger i området. Masser af flotte naturbilleder fra turen og deres møder med japanerne. Utroligt at den tur kan skæres ned til blot seks minutter - jeg vil se mere!

Der er også nogle fantastiske beskrivelser fra Newfoundland og Labrador med gigantiske hvaler, masser af isbjerge og et formidabelt fugleliv. Turguiden siger til gruppen, da de ror ind under et fuglefjeld: »Kik endelig op, men hold for guds skyld munden lukket«. Et andet afsnit er fra Lofoten som har en fantastisk natur selv om det umiddelbart virker goldt. Det sidste afsnit med turbeskrivelser er fra Michigansøen hvor vi følger en større gruppe roere som besøger Manitou øerne. De er blandt omkring et strandet spøgelsesskib og på vandreture rundt på øerne.

Ligesom med den første film, er der en del afsnit som for mig er uinteressante. Denne gang drejer det sig om: Skooks, Sean Morley, Penrhyn Mawr - Middle Race, The Bitches og Penrhyn Mawr - Outer Race. Alle disse afsnit handler om grænsesøgning i hårdt vand - det er ikke noget som jeg på nogen måde gider bruge min tid på eller har evnerne til i øvrigt. Men det er da fint at det er muligt at bruge kajakken på så mange forskellige måder - alt efter folks behov og ønsker.

Som helhed en vellykket film som tilgodeser rigtig mange roeres behov for underholdning i de kolde og mørke måneder. Det er dejligt at turberetningerne efterhånden fylder godt i sendefladen. Her på »This Is The Sea 2« er det vel omkring 2/3 af filmen som er turberetninger - godt kajakstof.

Filmens afsnit:

• Introduction
• Skooks (bølger)
• Doug Van Doren (portræt, rul, grønlandsk årer)
• Japan Circumnavigaton (turberetning)
• Sean Morley (portræt, bølger)
• Newfoundland (turberetning)
• Penrhyn Mawr - Middle Race (lokalitet, tidal race)
• Lofoten Islands (turberetning)
• Ben Lawry (portræt, surfski, hastighed)
• "The Bitches" (lokalitet, tidal race)
• Lake Michigan (turberetning)
• Penrhyn Mawr - Outer Race (lokalitet, tidal race)
• Bonusfilm: Tasmanian Circumnavigaton Movie (turberetning)

This is the Sea

Foto: Kamchatka, Rusland, en af de få stille dage på turen.

Justine Curgenven - This Is The Sea
Crackle TV, 2004 - 60 min.

Filmen starter med følgende spørgsmål: »Havkajakroning, er det ikke mænd med fuldskæg der kommer tæt på naturen?«, mens et par, af netop denne type, kommer roende hen mod kameraet. Men speakeren fortsætter: »Ikke altid!«, hvorefter først skægget, derefter tøjet bliver taget af - blot efterladende tre kvinder iført havkajak og BH. Og de ror ikke rundt på fladt vand - de er ude i seriøse bølger. Det er en dejlig humoristisk måde at indlede filmen på.

Dette er den første af, foreløbigt, fire havkajakfilm med titlen »This Is The Sea« som walisiske Justine Curgenven har lavet. Filmen er en time lang og består af portrætter, turberetninger og præsentationer af forskellige ro-lokaliteter med mere eller mindre råt vand. Filmen er på engelsk, uden danske undertekster, men det er ikke noget problem.

Der er næsten 20 minutter af filmen, som er dedikeret til surf, tide race og vilde bølger. Det er ikke noget som interesserer mig specielt, så hvis jeg skal se den igen er det helt klart afsnit som jeg vil springe over. Men mange vil selvfølgelig finde det interessant.

Portrætterne af de forskellige kajakpersonligheder er rigtig gode. Det er altid spændende at høre andres historier og erfaringer. Dog syntes jeg generelt at portrætterne er for korte, den dobbelte længde ville give plads for mere fordybelse. Det gode er at portrætterne fokusere på mange forskellige ting, så som: rul, teknik, ture, bølger. Den eneste som jeg havde hørt om i forvejen var Nigel Foster.

Filmens absolutte højdepunkter er turberetningerne. Specielt det 17 min. lange afsnit hvor Justine Curgenven, sammen med sin israelske veninde Hadad Feldman og en påtvunget russer, ror 650 km i det barske Kamchatka i Rusland. Det fremgår ikke helt tydeligt af filmen hvorfor den uerfarne russer Alexey Sitnokov skal med, men det er muligvis myndighederne som forlanger det. Det er et fremragende stykke kajakdokumentar der er kommet ud af den tur. Man sidder og nyder både de gode og de dårlige dage deltagerne har.

Der er også et kombineret portræt og turberetning af Shawna Franklin og Leon Somme, som driver en kajakskole på øen San Juan nord for Seattle, ganske tæt på grænsen til Canada. Der er en virkelig storslået natur i det område - det er helt tydeligt. En lille appetitvækker om Grønland er også med, samt en lillebitte beretning fra Weeki Wachee River i Florida, hvor Nigel Foster åbenbart var turguide.

Generelt syntes jeg godt om filmen, men afsnittene med »de store drenge og piger« i vildt vand fylder efter min mening for meget. En enkelt anden ting som virkelig irriterede mig gennem store dele af filmen er underlægningsmusikken. Den er for det meste ganske forfærdelig.

Filmens afsnit:

• Introduction
• Maligiaq Padilla (portræt, rul)
• Sonoma Coast, California, (lokalitet, surf)
• Ginni Callahan (portræt, bølger)
• Weeki Wachee River, Florida (turberetning, Nigel Foster)
• Tybee Island, Georgia (surf)
• Greenland (lokalitet, turberetning)
• Chris Duff (portræt, turberetning)
• Kamchatka, Russia (turberetning)
• Shawna Franklin og Leon Somme (portræt, turberetning)
• Greg Stamer (portræt, rul)
• Nigel Foster (portræt, teknik)
• Penryn Mawr, Wales (lokalitet, tidal race)

Gaver og indkøb i vinterkulden

Jeg har fået en del kajakgaver her til min fødselsdag og har desuden selv købt lidt forskelligt nyt til kajakbrug. Både noget som jeg kommer til at bruge i den daglige roning og noget som er til turbrug.

NeilPride neoprenhætten skal jeg bruge her i de kolde vintermåneder. Jeg går ud fra at den nedsætter chokvirkningen hvis jeg ryger en tur i baljen. Jeg kan fornemme at den lukker en del lyde ude, men det er nok bare en vanesag. En fed detalje ved den er at den har en lille kasketskygge monteret - det er fedt. Der er dog den hage ved den, at mine øreringe hænger fast i neoprenet på indersiden - jeg er nødt til at tape dem over med sportstape når jeg skal bruge den.

Uldunderbukserne fra Icebreaker er virkelig behagelige at ro med. Fornemmelsen af klamme bomuldsunderbukser er helt væk. Et rigtig godt køb. Og så er der vist noget med at man kun behøver at vaske dem et par gange om året...

Så har jeg fået et par skibukser til at trække ud over neoprenbukserne, når jeg holder pauser. Her i vintermånederne er det sørme koldt at sidde med halvtørre/klamme neoprenben, specielt når det blæser. Derfor købte jeg disse skibukser til lige at trække ud over. Skibukserne har en helt glat inderside så det er let at få dem ud over neoprenet.

Til turbrug i den kolde periode har jeg længe savnet en ordentlig sovepose. Al overnatning i telt ved temperaturer under 0° C var helt udelukket i min fiberfyldte sommersovepose. Derfor købte jeg denne Robens Nordic Comfort dunsovepose, som har en komforttemperatur for mænd på -6° C. Jeg gælder mig rigtig meget til at prøve en dunsovepose - der skulle efter sigende være bedre komfort i dun end i fiber. Desuden er pakvolumen en hel del mindre end den sommersovepose som jeg har i forvejen. Det betyder meget i en smal Barracuda. For at have mulighed for at kunne gå længere ned i temperatur, købte jeg også en varmeforstærkende lagenpose fra Sea to Summit, som giver yderligere 8° C. Så i teorien kan jeg sove ude i temperaturer ned til -14° C. Faktisk tror jeg ikke det er helt umuligt - jeg er ikke særlig kuldskær. I min Haglöfs sommerpose har jeg overnattet ude, i temperaturer ned i nærheden af frysepunktet - og det er den mildest talt ikke beregnet til.

Af andre småting har jeg fået en ny pandelampe - den gamle var knækket i vippeanordningen og jeg havde ofte problemer med en løs forbindelse - det er simpelthen ikke til at leve med på denne tid af året. Det rigtig gode ved e+lite er at den er vandtæt ned til 1 meter, så den må kunne tåle en del regn og andet vand. Desuden har jeg fået mig endnu en Buff og endnu en beanie, bare i andre farver - sikke noget modefis! Og så fik jeg langt om længe købt yderligere et par små vandtætte pakposer for at lette pakningen af kajakken til tur.

De ting som jeg kommer til at bruge på de almindelige ture:
NeilPride Pro Hood, er en neoprenhætte lavet af 3 mm tykt materiale. Kr. 249,- (SS).
Icebreaker Beast Boxer Brief 150, uldunderbukser. Kr. 279,- (FL).
Killtec Damasco, skibukser. Kr. 399,- (B).

Ting jeg skal bruge til kajakture:
Robens Nordic Comfort, helårs dun-sovepose. Kr. 999,- (VM).
Sea to Summit Thermolite Reactor Liner, varmeforstærker til sovepose. Kr. 299,- (FL).
Arc'teryx Covert Beanie, hue. Kr. 149,- (TS).
Buff Original, hoved- og/eller halsbeklædning. Kr. 119,- (FL).
Sea to Summit Ultra-Sil Dry Sacks, vandtætte poser 4 L og 2 L. Kr. 69,- og 59,- (FL).
Petzl E+LITE Emergency headlamp, pandelampe. Kr. 229,- (VM).
(Alle navnene herover er linkt til producentene side)

Tingene er købt hos:
(SS) SpejderSport, (FL) Friluftsland, (B) Bilka, (VM) Vildmand og (TS) Toursport.

Grønlandsk kajak - originale litografier

Hvis der sidder nogen derude som er vilde med grønlandske kajakker er her et par lidt specielle julegaver man kan ønske sig til jul. Hvis man altså virkelig er entusiast.

Det drejer sig om et par originale litografier fra ca. 1840 trykt på kinapapir. Prøv at klikke på dem for at se dem i stor størrelse, de er virkelig smukke. Det er lidt specielt at se originalt materiale af grønlandske kajakker der er så gammelt.


Litografierne kan findes gennem antikvariat.net.

Find dem her og her. Der er yderligere information om litografierne at finde via disse link.

Det er det københavnske bogantikvariat Herman H. J. Lynge & Søn A/S som har dem til salg. Prisen er kr. 1.200,00 pr. stk.



Det er godt nok forbavsende hvad man kan falde over når man surfer rundt på nettet!
Desværre har jeg ikke lige 2.400 kroner tilovers til litografier - ellers havde jeg nok købt dem.

I læ for hård vind

Foto: Den flotte Marselisborg Lystbådehavn.

>> Flere foto

Efter at have konsulteret DMI som forudsagde 11 m/s fra vest, var det ikke svært at vælge rute i dag. Rostrækningen fra Norsminde til Århus ligger nemlig ganske godt i læ bag bakker og skrænter det meste af vejen. Så det blev dagens rute.

Jeg havde udset mig broen ved Norsminde Kajakklub som udgangspunkt for dagens tur, her er gode adgangsforhold og mulighed for parkering. Så i skumringen ved 7:30-tiden har jeg pakket kajakken og er klar til turen. Jeg kommer dog ikke til at ro mere end 25 meter i første omgang, for jeg finder ud af at slusen er lukket. Det er første gang jeg har set at den er helt nede, men den bliver åbenbart lukket når der er for højvandet, eller noget i den retning. Der er i hvert tilfælde ikke mulighed for at komme ud i åbent vand. Der er så ikke andet at gøre end at få kajakken på land igen. Der var heldigvis mulighed for at få kajakken i vandet ved jollehavnen lige på den anden side af landevejen. Her er der en god lav bro at starte fra, den vil jeg bruge i fremtiden når jeg skal starte fra Norsminde tror jeg - så er det ligegyldigt om slusen er åben eller ej. Jeg tillod mig at låne en af klubbens transportvogne til at fragte kajakken derover - tak for lån i øvrigt.

Så ved ottetiden kom jeg endelig af sted. Da jeg kikkede mig omkring kunne jeg godt se at der var mere end almindelig højvandet. Den lille gangbro som man skal ro under når man har passeret slusen kunne jeg ikke være roet under, selv om slusen havde været åben. Det gjorde såmænd ikke noget at der var gået en halv time med at flytte kajakken - der var meget mere lyst nu.

Ude i åbent vand er der ingen bølger, men i stedet nogle hyggelige lange dønninger. Vinden er heller ikke begyndt at blæse op endnu. Det første stykke af turen her går op forbi et større sommerhusområde som ligger helt øde hen på denne tid af året ser det ud til. Det er først efter 3-4 km jeg kommer op til det store skovområde som strækker sig uafbrudt helt ind til Århus. Et rigtig fedt område som jeg selv brugte meget for år tilbage da jeg boede i Århus. Et stykke længere fremme ligger en kæmpestor narhval begravet. Det er dog kun den ene stødtand som stikker omkring 5-6 meter op af jorden. Det kan selvfølgelig også være at det kun en udskåret træstamme - det er svært at sige, men fabelagtigt ser det ud.

Vejret er ret diset og det støvregner meget af tiden, så der er ikke så meget at kigge på. De skibe som ligger for svaj ude i Århusbugten kan kun lige anes ude styrbord. Da selve Århus by dukker op efter at jeg har rundet en af de sidste pynter står den kun som svage grålige konturer. Da jeg er kommet forbi den første kajakklub begynder der at dukke en del roere i turbåde op på vandet. Der er åbenbart andre end mig som holder fridag sådan en helt almindelig onsdag. Uden at jeg kan sige det med sikkerhed ser det dog ud som om det er »det grå guld« der er på vandet i dag. Der ligger faktisk ikke mindre end fire kajakklubber her i den sydlige ende af Århus: Kajakklubben Viking, Marselisborg Kajak Club, FDF Århus Kajak og ikke mindst Århus Havkajakklub som ligger inde i Marselisborg Lystbådehavn. De to første er, så vidt jeg ved, mest tur- og kapkajakklubber, mens de to sidste er havkajakklubber. Faktisk er der mange kajakklubber i omegnen af Århus for de interesserede, kik evt. på det udmærkede kort som Peter Unold har udarbejdet og zoom ind på Århus.

Jeg er lige inde i Marselisborg Lystbådehavn for at fotografere lidt i den flotte havn, inden tilbageturen. Efter en lille fotosession fra kajakken ror jeg så tilbage forbi den sjove bygning til omklædning ved stranden Ballehage og vinterbadernes lille skur lidt længere ude. Der var dog ingen i vandet i dag. Men inde på stranden og i skoven i hele dette 10 km lange rekreative område myldrer det med hundeluftere (og deres hunde), mountainbikere, fuglekiggere, løbere og alle mulige andre århusianske friluftsmennesker som har trodset det lidt kedelige vejr.

Kort før Moesgård strand går jeg på land for at holde min første (og eneste) pause på turen. GPSen viser tæt på 20 km. Det er helt tydeligt at vandstanden er højere end bare almindeligt højvande, for der er kun et par meter fra vandkanten ind til skrænten. Der plejer at være et noget bredere stykke at sidde på heromkring. Jeg får nu lejlighed til at få afprøvet de nye skibukser jeg har købt til at tage over mine neopren-longjohns når jeg holder pauser. Det er efterhånden blevet for koldt til bare at sidde i dem. De holder benene godt varme gennem hele pausen og de er lette at få på. Jeg gik bevidst efter et par som havde glat stof indeni så de var lette at få ud over. De er købt med seler og rigeligt store til at være lette at få på. Dem skal jeg nok blive rigtig glade for i løbet af vinteren.

Det bliver jeg helt sikkert også for et andet af mine nye indkøb, nemlig et par uldunderbukser. Det er en dejlig fornemmelse ikke at kunne mærke sine våde underbukser - det plejer jeg at kunne med de bomuldsmodeller jeg har brugt indtil nu. Det kan være at det bliver nødvendigt at have mere end det ene par hvis jeg skal af sted på en længere tur. Men på den anden side så praler Icebreaker jo med at deres undertøj ikke kommer til at lugte - det kunne jeg selvfølgelig lade komme an på en prøve! Jeg har købt forskelligt som jeg skal anvende i kajaksammenhænge, jeg laver lige et indlæg når jeg får tid til det.

Efter at have fået noget varm kartoffel/porre-suppe og en kop varm kakao er der bare den sidste bid af turen tilbage. Lige inden jeg fortsætter turen kommer der en katamaranfærge susende gennem bugten med kurs mod havnen i Århus. Jeg er lidt spændt på dønningerne, men det er nu ikke noget jeg bemærkede ud over dem som var der i forvejen. Men jeg mener også de er blevet pålagt at sænke farten når de nærmer sig land.

Dagens højdepunkt, lige inden jeg kommer tilbage til Norsminde, var solen som lige tittede frem fra kl. 13:19-13:23. Så blev dagen alligevel ikke udelukkende overskyet.

Vejr: Hård vind, mindre dønninger, overskyet, støvregn

Distance: 29,8 km

Fugle: Knopsvane, skarv, skade, ederfugl, sølvmåge, stormmåge, sildemåge

Fuldmånetur

Foto: Gudensø i fuldmånelyset. Det er min kajak helt nederst i billedet.

>> Flere foto

Når efteråret falder på og dagene bliver kortere er det jo også ensbetydende med at der er færre lyse timer at ro i. Jeg havde tænkt at der vel en gang om måneden, ved fuldmåne, ville være mulighed for lidt roning i måneskin. Hvis det ellers var skyfrit. Jeg har tidligere benyttet mig af fuldmånen til at starte en morgentur tidligere end det ellers var muligt. Her i november var det den 13. at månen var helt fuld, og da DMI ikke viste en eneste sky på deres vejrkort var det let at tage en beslutning - nu skulle måneskinsroning afprøves.

Jeg smider kajakken i vandet ved Emborg Bro og bruger lidt tid på at tage nogle billeder i den specielle belysning. Jeg har nemlig for en gangs skyld husket at få mit kamerastativ med. Heldigvis er temperaturen et godt stykke over frysepunktet så det er muligt at ro uden neoprenhandsker. Der er heller ikke megen chance for at få våde hænder i det fuldstændigt spejlblanke vand. Jeg starter med at ro op mod Gudensø og der er rigeligt med hvidt lys til at orientere sig.

Det er meget specielt at ro i måneskin. Der er overhovedet ingen farver og alligevel kan man se det meste af omgivelserne. Det hele er bare i sort/hvidt. Stemningen er også helt anderledes end om dagen, for her er fuldstændigt stille, ikke en fugl giver en lyd fra sig, når man altså ser bort for de eddikesure fiskehejrer som skriger op når de er nødt til at flytte sig. De eneste fugle som, ud over fiskehejren, opholder sig på vandet er knopsvanerne, dem er der faktisk en del af her til aften. Det er også specielt at lyset i de få huse som er heromkring kan ses rigtig langt væk. Huse jeg ikke tidligere har lagt mærke på dette stykke dukker pludselig op.

Da jeg kommer op i Gudensø går jeg i land for at eksperimentere lidt mere med kameraet, nu da jeg har stativet med. Månen står helt klart og rent på himmelen og spejler sig flot i det blanke vand på søen. Da jeg ikke gider tage flere billeder ror går jeg i kajakken igen og ror tilbage mod Emborg Bro. På tilbageturen bliver jeg opmærksom på at det langsomt bliver mere og mere mørkt. Da jeg kigger tilbage mod månen kan jeg se at der er trukket skyer sammen. Det var jo ikke lige det DMI havde forudsagt.

Da jeg ror forbi mit startsted for at fortsætte ned til Mossø, håber jeg virkelig på at skyerne driver forbi. Der er snart ikke meget lys at orientere sig ved. Træerne er nu blot en svag grafik mod den lidt lysere himmel. Efterhånden kan jeg ikke se vandoverfladen. Jeg navigere efter træerne, forstået på den måde, at der jo må være vand mellem dem! Det fungere egentlig fint nok, men det er lidt kedeligt at ro uden at kunne se noget. Da det ikke ser ud til at skyerne har tænkt sig at forsvinde, beslutter jeg mig for at vende om, selv om turen ikke har været ret lang.

Jeg tænder så pandelampen som jeg heldigvis har med. Så kan jeg sidde som en anden idiot og dreje hovedet for at finde ud af hvor bredden er. En sjov lille tur, som selvfølgelig havde været sjovere hvis DMI’s forudsigelse om skyfrit vejr havde holdt stik...

Vejr: Stille, fladt vand, fuldmåne, diset

Distance: 8,7 km

Fugle: Fiskehejre, knopsvane

Tågedis i Paradis

Foto: Broen i Ry havn tidligt onsdag morgen - klar til afgang.

>> Flere foto

Endnu engang tidligt op for at få en ordentlig rotur ud af dagen. Jeg havde nemlig en aftale om at køre sønnike til musikskolen kl. 15.30 - og sådan noget har man bare at overholde!

Efter knap en halv times køretur til Ry og pakning af kajakken er jeg klar til at ro ud omkring klokken syv. Inden jeg ror ud tager jeg lige nogle billeder i mørket - der er heldigvis en natindstilling på mit kamera. Det kræver dog at kameraet er helt i ro. Jeg fandt forskellige faste underlag at stille kameraet på for at det skulle lykkedes. Til trods for det, var der adskillige af billederne som måtte kasseres. Det var sikkert blevet bedre hvis jeg havde haft mit stativ med, men det glemmer jeg rimelig konsekvent at pakke.

Startstedet inde i bunden af havnen i Ry har jeg brugt flere gange. Det ligger kun 25 skridt fra en lille rund parkeringsplads og der er et par pontoner i vandet beregnet til kanoer - de klarer nu også fint kajakker! Den eneste ulempe ved disse broer er at de er uhyggeligt glatte i fugtigt vejr - kombinationen af træ, andelort og støvregn er ikke god! Lige da jeg var klar til at springe i kajakken fik jeg øje på et par parkeringsskilte som jeg ikke tidligere har bemærket. Pokkers - hvad mon der egentlig stod på dem? Der stod desværre max. 3 timer. Da jeg var helt klar til at tage af sted gad jeg simpelthen ikke at flytte bilen så jeg tog chancen og stillede P-skiven til kl. 10.00 og håbede på sygdom blandt P-vagterne.

Da jeg ror ud i disen glemmer jeg dog hurtigt alt om P-vagter og bilen. Vejret er helt utroligt. Sigtbarheden er lav og luften er nærmest helt våd af disen. Det er nok det tætteste man kommer på regn uden at det regner rigtigt. Jeg startede med at ro en tur rundt i Knudsø. På den måde fik jeg lige to nye broer til min samling - troede jeg - det ene foto var ubrugeligt, kunne jeg se da jeg kom hjem. Nå, den tager jeg igen en anden gang. Efter rundturen i Knudsø sætter jeg kursen op mod Bryggebjerg. Der ville jeg lige en tur op for at nyde udsigten.

Jeg gik i land ved foden af Bryggebjerg for at tage stigningen op til de 80 moh som »bjerget« kan snige sig op på. Det er selvfølgelig langt fra fx Himmelbjergets 147 moh, men dog højt nok til at man let kan kikke over på Himmelbjergstårnet. I klart vejr, vel at mærke. I dag var der ikke skyggen af tårn, endsige Himmelbjerg, at se fra Bryggebjerg. Da jeg var på vej ned til kajakken igen besluttede jeg mig for at fortsætte turen om til Paradisøerne. Det mente jeg godt jeg kunne nå på den afsatte tid.

Så turen gik om i Julsø, hen forbi Dynæs, Møgelø og Lilleø. Her på Julsø var vandet ikke længere totalt fladt som det havde været tidligere. Det var specielt at ro i så diset vejr på Julsø. Der var ikke meget af den sædvanlige storslåede udsigt - det var lidt som at ro rundt i et dystert landskab fra Ringenes Herre. Bestemt stemningsfuldt.

Omme i Borre Sø overvejer jeg at gå i land ved bro 31, for at gå en tur rundt om den smukke Slåensø, men det er tiden desværre ikke til - det må blive en anden gang. Så turen går videre ned i det område som hedder Paradisøerne. Et spændende område som dog i dag mere minder om Tolkiens Mordor end paradiset. Helt nede i bunden af området er der i øvrigt et fredet område, Skibsted Vig, hvor al sejlads er forbudt, også kanoer og kajakker - så det roede jeg pænt uden om. Alt hvad der ligger mellem Brasenkas og Gravhoved (hvem har dog fundet på disse navne!) inkl. den lille ø midt imellem, er fredet.

Derefter gik turen tilbage mod Julsø for at holde en sidste pause enten ved Himmelbjerget eller pladsen lidt længere henne. Det endte med at blive Rye Nørreskov rasteplads. Jeg har været forbi den flere gange, også i kano, men har aldrig været på land. Jeg kunne se at der er blevet bygget et shelter siden jeg sidst kikkede på pladsen, eller måske har den bare været helt skjult af vegetation så jeg ikke opdagede det - hvad ved jeg. Her er i hvert tilfælde en oplagt overnatningsmulighed - hvis man selv husker at medbringe foldespade og vand! Her er både en flydebro og sandstrand, så der er også muligheder for glasfiberkajakker.

Efter dagens anden kop tomatsuppe og de sidste krummer fra madpakken går turen så tilbage mod Ry. Da jeg igen ror forbi Bryggebjerg prøver jeg lige den funktion på GPSen som kan finde hen til et waypoint - det virker ganske fortrinligt. Jeg skal nok ved en senere lejlighed vende tilbage med en mere fyldig rapport om mine erfaringer med min Garmin eTrex Legend HCx.

Da jeg nærmer mig Ry er jeg spændt på om der sidder en parkeringsbøde i forruden, men på lang afstand kan jeg se at det gør der ikke. Puha - der sparede jeg lige 500 kr. For andre som vil bruge dette startsted er der faktisk en anden oplagt parkeringsmulighed lige oven for trappen. Den opdagede jeg på kortet da jeg var kommet hjem. Så kan man jo bare holde nede i »cirklen« mens man læsser af bilen og så flytte den derop bagefter.

En anden oplagt mulighed, som jeg tænkte på mens jeg roede gennem Knudsø, er parkeringspladsen i søens vestlige ende. Jeg har ikke selv benyttet den, men det tror jeg da jeg vil en anden gang. Her er både langtidsparkering og sandstrand at starte ud fra. En tredje mulighed er selvfølgelig at forhøre sig hos Ry Roklub om man må bruge deres bro for en kort bemærkning. Der er egentlig muligheder nok her i Ry.

Det har været en fin tur selv om der ikke var skyggen af en solstråle, men alt vejr er jo kajakvejr...

PS: Jeg nåede at få den mindste søn til musikundervisning, selv om jeg ankom i våddragt, møgbeskidte støvler og dryppende af vand - man er vel en ordentlig far!

Vejr: Jævn vind, fladt vand med krusninger, overskyet og diset

Distance: 35,9 km

Fugle: Blishøne, fjordterne, knopsvane, toppet lappedykker, hættemåge, gråand, fiskehejre, isfugl, krage, skarv, husskade, troldand, blåmejse, stormmåge, vandstær

Kajakroerens bedste ven

Foto: Brændingen ved Rude Strand på hjemturen (beklager vanddråben på kameralinsen!).

>> Flere foto

Hvad er kajakroerens bedste ven? På denne tur fandt jeg ud af at det må være pagajen. Vinden var i øst - det vil, op langs Odderkysten, sige pålandsvind. Vinden var ikke noget særligt, omkring 6-7 m/s, men bølgerne inde under land var nogenlunde høje. Det kræver en noget speciel teknik at ro med brydende bølger ind direkte fra siden - det fik jeg så lige lejlighed til at træne i dag!

For det meste skulle jeg sætte pagajen i vandet omkring skulderhøjde i den side som vendte bort fra land. Lige den første halve time var det noget anstrengende og det blev da også til temmelig mange støttetag. Men efterhånden kom teknikken. Det er noget med at sætte pagajen ind i bølgen lige under det punkt hvor den bryder. Hvis man så har lænet sig en anelse for meget ind mod bølgen er pagajen parat til et hurtigt støttetag i den side. Denne teknik betyder så desværre at man må afpasse sine rotag efter bølgernes frekvens. Jeg prøvede at ro i min egen rytme - men det var ikke så smart, flere gange endte jeg på toppen af en bølge og skulle tage et rotag på ydersiden af bølgen - der var bare ikke noget vand at sætte pagajen i. Det holder man hurtigt op med, skulle jeg hilse og sige. Jeg strøg dog ikke i baljen, men det var meget tæt på et par gange.

Men efter den første halve times eksperimenteren med at ro i samme frekvens som bølgerne slog ind over kajakken, gik det faktisk udmærket. Men ikke meget hyggeroning - det kræver 100 % opmærksomhed ud over vandet. Og hvis jeg havde glemt hvordan koldt havvand føltes i ansigtet, fik jeg også lige det opfrisket.

Dagens tur startede nede ved Hou nordstrand, hvor havneterminalen er ved at blive udvidet, så et stort område af stranden er spærret af til opmagasinering af byggematerialer. Så der var lidt længere end sædvanligt at gå for at få kajakken i vandet. Vejret var flot, friskt og klart her lige inden solen stod op. Faktisk kunne jeg ganske tydeligt se skorstenen på Studstrupværket som er omkring 40 km nordpå. Det tegnede til en hyggelig dag på vandet med godt vejr. Det var inden jeg havde kikket nøjere på hvordan vandet så ud. Der var jo en del buler på vandet og det i en kedelig retning, nemlig direkte ind på tværs af kajakken som jeg har beskrevet ovenfor.

Det var ikke så meget andet end bølger jeg fik set på turen op mod Norsminde. Dog så jeg en enkelt nysgerrig sæl oppe ved de sidste sommerhuse ved Rude Strand. Jeg tror faktisk at det er den første jeg har set i år.

Det var virkelig skønt at holde pause inde i Norsminde Fjord ved kajakklubbens bro. Så blev det tid til at spise resterne af sønnikes hjemmelavede pizza - lækkert. Mens jeg holdt pause kom tre kajakroere fra klubben for at komme på vandet i deres turbåde. De havde set bølgerne i havet og valgte i stedet en tur på fjordens blanke vand. Det kan jeg egentlig godt forstå. Jeg roede også en tur rundt i søen så jeg fik set andet end bølger! Der var nu ikke så mange fugle på fjorden som jeg havde regnet med - der var dog en ordentlig flok knopsvaner, vel omkring 60-70 stykker vil jeg tro.

Efter den hyggelige tur rundt i fjorden var det tid for hjemturen - det var sgu ikke fordi jeg havde specielt lyst til de bølger igen, men der var jo ikke så meget at vælge imellem. Jeg måtte i øvrigt konstatere at jeg har det meget bedre med langsgående bølger når de kommer fra styrbords side. Egentlig underligt når jeg er venstrehåndet. Bølgerne var en smule i aftagende på hjemturen, der var ikke så mange af bølgerne som brød. Hvor det på turen ud var mere end 75 % af bølgerne som brød, var det betydeligt mindre på hjemturen, så jeg behøvede ikke at kigge så meget efter dem. Det var nok at være opmærksom på lyden og så kigge i den retning.

Jeg kunne godt mærke i musklerne, at det er tre måneder siden jeg har roet lidt længere ture. Allerede nede omkring Pensionist Højskolen (!) ved Rude Strand trængte jeg til en pause igen. Her gik det op for mig hvorfor besværligt det kan være at komme ud gennem en brænding. Det er noget med at ruppe nallerne og komme i kajakken og få sprayskirtet på i en pokkers fart - ellers ligger kajakken på tværs. Det tog mig fire forsøg inden jeg kom ud igen. For pokker hvor kan man råbe mange grimme ting ud over havet i sådan en situation.

De sidste kilometer tilbage til bilen var svære at komme igennem. Jeg var ved at være træt og det var ikke sjovt længere at skulle koncentrere sig så meget. Men ellers en fed dag på vandet - jeg var stolt af mig selv fordi jeg slap igennem turen uden at stryge i baljen...

Vejr: Jævn vind, høje bølger, næsten skyfrit, luft 10° C, vand 8° C

Distance: 34,9 km

Fugle: Skarv, hættemåge, ederfugl, knopsvane, sølvmåge, krage, stormmåge, gråand