Grå og småkriminel dag i Vejle

En helt grå dag på Vejle Fjord - ikke en eneste solstråle.

En fin gammel bro i Vejle - den er fra 1804 stod der på den.

På min fridag kom jeg, for en gangs skyld, op i ordentlig tid, så jeg kunne få en god lang dag i kajakken. Jeg havde udset mig Vejle Fjord til dagens tur og på nettet havde jeg fundet et godt sted hvor jeg kunne køre helt ned i vandkanten. På GoogleMaps så vejen derned også helt fin ud. Men billederne var ikke helt nye, fandt jeg ud af. Nu stod der desværre et skilt med »Privat vej - adgang forbudt«. Og det så bestemt ud til at beboerne mente det alvorligt, for der lå en kæde over vejen til at lukke den med. Chancen for at komme til at holde på indersiden af den kæde og ikke kunne komme hjem, havde jeg ikke lyst til at tage - så det var ikke her jeg var småkriminel i dag.

Tilfældigvis - og heldigvis - havde jeg taget en kørselsvejledning med til et andet isætningssted lidt længere ude i fjorden, så det måtte jeg ty til. Det korte af det lange var at jeg først var på vandet kl. 7:30 ved Fakkelgrav fordi jeg måtte køre lidt rundt. Ved Fakkelgrav er der en lille kant på en meter som man lige skal have kajakken ned af, men det er let nok. Der er højst plads til 2-3 parkerede biler, hvis man ikke vil holde i vejen for beboerne.

Endelig kommer jeg på vandet og kommer af sted. Jeg ror ind mod byen, for det er dét stykke af fjorden jeg mangler. Efter at have roet tre km kan jeg mærke at jeg har for lidt tøj på, så jeg ror ind for også at tage min tykke fleecetrøje på. Det var godt jeg havde den med - jeg stod derhjemme, da jeg pakkede og tænkte: skal - skal ikke. Godt den kom med - ellers var turen blevet kort! Selv om temperaturen var oppe på 15° C var det rigtig koldt når vinden nu blæste med 10 m/s. Vinden var i nordvest, så bølgerne var til at leve med på trods af vindstyrken.

På et tidspunkt skal jeg lige kigge på kort og læse noget med småt, så skal der læsebriller til. Dem har jeg også altid i vesten, men i dag fumlede jeg så meget med dem at de strøg i vandet. De var væk inden jeg nåede at række ud efter dem. Det næste par skal jeg lige finde ud af at få en snor i, tror jeg. Det jeg skulle læse på kortet var navnet på et flot gods jeg kunne se fra vandet.

Charmerende gammelt hus i vandkanten.

Hvad jeg ikke kunne læse på det tidspunkt, men har fundet ud af senere, var at godset hedder Tirsbæk Gods. Et rigtig flot og velholdt gods; det er dog ikke så meget af det man kan se fra vandet. Men jeg syntes faktisk at det lille røde hus ved godset, helt ned til vandet så mere charmerende ud. Dér vil jeg bo når jeg bliver gammel - altså rigtig gammel. Jeg skal bare lige have overtalt fruen. Og selvfølgelig ejeren af huset.

Jeg nærmer mig nu Vejlefjordbroen som jeg har kunnet se længe. Ganske kort før broen ligger en kunstig anlagt strand der kaldes Albuen Strand. Der ser rigtig hyggeligt ud derinde, selv om det var begrænset hvor mange besøgende der var i det grå og blæsende vejr - der var dog nogen. Også nogen der var ude at bade. Anlæggelsen af denne strand startede helt tilbage i 1942. De bygninger der ligger der ser dog ikke ud til at stamme fra besættelsens tid. Men området er også blevet renoveret i 2005.

Jeg har god tid i dag, så jeg vil også et smut op i Vejle Å for lige at snuppe de tre broer som jeg ikke fik sidst jeg var på disse kanter. Mit kamera løb dengang tør for strøm, så jeg vendte om. Men dem vil jeg op og tage i dag. Det er faktisk hyggeligt at ro op gennem Vejle by - der er mange mennesker overalt, nu hvor skoleferien er startet.

Spændende arkitektur
Der er en del spændende ny arkitektur i Vejle som kan beundres fra åen. Blandt andet centeret Bryggen, der tager sig fantastisk ud med sin enorme rustne overflade. Lidt derfra ligger et af  NCC’s store boligprojekter: »De Fem Søstre«. Foreløbig er der kun én færdig »søster« og en der er halvfærdig. Men det ser ud til at blive et rigtig spændende område med vand lige ved fordøren. Om man kan få egen kajakplads ved jeg ikke - men muligheden burde være der, med den kunstige sø der er anlagt - med adgang til åen. Nu jeg er ved spændende arkitektur ligger Bølgen forresten også i Vejle, nede ved lystbådehavnen - den var jeg forbi tidligere i dag.

Nu er jeg efterhånden kommet så langt op ad åen at jeg har fået taget de tre broer som jeg ikke nåede sidste gang. Så min bro-samling er nu oppe på 51 broer. Det er så her, hvor jeg roer under Billundvejen, at min kriminelle løbebane starter. Man må nemlig kun ro hertil, hvis man ikke har registreringsmærke. Det fandt jeg først ud af længere oppe ad åen, så jeg ror glad og frejdig videre. Der er forresten ikke mange steder hvor det er muligt at komme på land, jeg så kun tre steder hvor det, omend lidt besværligt, er muligt. Det ene sted var der hvor jeg holdt pause for at få lidt at spise. Det er dog lidt besværligt at komme på land, for det hele var vokset til - det er tydeligt at åen ikke bliver brugt ret meget. Det er her, hvor jeg sidder og spiser min mad, at jeg bliver opmærksom på dette skilt der gør mig til småkriminel - men da er det jo for sent, jeg er en del kilometer forbi Billundvejbroen!

Hvis andre skulle få lyst til en tur på Vejle Å, og blive på det tilladte stykke, er der to steder hvor det er nogenlunde let at komme på land. Det er her og her. Stederne ligger ret tæt på hinanden, cirka 2,7 km oppe ad åen.

På vej tilbage regner jeg med at det bliver »a piece of cake«, for vinden skulle gå om i vest - dejlig let tur med vind i ryggen, men det blev i stedet »pain in the ass«. Det viste sig at fjorden kunne generere betydeligt større bølger end jeg havde forventet og desuden var vinden ikke ren vest, men nærmere vestsydvest. Så det var fandme med tungen lige i munden de fleste af de 15 kilometer tilbage til startstedet. Jeg havde på forhånd tænkt at jeg måske ville lidt længere østpå inden afslutningen, for at få turen op over 50 km, men det gad jeg simpelthen ikke med den vind. Det bedste der var at sige om det skyede og grå vejr i dag var at det trods alt ikke regnede.

Så alligevel et OK gensyn med Vejle Fjord.

Vejr: Frisk vind, fladt vand og bølger, overskyet
Distance: 44,1 km
Fugle: Skarv, gråand, blishøne, bysvale, hættemåge, stormmåge, sølvmåge, krage, fiskehejre,

Fyraftenstur til Norsminde

Inderste række af sejlbåde i Norsminde Lystbådehavn.

En fyraftenstur der i dag gik fra stranden nord for Hou til Norsminde Havn. DMI havde sagt at vinden ville være 7 m/s, men det tror jeg nu knap den var. Vinden kom fra sydsydøst så det var med bølger ind skråt bagfra på hele turen nordpå mod Norsminde.

Lige når man runder Kysing Næs har man et rigtig flot vue over hele Århusbugten. Tilbage over skulderen ligger Tunø og nordspidsen af Samsø. Til højre længst væk ligger halvøen med Ebeltoft, foran den ligger Helgenæs og til venstre derfor Skødshoved. Lige frem, men mere end 25 km væk, ligger Studstrupværket som kan ses ganske tydeligt og noget tættere på er Århus Havn med sine karakteristiske kraner.

Jeg kommer på land inde i lystbådehavnen og håber på denne gang at få den is jeg bliv snydt for på sidste tur. Og minsanten om ikke den lille iskiosk var åben. Det var helt turen værd at sidde i skyggen på bænken og spise en sommeris. Ud over kiosken er her også den lille fiskerestaurant »Fiskehuset« helt nede på kajen og lidt tilbagetrukket ligger gourmetrestauranten Norsminde Kro. Det er faktisk et rigtig hyggeligt fiskerleje.

På turen hjem møder jeg en flok kajakroere der er på vej nordover. Jeg tror de var fra Hou Kajak Klub. Da jeg er ved at få kajakken på taget af bilen, efter veloverstået tur, kan jeg se at de også er ved at vende tilbage til havnen.

Vejr: Jævn vind, bølger omkring ½ meter, sol
Distance: 28,1 km
Fugle: skarv, sølvmåge, stormmåge

De gode gamle kajakdage

Karen Kjærgaard - Kajak- og landliggerlivet ved Rungsted Kyst Kongevejens Mediehus, 2011 - 44 sider

»En fortælling om opblomstringen af kajaksporten ved Øresundskysten i 1920’erne og det ubekymrede strandliv ved Rungsted fiskerleje før krigen, med landliggere, badehotel, ture til Hven, grønlændervendinger, unge mænd i badedragt, drenge i matrostøj, herrer med stok og damer med klokkehat.«

Således indledes omtalen af bogen på dennes bagside. Det er en sjov lille bog spækket med unikke gamle billeder fra en kajakklub der ikke længere eksisterer, nemlig Rungsted Kajak-Klub. Klubben eksisterede fra 1923 til 1947. Der blev dog, i 2002, stiftet en ny kajakklub i Rungsted der tog navnet Rungsted Kajakklub - uden binde-stregen fra den gamle klub.

Det sjoveste ved bogen er helt klart de spændende foto af kajaklivet i mellemkrigsårene. Det er ikke ofte man ser kajakbilleder der er så gamle - ganske underholdende. Der er også nogle spændende fortællinger om forskellige markante profiler fra klubben. Blandt andet om Herman Koplev der var en mester i at rulle i de lærredsbetrukne turkajakker. Han og en makker kunne også et stunt med at lave et dobbelt rul hvor de, under vandet, skiftede kajak. Det lyder ganske interessant.

Historierne er fra en svundet tid hvor der ikke var noget mærkeligt i at man tog en tur i kajakken i sit hverdagstøj med piben i mundvigen.

Bogen, eller nærmere hæftet, er i formatetet 21x21 cm og er naturlige årsager primært i sort-hvid, der er dog enkelte farvebilleder af nyere dato. Den koster kr. 150,- og kan købes direkte hos Karen Kjærgaard eller lånes via bibliotek.dk.

Marsvin, måger og snorklere

Lige inden afgang fra det sydlige Elsegårde. Det er Hjelm i horisonten.

Inden jeg kunne komme af sted i dag skulle jeg lige have sendt den yngste søn af sted på fem dages spejderlejr. Jeg håber han får en rigtig god tur - også i år. Da Laurits så var sendt godt af sted med stor rygsæk, blå uniform og vandrestøvler startede jeg køreturen til Ebeltoft.

Først ved tolvtiden var jeg på vandet i den sydlige ende af Elsegårde Strand, hvorfra det var min plan at ro så langt nordpå jeg nu havde lyst til. Vandet var helt fladt, selv om vinden var omkring 8 m/s - vinden var nemlig i vestlig retning. Det skulle være endnu en bid af mit projekt med at får roet al kysten fra Randers Fjord til Kolding Fjord færdig i 2011.

Der ligger tre campingpladser på ruten i dag og dem ville jeg lige kigge an fra vandsiden. Den første jeg kommer forbi er Blushøj Camping ikke langt fra startstedet. Den må jeg sige ikke egner sig for kajakroere - eller alle andre der måtte komme fra vandsiden. Pladsen ligger nemlig oppe på en 30 meter høj skrænt. Men der er garanteret en flot udsigt fra pladsen.

Mellem campingpladsen og Kobberhage får jeg øje på et marsvin der kommer og overhaler mig. Den stikker rygfinnen op med jævne mellemrum. Selv om jeg på dette sted har lidt rygvind og holder en fart på omkring 8 km/t kommer marsvinet støt og roligt foran. Lidt længere fremme dukker endnu et frem som har kurs stik øst. Det var fedt at se dem. Det er faktisk kun femte gang i alle de år jeg har roet kajak at jeg har mødt denne lille danske hval, men det er anden gang i år. På kortet til venstre har jeg markeret hvor jeg tidligere har set dem.

Et par kilometer efter Kobberhage ligger der et par sommerhusområder og en campingplads: Dråby Strand Camping. Den ligger direkte ned til vandet, så den er ganske velegnet til kajakfolket. Det ser dog ud til at det for en stor dels vedkommende er jolle- og lystfiskere der holder til der. De har ikke et specielt område til småtelte, men mon ikke de kan finde plads til et eller to små et-personstelte hvis der skulle komme nogle kajakroere forbi?

Jeg fortsætter nordpå forbi Jernhatten, der med sine 47 meter et det mest dominerende jeg kommer forbi i dag. Den ligger lidt sjovt for sig selv og troner, med sine fine skrænter og træerne på toppen. Jeg er ved at være lidt sulten så jeg tager lige et par All in One kiks og et par frugtstænger i dagslugen. Jeg har vænnet mig til altid at have lidt at spise med i dagslugen til situationer som denne, hvor jeg ikke gider at gå på land for at spise, men alligevel er blevet sulten

Et stykke efter næste pynt ser jeg nogle underlige fjernstyrede fartøjer helt inde under land. Små orange tingester med små flag agter. Det viser sig dog at de ikke er fjernstyrede, men bliver trukket frem ved menneskekraft - det er nogle snorklere der er ude for at kigge på havbunden, så det var bare deres markeringer. Der bliver lige hilst venligt på, så er det ned under overfladen igen - altså ikke mig, men de to andre.

Jeg er nu efterhånden nået frem til Rugaard Camping efter ca. 16 kilometers roning og beslutter mig for at få en fed sommeris, selv om det er overskyet. Da jeg kommer op til kiosken viser det sig at de holder en temmelig lang middagslukning og ikke lukker op lige med det samme. Øv, øv - ingen is i denne omgang. Jeg kan så desværre heller ikke spørge dem, om det er i orden at benytte deres toiletfaciliteter - men vælger dog skamløst at gøre det alligevel.

Rugaard Camping er faktisk en ret hyggelig plads, selv om den meget henvender sig til folk med hang til fiskeri - det er der jo ikke noget galt i. Jeg har været der nogle gange med familien. De har nogle helt fantastiske pladser liggende på én lang stribe helt ned til vandet, det har altid været dér vi har valgt at slå teltet op. Det er pladserne 1-25 på deres pladskort. De er i den sydlige ende af pladsen og er sjovt nok tit ledige, selv i højsæsonen, for der er ikke strøm på disse pladser. Det er et oplagt at tage en overnatning her, hvis man er på kajaktur i området. Men husk at købe ind inden de holder siesta!

Generelt er dette område, på østsiden af Djursland, meget anderledes end det jeg normalt ror i. Langt de fleste steder skal du ikke langt fra kysten før vanddybten er langt over to meter. Mange steder nede på Odderkanten skal man langt ud før der er vand nok til at ro i.

Efter pausen, der jo ikke blev til noget, vender jeg kajakken og begynder på turen hjemad. Jeg tænkte at jeg ville ro nogle få kilometer sydpå og holde en regulær pause der, men jeg kom godt i gang med at ro, så jeg roede faktisk hele vejen tilbage igen uden pause. Kl. 17:30 var jeg på land igen og kunne konstatere at jeg havde roet 32,2 km med en gennemsnitsfart på 6,2 km/t. Det betød så at jeg kunne spise min madpakke på turen hjemad i bilen, mens jeg blandt andet lyttede til Stand By Me og resten af Playing for Change CD’en. Tag dig tiden og hør denne overraskende version til ende - det er den værd.

Dejlig kajakdag i læ for vinden og med marsvin, måger og snorklere som selskab.

Vejr: Frisk vind, dønninger, mest skyet
Distance: 32,2 km
Fugle: Gråand, grågås, stormmåge, sølvmåge, strandskade, skarv, ederfugl

Hyggelig eftermiddag i frisk vind

Her var bølgerne så små at jeg kunne tage kameraet frem for at få et billede.

I dag tillod den almindelige familielogistik at jeg kunne komme en tur på vandet til fyraften. Jeg har gået og luret på det et stykke tid, men der har hele tiden lige været et eller andet der kom i vejen. Det er klart at en lille eftermiddagstur er nødt til at være i lokalt farvand, for ikke at spilde for meget tid på kørsel. Så dagens tur skulle gå rundt om Alrø og Hjarnø. Farvandsvæsentes Sejladsudsigt bød på vindstyrker på 8-10 m/s og bølger på max. 0,5 m.

Jeg var på vandet øst for Alrødæmningen kl. 15:15 og turen gik i første omgang ud forbi pollerne, hvor det tre kilometer kryds over til Hjarnø starter. Det beskyttede vand på det første stykke er faktisk uden bølger, men det var noget anderledes da jeg kom ud på krydset. Her kunne den friske vind godt lave nogle bølger. De var op til 70-80 cm, så Farvandsvæsenet tog lidt fejl med max 50 cm. Der var bølger i vindretningen af den størrelse, kombineret med nogle dønninger som åbenbart blev presset ind mellem øerne af Gylling Næs. Det var en sjov kombination. Men det var nu bølgerne ind skråt forfra der var de mest dominerende. Heldigvis er vinden helt uden kastevinde, den er helt jævn og konstant - det er egentlig det letteste at ro i, efter min mening. Der var hvide afrivninger på toppen af stort set alle bølger og et par gange var der også bølger der knækkede direkte ind i brystkassen, så er det sgu med at holde tungen lige i munden.

Men krydset gik udmærket og Barracudaen opfører sig eksemplarisk under disse forhold når den holdes oppe i fart. Dog kunne jeg godt ønske mig at den skar lidt dybere ned i bølgerne, for den tager nogle gevaldige huk i nedslaget efter en bølge. Dog ikke mere end det er til at leve med, men jeg har set kajakker der laver den øvelse mere elegant. Men så fik jeg da lige vasket fordækket. Da jeg så kommer om i nogenlunde læ bag Hjarnø tager bølgerne meget af. Her var det muligt at få kameraet frem og skyde nogle billeder. Det havde jeg ikke lige tid til da jeg krydsede over.

Vinden løjer en smule af, føler jeg, mens jeg ligger og venter på at komme over sejlrenden i Hjarnø Sund. Færgen til Endelave skal afsted og et par fragtskibe skal passere, før jeg kan komme over. Da det sidste fragtskib er næsten forbi starter jeg ud mod hækbølgen for lige at få den smule sjov med også.

Mens jeg ror hen mod Draget trækker der nogle dybsorte skyer sammen inde over land og det giver en væsentlig tiltagende vind. Desværre ror jeg her på langs af bølgerne, så jeg ændre min kurs en anelse op mod vinden for lige at få lidt spids på bølgerne.

Da jeg ror forbi langs Alrø, ned mod Strevelshoved, har jeg vinden lige i ryggen. Det giver en udmærket fart. For sjov prøvede jeg at bruge pagajen som sejl, ved at holde den lodret op i luften. Det gav en fremdrift på mellem 3,6 og 4,0 km i timen. Man skulle jo have haft et kajaksejl!

Det havde jeg ikke, men det havde alle surferne jeg mødte inde i bunden af Amstrup Red. Der var både kitesurfere og almindelige surfere. Jeg overvejede om jeg skulle finde min fløjte frem, men de var utroligt disciplinerede og opmærksomme, så det var slet ikke nødvendigt. Men jeg vil sige, at sådan en kitesurfer vil jeg godt nok nødigt have i hovedet, med den fart de skyder - det er helt vildt.

Jeg kommer sikkert på land på vestsiden af Alrødæmningen og får hentet bilen de få hundrede meter på den anden side af dæmningen og kører hjem gennem Sankt Hans Danmark.

Kanon dag med bølger og vind. Der er ingen grund til at blive hjemme for lidt vind...

Vejr: Frisk vind, bølger op til 0,8 m, mest skyet
Distance: 20,5 km
Fugle: Skarv, grågås, fjordterne, sølvmåge, hættemåge, strandskade, gråand

Økologisk strøm til mobilen

Min fine gamle Nokia 1600 får økologisk strøm.

Jeg har anskaffet mig en solcelleoplader der skal bruges når jeg er af sted på ture. Opladeren lader på to genopladelige 1,2V AA-batterier, der så kan »fyldes« over på min mobiltelefon. Jeg har en gammel simpel Nokia 1600 som jeg altid har liggende i en lomme på min svømmevest. Den kan stort set ikke andet end at ringe - men det er den så til gengæld god til. Betjeningen er meget simpel og det vurdere jeg er vigtigt hvis jeg en dag skulle få brug for den i en nødsituation. Det håber jeg selvfølgelig aldrig jeg får brug for!

Ud over denne gamle svinger har jeg også en vandtæt Android telefon. Det er en Motorola Defy, som jeg har med på tur, den er dog stuvet ned i kajakken. Den er til at tjekke vind, vejr, havprognoser, seværdigheder og alt muligt andet med. Desværre følger der ikke et adapterstik med til denne model - den bruger et af de nye USB stik. Jeg vil dog se om det ikke er muligt at købe dette adapterstik et eller andet sted, for det er helt sikkert den der bruger mest strøm af de to modeller.

Inden opladeren tages i brug skal den lades helt op ved stå i solen to hele dage. Mens den gjorde det lod jeg den være i en vandtæt pose og det ser ud til at den sagtens kan lade alligevel. Efter denne første opladning burde den kunne lave strøm nok til at fylde telefonen i løbet af otte solskinstimer. Det vil vise sig om det holder stik - det har jeg ikke prøvet endnu.

Opladeren er ikke ret stor, sammenfoldet fylder den (DxBxH) 105x60x25 mm. Når den er lukket op og klar til at lade er den dog 170 cm lang. Vægten er 115 g med batterier monteret. Mærket er det, for mig, helt ukendte PF Concept. Der står også »Made in China« på enheden - det er næsten en selvfølge nu om dage.

Prisen er til at overskue, jeg har nemlig ikke givet nogen penge den. Den er købt for point jeg har samlet i hos YouGov. Jeg har dog fundet den på en engelsk hjemmeside til kr. 268 (det er ved køb af min. 10 stk.!) og på en spansk hjemmeside til kr. 232 kr.

En ældre kano- og kajakbog om langture

Bengt Bengtson - På sø og å
SBBU, 1971 - 100 sider

Jeg har fået fingrene i endnu en ældre kajakbog - denne gang er det et eksemplar med 40 år på bagen. Det drejer sig om bogen »På sø og å - 18 langture i kano og kajak.« Bogen er udgivet af Frederiksdals Kano- og Kajakklub og Kano- og Kajakklubben SBBU i anledning af Dansk Kano og Kajakforbunds 50 års jubilæum. Som altså var i 1971.

Det fremgår af forordet at bogen er blevet til for at propagandere for turroningen som udgiverne mener at D.K.F. ikke gør nok ud af. Det er vel nogenlunde den samme situation man står i her 40 år senere. Det er ikke min vurdering at det har særlig høj prioritet hos D.K.F. Så er det jo godt at fået en forening som Havkajakroerne der i meget større grad har fokus på langture.

Bogen består af 18 forslag til længere ture i kano- og kajak i både Danmark og Sverige. Seks af forslagene er i Danmark mens de resterende 12 er i Sverige. Selv om titlen indikere at turene er »i sø og å« er der faktisk flere af turene som  er i åbent vand. Turene er lige fra bare 40 km op til den længste som er på 600 km. Hvor de enkelte ture er fremgår af dette kort som stammer fra bogen. Der er ikke nogen grundig gennemgang af de enkelte ture, det er nærmere en overordnet beskrivelse af området og mulighederne. Dog er der ved svære passager eller farlige steder levet et lille kort man kan bruge til at orientere sig med. Men som udgangspunkt til selv at udforske turmulighederne er bogen udmærket - men yderligere grundig research vil være påkrævet da bogen har 40 år på bagen. Det er fx ikke længere tilladt at tage tur nr. 5, da al færden på Odense Å er forbudt...

Det er muligt at låne bogen gennem bibliotek.dk og det er måske også muligt ind imellem at få fat i den antikvarisk.

De 18 ture er følgende:

1. Fra Blichers fødeegn til Randers Fjord (55 km)
2. Ad Karup Å gennem Alheden (65 km)
3. Kongeåen - vor gamle grænseå (40 km)
4. På opdagerfærd ad Ribe Å (40 km)
5. Ad Odense Å gennem »Danmarks Have« (45 km)
6. En tur på Arresø og Roskilde Fjord (70 km)
7. Kanofart på Rønne Å i Skåne (75 km)
8. Fra Immeln til Ivosjön i Sydsverige (80 km)
9. Krydstogt på Åsnen Sjön i Småland mellem tusind klippeøer (80 km)
10. Fra Ruskensjön gennem Furen til Flåren og Laganelven (90 km)
11. Langtursbeskrivelse til Laganelven i forbindelse med DKF’s sommerlejr 1969 (100 km)
12. Langtur på Götaelven - fra Vänern til Göteborgs skærgård (115 km)
13. Rundfart på Vänern (600 km)
14. Fra Västervik til Borgholm langs Smålands østkyst og skærgård (150 km)
15. Östergotlands skærgård - fra Nyköping til Våstervik (155 km)
16. En rundtur i Stockholms skærgård (225 km)
17. Langtur gennem Mäleren og Hjälmeren (225 km)
18. På Siljansjöen og Dalelven (400 km)

Juni - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i juni måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

En diset morgenstund ved Gudenåen - malerisk stemning ved Langå.
Læs historien her.

Et kik fra Ulbjerg Klint ned på kajakken og en stump af Limfjorden.
Læs historien her.

Amtmand Hoppes Bro er Danmarks første jernbetonbro. Den stod færdig i 1905.
Læs historien her.

Lagunestemning ved Henneskov Hage på Alrø. En sommerdag i juni 2008.
Læs historien her.

Det er næsten som at være på tur i junglen. Min største søn viser vejen.
Læs historien her.

Det gamle folkelige navn for juni var skærsommermåned - meget smuk og poetisk betegnelse efter min mening. Måneden er opkaldt efter den den smukke romerske gudinde Juno.

Juni måned er, sammen med maj, den måned om året, hvor jeg ror flest ture. Jeg regner dog med at ro to -tre ture mere denne måned, så kommer juni op på førstepladsen med 22 eller 23 ture. Sammen med august er det også den måned hvor turene er længst, nemlig 32 km i gennemsnit.

Underligt nok er det ikke ture med overnatninger der præger juni, selv om vejret ofte indbyder til det. Den eneste tur med overnatning var tilbage i 2009. Jeg har i alt roet 644 km i juni - her var 2006 det år som gav flest km på kontoen: 177 km.

Historiske begivenheder af maritim karakter i juni måned:
1565: Admiral Herluf Trolle såres dødeligt under et søslag mellem Danmark og Sverige i syvårs krigen.
1861: Danmarks ældste dampskib, »Hjejlen« søsættes - og hun sejler stadig.
1904: Dansk skibshistories største katastrofe: Amerikadamperen »S/S Norge« forliser i stærk tåge og strander ved Rockall-klippen i Atlanterhavet. 146 bliver reddet, mens 650 omkommer.

Månedens vers:

Nu vil jeg mit hø afslå,
og rive det sammen også.
I denne tid jeg lidet sove vil
og æde latok med eddike til

Spis naturen omkring dig

Steen Viggo Jensen - Vorherres Køkkenhave
Forlaget Revling, 2009 - 110 sider.

Bogen består af en lang række livsbekræftende essays, efterfulgt af beskrivelser af forskellige anvendelige planter med dertil hørende opskrifter.

Det der, efter min mening bærer bogen, er de fine essays, som da også fylder mest i bogen. Forfatteren har tydeligvis en stor viden om naturen og de mennesker som lever i og af den. Bogen er sammensat så den følger årets gang fra forår til vinter.

Forfatteren har en helt speciel grund til at vide så meget om hvad der er spiseligt i naturen: han har selv boet i skovene på Nordfyn et par år som hjemløs. Her var det »learning by doing«, som han selv udtrykker det, for at overleve. Det er den viden han i bogen øser ud af. Bogens udgivelse er støttet af Tips- og Lottomilder til friluftsliv som da også har et indslag med Steen Viggo Jensen på deres hjemmeside. I indslaget forsøger han at få værtinden til at spise hyldebærblade - uden den helt store succes.

Noget der altid er lige ved hånden for os kajakroere er jo blæretang. Det er muligt at lave en smagfuld ret ud af det, sammen med muslinger og fisk som jo også er lige ved hånden. Opskriften bringer jeg nederst i indlægget. Og sørme om der ikke også er en opskrift på tobak! Men den må du selv finde i bogen.

Bogen koster kr. 149,00 og kan fx købes hos Gyldendal eller direkte på bogens egen hjemmeside
Bogens egen hjemmeside er kokkenhaven.dk og bogen er også at finde på Facebook.

● ● ● ● ● ● ● ● ● ●

Blæretangsuppe

5-6 håndfulde frisk blæretang
3 håndfulde muslinger
1 kg fisk af en art
Det hvide af 2 porrer
5-6 gulerødder
5-6 vilde pastinakrødder eller 1 dyrket fra supermarkedet
Et drys løvstikke
Hvidvin, salt og peber

Hæld tangen i gryden med 1½ 1 vand, bring i kog og lad det koge 15-20 min. Si tangen fra.
Kog blåmuslingerne, til de åbner sig. Tag dem op med en hulske, fjern kødet og kom det i tangsuppen. Kog fisken, de fint snittede porrer og pastinakrødder sammen med et drys løvstikke.
Kog grønsagerne næsten møre, tag dem op med en hulske og hæld dem i suppen. Fjern benene fra fisken, pluk den i små stykker og kom den i suppen. Kog suppen ved svag varme i ca. 5 min., tilsæt under omrøring ½-1 l af fiskefonden.
Smag til med salt, peber og hvidvin. Suppen kan jævnes, men det er ikke nødvendigt, den er fyldig i sig selv.

Kajak Galleriet, dag atten - reprise

KajakGalleriet åbner igen denne smukke sommerdag for en kort bemærkning. Vi har nemlig modtaget et værk som galleriejeren simpelthen må dele med den måbende offentlighed.

Værkets helt præcise oprindelse er en smule vanskelig at fastslå, men ejeren af værket mumlede noget om at det vist stammer fra østen, hjemtaget af et tidligere medlem af Næstved Kajak- & Canoklub.

Værket er et smukt eksempel på etnisk kunst når det er mest... - tja, hvad skal jeg sige - etnisk.

Galleriejeren er glad for ikke at have siddet model til værket her: Lidt for stor mand i lidt for lille kajak. Hvilken type kajak det drejer sig om lader sig heller ikke helt bestemme. Men lad os bare slå fast at det i hvert tilfælde er en trækajak.

Galleriejeren mener også, i ansigtstrækkene, at kunne genkende lidt af sig selv på en hård dag på vandet, men det er sikkert bare et tilfældigt sammentræf.

Tak til Poul Møller for tilsendte billeder. Poul har en kajakblog der bestemt er et besøg værd: Pouls Kajakblog.

Andre af de faste gallerigæster som ligger inde med kunstværker der har forbindelse til kajaklivet er yderst velkomne til at sende en mail til kajakgalleriet@h-online.dk.

Kryds og tværs

Sletterhage Fyr fra en lidt anderledes vinkel.

Omme på læsiden af Sletterhage hvor jeg gik på land.

Jeg startede dagens tur ved Dragsmur, det helt smalle stykke øverst på Helgenæs. Her er det muligt at parkere helt ned til vandet og af øvrige faciliteter er der, tja - ingen. Men det at kunne smide bilen i vandkanten er da også fint nok med mig. Jeg ville ind og ro de seks-syv kilometer af Begtrup Vig som jeg manglede, men da det var lige i underkanten at ro så lidt, ville jeg også et smut ned for at se Sletterhage Fyr igen. 

Da jeg kommer på vandet opdager jeg at jeg har glemt at tage solcreme på, men jeg har det heldigvis i dagslugen, så det må lige frem. Man skal jo lytte til sin kone, og hun havde sagt at det skulle jeg huske. Sikkert fordi jeg efter sidste tur kom hjem helt rød i kinderne og på halsen. Jeg havde ment at en hat på hovedet måtte være rigeligt.

Det var faktisk en læge som gav det råd til mænd, omkring sundere livsstil, at de blot skulle høre efter hvad deres koner sagde var godt for dem. De var som regel klogere end deres mænd. Og jeg vil så tilføje - måske lige på det område. Så ellers videre - nu med solcreme anbefalet af fruen.

En skibssætning i forhaven

Jeg har set hos Kulturarvstyrelsen at der ligger resterne af en fredet skibssætning fra vikingetiden inde midt i sommerhusområdet. Da jeg kommer derom og finder Solvej, hvor jeg kunne se at den skulle ligge, går jeg ned ad vejen for at finde den fredede grund. Men jeg finder ikke umidddelbart noget. For enden af vejen går en ældre mand og slår græs, så jeg spørger ham om han kender noget til skibssætningen. Jo, jo, det gør han skam - den ligger dernede hvor jeg lige er gået forbi. Mens vi går tilbage fortæller han, at han kan huske da der var en professer ude for at bese området dengang han var barn. Det må have været den besigtigelse af området i 1949 som fredningen omtaler - det var da et pudsigt sammentræf. Det viser sig at resterne af skibssætningen, for det er virkelig kun rester, ligger i forhaven til et sommerhus - dem havde jeg ikke fundet selv! Som det kan ses på billedet drejer det sig kun om to sten der står tilbage, mens en tredje ligger ned. Men sjovt nok at finde stedet. Hvis du vil se stedet ligger det Solvej 9 ved Begtrup Vig - og dem der har sommerhuset hedder sjovt nok Skibsted, fortalte den venlige molbo.

Da jeg var færdig med at fotografere med mit Nikon DSR, som jeg for en gangs skyld har med, var det tid til at komme videre. Jeg vælger at krydse de 4,5 km direkte over til det vestlige Helgenæs, for vejret er fint. Der er en smule modvind, men ingen bølger af betydning. Da jeg rammer Helgenæs ror jeg videre sydpå mod Sletterhage Fyr. Jeg går på land på vestsiden hvor der er mest læ. Da jeg ser stranden, hvis man kan kalde en stor bunke sten for strand, er jeg oprigtigt glad for at det ikke er en glasfiberkajak jeg er ankommet i. Det ville ikke have været sjovt. Men jeg skramler bare på land med min Barracuda og får den slæbt så langt op at den ikke kan blive taget af eventuelle bølger fra katamaranfærgerne.

Jeg får spist frokost og går lidt rundt i området for at fotografere. Der er faktisk mange mennesker herude selv om det bare er en almindelig onsdag middag. Der står en 6-8 stykker med nogle helvedes store fiskestænger og den ene bus efter den anden ankommer med ældre medborgere. Midt i det hele er der et ægtepar der trækker rundt med en lille puddelhund iført et lyserødt dækken - er det ikke at tage pis på hunden? Kan man melde det nogen steder?

Det kan man sikkert ikke - jeg kan jo også være ligeglad, for det ser hunden ud til at være og ægteparret ser egentlig glade ud. Men jeg fik da lige luftet mine fordomme.

Ud over fordommene trænger kajakken faktisk også til at blive luftet lidt, jeg har roet i nærmest fladt vand indtil nu. Indtil nu vil, ifølge min GPS, sige næsten 18 km. Det betyder at jeg godt kan tage en tur om på den side af Helgenæs hvor der ikke er læ. Jeg havde tjekket hos Farvandsvæsenets sejladsudsigt i går aftes og set at bølgehøjden ville være 0,5 - 1 meter over middag på den side af næsset, så der ville jeg en tur om. Og deres forudsigelse passede meget godt, jeg tror dog ikke der var noget der lignede 1 meter bølger, jeg vurdere at bølger i skulderhøjde maximalt er 70 cm. På grund af vindretningen løb bølgerne hen langs kysten og samtidig kom der dønninger fra skibstrafikken ind parallelt med kysten, så man kan sige at der var bølger både på kryds og tværs. Sjov kombination.

Jeg ror vel omkring 3-4 km inden jeg igen vender næsen mod Sletterhage. Endnu engang må jeg konstatere at jeg meget bedre kan lide at ro op mod bølger end at have dem ind bagfra. Jeg fandt dog ud af at det ikke er nødvendigt at kigge sig tilbage over skulderen hele tiden, for at se hvad der kommer af bølger. Det er en rigtig dårlig vane jeg har tillagt mig. Men jeg bestemte mig for at lade være i dag. Der kommer jo det der kommer og det er egentlig let nok at korrigere det der skal korrigeres for når man mærker det i kajakken. Det er faktisk en meget lettere måde at ro på og det gør at det er lettere at holde fokus. Så lærte jeg sørme også noget i dag.

Det har været dejligt at have det digitale spejlreflekskamera med, men jeg skal altså have købt en vandtæt transportløsning af en eller anden slags. Jeg putter bare min almindelige kamerataske ned i en vandtæt pose, men det er ærlig talt lidt bøvlet. Derfor ender det som regel med at blive hjemme.

Men ellers en fin tur, selv om solen kun var fremme den sidste kilometer...

Vejr: Let til jævn vind, fladt vand og nogen bølger, skyet og diset
Distance: 34,0 km
Fugle: Fiskehejre, skarv, strandskade, sølvmåge, stormmåge, toppet skallesluger

Få en speciel oplevelse i kajakken

Kajakroere inde i værket »Sky« af Marianne Jørgensen (Foto: Anders Hede)

Der er, den næste lille måneds tid, mulighed for at få en oplevelse i kajakken som er lidt ud over det sædvanlige. Det er udstillingen Sculpture by the sea, der åbnede den 2. juni 2011 og holder åbent frem til den 3. juli, der giver denne mulighed. Udstillingen er i Aarhus, nærmere bestemt i området fra Tangkrogen ud til til Ballehage. Langt de fleste skulpturer står selvfølgelig inde på land, men mange er så store at de fint kan ses fra vandet og en del, som fx den på fotoet, står faktisk ude i vandet, så man kan komme helt tæt på.

Udstillingen består af 65 værker af kunstnere fra hele verden og ud fra det lille kig jeg har haft fra en bilrude og det jeg har set i pressen, ser det yderst lovende ud. Mange af værkerne forholder sig direkte til det faktum at de er opstillet ved havet og ifølge flere af anmelderne er det de mest vellykkede. Men tag selv derud og kig med. Ro en tur rundt i skulpturene, men tag også en pause og se dem fra land.

Hvis du selv vil ro i egen kajak og vil kombinere besøget med en lidt længere tur, er der mulighed for også at komme forbi den smukke kyststrækning med skovene lige syd for Aarhus. Det er et af de flotteste steder at ro omkring Aarhus - tro mig, jeg har roet alle de andre steder også.

Hvis du vil ro 12 km i alt kan du sætte i ved Moesgård Strand. Her er gode parkeringsmuligheder, kiosk og offentlige toiletter. Der er en stykke at bære kajakken og en lille stigning, men ikke noget særligt. Jeg vil dog ikke anbefale at man bruger trappen, brug nogle af stierne i stedet. Hvis du har mod på en lidt længere tur på knap 20 km, er Mariendal et godt sted at starte. Her er der mulighed for at parkere direkte ved vandet, men der er ingen faciliteter af nogen art.

Hvis du ikke selv har en kajak, men gerne vil opleve kulturen i vandet alligevel, har DGI Østjylland et rigtig godt tilbud. De kalder arrangementet »Sculpture by the Sea - view from the sea«. Her er der mulighed for at komme med på en fælles tur i lånte kajakker. Disse ture afholdes den 19. og 26 juni samt den 3. juli. Det er der meget mere at læse om det på deres egen hjemmeside. Men der er kun 35 kajakker til rådighed, så jeg tror det er noget med at skynde sig med tilmeldingen.

Glæd dig til en anderledes oplevelse på vandet - husk af kunst er godt for sjælen og en vigtig del af livet. Jeg skal selv med familien ud og se udstillingen engang i pinsen og vil senere ud og se det hele fra kajakken.

Flak! Hvad fanden er et flak?

Lige efter starten fra parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin.

De flotte skrænter i det fredede område ved Mols Hoved.

Først lidt om starten på dagens tur, det med flak vender jeg lige tilbage til senere: Det var endnu en dag hvor jeg stor tidligt op for at få en god lang tur. Starten går denne gang fra Kalø Slotsruin, som var mit slutsted sidste gang. Der er måske nogen der er ved at gætte hvad det er jeg har gang i med mine roture i år?

Det er et projekt som jeg begyndte at udtænke for nogle uger siden, da jeg lavede et kort over de steder hvor jeg har roet indtil nu. Kortet er at finde ved at klikke på det lille lyseblå Danmarks-ikon i spalten til højre. Det er på den side hvor alle mine ture er listet op geografisk, så folk kan finde inspiration til et bestemt område. Da jeg kiggede på kortet, fik jeg den ide at jeg ville have det fyldt ud fra Randers Fjord til Kolding Fjord. Det er nogle kilometer der mangler, men det burde kunne nåes i år. For ikke at få alt for mange lange køreture har jeg valgt at mindst to af turene skal være med en enkelt overnatning. Jeg kan bare tage afsted dagen før en af mine fridage og så ro et kortere stykke den første dag. Det skal nok blive et sjovt kajakår.

Men som sagt startede dagens tur ved Kalø Slotsruin, hvor der er gode parkeringsforhold og såmænd også et offentligt toilet. Da jeg kom lidt over syv var der ikke et øje nogen steder. Desværre var der lavvande, så jeg måtte trække kajakken næsten 300 m før der var vand nok til at ro. Så fik jeg lige mærket at vandet egentlig var ganske varmt. Fladt var det også, for der var ikke en vind der rørte sig. Det øverste foto er taget lige efter jeg begyndte at ro. Det er utroligt at vand kan være så stille.

Hvad fanden er et flak?
Men ellers gik turen sydover, først forbi Knebel Vig og videre ned mod Skødshoved. På kortet stod der at der var et flak dernede, men jeg var ikke helt klar over hvad betegnelsen dækkede over. Da jeg gik i folkeskolen var geografi eller et af de fag jeg var mest interesseret i. Så, hvad en vig, en bugt, et næs, et rev, et sund osv, var for noget, har jeg haft helt styr på lige fra barnsben. Og kort har jeg altid været vild med. Men jeg må have været syg den dag resten af klassen lærte om hvad et flak var for noget. I hvert tilfælde blev jeg noget overrasket over hvor langt jeg skulle ro ud da jeg nærmede mig Skødshoved. Doven som man jo er, havde jeg kurs mod at skære hjørnet tæt på, men det blev straffet. Jeg måtte ro noget der ligner en hel kilometer direkte ud fra kysten, på næsten intet vand, før der var vand nok til at ro i. Så på den måde lærte jeg i dag hvad et flak er for noget!

Med denne nye viden i bagagen fortsætter jeg ned mod de smukke skrænter ved Mols Hoved. Her rejser skrænterne sig op til 48 meters højde og de tog sig godt ud i det smukke solskin. Hele området hernede er fredet. Det er der meget mere at læse om det hos Danmarks Naturfredningsforening. Efter dette smukke område kommer der et sommerhusområde inde i Begtrup Vig hvor jeg her besluttet mig for at vende kajakken. Jeg vil nemlig gerne om til Mols Hoved for at holde min første pause der.

Da jeg endelig går på land efter 4 timer og 37 minutter kan jeg se på GPSen at jeg har roet 29,1 km. Jeg har altså holdt en gennemsnitsfart på 6,4 km/t over den strækning. Lige inden jeg holdt pause havde jeg set en katamaranfærge sejle forbi, men den var helt væk i horisonten inden hækbølgerne nåede ind. Jeg talte fyrre bølger inden det ebber ud. Sjovt nok var det ikke de første som var de mest voldsomme, det var dem fra 9-11 der skyllede helt op til, der hvor jeg havde lagt kajakken. Et stort containerskib kommer også forbi, men det laver kun 15-20 bølger, som er meget mindre. Jeg kunne godt være blevet liggende her og tælle bølger hele dagen - men der var desværre også en arbejdsdag i morgen som jeg lige måtte forholde mig til.

Hele turen hjemad var i lige så strålende vejr som turen ud - det blæste dog noget op, men ikke noget særligt. Omme ved Knebel Vig er der en hel del trafik ind og ud - joller, store motorbåde og sejlskibe. Jeg blev nødt til at ligge og vente uden for sejlrenden et godt stykke tid. På turen får jeg også lige spottet to fugle som jeg ikke har set før, så vidt jeg husker: sortand og svartbag. Sidstnævnte måge, der ofte kaldes havmåge, er godt nok en stor krabat, når man ser den tæt på.

Da jeg kommer tilbage til parkeringspladsen ser stedet noget anderledes ud end da jeg tog afsted. Der er et mylder af mennesker på stranden, parkeringspladsen er helt fyldt op og kiosken og restauranten er åben. Grejet bliver dog hurtigt pakket ned og jeg er klar til hjemturen. Jeg overvejer et kort sekund at spise en kæmpestor hjemmelavet isvaffel, men så får jeg øje på køen og dropper det. I stedet trykker jeg Jimi Hendrix ind i CD-afspilleren og bevæger mig sydover.

Excuse me while i kiss the sky... en herlig sommerdag på vandet.

Vejr: Let vind, fladt vand, sol og sommer
Distance: 49,2 km
Fugle: Knopsvane, krage, skarv, strandskade, edderfugl, digesvale, sortand, svartbag