The Season: Det første af 22 afsnit er nu udgivet

Bryan Smith og Fitz Cahall har med web-tv projektet »The Season« sat sig for at følge fem atleter og naturmennesker gennem en enkelt sæson. Det drejer sig om klatreren Anya Miller, snowboarder Jonaven Moore, mountainbikeren Scott Petett, bjergbestigeren Matt Maddaloni og endelig, måske mest interessant for os, kajakroeren Paul Kuthe fra Oregon, USA.

Ud over at være med i denne film har Paul også sin egen blog, »Boat with Paul« hvor han skriver om kajakroning. Om sig selv skriver han blot i sin bloggerprofil: »I boat« - andet står der simpelthen ikke. Ganske cool må man sige.

Det første afsnit er tilgængeligt nu hos deres hovedsponsor Arc'teryx. Alle 22 afsnit vil få premiere på den hjemmeside, men det er også muligt at abonnere på afsnittene gennem iTunes, de kommer blot på der lidt senere.

Det første afsnit er rigtig flot filmet i en forrygende kvalitet. Historien bliver også godt og stemningsfuldt fortalt. Jeg glæder mig til at se de resterende 21 afsnit som udkommer med omkring en uges mellemrum - glæd dig.

Solskin og plusgrader

Morgenstemning lidt vest for Langå hvor jeg startede.
Kjællinghøl Teltplads: frokost i det grønne - øh, i det hvide!

>> Flere foto

Som jeg skrev i et tidligere indlæg er der ingen steder mellem Århus og Horsens hvor det er muligt at få en kajak i vandet. Det sætter jo visse begrænsninger med hensyn til at komme ud i saltvand at ro. Da det åbenbart tager noget længere tid at få strømmende ferskvand til at fryse, var det nærliggende at finde et stykke af Gudenåen at ro på, lige som sidste tur.

Valget faldt i dag på stykket fra Langå til Bjerringbro. Jeg startede ud fra Åbro lidt vest for Langå. Normalt kan man køre næsten helt hen til vandet ad en lille grusvej, men den var desværre helt blokeret af sne som sneploven havde skubbet til side. Derfor måtte jeg ned ved broen af en meget glat og stejl stentrappe. Det var ikke let at få kajakken op og ned der. Desuden holdt jeg en smule ulovligt med katastrofeblink slået til mens jeg fik grejet smidt af og senere på igen.

Det var en rigtig smuk dag i dag med høj himmel stort set hele dagen - det er altså sjovere end at ro i gråvejr. Som jeg plejer startede jeg med at tage turen op mod strømmen, som i dag var knap så slem som det stykke jeg tog sidst. På et tidspunkt så jeg en rovfugl som anvendte en lidt speciel jagtteknik. Den kom flyvende hen over åen helt nede ved vandoverfladen så vingerne næsten rørte vandet. Så slår den lige et sving op over brinken og slår ned på et eller andet bytte inde på land. Normalt ser man dem slå ned fra stor højde, men det her så elegant ud.

Da jeg kommer op til Kjællinghøl Teltplads, efter ca. 12 km, går jeg på land og holder min frokost og sidder for at nyde solen og varmen. Jeg går lidt rundt og mindes den overnatning jeg havde her sammen med Michael tilbage i oktober 2007. Da var vejret noget mildere end nu. Desuden var toilettet også åbent dengang - det er låst af for vinteren nu. Godt jeg ikke havde brug for det.

Derefter fortsætter jeg op forbi Bjerringbro, inden jeg vender og nyder tilbageturen i fulde drag. Jeg er dog nødt til at ro lidt til for jeg har lovet fruen at være hjemme senest 17.30 med automobilen.

Længste og skønneste tur til dato i år.

Vejr: Let vind, fladt vand, sol, plusgrader

Distance: 31,0 km

Fugle: Knopsvane, sangsvane, canadagås, husskade, lille lappedykker, grønbenet rørhøne, skarv, blishøne, solsort, krage, gråand, stor skallesluger, stormmåge, en enkelt rovfugl.

Sælg kajakken - køb en kano!

Det er måske lidt overilet at gøre det, men det at se traileren til Justine Curgenvens kommende film kan godt give mig tanker i den retning. Der venter vist ganske god underholdning på »This Is Canoeing« som filmen hedder. Som det også er tilfældet med de tidligere film fra Crackle TV består denne film også af en masse forskellige indslag - denne gang er der tolv forskellige afsnit.

Det er selskabet Crackle TV Productions (der stod bag hele »This Is The Sea« serien) som også har produceret denne film. Den udkommer med to dvd skiver. Udgivelsesdatoen er sat til den 12. marts 2010 og hvis du forudbestiller filmen nu, på deres hjemmeside, kan du få den tilsendt portofrit. Det har jeg såmænd lige gjort. Prisen er kun £19.99, hvilket er omkring kr. 180 - og det er vel egentlig ganske billigt.

Jeg glæder mig lige pludselig rigtig meget til marts måned.
(Til den tid burde al isen i vore farvande også være væk!)

Is overalt

Jeg var lige rundt til de steder i lokalområdet hvor jeg plejer at sætte kajakken i vandet. Resultatet var nedslående. Nu hvor der har været frost over landet i mere end en måned er alt frosset til hvilket tydeligt ses på nedenstående billeder. Hvis du kilkker på billedteksten under billederne kan du se på et kort hvor fotografierne er taget.

Husodde ved Horsens	Sondrup Strand
Alrø, dæmningen	Syd for Hou Havn
Nord for Hou Havn	Saxild Strand

CPH : KAJAK : BOBLER

Se klippet "ASPHALT: Byens bobler" på Pirat TV

Adam Jandrup er en storbybeduin som har en lidt anderledes tilgang til kajakroning end vi andre. Hans valg af kajak er anderledes (kajakken er i øvrigt købt i New York og slæbt gennem det halve Manhattan), hans sikkerhedsudstyr er en anelse alternativt (man kunne fristes til at sige fraværende), men hans oplevelser i kajakken er garanteret lige så fine som dine og mine - er det egentlig ikke det der er formålet med at ro kajak?

Det er i hvert tilfælde oplevelserne jeg går efter når jeg er ude i kajakken...

Følg med rundt om det østlige USA

Længste, koldeste, modigste eller ... - glem alt om det! »Portage to Portage Paddling Project« handler om noget helt andet.

Der er mange af de kajakture der bliver blogget om på nettet som på en eller anden måde går efter hæder, rekorder eller personlig grænsesøgning. Det er sådan set fint nok med mig - det er altid sjovt at følge med i og det er garanteret givende for den eller de personer som udfører disse bedrifter.

Men det er nu alligevel befriende at finde endnu et kajakprojekt på nettet som har et helt andet udgangspunkt. Denne tur rundt om hele det østlige USA indbefatter både roning på floder, den mexicanske golf, Atlanterhavet og de store amerikanske søer. Jake Stachovak, som det drejer sig om, skriver selv at han ikke vil kalde sin tur en ekspedition. Det handler mere om at komme rundt og se en helt masse undervejs, mere end det handler om at søge grænser, selv om det dog er en tur på ikke mindre end 8.000 km.

Jake Stachovak startede turen den 6. december 2009 i Portage i staten Wisconsin og er på nuværende tidspunkt kommet til Florida. Så vidt jeg kan se har han også planer om at besøge Key West hvor en af mine yndlingsforfattere, den legendariske Ernest Hemingway boede i mange år. Han har blandt andet skrevet de fantastiske bøger, Solen går sin gang (1926), Hvem ringer klokkerne for (1940) og ikke mindst Den gamle mand og havet (1952). Men det er et sidespring.

Portage to Portage Paddling Project har en rigtig informativ hjemmeside med alt om manden, udstyret, masser af kort og selvfølgelig en blog som bliver opdateret dagligt. Du finder bloggen gemt lidt af vejen ude under fanebladet »more...«

Jeg er desværre først blevet opmærksom på turen nu på dag 47 (efter ca. 2.200 tilbagelagte kilometer), så der er mange dage at læse op på endnu. Men det er godt skrevet.

God fornøjelse til Jake med eventyret på de sidste 6000 km.

Følg med rundt om South Georgia Island

Der er rigtig gang i de store kajak-ekspeditionerne for tiden. Freya Hoffmeister var kun lige blevet færdig med sin enestående tur rundt om Australien da Erik Bruun Jørgensen starter på sin vintertur Danmark rundt. Begge er store bedrifter - på hver sin måde. Men sørme om der ikke samtidig med starter endnu en spektakulær tur på den sydlige halvkugle her den 22. januar. Denne ekspedition bærer navnet: »Kayaking To Save The Albatross«.

Det er Hayley Shephard som vil ro solo rundt om den britiske ø South Georgia. Øen ligger i den sydlige del af Atlanterhavet, sydøst for Falklandsøerne - ganske tæt på Antarktis. Helt og aldeles solo kan turen dog ikke blive, for britisk lovgivning kræver at hun selv udruster og betaler for at følgeskib. Det er bare de betingelser der er. Desuden vil der være et filmhold med som skal filme hele ekspeditionen, så mon ikke vi kan være heldige at få endnu en spændende kajakfilm på markedet på et tidspunkt.

Det bliver en tur på lidt over 600 km, men det er ikke hvilke som helst 600 km. Øen er kendt for at være både ugæstfri og have ret dårligt vejr. Der kan være enorme bølger og rigtig mange steder er landgang umulig. Bortset fra nogle videnskabsfolk og embedsmænd er øen ubeboet.

Om Hayley Shephard
Hayley Shephard er oprindelig født på New Zealand, men er nu bosat i Canada, nærmere bestemt Alert Bay i staten British Columbia. Det er ikke en helt uerfaren kvinde som skal ud på denne tur. Hun har i 1999 roet rundt om Vancouver Island og senere, i 2005, tog hun også den lidt nordligere øgruppe Haida Gwaii. Der er en hel del at læse omkring hendes forberedelser til turen på hendes blog. På YouTube ligger også et filmklip hvor hun fortæller lidt om sine forberedelser til turen.

Tidligere kajakekspeditioner
Første tur rundt blev udført i 2005 af et new zealandsk team bestående af Graham Charles, Marcus Waters og Mark Jones. De kalder sig »Adventure Philosophy« og har faktisk en hel del spændende ekspeditioner på samvittigheden fremgår det af deres hjemmeside. Der er udgivet en rigtig flot bog om turen som kan købes på Amazon. Ifølge en anmeldelse på Outsite Magazine er den bestemt værd at læse.
Næsten samtidig med ovenstående team roede også fire briter, Peter Bray, Nigel Dennis, Hadas Feldman og Jeff Allen øen rundt. Hør Jeff Allen fortælle om turen i et podcastet interview lavet af Simon Willis og læs så meget mere om turen på hans hjemmeside. Det her er altså ikke for begyndere...

Men nu har Hayley Shephard altså besluttet sig for at gøre forsøget på at være den første som tager denne tur alene. Det bliver spændende at følge hendes tur. God tur til hende.

Links:
Hayley Shephards blog: Oceanmaid Ventures
Ekspeditionens hjemmeside: Kayaking to Save the Albatross
Wikapedia om øerne: South Georgia

Her er øens geografiske placering: Findvej.dk

Stor hval - lille kajak

Den britiske fotograf og kajakroer Duncan Murrell, som også går under navnet »Whaleman«,  har gjort det til sit speciale at fotografere hvaler fra kajak, specielt pukkelhvaler. Noget som umiddelbart godt kan lyde lidt skræmmende - jeg mener: hvaler er temmelig store og kajakker er - en hel del mindre.

Men det har den nu 56-årige Duncan altså gjort siden slutningen af 70’erne, hvor han begyndte at udforske vildmarken i Alaska. Da han startede på sine ture i en spinkle foldekajak kaldte de lokale fiskere ham for »den skøre englænder«. Flere af hans mest kendte fotografier er taget ved Tenakee Inlet i Alaska.

Hans fotografier har været bragt flere velrenommerede natur-magasiner som National Geographic og BBC Wildlife Magazine. Der er dog ikke nogle af hans billeder på deres hjemmesider - de har kun været bragt i de trykte udgaver. Men den engelske avis Telegraph har en flot fotoreportage på deres hjemmeside. TimesOnline har også, den 5. januar i år, en omtale af hans bedrifter. Endnu flere af hans fotos kan ses på Fotosearch og Google.

Det må være en imponerende oplevelse i en kajak. Det er jo noget lidt andet end en dansk sæl eller et marsvin.

Næsten isfri vintertur

En lille is-skulptur på en brostolpe ved Sminge Kanoteltplads.
Stilheden sænker sig efter en veloverstået frokost i det fri.

>> Flere foto

Når nu frosten har valgt at blive i landet bliver det sværere og sværere at finde steder at få adgang til vandet. Det meste af Horsens Fjord er frosset til. Ifølge DMI’s iskort er der et islag på mellem 10-20 cm, jeg har dog ikke selv været dernede for at tjekke det, men mon ikke de har ret? Da jeg var i Hou for 11 dage siden var der tynd grødis syd for havnen og så begyndende isdannelse nord for havnen - og det har været frostvejr lige siden. Hvad gør man så?

Jeg valgte at tage en tur på Gudenåen i stedet. Jeg satsede på at strømmen ville forhindre isdannelse og heldigvis havde jeg ret. Da jeg kom til Kongensbro for at sætte kajakken i vandet ved kano-opsamlingspladsen var der masser af sne, men kun en lille smule is helt inde ved kanten. Men vandstanden var langt over normal og det så også ud til at strømmen var kraftigere end jeg tidligere har set. Der var et par håndværkere i en varevogn som havde valgt at holde deres pause med en ordentlig udsigt. De var noget skeptiske da det gik op for dem at det var mit alvor at skulle ud at ro i kajak. De ville ikke bytte med den varme bil påstod de.

Jeg fik hurtigt alt det varme tøj på og kom i kajakken - så gik turen sydover mod Sminge Sø. Ud over den kraftige strøm betød det også modvind, for vinden var i sydøst. Men det gik egentlig ret fint den første times tid. Da jeg så efter på GPS’en kl. 10.57 kunne jeg se at jeg havde roet 4,5 km på den første time. Udmærket efter omstændighederne. Jeg var allerede begyndt at overveje om jeg måske kunne komme helt op til Resenbro i stedet for. Som det ofte sker, bliver den slags kåde tanker straffet hårdt. Ruten drejede tættere op mod vinden, der var mindre læ og åen blev smallere. Det samlede resultat af disse uheldige omstændigheder var at en hastighed ofte lå nede på 1-2 km/t. Men det var rimelig let at holde varmen!

Faktisk var jeg et par gange ved at opgive at komme videre - det var de gange jeg kikkede ned på GPS’en mens jeg roede som en gal - og så konstatere at hastigheden var 0,0 km/t. Så var der ikke andet at gøre end at finde et sted i åen med lidt mindre strøm. Jeg er ellers efterhånden ved at være god til at aflæse et vandløb og skære hjørnerne på den rigtige måde i modstrøm, men den var altså strid i dag.

Da jeg kommer op til Tvilum Bro vælger jeg at holde en ganske kort pause inde under broen. På grund af den høje vandstand kan man ikke komme på land det »rigtige« sted - der er ingen landgangsbro at se. Men herinde under broen er det let at komme på land. Jeg får lidt vand og et par kiks. Der er ikke rigtig mulighed for at drikke vand undervejs, ligesom det ikke er ideelt at fotografere. Jeg forsøgte på et tidspunkt, men droppede det hurtigt. Jeg var drevet 100-200 meter bagud allerede inden jeg fik valgt det rigtige program på mit kamera. Billeder måtte vente til turen hjemad.

Kort efter broen så jeg en rigtig stor rovfugl som slog ned på en blishøne et stykke foran mig. Af en eller anden grund gav den dig slip allerede da den var omkring en meter oppe. Det så virkelig spøjst ud. Jeg fandt ikke ud af hvorfor - blishønen kunne jeg ikke spørge, den fortrak skyndsomt. Fugle var der ellers rigtig mange af i dag: både svaner, ænder og blishøns - der var et leben og skræppen hele dagen. En anden - noget mere undseelig - fugl var den lille lappedykker som virkelig er en meget lille fugl. Andre gange hvor jeg har set den har jeg blot fået et ganske lille blik på den inden den var helt væk i rørskoven. Men i dag så jeg den flere gange og den virkede ikke helt så sky som sædvanligt. En sjov bitte fugl.

Da jeg langt om længe får mig kæmpet op til Sminge Kanolejrplads viser det sig at det ikke er helt let at komme på land. Landgangsbroen som plejer at være 20-30 cm over vandet ligger i dag mindst 20 cm under vandspejlet. Desuden er den inderste halvdel af broen dækket af is. Men jeg vælger at være optimistisk (nogle ville sige naiv) og regner med at jeg kan bryde isen med kajakken - men den går ikke. Det er kun en lille smule ude i kanten som knækkede. Hvad så? Jeg ville jo helst nogenlunde tørskoet på land. Jeg vælger til sidst at tage lidt tilløb og så læne mig bagover i kajakken så jeg kommer et godt stykke op på isen. Ved at få fat i stolperne på broen kan jeg så få skubbet kajakken helt op. Det var så lige her at den fede ide - at anskaffe sig en isøkse - pludselig strejfede mig. Sådan en ville være rar at have med den vinter vi har. Hug den ned i isen foran dig og træk løs. Den er hermed på ønskelisten.

Jeg holder en halvlang pause på stedet inden jeg fortsætter turen. Søsætningen af kajakken foregår så direkte fra isen og ud i vandet - det har jeg godt nok ikke prøvet før, men det var uden problemer. Inden jeg ror tilbage vil jeg lige det korte stræk ned til Sminge Sø for at se hvordan isforholdene er der. Ganske som ventet er 3/4 af søen frosset til. Det er kun lige over i den vestlige side af søen, hvor Gudenåen løber igennem, der er isfri.

Turen tilbage er den rene svir. Selv uden at ro kan jeg holde en hastighed på 4-5 km/t - når der er mindst strøm. Jeg er dog nødt til at ro en smule for at holde varmen. Men jeg vælger at holde det på et minimum og bare nyde turen. Det meste at tiden holder jeg uden synderlig anstrengelse mellem 8 og 11 km/t - det er bare i orden. Et stykke nede ser jeg et par store rovfugle som med ét letter da jeg runder et hjørne. De var i gang med et festmåltid lige i vandkanten. Jeg kunne dig ikke nå at se hvad det var de havde fanget. Jeg var egentlig ikke klar over at rovfugle delte deres bytte - måske det var et par? Jeg har aldrig set det før, må jeg indrømme.

Jeg får også taget en del foto på turen tilbage, men må sortere kraftigt i dem efter hjemkomsten for flere af dem var slørede. De var taget for tæt på land med for høj fart. Da jeg kommer retur til bilen har jeg kun knap brugt den halve tid på turen hjem i forhold til den satans tur mod strømmen og vinden.

Men alt i alt en kanon vintertur. Hvor mon jeg kan komme på vandet næste gang? Det ser desværre ud til at frosten bliver ved og ved.

Vejr: Jævn-frisk vind, fladt vand, overskyet, -2° C

Distance: 21,6 km

Fugle: Knopsvane, sangsvane, skarv, husskade, lille lappedykker, blishøne, gråand, troldand, ringdue, krage, hættemåge, fiskehejre, grønbenet rørhøne, fire store rovfugle, to små rovfugle

Januar - retrospektivt

Her er lidt foto fra mine kajakture i januar måned gennem tiden.
Alle foto er manipuleret i Photoshop og/eller andre programmer.

Min første kajaktur i januar var tilbage i 2007, her var temperaturen helt oppe på 10 °C. Det er min gamle kajak der er trukket på land et sted i Mossø. Læs om turen her.

I 2009 var første januartur på Solbjerg Sø. Søen var ved at blive helt lukket af is på det tidspunkt, dog ikke lige her hvor Århus Å har sit udspring. Læs om turen her.

En tur uden is på vandet, men med en masse tåge. Her på landtangen lige før Gyllingskov skydebane holdt jeg en kort pause. Læs om turen her.

Endnu en nogenlunde varm januartur. Denne gang går den ud omkring Søby Rev. Her er et lille kik ind mod land ude fra øen. Læs om turen her.

Endnu en januartur som blev ændret på grund af is. Her er den 20 cm tykke isbræmme som ændrede turens forløb. Læs om turen her.

Januar er ikke den måned jeg har roet flest kilometer i, det er indtil videre kun blevet til fem kajakture i januar gennem årene. Denne måned er også den hvor jeg ror de korteste ture, gennemsnittet ligger på 19 km pr. tur. Jeg regner dog med at ro nogle flere ture inden månedsskiftet, så jeg håber at januartallet runder de 100 km.

Det er en måned hvor der er så mørkt at det næsten kræver en arbejdsfri dag at komme på vandet. En måned som starter med kun at have syv lyse timer om dagen. Heldigvis går det hastigt den rigtige vej med lyset, for ved månedens udgang har vi mere end 8½ time til rådighed.

I gamle dage blev den kalde »glugmåned« efter ordet glug - eller kighul. Det refererer til at man i denne måned begynder at skue frem mod det nye år.

Det er heller ikke ligefrem en måned som er badet i sol, normalen for sol i januar ligger på 43 timer. Det er lige så lavt som december. Middeltemperaturen ligger på 0,0 °C, så det er jo ikke så lange pauser man har lyst til at holde. Mon ikke den bliver lidt lavere i år, med al den frost vi har haft.

Kæmpesø på Djursland

Der er gode nyheder for østjyske kajakroere med hang til søer. I dag er Mossø den største sø i området, men det bliver sikkert anderledes om nogle år. I hvert tilfælde ser det nu ud til at der, med de nye kommunalbestyrelser i både Norddjurs og Syddjurs kommuner, er politisk flertal for at genskabe Kolindsund på Djursland. Siden 1999 har foreningen Kolindsunds Venner arbejdet for denne genetablering og der er på deres hjemmeside mange udmærkede argumenter for en sådan genetablering.


Søen vil blive på ca. 20 km² og er dermed større end både Stadil Fjord med 17,3 km²  og Mossø (som jeg jævnligt ror i) som er på 16,9 km². Faktisk bliver det Jyllands største sø, når den engang etableres. Søen bliver desuden hele 18 km lang, det er næsten dobbelt så lang som Mossø. Hvor dyb den bliver har jeg ikke kunnet finde nogle oplysninger om, men det bliver sikkert særligt dybt.

Faktisk har jeg allerede roet Kolindsund rundt - for et par år siden. Der var godt nok ikke så meget vand at få øje på i selve søen på det tidspunkt, men kanalerne hele vejen rundt var der dog. Men jeg glæder mig til jeg som en 67-årig pensioneret kajakroer skal ro søen rundt og dermed få endnu sø på min liste »Søer jeg har roet i«. Til den tid kan det være jeg skal bruge en hel uge på at ro ca. 40 km rundt. Der vil nemlig gå mindst 15 år før søen er en realitet. Der er meget mere at læse om den politiske proces på de to kommuners fælles hjemmeside om Kolindsund.

Følg med Danmark Rundt - endnu et vinterforsøg

Så er det igen tid for et dristigt forsøg på at ro Danmark rundt - om vinteren. Sidste forsøg som jeg kender til, var Ane Mølgaard og Peter Bondesen som gjorde forsøget tilbage i 2007. De ændrede dog hurtigt planer pga. dårligt vejr, men fik alligevel en flot tur ud af det.

Den 34-årige fynbo Erik B. Jørgensen, som nu er rigtig godt i gang med at komme rundt, har en god baggrund for at bevæge sig ud i vinterkulden. Han er nemlig tidligere Sirius mand og har været syv år i Jægerkorpset. Du kan følge hans færden på hans blog Kom Ud, hvor han hver dag skriver en detaljeret beretning. Og for sådan ene detaljefreak som mig er det dejligt at han skriver både nuværende position, dagsdistance, rotider og en udførlig vejrberetning. Der er som regel også et billede med hver dag. Positionen kan i øvrigt klippes og kopieres over i GoogleEarth så du kan se præcis hvor Erik befinder sig.

Det er dejligt at Erik laver nogle lange beretninger hver dag - det er tydeligt at han selvfølgelig er fokuseret på at nå målet, men det virker også som om han er opmærksom på at selve processen og oplevelsen her og nu er vigtig. Derfor er hans blog rigtig interessant at følge. Hvordan var turen ud gennem brændingen, hvad er der af dyre- og fugleliv omkring ham, alt det forbandene frosne sand overalt, den varme pizza i munden - vi får det hele ind under huden - tak for det Erik...

At gennemføre en mission som denne kræver ufattelig meget, men er der nogen som kan gøre det burde Erik have de bedste forudsætninger. Erik tog af sted fra Vidå Sluse mandag den 28. december kl. 10:55 (det er dejligt med detaljer!) og har afsat 45 dage til turen rundt. Tidligere har syv personer erhvervet det Rød-Hvide bånd ved at gennemføre en kajaktur Danmark rundt - alle de gennemførte ture har været været i sommermånederne.

Der er ikke mange detaljer på hans blog om hvilke overvejelser han har gjort sig, hvordan han har forberedt sig og heller ikke meget om det udstyr han bruger. Dog nævner han at det er den danskproducerede Arrow Play kajak uden ror han er af sted i.

Tilbage står kun at ønske et kæmpestort HELD OG LYKKE med turen herfra.

PS: Politikken har en artikel om turen på deres hjemmeside. De skriver fejlagtigt at dette er det første forsøg på at vinde det Rød-Hvide bånd i vintermånederne. Det er ikke korrekt som det kan ses øverst i dette indlæg.

Kajakåret 2009

På kryds over mod Tunø en stille dag i september. (Foto: Henrik Sønderstrup).

Min store dejlige søn Anders var med ude på en øde ø for at overnatte i telt.


Det har været et godt kajakår med en del ture og et rimeligt antal kilometer. Jeg har været på to kanon gode træf med Havkajakroerne og har fået en hel del nyt rovand under kajakken. Det skyldes til dels disse træf som lå i henholdsvis Flensborg Fjord og på Helgenæs. Desuden har jeg været i nyt vand på Norddjursland og en tur rundt om Tunø. Men mange af årets ture har selvfølgelig været på steder som er velkendte og godt gennemroede. Men det er skam også dejligt at komme de kendte steder, for naturoplevelsen er aldrig den samme fra gang til gang. Den dejligste tur var dog den jeg roede med Anders hvor vi tog ud på en lille overlevelses tur sammen. Det var ubetinget årets bedste oplevelse.

Statistik
Jeg har i år været ude i kajakken 33 dage og har i alt roet 907 km. Dermed kommer 2009 ind på en andenplads i antal roede km pr. år - kun overgået af 2007 hvor jeg roede 1.175 km. I gennemsnit har jeg roet 17 km pr. uge og turenes gennemsnitslængde er på 27,5 km. Det strækker sig lige fra den længste på 58 km og den korteste på blot 5 km. 70 % af turene har dog været med en distance på mere end 20 km. Alt dette kan ses i min ro-statistik.

I 2009 har jeg roet en del mere i hav og fjord end tidligere år, hvor det har ligget nogenlunde fifty-fifty med en lille overvægt til hav. Men i år er fordelingen været 70 % på hav og fjord og 30 % på sø og å. Turene har været nogenlunde jævnt fordelt hen over året. Kun i juni måned var jeg slet ikke på vandet. Jeg har været på tre ture med overnatning og har desuden deltaget i to af Havkajakroernes udmærkede træf, nemlig deres forårs- og efterårstræf. Faktisk var jeg også lige på gæstevisit ved vintertræffet i Odder.

Grej
Det har været et år hvor Danmark på de store linjer har været præget af finanskrisen. Det er dog ikke det der har smittet af på mit grejindkøb, selv om det kunne se sådan ud, for det er virkelig kun i småtingsafdeningen jeg har købt ind i år. Det er blot blevet til et kompas, en bugserline og et drikkesystem. Det er sikkert fordi jeg efterhånden har det meste af det grej jeg skal bruge og jeg fokuserer egentlig mere på de oplevelser jeg kan få i kajakken end på udstyret - det skal jo bare være der. Det giver mig ikke et kick at have det flotteste, nyeste og mest cool grej. Så i år har prisen pr. roet km været yderst rimelig i forhold til investeringen!

Yderpunkter
Hyggeligste: Årets absolut hyggeligste tur var den jeg tog med min store søn Anders sidst i september måned. Vi roede fra Hou ud til den lille øde ø som ligger yderst ved Søby Rev og tog en overnatning derude.

Dybeste rovand: Under krydset tilbage fra Hjelm havde jeg på et tidspunkt mere end 40 meter vand under kajakken. Det var ved Havkajakroernes efterårstræf.

Længste kryds: Det kryds jeg tog sammen med Henrik Sønderstrup fra Hou Kajak Klub. Et kryds på 8,3 km fra Dyngby Hoved over til Tunø hvor vi roede øen rundt.

Længste endagstur: Første dag i min årlige tur på Gudenåen. Der var 58 km fra Skanderborg ned til teltpladsen ved Sminge Sø.

Fleste km uden pause: En ikke planlagt test af hvor længe jeg kunne sidde i kajakken. Jeg sad 39 km i kajakken inden jeg gik på land.

Andet
Jeg har i år besøgt syv nye fyrtårne, roet under seks nye broer og har roet rundt om tre nye øer. Heller ikke i år blev det roning i nye søer.

Der har i 2009 været lidt over 16.000 besøg på bloggenn, hvilket er mere end en fordobling i forhold til 2008. Ud over det er der efterhånden 30 personer som er tilmeldt Kajakbloggen.dk som faste læsere - det er jeg rigtig glad for. Det er vel et udtryk for at der er nogen som kan finde inspiration eller andet på siden.

I løbet af året forsøgte jeg mig også med at have GoogleAds reklamer på siden. Da det havde kørt en periode uden at særlig mange læsere havde klikket på disse links besluttede jeg mig for at droppe det igen. »Hvis det ikke virker så drop det« - det gælder også i denne sammenhæng.

- - - - - - - - - -

Alt i alt har det været et rigtig godt kajakår - forude venter nye oplevelser så i 2010.

Istur

Det var tydeligt at se det spor jeg havde lavet med kajakken.
Der dannede sig efterhånden et godt lag is på kajakken.

>> Flere foto

Da jeg har arbejdet en hel del her op til jul og mellem jul og nytår har der ikke været mange muligheder for at komme på vandet. Så da chancen bød sig i dag var det bare med at få pakket og komme afsted. Min første tanke var at tage ned til Alrødæmningen og ro en tur ind i Horsens Fjord, men med de seneste ugers frost i tankerne, var jeg bange for at fjorden var ved at fryse til. Så i stedet valgte jeg en tur omkring Hov, hvor vandet trods alt er mere saltholdigt end det stillestående vand inde på Amstrup Red. Jeg startede fra det sted hvor kitesurferne plejer at holde til om sommeren - her kan man praktisk talt køre helt ned til vandkanten. Da jeg fik kajakken i vandet var der hist og her en lille antydning af grødis, men ikke noget af betydning - det tegnede rigtig godt.

Det er en måned siden jeg var afsted sidst, så det er blevet en hel del koldere i den mellemliggende periode. Jeg har garderet mig med en ekstra uldsweater og min neoprenhætte. Det blev jeg ret glad for i løbet af dagen.

Først på turen frøs jeg mine fingre ad Pommern til. Faktisk var fingrene kolde de første tre kvarter indtil neoprenlufferne var varmet ordentlig op - jeg kom til at stikke begge hænder ned i det iskolde vand inden afgang. Det var ikke for klogt. Men da lufferne først var varmet op var det fint nok. På hele turen var det faktisk kun fødderne som føltes en smule kolde. Så næste gang tager jeg et par kraftige uldsokker på, i stedet for sokkerne i kunststof.

Jeg starter med at ro hen forbi skoven syd for Hov og kan konstatere at der faktisk er en hel del grødis inde ved kysten og det fortsætter sådan set hele vejen rundt om Søby Rev. Der danner sig også hurtigt et godt lag is på kajakken og pagajen der hvor vandet løber ned ad skaftet. Selv om det fryser 10 grader er det ikke så slemt fordi der næsten ingen vind er. Heldigvis kommer solen frem en time eller halvanden midt på dagen - det var hele turen værd.

Min plan var at ro en tur ned til Gylling Næs for at holde pause der nede. Men den plan må jeg opgive da jeg kommer om forbi skydebanen ved Gyllingskov. Her ligger der en ordentlig sammenskruet isbræmme som strækker sig en eller to km østpå. Isen er noget tykkere end det andet grødis jeg er roet igennem indtil nu. Den er vel 15-20 cm tyk og selv om det ikke er en sammenhængende flade har jeg ikke mod på at forsøge at komme igennem for det er umuligt at slå pagajen ned gennem isen. Så det var hertil jeg nåede i dag. I stedet vender jeg om og ror tilbage til Søby Rev for at holde en pause der i stedet for.

Men også derovre var det svært at komme igennem isen. Det sidste lange stykke ind til land er der meget lavvandet så her har isen bedre fat, men jeg får mig da manøvreret ind til land. Jeg vil egentlig ikke kalde manøvren for at ro, for det var nærmere noget med at hamre pagajen ned og så trække kajakken en enkelt meter frem for så at gentage manøvren i den modsatte side. Men jeg kom da på land til sidst og fik holdt en kort pause. Skønt at få noget varmt.

Da jeg skulle ud igen valgte jeg at ro tilbage i det samme spor som jeg var kommet ind ad, selv om det egentlig var en omvej. Alternativet, at hakke et nyt spor ud, overvejede jeg slet ikke!

I dag var det nærmest ikke til at komme frem for andre kajakker, i hvert tilfælde hvis jeg skal sammenligne med de seneste ture jeg har været på, hvor jeg ikke har mødt et øje på vandet. Jeg mødte hele tre andre kajakroere i dag - egentlig meget hyggeligt. Da nu turen ikke var blevet så lang som jeg havde regnet med slog jeg lige et smut om på nordsiden af Hov Havn for at se hvordan det så ud med is deromme. Her var der kun nogle enkelte ansamlinger af tynd grødis ganske få steder, så det er måske her andre ture i frost skal lægges.

Da jeg igen ror forbi havnen på tilbagevejen får jeg øje på det lille fyrtårn som står ved indsejlingen til lystbådehavnen og kommer i tanke om at jeg aldrig har fotograferet det til min samling selv om jeg er roet forbi det mange gange. Jeg er dog lidt i tvivl om det overhovedet er med i min bog om fyrtårne, men det er det, kan jeg konstatere da jeg kommer hjem. Det var så et mere til samlingen.. Mens jeg er ved at trække kajakken op på land efter dagens tur er der en lille flok af almindelig ryle der tumler rundt i vandkanten. Den har jeg ikke tidligere set på mine ture - den er rigtig flot i sin hvide vinterdragt.

En fin, men pissekold, søndagstur på vandet - og årets første, af forhåbentlig mange.

Vejr: Svag vind, fladt vand, overskyet med lidt sol, luft -10° C, vand 1°

Distance: 21,6 km

Fugle: Sølvmåge, stormmåge, knopsvane, almindelig ryle, strandskade, gråand, skarv, fiskehejre